Transkript

1 Odense Kommune - LP Side 1 af Spring til indhold Lokalplanen har til formål at give mulighed for at nedrive bygninger og opføre varieret attraktiv boligbebyggelse med mange forskellige boligformer. Boliger ved Vibelundvej, Højstrup Byrådet vedtog den 4. december 2013 kommuneplantillæg nr. 45 og lokalplan nr Vibelundsvej, Højstrup Vedtagelsen betyder, at der ikke må etableres forhold, der strider imod lokalplanen. Lokalplanen er ændret i forhold til det forslag, der blev offentliggjort den 10. juli Lokalplanen har til formål at give mulighed for at nedrive bygninger og opføre varieret attraktiv boligbebyggelse med mange forskellige boligformer. Kommuneplantillægget er udarbejdet for bl. a. at fastsætte etagehøjden. Byrådet kan udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne og udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne. Læs lokalplanen Planen kan fås i BorgerServiceCenter, Skulkenborg 1, Odense. Kommuneplantillægget er indarbejdet i den digitale kommuneplan, se Klagemulighed Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan skriftlig klage inden 4 uger, altså inden 13. januar Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder, altså den 16. juni Se nærmere i klagevejledningen. By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg BYPLAN OPD

2 Klagevejledning til lokalplan og kommuneplantillæg Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage. Se hvad retlige spørgsmål er på Klagen skal sendes til: Odense Kommune, Byplan, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, så vidt muligt til pb.bkf@odense.dk. Herefter videresender kommunen inden 3 uger efter klagefristens udløb klagen til Natur-og Miljøklagenævnet med en udtalelse. Du får som klager tilsendt kopi af denne udtalelse med en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, du som klager får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med dig og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at du som klager trækker din klage tilbage, eller du som klager i øvrigt trækker din klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at du som klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.

3 Klagefrist Klagefristen er i denne sag 13. januar Klagen skal være kommunen i hænde inden for normal kontortid den 13. januar 2014, også for klager, sendt pr. . Klagen har ikke opsættende virkning, hvilket vil sige, at et byggeri eller andet ikke stoppes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Eventuel domstolsprøvelse Hvis du vil have kommunens eller Natur- og Klagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er annonceret på kommunens hjemmeside, altså i dette tilfælde inden den 16. juni Du kan kontakte Byplan på adressen Nørregade 36-38, 5100 Odense C eller på Byplankontoret@odense.dk, hvis du har spørgsmål.

4 8-737 Vibelundvej/Højstrup Boliger

5 Om planlægning Hvad er en lokalplan En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gennemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører. Plansystemet Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i planlægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold. I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedtages en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kommuneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være strammere end kommuneplanens. Lokalplanens bestemmelser En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel - områdets anvendelse udstykninger vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelsen bevaring af bygninger og landskabstræk sikring af friarealer etablering af fællesanlæg Offentlig høring Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte bemærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Lokalplanens opbygning Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område. Kortbilaget viser lokalplanens område. 2

6 Indhold Om planlægning side 2 Om lokalplanen side 4 REDEGØRELSE Baggrund side 6 Lokalplanområdet side 6 Formål og indhold side 8 Forhold til anden planlægning side 10 Miljøforhold side 15 Tilladelser fra andre myndigheder side 17 BESTEMMELSER 1. Lokalplanens formål side Område og zonestatus side Anvendelse side Udstykning side Vej, sti og parkeringsforhold side Bebyggelsens omfang og placering side Bebyggelsens ydre fremtræden side Bevaringsværdige bygninger side Skiltning og belysning side Ubebyggede arealer side Grundejerforening side Forudsætninger for ibrugtagen side Ophævelse af lokalplan side Lokalplanens varige retsvirkninger side 31 Vedtagelsespåtegning og offentlighedsperiode side 32 Kortbilag 1 Eksisterende forhold Kortbilag 2 Fremtidige forhold Kortbilag 3 Illustrationsskitse Kortbilag 4 Jordfarveskala 3

7 Om lokalplanen Lokalplanområdet er afhændet af Forsvaret og nu privatejet. Lokalplanområdet udgør halvdelen af et byomdannelsesområde, der er udlagt i Kommuneplanen ved revisionen i Den anden halvdel ejes fortsat af Forsvaret og ligger vest for lokalplanområdet. Dette område kan udvikles efter 2021, hvis Forsvaret neddrosler deres aktiviteter i øvelsesområdet. Der gives mulighed for forskellige bygningstypologier. En stokbebyggelse (etageblokke) mod Rismarksvej, punkthuse (fritliggende bygninger i landskabet) midt på området og kædehuse (slyngede rækkehuse) mod vest. Desuden kan den eksisterende værkstedsbygning renoveres og indrettes til boliger. Lokalplanområdet forventes at komme til at indeholde ca. 250 boliger i alt, hvoraf ca. 80 skal være rækkehuse. Indenfor lokalplanområdet får Vibelundsvej et mere svunget forløb og skal i fremtiden servicere lokalplanområdet og den mulige boligudbygningen mod vest. Lokalplanområdets placering i Odense Kommune Lokalplanområdet ligger i landzone og overgår til byzone med denne lokalplan. Oversigtskortet viser lokalplanens område 4

8 Redegørelse Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold og lokalplanens forhold til anden planlægning. Bagrund Lokalplanen er udarbejdet for den del af Højstrup Øvelsesplads, der ligger ud mod Rismarksvej. Bygningerne kan nedrives og ændres til boligområde i sammenhæng med den eksisterende by og med nærhed til de store rekreative arealer på Højstrup Øvelsesplads. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er vist på luftfotoet side 4. Lokalplanområdet er beliggende i Højstrup, i den vestlige del af Odense. Eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger godt i forhold til Odenses infrastruktur med Ring 2, Rismarksvej, øst for arealet. I fremtiden vil letbanen komme til at gå tæt forbi. Illustration af omgivelserne omkring lokalplanområdet Lokalplan nr

9 Redegørelse Ikke langt derfra ligger Odense Stadionområde med et væld af idrætsfaciliteter. Nord for ligger KFUM boldklub. På den anden side af Rismarksvej er der mulighed for dagligvareindkøb. Syd for lokalplanområdet ligger et villakvarter fra 50 erne og øst for området ligger Fyns Almennyttige Boligselskabs etageejendomme Højstrupparken, tegnet af arkitekt Erik Eriksen og med haveanlæg tegnet af C. Th. Sørensen. Lokalplanområdet ligger i tæt forbindelse med de store naturarealer, som Forsvaret bruger til øvelsesplads. Landskabet er præget af lysåben natur på en bølget flade, der er opdelt af tætte hegn og mindre bevoksninger. Landskabskarakterens oprindelse er tilknyttet brugen som øvelsesterræn, som fremstår tydeligt i hele området. Højstrup Øvelsesplads bliver brugt af mange odenseanere til rekreative formål. Træallé omkring den eksisterende Vibelundvej Selve lokalplanområdet har været brugt af Forsvaret til administration, værksteder, depot og lager. I dag bruges bygningerne til lager og lignende. Lokalplanområdet er præget af mange store karaktergivende træer, såsom flere store egetræer og popler. Derudover er der en stor variation af arterne. Der er også flere forskellige naturkarakterer, som en lille skovlund og en æbleplantage. Et stort valnøddetræ Område har en mindre terrænforskel. I dette parklignende landskab ligger gule murstensbygninger, samlet tre og tre omkring grønne plæner. Parklignende landskab med Forsvarets gule murstensbygninger Efterårsbillede fra lokalplanområdet Villabebyggelse fra 50 erne, som ligger syd for lokalplanområdet 6 Lokalplan nr

10 Redegørelse Formål og indhold - fremtidige forhold Lokalplanområdet skal fremstå med forskelligartet bebyggelse i parklignende område, hvor grønne plæner og store træer er et tydeligt kendetegn. Størstedelen af alle eksisterende bygninger indenfor lokalplanområdet fjernes og Vibelundvej omlægges til en mere svungen boligvej. Vibelundvej støder på Rismarksvej. På den anden side af Rismarksvej ligger en fin stokbebyggelse i form af Fyns Almennyttige Boligselskabs bebyggelse Højstrupparken Området skal fortsat kunne imødekomme bydelens behov for at gå og cykle ud til Højstrup Øvelsesplads. Lokalplanen tager udgangspunkt i tre arkitektoniske forhold. Landskabet, som bliver det gennemgående element for bebyggelsen, de varierede bebyggelsestypologier, som området skal bestå af og sidst forbindelser i og gennem området ud til Højstrup Øvelsesplads. Skitse over fremtidige forhold Lokalplan nr

11 Redegørelse Landskabet Lokalplanen skal sikre den landskabskarakter, som området har i dag, med store solitære træer og små lunde med et væld af forskellige arter. Dette landskab får en parklignende karakter med det grønne græstæppe og de høje eksisterende og nye træer som gennemgående tema. Der skal etableres en grøn parkkile, som går fra syd mod nord. Det bliver det fælles grønne friareal for området, hvor der er mulighed for leg og ophold for området beboere. Visualisering stokbebyggelsen Lokalplanen indeholder bestemmelser om at bevare syv eksisterende popler, som er mulige bosteder for flagermus. Derudover bevares det store valnøddetræ samt de 2 små lunde mod syd, hvor den ene huser den fredede orkideart skov-hullæbe. Typologier Lokalplanen opdeles i 4 forskellige delområder. Delområderne har forskellige bygningshøjder og bygningstypologier. Visualisering af punkthuse Bebyggelsen skal være højest og mest urban mod Rismarksvej, hvor der gives mulighed for at etablere boliger i stokbebyggelse i op til 4 etager mod nord, med en nedtrapningen mod syd, til 2 etager. Der er mulighed for tagterrasser op til 5. etage. Vest for stokbebyggelsen etableres en regnvandssø med åbne græsarealer omkring til at aftage vand ved store regnbyger. Ved siden af søen kan opføres punkthuse i op til 4 etager mod nord, med nedtrapningen mod syd, til 3 etager. Visualisering af kædehuse Vestligst i området trapper bebyggelsen atter ned og bliver til kædehuse i 2-3 etager. I den sydlige del af lokalplanområdet ligger der en eksisterende værkstedsbygning, der kan bevares og indrettes til boliger. Bygningen kan også nedrives, og der kan etableres kædehuse som i den vestligste del af bebyggelsen. Snit over højdeprincip 8 Lokalplan nr

12 Redegørelse Ved den gamle værkstedsbygning og kædehusene kan der etableres små private haver, ud mod de fælles grønne arealer. Stok og punkthusbebyggelserne har private udearealer på store altaner eller tagterrasser. Det er muligt med små private haver i tilknytning til boligerne i stueetagen. Disse haver ligger ud mod de store sammenhængende fælles friarealer, der går gennem hele området. Forbindelser Lokalplanområdet vejbetjenes af Vibelundvej med adgang fra Rismarksvej. Der etableres flere stiforbindelser igennem området for at sikre forbindelse mellem den eksisterende by og de rekreative arealer, som ligger ved Højstrup Øvelsesplads. I den grønne parkkile, som går fra syd mod nord gives der mulighed for at passere området på tværs. Affaldshåndtering I selve lokalplanområdet ønskes en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt. Her kan etableres underjordiske systemer eller systemer, som er en integreret del af bygninger. Indkast eller dele af et underjordisk indsamlingsmateriel vil være synligt over terræn. Der ønskes ikke synlige mobile affaldscontainere. Tekniske anlæg Der udlægges et areal til regnvandsbassin. Bassinet skal kunne indeholde m³ for at kunne håndtere overfladevandet i lokalplanområdet. Dette giver et arealudlæg på ca m² Visualisering af værkstedsbygningen, der kan indrettes til moderne og unikke boliger Lokalplan nr

13 Redegørelse til regnvandsbassin. Belysningsplan Lysarmaturerne skal være ensartede gennem området. Vibelundvej skal belyses med downlight på en maste i max. 7 meters højde, imens stierne skal belyses af parkarmaturer i max. 3,5 meters højde. Forhold til anden planlægning Kommuneplan I kommuneplanen er lokalplanområdet beliggende indenfor rammeområde 8.B3. Område 8.B3 er udlagt til boligbebyggelse. Det skal tilstræbes, at en sjettedel af de opførte boliger bliver lejligheder. For rammeområdet er fastlagt en max. bebyggelsesprocent på 50, opført i max. 4 etager. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området, da der ønskes mulighed for at etablere tagterrasser på de 4 etagers stokbebyggelser. I forslag til kommuneplantillæg nr. 45 fastsættes etagehøjden til max. 5 etager, hvor de 4 etager kan benyttes til beboelse, imens den 5. etage kun kan anvendes til tagterrasse/taghave. Kommuneplanens retningslinjer Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, der understøtter Odense Kommunes vision om at skabe en tættere og dermed også en mere bæredygtig by. Ved Skitse med grønne forbindelser fra kommuneplanen Lokalplan nr

14 Redegørelse at have fokus på helheden bliver det muligt at styrke Odenses kvaliteter, samtidig med at Odenses ressourcer udnyttes bedre ved at bygge tættere og mere bæredygtigt. Sådan skabes de bedst mulige betingeler for både mennesker, by og miljø - nu og fremover. I Odense Kommune anvendes byomdannelse til at skabe et bæredygtigt storbymiljø baseret på stor tilgængelighed, tæthed og en bevaring af byens unikke kulturhistoriske værdier. Byomdannelse begrænser forbruget af arealer til byudvikling i det åbne land. Kommuneplan beskriver, hvordan arealforbruget til bolibyggeri skal reduceres ved: Tæt boligbebyggelse på små grunde i byomdannelses og byvækstområderne Omdannelse af eksisterende bebyggelse Flere store og attraktive lejligheder i byen Nybyggeri med respekt for næromgivelserne. Lokalplanen er i overensstemmelse med rækkefølgeplanen for byomdannelse. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone og vil med denne lokalplan overgå til byzone. Bæredygtighed Planstrategi klimaplan og miljøpolitik Odense Kommune arbejder for at få en strategi for, hvordan byen som helhed kan reducere CO2-udledningerne, dels ved at fokusere på vedvarende energi og ved massive energibesparelser, og dels gennem bæredygtig planlægning, regnvandshåndtering mm. Gennem en fortætning, hvor der bygges højere, vil forbruget af nye områder mindskes. Samtidig vil en fortætning gennem højere byggeri give mulighed for at bevare og udbygge rekreative områder. Ud over mindre forbrug på arealer vil en fortætning have positive konsekvenser for ressourceforbrug, idet forudsætningerne for øget cykel og gangtrafik og kollektiv transport forbedres. Lokalplanområdet ligger rigtig godt i forhold til kollektiv trafik, da man forventer, at letbanen vil få sit tracé fra Højstrupvej og videre nord på ad Rismarksvej. Se side 5. Lokalplan nr

15 Redegørelse Værkstedsbygningen, som er indeholdt i lokalplanen, kan ombygges til boliger. Bygningen er med til at fortælle og referere til historien i området som militært anlæg Bevaringsværdige bygninger eller sammenhænge For at værne om kommunens ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, er alle bygninger fra før 1940 registreret i Kommuneatlas Odense. Bygningerne er registreret ud fra SAVE og er givet en værdi fra 1-9, hvor 1 repræsenterer den højeste værdi. Indenfor lokalplanområdet ligger 1 SAVE-registreret bygning. Bygningen har bevaringsværdi 6. Odense Kommune vurderer, at bygningen kan nedrives. Derimod er der et ønske om at bevare den store værkstedsbygning, der ligger centralt i lokalplanområdets sydlige del. Bygningen kan renoveres og indrettes til boliger. Herved bevares en del af Forsvarets bygningsmasse, som et vidne om stedets historie. Bygningen bliver ikke omfattet af nedrivningsforbud. Illustrationen viser den bevaringsregistrerede bygning med en saveværdi på 6 Gældende lokalplaner Med vedtagelse af denne lokalplan ophæves samtidig den hidtil gældende lokalplan nr for militærets øvelsesplads på Højstrup, for de dele af området, som er omfattet af denne lokalplan. Planlægning i forhold til nabokommuner Det er Odense Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, som er omfattet af denne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. Kollektiv trafik Området betjenes af flere buslinjer, og der er busstoppesteder på både Højstrupvej, Højemarksvej, Rismarksvej, Bystævne- Letbanes fremtidige linjeføring 12 Lokalplan nr

16 Redegørelse vej og Middelfartvej. Den fremtidig letbane vil gå tæt forbi lokalplanområdet. Linjeføringen skal gå via Højstrupvej og dreje mod nord ad Rismarksvej. Vej og stiplanlægning Der er vejadgang til lokalplanområdet fra Rismarksvej, som i den overordnede vejplan har status som overordnet trafikvej, og er en del af ringvej 2. På Rismarksvejs vestlige spor skal der etableres en højresvingsbane ind til området. Langs Rismarksvej er der cykelsti til Tarup Center og Bolbro bydelscenter. Den planlagte adgangsvej og de planlagte boligveje indenfor lokalplanområdet får status som private veje eller/private fællesveje. Der er udlagt cykelsti langs Rismarksvej, som forbinder syd på til Middelfartvej, hvor der er cykelsti ind til byen, og nord på til Langesøstien. Inde på Forsvarets Øvelsesplads er der udlagt en ridesti. Lokalplanen sikrer, at der skal være en forbindelse for gående mellem de sydlige kvarterer og op til området nord for, hvor der er boldbaneområde. Der skal sikres en stiforbindelse i øst vest gående retning, som sikrer forbindelsen fra Bolbro og ud til det rekreative Højstrup Øvelsesplads. Skoledistrikt Lokalplanområdet ligger indenfor Provstegårdskolens og Tarup Skoles skoledistrikt. Odense Kommune er ved at udføre en analyse omkring skoledistrikternes præcise udformning, og her vil man klarlægge lokalplanområdets endelige skoletilhørsforhold. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skolernes kapacitet. Områdets skoledistrikt tilknytning fremgår af kommunens hjemmeside. Centerstruktur Bolbro og Tarup bydelscentre ligger under 1 km væk fra lokalplanområdet. Herudover er der en dagligvarebutik på den anden side af Rismarksvej. Lokalplan nr

17 Redegørelse Forsyning Lokalplanområdet forsynes af Fjernvarme Fyn A/S, Energi Fyn Net A/S og VandCenter Syd A/S. Lokalplanområdet forventes varmeforsynet med kollektiv varmeforsyning. Valget af forsyningsform afgøres af Odense Kommune gennem godkendelse af et projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der kan suppleres med alternativ energiproduktion i form af fx el-producerende solceller efter regler fastsat af Odense Kommune. Der bør ikke suppleres med alternative varmekilder i områder, der forventes kollektivt forsynet. Regn- og spildevand Området er planlagt separatkloakeret, og derfor skal spildevand og regnvand separeres før tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg. Af ressourcemæssige hensyn er det ønskeligt at nedsive regnvand. Miljømyndigheden kan, på nærmere givne vilkår, give tilladelse til nedsivning af regnvand fra tage og overfladevand fra befæstede arealer. Tilladelsen kan som hovedregel kun gives, hvis nedsivningen kan ske uden risiko for grundvandet, hvis det er geoteknisk muligt, og hvis det kan ske uden ulemper for naboer. Vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Omkring halvdelen af området ligger inden for nitratfølsomt indvindingsopland. Lokalplanens bestemmelser for arealanvendelsen er ikke i strid med områdets grundvand- og vandindvindingsinteresse. Miljøforhold Miljøvurdering Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 24. september 2009) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til denne lov er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet, indenfor temaer såsom drikkevand, biologisk mangfoldighed, jordbrug, landbrug, skovbrug, klimatiske faktorer, industri, transport og trafik og fysisk planlægning. Odense Kommune vurderer på baggrund af en screening af lokalplanforslaget, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. Fredede dyre- og plantearter er der taget hensyn til ifølge habitatbekendtgørelsen, se næste afsnit. 14 Lokalplan nr

18 Redegørelse Dog er der flere opmærksomhedspunkter, heriblandt skal der tages hensyn til de drikkevandsinteresser, der er i området. Derudover må man forvente, at der vil komme en øget CO2 udledning da al byvækst vil medføre dette. Dog kan det begrænses ved at skabe byfortætning og have gode muligheder for transport med cykel og kollektiv trafik. Beskyttede planter- og dyrearter Odense Kommune har screenet lokalplanområdet for dens betydning for generelt beskyttede arter. Samlet set vurderes det: - At der forekommer potentielle opholdssteder for flagermus i området. Der er således en række store træer (popler) med hulheder, som vurderes at være oplagte tilholdssteder for flagermus. De udpegede popler skal bevares. Det er dog muligt at ansøge om at fælde træerne, hvis det påvises, at der ikke er flagermus i området. - Der er fundet skov-hullæbe i området, som er en fredet orkidéart, jf. bilag i artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr. 901 af 11/07/2007. Det betyder, at planterne ikke må beskadiges eller fjernes. Lokalplanen indeholder bestemmelser for bevaring af orkidéarten. Odense Kommune har screenet lokalplanområdet og vurderer samlet, at lokalplanforslaget ikke medfører en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for generelt be- Billeder af den fredede orkidéart skov-hullæbe Billedet viser placering af de bevaringsværdige poppeltræer og området, hvor den fredede orkidéart er registreret Lokalplan nr

19 Redegørelse For at løse støjen kan man fx bruge russervinduer, som ses her i vandtårnet fra Jægersborg af Dorthe Mandrup skyttede arter jf. habitatdirektivets bilag IV. Vejtrafikstøj Miljøstyrelsen anbefaler for boliger planlægningsgrænsen L den = 58 db(a) for vejtrafikkens bidrag til støjniveauet udendørs. Det er beregnet, at den forventede vejtrafik i år 2023 vil påføre de mest udsatte planlagte beboelsesejendomme ud mod Rismarksvej støjbidrag på op til 68 db(a). Det vil næppe være muligt at begrænse trafikstøjen nævneværdigt ved kilden. Da der er tale om etageejendomme, er det heller ikke muligt at sikre, at planlægningsgrænsen overholdes overalt på facaderne ved hjælp af støjskærme af rimelig størrelse langs Rismarksvej. Støjproblemerne skal derfor afhjælpes ved, at de støjbelastede ejendomme lydisoleres ekstraordinært godt, så følgende grænseværdier kan overholdes indendørs: L den = 46 db(a) med let åbne vinduer L den = 33 db(a) med lukkede vinduer Desuden skal det sikres, at boligernes udendørs opholdsarealer ikke belastes med større støjbidrag end 58 db(a), og ejendommene skal så vidt muligt indrettes, så opholds- og soverum vender mod ejendommenes stille facader (vestfacaderne), og birum vender mod de støjbelastede facader. Støj fra Forsvarets Øvelsesplads Der må ikke bygges nye boliger indenfor de militære øvelsespladsers støjkonsekvensområder. Forsvaret har beregnet og optegnet et støjkonsekvensområde for øvelsespladsen. Støjkonsekvensområdet rækker ind over det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet. Sålænge øvelsespladsen opretholdes, må der ikke bygges nye boliger i det nordvestlige hjørne. Konsekvensområdets afgrænsning er fundet via beregninger. I beregningerne er forudsat, at aktivitetsniveauet på øvelses- Støjniveauet fra Forsvarets øvelser vises i 50, 55 og 60 db. 16 Lokalplan nr

20 Redegørelse pladsen svarer til det, som er tilladt ifølge den gældende bekendtgørelse af 13. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser mm. Imidlertid har det faktiske aktivitetsniveau på øvelsespladsen i de senere år været noget mindre end det tilladte. Derfor kan det tænkes, at nye beregninger, baseret på nutidens aktivitetsniveau, vil vise et mindre støjkonsekvensområde, som ikke rækker ind over lokalplanområdet. Forsvaret er i gang med at revidere støjkonsekvensområderne for samtlige øvelsespladser i landet. Indtil det nye konsekvensområde er fastlagt, skal det foreliggende konsekvensområde respekteres i planlægningen. Naturbeskyttelse skovbyggelinje Bebyggelsen ligger indenfor skovbyggelinjen, vist på kortbilag 1, jf. naturbeskyttelseslovens 17. Det betyder, at der ikke uden dispensation eller ophævelse kan opføres ny bebyggelse indenfor skovbyggelinjen. Skovbyggelinje Begrundelsen for at søge ophævelse af skovbyggelinjen er, at der allerede er eksisterende bebyggelse i området og oplevelsen af skovbrynet i hovedtræk ikke vil blive væsentligt forandret i forhold til i dag. Der anmodes om ophævelse for at lette byggesagsbehandlingen, da området skal udbygges etapevis. Tilladelse fra andre myndigheder Landbrugsloven landbrugspligt Lokalplanområdet omfatter en del af matr. nr. 2he Bolbro, Odense Jorder, der er beliggende i landzone og undergivet bestemmelser om landbrugspligt. Lokalplanens virkeliggørelse forudsætter, at landbrugspligten ophæves for de dele af ejendommene, der er omfattet af lokalplanen. Det påregnes, at landbrugspligten efter lokalplanens endelige vedtagelse kan bortfalde ved udstykning, uden tilladelse efter landbrugslovens regler. Landbrug Lokalplanens naboområde er undersøgt for landbrug med dyrehold. Det vurderes, at der ikke er problemer i forhold til dyrehold fra naboejendomme. Jordforurening Dele af lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2, da der ved undersøgelser er påvist forurening af jorden med olie/ benzin og opløsningsmidler fra aktiviteterne på arealet. Desuden er der kendskab til flere nedgravede olie-/benzintanke. Inden for det kortlagte areal kræver en ændring til boligformål en særlig tilladelse fra kommunen efter Jordforureningslovens 8. Tilladelsen vil typisk indeholde en række vilkår. Vilkårene skal sikre at den nye anvendelse af miljø- og sundhedsmæssig Lokalplan nr

21 Redegørelse forsvarlig. For alt nybyggeri til boliger gælder generelt, at ejer skal sikre sig, at friarealerne er indrettet med mindst ½ m ren jord eller varig fast belægning. Jord fra et kortlagt areal må ikke flyttes ud af det kortlagte areal uden forudgående anmeldelse til kommunen. Jordens forureningsgrad skal dokumenteres ved analyser i forbindelse med anmeldelsen, eller der skal indgås aftale med modtageanlægget om, at modtageanlægget foretager analyser. Hvis der ved bygge- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, som ikke er kendt, skal arbejdet standses, og Odense Kommune skal underrettes. Arbejdet kan genoptages, når regionen og kommunen i fællesskab har vurderet, på hvilke vilkår projektet kan fortsætte. Museumsloven Odense Bys Museer oplyser, at området ikke kan udelukkes at rumme jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni I det omfang et fortidsminde berøres af et anlægsarbejde, kan dette af Kulturarvsstyrelsen kræves standset, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført. For at undgå en sådan uheldig situation kan der med fordel foretages en undersøgelse på arealet forud for anlægsarbejdet opstart med henblik på at vurdere udstrækning og bevaringsgrad af eventuelt jordfaste fortidsminder. Vandløbslov Det kan ikke udelukkes, at området kan indeholde private drænledninger. Bygherre skal derfor, inden der påbegyndes byggemodning, undersøge drænforholdene samt planlægge og projektere, hvordan eventuelle eksisterende drænledningers funktion opretholdes eller erstattes af andre afvandingsledninger. Ændring af eksisterende drænledninger kræver tilladelse efter vandløbsloven. Redningsberedskabet indsat-, adgangs- og tilkørselsmulighederne Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygninger, også i byggeperioden. Der skal sikres adgang for redningsberedskabets køretøjer og mandskab i henhold til Odense Brandvæsens adgangsforhold, som kan ses hos Odense Brandvæsen på brand. 18 Lokalplan nr

22 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser fastsættes i henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer). Bestemmelserne gælder for det i 2 nævnte område i Odense Kommune. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål: At skabe et varieret og attraktivt boligområde, som har højde og bymæssig karakter mod Rismarksvej. Bebyggelsen trappes ned i højden mod syd og vest. At sikre en stor del af områdets eksisterende beplantning i en samlet beplantningsplan. Planen skal være med til at skabe et grønt boligområde med en parkkarakter med solitære træer og små lunde på et græstæppe. At sikre vejadgang igennem området til en kommende boligudbygning vest for lokalplanområdet. At sikre offentligt tilgængelige sti- og cykelforbindelser gennem området til de bynære rekreative arealer mod vest. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nr. 2d og del af 2he af Bolbro, Odense Jorder, samt alle parceller, der udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med denne lokalplan overføres lokalplanområdet i sin helhed til byzone. 3. Anvendelse 3.1 Lokalplanområdet opdeles i delområder, som vist på kortbilag Delområde B1 og B2 må kun anvendes til boligformål i form af etagebyggeri udformet som stokbebyggelse og punkthusbebyggelse. Desuden er der mulighed for etablering af fælleshus for områdets beboere. Delområde B3 og B4 må kun anvendes til boligformål i form af etagebyggeri og tæt/lavt byggeri med lodrette lejlighedsskel, udformet som kædehuse. Desuden er der mulighed for at bevare den eksisterende værkstedsbygning. 3.3 Delområde F1-F2 må kun anvendes som offentlige friarealer til brug for rekreative formål samt tekniske anlæg, såsom regnvandsbassin. 4. Udstykning 4.1 Delområde B1 og B2 kan udstykkes til storparceller i overensstemmelse med kortbilag 2. Lokalplan nr

23 Bestemmelser 4.2 Delområde B3 og B4 kan udstykkes i overensstemmelse med kortbilag 3. Det skal sikres, at den enkelte grund bliver på minimum 175 m Vej, sti og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Rismarksvej, som vist på kortbilag 2. Vibelundvej 5.2 Vibelundvej skal omlægges til en placering som vist på kortbilag 2. Vibelundvej skal anlægges som offentlig adgangsvej og skal give mulighed for gennemkørsel til det fremtidige boligområde, beliggende vest for lokalplanområdet. 5.3 Vibelundvej udlægges i 12 meters bredde og anlægges med 6 meter kørebane og 3 meter fælles cykel og gangsti på den sydlige side af kørebanen. Se principsnit fig. 1. Principsnit af fordelingsvej. Fig Vibelundvejs belægning skal udføres i asfalt. Der skal etableres et niveauspring på max. 10 cm eller en kant af brosten mellem kørebane og sti. Vejens kanter afsluttes med en enkelt række brosten, der grænser op mod græsplæne. Boligveje 5.5 Boligvejene udlægges i 6-10 meters bredde og anlægges med 3-7 meter kørebane. Boligvejene indrettes til opholds og legeområde. Se fig. 2, næste side. 5.6 Boligvejenes belægning skal udføres i asfalt. Vejens kanter afsluttes med en enkelt række brosten, der grænser op mod græsplæne. Der, hvor boligveje støder på Vibelundvej, udlægges et 5 20 Lokalplan nr

24 Bestemmelser m bredt bælte på tværs af boligvejen med en belægning, som markerer vejens overgang. Denne belægning skal udføres med granitfliser, brosten eller lignede. For at øge tilgængeligheden kan der f.eks. anlægges et bånd af bordursten. Cykel og gangstier Principsnit af en boligvej med parkering langs siderne. Fig Fællesstier og gangstier anlægges med en principiel placering, som vist på kortbilag 2. Alle fællesstier og gangstier skal være offentligt tilgængelige. 5.8 Fællesstierne udlægges i 5 meters bredde og anlægges med 3 meters befæstelse. Eksempel med bordursten, som kan sikre tilgængeligheden for gangbesværede og kørestolsbrugere 5.9 Gangstierne udlægges i 3 meters bredde og anlægges med 1,5 meters befæstelse. Se fig. 3. Fællesstier er stier, hvor cyklister og fodgængere deles om samme plads Principsnit af sti. Fig Gangstier og fællesstier etableres i materialer, der understreger den landskabelige karakterer, såsom grus, stenmel og lignede. Parkering 5.11 I delområde B1 og B2 skal der udlægges mindst en par- Lokalplan nr

25 Bestemmelser keringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkering skal udlægges som fællesparkering I delområde B3 og B4 skal udlægges minimum 1 parkeringsplads pr. bolig Parkering skal udlægges med en belægning af chaussésten, brosten, fliser eller lignede. Alle materialer skal lægges med en bred fuge, for at skabe en begrønning af parkeringsområdet Indenfor B1 skal parkering udformes således, at belægningen bliver brudt ved hver tiende parkeringsplads, med enten et græsareal eller et træ. Træer skal være af arter, som nævnt i bestemmelse Indenfor B2 skal parkering placeres udformet som fællesparkering og placeres i tilknytning til klyngehusene. Indenfor B3 og B4 skal parkering udformes som privat parkering i forlængelse af den enkelte boligs ankomstareal Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene: For boliger generelt: 3 stativer pr. 100 m 2 For ungdomsboliger: 1 stativ pr. bolig For kontor/service: 4 stativer pr. 100 m 2. Min. 50 % af cykelstativerne for den enkelte bygning skal være overdækkede. Hvis B3-B4 udstykkes, gælder kravet ikke. 6. Bebyggelsens omfang og placering Generelt 6.1 Indenfor delområde B1 - B4 må der max. opføres de nedenfor angivne etagekvadratmeter, se også kortbilag 2. Delområde B1a m 2 og B1b m 2 Delområde B2a: 1700 m 2 og B2b 1300m 2 i hvert af byggefelterne Delområde B3a m 2 og B3b 3000 m 2 Delområde B4: m Der må ikke etableres garager/carporte indenfor lokalplanområdet. 6.3 I forbindelse med grundenes indretning må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. Det naturlige terræn skal bevares inden for 1 m til skel, og der må ikke bruge støttemure til terrænregulering. 22 Lokalplan nr

26 Bestemmelser Der skal i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse fremsendes redegørelse for terrænændringer i forbindelse med nyt byggeri. 6.4 Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af bygningen. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagplanet, skal disse samles og afskærmes på en måde, så de ikke skæmmer helhedsindtrykket. Delområde B1 (Stokbebyggelse) 6.5 Indenfor delområde B1 skal der bygges stokbebyggelse i i princippet som vist på kortbilag 3. Stokbebyggelsen skal placeres med min. 20 m imellem stokkene. 6.6 Stokbebyggelse mod Rismarksvej skal placeres i facadebyggelinjen vist på kortbilag Bygningsgavle langs adgangsvejen skal placeres i den angivne byggelinje 13 m fra vejmidten mod nord og 16 m fra vejmidten mod syd. 6.8 Veje og parkering skal i videst muligt omfang placeres, så de kan betjene flest mulige boliger. Derved kan der indlægges frie grønne kiler mellem bygningerne. Se viste princip for stokbebyggelsen på fig Stokbebyggelsen skal opføres i en nord-syd gående retning. Bebyggelsen skal have en variation med knæk og forskydninger. Bygningerne skal brydes med ophold indenfor 50 meter undtagen facade placeret i byggelinjen mod Rismarksvej. Fig. 4 Princip for infrastrukturel betjening af en stokbebyggelse 6.10 Stokbebyggelsen skal udformes med 4 etager mod nord og trappes ned til 2 etager i syd. Facadehøjden må ikke overstige 17 m mod nord og 8 m mod syd Der kan etableres tagterrasser på stokbebyggelsen udover det angivne etageantal. På tagterrasser må der kun etableres en overdækket opgang til tagterrassen med depot på max 10 m 2 og en terrasseoverdækning på max. 15 m 2. Den overdækkede terrasse skal ligge mindst 150 cm fra bygningernes facade Støjskærme til afskærmning af friarealer skal placeres imellem bygningskroppene og må ikke placeres tættere på Rismarksvej end i facadebyggelinjen. Referencebillede C.F. Møller Boliger på Rungsted Kyst 6.13 Alle sekundære bygninger, såsom skure og overdækkede arealer til cykleparkering, affaldshåndtering og lign., skal etableres til fælles brug og i forbindelse med en beboelsesbygning og må ikke være fritliggende. Lokalplan nr

27 Bestemmelser Principsnit af punkthusenes afgrænsning ud mod friarealet. Fig. 5 Delområde B2 (punkthuse) 6.14 I delområde B2 s byggefelter skal der opføres fritliggende punkthuse De to nordligste punkthuse skal opføres i 4 etager. Den samlede bygningshøjde må ikke overstige 14 m. De to sydligste punkthuse skal opføres i 3 etager. Den samlede bygningshøjde må ikke overstige 11 m Punkthusbebyggelsens halvprivate friareal skal afgrænses mod de store fælles friarealer med en cm høj mur, der er 30 cm bred. Muren skal ligge inden for byggefeltet afgrænsning Indenfor byggefeltets afgrænsning skal i stueetagen placeres sekundære bygninger såsom cykelparkering, affaldscontainere og bilparkering, private haver og lignende. Se principsnit fig. 5. Referencebillede af Marbæk af JJW arkitekter Delområde B3 (kædehuse) 6.18 I delområde B3 skal der opføres kædehuse i max. 3 etager. Den samlede bygningshøjde må ikke overstige 11 m. Alle boliger skal etableres med lodret etageskel Bygningerne skal være sammenhængende af min. 4 boliger og max. 10 boliger Bygningerne skal etableres med en forskydning af facaderne på min. 0,5 m, så man får en markering af hvert hus. Referencebillede Jørgen Utzons Kingohuse i Helsingør 6.21 Bygningerne i delområde B3 skal placeres således, at de lægger sig om fælles grønne rum i princippet som vist på kortbilag Beboelsesbygninger skal minimum placeres 10 m fra det bevaringsværdige hegn mod syd Sekundære bygninger og parkering skal placeres ved boligens ankomstareal i princippet som vist på fig. 6. Alle sekundære bygninger skal placeres parvis. Skure må max. være 10 m 2 og udgøre en tredjedel af havens bredde. Principskitse over placering af sekundære bygninger og parkering til delområde B3 (kædehuse). Fig Lokalplan nr

28 Bestemmelser Delområde B4 (atelierhuset eller kædehuse) 6.24 I delområde B4 skal den eksisterende bygning enten bevares, jf. bestemmelserne omkring bebyggelsens ydre fremtræden , eller der kan etableres jf. bestemmelserne og Bygninger i delområde B4 må ikke overstige 2 etager. Den samlede bygningshøjde må ikke overstige 8 m. Alle boliger skal etableres med lodret etageskel Sekundære bygninger og parkering skal placeres ved boligens ankomstareal, i princippet som vist på fig. 7. Alle sekundære bygninger skal placeres parvis. Skure må max. være 10 m 2 og udgøre en tredjedel af havens bredde. Principskitse over placering af sekundære bygninger og parkering, Atelierhuset. Fig Bebyggelsens ydre fremtræden Generelt 7.1 Tagflader må ikke udføres i reflekterende materialer dog undtaget solceller og/eller solfangere, der tillades, såfremt disse integreres i bygningens arkitektur eller opstilles således, at helhedsindtrykket bevares. Der må indarbejdes ovenlysindtag i tagflader, såfremt dette ikke skæmmer bygningens udtryk som helhed. 7.2 Skure og sekundære bygninger skal udføres med lodret træbeklædning. Bygningerne kan males i følgende farver vist på kortbilag 4: Nr. 9 grønjord, nr. 17 samt nr , sort og hvid og deres indbyrdes blanding. 7.3 Der må ikke opsættes udvendige antenner, stålskorstene og lignende på bygninger. Delområde B1, B2 og B3 7.4 Delområde B1-B3 skal udformes som en samlet bebyggelse med gennemgående træk i udtryk og materialer, så der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning. Samtidig skal der være en variation i bebyggelsen med arkitektoniske elementer som fremspring eller tilbagetrukne facadepartier samt varieret facadehøjde. 7.5 Beboelsesbygninger samt afgrænsningsmuren i B2 skal opføres i indfarvet beton, som pudsede facader eller i gule teglsten. Mindre dele kan udføres i træ, metal eller andre lette materialer. Farverne skal være gul, hvid, sort samt disse farvers indbyrdes blanding. Se kortbilag 4 med de indrammede farvetyper. Referencebillede af hus med grønt tag/ sedum 7.6 Tage på beboelsesbygninger og sekundære bygninger skal udføres med en taghældning på max. 20 grader. Lokalplan nr

29 Bestemmelser Billede af den eksisterende værkstedsbygning Tage skal udføres med tagpap, skiffereternit, græs, sedum eller lignende. Delområde B1 7.7 Tagterrasser mod syd skal have en ugennemsigtig afskærmning, som går 2 m over gulvniveau for alle tagterrasser, for at modvirke indbliksgener til naboer. 7.8 Altaner må have en dybde på max 180 cm. Stokbebyggelsen må ikke etableres med altangange eller lignende. 7.9 Al overdækning af tagterrasser skal udføres med samme udtryk og materialer og fremstå som en del af bygningens arkitektur. Overdækning skal enten udføres i metal, træ, glas eller klar plast Støjafskærmning i delområde B1 skal være af transparent karakterer og kan udføres i glas evt. med sandblæ- Billede af facade med den eksisterende værkstedsbygnings karakteristiske vinduespartier 26 Lokalplan nr

30 Bestemmelser ste mønstre. 8. Bevaringsværdige bygninger Delområde B4 (atelierhuset) 8.1 Den eksisterende værkstedsbygning kan bevares og indrettes til boliger. Bygningen skal i så fald bevare sin oprindelige udformning. 8.2 Tage på beboelsesbygninger, udhuse, skure og lignende må kun etableres med tagpap, bølgeeternit eller lignende. 8.3 Nye vinduer skal udformes i overensstemmelse med de eksisterende i proportioner, størrelser og udtryk. Materialer til vinduer skal etableres i stål, aluminium eller lignende. Der kan etableres ovenlys i taget for at sikre lys i den inderste del af huset. 9. Skiltning og belysning 9.1 Belysning langs områdets fordelingsvej skal belyses som downlight med en mastehøjde på max. 7 m. Belysning af gangstierne og fællesstier skal ske med parkarmaturer med en mastehøjde på max. 3,5 m s højde. 9.2 Ledninger til belysning af veje, stier, adgangsarealer og parkeringspladser må kun udføres som jordkabler. 9.3 Der må kun opsættes skiltning (navn, logo, adresseåbningstider) for de virksomheder, som er fysisk tilstedeværende på den pågældende ejendom, og som ikke ændrer boligområdets karakter. Der må ikke opstilles flagstænger eller lignende til flagning med virksomheds-/reklameflag. 10. Ubebyggede arealer Generelt 10.1 Delområde F1, F2 (friarealer) udlægges som vist på kortbilag Alle friarealer er offentligt tilgængelige, og der må ikke opføres bygninger, ud over skure og mindre sekundære bygninger, som er nødvendige for områdets brug som friareal. Friarealer skal indrettes således, at der er mulighed for ophold, boldspil og leg på arealerne Alle ubebyggede arealer skal have en parklignende ka- Lokalplan nr

31 Bestemmelser Principsnit af vådt regnvandsbassin, fig. 8 rakter, bestående af en græsflade med solitære træer og små lunde Haverne skal være afgrænset med levende hegn eller hæk, undtagen delområde B2, der afgrænses med mur. Levende hegn og hæk må max. være 180 cm Befæstelsesgrad indenfor den enkelte matrikel må max. være 30 % Lastbiler, campingvogne, autocampere, ikke indregistrerede biler samt både må ikke opbevares på fælles parkeringspladser, veje eller på andre fælles ubebyggede arealer. Træer 10.7 De markerede træer på kortbilag 2 skal bevares, samt de 2 lunde af træer, som er markeret i delområde F1 for blandt andet at sikre den fredede orkidéart skovhullæbe. Derudover skal indenfor hele området B1a min. bevares 5 eksisterende træer samt plantes min. 20 træer. Indenfor delområde B1b skal 3 træer bevares, og min. 9 træer skal plantes i området. Indenfor F1 skal 15 træer bevares, og min. 10 træer skal plantes i området. Beskæring af træer fig. 9 Indenfor delområde F2 skal mindst 10 % af de eksisterende træer bevares. Bundbeplantningen kan ryddes og der kan etableres græsplæne. Disse træer skal sættes som enten solitære træer eller i små lunde, så området fremstår med et parkpræg. Beplantning i området skal primært bestå af træarter, som allerede forefindes i området, som f.eks. elm, valnød, kastanje, eg og bøg De eksisterende poppeltræer, udpeget på kortbilag 2, skal bevares, dog kan poplerne fjernes, hvis det dokumenteres, at der ikke lever flagermus Hegnet i lokalplanområdets sydlige del skal bevares i en bredde af min 5 m, se kortbilag 2. Dog kan der ryddes Beskyttelse af eksisterende træer fig Lokalplan nr

32 Bestemmelser et område på max. 4 m til passage mellem F1 og det grønne område, beliggende syd for lokalplanområdet I F2 s sydlige skel skal der bevares en del af den eksisterende beplantning eller nyetableres et skovbryn eller levende hegn af hjemmehørende arter, ind mod naboerne, på minimum 10 m bredde I B 4 s sydlige skel etableres klippet hæk eller levende hegn, 30 cm inde på egen matrikel For bevaringsværdige træer gælder: Træer, som kan blive udsat for overlast i byggeperioden, skal være forsvarligt afskærmet, så der ikke kommer byggepladstrafik eller oplag indenfor dryplinjen. (Jf. illustration fig. 9 og 10, side 30). Der må ikke etableres bygninger, tunge belægninger eller terrænreguleres inden for træernes dryplinje. Ved fjernelse eller beskadigelse af træer skal disse erstattes af nye træer med et volumen og en karakterer, der i princippet svarer til det oprindelige. Træerne må max. opstammes til 1/3 del af træets højde (se fig. 9 og 10, side 30). Træerne må ikke stynes. Delområde F1 (friareal) Indenfor delområde F1 skal der udlægges et areal til etablering af regnvandsbassin, som i princippet vist på kortbilag Regnvandsbassinet skal udformes med en landskabelig karakter som et vådt bassin, der fremtræder med synligt vandspejl. Mod nordvest udformes regnvandsbassinet med en hældning 1:2. Resten af regnvandsbassinet må max. have en hældning på 1:5, som vist på principsnit fig. 8, side 30. Delområde B Ud mod Rismarksvej må der etableres parkering og vejadgang til de nærmest beliggende stokbebyggelser i Hæk m. overstander Dagligvarebutik Parkering Rismarksvej Ny stokbebyggelse Principskitse af parkering og beplantning mod Rismarksvej. Fig. 11 Lokalplan nr