ISTANBUL KONSTANTINOPEL. Stigs. endnu en rejsebog af Stig Albeck 5. udgave

Transkript

1 DANMARK REJSER.dk ISTANBUL Stigs KONSTANTINOPEL endnu en rejsebog af Stig Albeck 5. udgave

2 Stigs Istanbul '51"N 28 57'12"E Grundlagt som Lygos og siden da kaldt både Byzantion, Konstantinopel, Miklagård, Tsargrad og Istanbul. De mange navne er et tegn på Istanbuls storslåede historie og betydning gennem tiden for flere riger. Mødet med Istanbul er en blanding af europæisk og asiatisk kultur, arkitektur og stemning. Mellemøstens mystik er aldrig langt væk, og på samme tid er der overalt i byen synlige spor eller bygninger fra romerne og byzantinerne, der regerede her før tyrkerne. Hagia Sofia, Topkapi, Den Blå Moske og Den Store Basar er blot nogle af de mange bygningsværker og oplevelser, der venter i bybilledet. Med Istanbuls beliggenhed på grænsen til Asien spejler byen sig smukt i Bosporus vand, der i sig selv bør nydes om bord på en sejltur mellem Tyrkiets europæiske og asiatiske dele. Flere broer forbinder verdensdelene, der hver især byder på egenartet atmosfære. God rejse! Indholdsfortegnelse Istanbuls historie......side 3 Turoversigt.... side 6 Seværdigheder tur 1.. side 7 Seværdigheder tur side 11 Seværdigheder tur side 16 Seværdigheder tur side 19 Seværdigheder tur 5....side 21 Seværdigheder tur 6....side 24 Seværdigheder tur 7....side 28 Seværdigheder tur 8....side 32 Shopping i Istanbul side 37 Med børn i Istanbul..... side 37 Fakta om Tyrkiet... side 38 Vejret i Tyrkiet side 40 Om forfatteren Stig Albeck er forfatter og rejseleder på ture til blandt andet Australien, New Zealand, Rusland, Canada, USA og Mexico. Han har rejst i flere end 80 lande, besøgt utallige byer og skrevet om mange af dem. Derfor er bogen gratis! Du har kunnet hente bogen gratis, fordi DanmarkRejser gerne vil have, at så mange som muligt får endnu bedre rejseoplevelser. Forfatteren skal ikke tjene penge på bøgerne, men der er omkostninger, der skal dækkes, hvis bøgerne skal blive ved med at være gratis. Giv dit bidrag, alle beløb er velkomne og vil blive brugt 100 % på at opdatere eksisterende bøger og udgive nye. Giv dit bidrag på Top 10 i Istanbul 1. Hagia Sofia/Aya Sofya 4. Topkapi Palads/Topkapı Sarayı 6. Basilikacisternen/Yerebatan Sarnıcı 11. Hippodromen/Hipodrom 13. Sultan Ahmet Moske/Sultan Ahmet Camii 18. Den Store Basar/Kapalı Çarşı 35. Galatatårnet/Galata Kulesi 43. Dolmabahçe Palads/Dolmabahçe Sarayı 44. Det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel 47. Konstantinopels mure/istanbul Surları 5. udgave. Tekst og billeder: Stig Albeck,

3 Istanbuls historie De tidlige bosættelser Allerede omkring 6700 f.kr. var der bosætning i den centrale del af det nuværende Istanbul på den europæiske side af Bosporus. Først noget senere er der fund, der viser menneskelig aktivitet på den asiatiske side af vandet. Thrakiske stammer kom til området og grundlagde Lygos et sted i tallene f.kr., og i 667 f.kr. grundlagde græske bosættere fra Megara Byzantion/Βυζάντιον. Det skete under kong kong Byzas i en tid, hvor grækere fra forskellige byer koloniserede regionen omkring Bosporus. Byzantion blev opkaldt efter netop kong Byzas. Perserkongen Darius I vandt herredømmet over området i 512 f.kr., men allerede i 478 f.kr. vandt Athens flåde byen tilbage, og byen blev en vigtig del af Det Deliske Forbund. Byen var i årene efter underlagt forskellige græske bystater som Athen og Sparta, indtil Makedoniens Alexander den Store blev landets leder. Romerrigets komme Den græske dominans i regionen blev gradvist svækket og således også i Istanbul. Romerrigets fremmarch skete løbende og blandt andet med en belejring af Byzantion i år 196, hvor det skete omfattende ødelæggelser. Til sidst kom byen helt under Romerrigets kontrol og genrejst under kejser Septimius Severus, der for en tid døbte den Augusta Antonina efter hans søn. Kejser Konstantin den Store vandt i 324 et afgørende slag over Licinius ved Krysopolis, som sluttede en 3 borgerkrigslignende strid mellem romerske ledere. I den anledning besluttede Konstantin, at Byzantium skulle udbygges og fremstå som en storslået romersk by, der efter en tid som Nova Roma fik navnet Konstantinopel/Konstantinoupolis/Κωνσταντινούπολις efter kejseren. I 330 blev Konstantinopel hovedstad i Romerriget, og efter delingen af riget i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige i 395 forblev byen hovedstad i den østlige del. I tiden blev der opført en række pragtbygninger, hvoraf mange fortsat kan nydes i dag, fx Hagia Sofia og Hippodromen. Byen havde status som absolut førende i hele regionen og var blandt de største i Europa. Til forskel fra Det Vestromerske Rige, blomstrede Konstantinopel og dets rige, der hovedsageligt var inspireret af græsk kultur. Konstantinopel var ligeledes centrum for den græsk-ortodokse kirke. Med Hagia Sofia som hovedkirke var positionen cementeret, og i dag er byen fortsat sæde den østlige, ortodokse kirkes patriark. Højdepunktet for rigets udbredelse var under kejser Justinian, der regerede i 500-tallet. Her strakte Det Byzantinske Rige sig over det meste af Middelhavet, og dets politiske betydning var stor. Det Byzantinske Riges fald Det Østromerske Rige var faldet, og fra 600-tallet blev Det Byzantinske Riges politiske situation stadig mere spændt i forhold til ikke mindst europæiske magter. En kirkelig uenighed mellem paven og byzantinerne om ødelæggelsen af ikoner i Konstantinopel ledte til en splittelse, der gav forværrede samarbejdsforhold. Fra 800-tallet udviklede et nyt rige sig nord for Konstantinopel; med centrum i Kiev blev Kiev-Rus en magtfaktor, der spillede ind på den byzantinske dominans, og flere gange gennem de følgende århundreder tvang Kievs ledere sig militært til bedre handelsaftaler og betingelser, der på samme tid svækkede Konstantinopel. Konstantinopel var på vej ned fra fordums position, og angrebene udefra forekom hyppigere. Blandt andet angreb bulgarer og forskellige islamiske imperier også byen, der holdt stand indtil 1204, hvor korsridderne trængte gennem de solide bymure.

4 Byzantinerne havde kæmpet heroisk for deres riges eksistens, men overmagten var for stor, da osmannerne først brød gennem forsvarsmurene. Kun omkring indbyggere var tilbage i den engang så store by. Mehmet II red gennem porten til paladsområdet med hovedkirken Hagia Sofia, der som den første blev beordret plyndret og ændret til moske for at manifestere den nye magt. Osmannerne ændrede en del store bygningsværker til det nye styre, men opførte også selv en række pragtfulde monumenter såsom Topkapi Palads og flere af Istanbuls store moskéer. Målet for Det Fjerde Korstog var at indtage Jerusalem og have området på vestlige, kristne hænder, men korsridderne nåede aldrig så langt. De angreb på vejen det svækkede Konstantinopel, plyndrede byen og indførte et romersk rige, der holdt til 1261, hvor byzantinerne genvandt byen og den omliggende region. Blot et par år efter osmannernes ankomst blev byens store basar også etableret. Lang tids nedtur var vendt, byen blomstrede nu igen som magtcentrum for et rige, og befolkningen steg hurtigt. På trods af genskabelsen af riget i mindre format, blev byen ikke igen den tidligere så vigtige metropolis med vækst, politisk og kulturel udvikling. I stedet blev styret fortsat svækket, og riget gik mod sit endeligt, der kom i Det Osmanniske Rige Den osmanniske hær med sultan Mehmet II i spidsen indtog Konstantinopel den 29. maj 1453 efter en 53 dage lang belejring, hvor de tyrkiske hære ikke havde kunnet komme gennem byens stærke forsvarsmure. 4 Frihed og opløsning I løbet af århundrederne blev osmannerne svækket i forhold til primært Europa, der var foran videnskabeligt,

5 økonomisk og kulturelt. De osmanniske sultaner havde bygget storstilede opførelser og spenderet store summer på militær, men manglende moderne udvikling på andre fronter medførte en tiltagende stagnation i riget. Fra Topkapi Palads kunne sultanerne se, at riget blev fortsat mindre. Grækenland løsrev sig i 1832, og på det europæiske kontinent voksede nationale bevægelser i fx Albanien, Bulgarien og Rumænien. Fra øst blev sultanen også presset af stigende nationalisme fra de arabiske områder. yderligere, og makedonere, armeniere, græske cyprioter og andre ønskede frihed fra det centrale styre som de selvstændige folk og områder, de var. Det Osmanniske Riges alliance med Tyskland under 1. Verdenskrig blev skæbnesvanger, da engelske tropper besatte hovedstaden, og det vidtstrakte imperium blev opdelt. Ruslands stigende magt i Europa ledte til Krimkrigen i , hvor Det Osmanniske Rige dog gik sejrrigt ud af et forsvar af området. Det skete med støtte fra vesteuropæiske magter, der ville begrænse det fremstormende Ruslands magt. Det moderne Istanbul Dagens Tyrkiet er arvtageren til Det Osmanniske Rige. Det blev til i 1923, og for Istanbul blev den nye republik starten på en tid med en sekundær rolle på den politiske bane. Landsbyen Ankara med cirka indbyggere på den anatolske højslette blev gjort til Tyrkiets hovedstad. Det nye Tyrkiet ville frigøre sig fra den rolle, Istanbul havde haft som sultanernes og før dem de romerske og græske kejseres magtcentrum. Så efter over år som regionens absolutte centrum, blev den politiske magt flyttet bort fra den historisk mægtige by. Gennem århundreder havde de tyrkiske osmanner kaldt Konstantinopel for Kostantiniyye, der er den arabiske form for Konstantins sted. Den græske betegnelse Istimbolin/εις την Πόλιν var dog også anvendt som İstanbul på tyrkisk, og fra den tyrkiske postlov i 1930 blev den officielle betegnelse Istanbul/İstanbul. Byens særdeles dominerende økonomiske rolle i landet fortsatte dog uændret på trods af ikke længere at være hovedstad. Tyrkiet oplevede lige som dele af Sydeuropa en voldsom vækst i turismen i sidste halvdel af tallet. Det satte økonomien i gang på ny, og turiststrømmene har også betydet en styrkelse af Istanbuls position i området. Byen hører igen til blandt Europas store metropoler, og den er fortsat Tyrkiets største by og økonomiske kraftcenter. I begyndelsen af 1900-tallet steg den nationale selvforståelse i det sammensatte Osmanniske Rige 5

6 Istanbul turoversigt

7 Seværdigheder i Istanbul tur Hagia Sofia/Aya Sofya Ayasofya Meydanı '30"N 28 58'47"E Hagia Sofia er Istanbuls nok mest berømte bygning og et af de mest imponerende bygningsværker i verden. Den tidligere kirke har siden 1935 været museum, og dens navn stammer fra græske Ἁγία Σοφία, der betyder hellige visdom, og som henleder til Gud. Den første kirke på stedet var Den Store Kirke/Megálē Ekklēsíā (Μεγάλη Ἐκκλησία), der blev indviet i år 360 under kejser Constantius II som græsk-ortodoks, patriarkalsk katedral. Som sådan var den sæde for patriarken i Konstantinopel og centrum for den østlige, ortodokse kirke. Denne førtes kirkes navn skyldtes, at dens dimensioner allerede dengang var større end byens øvrige, religiøse bygningers. Kejser Theodosius II beordrede en afløser til Den Store Kirke opført, og den blev indviet i 415. Under Nikaoprøret i Konstantinopel i 532 blev bygningen dog brændt ned til grunden. Fra denne anden kirke er der blandt andet bevaret nogle marmorrelieffer af Guds lam, der repræsenterer Jesu disciple. Måneden efter den anden kirkes undergang besluttede kejser Justinian I at lade en ny og mægtigere katedral opføre, og det blev den Hagia Sofia, der fortsat står. Til byggeriet blev en fysiker og en matematiker valgt som arkitekter, og kejseren lod fornemme materialer komme fra hele riget; blandt andet søjler fra Artemistemplet i Efesos. Efter kun godt fem års byggeri blev Hagia Sofia indviet 27. december 537. De indvendige mosaikker blev dog først færdiggjort i erne, og kuplen måtte rekonstrueres efter at være kollapset som følge af et jordskælv i 558. Skælvet destabiliserede kuplens ikkeoptimale dimension, og ved genopførelsen blev den bygget 6,5 meter højere end den oprindelige. 7

8 Hagia Sofias arkitektur er det måske smukkeste eksempel på byzantinsk stil, og dens dimensioner er imponerende. I det over m² store kirkerum er der 55 meter op til den store kuppel, som er 33 meter i diameter. Hagia Sofia var da også verdens største katedral i næsten år, indtil domkirken i spanske Sevilla stod færdig i Hagia Sofia var den vigtigste kirke i det byzantinske rige, og fra 641 blev stort set alle rigets kejsere kronet her, lige som væsentlige kirkelige begivenheder også fandt sted her med kejserens deltagelse. I kirkerummet kan man se en afmærket cirkel i gulvet. Den markerer stedet, hvor kejserkroningerne fandt sted. Indtil 1453 var Hagia Sofia patriarkalt sæde i den ortodokse kirke; dog på nær perioden , hvor korsriddererobringen af byen gjorde kirken katolsk. Den 27. maj 1453 fandt den sidste gudstjeneste sted i Hagia Sofia. Ortodokse og katolske præster gennemførte ceremonien sammen grundet de muslimske hære, der stod klar til at plyndre og erobre byen. To dage senere gik det ud over både byen og Hagia Sofia, der blev hærget efter Konstantinopels fald til osmannersultanen Mehmed II s tropper. Sammen med byens fald gjorde sultanen Hagia Sofia til moske. Osmannerne ødelagde kristne symboler og indretning i Hagia Sofia fra 1453 og erstattede dem med islamiske halvmåner, gulvtæpper, inskriptioner etc. Der blev også bygget fire minareter rundt om den nu tidligere kirke. I 1934 besluttede et ministerråd i Tyrkiet at gøre Hagia Sofia til museum, og i den forbindelse forsøgte man i en vis udstrækning at få så meget som muligt at det originale kirkerum frem i lyset; dog beholdt man nyere islamisk indretning grundet lokale protester. I dag kan man nyde mange smukke mosaikker, søjler, lofter og andre detaljer i det imponerende kirkebyggeri, der siden 1453 har dannet forbillede for mange store moskeer. Her er blandt andet også smukke mosaikker af bibelske personer og skildringer; disse stammer fra Hagia Sofias kristne tid. Man kan også gå op i 1. sals højde og nyde synet af kirken og dens mange detaljer Hagia Irene/Aya İrini Topkapı Sarayı I. Avlu 41 0'34"N 28 58'52"E Hagia Irene betyder den hellige fred og var den første ortodokse kirke, der blev bygget i Konstantinopel. Det skete i begyndelsen af 300-tallet under kejser Konstantin I på et sted, hvor der tidligere havde ligget et tempel. I 381 blev det første koncil i Konstantinopel afholdt i Hagia Irene. Koncilet var et kirkemøde med deltagelse af 150 præster, som diskuterede arianisme og den nikænske trosbekendelse. Ved koncilet blev Konstantinopel manifesteret som de østlige kirkers hovedby. Kirken var sæde for patriarkatet, før Hagia Sofia stod færdig. Den blev ødelagt i 532, men genopbygget i 548 under kejser Justinian I. I 700-tallet forårsagede et jordskælv skader, og dagens Hagia Irene er resultatet af restaureringen efter den begivenhed. I tallene blev kirken udvidet til et grundplan på 100x32 meter. Kuplen er 15 meter i diameter og 35 meter høj. Efter osmannernes indtog i Konstantinopel 1453 blev Hagia Irene anvendt af infanteristyrker til våbendepot, og i 1700-tallet blev stedet et våbenmuseum. Helt indtil 1978 lå her skiftende museer; senest et militærmuseum. I dag er Hagia Irene blandt andet koncertsal, og derved får tilhørere fornem mulighed for at nyde akustikken i det gamle kirkerum. 3. Istanbul Arkæologiske Museum/ İstanbul Arkeoloji Müzeleri Topkapı Sarayı I. Avlu '41"N 28 58'52"E Dette museum dækker over samlinger, der er udstillet i forskellige bygninger. Hovedbygningen er opført over flere omgange i perioden , mens Fatih Sultan Mehmets kiosk fra 1472 ligger i gården bag den nyere opførelse. Museet blev etableret efter vestligt forbillede som et museum, der skulle dække det fornemste inden for sine felter fra hele Det Osmanniske Rige. Som sådan blev museet grundlagt som Imperiets Museum/İmparatorluk Müzesi i 1891.

9 Samlingerne er fornemme og dækker ikke mindst fund og effekter fra græsk, romersk og tyrkisk tid. Blandt højdepunkterne er Alexandersarkofagen fra 300-tallet f.kr. Sarkofagen er af marmor og viser scener fra Alexander den Stores liv. Den blev fundet i 1887 i Sidon i Libanon. Her er også mange andre sarkofager, gravmonumenter, statuer, inskriptioner, mønter, medaljer med videre. 4. Topkapi Palads/Topkapı Sarayı Saray igi '46"N 28 59'2"E Topkapi-paladset er opført af de tyrkiske sultaner på samme sted som grundlæggelsen af Istanbul, ved mundingen af Det Gyldne Horn i Bosporus og Marmarahavet. Paladset er bygget i osmannisk stilart og er et udtryk for sultanernes osmanniske kultur i både det politiske og det hjemlige liv. I den græske og byzantinske tid lå byens akropolis her. Paladset er opdelt i mange områder, der er som en labyrint at bevæge sig rundt og gå på opdagelse i. Der er fire centrale gårde, hvor omkring der blandt andet ligger beboelse, moskeer og det berømte harem. På turen rundt kommer man fra de ældste dele fra 500-tallet til de osmanniske byggerier startet af sultan Mehmet i Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 havde sultanerne regeret fra et byzantinsk palads, hvor byens universitet nu ligger. Topkapi blev befalet bygget og fik navnet Det Nye Palads/Yeni Sarayı inden tallet, hvor en kanonport gav det sit nuværende navn. Paladset blev løbende om- og udbygget; blandt andet efter jordskælvet i 1509 og branden i Fra slutningen af 1600-tallet blev Topkapi anvendt stadig mindre af sultanerne, der havde opført nye paladser langs Bosporus, og i 1856 henlagde sultan Abdül Mecid I officielt residensen til Dolmabahçe. Det Osmanniske Rige gik ned i 1921, og tre år senere blev Topkapi Palads gjort til museum over det hedengangne rige. Hele Topkapi Palads var omgivet af høje mure, der til dels blev genbrugt fra det byzantinske akropolis. Ved indgangen kommer man til Imperieporten/Bâb-ı Hümâyûn, der var sultanernes officielle indgang til paladset. Den er bygget i 1478 og beklædt med marmor i 1800-tallet. Porten er indgang den paladsets første indre gård, og herfra kan man gå fra gård til gård til den fjerde og sidste, der var sultanens private. Hele vejen gennem komplekset ligger de utallige bygninger, rum og sale, hvoraf der er adgang til de væsentligste dele. Det første gårdmiljø (I. Avlu) er det største og fungerede blandt andet som park. I området ligger kirken Hagia Irene/Aya İrini, Istanbul Arkæologiske Museum/İstanbul Arkeoloji Müzeleri og Det Osmanniske Riges mønt/darphane-i Âmire fra Området er grønt og smukt, og tæt på indgangen er en fin udsigt til Marmarahavet. Indgangen til den anden gård (II. Avlu) sker gennem den dobbelttårnede Salutport/Bâb-üs Selâm. I både byzantinsk og osmannisk tid var det kun kejseren og sultanen, der kunne ride gennem porten; alle andre skulle stige af hestene. Gården blev anlagt i 1400-tallet og ændret i 1520erne. Den blev hovedsageligt anvendt af sultanen til audienser og til behandling af retsspørgsmål. Her lå blandt andet paladsets hospital, 9

10 køkkener, stalde, bageri og rigsrådet, Dîvân-ı Hümâyûn, der mødtes her i dets form af rigets administration. I den anden gård finder man ved Rigsrådets sale også Retfærdighedstårnet/Adalet Kulesi, der er paladsets højeste bygning. Tårnet er fra tallene, og ved det ligger indgangen til det berømte harem, der ellers har tilknytning til paladsets indre kvarterer. Lige ved siden af kostumesamlingen ligger Erobrerens Pavillon/Fatih Köşkü, der nu er indrettet som museum for rigets skatkammer. Mod vest ligger paladsets største moske, Ağalar Camii, der er bygget i 1400-tallet. Haremmet blev bygget i af Sultan Murad III, og på dets højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet var der cirka 500 indbyggere i bygningerne. Her er en fornem indretning fra osmannernes tid, og man blandt andet se sultanens mors gemakker og der, hvor sultanens konkubiner boede. Bemærk, at udgangen fra haremmet sker i Topkapis tredje gård. På vej mod og omkring den fjerde og mest private gård (IV. Avlu) ligger en del pavilloner og sale, der for de flestes vedkommende er smukt og righoldigt dekoreret. Området var sultanfamiliens mest private med blandt andet have og flere terrasser. Nogle af de mest kendte pavilloner er Jerevan Kiosk/Revan Köşkü, Bagdad Kiosk/Bağdad Köşkü, İftar Kiosk/İftariye Köşkü og Terrassekiosken/Sofa Köşku. Mecidiye Kiosk/Mecidiye Köşkü var den sidste større bygning, der blev opført i Topkapi. Sultan Abdül Mecid I lod den smukke pavillon opføre i 1840 til reception og rekreation, hvilket er forståeligt med den gode placering yderst mod Bosporus. Lyksalighedsporten/Bâbüssaâde danner indgang til den tredje gård (III. Avlu), der regnes som første indre gård, hvorom det Indre Palads/Enderûn Avlusu ligger. Portens opbygning repræsenterer sultanen i paladset, og man kunne kun passere den med sultanens tilladelse, hvilket gjaldt for alle inklusive landets storvesir. Porten er opført i 1400-tallet, men ombygget i rokoko under sultan Mustafa III i Umiddelbart bag Lyksalighedsporten ligger Audienssalen/Arz Odası, hvor sultanerne sad på tronen og modtog vesirer, ambassadører og andre gæster. Salen er opført i fornem osmannisk stil med dekorerede arkader og søjler. Lige bag Audienssalen ligger Sultan Ahmed III s Bibliotek/III. Ahmed Kütüphanesi, der er et fint eksempel på osmannisk 1700-talsbyggestil. I gården mod øst ligger først Den Kejserlige Kostumesamling/Seferli Koğuşu Kostümler, hvor man kan se mange eksempler på sultanernes klædninger Gülhane Park/Gülhane Parkı Alemdar Caddesi 41 0'48"N 28 58'51"E Gülhane Park er en central bypark, der ligger umiddelbart op ad Topkapi Palads. Navnet betyder blomsterparken, og det er da også en dejlig oase at tage en vandretur i. Parken var paladsets park, men i 1912 blev den første del lagt ud for offentlig adgang. Man kan se mange gamle træer og flotte anlæg, og en særlig seværdighed er den 15 meter høje Goternes Søjle/Gotlar Sütunu. Søjlen blev rejst af romerne som minde om den østromerske sejr over goterne.

11 Seværdigheder i Istanbul tur Basilikacisternen/Yerebatan Sarnıcı Yerebatan Caddesi '31"N 28 58'40"E I Byzantium og Konstantinopels tid blev der etableret hundredvis af cisterner, der som vandreservoirer var en 11 del af byens vandforsyning. Den største af dem alle var Basilikacisternen, som er opført i 500-tallet under kejser Justinian I. Navnet kommer fra den basilika, der tidligere stod på dette sted. Basilikacisternen er et imponerede underjordisk rum med en grundflade på cirka 140x65 meter. 336 marmorsøjler, der hovedsageligt følger den joniske eller korintiske orden, er placeret 12 rækker à 28 søjler. Søjlerne er 9 meter høje, og de menes grundet deres forskellighed at være bragt hertil fra forskellige steder i riget. Et kendt kig er Medusas ansigt, som man kan se på soklen af to forskellige søjler i cisternen. Der kunne opbevares kubikmeter vand i cisternen, og det kom fra nordvest og blev blandt andet ledt hertil ad den bevarede Valensakvædukt/Valens Kemeri. Tidligere sejlede der små turbåde rundt i cisternen, men efter en renovering blev stedet åbnet for gående besøgende i Milion/Milyon taşı Sultan Ahmet Meydanı 41 0'28"N 28 58'40"E Milion er en markeringssten, der blev rejst som et større monument i starten af 300-tallet. Herfra blev alle afstande i Det Byzantinske Rige regnet; på samme måde som med stenen Milliarium Aureum i Rom. Oprindeligt stod afstandene til rigets væsentligste byer skrevet ind i fundamentet.

12 Traditionelt var der et badehus med i moskekomplekser, og dette bad var ment til brug af menigheden omkring Hagia Sofia og opført af arkitekten og ingeniøren Mimar Sinan i 1550erne. I dag fungerer anlægget ikke længere som badehus. Milion var ikke blot en sten, men en bygning formet i stil med en triumfbue med kuppel. Forskellige statuer prydede den. I dag er blot en lille rest tilbage af Milion, der stod intakt til slutningen af 1400-tallet. I blev stedet udgravet og etableret som i dag. 8. Sultan Ahmet Plads/Sultan Ahmet Meydanı Sultan Ahmet Meydanı 41 0'26"N 28 58'40"E Sultan Ahmet Plads har gennem tiden været det kejserlige og ceremonielle centrum i både Konstantinopel og Istanbul. Oprindeligt var det en markedsplads, men i 500-tallet var pladsen omgivet af mange af rigets vigtigste bygninger og institutioner; fx kejsernes residens, Hagia Sofia og Hippodromen. Dengang var navnet Augustaeum, som var domineret af Justinians Søjle fra 543. Søjlen var rigt udsmykket og prydet med en rytterstatue på toppen; kejseren lod den opstille til minde om sine sejre. Osmannerne fjernede søjlen i 1500-tallet. I den osmanniske tid var pladsen central for adgangen til både Hagia Sofia, Sultan Ahmet Moske og ikke mindst sultanernes Topkapi Palads. I dag udgør pladsområdet både det gamle Augustaeum, hvor der er et grønt anlæg, og den gamle hippodrom. 9. Roxelanas Bade/Haseki Hürrem Sultan Hamamı Sultan Ahmet Meydanı 41 0'25"N 28 58'44"E Roxelana var fra Ukraine og hustru til den osmanniske sultan Süleyman I. Hun gennemførte mange donationer til folkerettede projekter som fx moskeer, skoler og dette badeanlæg i det centrale Istanbul. 10. Det Store Palads/Büyük Saray Sultan Ahmet Meydanı 41 0'26"N 28 58'49"E Det Store Palads var et stort, byzantinsk kejserpalads, som lå mod sydøst i det centrale Konstantinopel. Det fungerede som residens og administration for de østromerske og byzantinske kejsere i perioden Paladsets historie startede, da kejser Konstantin I gjorde Konstantinopel til hovedstad i riget. Han lod residensen bygge mellem dagens Hippodromen og Hagia Sofia. Gennem århundrederne blev paladset udbygget flere gange, og efter Nika-oprøret i 532 måtte det delvist genopbygges. Fra begyndelsen af 1000-tallet begyndte kejserne i stadig højere grad at bruge paladset i Blachernai ved de vestlige mure som residens, mens Det Store Palads fortsat virkede som administration og til forskellige ceremonier. De følgende århundreder forfaldt paladset, og kejserne var flyttet til Blachernai. Det Store Palads kunne delvist benyttes som fængsel, men ellers lå det øde hen, da osmannerne kom til byen. De rev det meste af paladset ned og opførte nye boliger, moskeer etc. på området. Udgravninger i 1900-tallet afslørede en del fundamenter og strukturer for Den Store Palads, og blandt andet fandt man en del gulvmosaikker. Disse kan nu ses på Det Store Palads' Mosaikmuseum, mens andre dele fra paladset kan ses på Istanbul Arkæologiske Museum. Det Store Palads' hovedindgang var Bronzeporten, der lå mod sydøst på pladsen Augustaeum (Sultan Ahmet Meydanı). Paladset bredte sig mod syd over et betragteligt område. I dag kan man se ganske få udgravede fundamenter på stedet. 12

13 11. Hippodromen/Hipodrom Sultan Ahmet Meydanı 41 0'20"N 28 58'30"E Hippodromen blev anlagt som byens romerske cirkus og var skueplads for mange af datidens store sportsarrangementer og sociale begivenheder. Den imponerende, østromerske arena blev anlagt i starten af 200-tallet under kejser Septimius Severus; i byens tid som Byzantium. Da Konstantin I den Store i 324 flyttede Romerrigets administration til Byzantium, valgte han også at udvide Hippodromen betragteligt. Der kunne være tilskuere på den 450 meter lange og 130 meter brede arena. Hippodromens form var som et u, og kejserens loge lå på den sydøstlige side med umiddelbart adgang fra Det Store Palads. Mod nordøst, for enden af arenaen, lå hestboksene, hvor kobberstatuer af fire heste prydede. Efter plyndring i 1204 under Det Fjerde Korstog blev statuen taget som bytte, og hestestatuerne kom blev efter nogle år stillet op på Markuskirken i Venedig. De oprindelige heste stod der indtil 1990erne, hvor de kom på museum og erstattet af kopier. I århundrederne efter korstoget i 1204 forfaldt Hippodromen, og osmannernes manglende tradition for hestevæddeløb gjorde, at de ikke benyttede arenaen regelmæssigt efter deres erobring af byen i I dag er selve Hippodromen forsvundet, men man kan se strukturens form ved i det store hele at følge det aflange grundrids af pladsen Sultan Ahmet Meydanı. Dog er der nu bygget på Hippodromens sydvestlige del, hvor svinget i arenaen lå. I midten af Hippodromen kan man se to obelisker og en søjle. Mod nordøst ligger Det Tyske Springvand/Alman Çeşmesi, der er bygget som et lysthus. Springvandet blev etableret som minde om den tyske kejser Wilhelm II's besøg i Istanbul tallet f.kr. og stod oprindeligt i Karnak ved Luxor i Egypten. Kejser Constantius II lod to obelisker fragte ad Nilen i anledning af hans 20 års regeringsjubilæum i 357. Den ene obelisk blev rejst på Circus Maximus i Rom, mens anden forblev i Alexandria til 390, hvor den blev fragtet til Konstantinopel og stillet og på Hippodromen. Obelisken var oprindeligt 30 meter høj, men bunden blev ødelagt under transport, så selve obelisken nu er knap 19 meter høj. Inskriptionerne fejrer Tutmoses III's sejre ved floden Eufrat i 1450 f. Kr. Obeliskens marmorpiedestal er fra tiden ved opstillingen i Konstantinopel. Reliefferne viser forskellige scener fra begivenheden og fra byens liv; fx transporten af obelisken, kejseren med hof og hestevæddeløb. 11b. Slangesøjlen/Yılanlı Sütun 41 0'20"N 28 58'30"E Slangesøjlen er et monument, der blev bragt til Hippodromen under kejser Konstantin I i 324. Det kom fra Apollotempelet i græske Delfi og menes at være et monument for de græske sejre over perserne i Perserkrigene i 400-tallet f. Kr. 11a. Theodosiusobelisken/Dikilitaş 41 0'21"N 28 58'31"E Theodosiusobelisken/Dikilitaş er den nordøstligst placerede obelisk på Hippodromen; den med hieroglyffer. Den er fra farao Tutmoses III's tid i Slangehovederne på den otte meter høje søjle sad på monumentet indtil 1600-tallet. I dag opbevares en bevaret del af et af hovederne på Istanbul Arkæologiske Museum. 11c. Konstantinobelisken/Konstantin Dikilitaşı 41 0'19"N 28 58'29"E I 900-tallet restaurerede kejser Konstantin VII den obelisk på Hippodromen, som nu bærer hans navn. Selve opførelsestidspunktet er uvist, men Konstantin VII lod den renovere og udsmykke med bronzedekoration, der portrætterede kejser Basileios I sejre i 800-tallet. Der blev også sat en kugle på toppen af den 39 meter høje obelisk.

14 Udsmykningen gik efter sigende tabt under plyndringerne under Det Fjerde Korstog i 1204 og står nu med de rå sten. 12. Museet for Tyrkisk Islamisk Kunst/ Türk-İslam Eserleri Müzesi Sultan Ahmet Meydanı 41 0'22"N 28 58'28"E Dette museum byder på en storslået samling islamisk kunst fra 600-tallet til i dag; fx en af verdens fineste tæppeudstillinger. Skrifter, malerier, træarbejder, stentøj, metalvarer, glas med mere kan opleves. Her er også en etnografisk samling, som viser indretning gennem flere epoker i tyrkiske områder. Museumsbygningen er indrettet i 1521 som residens for storviziren İbrahim Pasha; deraf dets navn İbrahim Paşa Palads/İbrahim Paşa Sarayı. Efter storvizirens død i 1536 var der gennem århundreder blandt andet offentlig administration og kaserne for janitsjarerne, der var sultanens livvagter. Efter renovering åbnede museet her i Sultan Ahmet Moske/Sultan Ahmet Camii Sultan Ahmet Meydanı 41 0'19"N 28 58'35"E Sultan Ahmet Moske kaldes også Den Blå Moske, og den er et af de største byggerier i Istanbuls centrum. Den er opført i årene under sultan Ahmet I, og komplekset kom blandt andet til at rumme en madrassa, et hospice og sultanens mausoleum. Sultan Ahmed besluttede at opføre moskeen som følge af Freden i Zsitvatorok i Freden blev indgået mellem osmannerne og de østrigske habsburger, og den fastslog, at Det Osmanniske Riges fremmarch skulle opføre. Det blev set som et geopolitisk nederlag for Istanbul, og som kompensation blev moskeen igangsat. Moskeen blev opført på et område, hvor kejsernes Store Palads lå, og en del af fundamentet er genbrugt herfra. Dele af Hippodromen blev også revet ned for at give plads til det nye byggeri. Sultanen valgte hofarkitekten Sedefhar Mehmet Ağa til arbejdet. Som en af de eneste moskeer er der seks minareter; med dem og utallige kupler blev resultatet et imponerende syn. Grundplanet er 72x64 meter, og der er 43 meter til toppen af kuplen. Moskeen betragtes som en klassisk moske med inspiration fra højdepunkter fra både byzantinsk og osmannisk arkitektur. Moskeens forgård er omkranset af buearkader. Centralt er et springvand. Ved sultanens vestlige indgang blev der hængt en kæde op, som sultanen skulle bøje sig for, når han kom ridende. Det var symbolet på menneskets forhold til det guddommelige. Indvendigt er der anvendt flere end håndmalede kakler til den smukke og overdådige dekoration. De blå nuancer i moskeen har givet inspiration til navnet Den Blå Moske. 14

15 1500-tallet. Ved samme lejlighed blev der opført en madrassa til komplekset. Minareten kom til i 1762, og efter ødelæggelse i 1940 blev den genrejst i Indvendigt er bygningen udstyret med en smuk, toetagers kolonnade og en fint udsmykket kuppel. 14. Det Store Palads' Mosaikmuseum/ Büyük Saray Mozaikleri Müzesi Kabasakal Caddesi 41 0'16"N 28 58'39"E Udgravninger omkring Arasta-bazaren har afsløret flere mosaikker fra de byzantinske kejseres Store Palads, og de er nu udstillet her på museet. Mosaikkerne tilhørte den sydvestlige del af paladset, hvor man fandt et stor gårdrum, et peristyl, hvor store mosaikpartier var bevaret. 15. Lille Hagia Sofia/Küçuk Ayasofya Camii Küçuk Ayasofya Caddesi 41 0'10"N 28 58'19"E Lille Hagia Sofia er en oprindeligt ortodoks kirke, som blev opført i klassisk byzantinsk stil med en stor kuppel som symbol på himlen. Ifølge overleveringen blev kejser Justin I's nevø, Justinian, anklaget og dømt til døden for at planlægge et kup mod tronen, men Sankt Sergius og Sankt Bacchus kom til Justin i en drøm og fortalte om nevøens uskyld. Som tak herfra ville Justinian opføre en kirke viet til helgenerne fra drømmen, når han blev kejser, og kirken var Lille Hagia Sofia. Kirkens navn kommer fra de mange ligheder med Hagia Sofia; ikke i størrelse, men i form og indretning. Det menes derfor, at den fungerede som en slags model for byggeriet af selve Hagia Sofia, der blev rigets største kirke. Efter osmannernes indtog i Konstantinopel blev Lille Hagia Sofia konverteret til en moske i begyndelsen af 16. Bukoleon Palads/Bukoleon Sarayı Kennedy Caddesi 41 0'8"N 28 58'31"E Bukoleon er navnet på et af Konstantinopels byzantinske paladser; det menes opført under kejser Theodosius II i 500-tallet. Navnet Bukoleon hentyder til de statuer af en tyr og en løve, der stod uden for paladset ved en mindre havn, der blev anlagt her. I 800-tallet udvidede kejser Theophilos paladset, der var en af del af de kejserlige residenser til 1200-tallet, hvor paladset Blachernai ved bymuren mod vest i stigende grad blev brugt i stedet for Det Store Palads i byens centrum. Gennem århundrederne forfaldt paladset, hvis ruin delvist blev nedrevet i for at gøre plads til anlæg af en jernbanelinje langs havet til Istanbul. Offentlig transport i Istanbul Istanbul bytransport: Offentlig bådtrafik: Istanbul Lufthavn: Tyrkiske jernbaner: 15

16 Seværdigheder i Istanbul tur Pladsen, hvor søjlen står, var tidligere Konstantins Forum. Den var cirkulær og havde to monumentale porte mod øst og vest samt Konstantinsøjlen i midten. 18. Den Store Basar/Kapalı Çarşı Yeniçeriler Caddesi '38"N 28 58'5"E Istanbuls basar er et fascinerende mylder af handlende, og i de cirka 60 overdækkede gader med tusindvis af boder og butikker oplever man i sandhed mellemøstlig atmosfære fra bedste side. Basaren blev etableret i årene , og der blev udvidet væsentligt i 1500-tallet. I dag kan man vandre rundt under de fine butiksarkader i de mange bygninger, der tilsammen danner basaren. 17. Konstantinsøjlen/Çemberlitaş sütunu Çemberlitaş Meydanı 41 0'30"N 28 58'16"E Konstantinsøjlen blev indviet år 330 under kejser Konstantin I. Anledningen var deklarationen af Byzantium som Romerrigets nye hovedstad. Da søjlen blev rejst, var den 50 meter høj, bestod af runde stenblokke i porfyr, og den havde en statue af Konstantin I i skikkelse af af Apollo på toppen. I 1100-tallet faldt statuen og den øverste del af søjlen ned. Kejser Manuel I Komnenos satte senere samme århundrede et kors på toppen, men det blev taget ned efter Konstantinopels fald til osmannerne i

17 Der er to hovedgader og et væld af sidegader i Den Store Basar, som er kendt for blandt andet keramik, tæpper, krydderier og juveler. I basaren er der også moskeer, tyrkiske bade og mange spisesteder. 19. Beyazit Plads/Beyazıt Meydanı Beyazıt Meydanı 41 0'36"N 28 57'49"E Beyazit Plads hed i Konstantinopels dage Theodosius' Forum; opkaldt efter kejser Theodosius I, der lod pladsen opbygge i stil med Trajans Forum i Rom. Det var et af byens absolutte centre med bade, kirker og andre vigtige bygninger, og i midten blev rejst en triumfsøjle i midten. Søjlen var til minde om Theodosius' sejre, og der var indvendig adgang til toppen. Senere blev der også rejst en triumfbue på pladsen. Pladsen er fortsat central i det moderne Istanbul, og her ligger blandt andet byens universitet. Beyazit Plads ligger også på den historiske hovedgade mod vest fra Milion ved Hagia Sofia og ud af byen. I Konstantinopel gik gaden Mese på strækningen, og dagens gade, Divan Yolu, følger i det store hele Mese. Mese var 25 meter bred med kolonnader på begge sider. Den blev anvendt til blandt andet ceremonier for sejrrige kejsere. I dag er Divan Yolu et hovedstrøg med butikker, moskeer, sultangrave med videre. 20. Beyazit Moske/Beyazit Camii Beyazıt Meydanı '37"N 28 57'55"E Beyazit-moskeen blev opført som en af de første større moskeer efter osmannernes erobring af byen. Sultan Bayezid II satte byggeriet i gang, og stenene til arbejdet kom fra Mariakirken ved Kilden, som osmannerne havde revet ned. pladsen og anvendes som kalligrafimuseum. Sydøst for moskeen ligger bogmarkedet Sahafar Çarşısı, der også hører til anlægget. Bag moskeen finder man i et lille haveanlæg sultan Bayezid II's grav, og her ligger også hans datter Selçuk Hatun samt storviziren Koca Mustafa Reşid Pasha. Efter et jordskælv 1509 blev moskeens 44 meter høje kuppel delvist genopbygget, og i både 1683 og 1764 brændte minareter. Reparationer skete løbende, og man kan således fortsat nyde det smukke interiør, som i opbygningen er inspireret af Hagia Sofia. 21. Tyrkisk Museum for Kalligrafikunst/ Türk Vakıf Hat Sanatları Müzesi Beyazıt Meydanı 41 0'35"N 28 57'47"E I Beyazit-moskeens tidligere madrassa ligger nu museet for kalligrafikunst. Her er der mange forskellige effekter som fx skrifter, segl og koraner, hvor kalligrafien er blevet brugt som afløser for illustrationer. Det var ofte tilfældet, og derfor var det betragtet som en særlig kunstart. Foran moskeen er en gård med kolonnader, som er dækket af mindre kupler. I moskekomplekset blev også indrettet en madrassa, bade og et offentligt køkken. Det offentlige køkken ligger nordøst for moskeen og har siden 1880erne været indrettet som biblioteket Beyazıt Devlet Kütüphanesi. Madrassaen ligger mod sydvest på Istanbul Universitet/İstanbul Üniversitesi Beyazıt Meydanı '45"N 28 57'44"E Istanbul Universitet blev første gang grundlagt i 1874, men allerede nedlagt syv år senere. I år 1900 blev det

18 på ny etableret, denne gang som kejserligt universitet. Der var fakulteter inden for filologi, kunst, matematik, teologi og videnskab. I dag er institutionen vokset til adskillige fakulteter og flere campusser. Hovedsædet på Beyazit-pladsen byder på et smukt indgangsparti fra pladsen og en imposant hovedbygning. Tidligere lå der et palads på området, hvor man i universitetshaven kan se mindre ruindele fra den romerske og den byzantinske tid. Fra Konstantinopels tidligere historie lå der også en højere læreanstalt i byen, men det blev nedlagt i tallet. I 1453 blev der under de nye muslimske erobrere etableret en religiøs skole, som uddannelsesmæssigt dannede baggrund for det nuværende universitet. 23. Beyazit Tårn/Beyazıt Kulesi Beyazıt Meydanı 41 0'46"N 28 57'53"E Dette 85 meter høje tårn er opført som udkigstårn i Det afløste et tidligere trætårn på stedet, som var ødelagt under en påsat brand. I 1849 blev tårnet forhøjet med tre mindre etager, hvor der kunne opbevares og udsendes flag og signaler. Fra tårnet var en fin udsigt over byen, der for en stor dels vedkommende var bygget i træ. Derfor var Beyazittårnet en del af brandværnet. Fra tårnet blev der om dagen sænket kurve og om natten tændt lys for at advare om en brand. Antallet af kurve eller lys angav hvor i byen, det brændte. Der var stationeret tyve brandmænd i tårnet indtil

19 Seværdigheder i Istanbul tur Prinsemoskeen/Şehzade Camii Şehzadebaşı Caddesi 41 0'50"N 28 57'25"E Şehzade Moske blev opført af sultan Süleyman I i årene Årsagen var som minde om sønnen, prins Mehmet, der som 21-årig døde af kopper. I moskekomplekset er også mausoleer. Den første og største er prins Mehmets, og den er indrettet som en have i Paradis med anvendelse af fliser fra Iznik. Fliser er også anvendt i mausoleet for storviziren Rüstem Pasha, som også ligger her. I begyndelsen af 1600-tallet kom også storviziren Ibrahim Pashas mausoleum til. Moskeens stil er klassiske osmannisk, og arkitekten var den produktive hofarkitekt Mimar Sinan. Foran moskeen er en gård med et springvand, der blev stillet op i tallet under sultan Murad IV. Indvendigt kan man se den 39 meter høje, centrale kuppel, som er omgivet er halvkupler. Herunder åbner det store og fint udsmykkede rum sig under de bærende søjler. 25. Istanbul Rådhus/İstanbul Büyükşehir Belediyesi Şehzadebaşı Caddesi '48"N 28 57'17"E Istanbuls rådhuskompleks er moderne bygninger, som er opført fra 1953 og åbnet i Et nyt byggeri er udtænkt som afløser for det nuværende. 19

20 26. Valensakvædukten/Valens Kemeri Atatürk Caddesi 41 0'56"N 28 57'21"E For at sikre vandforsyning til det centrale Konstantinopel og de kejserlige paladser lod kejser Valens denne imponerende akvædukt opføre. Da værket stod færdigt i år 368 var akvædukten 971 meter lang og spændte over dalen mellem de høje, hvor der i dag er bygget henholdsvis Istanbul Universitet og Fatih-moskeen. I dag er der bevaret 912 meter af den 29 meter høje og 8 meter brede vandvej. Etablering af en vandforsyning var startet i Byzantium under kejser Hadrian i starten af 100-tallet. Med byens voksende befolkning blev systemet ekspanderet kraftigt, og flere hundrede kilometer vandveje blev anlagt. I byen var der tre åbne reservoirer og utallige cisterner. Valensakvædukten er løbende blevet vedligeholdt; i starten af 1900-tallet blev den dog afkortet med 50 meter, og den er fortsat en del af byens vandsystem. 28. Erobrermoskeen/Fatih Camii Fevzi Paşa Caddesi 41 1'11"N 28 56'59"E På dette sted lå tidligere en af Konstantinopels vigtigste kirker på stedet; kejser Konstantin I's store Hellige Apostle Kirke, der blev opført i 330. Konstantin var den første kristne, romerske kejser, og han havde planlagt sin egen grav i kirken samt gjort plads til relikvier fra de 12 apostle. Sultan Mehmet II lod kirken nedrive i Fatih Moske er bygget under netop sultan Mehmet II Sultanen var den, der havde erobret Konstantinopel i 1453, og med moskeen ønskede han at opført et islamisk bygningsværk, der kunne matche den kristne Hagia Sofia. Moskekomplekset indeholder mange funktioner; fx bade, et offentligt køkken, et marked og en skole. Det er opført på en af Istanbuls høje, så det træder tydeligere frem i bybilledet. Efter jordskælv i 1509 og 1771 blev selve moskeen delvist ødelagt og måtte genopbygges; en del stammer derfor fra tiden herefter. 27. Marcianus Søjle/Markianos Sütunu Kızanlık Caddesi 41 0'55"N 28 57'1"E Dette er en søjle rejst i 455 til minde om kejser Flavius Marcianus, der regerede i årene Søjlen består af egyptisk granit med marmor på fundamentet, og dens kapitæl følger den korintiske orden. Kapitælen indikerer, at der oprindeligt har været en statue på toppen. Moskeens interiør er seværdigt; de smukt dekorerede kupler hviler over det store rum. Man kan også se sultan Mehmet II s grav her. 20

21 Seværdigheder i Istanbul tur I et haveanlæg bag moskeen er Süleyman I's mausoleum. Her er sultanens grav, og hans kone Roxelana er også begravet her. Flere andre familiemedlemmer og senere sultaner ligger her også. 29. Süleymaniye Moske/Süleymaniye Camii Süleymaniye Caddesi 41 0'58"N 28 57'48"E Sultan Süleyman I lod denne pragtmoské opføre i årene , og den er et symbol på Det Osmanniske Riges formåen. Den er en af Istanbuls største moskeer, og i bygningskomplekset var der blandt andet en skole, et hospital, bade og en madrassa. Moskeen er bygget på en af Istanbuls høje og kan derfor ses vidt omkring. Det store, centrale kuppel er 53 meter høj og dominerer kvarteret sammen med dens fire minareter. Dimensionerne er store i denne moske. Kuplens diameter er 27,5 meter, og selve det indvendige rum måler 59x58 meter Sirkeci Banegård/Sirkeci Tren İstasyonu Ankara Caddesi 41 0'54"N 28 58'39"E Efter Krimkrigen besluttede de osmanniske myndigheder, at der skulle etableres en jernbaneforbindelse fra Europa gennem Balkan til Istanbul. Baron Maurice de Hirsch fik tilladelsen i 1869, og i blev de første kilometer fra Yeşilköy til Halkalı anlagt. Banen sluttede i Yeşilköy et stykke vest for centrum, så det blev besluttet, at banen skulle forlænges til Sirkeci.

22 I 1872 nåede banen endestationen, og året efter blev en midlertidig station opført. I årene blev den nuværende banegård bygget. Arkitekt var tyske August Jachmund og byggestilen er et fint eksempel på europæisk orientalisme. Banegården forbinder Istanbul og det europæiske Tyrkiet med resten af Europa. De to væsentligste jernbanelinjer går mod græske Thessaloniki og rumænske Bukarest. Det mest kendte tog er den legendariske Orientekspres, der kørte fra Gare de l'est i Paris til Istanbuls Sirkeci Banegård. Første Orientekspres forlod Paris 4. oktober Rejsen tog 80 timer og var kilometer lang. 31. Krydderibasaren/Mısır Çarşısı Sabunchani Sok 41 0'59"N 28 58'15"E Et af Istanbuls sanserige indslag er et besøg i Krydderibasaren, der også kendes som Den Egyptiske Basar. Navnet stammer fra oprindelsen af mange af basarens varer i den osmanniske tid; krydderierne blev ofte importeret fra Egypten. Basaren blev grundlagt af Sultan Mehmet IV s mor som en del af moskekomplekset for Den Nye Moske/Yeni Camii. Bygningen stod færdig i 1600, og lejeindtægter fra markedsboderne skulle i sin tid være med til at finansiere moskeens drift Den Nye Moske/Yeni Camii Eminönü Meydanı 41 1'0"N 28 58'19"E Den Nye Moske ligger ned til Det Gyldne Horn og er med den centrale placering en af Istanbuls kendte seværdigheder. Den blev bygget fra 1597, men løb ind i problemer omkring ressourceforbruget og behovet for en moske i dette kvarter, som var domineret af byens jødiske befolkning. Byggeriet gik i stå, og i 1660 var den delvist blevet til en ruin. Samme år foreslog hofarkitekten Mustafa Ağa en færdiggørelse af projektet. Fem år senere blev moskeen indviet. Moskeens store kuppel når en højde på 36 meter, og omkring den er fire halvkupler. Alle er fint udsmykket indvendigt. Her er også en forgård samt flere sultangrave i mausoleet. Som for Istanbuls øvrige store moskeer opført af sultaner, er der et bygningskompleks omkring selve moskeen. Oprindeligt lå her blandt andet en skole, et hospital, bade. Kompleksets marked er bevaret som Krydderibasaren. 33. Det Gyldne Horn/Haliç Haliç '49"N 28 57'29"E Det Gyldne Horn er navnet på den arm af Bosporusstrædet, der skærer sig ind i den europæiske del af Istanbul og deler den i to. Det Gyldne Horn er 7,5 kilometer langt og op til cirka 750 meter bredt. Vandet udgør en naturhavn, som blandt andet byzantinerne benyttede sig af; de placerede deres flådehavn her. Havneløbet til Konstantinopel blev desuden spærret af en stor kæde, der spændte over Det Gyldne Horn. Den osmanniske tid medførte flere bosættelser langs farvandet, og i 1800-tallet blev bredderne populære for aristokratiet og de velstående borgere, der byggede huse her; det var de såkaldte Yalı, hvis elegance man stadig kan se langs Bosporus. Gennem 1900-tallet blev stadig flere virksomheder lagt langs Det Gyldne Horn, og det medførte en stigende

23 forurening. Udviklingen er de seneste årtier vendt, så områderne langs bredderne igen benyttes af borgere og turister; fx åbnede miniaturelandet Miniatürk (İmrahor Caddesi) her i Galata Bro/Galata Köprüsü Galata Köprüsü 41 1'12"N 28 58'23"E En bro over Det Gyldne Horn blev første gang realiseret i 500-tallet under kejser Justinian I. Den lå tæt ved den nordlige afslutning på Konstantinopels vestlige bymur. I overvejede sultan Bayezid II en bro på stedet, hvor den nuværende Galata Bro ligger; designet var af Leonardo da Vinci og udtænkt med et dengang imponerende spænd på 240 meter. Broen blev ikke anlagt, og der gik til 1800-tallet før der igen kom en fast forbindelse over vandet. I 1845 blev den første Galata Bro bygget. De tre første dage var den gratis at krydse, og herefter var det en betalingsbro med uniformeret personale i begge ender. Broen blev afløst af en ny træbro i I henholdsvis 1875 og 1912 kom den tredje og fjerde bro til. Den nuværende bro stammer fra 1994, er 490 meter lang og binder Istanbuls centrale bydele sammen trafikalt. Fra broen er der også en del fiskeri og en fornem udsigt over Det Gyldne Horn og Bosporus. 23

24 Seværdigheder i Istanbul tur Galatatårnet/Galata Kulesi Galata meydanı 41 1'32"N 28 58'26"E I bydelen Beyoğlu nord for Det Gyldne Horn ser man Galatatårnet som et tydeligt kendemærke. Tårnet er bygget i 1348 af bystaten Genova, der i de år ekspanderede sin handelskoloni i området med flere byggerier. Galatatårnet var en del af forsvaret af kolonien. Genoveserne var kommet til byen i 1261 efter tilladelse fra de byzantinske kejsere. Det var fra toppen af Galatatårnet, at der efter sigende blev skrevet luftfartshistorie i 1600-tallet. Her skulle Ahmed Çelebi have kastet sig ud med hjemmebyggede vinger og foretaget en over tre kilometer lang flyvning til den anden side af Bosporus. Forskellen fra start til landingen på pladsen Doğancılar meydanı var 85 højdemeter. Galatatårnet er godt 62 meter højt, og det står 35 meter over havet, og derved er den samlede højde over Bosporus og Det Gyldne Horn knap 100 meter. I toppen af tårnet er der en restaurant, hvorfra der er en imponerende udsigt over Istanbul Tünel/Tünel Tünel meydanı '41"N 28 58'26"E Tünel er navnet på en undergrundsbane, der blev anlagt for at forbinde kvartererne Pera (Beyoğlu) og Galata (Karaköy). Med en højdeforskel på godt 60 meter kunne

25 man lette adgangen fra beboelsesområderne i Pera til Galatas mange arbejdspladser. Banen er en funiculare og har en længde på 555 meter. Den åbnede i 1875 og er dermed den første underjordiske jernbane på det europæiske kontinent. I 1923 blev banen nationaliseret, og 16 år senere blev den en integreret del af byens offentlige transportsystem. I 1971 blev Tünel elektrificeret, og ved samme lejlighed blev de oprindelige trævogne udskiftet. 37. Uafhængighedsboulevarden/İstiklal Caddesi İstiklal Caddesi '51"N 28 58'32"E Mellem Hotel Pera Palas og Kemal Atatürk kulturcenter løber Istiklal-gaden, der er et hovedstrøg med mange forretninger. Læg også mærke til den nye bydels imposante bygningsværker langs gaden. Uafhængighedsboulevarden er også hjemsted for Istanbuls historiske sporvognslinje, der kører mellem pladserne Tünel meydanı og Taksim meydanı. Byens sporvogne kørte første gang i 1869, og den sidste linje blev nedlagt i 1961 på byens europæiske side og i 1966 på den asiatiske. I 1990 blev den meter lange, historiske linje etableret. Der er flere gamle arkader langs boulevarden. Blomsterarkaden/Çiçek Pasajı (İstiklal Caddesi 172) er den mest kendte; det er en smuk butiksarkade fra Den åbnede under navnet Cité de Péra og lå i byens mondæne indkøbskvarter under Orientekspressens dage. I dag står bygningen smukt dekoreret som ved opførelsestidspunktet, og her er både butikker og restauranter. 38. Pera Palas Hotel/Pera Palas Hotel Meşrutiyet Caddesi '51"N 28 58'24"E Hotel Pera Palas blev etableret i 1892 og holdt stort åbningsbal i Året efter blev jernbaneselskabet bag Orientekspressen medejere; de ønskede at kunne 25 indlogere passagerer ved ankomsten til Istanbul. Derfor er der fx store ligheder mellem hotellets bomærke og Orientekspressens. Arkitekten bag hotellet er Alexander Vallaury, som har anvendt inspiration i både orientalsk stil, klassicisme og fra tidens strømninger i art nouveau. Hotellet var moderne, og det første sted i byen for borgerlige med elektricitet, elektrisk elevator og varmt vand i hanerne. Hotellet har huset en række af verdens berømtheder som tyrkiske Kemal Atatürk, kejser Franz Joseph, Sarah Bernhardt, Alfred Hitchcock og mange andre kendisser, politikere og statsoverhoveder fra hele verden. Atatürk boede her første gang i 1917, og hans foretrukne værelse 101 er nu indrettet som museumsrum. Agatha Christie forsvandt i byen i 1926 under mystiske omstændigheder og skrev senere, at hun havde en nøgle til dette mysterium. Måske var det den nøgle, der blev fundet på hotellets værelse 411 i 1979, samme værelse som hun skal have skrevet Mordet i Orientekspressen i. 411 er nu opkaldt efter Christie. 39. Sankt Antonius Katolske Katedral/ St. Antuan Katolik Kilisesi İstiklal Caddesi '56"N 28 58'36"E Denne katedral er viet til Sankt Antonius af Padua og er den største romersk-katolske kirke i Istanbul. Den første kirke her blev opført 1725, mens den nuværende stammer fra

26 Stilen er nygotik med inspiration fra venetiansk arkitektur. Initiativet kom fra lokale af italiensk afstamning, som primært kom fra Genova og Venedig i sin tid. Kirken var hjemsted for den senere pave, Johannes XXIII. Han var i perioden nuntius, dvs. ambassadør for Vatikanet i Grækenland og Tyrkiet. I den rolle prædikede han i Sankt Antonius Katolske Katedral. 40. Galatasaray Gymnasium/Galatasaray Lisesi Galatasaray meydanı '58"N 28 58'43"E Dette gymnasium er etableret i 1481 og er dermed en af Tyrkiets ældste uddannelsesinstitutioner. Navnet Galatasaray betyder Galata Palads med hentydning til kvarteret Galata. Den store hovedbygning ligger da også bag imponerende porte ud til Uafhængighedsboulevarden. Voroshilov er også repræsenteret som minde om sovjetisk militærstøtte under Den Tyrkiske Uafhængighedskrig. Monumentet blev opstillet som minde om republikkens dannelse og også som opposition mod Det Osmanniske Riges modstand mod at afbillede personer. Atatürk er både vist som statsmand og som militærmand. Gymnasiet hører til de mest betydningsfulde og indflydelsesrige i Tyrkiet. Undervisningen foregår hovedsageligt på fransk og tyrkisk, og de studerende er udvalgt blandt de mest fremmelige ansøgere. Et særligt udspring fra gymnasiet er fodboldklubben Galatasaray Spor Kulübü, der blandt andet har vundet UEFA Cup-finalen i København i år Klubben blev grundlagt i 1905 i et af skolens klasselokaler. Oprindeligt bestod holdet kun af spillere fra dette gymnasium. 41. Taksim Plads/Taksim Meydanı Taksim meydanı 41 2'13"N 28 59'8"E Taksim-pladsen er et af det moderne Istanbuls centrale mødesteder og trafikale knudepunkter. På pladsens grønne anlæg kan man se det 11 meter høje Republikmonument/Cumhuriyet Anıtı, der er udarbejdet af italieneren Pietro Canonica i Monumentet viser Kemal Atatürk og andre tyrkiske ledere i årene omkring etableringen af den tyrkiske republik. Sovjetiske Mikhail Frunze og Kliment Atatürk Kulturcenter/Atatürk Kültür Merkezi Taksim Meydanı '11"N 28 59'17"E Dette kulturcenter åbnede i 1983 som afløser for forgængeren, der var brændt i I centeret er der mange kulturinstitutioner, som optræder på de forskellige scener; det drejer sig fx om Istanbul Statssymfoniorkester/İstanbul Devlet Senfoni Orkestrası og Istanbuls Statsopera og Ballet/Devlet Opera ve Balesi. 43. Dolmabahçe Palads/Dolmabahçe Sarayı Dolmabahçe Caddesi '22"N 29 0'3"E Dolmabahçe Palads ligger smukt på en 600 meter lang strækning lige ud til Bosporus-strædet. Paladset er opført på initiativ af sultan Abdülmecid I i i en blanding af forskellige europæiske stilarter og traditionel

27 osmannisk arkitektur. Det fungerede som sultanresidens fra ; dog afbrudt under sultan Abdul Hamid II. Før Dolmabahçe boede sultanerne på Topkapi-paladset, som efterhånden manglende noget af den luksus, tallet kunne byde på. Abdülmecid I lod Beşiktaş Palads/Beşiktaş Sarayı nedrive for at gøre plads til den store og fornemt indrettede palads, Dolmabahçe skulle være. Paladsets beliggenhed ved Bosporus er en perle, og der tilføres yderligere skønhed af den smukt anlagte slotshave. På Paladsområdet ligger en række anlæg. Længst mod sydvest Dolmabahçe Moske/Dolmabahçe Camii, der blev opført Nordøst for moskeen og som indgang til selve paladskomplekset er Sultanporten/Saltanat Kapısı, der efterfølges af haveanlægget Selamlık og det 27 meter høje Klokketårnet/Saat Kulesi, der blev rejst Ved Klokketårnet ligger Hovedporten/Hazine Kapısı, der er paladsets fornemste indgang. Da kalifatet blev ophævet i 1924, overgik Dolmabahçe Palads til den nydannede tyrkiske republiks ejendom. Kemal Atatürk anvendte herefter paladset som præsidentresidens i Istanbul. Det var her i paladset, Atatürk døde den 10. november I dag er Dolmabahçe et museum, hvor man på rundture kan det smukke anlæg og den overdådige indretning. Man kan også se soveværelset, hvor Atatürk døde. Urene står på 9.05 for at markere tidspunktet, hvor døden indtraf. Selve paladset har 285 værelser og 46 sale. Indretningen er prangende på trods af Det Osmanniske Riges allerede begyndende nedgangstid ved byggeriets opførelse. Der er ikke sparet på indretningen i de mange rum og sale, og kun få paladser i verden kan matche Dolmabahçe. Blandt salene er Ambassadørsalen/Süfera Salonu og Ceremonisalen/Muayede Salonu. I salene er der en berømt krystaltrappe, og en af verdens største lysekroner af bøhmisk krystal. Den var en gave fra Storbritanniens dronning Victoria. Som Topkapi-paladset har også Dolmabahçe sit eget område til haremmet/harēms, der ligger i paladsets nordøstlige del. På rundturen kan man se sovegemakkerne, hvor sultanen, sultanens mor og øvrige kvinder i paladset boede. Disse dele af paladset er mindre dekorerede end de store balsale. 27

28 Seværdigheder i Istanbul tur den muslimske invasion af Konstantinopel i 1453 drog patriarken i landflygtighed og vendte først tilbage i I dag er den smukke Sankt Jørgen Kirke/Καθεδρικός ναός του Αγίου Γεωργίου/Aya Yorgi patriarkens sæde. Den nuværende kirke er bygget fra 1797 som den seneste større ombygning; dog er der foretaget nyere indretninger også. Blandt skattene i det patriarkalske kompleks er patriarktronen fra 400-tallet, mosaikikoner og relikvierne af Gregor fra Nazianz og Johannes Chrysostomos; disse kom tilbage fra Rom i Det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel/ Αρχιεπίσκοπος Κωνσταντινουπόλεως Fener Rum Patrikhanesi, Sadrazam Ali Pasa Cadesi Fffff Patriarkatet i Konstantinopel (Istanbul) er hovedsæde for patriarken, der er den første blandt lige, primus inter pares, for verdens kristne ortodokse kirker. De tæller flere end 250 millioner mennesker, hvoraf de fleste bor i Rusland og Ukraine, og patriarken er således deres religiøse overhoved. Bispestolen i Konstantinopel blev etableret af apostlen Andreas, og i år 381 blev kirkens status her ophøjet til patriarkat. I mange år havde patriarken sæde ved og i Hagia Sofia, der var rigets og verdens hovedkirke. Med 45. Pammakaristos Kirke/Fethiye Camii Fethiye Caddesi 41 1'44"N 28 56'46"E Pammakaristos Kirke menes opført i tallene. Den blev udvidet med et sidekapel, parekklesion, omkring år