side om side Charlotte Marie Raussen studienummer 4376 KTR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "side om side Charlotte Marie Raussen studienummer 4376 KTR"

Transkript

1 side om side Charlotte Marie Raussen studienummer 4376 KTR

2 SIDE OM SIDE

3 Afgangsopgave fra kandidatafdelingen for Kulturarv, Transformation og Restaurering Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering Foråret 2016 Charlotte Marie Raussen stud4376 Vejledere: Nicolai Bo Andersen Victor Boye Julebäk Charlie Steenberg Christoffer Harlang Indholdsfortegnelse Indledning s. 5 Stedet s. 8 Rolle i bylandskabet s. 10 Bebyggelsen s. 11 Fra industri til by s. 13 Intention s. 17 Metode og aflevering s. 19 Bygningsindeks s. 31 Kilder s. 42 Studieforløb s

4 Indledning Grænsende op til Kløvermarkens store, grønne flade strækker der sig en kuriøs facaderække af murede huse i en til tre etagers højde. Bygningerne skaber sammen et forløb, hvor spring i højder og variation i farver, overflader og rytmer danner en karakterfuld, ufuldstændig helhed. Det kaotiske bliver her det sammenbindende, og facadernes variation og hop danner en humoristisk figur. Den sammenhængende bebyggelse afbrydes af og til af mellemrum i forskellige størrelser, og den forbipasserende får udsyn til de bagvedliggende lag. Facaderækken består af gamle fabrikshuse fra 1940 erne. Her er blandt meget andet blevet produceret cykellygter, æsker og tørvebriketter. Husene har udviklet sig efter fabrikkernes behov og har som levende organismer udvidet sig med fløje og etager i årenes løb. Det er kun de allerfærreste af husene, der i dag rummer deres tiltænkte funktion. I stedet for fabrikkerne er forskellige kreative erhverv flyttet ind med atelierer og værksteder. Knudrede områder som dette er efterhånden en sjældenhed i det stærkt bygningsregulerede København. Byen mangler boliger til sin fortsat voksende befolkning, og de gamle industrikvarterer nedlægges til fordel for nyt, ensartet boligbyggeri. Denne afgangsopgave tager sit afsæt i et ønske om at værne om det særlige sprog, som denne sammensatte industrielle arkitektur taler, og samtidig en nysgerrighed på, hvordan man kan transformere og fortætte et sådant område ved at lege med på facaderækkens kompositoriske præmisser og fortsætte udviklingen af figuren. 6 Georgio Morandi 7

5 8 9

6 Stedet Rækken af fabriksbygninger ligger på Amagerbro og er en del af et større trekantet felt med industrihuse, der breder sig ud mellem Uplandsgade, Laplandsgade og Prags Boulevard. Uplandsgade udstikker fra Amagerbrogade, Amagers hovedfærdselsåre, og er relativt tungt trafikeret af lastbiler. Langs gaden løber det gamle spor fra Amagerbanen, der siden sin etablering i 1907 fik industrien til at skyde op langs sin strækning. Banen har siden 1991 været lukket for jernbanetrafik og fremstår i dag som en grøn sti. Amagerbanestrækningen udgør den sydlige afgrænsning af Kløvermarken, hvis store grønne flade beboes af utallige fodboldbaner og små haveforeninger. Fra Kløvermarken kan man se meget langt, og marken er det eneste sted i København, hvorfra man har kig til den gamle fæstningsby. Prags Boulevard adskiller industriområdet fra den modstatstående karrébebyggelse. Boligbyggeriet er holdt i fem til seks etagers højde, og husene fremstår trods varierende materialer og stilarter som ensartede, klare voluminer. Dette står i klar kontrast til industrihusenes lavere, sammensatte formsprog. Strækningen har som en del af et kvarterløft i 2005 undergået en forvandling, og midten af Boulevarden udfyldes nu af et grønt parklignende spor, hvor sporvognsskinnerne før har strukket sig. laplandsgade KLØVERMARKEN uplandsgade siljangade amagerbanen prags boulevard Laplandsgade adskiller ét industriområde fra et andet. Gaden har karakter af bagside og er stærkt domineret af parkerede biler og forskellige typer indhegning. Dette gør den aldeles uegnet til blød traffik. 1:

7 Rolle i bylandskabet Facaderækken skaber en buet kant til det store landskabsfelt, Kløvermarken, samtidig med at den udgør yderkanten til det indre trekantede felt af broget industribebyggelse. Facaderækken har altså i kraft af sin placering en landskabelig signifikans. Det er derfor meningsfyldt at betragte strækningen af fabrikshuse som en helhed, da det er i deres motiv som kant, de gør sig kompositorisk gældende i deres kontekst. Husene opnår i sammenhængen en styrket identitet og kan her med en klar, velartikuleret rolle spille sammen med omgivelserne. Menneskekroppen søger at identificere sig med byens elementer, og kan langs en kant finde en ryg, et sikkert ståsted, fra hvilken den kan opnå et overblik. Facaderækkens vekslen mellem masse og tomrum er et vigtigt karaktertræk for den hoppende figur, men idet tomrummene bliver for langstrakte, fragmenteres figuren, og kanten bliver frynset og uklar. Ved at styrke kanten styrkes også pausen. Kløvermarkens fravær af bygninger står klarere frem, idet linjerne kridtes op og kontrasten til det bebyggede øges. Bebyggelsen Rækken af fabrikshuse, der står side om side langs Uplandsgade, er opført fra 1940 og omtrent ti år frem. De er fordelt over fem matrikler, har haft fire forskellige bygherrer og fem arkitekter og har rummet forskelligartede funktioner. I takt med fabrikkernes øgede eller ændrede produktion har husene udvidet sig med tilbygninger både i højden og i bredden. Bag facaderækkens samlede figur folder industrien sig ud med montagehaller, skorstene og værksteder. Sammenbindende for de enkelte huse er deres materialer og tektonik. Alle facader er murede, og etageadskillelserne er udført i jernbeton. Enkelte af husene har også beton i facadekonstruktionen, hvilket kommer til udtryk ved manglende stik over vinduer og portåbninger. Selvom deres ensartede materiale binder husene sammen, er det også her, de adskiller sig fra hinanden. Murstensfacaderne fremstår nemlig enten gule, røde eller pudsede. De oprindelige vinduesrammer er lavet af træ eller jern og ses stadig i nogle af facaderne, men i flere tilfælde har fabriksbygningerne i løbet af 70 erne og 80 erne undergået hele eller delvise vinduesudskiftninger. Her er de oprindelige vinduer blevet udskiftet med plastikvinduer, der markant adskiller sig fra de oprindelige vinduers overflader, farver og proportioneringer. Husrækken er gennemgående holdt i en til tre etagers højde, hvilket betyder, at man i sin bevægelse hen ad strækningen kan overskue hele facaden og få et kig til tagkonstruktion, tagrende og skorsten. Facaderne er enkle, og arkitekterne har dyrket symmetri og gennemgående rytmer. Industriens formsprog kommer til udtryk med skorstene, store porte og klare materialer. Man forstår det enkelte hus helhed, og det bliver dermed vedkommende. At facaderækken er opstået i løbet af en årrække uden videre arkitektonisk regulering, kommer tydeligt til udtryk i variationen af højder, rytmer og farver. Og det er ikke kun fabrikshusene imellem, at forskellene findes. Et samlet fabriksanlæg kan på grund af sin funktionelle og dermed arkitektoniske udvikling 12 facader langs Uplandsgade 13 1:750

8 Fra industri til by ligne fire selvstændige huse, da materialeskift, mellemrum og højdeforskel afbryder det samlede udtryk. Til at holde sammen på det hele bruges et gennemgående vinduesbånd. Den ensartede rytme, som vinduerne danner langs hele strækningen, skaber samhørighed husene imellem. Det er i spændingsfeltet mellem det sammenbindende og adskillende, at bebyggelsen bliver interessant. Der, hvor husene grænser op til hinanden, opstår dybder, passager, hemmelige gårdrum, nicher og sprækker. Her kan kroppen gå på opdagelse, og der gives plads til, at vilde græsser kan gro. Det er i kontrasterne til nabohuset, at hvert enkelt hus kan ses med sit særpræg og sin berettigelse i helheden. Måske bemærkes huset, fordi pudsfarven skiller sig ud, måske er huset højere end det ved siden af, måske har det røde vinduesrammer, hvor de øvrige er hvide. Sammenligningerne giver mening, fordi husene sammenbindes af en fælles tidsånd, et gennemgående materialeudtryk og et fælles industrielt formsprog. Det er dette formsprog, der fortæller stedets historie og giver en forståelse for, hvilke omstændigheder, der har påvirket og formet arkitekturen. Transformationen fra industri til by må ses som en naturlig konsekvens af omdannelsen fra produktions- til videnssamfund og foregår i de fleste førsteverdenslande. Her erstattes den nu utidssvarende industrielle arkitektur i mange tilfælde med boligbyggeri for at besvare problemet med storbyernes store befolkningstilvækst og boligmangel. Zoomer man ind på projektets nære kontekst, Amager, er transformationen i fuld gang. Et radikalt eksempel ser man på Amager Strandvej, hvor en massiv forvandling har udvisket stort set alle spor fra den forhenværende industribebyggelse. Hvor der før lå fabrikker, knejser nu højhuse. Et eksempel på en lidt mere nænsom transformation ses, hvis man med udgangspunkt i rækken af fabrikshuse på Uplandsgade fortsætter østpå af Amagerbanens spor. Her når man et område, der går under betegnelsen Ved Amagerbanen Syd. Netop nu er en lokalplan for området under udarbejdelse. Denne har til hensigt at transformere industriområdet til et byområde med en bebyggelsesprocent på 150 procent bestående af en blanding af forskellige boformer og serviceerhverv. I denne lokalplan er en håndfuld industribygninger blevet vurderet som bevaringsværdige og får dermed plads i planlægningen. Rækken af fabrikshuse på Uplandsgade har vidtstrakt udsigt over Kløvermarken, kort afstand til det centrale København, metro og Amager Strand, hvilket i sig selv tilskriver området stort potentiale. Det er derfor blot et spørgsmål om tid, før omdannelsen af den gamle industri sættes i gang. I denne proces er det væsentligt at tage ved lære af fejltagelserne ved de omgivende transformationsprocesser og finde den rette balance mellem eksisterende arkitektur og nye tiltag. 14 facader langs Uplandsgade 15 1:750

9 Det robuste er et alternativ til en arkitektur, som først og fremmest bygger på visuelle kvaliteter, og som derfor ofte har begrænset relevans for arkitekturen i bred almindelighed. Bygningernes egentlige betydningsfulde kvaliteter er ofte sammensatte og ikke altid visuelt lettilgængelige. For at kunne bedømmes kræver de et helt andet engagement eller ligefrem nærvær. Johan Celsing egne skitser: 16 et spring, en figur, en overgang 17

10 Intention Afgangsprojektets intention er at foretage en fortætning af facaderækken langs Uplandsgade. Fortætningen vil ske gennem indgreb ved siden af, inden i og oven på den eksisterende bygningsmasse. Med udgangspunkt i fabriksbygningernes arkitektur udarbejdes et konkret motivisk regelsæt, der skal være formgivende for en reparation, en transformation og en addition. Målet er at skabe en fortætning, der spiller med på den eksisterende facaderækkes præmis om kompositorisk variation og dermed fortsætter udviklingen af facaderækkens rytmiske figur. Arbejdet med projektet vil foregå både bygningsmæssigt, men også landskabeligt. De gamle fabrikker har efterladt matriklerne jordforurenede, og denne problemstilling vil blive behandlet og anvendt som benspænd i projektets landskabelige bearbejdning. Desuden vil projektet introducere en række nye funktioner til stedet, der kan puste nyt liv til det gamle industriområde. De nye funktioner kan eksempelvis være boliger, værksteder, butikker, atelierer, galleri, men det vil være et led af opgavebesvarelsen at udarbejde en endelig programsammensætning. Newport Street Galley, Caruso St. John 18 19

11 Metode og aflevering Projektet indledes ved at formulere en værdisætning, der på baggrund af en historisk, en teknisk samt en arkitektonisk analyse kan pege på bebyggelsens styrker og svagheder. Denne vil lægge grund for definitionen af projektets konkrete indgreb. I arbejdsprocessen spændes projektet ud over tre skalatrin. Ved at formgive under begreberne by, bygning og bygningsdel bearbejdes projektet tre lag, der på tværs kan indformere hinanden og besvare opgaven som en arkitektonisk helhed. By: I skalaen 1:500 udarbejdes en overordnet disponering, hvor facaderækken bearbejdes som en sammenhængende figur med relation til konteksten. Bygning: I skalaen 1:50 foretages nedslag i helheden, hvor bygningens konkrete kvaliteter bearbejdes gennem rumlige og tekniske studier. Bygningsdel: I skalaen 1:5 bearbejdes udvalgte detaljer, der kan beskrive projektets stoflighed, karakteristika og tektoniske greb. Ved afleveringen vil projektet blive præsenteret i plan, snit og opstalt i de ovenstående skalatrin. Desuden vil projektet blive yderligere belyst af modelarbejder samt rumlige illustrationer. 20 by, bygning, bygningsdel 21

12

13

14

15

16

17 BYGNINGSINDEKS

18 Matrikel 435 Cykellygte- og tørelementfabrikken NEFA blev opført i 1940 på adressen Siljangade 1-3. Huset blev tegnet af arkitekt O. Reinhold Hansen som en en- dels toetages fabriksbygning. I 1941 opførtes en enetages tilbygning til fabriksbygningen og i 1943 yderligere en tilbygning i to etager. I 1950 opførtes fire garager, og i 1983 udskiftedes de oprindelige vinduer mod vejen med plastikvinduer. I dag rummer huset en bred vifte af kreative erhverv, der har indrettet sig med studier, kontorer og værksteder. Huset er grundmuret med gule mursten på betonfundamenter. Etageadskillelser er af hulstendæk, og tagkonstruktionen er en gitterkonstruktion af træ. Trappen er af beton. Oprindeligt var vinduerne af jern, men er i dag delvist udskiftet med plastikvinduer. Huset tager sig smukkest ud inde fra gården, hvor de oprindelige jernvinduer sidder helt fremme i facaden. Særligt kendetegnende for huset er dør- og portmotiverne ved Siljangade-facaden. Dørene er trukket langt tilbage og giver dybde og karakter til det regulære og flade facadeudtryk. Som hjørnehus på Uplandsgade gør huset ikke alverdens væsen af sig, og de nye plastikvinduer er skæmmende for facadekarakteren. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 34 1:500 35

19 Matrikel 461 Æskefabrikken Elvo blev opført på Uplandsgade 68 i 1948 og er en toetagers fabriks- og kontorbygning. Arkitekten bag var Mogens Strøm Tejsen, som tegnede huset for bygherre Fabrikant V. Østrup. I 1977 blev husets oprindelige vinduer udskiftet, og i 2004 blev der foretaget en fundamentforstærkning. Fabrikken er muret af gule mursten på betonfundamenter, etageadskillelser og trappe er af jernbeton, og tagkonstruktionen er en gitterkonstruktion af træ. Facaden adskiller sig fra det øvrige byggeri ved at have en mere pyntet karakter. Den er smukt opdelt i rytmiske, vertikale murede bånd og har et meget karakteristisk cirkulært vindue over indgangspartiet. Bygningen er opført som samlet værk og har ikke samme tidsmæssige udvikling som det øvrige byggeri i facaderækken. I øvrigt rummer huset fortsat samme firma, som i sin tid opførte det. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 36 1:500 37

20 Matrikel 455 I 1942 fik bygherre Direktør E. Sommer udstykket matriklen til at få opført et automobilværksted. På adressen Uplandsgade 72 blev anlægget opført i en og to etager med kontor, væksted og udstilling. I 1947 blev der føjet endnu en etage og en terrasse til hovedhuset. Arkitekten bag var Marx Ishøy, der blandt andet også har tegnet NJ Plast ved Lygten i Nordvest en fabriksbygning, som blev fredet i I dag ejes anlægget af ejendomsselskabet Højbro A/S, der udlejer enhederne til forskellige erhvervslejemål. Anlægget skiller sig ud ved at være det eneste fabrikshus i rækken, der fremstår med røde mursten. Den centrale placering på strækningen og anlæggets store omfang giver det en betydelig rolle i kompositionen. Bebyggelsen har smukke proportioner, og selvom husene kan opfattes som fire selvstændige huse i facadeudtrykket, bliver de bundet sammen af det gennemgående vinduesbånd. Anlægget er muret af røde mursten og opført på betonfundamenter. Etageadskillelser er af jernbeton, og dragere og søjler under taget er udført af profiljern. De oprindelige vinduer er af træ, men er i dag delvist blevet udskiftet med plastikvinduer med andre proportioner. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 38 1:500 39

21 Matrikel 457 Bygherre Lauritz Johnsen fik i 1955 opført en værkstedsbygning i en etage tegnet af arkitekterne Erik Hedager og Carl Radil. I 1959 blev en kontor- og værkstedsbygning i to etager føjet til matriklen, der har husnummer 74. Husene har gennem årene rummet varieret fabrikation, alt fra lim til barbermaskiner, men i dag rummer bygningen i to etager et glasblæseri, der fremstiller neonbutiksskilte, og i værkstedsbygningen i en etage bor et vvs-firma. Husene er muret af gule mursten på betonfundamenter, og etageadskillelser er af jernbeton. Facaderne er pudsede, og husene fremstår med deres originale vinduer af træ. Bygningerne fremstår enkle og regulære uden overflødigheder. Det gennemgående vinduesbånd binder de to huses facadeudtryk sammen, men de meget forskellige pudsfarver skiller dem ad. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 40 1:500 41

22 Matrikel 448 I 1946 fik bygherre Lauritz Johnsen opført en værkstedsbygning i en etage til automobilværksted. Huset er tegnet af arkitekterne Erik Hedager og Carl Radil. På det trekantede felt hvor Uplandsgade og Prags Boulevard mødes blev der i første omgang tegnet en bolig, men i stedet blev der opført en ESSO-benzintank. I 1976 blev benzintanken erstattet af en pølsevogn, som der også er i dag. Som ved sin opførsel fungerer værkstedsbygningen i dag som autoværksted. Huset er muret af gule mursten på betonfundamenter. Facaden med indkørselsporte er beklædt med en blåmalet træbeklædning, og bygningens tagkonstruktion er en gitterkonstruktion af træ. Vinduerne er de originale trævinduer. Huset fremstår meget slidt med afskallet, blåt puds, og trævinduerne er i dårlig stand. Huset har ingen almindelige døre i gadefacaderne, men kun porte til indkørsel. Dermed understøtter arkitekturen husets funktion som et hus for biler. Bygningens omrids i plan samt gadefacader 42 1:500 43

23 Kilder Andersson, Sven-ingvar: Bygninger og landskab. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2002 Bech-Danielsen, Claus; Bøgh; Søren, Østergård, Jens: Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940 erme og 1950 erne. 1. udg. Bygningskultur Danmark 2013 Gehl, Jan: Livet mellem husene. 6. udg. Arkitektens forlag 2007 Elgstrøm, Kell: Vinduer Bevaring eller udskiftning. 1. udg. Arkitektur Forum 1999 Københavns Kommune: Ved Amagerbanen Syd Startredegørelse, 2014 Lokalplan 204 Nerikegade 1993 Lokalplan 449 Strandlodsvej 2010 Lokalplan 138 Jenagade 1990 Lokanplan 136: Kløverparken Studieforløb 2016: afgang fra KTR (kandidatprogram for Transformation, Kulturarv og Restaurering) vejledere: Nicolai Bo Andersen Christoffer Harlang Charlie Steenberg Victor Boye Julebäk : praktik og studenteransættelse hos Tegnestuen Vandkunsten : 7. og 8. semester på Kunstakademiets Arkitektskole, KTR, v. Christoffer Harlang 2013: Udveksling på Universidad de Palermo, Buenos Aires 2012: Grundforløb tømrer, KTS Nørrebro 2009: semester på Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 1 v. Jens Kvorning 44 45

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 2 nye boliger i gamle mejeri I baggården Skt Poulsgade 4b, 8000 Aarhus C ligger det gamle bageri forfaldent hen. Bygningen

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Birte Schultz- Lorentzen, Hegnsvej 185, 2850 Nærum. Birte Schultz-Lorentzen fremfører, at det er upraktisk og forældet at foreskrive i 7.3, at der skal anvendes trækarme og rammer, ligesom den oprindelige

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

WHITE ARKITEKTER NETVÆRKET SYD - JANUAR 2016

WHITE ARKITEKTER NETVÆRKET SYD - JANUAR 2016 WHITE ARKITEKTER NETVÆRKET SYD - JANUAR 2016 WHITE White arkitekter blev grundlagt i 1951 af Sidney White og er i dag Scandinaviens største arkitektvirksomhed. White er en 100 procent medarbejderejet koncern.

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Rødovrevej Rødovrevej 239

Rødovrevej Rødovrevej 239 Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

kanonhuset forår 2016 entasis

kanonhuset forår 2016 entasis kanonhuset forår 2016 entasis kanonhuset forår 2016 indhold helhed 03 motiv / materialitet 05 lanterne 06 grønne haver og facader 07 underskæring 08 tegldetaljering 09 stålaptering, udvendige trapper 10

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer INDHOLD INDLEDNING 2 Kort over området RIALTO TEATRET I DAG 3 Eksisterende forhold MODEL A 6 Beskrivelse Volumenstudier Referencebilleder MODEL B 9 Beskrivelse

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Et alment boligbyggeri i København. Program til afgangsopgave Kunstakademiets Arkitektskole København Sommer 2015. Peter Andersen 4638

Et alment boligbyggeri i København. Program til afgangsopgave Kunstakademiets Arkitektskole København Sommer 2015. Peter Andersen 4638 ET ALMENT BOLIGBYGGERI I KØBENHAVN PETER ANDERSEN Program til afgangsopgave Kunstakademiets Arkitektskole København Sommer 2015 Et alment boligbyggeri i København Program til afgangsopgave Kunstakademiets

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

M M TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE IDÉOPLÆG ARKITEKTER IDÉOPLÆG TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE

M M TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE IDÉOPLÆG ARKITEKTER IDÉOPLÆG TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE IDÉOPLÆG TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE matrikel 1m IDÉOPLÆG VEDR BOLIGER PÅ GLYNGØRE HAVN På adressen: Havnen 2 Glyngøre 7870 Roslev 1 Baggrund På nuværende tidspunkt ligger en hvid murstensbygning

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notatet er et oplæg til politisk drøftelse af indholdet af en lokalplan for placering af en ny énfamiliebolig uden for afgrænsningen af den gældende lokalplan

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A.

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A. Punkt 8. Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) - 175 ungdomsboliger - skema A. 2012-50176. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene

Læs mere

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)

Læs mere

8. A u g u s t

8. A u g u s t 8. A u g u s t 2 0 0 7 PROJEKTORGANISATION Bygherre: S.E. Beton A/S Arkitekt: KS Arkitekter A/S Entreprenør: Gråkjær A/S SITUATIONSPLAN ARKITEKTONISK HOVEDIDÉ Det nye industrihus i Juelstrupparken er skitseret

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers KULTURTÆPPET - et nyt kulturelt byrum i Randers et skitseforslag udformet i et samarbejde mellem Randers Kommune, Værket og RUM april 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 geografisk placering side 4 idébeskrivelse

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

NY TAP BILAG CARLSBERG BYEN BYGGEAFSNIT 8

NY TAP BILAG CARLSBERG BYEN BYGGEAFSNIT 8 NY TAP BILAG 5 30.01.2012 CARLSBERG BYEN BYGGEAFSNIT 8 INTRODUKTION Baggrund Baggrunden for nærværende oplæg er den forestående udvikling af Stationsområdet i Carlsberg Byen. Oplægget er tiltænkt som information

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere