Kraft og svaghed hos Paulus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kraft og svaghed hos Paulus"

Transkript

1 Kraft og svaghed hos Paulus Tre-måneders opgave: Paulus forståelse af forholdet mellem kraft og svaghed i 2 Kor Speciale ved det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Institut for Gammel og Ny Testamente Afdeling for Ny Testamente Vejleder: Helge Kjær Nielsen Forfatter: Thomas Bank Møller, Willemoesgade 78, 2. tv., 8200 Århus N Årskortnr.:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialets målsætning Specialets forløb Magt, status og selviscenesættelse i antikkens Korinth en historisk undersøgelse Bylivet i den græsk-romerske verden Korinth den rige koloni...8 Frigivne slaver...10 De isthmiske lege Patron-klient-systemet Menigheden og dens anklager mod Paulus...13 Afslaget på selvrosen...14 Den svage fysiske tilstedeværelse...15 Ringe retoriske egenskaber...16 Afslaget på at modtage underhold Opsummering Kraft og svaghed i 2 Kor Kraftfulde breve, men svag optræden 2 Kor 10, , , , Opsummering Anbefaling og de falske apostle parafrase af 2 Kor 10,12 11, Den vanvittige, lidende og svage Paulus 2 Kor 11, ,16-21a ,21b , Opsummering Guds kraft i apostlens svaghed 2 Kor 12, ,1-7a ,7b Ekskurs: Spørgsmålet om kraft-svaghed-sammenfaldet

3 Opsummering Menighedens svigt parafrase af 2 Kor 12, Kristus korsfæstet i svaghed, men levende ved Guds kraft 2 Kor 13, Ekskurs: Kraft, svaghed og spørgsmålet om det eskatologiske forbehold...58 Opsummering Glæde over svagheden parafrase af 2 Kor 13, Opsummering Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Konklusion Abstract Litteratur

4 1. Indledning 1.1 Specialets målsætning En undersøgelse af forholdet mellem kraft og svaghed i de nytestamentlige tekster finder sin berettigelse alene ved at være et centralt teologisk tema for Paulus. Spændingsfeltet kraft-svaghed finder vi flere steder hos Paulus med en særlig repræsentation i den korinthiske korrespondance. Inden for denne korrespondance er tematikken koncentreret omkring kapitlerne i Andet Korintherbrev. Med højdepunkterne i Herreordet :»Min nåde er dig nok, for min kraft (du,namij) udøves i svaghed (avsqe,neia)«(12,9), og i Paulus egen sammenfatning i 12,10:»Når jeg er svag (avsqenw/), så er jeg stærk (dunato,j)«, udfolder Paulus i disse fire kapitler forholdet. Dette speciale har som hovedformål at undersøge Paulus forståelse af forholdet mellem kraft og svaghed i 2 Kor I 1993 udkom Ulrich Heckels afhandling,»kraft in Schwachheit. Untersuchungen zu 2. Kor 10-13«, og i år 2000 udgav den finske nytestamentler Lars Aejmeleaus sin afhandling»schwachheit als Waffe. Die Argumentation des Paulus im Tränenbrief (2. Kor )«. Disse to, relativt nye, monografier spiller en ikke uvæsentlig rolle i nærværende undersøgelse. Mens Heckel og Aejmeleaus benytter sig af en eksegetisk metode i behandlingen af problemstillingen, lader Timothy B. Savage i sin afhandling,»power through weakness. Paul s understanding of the Christian ministry in 2 Corinthians«, sine analyser forme på baggrund af en undersøgelse af sociale og kulturelle strukturer i Korinth på Paulus tid. Jeg har fundet Savage s tilgang nyttig for studiet af forholdet mellem kraft og svaghed, idet arbejdet med tekst-eksterne kilder kan bidrage til at afdække kulturelle forhold, som den foreliggende Paulus-tekst kan have været under indflydelse af. Den tekst-eksterne tilgang som bidrag til eksegesen finder jeg nødvendig for stort set al nytestamentlig fortolkning. Evident er det i hvert fald, at en nutidig læser, der ikke er bekendt med tekst-eksterne faktorer, i mange tilfælde vil overse væsentlige pointer i teksten. Dette gælder ikke mindst 2 Kor 10-13, idet der her findes adskillige referencer nogle mere eksplicitte end andre til kulturelle og sociale koder. Specialet søger at identificere disse koder og vurdere deres betydning for læsningen af Paulus-teksten. Specialet belyser, at Paulus i afsnittet lægger sig ud med den i menigheden herskende opfattelse, at den kristne eksistens er en eksistens i kraft og overbevisende vandel. Menigheden har i sin midte ladet nye ledere få plads, som fremfører denne opfattelse, og Paulus går i rette med disse ledere ikke ved direkte tiltale, men via irettesættelsen af korintherne. Paulus er i defensiven, da det lader til, at de nye ledere har vundet anerkendelse hos korintherne, og at de i fællesskab har beklaget, at apostlen ikke er kendetegnet af den styrke, hvormed den kristne burde kunne smykke sig. Kritikken går derfor på Paulus apostolat: Kan Paulus beklæde et apostelembede, når hans vandel 3

5 ikke vidner om en ret kristen eksistens? Paulus går i rette med modstanderne ved at udfordre deres myndighed. De kalder sig Kristi apostle (11,13), retfærdige tjenere (11,15) og Kristi tjenere (11,23), men Paulus kategoriserer dem ironisk som overapostle (11,5; 12,11) og betegner dem falske apostle (11,13) og Satans tjenere (11,14f). Fra allerførste vers i perikopen skærer Paulus ind til problemets kerne: Er det ynkeligt at være ydmyg og svag, hvis denne ydmyghed og svaghed er et resultat af apostlens konformitet med evangeliet og Kristi eksempel? Nej, det er netop evangeliets radikale budskab, at Guds styrke folder sig ud i menneskets svaghed. Paulus trækker på sin egen oplevelse af den gudgivne torn i kødet, hvis opgave var at sørge for, at Paulus ikke blev hovmodig over borttagelsen til Paradis. Ordet fra Herren lød til ham, da han bad om, at den måtte blive taget fra ham:»min nåde er dig nok, for min kraft (du,namij) udøves i svaghed (avsqe,neia)«(12,9), og Paulus opsummerer radikalt:»for når jeg er svag (avsqenw/), så er jeg stærk (dunato,j)«(12,10). Nærværende speciale er ikke en stringent analyse af ordgrupperne asqene- og duna-. Ordet du,namij og dets afledninger forekommer kun fire gange i 2 Kor spredt over kun tre vers i ét og samme kapitel (13,3.4.9), mens avsqe,neia og dets afledninger forekommer hele 14 gange spredt ud over samtlige fire kapitler. Dette misforhold mellem forekomsterne af de to ordgrupper i kapitlerne må ikke være styrende for læsningen. Samtlige temaer i disse fire kapitler bæres nemlig helt enkelt oppe af det overordnede tema, forholdet mellem kraft og svaghed. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at specialet konsekvent oversætter du,namij med kraft, dunatoj med stærk og dunatei/n med være stærk. Tilsvarende oversættes avsqe,neia med svaghed og avsqenein med være svag. Oversættelsen magt for du,namij og magtesløshed for avsqe,neia, som i DO92 forekommer ofte, benyttes ikke. Oversættelserne er ikke valgt af teologiske grunde, men slet og ret for at kunne bevare en terminologisk styring gennem specialet. Specialet forudsætter, at kapitlerne10-13 er forfattet efter kapitlerne 1-9. Det er således ikke mit synspunkt, at 2 Kor skal opfattes som det såkaldte tårebrev, omtalt i 2,1-4 og 7,8f 1. Jeg har dog ikke fundet det nødvendigt for specialets formål at gøre rede for synspunkterne vedrørende brevets integritet 2. Der er nogle metodiske vanskeligheder forbundet med specialets målsætning. 1) Specialet søger at gøre rede for kulturelle og sociale strukturer i Korinth, idet en sammenligning mellem disse strukturer og den foreliggende Paulus-tekst kan bidrage til en øget forståelse af korinthermenighedens kritik af dens apostel. I dette stykke står vi desværre uden kilder fra menighe- 1 Synspunktet støttes af Furnish, En detaljeret redegørelse for integritetsspørgsmålet findes hos Vegge, samt Appendix 1. 4

6 den selv. Vi har ganske enkelt ikke noget selvvidnesbyrd fra korintherne. Det er derfor med forbehold, at specialet med baggrund i, hvad vi ellers ved om bylivet i den græsk-romerske verden og i Korinth især fra sekulære kilder, alligevel udtaler sig om menighedens prægning af og indflydelse fra den omgivne kulturelle kontekst. 2) Specialet anvender et tekstvidnesbyrd fra en parthaver i en bestemt diskussion. Paulus taler ikke uadresseret og i generelle vendinger, men til menigheden i Korinth med formaning og irettesættelse, og det skal man naturligvis være klar over, når man arbejder med teksten i Andet Korintherbrev. Jeg vælger dog alligevel metodisk at læse med Paulus, da det er dennes forståelse af forholdet mellem kraft og svaghed, specialet søger at afdække. 1.2 Specialets forløb Specialet vil tage afsæt i en historisk analyse og give et overblik over sociale strukturer i antikkens Korinth for derigennem at vise paralleller mellem sådanne strukturer, og det billede Paulus svar tegner af de udefra kommende ledere. Derved søges at belyse Paulus konfrontation med korinthernes forståelse af forholdet mellem kraft og svaghed (kapitel 2). Dernæst vil undersøgelsen bestå af en eksegetisk gennemgang af fire udvalgte afsnit i 2 Kor 10-13, nemlig 10,1-11; 11,22-33; 12,1-10; 13,1-4 og herigennem ridse problemstillingens forskellige facetter op (kapitel 3). De fire afsnit er valgt ud fra det synspunkt, at de mest tydeligt reflekterer problemstillingen, selvom visse afsnit ganske vist ikke omtaler forholdet mellem kraft og svaghed eksplicit. De mellemliggende afsnit parafraseres, idet de som del af Paulus hele parænese belyser de steder inden for perikopen, hvor Paulus beskæftiger sig med problemstillingen mere indgående. Specialet benytter sig i dette kapitel af DO92, men i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, diskuteres oversættelsen. Tanken bag kapitelrækkefølgen er, at der i det eksegetiske afsnit på steder, hvor jeg har fundet det relevant, lånes pointer udledt i kapitel 2 til at påpege ligheder og forskelle mellem den foreliggende tekst og de tidshistoriske betragtninger. Slutteligt sammenfattes synspunkterne, som specialet undervejs er nået frem til (kapitel 4). 5

7 2. Magt, status og selviscenesættelse i antikkens Korinth en historisk undersøgelse Usage of the terms [du,namij and avsqe,neia] both in a wide cross-section of Hellenistic writers and in Paul himself indicates that the terms carry strong social connotations. Weakness is the state of those without power or status, strength is the state of those who do have status. 3 For at kaste lys over forholdet mellem kraft og svaghed hos Paulus, vil undersøgelsen i nærværende afsnit fremdrage skjulte pointer i 2 Kor ved hjælp af en historisk analyse af de sociale strukturer i den græsk-romerske verden i almindelighed og Korinth i særdeleshed. Vi vil få yderligere klarhed over teksten ved at tage livtag med den historiske og kulturelle situation, som både korintherne og Paulus befinder sig i. Vi skal i kapitlet se, at den korinthiske menighed og dens nyankomne ledere i deres kritik af svagheden hos Paulus netop tager udgangspunkt i denne kulturelle virkelighed. Det vil vi gøre ved til sidst at sammenholde fire fremstillede kritikpunkter med konklusionerne fremhævet i begyndelsen af kapitlet. Analysen tager afsæt i en sociologisk tilgang til den nytestamentlige tids historie 4, baseret på kildestudier fra Paulus samtid. Det billede af kultur og sociologi på Paulus tid, der her tegnes op, har til formål at uddybe forståelsen af Paulus syn på kraft og svaghed, og kildematerialet er udvalgt og analyseret på denne baggrund. Der er dog god grund til at regne karakteristikken for troværdig, idet kildematerialet i de fleste tilfælde bekræfter antagelserne i afsnittet. 2.1 Bylivet i den græsk-romerske verden Hellenistisk tid var en udpræget individualistisk tid, hvor tætte sociale bånd mellem mennesker i po,lij-staten erstattedes af dyrkelsen af en udpræget selvtilstrækkelighed 5. Det synlige byliv, hvor så godt som ingen privatsfære eksisterede 6, inspirerede til at vise og rose sig af rigdom, magt og status, såfremt man besad disse, i fuld offentlighed. Det kunne for enkelte betyde, at tilværelsen simpelthen drejede sig om at sætte sig selv i scene. Most people think that to be deprived of the chance to display wealth is to be deprived wealth itself (Plutarch i Cato Maior, Minor, 18,4). The man who lives in a fine house gets no good of it, 3 Forbes, 19 4 Især Savage, Power through weakness, 19-53, der for sin del ud over egne kildestudier benytter sig af især Ramsay MacMullen, Roman Social Relations. 5 Savage, MacMullen,

8 nor of his ivory or gold either, unless someone admires it all (Lucian i Nigrinus, 23). The highest, truest glory depends on the admiration and esteem of the people (Cicero i De Officiis, 2,9). 7 Tørsten efter ære bragte ironisk nok fra tid til anden velstående mennesker ud i decideret fattigdom, da penge i en lind strøm blev brugt på donationer, for eksempel til offentlige byggeprojekter. Grunden til denne ødselhed var indlysende: man ville opnå eller pleje et godt image i befolkningen 8. Donationerne foregik ofte i konkurrence med andre, og der herskede en udpræget rivalisering mellem, hvem der ved størst mulig filantropi kunne opnå størst mulig beundring. Jagten på anseelse og veneration var en almindelig livsform. De færreste søgte et opgør med berømmelsesiveren, idet mange søgte selve berømmelsen. At få positiv omtale med navns nævnelse og opremsning af fortræffeligheder i så mange sammenhænge som muligt, at blive honoratiores, var i mange tilfælde det egentlige mål for folk i det første århundredes græsk-romerske verden. Selv for mennesker placeret nederst på sociale rangstige var det vigtigt at finde markører, der kunne skille dem ud fra mængden og give dem status. Betydelighed blev på denne måde en passion, idet den generelle opfattelse i befolkningen var, at man burde vise sin status, hvis muligheden var der 9 [It is the] mark of a foolish person to be ashamed to praise himself (Dio Chrysostomus i Orationes, 57,5). 10 Man søgte ikke kun opmærksomhed ved hjælp af selvros. Overdreven ros af andre skabte om ikke positiv omtale, så dog omtale. Marshall taler i sin bog, Enmity in Corinth - Social conventions in Paul's relations with the Corinthians, om smigreren, en person, der er ven med mange (h` polufili,a) 11. Smigreren var en udbredt karakter i den græsk-romerske verden, oftest at finde blandt mennesker med lav social status. Karakteren, der jævnligt dukker op i den samtidige litteratur, er meget selektiv i sin erhvervelse af venner. Kun de, der tjener til smigrerens egen fordel, for eksempel bidrager til økonomisk vinding, bliver indlemmet i venneskaren. De bliver overvældet med rosende ord og bifald fra smigreren, som håber senere at profitere på det nye venskab. Når smigreren nævnes i den samtidige litteratur, sker det ofte med afsky, da det er den lærde elites standpunkt, at smigrerens rygklapperi er nedværdigende og selvydmygende, ja dyrisk 7 Alle citeret efter Savage, MacMullen, Savage, Her citeret efter Savage, 24. Se også Aejmelaeus, Marshall,

9 og slaveagtig. Denne praksis er for smigreren selv imidlertid måden, hvorpå han kan flytte lag, socialt set. Ved at associere sig med betydningsfulde personer, kan han lægge afstand til rosset og slå følge med de rige og mægtige. Ikke kun på det mellemmenneskelige plan spillede demonstration af bedrifter en rolle. I den hedenske kult var overbevisning og kraft en dominerende attribut, der tillagdes guddommen, idet iscenesættelsen og eventuelt påvisningen af dennes styrke var proportionalt med dens tiltrækningskraft på mennesker 12. Mennesker, der opsøgte kulten, ville også opleve guddommens kraft og selv være instrumenter for dens manifestationer. Religion blev ikke nødvendigvis dyrket som meningsgivende for tilværelsen eller til forbedring af moralen. Guden skulle give kraft, fremgang og godt helbred, da disse ting var ensbetydende med status. Man så derfor en udbredt brug af guden som løftestang for egen selvros og -hævdelse. Det stærke fokus på netop gudens forstærkende egenskaber betød endvidere en ganske begrænset interesse for en samlet dogmatik. De forskellige lag i den enkelte religion var for så vidt uinteressante for den enkelte. Beskrivelsen af guddommen bestod snarere i at formulere, hvad guden var i stand til at udrette, end gudens ophav, udviklingshistorie og så videre. If we have said what he (Serapis) can do and what he gives, we have found who he is and what nature he has (Aristides i Orationes, 8,52,1). 13 Religion var fremdeles en forretning. Teater, festivitas og overdådige måltider i tempelhaller var almindelige, og i det hele taget var religion på Paulus tid beslægtet med ødselhed og ekstravagance. Deltagerne i disse sammenkomster repræsenterede forskellige sociale lag, dog med et flertal af velbeslåede. Når Paulus samtidige ville underholdes, var én af mulighederne at lytte til én af de talrige oratorer, der fyldte torvene. Den moralsk-filosofiske tale var i nogen grad blevet fortrængt til fordel for talen, der ikke nødvendigvis sigtede på at fremdrage en dyb sandhed, men som havde det formål at underholde. Succeskriteriet for visse talere var i højere grad publikums applaus end lærdes tilslutning Korinth den rige koloni I 146 f.kr. blev Korinth tilintetgjort af konsul Lucius Mummius, der var hærfører under den Achaiske krig. Romerne mødte under angrebet på byen ingen nævneværdig modstand, og Mum- 12 Savage, Her citeret efter Savage, Savage, 30. 8

10 mius lod mænd, kvinder og børn myrde, mens byens kunstværker blev taget som krigsbytte og sendt til Rom. Byen blev herefter brændt til aske. Den for Mummius ellers ikke karakteristiske brutalitet skyldes efter al sandsynlighed ordrer fra Rom. Nervøsitet havde her bredt sig over, at Korinth som blomstrende havne- og handelsby ydede for stor konkurrence til imperiets hovedstad. Man ville standse denne udvikling, og det medførte Korinths udslettelse. Korinth lå øde indtil 44 f.kr., hvor Julius Cæsar besluttede at etablere en romersk koloni i Korinth. Byen lå strategisk godt placeret på Peloponnes, og det var for romerne et spild, at byen lå øde 15. De lod den derfor opbygge på ny. Korinth var altså både hvad angår bygninger, infrastruktur, slægter og kulter, 16 kun knap hundrede år gammel, da Paulus kom til Korinth første gang, men det var altså allerede på dette tidspunkt lykkedes Korinth at etablere sig ikke blot som ét af romerrigets vigtigste handelscentre, men som én af de arkitektonisk og kunstnerisk mest imponerende byer i hele Middelhavsområdet. Templer, teatre, torve, værksteder, badehuse, statuer alle kunstfærdigt udført skød på kort tid i vejret 17, og byen opnåede hurtigt at blive beundret og eftertragtet i regionen. It is not the privilege of every man to visit Corinth (Horats i Epistulae, 17,36). 18 Hvert andet år afholdtes de isthmiske lege kun cirka 10 km fra Korinth, hvor mennesker i tusindvis strømmede til. Legene har uden tvivl bidraget til driftigheden af forretningslivet i Korinth 19. Posten som avgonoqh,tej, arrangør af legene, var desuden den mest magtfulde i Korinth. Byens storhed og gode økonomi bevidnes af mange kilder, og indbyggerne noterede sig ofte deres privilegium som bysbørn og undgik heller ikke muligheden for at skilte med det. Indeed Corinthians were famed for boasting in their Corinthians citizenship (Martial i Epitome 10,65), for being easily puffed up (Dio Chrysostomus i Orationes 9,21) and ungracious 15 Byen var centrum for to havne. Kenkreæ på østsiden af Grækenlands isthmus, blot få kilometer fra Korinth by, ud til den Saroniske Golf og Lekæum på vestsiden mod den Korinthiske Golf beliggende umiddelbart nordvest for byen. Korinth høstede den økonomiske fordel af trafikken på havet mellem Asien og den ibiriske halvø. Med mindre skibene valgte den lange vej rundt om Peloponnes, skulle al trafik gennem Korinth. De var tilmed tvunget til at gøre holdt, da kanalen på Grækenlands isthmus, der nu forbinder de to stræder, på Paulus tid endnu ikke var bygget. 16 Theissen, Arkæologer er enige om, at byen oplevede et boom i byggeriprojekter omkring tiden mellem Augustus og Nero (år 14-44), og denne korte periode tilskrives den mest intensive udvikling i byens historie (Theissen, 100). 18 Her citeret efter Savage, »These people were attracted not only by exhibitions in which there are trials of skill but also by an abundance of all wares (Livy )«(Savage, 43). Måske har Paulus selv profiteret af de isthmiske lege ved det øgede behov for fremstilling og reparation af telte i de uger, hvor legene stod på (Witherington, 209). 9

11 among their luxuries (Alciphron i Epitome 3,15,1) and for assuming airs and priding themselves on their wealth (Dio Chrysostomus i Orationes 9,8). 20 Nu skal kilder, der begræder andres stolthed af status, tages med forbehold, men de signalerer under alle omstændigheder, at korintherne i udstrakt grad var stolte af deres by, brystede sig af deres borgerskab og måske ligefrem pralede af deres rigdom. De levede i en kontekst, hvor velstanden, der omgav dem, inspirerede og intensiverede begæret efter mere velstand. I det følgende viser andre kilder, blandt andet inskriptioner fundet i byen, at denne påstand holder stik. Frigivne slaver Indbyggerne i Korinth tilhørte for størstedelens vedkommende klassen af frigivne slaver, såvel på tidspunktet for koloniseringen som på Paulus tid. Inskriptioner i byen, der hylder liberti, bevidner dette. Frigivne slaver havde en tilbøjelighed til at stræbe efter højere sociale lag, da alene det at blive frigivet fra slaveriet i sig selv indebar status. Langt de fleste søgte at gøre sig gældende og vinde rigdom og status gennem hårdt slid, og færdigheder vundet i lænker kunne nu anvendes til personlig fortjeneste og velstand. By my own merits I have come to this (fortune) I buy well and sell well (Petronius i Satura, 75-76). He had the bank account of a freedman (Seneca i Epistulae, 27,5). 21 Det er bevidnet, at nogle af byens indbyggere villigt ofrede store summer for at opnå berømmelse. Det var ingen nævneværdig skam at udnytte andre for egen vindings skyld, og topposter i samfundet kunne købes ved at bidrage til byens vækst via byggeprojekter af forskellige slags. Korruption var også en mulighed. Som i enhver anden by i Middelhavsregionen, satte korintherne pris på den kraftfulde og overbevisende taler, der kunne underholde og trække mennesker til. Lederfunktioner i byen kunne således også erhverves ved at mestre retorikkens kunst. Her skattedes ikke nødvendigvis den tale, der meddelte en dyb filosofisk eller moralsk belæring, men snarere den, der kunne overbevise om talerens personlige styrke. Formen havde større vægt end indholdet. Blandt byens indbyggere herskede en udpræget trang til at skilte med egne bedrifter, blandt andet ved selvforherligende inskriptioner på iøjnefaldende steder i byen. 20 Savage, Begge citeret fra Savage,

12 I am the owner of five shops I possess more property than Pallas (a man of great wealth. Juvenal 1,105-6, 108-9). I am the sole owner of genuine Corinthian plate I own a hundred engraved four-gallon cups (Petronius i Satura, 50.52). 22 Normalt ville denne selvophøjelse være ilde set af den kulturelle og lærde elite, der som vi så ovenfor også foragtede den, der forsøgte at sleske sig til indflydelse. I Korinth eksisterede en sådan elite imidlertid ikke, og de frigivne slaver fik derfor frit spil i byen, hvor drømmen om rigdom og berømmelse var mere realiserbar end noget andet sted i Middelhavsregionen. Selvglorificering og selvros fandt sted på alle niveauer af samfundets rangstige, men dog især på den øvre del 23. De isthmiske lege Samtidige, der kommenterer på de isthmiske lege, der blev afholdt 10 km fra Korinth hvert andet år, kaster yderligere lys over den antagelse, at ære og berømmelse havde stor betydning for befolkningen i området. Udøvere, der løb af med sejren i en disciplin ved denne sportsbegivenhed, modtog udover sejrskransen og en kontant belønning et udødeligt navn i befolkningen og hyldest af de tilrejsende tilskuere. Kilder tyder på, at selve berømmelsen var et mål i sig selv:» To be praised by the spectators, to become a man of mark is the aim of all competitors, said Lucian (commenting on the Isthmian games in particular), adding if the love of fame should be banished from the world who would want to do any glourious deed «24. Tilskuerne fandt kun større grund til at hylde vinderen, hvis han, såfremt han havde vundet flere gange, skrydede af sine mange sejre. Man hyldede den stærke, eneren, den, der kunne slå dem alle. Ingen anden- eller tredjepræmie blev uddelt (sml. 1 Kor 9,24), kun sejren talte. Således afspejlede legene et mikrokosmos af den konkurrenceprægede mentalitet i Korinth 25. Legene var frem for alt af religiøs karakter. Med templet i Isthmia som nabo til stadion begyndte legene cirka 500 f.kr. som en hyldest til guden Poseidon. Korinth by havde imidlertid ikke blot ét, men adskillige templer for en mangfoldighed af guder, og der var udpræget tolerance kulterne imellem. Hvad angår dyrkelse af religionen adskilte Korinth sig ikke på afgørende vis fra bylivet i det øvrige romerrige. Folk gik efter udbyttet af religionen, hvad guden var i stand til at udrette, og hvor meget man selv kunne profitere på det, kraft, rigdom og godt helbred. 22 Begge citeret fra Savage, Savage, Savage, Savage,

13 2.3 Patron-klient-systemet 26 Der eksisterede på Paulus tid en udbredt brug af reciprokke eller kontraktuelle venskaber, det vil sige venskaber, hvor ydelse affødte modydelse. Sådanne venskaber benævnes også i den sociologiske litteratur patron-klient-forhold, og selvom betegnelsen klient og patron netop er udtryk for den egentlige relation, ville giver som oftest benytte eufemismen venskab. Til trods for at venskabet for det meste bestod mellem en person eller en gruppe personer af lavere social rang på den ene side og en mere velbeslået person på den anden, er der også eksempler på patron-klient-forhold mellem socialt ligestillede. Patron-klient-forholdet var antikkens sociale sikkerhedsnet. En rig opnåede gennem foræringen af materielle goder til en økonomisk dårligere stillet status som dennes beskytter. I foræringen var indbygget en reciprocitet, idet klienten blev gældsat socialt i forhold til patronen og forventedes at ville svare igen på patronens filantropi i form af offentlig hyldest, underkastelse eller tjenester 27. Således opretholdtes for patronen en status i at have flere venskaber, idet patronens magt forøgedes i takt med antallet af patron-klient-forhold 28. Selvom konventionerne for et ægte venskab var til stede, udsprang forholdet ikke desto mindre af to vidt forskellige forudsætninger: Klientens behov for økonomisk bistand og patronens iver efter magt og status 29. At indgå et reciprok venskab var teoretisk set frivilligt, men af flere grunde var det en praktisk umulighed for klienten at afslå et tilbud fra en potentiel patron. Én af grundene var den rent økonomiske. Selvom klienten blev bundet til at give patronen en modydelse, ville patronens gave typisk være ensbetydende med klientens overlevelse i samfundet. En anden og i vores sammenhæng mere væsentlig grund var, at et afslag ville være en fornærmelse mod patronen, og i stedet for et venskab ville et fjendskab blive etableret:»to accept a gift involved one in an inescapable train of obligations, but to refuse a gift was no easier, for one then incurred the burden of enmity «30. Ingen ønskede et fjendskab med en socialt højere rangerende person, da denne ville være i stand til at ødelægge tilværelsen socialt for vedkommende med dårlig omtale og decideret latterliggørelse. Man havde derfor en dobbelt interesse i at takke ja til et tilbud om venskab : Over- 26 Dette afsnit tager i det store og hele afsæt i Witherington, Conflict and Community, I nogle tilfælde kunne der ligefrem være tale om kriminelle handlinger. Witherington, Seneca den Ældre karakteriserer en bestemt patron således:»so many slaves attended him, so many freedmen and clients, that whatever word he spoke was the talk of the town«, (Controversiae, Her citeret fra MacMullen, 107. Min kursivering). 29 Furnish, Witherington, 418. Witherington citerer her E.A. Judge,»The Social Identity of the First Christians«, Journal of Religious History, 11 (1980),

14 levelse økonomisk og overlevelse socialt. Hvorfor denne sidste grund er mere væsentlig i denne opgaves kontekst, skal vi senere se. 2.4 Menigheden og dens anklager mod Paulus Hvorvidt den kristne menighed i Korinth bestod af velbjergede eller af dårligt stillede er omdiskuteret. Theissen påpeger, at menigheden efter al sandsynlighed socialt set er et mikrokosmos af Korinth. Det vil sige, at der har været tale om en social lagdeling, hvor rige og mindre bemidlede sameksisterede inden for den kristne menighed:»the majority of the members, who come from lower classes, stand in contrast to a few influential members who come from the upper class«31. Marshall mener ikke, man uden videre kan konkludere, at menigheden som sådan har været fattig, idet Paulus ikke tøver med at bede korintherne om at deltage i indsamlingen til Jerusalem (2 Kor 8-9) 32. Trods denne blanding af sociale lag, har flertallet af menighedens medlemmer sandsynligvis været mindre bemidlede 33. Dette kapitels beskrivelse af den korinthiske jagt på rigdom og berømmelse viser klare paralleller mellem kulturelle strukturer og menighedens anklager mod apostlen. Dette indikerer, at menigheden må have været påvirket af byens kompetitive atmosfære. Skønt vi kun står med indicier, er de alligevel så overvældende, at vi ikke må udelukke, at især Paulus modstandere i 2 Kor kan have været præget af denne tragten efter storhed og magt. Den kraft og storhed, de efterlyser hos Paulus, ønskebilledet af deres apostel, hentede givetvis inspirationskraft i byens berømmelsesjagt. Vi skal ikke her gå yderligere ind i en analyse af menigheden og dens sociale lag, men i stedet lade de foreløbige konklusioner kaste lys over den kritik, som modstanderne i menigheden retter mod Paulus. Kritikken sammenfattes bedst under overskriften svaghed, men den præsenteres i flere afskygninger. Således kan man betragte anklagen mod Paulus som en akkumulation af en række omstændigheder, ved hvilke korintherne mener, at Paulus ikke lever op til apostelværdigheden. Vi skal især se på fire af disse omstændigheder: 1) Paulus afslag på at rose sig, 2) hans fysiske svaghed, 3) hans ringe retoriske evner og 4) hans afslag på at modtage underhold fra menigheden. 31 Theissen, Marshall, 236. Marshall anfører endvidere, at korinthernes tilbageholdenhed med at deltage i indsamlingen snarere hænger sammen med den øgede modstand mod Paulus, end med at de ikke har pengene. 33 Her er Paulus egen beskrivelse af menigheden i 1 Kor 1,26 også værd at bemærke:»for tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme«. Selvom de fleste er enige om, at Paulus fylder udtrykkene vise, mægtige og fornemme med teologisk indhold, og at de således ikke uden refleksion skal tages for pålydende, understreger Theissen de sociologiske implikationer. Der var virkelig tale om, at ikke mange i korinthermenigheden var vise, mægtige eller fornemme. Men det betyder også, hvad man i betragtning af Savage s konklusioner kunne forvente, at nogle var. Synagogeforstanderen Krispus, som Lukas beretter kom til tro på Herren (Acta 18,8), har uden tvivl været en mand med indflydelse. Krispus var én af de allerførste kristne i Korinth, og hans omvendelse har været opsigtsvækkende og givetvis fremmende for Paulus videre forkyndelse og dermed yderligere omvendelser i Korinth (Theissen, 70-74). 13

15 Det vurderes for hvert afsnit, om der er en parallelitet mellem de kulturelle og sociale strukturer og menighedens kritik, og hvorvidt korinthernes påpegning af apostlens fejl og mangler har fået næring fra den kulturelle kontekst, der omgiver dem. Afslaget på selvrosen I den korinthiske korrespondance mere end noget andet sted hos Paulus, spiller det at rose sig eller at være stolt 34 en fremtrædende rolle. At dømme efter antallet af forekomster af ord fra gruppen kauc- i korintherbrevene virker det oplagt, at emnet ros har været af stor betydning i menigheden 35. I 2 Kor kommer en tydelig polemik til udtryk i den måde, hvorpå Paulus beskriver sit syn på rosen. Apostlen afviser kravet om at rose sig af noget som helst andet end Kristus, mens rosen for modstanderne tilsyneladende betyder at sætte sig selv i scene ved en fremstilling af egne fortræffeligheder. Vi støder første gang på ordet kauca/sqai i 10,8, hvor Paulus knytter stoltheden til den myndighed, han har fået af Herren 36, men særligt gør han i afsnittet 10,12-18 plads til temaet. Her flettet sammen med et andet tema, anbefalingen. Den klare polemiske stil i afsnittet afsløres allerede i første vers, hvor Paulus portrætterer sig selv i modsætning til tisin tw/n eàutou.j sunistano,ntwn. Paulus vil ikke sættes i bås med dem, der ikke bruger Herren som referenceramme for tjenesten, det vil sige dem, der sammenligner sig med sig selv. Deres anbefaling er værdiløs (10,18). Paulus vil kun rose sig i overensstemmelse med det mål, Gud har udstukket for ham. Paulus argumentation i afsnittet tyder på, at modstanderne i Korinth ikke blot har overtaget Paulus domæne, men også ligefrem æren for det arbejde, Paulus gjorde med menigheden, da den blev grundlagt. En ære som kun tilfalder Paulus som Herrens udvalgte 37. Hermed overtræder de det mål, som Gud selv udstikker for evangeliets fremgang i verden, og som selvrefererende i tjenesten bliver deres stolthed en ren og skær menneskelig og dermed tom stolthed. 11,12 er opfølgningen på Paulus forsvar for afslaget på at modtage underhold, et afslag han betragter med stolthed (11,10), men som modstanderne anser som en defekt i den apostolske autoritet. De tager sig nemlig i modsætning til Paulus betalt for deres ledelse (v. 20). I v. 12 stadfæster Paulus, at han ikke vil modtage underhold for ikke at give modstanderne et påskud for at rose sig af noget, der ikke tilhører dem, nemlig menighedens åndelige ve og vel. 34 Mens ros i DO92 knytter sig til substantivet e;painoj, oversættes kauca/sqai i DO92 konsekvent med være stolt. I de fleste tilfælde vil rose sig af eller ligefrem prale dog være en bedre oversættelse (Bauer, Wörterbuch zum Neuen Testament, 6. Auflage, 866). 35 I alt 39 gange mod kun 15 gange i det øvrige Corpus Paulinum. I 2 Kor alene forekommer ord fra gruppen 19 gange. 36 Mere herom i detaileksegesen for dette vers, s Hafemann,

16 I dåretalen fra v. 16 går Paulus endnu videre i sin kritik af den menneskelige selvros ved at ironisere over den. Korintherne skal ifølge Paulus forstå det vanvittige i, at modstanderne i menigheden hævder sig selv på bekostning af deres sande apostel. Han udbryder:»når så mange roser sig kata. sa,rka, vil jeg også rose mig«. Paulus mener, at korintherne ved at forsømme anbefalerrollen over for ham, selv har tvunget ham ud i denne vanvittige selvros (12,11). Men dåretalen er netop ikke en verbalisering af Paulus egne fortræffeligheder. I stedet er den en hyldest til hans egen svaghed, hans lidelser. Paulus konklusion på omtalen af lidelserne lyder i 11,30:»Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min svaghed (avsqenei,aj)«. Modstanderne i Korinth har brystet sig af deres bedrifter, men sandsynligvis også af deres styrke gennem lidelser 38. Det var ganske almindeligt i antikken, at vise mænd og oratorer pralede af udholdenhed i prøvelser. Paulus peristasekatalog 39 bliver derfor ikke blot en kontrastering af modstandernes selvros. Med kataloget vil apostlen ganske enkelt overgå modstandernes lidelser ved teologisk at tolke baggrunden for sin udholdenhed i disse lidelser. Forskellen mellem dem og ham var ikke nødvendigvis, at han led og de ikke. Det er ikke pointen her. Forskellen er Paulus tolkning af lidelsen. For Paulus er svagheden, lidelsen, selve udgangspunktet for Guds krafts manifestation, mens modstanderne hævder, at den guddommelige krafts tilstedeværelse nødvendigvis må komme til udtryk i tilstedeværelsen af undere og mægtige gerninger for eksempel ved overnaturlig udholdenhed i prøvelser. Modstanderne i Korinth har i deres krav på Paulus selvros givetvis trukket på kulturelle strømninger, sådan som de oplevede dem i verdenen uden for menigheden. Som vi har set, var selvrosen en accepteret og udbredt praksis, som bymennesket i den græsk-romerske verden udøvede for at pleje eller opnå status i vedkommendes sociale kontekst. Modstandernes anklage mod Paulus, hvor ydmyghed foragtes og overlegenhed prises, er i tråd med denne livsform. De ønsker ikke en selvydmygende apostel for menigheden, men en person af værdighed, der er sit embede bevidst og gerne skilter med det. På dette område dumper Paulus. Han skilter i stedet med sin ydmyghed og lidelse. Den svage fysiske tilstedeværelse Paulus bliver af menigheden i Korinth karakteriseret som svag i sin tilstedeværelse (h` de. parousi,a tou/ sw,matoj avsqenh.j, 10,10), en kritik, der går hånd i hånd med anklagen fra 10,2, hvor Paulus be- 38 Witherington, Begrebet er afledt af verbet, pari,sthmi, der i denne sammenhæng betyder tilskikker og henviser til den stil, Paulus benytter, når han opremser sine lidelser (se også 2 Kor 4,7-12). 15

17 skrives som tapeino.j, når han er hos menigheden. Ligeledes trives tilsyneladende en påstand om, at han lever kata. sa,rka (10,3). Men hvad er det da, menigheden forventer? Paulus beskriver, hvordan korintherne gladeligt finder sig i, at modstanderne tyranniserer dem og udsuger dem økonomisk (11,20), og menigheden accepterer således hellere den type ledelse, der indgyder disciplin og skaber frygt, end den ydmyghed i tjenesten, som Paulus repræsenterer. Menigheden i Korinth er skuffet over Paulus, når han fysisk er tilstede. Forventningen til Paulus er tydeligvis, at han udviser strenghed og disciplin i menigheden, sådan som han i brevene lægger op til, og denne forventning har uden tvivl modtaget næring fra menighedens kulturelle kontekst. Indbyggerne i Korinth by har ikke alene vurderet den stærke og kraftfulde personlighed positivt, men ligefrem skattet og eftertragtet den, og det er svært at forestille sig menighedens anklage mod Paulus uden samtidig at forestille sig den kulturelle inspiration på netop dette punkt. Paulus svar til menigheden er stik imod skik og brug en vedholdende understregning af svagheden som forudsætning for Guds krafts udfoldelse, uden han dog giver afkald på sin autoritet og de beføjelser, der følger med apostelembedet. Paulus vil fortsat straffe de ulydige, når menigheden engang er kommet på rette spor (10,6), og korintherne kan roligt regne med, at han, når han kommer, ikke afviger fra det, han har udtrykt i sine breve (10,11) og ikke vil vise skånsel over for dem, der har syndet (13,2). Ringe retoriske egenskaber Paulus ligger under for korinthernes kritik på et tredje punkt, hans evne til at tale. Korintherne mener, at Paulus tale er for intet at regne (10,10), og selv kommenterer Paulus, at han ikke er nogen stor taler (ivdiw,thj tw/ lo,gw, 11,6a). Mens udsagnet i 10,10 tydeligt tager afsæt i en udtalt anklage fra korinthernes side (fhsin), er det mere usikkert, om udsagnet i 11,6a gør det. Evident er det imidlertid, at korintherne påpeger en defekt hos Paulus, hvad hans lo,goj angår. Hvori denne defekt præcist består, giver teksten intet svar på, men det er sandsynligt, at korinthernes ønske for Paulus som taler har været under indflydelse af synet på oratorer i antikkens Korinth. Som vi har set ovenfor, hyldede korintherne den veldrejede, overbevisende og kraftfulde tale, der alene ved sin fremførsel kunne overbevise og bevæge tilhørerne. Paulus retoriske egenskaber var fra korinthernes synspunkt begrænsede, hvilket ikke var i overensstemmelse med apostlens myndighed. Paulus svar på kritikken er, at han dog besidder gnw/sij, som han i ét og alt har lagt åbent frem for korintherne (11,6b). Denne kundskab er ifølge Savage»nothing short of the superla- 16

18 tive knowledge of God radiating from the person of Jesus Christ«40. Kundskaben om Gud, som er evangeliet om den korsfæstede Kristus (1 Kor 1,23), er det styrende princip for Paulus tale. Paulus kan derfor på ingen måde indlade sig på korinthernes krav om at give plads til den kraftfulde og overbevisende tale, der kun baserer sig på menneskelig kundskab. Det strider ganske enkelt mod selve evangeliet. Paulus tale fremføres i svaghed (1 Kor 2,3), men den er med Ånd og kraft som bevis (1 Kor 2,4), fordi korinthernes tro ikke skal afhænge af menneskelig visdom (1 Kor 2,5a), men af Guds kraft (1 Kor 2,5b). Afslaget på at modtage underhold At Paulus var berettiget til at modtage underhold fra menigheden, efterlader han i 1 Kor 9 ikke nogen tvivl om. Paulus henviser til såvel Moseloven (v. 8f), Herrens befaling (v. 14) og almindelig sund fornuft (v 7.11) når han påkalder sig denne ret. Samme sted afviser han at gøre brug af retten (v ), hvilket han bliver kritiseret for (v. 3). I 2 Kor 11,7-11 og 12,13-15 gentager Paulus sit afslag, og understreger, at han heller ikke i fremtiden vil lægge menigheden økonomisk til byrde (11,9; 12,14). Spørgsmålet om afslaget på retten til at modtage underhold falder i to dele: 1) Hvorfor præcist undlod Paulus at gøre brug af denne ret, og 2) hvorfor kritiserede menigheden ham for det? Skønt vi vil prøve at besvare de to spørgsmål hver for sig, hænger de uløseligt sammen. Vi vil starte med det sidste spørgsmål først: Hvorfor udtrykte menigheden sin vrede over Paulus nej til materiel understøttelse? G. Theissen har forsøgt at besvare spørgsmålet ved at foreslå, at korintherne ikke mente, Paulus levede op til standarden for omrejsende og karismatiske prædikanter fra Palæstina 41. Med henvisning til Cristou/ ei=nai (10,7), mener Theissen, at Paulus, idet han henvender sig til sine modstandere, refererer til disse prædikanter, der for deres del tog udgangspunkt i Jesu ord fra Mark 9,41. Her udtrykkes det, at den, der sørger for disciplenes underhold, fordi de hører Kristus til (Cristou/ evste)»ikke skal gå glip af sin løn«. Hvis Paulus modstandere virkelig var omrejsende og karismatiske prædikanter fra Palæstina og var rejst til Korinth med dette løfte i bagagen, kunne deres kritik af Paulus gå på, at han ved at tage arbejde som teltmager i stedet for blot at lade menigheden sørge for sig, ikke stolede nok på sit tilhørsforhold til Kristus. Problemet med Theissens forslag er, at det udelukkende baserer sig på udtrykket Cristou/ ei=nai, og intet andet i teksten antyder, at Paulus skulle være blevet sammenlignet med disse prædikanter, eller for den sags skyld, at modstanderne tilhørte denne gruppe. 40 Savage Theissen,

19 Savage foreslår, at korintherne ganske enkelt ikke har brudt sig om Paulus selvpålagte fattigdom 42. Paulus spørger i 11,7-9 karsk korintherne, hvorvidt det var en synd, da han ydmygede sig selv, da han forkyndte evangeliet uden betaling. Han siger endvidere i 12,13f, at han ikke ønsker materielle goder (ta. u`mw/n) af korintherne, og han vil ikke, at de som hans børn skal samle skatte (qhsauri,zein) til ham, deres far. Korintherne kritiserer med andre ord Paulus for at nægte at modtage den samme materielle omsorg, som hans modstandere ligger under for. De driver handel med Guds ord (2,17), udsuger gerne korintherne økonomisk, og korintherne finder sig gladelig i det (11,20), måske ligefrem hylder det. Paulus, derimod, insisterer på sin fattigdom. Tolkningen er plausibel, idet den ud over dens tekstlige styrke underbygges af den ovenfor anførte historiske analyse. Korintherne har uden tvivl i dette stykke været under indflydelse af deres kulturelle kontekst, hvor status og penge havde stor betydning for vurderingen af enkeltindivider. Paulus har pådraget sig korinthernes mishag, alene af den grund, at han var ludfattig. Og mishaget øgedes kun af det faktum, at han ikke havde tænkt sig at ændre på det. Han ønskede ikke at lade sit værd stige i korinthernes øjne ved at lade gaver af deres overflod (8,14) regne ned over sig. Han ønskede ikke deres skatte, men dem selv (12,14). Korintherne var imidlertid forblændet af modsætningen fattig-apostel, og det vakte deres vrede. Patron-klient-systemet kaster yderligere lys over sagen om, hvorfor Paulus ikke ville tage imod underhold. Marshall nævner, at vi fra den samtidige litteratur kender eksempler på venskabstilbud, der blev afslået på grund af risikoen for tabet af ens frihed 43. Således skulle Sokrates have afslået Archelaus tilbud om venskab, da han skattede sin frihed for højt og ikke ville indlade sig på forholdets indbyggede reciprocitet. Dette er interessant, for så vidt det stemmer overens med den årsag, Paulus i 1 Kor 9,1 benytter for afslaget på retten til at modtage underhold (v. 12). Også her påkalder Paulus sig sin apostelfrihed 44. Witherington siger sammenfattende om Paulus afslag:»paul sought to avoid accepting patronage in Corinth because it would commit him to the wrong sort of reciprocity, bind him to a particular location, and place him in a socially inferior position that would make it very difficult for him to be all things to people of varying social status«45. Afslaget på at modtage underhold kan meget vel have været anledningen til den øvrige kritik rettet mod Paulus. Når et tilbud om underhold blev afslået, resulterede det som nævnt i 42 Savage, Marshall, Marshall (ibid.) bemærker dog, overensstemmelsen til trods, at der er den store forskel, at Sokrates benytter sig af den kyniske traditions hævdvundne ret til at afslå venskabstilbud fra alle, som man underviser, mens Paulus benytter friheden som et forsvar for at acceptere (i tilfældet filipperne) eller afslå (i tilfældet korintherne) at modtage underhold, som det passer ham. 45 Witherington,

20 fjendskab mellem den potentielle giver og modtager. Et sådant fjendskab førte fra givers side ofte til latterliggørelse i form af verbale smædekampagner rettet mod modtager. Marshall anfører i sin bog en række temaer, inden for hvilke denne latterliggørelse kunne finde sted, og her er der et interessant sammenfald mellem fjendskab generelt i antikken og mindst to punkter, som Paulus behandler i 2 Kor 10-13, nemlig den fysiske fremtoning og talen 46. På disse to områder ville en smædekampagne på baggrund af et nej til et reciprok venskab være effektiv. Det er således meget tænkeligt, at én af bevæggrundene for koritnhernes kritik af Paulus afslag simpelthen har været den kulturelt påvirkede grund, at det gjorde man ikke! Vi kan ikke finde stærke holdepunkter i teksten, der beviser denne antagelse, men de historiske omstændigheder, som korintherne opholdt sig i, indikerer en indflydelse. Paulus vender i sagen om underhold tingene på hovedet. Han vil med afslaget ikke komme til at stå i gæld til korintherne, der i stedet står i gæld til ham, eftersom evangeliet nåede korintherne gennem Paulus. Han er deres patron ikke omvendt (12,14). 2.5 Opsummering Vi har i dette kapitel ladet kulturelle forhold på Paulus tid kaste klargørende lys ind over spørgsmålet om kraft og svaghed. Vi har set på, hvorledes den sociale kontekst, som korintherne befinder sig i, spiller en rolle i deres kritik af Paulus. Den historiske analyse viste, at bymennesket i Middelhavsregionen var udpræget optaget af spørgsmålet om rigdom, berømmelse og ære, og at dette ikke mindst gjaldt Korinth. På grund af sin status som de fremgangsfikserede frigivne slavers by og dens placering som vigtig handelsby på Peloponnes, var den på Paulus tid vokset til at blive én af de mest imponerende byer i Middelhavsområdet. Indbyggerne i byen brystede sig af denne status. Selvrosen spillede for korintherne en vigtig rolle i den sociale omgang med andre mennesker, og det var en accepteret livsform at stræbe efter status ved at prale af egne bedrifter. Selviscenesættelsen foregik på alle samfundsniveauer, selvom den dog var almindeligst blandt velbeslåede. Korinthernes religiøsitet kerede sig om, hvor tydeligt guddommen kunne demonstrere sin styrke, og man søgte også selv at opleve guddommens kraft. Korintherne påskønnede fremdeles den gode og overbevisende orator, hvis tale i højere grad tog sigte på at underholde end på at fremdrage en moralsk pointe. De isthmiske lege bidrog til Korinths kompetitive atmosfære. Selve berømmelsen, hyldesten for sejren, som en atlet modtog, var i sig selv et mål. 46 Marshall, Han siger blandt andet om den fysiske fremtoning:»physical deformity or peculiarities figured prominently in invective«(62). Skønt vi ikke med sikkerhed kan sige noget om Paulus ydre fremtoning, tyder noget dog på, at det kan have spillet en rolle i korinthernes kritik. 19

21 Det kontraktuelle venskab, patron-klient-forholdet, der beskriver det reciprokke forhold mellem en giver og en modtager, var hyppigt anvendt i antikken. Giver forventede en modydelse fra modtager på baggrund af sin filantropi, såsom offentlig underkastelse, hyldest eller tjenester. Undersøgelsen gik derefter videre til at sammenholde fire kritikpunkter, Paulus står over for i 2 Kor med konklusionerne fremsat i den første del af kapitlet: Afslaget på selvrosen, den svage fysiske tilstedeværelse, de ringe retoriske egenskaber og afslaget på at modtage underhold. Her viste sig indikationer på, at korinthernes og de nyankomne lederes kritik tog afsæt i den kulturelle kontekst. I alle fire kritikpunkters tilfælde så vi overensstemmelse mellem de historiske forhold og sociale strukturer i antikken på den ene side, og anklagerne rejst mod menighedens apostel på den anden side. 20

22 3. Kraft og svaghed i 2 Kor Det er naturligvis muligt at foretage en snæver analyse af begreberne du,namij og avsqenei,a eller udelukkende forholde sig til de steder i 2 Kor 10-13, hvor begreberne forekommer. Jeg har imidlertid fundet det nødvendigt at medtage det samlede billede af Paulus parænese for med rimelighed at kunne give et bud på Paulus forståelse af forholdet mellem kraft og svaghed. 2 Kor er én lang, sammenhængende formaning, hvor enkeltdelene korrelerer på uadskillelig måde. Vil man kende forståelsen af kraft og svaghed, må man beskæftige sig med Paulus syn på selvrosen. Vil man vide noget om selvrosen, må man forholde sig til konflikten mellem Paulus og korinthermenigheden, og skal man dybere ind i denne konflikt, kommer man ikke uden om at beskrive de udefrakommende ledere, Paulus modstandere. Selv om der derfor i nedenstående analyse medtages afsnit af 2 Kor 10-13, der ikke eksplicit behandler forholdet mellem kraft og svaghed, er disse afsnit dog nødvendige forudsætninger for at kende Paulus forståelse af dette forhold, da de enkelte dele griber ind i hinanden. 3.1 Kraftfulde breve, men svag optræden 2 Kor 10,1-11 Fra åbningsafsnittet i 2 Kor lærer vi, at korinthermenigheden har smedet rænker imod Paulus. Det afsløres hurtigt af Paulus tekst, dels at korintherne har rettet en række kritikpunkter mod apostlen, dels at de har ladet sig forføre af visse folk (v. 2), der ikke hører til kredsen omkring Paulus, og fra hvilke kritikken stammer. Kritikpunkterne er: 1) At Paulus skulle være en kujon, idet han ikke optræder i menigheden med den styrke og ligefremhed, han udviser i sin skriftlige korrespondance med menigheden (v. 1.10), 2) at han skulle leve verdsligt (v. 3), og 3) at han i modsætning til den nye personskare i menigheden ikke skulle høre Kristus til (v. 7). Paulus svar på kritikken er: 1) At han i sin tilstedeværelse hos menigheden er præcis, som han er på skrift (v. 11), 2) at han vel lever verdsligt, men at hans kamp, det vil sige hans aposteltjeneste, og kampvåben er guddommelige og mægtige for Gud (v. 4-6), og 3) at han hører Kristus til lige så meget som andre, der hævder at høre ham til (v. 7). 10,1-2 Paulus indikerer fra begyndelsen af sin parænese, hvad de følgende kapitler vil dreje sig om. Det er ikke med henvisning til egen person, formaningen bliver fremført, men i stedet med henvisning til Kristi mildhed og sagtmodighed. Sagens kerne er Paulus svaghed. Hans åbenlyse mangel på kraft og styrke på indtil flere områder er faldet korintherne for brystet. Paulus tøver imidlertid ikke med 21

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Gud har en drøm, og jeg har en drøm

Gud har en drøm, og jeg har en drøm Gud har en drøm, og jeg har en drøm Guds Åndsudgydelse over os Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer:

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: 3 276 674 643 272 287 1 Ida Secher I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Salige de tjenere,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14.

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Se, der kan jo undertiden være prædikentekster, hvor man synes det er sværere at sige noget evangelisk end andre. Ikke dermed sagt at

Læs mere

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8, / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige

Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8, / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8,12-20 392 362 318 / 36 473 364 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Atter talte Jesus

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere