ROBUST I LIVET ON THE SUNNY SIDE OF THE STREET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROBUST I LIVET ON THE SUNNY SIDE OF THE STREET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING"

Transkript

1 ROBUST I LIVET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING ON THE SUNNY SIDE OF THE STREET HTTPS://WWW.YOUTUBE.COM/WATCH?V=VA29HVADY10 HTTPS://WWW.FACEBOOK.COM/ROBUST.PSYKOLOGHJAELP HTTPS://WWW.LINKEDIN.COM/IN/KIRSTENBORSTING 1

2 PROGRAM : ROBUSTHED, STRESS OG BØRNE HJERNER : PAUSE : STRESS OG BØRNE HJERNER FORTSÆTTELSE : FROKOST : PRAKSIS SOM BYGGER ROBUSTHED OP : PAUSE ROBUSTHED I PROFESSIONEN 2

3 Hvad står Robust for? Mestringsperspektiv i større grad end et sygdomsperspektiv. Robust giver fokus til relationer, ressourcer og robusthed. Relationer er en forudsætning for at udvikle effektiv mestring og bygge robusthed. Robust står for den idè at der til enhver person og situation er et selvstændigt sæt af ressourcepotentialer. Denne idè er nøglen som låser op for nye muligheder. HTTPS://WWW.FACEBOOK.COM/ROBUST.PSYKOLOGHJAELP HTTPS://WWW.LINKEDIN.COM/IN/KIRSTENBORSTING 3

4 MESTRINGSPERSPEKTIV Børneperspektiv Inddragelse Ressource-beskrivelse Problemløsning her-og-nu Anerkendende Relation Social matrix Cirkulær tænkning SYGDOMSPERSPEKTIV Voksenperspektiv Opdragelse Problem-beskrivelse Problemløsning via å/f Diagnosticerende Individ Familie Liniær tænkning 4

5 Robusthed Hvad er robusthed? Hvad er historien om robusthed? 5

6 Hvad er robusthed? OPGAVE: Dekonstruer robusthed. Hvad er det første I tænker på, når I tænker på robusthed? FORM: Gruppearbejde ved jeres bord. 10. min. 6

7 Er nutidens unge ikke robuste nok? Er du en robust medarbejder? Når vi taler om robusthed uden at stå på fundamentet fra traume,- og resiliens forskningen, er der risiko for, at begreberne signalerer et individualistisk udviklingsmål for børn og unge - altså at de skal blive stærkere, eller at de ikke er stærke nok. Robusthed er ekstremt kontekstuelt. Robusthed bygges i samspillet mellem indre og ydre verden. 7

8 Er du kritisk overfor begreberne robust og robusthed? Filosoffer er kritiske. Ord som "psykisk robusthed" og "mental" robusthed kan blive udtryk for, at vi skal blive immune overfor modgang i livet. Jeg er kritisk overfor begreberne "robust" og "robusthed" når de i vores samfundskultur bruges som individualistiske kvalitetsmål for børn - unge - voksne. Robusthed er ikke et udtryk for hvor lidt eller hvor meget modgang man kan mestre før det giver psykiske problemer. 8

9 Hvad er robusthed? Robusthed betyder først at overleve modgang - dernæst at kunne leve med modgang uden at miste sig selv. 9

10 TIPPING POINT 10

11 Historien om robusthed Aaron Antonovsky var amerikansk-israelsk medicin sociolog. Antonovskys salutogenese koncept. Sygdom er hvordan du har det. Sundhed er hvordan du tager det. I 1960`erne: undersøgelse af kvinder som havde overlevet Holocaust. En del af dem havde været i stand til at komme over den ufattelige gru i koncentrationslejrene uden at tage varig skade på sjælen. Antonovsky konkluderede: At nogle af kvinderne havde en evne til at forholde sig til rædslerne på en måde, så de forekom "forståelige, kontrollable og meningsfyldte". 11

12 Historien om robusthed Kauai-studiet som udviklingspsykolog Emmy Werner stod for med sit team fra University of California. Kauai-studiet fulgte præcis 698 drenge og piger fra Kauai. Alle født i af dem voksede op i riskomiljøer. Ud af de 201 børn lykkedes det 72 af dem at mestre deres vanskelige opvækstvilkår og få et liv uden psykiske problemer og kriminalitet. Som 40-årige var ingen af dem arbejdsløse, ingen havde været straffet, og ingen var afhængige af hjælp fra det offentlige. Werner fik dermed en udbredt tese til at vakle - nemlig at dårlige opvækstbetingelser giver psyko-socio-økonomisk deroute. Med Kauai-studiet kom der endnu mere opmærksomhed til hvilke faktorer, der beskytter mod modgang. 12

13 Individuelle faktorer Werner og Smiths studie fra 1992 af børn som voksede op med fattigdom, forældres psykiske vanskeligheder, konflikter og lav uddannelse identificerede flg. robustheds faktorer: Børn med temperament som udløste positiv opmærksomhed Børn som var opmærksomme og autonome som 3årige Børn med et positivt selv-koncept Børn som havde indre oplevelse af selv-kontrol Børn som var omsorgsfulde Børn som havde fire eller færre søskende Børn der havde sjældent en længerevarende adskillelse i deres barndom. Vigtigst - Børn som havde et nært bånd med mindst en omsorgsgiver. Børn som havde adgang til følelsesmæssig støtte udenfor deres egen familie. Børn som var præstationsorienteret. 13

14 The Science of Resilience https://www.youtube.com/watch?v=1r8hj72bfgo 14

15 Robusthed er kontekstuelt Risiko: at robusthed kun forståes som en indre kvalitet hos det enkelte individ - Et træk - Mere end noget som er ekstremt kontekstuelt. Vigtigt: at give meget fokus til relationelle, sociale, strukturelle og kulturelle dimensioner ved en persons livsomstændigheder - ikke kun fokusere på den indre verden hos det enkelte individ (Harms 2015). 15

16 Kontekstuelle faktorer Ungar`s forskning (2005) viser at personer som mestrer modgang har succes med tre processer. 1. De navigerer. 2. De forhandler. 3. De samarbejder med professionelle som integrerer 5 trin i hjælpe-processen. 16

17 Kontekstuelle faktorer Navigation - Finder hen til en hjælp de har brug for til at håndtere modgangen med. Navigationen lykkedes hvis de ressourcer personen har brug for er en mulighed og tilgængelig. I praksis må personen samle handlekraft (motivation) til at søge de ressourcer hun har brug for imens hendes social økologiske system må have kapacitet til at gøre ressourcerne tilgængelige. For at ressourcerne kan gøre nytte skal de også være meningsfulde for den hjælpesøgende. Det er vigtigt, at den hjælpesøgende er i stand til at forhandle den hjælp hun har brug for. 17

18 Kontekstuelle faktorer Forhandling - Personen ved hvordan han skal forhandle og formidle det som er vigtigt for ham. - Personen kan bidrage til at sætte mål for hjælpen. Sætte mål for den hjælp han gerne vil have, modtage og har brug for. 18

19 Kontekstuelle faktorer 5 trin i hjælpeprocessen 1) en følelse af sikkerhed 2) rolighed 3) tror på og har tillid til at I kan gøre noget 4) et tilhørsforhold 5) håb 19

20 Kontekstuelle faktorer OPGAVE: Reflekter over dit arbejde ud fra 5 flg. spg.: 1) Hvad gør du for at etablere følelse af sikkerhed hos barn og pårørende? 2) Hvordan viser du rolighed i relation til barnet? 3) Hvilken viden har du som støtter dig i at tro på, du kan hjælpe? Hvad gør du, hvis du ikke tror på, du kan hjælpe? 4) Hvordan vil du definere - tilhørsforhold til barnet - i din arbejdskontekst? 5) Hvad gør du for at holde håb? FORM: Samarbejde i gruppen du sidder med. 15 min. 20

21 ROBUST I LIVET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING PAUSE KL HTTPS://WWW.FACEBOOK.COM/ROBUST.PSYKOLOGHJAELP/ HTTPS://WWW.LINKEDIN.COM/IN/KIRSTENBORSTING 21

22 Stress og børne hjerner Hvad er stress? Hvad sker der i børne hjernen, når den eksponeres for traumer og responderer med stress? Hvordan kan vi bruge neuroaffektiv viden om stress og dens virkning på børne hjernen? 22

23 Stress-begrebet er kritiseret for dets udefinerbarhed. Stress Men anvendeligt i forhold til børn der opvokser i risikomiljøer, fordi begrebet her bringer flere forskellige problemer sammen. Stress forårsages af flere faktorer, der kan relateres til både indre og ydre forhold hos barnet. Stress kan være midlertidige, eller tilbagevendende aspekter af en person-miljø relation. 23

24 Stress Børn oplever stress, når de møder krav, som de kognitivt vurderer ikke at kunne løse og som de finder følelsesmæssigt belastende. Børns modtagelighed overfor stress har at gøre med deres oplevelse af kontrol. 24

25 Stress Stressorer kan være: Krig Natur-katastrofer Tortur Seksuelle krænkelser Omsorgssvigt Trafikulykker Sygdomme Overgreb på enkelt individers emotionelle, fysiske, sociale og åndelige trivsel. Samspils-stress Tvungen adskillelse imellem børn og forældre Skole-nederlag 25

26 Stress Stress forårsages af den specifikke situation barnet står i og af de følelser, der vækkes i barnet som følge af situationen. Kagan (1983) definerer stress i relation til følelser: ( ) events that belong to the class stressful are typically accompanied by internal changes that have an undesirable affective component (ibid. p. 195). Når børn oplever stress føler de: frygt, ængstelse, ked-af-det-hed, hjælpeløshed, skam, skyld og vrede. Gentagne nederlag får børn til at føle vrede, blive uengageret og ligeglade. Frygt for at fejle. 26

27 Stress Kontroloplevelse har betydning for hvor stærk stress oplevelse. Kontrol er psykologisk vigtigt for mennesket. Fravær eller tab af kontrol fører til øget stress og øger følelser og handlinger, der er forbundet med hjælpeløshed. 27

28 Stress I hvor høj grad børn er modtagelige overfor stress-situationer varierer med børns udvikling. Børns kontrol-vurdering ændres med alderen. Når barnet oplever kontrol, har det også ro til at bruge sin hjerne, bruge sin kognition til at vurdere og forberede sin mestring. 28

29 Stress Yngre børn har et spinklere erfaringsgrundlag end ældre børn at trække på, når de møder stress. 6-8 årige børns kontrolvurdering skifter imellem årsager der forståes af barnet (kendte) og årsager som ikke forståes af barnet (ukendte) årige børn har i større grad mulighed for at forudse og dermed kontrollere udfaldet af en stresssituation årige børn kan forstå, hvis de ikke kan kontrollere en situation. 29

30 Stress Udover det udviklingspsykologiske perspektiv med at kunne forstå årsags-sammenhænge, har barnets kognitive vurdering også betydning for stressoplevelsen. Kognitiv vurdering = At forstå virkeligheden, skabe mening med det oplevede. 30

31 Stress 3 typer kognitiv vurdering 1. Primær kognitiv vurdering som påvirker barnets stress-oplevelse. Grad af stress er påvirket af om situationen minder barnet om tidligere situationer, der har vækket følelsesmæssigt ubehag og været følelsesmæssigt truende. Grad af stress-oplevelse: overstiger situationen barnets kapacitet til handling eller oplever barnet situation som en udfordring. 31

32 Stress 2. Sekundær kognitiv vurdering som påvirker barnets måde at handle på. Barnet spørger sig selv, hvad han/hun kan gøre i situationen. Har at gøre med barnets tanker om handlemuligheder i forhold til indre/ydre krav der søges mestret. 32

33 Stress 3. Kognitiv revurdering: Barnet får nye informationer fra miljøet. 33

34 Stress Hvem definerer om der er tale om stress: det individuelle system det juridiske system det sociale system det kulturelle system det politiske system Genkender disse systemer hændelsen som traumatisk og stiller disse systemer op med social støtte? (Harms 2015) 34

35 Stress Case eksempel på indre og ydre stressorer; navigation, forhandling og de 5 trin. 35

36 Stress Opgave: Identificer ydre og indre stressorer hos et barn i er nøgleperson/hjælper for. Hvilke ydre og indre stressorer kan I beskrive? Ydre stressorer: hændelser, vilkår m.m. i barnets kontekst. Indre stressorer: ubehagelige følelser. Fortæl og tal med din makker herom. Form: Gå sammen med din sidemakker. 15 min. 36

37 Det sker der i hjernen Traumer i hjernen https://www.youtube.com/watch?v=coipcwpyfgq 37

38 Det sker der i hjernen Selve den traumatiske oplevelse lagres som sanseoplevelser og fysiske følelsesoplevelser i den implicitte hukommelse i amygdala. Samtidig blokeres adgangen over hippocampus op til Brocas område i frontallappens cortex, hvilket betyder, at adgangen til sproget ikke fungerer. Det er derfor, at børn kan være ude af stand til at forklare, hvad der er sket. 38

39 Det sker i børne hjernen Når krybdyrhjernen mærker fare - et brus af adrenalin. Adrenalinen udløser et hamrende hjerte og mere end tyve andre fysiologiske reaktioner. Flugt - åndedrættet bliver hurtigt og overfladisk, og den normale spytsekretion bliver mindre. Pupillerne udvides for at øge øjnenes evne til at opfange mere information. Blodets evne til at koagulere forøges, mens de sproglige færdigheder formindskes. Muskelfibrene bliver i høj grad stimuleret, ofte i en sådan grad at de sitrer. Eller alternativt kan musklerne falde sammen i frygt, når kroppen lukker ned, fordi den er overvældet (Levine & Kline 2007). 39

40 Det sker i børne hjernen Efter en traumatisk oplevelse kan barnet være i permanent alarmberedskab, og det reagerer som om faren kan vende tilbage, hvad øjeblik det skal være. Symptomerne kan være desorganiseret og urolig adfærd, koncentrationsbesvær eller søvnproblemer. Når børn udsættes for vedvarende og kroniske stress-oplevelser kan stress-respons systemet blive så veludviklet, at det hurtigt får barnet til at tro, at det skal være på vagt, at der er fare på færde. 40

41 Det sker i børne hjernen Når stress-respons systemet er overudviklet, overstimuleret - flere situationer med mere affektladede responser, hvor den sproglige brug som kontakt-skabelse ikke virker så godt. Hvordan kan vi kende forskel på en stresset børnehjerne og en rolig børnehjerne? Bruce Perry (2011) har lavet en Arousal skala som giver et godt indblik i de forskellige tilstande et barns hjerne kan være i. Arousal skalaen viser hvordan barnets indre tilstand påvirker kognitiv stil, aktiverer forskellige hjerneregioner og igangsætter forskellige arousal niveauer. Barnets responser er hjernetilstands afhængig. 41

42 Det sker i børne hjernen 42

43 Det sker i børne hjernen Dissociation beskriver et split mellem bevidstheden og hele eller dele af kroppen, eventuelt i form af amnesi, og det opstår som et (neurologisk?) forsvar mod integrationen af overvældende, ekstremt ubehagelige stimuli. Arousal beskriver vågenheds niveau i hjernen. 43

44 Det sker i børne hjernen 44

45 Det sker i børne hjernen Når barnet bevæger sig ud ad arousalskalaen - skift i hvilken del af hjernen der styrer hans funktion. Jo mere ulykkelig eller truet han føler sig, jo mere primitiv bliver hans adfærd og hans respons. Under dette tilstandsbaserede skift i kognition har barnet en anden tidsopfattelse, og hans planlægning rækker ikke ret langt ud i fremtiden. Det truede barn tænker ikke (og bør heller ikke tænke) på noget, der ligger flere måneder ude i fremtiden: Han er fokuseret på den aktuelle trussel. 45

46 Det sker i børne hjernen Mishandlede børn have en lang række mærkelige og tilsyneladende ubetydelige sensibiliteter. Langvarig øjenkontakt kan blive opfatte som et livstruende signal. En venlig berøring på skulderen kan minde et barn om stedfaderens seksuelle overgreb. Det, der er kærligt drilleri for èn person, kan være en ydmygende oplevelse for en anden, fordi det minder ham om de endeløse, sarkastiske og nedgørende psykiske overgreb, han er udsat for derhjemme. En anmodning om at løse en opgave på tavlen kan være skræmmende for en pige, der lever i en familie, hvor hun aldrig kan gøre noget godt nok. En let hævet stemme kan føles som et råb for en lille dreng, der lever i et hjem, der er præget af vold. 46

47 Brug neuroaffektiv viden Afhængigt af hans individuelle respons på stress kan han bevæge sig primært på enten dissociations- eller arousaskalaen, men i begge tilfælde vil skiftet reducere hans evne til at til at tilegne sig kognitiv information, fx undervisningen i skolen. Det betyder, at han kan have en hjerne, der befinder sig i en helt anden tilstand end de andre børn i klassen. Som tabellen viser, vil et roligt barn bearbejde information på en helt anden måde end et barn, der er i alarmtilstand. Selv om to børn skulle have sammen IQ, vil det roligere barn have lettere ved at fokusere på, hvad læreren siger, og ved hjælp af sin frontallap mestrer han abstrakt tænkning og læring. Et barn i alarmtilstand vil derimod have sværere ved at bearbejde og lagre den verbale information, som læreren formidler. Barnets kognition vil være domineret af subkortikale og limbiske områder. Disse områder fokuserer på nonverbal information, fx lærerens ansigtsudtryk, gestik og sindsstemning, som barnet opfatter den. 47

48 Brug neuroaffektiv viden Et barn, der har været udsat for traumer eller mishandling, har lært, at nonverbal information er vigtigere end verbal information - fx: Når far lugter af øl og går mærkeligt, så ved jeg, at han vil gøre mor fortræd. Når børn er traumatiserede og de har et aktiveret stress-respons system i hjerne - SÅ virker øjeblikkelig belønning bedst - øjeblikkelig belønning har størst effekt, fordi et truet barn stort set ikke kan udsætte behovstilfredsstillelsen. Det betyder, at reflekteret overvejelse af adfærd er umulig, så længe barnet befinder sig i en alarmtilstand. Afskåret fra den interne reguleringskapacitet, der ligger i cortex, handler hjernestammen refleksbaseret, impulsivt og ofte aggressivt over for alt, der opfattes som en trussel. 48

49 Brug neuroaffektiv viden For at hjælpe børnene må vi tage højde for disse responser og sørge for at berolige deres stressrespons systemer, så de er trygge nok til at benytte deres højere hjernefunktioner og tilbringe mindre tid på højere niveauer af arousal-skalaen. 49

50 Brug neuroaffektiv viden Udviklingspsykologen Daniel Stern har sagt: Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystemer. OPGAVE: Hvordan vil du gerne fremtræde i barnets nervesystem. Hvordan vil du gerne have barnet oplever dig som voksen? FORM: Reflekter med din sidemakker om spørgsmålene. 10 min. 50

51 Brug neuroaffektiv viden Leg Giv kroppen mulighed for at reagere som den gerne ville have gjort i situationen som vakte stress. 51

52 ROBUST I LIVET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING PAUSE KL HTTPS://WWW.FACEBOOK.COM/ROBUST.PSYKOLOGHJAELP/ HTTPS://WWW.LINKEDIN.COM/IN/KIRSTENBORSTING 52

53 Robust praksis Hvilken praksis bygger robusthed op? 53

54 How resilience is built https://www.youtube.com/watch?v=xsf7prpogu8 54

55 Praksis som bygger robusthed op På det individuelle niveau Brenè Brown on Empathy https://www.youtube.com/watch?v=1evwgu369jw&feature=youtu.be Barnets mestringsstrategier. 55

56 Mestring som opbygger robusthed Mestringsstrategi Undgående mestring: undgåelse, fantasi og Aktiv ønsketænkning mestring: søge forståelse og mening, problemløsning. Aktiv mestring: generaliserer Støttesøgende mestring: søger omsorg Distraktionsmestring: afledende handlinger Karakteristika Vrede, aggression og håbløshed Tager ansvar, accepterer ikke problemet Forsøger at komme videre, accepterer problemet Søger social støtte Frigøre sig 56

57 Praksis som bygger robusthed op På det relationelle og sociale niveau Den udviklingsstøttende dialog. Engagement Undersøge ud fra barnets perspektiv Mening med hjælpen - hvad skal der hjælp til Arbejde med genstanden for hjælpen 57

58 Praksis som bygger robusthed op 58

59 Praksis som bygger robusthed op Støttende samtaler giver stor plads til barnets reaktion Barnets forståelse støttes Barnets forståelse bekræftes Barnets oplevelse gyldiggøres Barnets reaktioner normaliseres Støttende samtaler kan bruges i relation til konkrete hændelser. Fokus er her-og-nu 59

60 Praksis som bygger robusthed op På det strukturelle niveau - organisationen som skal hjælpe Arbejde for at gøre ressourcer barnet har brug for tilgængeligt. Vis og fortæl andre voksne som ikke arbejder med børn om børneperspektivet for den givne situation. Øv jer I at se verden med barnets øjne. Få supervision og styrk dine personlige kompetencer i forhold til empati og følelsesmæssig medoplevelse på børneniveau. 60

61 Praksis som bygger robusthed op Lambert and Ogles`(2004) har lavet en meta-analyse af litteraturen vedrørende succesfulde interventioner: 40 % af de positive forandringer har at gøre med faktorer udenfor det terapeutiske rum. 30 % har at gøre med den terapeutiske relation (alliancen imellem klient og terapeut og følelsen af at modtage støtte) 15 % har at gøre med håb og tro på at få det bedre. 15 % har at gøre med den specifikke terapeutiske teknik som anvendes. 61

62 Praksis som bygger robusthed op På det kulturelle niveau Hvordan er kulturen i familien og lokalsamfundet? Støt barnet i stillingtagen til kulturelle holdninger. Bronfenbrenner (1979) beskrev kultur som en blåstempling af vores adfærd, tro og ritualer indenfor de lokalsamfund vi lever i. 62

63 Praksis som bygger robusthed op På tid og sted dimensionen Skab meningssammenhænge sammen med barnet og for barnet. Spørge til fortid - nutid - fremtid. 63

64 Praksis som bygger robusthed op Building Adult Capabilities to Improve Child Outcomes: A Theory of Change https://www.youtube.com/watch?v=uru-a_fss5y 64

65 Praksis som bygger robusthed op Opgave: Tegn barnet i midten. Ud fra den viden du har fået reflekter over din praksis. Hvilke niveauer arbejder du på? Form: Arbejd selv i 5-10 min. Herefter 10. min med sidemakker. Ialt 20 min. 65

66 ROBUST I LIVET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING PAUSE KL HTTPS://WWW.FACEBOOK.COM/ROBUST.PSYKOLOGHJAELP/ HTTPS://WWW.LINKEDIN.COM/IN/KIRSTENBORSTING 66

67 Robusthed i professionen Hvordan kan du bygge robusthed op i din profession? 67

68 Opbyg robusthed i professionen De her følelser kan komme tilstede i alt menneskearbejde. Især når dem vi hjælper er ramt af traume, stress, depression og svær modgang. Udbrændthed Over/under-involvering Udmattelse Kontakt-kvalme Kynisme Fralæggelse af ansvar 68

69 Opbyg robusthed i professionen Gen-etabler og vedligehold faktorer som fremmer robusthed: Kritiske refleksioner om arbejdet Kontrol-oplevelse Bevidst om ens personlige og faglige kompetencer Arbejdsglæde Selv-omsorg i den personlige, private, professionelle sfære Personlig - privat - professionel filosofi om død og sygdom, børnesyn Traume-informeret omsorg 69

70 Opbyg robusthed i professionen Opgave: Ud fra de 4. spørgsmål arbejd med hvad temadagen har bevæget dig i retning af. 1. Hvilke udtryk og udsagn har gjort indtryk på dig i dag? 2. Imens du har lyttet til oplæggene og dine kollegaer - Hvilke resonanser er blevet vækket hos dig? 3. Hvilke handlemuligheder har temadagen givet dig? 4. Hvad har temadagen bevæget dig i retning af? Er der noget, du har fået lyst til at gøre mere eller mindre af? Noget du er blevet mindet om? Noget du vil huske på? Andet.. Form: Selvstændigt. 15. min. 70

71 ROBUST I LIVET TEMADAG KL REGIONSPSYKIATRIEN VEST BEVAR BARNDOMMEN OPLÆGSHOLDER: KIRSTEN BØRSTING TAK FOR I DAG! HTTPS://WWW.FACEBOOK.COM/ROBUST.PSYKOLOGHJAELP/ HTTPS://WWW.LINKEDIN.COM/IN/KIRSTENBORSTING 71

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Børn i bevægelse 9. December 2015

Børn i bevægelse 9. December 2015 Børn i bevægelse 9. December 2015 Anne-Sophie Dybdal, seniorrådgiver på børns beskyttelse (asd@redbarnet.dk) ) 2 3 Inhold 1. Intro 2. Børn i bevægelse- vores teorigrundlag 3. Red Barnets konkrete arbejde

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016

Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016 Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016 1 Program for dagen Kl. 9:00 15:30 Præsentation af os Traumer - hvad er hvad? Når traumer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske Programmet for i dag Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske Interkulturel kommunikation NUSSA Resurseorienteret familiesamarbejde 1 NUSSA - Legen som redskab

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Flygtningebørn - sårene kan heles

Flygtningebørn - sårene kan heles Flygtningebørn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Landssamrådet for PPR-ledere og KL Nyborg Strand 16. juni 2016 Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY har siden 1982 arbejdet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere