side om side Charlotte Marie Raussen studienummer 4376 KTR
|
|
- Magnus Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side om side Charlotte Marie Raussen studienummer 4376 KTR
2 SIDE OM SIDE
3 Afgangsopgave fra kandidatafdelingen for Kulturarv, Transformation og Restaurering Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering Foråret 2016 Charlotte Marie Raussen stud4376 Vejledere: Nicolai Bo Andersen Victor Boye Julebäk Charlie Steenberg Christoffer Harlang Indholdsfortegnelse Indledning s. 5 Stedet s. 8 Rolle i bylandskabet s. 10 Bebyggelsen s. 11 Fra industri til by s. 13 Intention s. 17 Metode og aflevering s. 19 Bygningsindeks s. 31 Kilder s. 42 Studieforløb s
4 Indledning Grænsende op til Kløvermarkens store, grønne flade strækker der sig en kuriøs facaderække af murede huse i en til tre etagers højde. Bygningerne skaber sammen et forløb, hvor spring i højder og variation i farver, overflader og rytmer danner en karakterfuld, ufuldstændig helhed. Det kaotiske bliver her det sammenbindende, og facadernes variation og hop danner en humoristisk figur. Den sammenhængende bebyggelse afbrydes af og til af mellemrum i forskellige størrelser, og den forbipasserende får udsyn til de bagvedliggende lag. Facaderækken består af gamle fabrikshuse fra 1940 erne. Her er blandt meget andet blevet produceret cykellygter, æsker og tørvebriketter. Husene har udviklet sig efter fabrikkernes behov og har som levende organismer udvidet sig med fløje og etager i årenes løb. Det er kun de allerfærreste af husene, der i dag rummer deres tiltænkte funktion. I stedet for fabrikkerne er forskellige kreative erhverv flyttet ind med atelierer og værksteder. Knudrede områder som dette er efterhånden en sjældenhed i det stærkt bygningsregulerede København. Byen mangler boliger til sin fortsat voksende befolkning, og de gamle industrikvarterer nedlægges til fordel for nyt, ensartet boligbyggeri. Denne afgangsopgave tager sit afsæt i et ønske om at værne om det særlige sprog, som denne sammensatte industrielle arkitektur taler, og samtidig en nysgerrighed på, hvordan man kan transformere og fortætte et sådant område ved at lege med på facaderækkens kompositoriske præmisser og fortsætte udviklingen af figuren. 6 Georgio Morandi 7
5 8 9
6 Stedet Rækken af fabriksbygninger ligger på Amagerbro og er en del af et større trekantet felt med industrihuse, der breder sig ud mellem Uplandsgade, Laplandsgade og Prags Boulevard. Uplandsgade udstikker fra Amagerbrogade, Amagers hovedfærdselsåre, og er relativt tungt trafikeret af lastbiler. Langs gaden løber det gamle spor fra Amagerbanen, der siden sin etablering i 1907 fik industrien til at skyde op langs sin strækning. Banen har siden 1991 været lukket for jernbanetrafik og fremstår i dag som en grøn sti. Amagerbanestrækningen udgør den sydlige afgrænsning af Kløvermarken, hvis store grønne flade beboes af utallige fodboldbaner og små haveforeninger. Fra Kløvermarken kan man se meget langt, og marken er det eneste sted i København, hvorfra man har kig til den gamle fæstningsby. Prags Boulevard adskiller industriområdet fra den modstatstående karrébebyggelse. Boligbyggeriet er holdt i fem til seks etagers højde, og husene fremstår trods varierende materialer og stilarter som ensartede, klare voluminer. Dette står i klar kontrast til industrihusenes lavere, sammensatte formsprog. Strækningen har som en del af et kvarterløft i 2005 undergået en forvandling, og midten af Boulevarden udfyldes nu af et grønt parklignende spor, hvor sporvognsskinnerne før har strukket sig. laplandsgade KLØVERMARKEN uplandsgade siljangade amagerbanen prags boulevard Laplandsgade adskiller ét industriområde fra et andet. Gaden har karakter af bagside og er stærkt domineret af parkerede biler og forskellige typer indhegning. Dette gør den aldeles uegnet til blød traffik. 1:
7 Rolle i bylandskabet Facaderækken skaber en buet kant til det store landskabsfelt, Kløvermarken, samtidig med at den udgør yderkanten til det indre trekantede felt af broget industribebyggelse. Facaderækken har altså i kraft af sin placering en landskabelig signifikans. Det er derfor meningsfyldt at betragte strækningen af fabrikshuse som en helhed, da det er i deres motiv som kant, de gør sig kompositorisk gældende i deres kontekst. Husene opnår i sammenhængen en styrket identitet og kan her med en klar, velartikuleret rolle spille sammen med omgivelserne. Menneskekroppen søger at identificere sig med byens elementer, og kan langs en kant finde en ryg, et sikkert ståsted, fra hvilken den kan opnå et overblik. Facaderækkens vekslen mellem masse og tomrum er et vigtigt karaktertræk for den hoppende figur, men idet tomrummene bliver for langstrakte, fragmenteres figuren, og kanten bliver frynset og uklar. Ved at styrke kanten styrkes også pausen. Kløvermarkens fravær af bygninger står klarere frem, idet linjerne kridtes op og kontrasten til det bebyggede øges. Bebyggelsen Rækken af fabrikshuse, der står side om side langs Uplandsgade, er opført fra 1940 og omtrent ti år frem. De er fordelt over fem matrikler, har haft fire forskellige bygherrer og fem arkitekter og har rummet forskelligartede funktioner. I takt med fabrikkernes øgede eller ændrede produktion har husene udvidet sig med tilbygninger både i højden og i bredden. Bag facaderækkens samlede figur folder industrien sig ud med montagehaller, skorstene og værksteder. Sammenbindende for de enkelte huse er deres materialer og tektonik. Alle facader er murede, og etageadskillelserne er udført i jernbeton. Enkelte af husene har også beton i facadekonstruktionen, hvilket kommer til udtryk ved manglende stik over vinduer og portåbninger. Selvom deres ensartede materiale binder husene sammen, er det også her, de adskiller sig fra hinanden. Murstensfacaderne fremstår nemlig enten gule, røde eller pudsede. De oprindelige vinduesrammer er lavet af træ eller jern og ses stadig i nogle af facaderne, men i flere tilfælde har fabriksbygningerne i løbet af 70 erne og 80 erne undergået hele eller delvise vinduesudskiftninger. Her er de oprindelige vinduer blevet udskiftet med plastikvinduer, der markant adskiller sig fra de oprindelige vinduers overflader, farver og proportioneringer. Husrækken er gennemgående holdt i en til tre etagers højde, hvilket betyder, at man i sin bevægelse hen ad strækningen kan overskue hele facaden og få et kig til tagkonstruktion, tagrende og skorsten. Facaderne er enkle, og arkitekterne har dyrket symmetri og gennemgående rytmer. Industriens formsprog kommer til udtryk med skorstene, store porte og klare materialer. Man forstår det enkelte hus helhed, og det bliver dermed vedkommende. At facaderækken er opstået i løbet af en årrække uden videre arkitektonisk regulering, kommer tydeligt til udtryk i variationen af højder, rytmer og farver. Og det er ikke kun fabrikshusene imellem, at forskellene findes. Et samlet fabriksanlæg kan på grund af sin funktionelle og dermed arkitektoniske udvikling 12 facader langs Uplandsgade 13 1:750
8 Fra industri til by ligne fire selvstændige huse, da materialeskift, mellemrum og højdeforskel afbryder det samlede udtryk. Til at holde sammen på det hele bruges et gennemgående vinduesbånd. Den ensartede rytme, som vinduerne danner langs hele strækningen, skaber samhørighed husene imellem. Det er i spændingsfeltet mellem det sammenbindende og adskillende, at bebyggelsen bliver interessant. Der, hvor husene grænser op til hinanden, opstår dybder, passager, hemmelige gårdrum, nicher og sprækker. Her kan kroppen gå på opdagelse, og der gives plads til, at vilde græsser kan gro. Det er i kontrasterne til nabohuset, at hvert enkelt hus kan ses med sit særpræg og sin berettigelse i helheden. Måske bemærkes huset, fordi pudsfarven skiller sig ud, måske er huset højere end det ved siden af, måske har det røde vinduesrammer, hvor de øvrige er hvide. Sammenligningerne giver mening, fordi husene sammenbindes af en fælles tidsånd, et gennemgående materialeudtryk og et fælles industrielt formsprog. Det er dette formsprog, der fortæller stedets historie og giver en forståelse for, hvilke omstændigheder, der har påvirket og formet arkitekturen. Transformationen fra industri til by må ses som en naturlig konsekvens af omdannelsen fra produktions- til videnssamfund og foregår i de fleste førsteverdenslande. Her erstattes den nu utidssvarende industrielle arkitektur i mange tilfælde med boligbyggeri for at besvare problemet med storbyernes store befolkningstilvækst og boligmangel. Zoomer man ind på projektets nære kontekst, Amager, er transformationen i fuld gang. Et radikalt eksempel ser man på Amager Strandvej, hvor en massiv forvandling har udvisket stort set alle spor fra den forhenværende industribebyggelse. Hvor der før lå fabrikker, knejser nu højhuse. Et eksempel på en lidt mere nænsom transformation ses, hvis man med udgangspunkt i rækken af fabrikshuse på Uplandsgade fortsætter østpå af Amagerbanens spor. Her når man et område, der går under betegnelsen Ved Amagerbanen Syd. Netop nu er en lokalplan for området under udarbejdelse. Denne har til hensigt at transformere industriområdet til et byområde med en bebyggelsesprocent på 150 procent bestående af en blanding af forskellige boformer og serviceerhverv. I denne lokalplan er en håndfuld industribygninger blevet vurderet som bevaringsværdige og får dermed plads i planlægningen. Rækken af fabrikshuse på Uplandsgade har vidtstrakt udsigt over Kløvermarken, kort afstand til det centrale København, metro og Amager Strand, hvilket i sig selv tilskriver området stort potentiale. Det er derfor blot et spørgsmål om tid, før omdannelsen af den gamle industri sættes i gang. I denne proces er det væsentligt at tage ved lære af fejltagelserne ved de omgivende transformationsprocesser og finde den rette balance mellem eksisterende arkitektur og nye tiltag. 14 facader langs Uplandsgade 15 1:750
9 Det robuste er et alternativ til en arkitektur, som først og fremmest bygger på visuelle kvaliteter, og som derfor ofte har begrænset relevans for arkitekturen i bred almindelighed. Bygningernes egentlige betydningsfulde kvaliteter er ofte sammensatte og ikke altid visuelt lettilgængelige. For at kunne bedømmes kræver de et helt andet engagement eller ligefrem nærvær. Johan Celsing egne skitser: 16 et spring, en figur, en overgang 17
10 Intention Afgangsprojektets intention er at foretage en fortætning af facaderækken langs Uplandsgade. Fortætningen vil ske gennem indgreb ved siden af, inden i og oven på den eksisterende bygningsmasse. Med udgangspunkt i fabriksbygningernes arkitektur udarbejdes et konkret motivisk regelsæt, der skal være formgivende for en reparation, en transformation og en addition. Målet er at skabe en fortætning, der spiller med på den eksisterende facaderækkes præmis om kompositorisk variation og dermed fortsætter udviklingen af facaderækkens rytmiske figur. Arbejdet med projektet vil foregå både bygningsmæssigt, men også landskabeligt. De gamle fabrikker har efterladt matriklerne jordforurenede, og denne problemstilling vil blive behandlet og anvendt som benspænd i projektets landskabelige bearbejdning. Desuden vil projektet introducere en række nye funktioner til stedet, der kan puste nyt liv til det gamle industriområde. De nye funktioner kan eksempelvis være boliger, værksteder, butikker, atelierer, galleri, men det vil være et led af opgavebesvarelsen at udarbejde en endelig programsammensætning. Newport Street Galley, Caruso St. John 18 19
11 Metode og aflevering Projektet indledes ved at formulere en værdisætning, der på baggrund af en historisk, en teknisk samt en arkitektonisk analyse kan pege på bebyggelsens styrker og svagheder. Denne vil lægge grund for definitionen af projektets konkrete indgreb. I arbejdsprocessen spændes projektet ud over tre skalatrin. Ved at formgive under begreberne by, bygning og bygningsdel bearbejdes projektet tre lag, der på tværs kan indformere hinanden og besvare opgaven som en arkitektonisk helhed. By: I skalaen 1:500 udarbejdes en overordnet disponering, hvor facaderækken bearbejdes som en sammenhængende figur med relation til konteksten. Bygning: I skalaen 1:50 foretages nedslag i helheden, hvor bygningens konkrete kvaliteter bearbejdes gennem rumlige og tekniske studier. Bygningsdel: I skalaen 1:5 bearbejdes udvalgte detaljer, der kan beskrive projektets stoflighed, karakteristika og tektoniske greb. Ved afleveringen vil projektet blive præsenteret i plan, snit og opstalt i de ovenstående skalatrin. Desuden vil projektet blive yderligere belyst af modelarbejder samt rumlige illustrationer. 20 by, bygning, bygningsdel 21
12
13
14
15
16
17 BYGNINGSINDEKS
18 Matrikel 435 Cykellygte- og tørelementfabrikken NEFA blev opført i 1940 på adressen Siljangade 1-3. Huset blev tegnet af arkitekt O. Reinhold Hansen som en en- dels toetages fabriksbygning. I 1941 opførtes en enetages tilbygning til fabriksbygningen og i 1943 yderligere en tilbygning i to etager. I 1950 opførtes fire garager, og i 1983 udskiftedes de oprindelige vinduer mod vejen med plastikvinduer. I dag rummer huset en bred vifte af kreative erhverv, der har indrettet sig med studier, kontorer og værksteder. Huset er grundmuret med gule mursten på betonfundamenter. Etageadskillelser er af hulstendæk, og tagkonstruktionen er en gitterkonstruktion af træ. Trappen er af beton. Oprindeligt var vinduerne af jern, men er i dag delvist udskiftet med plastikvinduer. Huset tager sig smukkest ud inde fra gården, hvor de oprindelige jernvinduer sidder helt fremme i facaden. Særligt kendetegnende for huset er dør- og portmotiverne ved Siljangade-facaden. Dørene er trukket langt tilbage og giver dybde og karakter til det regulære og flade facadeudtryk. Som hjørnehus på Uplandsgade gør huset ikke alverdens væsen af sig, og de nye plastikvinduer er skæmmende for facadekarakteren. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 34 1:500 35
19 Matrikel 461 Æskefabrikken Elvo blev opført på Uplandsgade 68 i 1948 og er en toetagers fabriks- og kontorbygning. Arkitekten bag var Mogens Strøm Tejsen, som tegnede huset for bygherre Fabrikant V. Østrup. I 1977 blev husets oprindelige vinduer udskiftet, og i 2004 blev der foretaget en fundamentforstærkning. Fabrikken er muret af gule mursten på betonfundamenter, etageadskillelser og trappe er af jernbeton, og tagkonstruktionen er en gitterkonstruktion af træ. Facaden adskiller sig fra det øvrige byggeri ved at have en mere pyntet karakter. Den er smukt opdelt i rytmiske, vertikale murede bånd og har et meget karakteristisk cirkulært vindue over indgangspartiet. Bygningen er opført som samlet værk og har ikke samme tidsmæssige udvikling som det øvrige byggeri i facaderækken. I øvrigt rummer huset fortsat samme firma, som i sin tid opførte det. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 36 1:500 37
20 Matrikel 455 I 1942 fik bygherre Direktør E. Sommer udstykket matriklen til at få opført et automobilværksted. På adressen Uplandsgade 72 blev anlægget opført i en og to etager med kontor, væksted og udstilling. I 1947 blev der føjet endnu en etage og en terrasse til hovedhuset. Arkitekten bag var Marx Ishøy, der blandt andet også har tegnet NJ Plast ved Lygten i Nordvest en fabriksbygning, som blev fredet i I dag ejes anlægget af ejendomsselskabet Højbro A/S, der udlejer enhederne til forskellige erhvervslejemål. Anlægget skiller sig ud ved at være det eneste fabrikshus i rækken, der fremstår med røde mursten. Den centrale placering på strækningen og anlæggets store omfang giver det en betydelig rolle i kompositionen. Bebyggelsen har smukke proportioner, og selvom husene kan opfattes som fire selvstændige huse i facadeudtrykket, bliver de bundet sammen af det gennemgående vinduesbånd. Anlægget er muret af røde mursten og opført på betonfundamenter. Etageadskillelser er af jernbeton, og dragere og søjler under taget er udført af profiljern. De oprindelige vinduer er af træ, men er i dag delvist blevet udskiftet med plastikvinduer med andre proportioner. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 38 1:500 39
21 Matrikel 457 Bygherre Lauritz Johnsen fik i 1955 opført en værkstedsbygning i en etage tegnet af arkitekterne Erik Hedager og Carl Radil. I 1959 blev en kontor- og værkstedsbygning i to etager føjet til matriklen, der har husnummer 74. Husene har gennem årene rummet varieret fabrikation, alt fra lim til barbermaskiner, men i dag rummer bygningen i to etager et glasblæseri, der fremstiller neonbutiksskilte, og i værkstedsbygningen i en etage bor et vvs-firma. Husene er muret af gule mursten på betonfundamenter, og etageadskillelser er af jernbeton. Facaderne er pudsede, og husene fremstår med deres originale vinduer af træ. Bygningerne fremstår enkle og regulære uden overflødigheder. Det gennemgående vinduesbånd binder de to huses facadeudtryk sammen, men de meget forskellige pudsfarver skiller dem ad. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 40 1:500 41
22 Matrikel 448 I 1946 fik bygherre Lauritz Johnsen opført en værkstedsbygning i en etage til automobilværksted. Huset er tegnet af arkitekterne Erik Hedager og Carl Radil. På det trekantede felt hvor Uplandsgade og Prags Boulevard mødes blev der i første omgang tegnet en bolig, men i stedet blev der opført en ESSO-benzintank. I 1976 blev benzintanken erstattet af en pølsevogn, som der også er i dag. Som ved sin opførsel fungerer værkstedsbygningen i dag som autoværksted. Huset er muret af gule mursten på betonfundamenter. Facaden med indkørselsporte er beklædt med en blåmalet træbeklædning, og bygningens tagkonstruktion er en gitterkonstruktion af træ. Vinduerne er de originale trævinduer. Huset fremstår meget slidt med afskallet, blåt puds, og trævinduerne er i dårlig stand. Huset har ingen almindelige døre i gadefacaderne, men kun porte til indkørsel. Dermed understøtter arkitekturen husets funktion som et hus for biler. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 42 1:500 43
23 Kilder Andersson, Sven-ingvar: Bygninger og landskab. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2002 Bech-Danielsen, Claus; Bøgh; Søren, Østergård, Jens: Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940 erme og 1950 erne. 1. udg. Bygningskultur Danmark 2013 Gehl, Jan: Livet mellem husene. 6. udg. Arkitektens forlag 2007 Elgstrøm, Kell: Vinduer Bevaring eller udskiftning. 1. udg. Arkitektur Forum 1999 Københavns Kommune: Ved Amagerbanen Syd Startredegørelse, 2014 Lokalplan 204 Nerikegade 1993 Lokalplan 449 Strandlodsvej 2010 Lokalplan 138 Jenagade 1990 Lokanplan 136: Kløverparken Studieforløb 2016: afgang fra KTR (kandidatprogram for Transformation, Kulturarv og Restaurering) vejledere: Nicolai Bo Andersen Christoffer Harlang Charlie Steenberg Victor Boye Julebäk : praktik og studenteransættelse hos Tegnestuen Vandkunsten : 7. og 8. semester på Kunstakademiets Arkitektskole, KTR, v. Christoffer Harlang 2013: Udveksling på Universidad de Palermo, Buenos Aires 2012: Grundforløb tømrer, KTS Nørrebro 2009: semester på Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 1 v. Jens Kvorning 44 45
Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program
Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold
Læs mereNy bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR
SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan
Læs mereVÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm
VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant
Læs mereTRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015
TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereTilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder
Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereKONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010
KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden
Læs merePARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG
PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereBilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej
Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereLejrskole for overvægtige børn
Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb
Læs mereFem bud på fremtidens flexbolig
Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger
Læs mereDen gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereUDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1
Læs mereBILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD
BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereByen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller
Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne
Læs mereNoget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt.
København 22. december 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. revideret lokalplan for Amagerbanen Syd. Vi har følgende kommentarer til det reviderede lokalplansforslag
Læs mereCERESVEJ 19. enfamiliehus
CERESVEJ 19 enfamiliehus Den eksisterende villa har ingen hoveddør ud til vej, men en nedkørsel til carport og høje mørke kældervinduer. Vinduerne er 70 er lavformats ruder og teglen er industriel i sit
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs merePORTFOLIO Henriette Ditte Marquard Andresen - Cand. Arch., Arkitekt maa. - sommer 2008
PORTFOLIO Henriette Ditte Marquard Andresen - Cand. Arch., Arkitekt maa. - sommer 2008 KLØVERPARKEN/KLØVERMARKEN - indledende skitsering for Skanska a/s - forår/sommer 2007 gennem brainstorming, undersøgelse
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereÅ B O U L E V A R D E N 5 3 Om og nybygning af eks. etageejendom
Om og nybygning af eks. etageejendom EKSISTERENDE FORHOLD - PLACERING ADRESSE Åboulevarden 52 1960 Frederiksberg C Matr. nr. 18 b af Frederiksberg BYGHERRE Ejer: 53 ApS H.C. Ørstedsvej 27 Lejl. 27 1879
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereSofie Mandrup Andreassen Portfolio
Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mereHvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereCarporte og garager.
Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?
Læs merePOLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74
Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter
Læs mereSKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015
SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 2 nye boliger i gamle mejeri I baggården Skt Poulsgade 4b, 8000 Aarhus C ligger det gamle bageri forfaldent hen. Bygningen
Læs merefalkonergårds have april 2018
falkonergårds have dialogprojekt april 2018 / falkonergårds have / dialogprojekt / april 2018 falkonergårds have Intro: Matrikel 58a af Frederiksberg med adressen Falkoner Allé 114a og 114b er placeret
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA
FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereSkitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus
Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus 16.10.2006 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus Hjørnegrunden Nørrebrogade Knudrisgade Den omkringliggende kontekst er karakteriseret
Læs mereBOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3
BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3 PROJEKTBESKRIVELSE Området ved Dronningborg Maskinfabrik ønskes omdannet til et attraktivt boligområde, der skal fungere som en naturlig forlængelse
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereTransformation af Gl. Estrup vandmølle
Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige
Læs mereKøbenhavn 26. september Teknik- og Miljøforvaltningen. Byens Udvikling. Postboks København V. Vedr. Lokalplan for Amagerbanen Syd.
København 26. september 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. Lokalplan for Amagerbanen Syd. Vi har følgende kommentarer til lokalplansforslaget for Amagerbanen
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs merePassage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger
Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af kommuneplantillæg 3.026 og Lokalplan 3-6-110 Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse) 2016-051135 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereRødovrevej Rødovrevej 239
Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereEnfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62
Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereNYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes
Læs mereSide: 1 af 5 Dato: Rathsacksvej 8 Sag nr.: 259
Side: 1 af 5 Emne Respons ved bemærkninger til nabohøring vedr. Rathsacksvej 8 Dato 03.10.2018 uge 40 Sted Frederiksberg C Udarbejdet af Ene Cordt Andersen Andersen & Sigurdsson Arkitekter ECA Fordeling
Læs mereS t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r
Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske
Læs mereIndsigelser og bemærkninger
1 Birte Schultz- Lorentzen, Hegnsvej 185, 2850 Nærum. Birte Schultz-Lorentzen fremfører, at det er upraktisk og forældet at foreskrive i 7.3, at der skal anvendes trækarme og rammer, ligesom den oprindelige
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereBYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018
BYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018 De 5 kursusdage er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, men du kan sagtens tilmelde dig enkelte kursusdage. Du får således indsigt i mange af de væsentlige
Læs mereBegrænset muligheder for energioptimering og vedligeholdelsesfri materialer
Behandling af indkomne bemærkninger Lokalplan 102-L04 (Svanelundskvarteret) Begrænset muligheder for energioptimering og vedligeholdelsesfri materialer Bemærkninger til forslag til lokalplan nr. 102-L04
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereIndsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail FI8W@okf.kk.dk www.avlu.dk Indsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:
Læs mereJenagade. Startredegørelse. Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Jenagade"
Jenagade Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Jenagade" Uplandsgade Kløvermarken Prags Boulevard Holmbladsgade Lemberggade Nyrnberggade Sternberggade Jenagade
Læs mereWHITE ARKITEKTER NETVÆRKET SYD - JANUAR 2016
WHITE ARKITEKTER NETVÆRKET SYD - JANUAR 2016 WHITE White arkitekter blev grundlagt i 1951 af Sidney White og er i dag Scandinaviens største arkitektvirksomhed. White er en 100 procent medarbejderejet koncern.
Læs mereNotat om lokalplan for ny bolig i Endeslev
Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notatet er et oplæg til politisk drøftelse af indholdet af en lokalplan for placering af en ny énfamiliebolig uden for afgrænsningen af den gældende lokalplan
Læs mereBeskrivelse af byggeriet. Disponering:
Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereNyvej 8-10, Frederiksberg.
Nyvej 8-10, Frederiksberg. Et fint eksempel på Frederiksbergs arkitektur: Ejendommen Nyvej 8-10 er opført i 1908, og er et fint eksempel på senhistoricistisk arkitektur, med elementer af nationalromantik
Læs mereN Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN
N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereLokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar
Lokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning Frederikssund Historiske Forening Finder opførelse af
Læs mereRIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer
RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer INDHOLD INDLEDNING 2 Kort over området RIALTO TEATRET I DAG 3 Eksisterende forhold MODEL A 6 Beskrivelse Volumenstudier Referencebilleder MODEL B 9 Beskrivelse
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mereMALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK
MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereSØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23
SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs merePROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G
SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle
Læs mereOverlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.
Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereHØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects
HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereTRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.
TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereKunstsilo Kristiansand - Plads til kultur
Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af
Læs mereBy- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.
Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mere