Perspektiv nr. 13, Planlægningsredskaber for sundhedsydelser. Kamilla Bolt
|
|
- Silje Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planlægningsredskaber for sundhedsydelser Kamilla Bolt Perspektiv nr. 13, 2008 Som en følge af kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for forebyggelse og rehabilitering. Dette har givet øget fokus på planlægning og iværksættelse af kommunale sundhedsydelser og -faciliteter. I planlægningen kan benyttes en række forskellige redskaber for at vurdere omfang og type af sundhedsydelser samt målgrupper. For det første benyttes data, der beskriver befolkningsudviklingen, socio-økonomiske faktorer, sygeligheden og sundhedstilstanden. Dette omfatter statistik for befolkningens aldersudvikling, uddannelse og beskæftigelse. Derudover omfatter det registre og spørgeskemaundersøgelser der omhandler sygelighed og sundhedsvaner. Det andet redskab der kan benyttes er grafiske oversigter, der giver overblik over geografiske mønstre i førnævnte data. Samlet set kan disse data give et billede af en given befolknings sundhedstilstand nu og på langt sigt. Introduktion GIS (Geografiske Informationssystemer) er i højere grad blevet et redskab til planlægning og analyse af sundhedsindsatser de senere år. Forekomsten af sygdomme, medicinforbrug og livsstilsfaktorer, er blot en række eksempler på indikatorer der kan synliggøre geografiske forskelle i sundhed. Samtidig kan GIS bidrage til at sammenligne forskellige indikatorer på sundhedsområdet. En lang række data, der ligger til grund for analyserne, er offentlige og umiddelbart tilgængelige. Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens hjemmesider giver mulighed for at definere dataudtræk til brug for analyserne. Denne artikel vil belyse muligheder og begrænsninger for de indikatorer, der ligger til grund for planlægning af sundhedsindsatser og præsentation i GIS-form. Endvidere vil artiklen belyse en række konkrete eksempler på brugen af GIS til præsentation og analyse af sundhedsindikatorer. Baggrund Kommunalreformen har givet kommunerne en række ny opgaver på sundhedsområdet. Kommunerne har fået ansvaret for at udarbejde tilbud om forebyggelse, sundhedsfremme samt gen- og vedligeholdelsestræning, sidstnævnte i samarbejde med regionerne. Kommunerne har derudover fået ansvar for medfinansiering af borgernes sygehusydelser. Finansieringen består af et aktivitetsbaseret beløb baseret på antallet af behandlinger i det regionale sundhedsvæsen - og et grundbidrag baseret på befolkningstallet. Formålet er i høj grad at sikre en indsats for at forebygge de livsstilssygdomme, der bliver mere og mere udbredte i befolkningen. Som en følge af de nye opgaver og den finansielle forpligtelse er interessen for sundhedsindsatser og planlægning af fremtidige sundhedsydelser øget. På kommunalt plan udvikles blandt andet sundhedspolitikker, nye sundhedsydelser og sundhedscentre for at imødekomme det nye ansvar. Grundlaget for at vurdere kapacitet, indhold og udgifter til ovenstående ydelser, afhænger af forskellige parametre. For det første befolkningens alderssammensætning, fordi ældre i højere grad har behov for sundhedsydelser i forhold til yngre. For det andet den sociale sammensætning af befolkningen, fordi lavtuddannede i højere grad bliver syge i forhold til højtuddannede. For det tredje sygeligheden, for at kunne vurdere hvilke former for sygdom der er mest udbredt i et givent område. Endelig afhænger sundhedsydelserne på lang sigt af befolkningens livsstil. For at skabe et grundlag til vurdering af kommunens indsats på sundhedsområdet, udarbejdes ofte en sundhedsprofil, der omfatter alder, sociale forhold, samt oplysninger om sundhed og livsstil i kommunalt regi. Profilen kan på sigt benyttes til at monitorere udviklingen i og mellem kommuner. 17
2 Befolkningens alder En stor ældrebefolkning stiller højere krav til kapacitet og kvalitet af vedligeholdelsestræning, hjemmepleje og plejehjem. Befolkningens aktuelle og kommende alderssammensætning er derfor væsentlig at kortlægge i forbindelse med planlægningen af en sundhedsindsats. Data for befolkningens alderssammensætning og udviklingen af samme findes hos Danmarks Statistik. Konkret kan dataudtrækket defineres på Danmarks Statistiks hjemmeside på baggrund af variablerne køn, alder, kommune og aldersfremskrivning. Et eksempel herpå er givet nedenfor hvor andelen af +79-årige mænd i Danmark er opgjort i 2007, 2012, 2017, 2022 og Fremskrivningerne viser at der - først i kommuner vest for København, senere mange andre steder i landet - bliver en forholdsvis større andel af mænd i alderen 80 år og opefter. Se fig. 1. For nogle kommuner er der negativ vækst i andelen. Det er derfor hensigtsmæssigt for kommunerne løbende at vurdere kapacitet og serviceniveau for denne gruppe borgere. Befolkningens sociale forhold Sundhedstilstanden for borgerne er nært forbundet med sociale forhold (Kjøller og Rasmussen, 2001). Overordnet set er der en sammenhæng mellem uddannelseslængde og sundhed, således at højtuddannede typisk lever sundere og længere end lavtuddannede. Dette kommer eksempelvis til udtryk i forhold til rygning, kostvaner og motion. En anden indikator, der også benyttes til at vurdere den sociale befolkningssammensætning, er socioøkonomisk gruppering. Danmarks Statistik opgør årligt karakteristika for befolkningen. Det er muligt at hente informationer omkring befolkningens uddannelseslængde og socioøkonomiske forhold i et specifikt defineret udtræk fra Danmarks Statistiks hjemmeside ( Forskellige uddannelsesniveauer blandt befolkningen bevirker at typen af forebyggelses- og sundhedsindsatser bør differentieres. Erfaringsmæssigt skal der skrues på forskellige håndtag afhængig af målgruppen, for at motivere til eksempelvis livsstilsændringer. Derfor bør der tages højde for, hvordan den sociale befolkningssammensætning ser ud i planlægningen af eksempelvis en rygestopkampagne. Figur 2 viser andelen af højtuddannede fordelt på kommuner i Danmark. Det fremgår af figuren, at den højeste andel af højtuddannede foreligger omkring de store byer; i hovedstadsområdet, omkring Århus, Aalborg og Odense. Befolkningens sygelighed. Vurderingen af borgernes sygelighed består af en analyse af, hvilke sygdomme befolkningen lider af. Det er især de store folkesygdomme som kræft, hjertesygdomme, KOL og andre luftvejssygdomme, muskel-skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, knogleskørhed og psykiske lidelser, der har interesse i planlægningsmæssig sammenhæng. Disse sygdomme udgør en stor del af sundhedsvæsenets udgifter, blandt andet på grund af deres længerevarende karakter og deres følgesygdomme. Derudover tilfører sygdommene samfundsmæssige tab på grund af reduktion af erhvervsevne hos patienten samt sygefraværsydelser fra det offentlige system. I Danmark er der tradition for en meget fin registerpraksis. Dette er en klar fordel i arbejdet med planlægning af sundhedsydelser. Registrene giver et overblik over en sygdoms eller et fænomens omfang og udvikling over tid. For eksempel indeholder Landspatientregisteret information blandt andet om sygehus, diagnoser og operationer. Cancerregisteret, der har eksisteret siden 1942, omfatter en oversigt over alle nydiagnosticerede cancertilfælde. Øvrige registre, der anvendes ved kortlægningen af danskernes sygelighed, er dødsårsagsregistret og register over psykiatriske indlæggelser og ambulante besøg. Alle registre ligger i Sundhedsstyrelsens regi. De kroniske sygdomme er som oftest meget udgifts- og plejekrævende. Opgørelsen af fo- 18
3 Figur 1. Aldersfremskrivning for mænd over 79 år fra , fordelt på kommuner 19
4 Figur 2. Andel af befolkningen med længerevarende uddannelser fordelt på kommuner rekomsten af de forskellige sygdomme kan bidrage til at prioritere den forebyggende indsats i kommunen. Figur 3 illustrerer, hvordan hjertesygdom fordeler sig over landet (2004). De mørkerøde angivelser viser, hvor det relative antal af indlæggelser med hjertesygdom er højest (eksempelvis i Vestjylland og på Vestsjælland), mens de violette angivelser viser hvor det er lavest (størstedelen af Fyn). Er mønsteret konsistent over tid, kan kommuner og regioner, der har en høj andel borgere med hjertesygdom overveje indsatser heroverfor. Det kan være forebyggende indsatser, oplysning og indsatser i forhold til bedre opsporing. Kortet kan endvidere benyttes til at undersøge mere strukturelle forskelligheder i indlæggelsesmønsteret måske skal årsagen til forskellig indlæggelseshyppighed søges i praksis for indlæggelse af hjertesyge. Nogle sygdomme behandles hovedsageligt udenfor sygehusene. Her er det ikke muligt at opgøre antallet af sygdomstilfælde ved hjælp af Landspatientregisteret, der alene benytter sygehusenes registreringer af indlæggelser. Her kan Lægemiddelstatistikregisteret benyttes som alternativ eller supplement. Lægemiddelstyrelsens register for lægemiddelstatistik opgør salget af lægemidler i Danmark. Salget opgøres på baggrund af indrapporteringer hovedsageligt fra landets apoteker og sygehusapoteker. En opgørelse af receptpligtig medicin for en given sygdom vil som oftest kunne give en indikation af antallet af patienter med denne sygdom. Dog vil opgørelsen ikke sige noget om hvor mange patienter der er udiagnosticerede, og som ikke får udskrevet recepter. Opgørelsen kan heller ikke sige noget om patienter, der ikke køber den ordinerede 20
5 Figur 3. Hospitalsindlæggelser med hjertesygdomme fordelt på kommuner 2004 (før kommunalreformen). medicin eller patienter der køber medicinen, men ikke indtager den. Størstedelen af type 2-diabetikere (type 2- sukkersyge) behandles hos praktiserende læger, og omfanget af denne patientpopulation vil derfor ikke være registreret i Landspatientregisteret. En del af type 2-diabetikerne behandles dog med perorale midler (medicin, der indtages gennem munden), der opgøres i Lægemiddelstatistikregisteret. Nedenfor er illustreret et eksempel på forbruget af perorale midler i befolkningen. Det fremgår af nedenstående Figur 4, at forbruget af perorale midler på Møn ligger i intervallet til personer pr Heroverfor er forbruget på Præstø noget mindre, det ligger i intervallet 1670 til 1899 personer pr Det tyder derfor på, at der er færre type 2 diabetikere på Præstø set i forhold til Møn. En anden måde at opgøre befolkningens forbrug af sundhedsydelser er ved hjælp af Sygesikringsregisteret. Her opgøres afregningen til ydere under sygesikringen. Dette gælder 21
6 Figur 4. Medicinforbrug, perorale midler. blandt andet ydelser udført af fx alment praktiserende læger, tandlæger og speciallæger. Registeret beskriver antallet af kontakter fordelt på specialer. Det kan derfor benyttes til at beskrive hvor hyppigt befolkningen gør brug af sundhedsydelser. Registeret kan dog ikke sige noget specifikt om, hvilke diagnoser patienterne har. Data indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser Registerbaserede data har den fordel, at det i Danmark er en pålidelig kilde til at kortlægge sygdom i befolkningen. Men i forhold til at forebygge sygdomme er livsstilsfaktorer i højere grad interessante. Sundhedsadfærd og sundhedsvaner har stor betydning for senere udvikling af sygdomme (Fx Holstein, Iversen og Kristensen, 1997). Sund livsstil reducerer risikoen for senere i livet at udvikle sygdom, og kan derfor benyttes som indikator for den fremtidige sundhedstilstand i befolkningen. Informationer omkring borgernes ryge-, kost-, alkohol- og motionsvaner, BMI, trivsel og selvoplevede helbred har betydning for tilrettelæggelsen af forebyggende indsatser på eksempelvis offentlige arbejdspladser, i skoler og i daginstitutioner. Data om befolkningens sundhedsadfærd og vaner er af gode grunde ikke registrerede, hvorfor spørgeskemaundersøgelser i stedet benyttes. Spørgeskemaerne har også den fordel at de til dels kan identificere udiagnosticerede sygdomme som ikke er kendt i det officielle sundhedsvæsen. Det selvvurderede helbred er erfaringsvist meget pålideligt i forhold til at vurdere sygelighed og dødelighed (Idler og Benyamini, 1997). Ved brug af spørgeskema indsamles data fra en repræsentativ stikprøve af befolkningen, 22
7 Figur 5. Andel klasses elever, der er overvægtige, fordelt på skoledistrikter. og herefter appliceres data til resten af befolkningen. Ovenfor ses et eksempel på en undersøgelse af overvægt blandt klasses elever på skoledistrikterne i Odense Kommune. Data er indsamlet ved hjælp af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som eleverne selv har udfyldt. I skoledistrikter, der er mørkegrønne, er andelen af overvægtige højere end skoledistrikter, der er lysegrønne. Den andel, der er overvægtige er beregnet som den andel af klasses eleverne der har et aldersstandardiseret BMI (Body Mass Index) på over 25 i forhold til hele populationen. Et andet eksempel på spørgeskemaundersøgelser er SUSY Sundhed og Sygelighed i befolkningen, som udarbejdes løbende af Statens Institut for Folkesundhed (2005). Den seneste undersøgelse, der er gennemført i 2005 belyser blandt andet helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sociale relationer, sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet. Opsamling og konklusion Kortlægning af befolkningens omfang, karakteristika, sundhed og sygelighed er et godt redskab i forbindelse med planlægningen af sundhedsindsatser på eksempelvis kommunalt niveau. I Danmark giver en fin statistikog registertradition mulighed for at analysere parametre, der har betydning for befolkningens sundhed og sygelighed. Derudover anvendes spørgeskemaundersøgelser til kortlægning af sundhedsadfærd og vaner. Hver datakilde benyttes til at belyse forskellige aspekter af befolkningen. 23
8 Registrene kan bidrage til at kortlægge sygdom på landsplan hvordan de forskellige sygdomme fordeler sig geografisk. Derudover kan registre give et billede af, hvordan en given sygdom udvikler sig over tid. Ulempen ved registrene er, at registreringerne kan være afhængige af, om sygdommen behandles i primærsektoren (dvs. hovedsagligt af praktiserende læger) eller i sekundærsektoren (dvs. hovedsagligt på sygehuse) og om der er stillet en diagnose. Hvor registreringen af sygdomme og diagnoser er utilstrækkelig, kan den suppleres af oplysninger om medicinforbrug og sundhedsydelser, der er dækket af sygesikringen. Statistiske data kan sige noget om udviklingen af befolkningen og dermed om det fremtidige behov for sundhedsydelser. En stor ældrebefolkning vil eksempelvis have et stort behov for sundhedsydelser, fordi ældre mennesker er mere syge end yngre. Fremskrivninger af aldersudviklingen og analyser af befolkningens socioøkonomiske status kan give et billede af, hvor stor en kapacitet af sundhedsydelser der er brug for. Det kan være i forhold til antallet af plejehjemspladser, genoptræningsfaciliteter eller hjemmeplejeordninger. Endelig kan man benytte sig af spørgeskemabaseret data i planlægningen af sundhedsydelser. Data indsamlet fra spørgeskemaer kan benyttes til at indhente oplysninger som ellers ikke er registrerede. Derudover giver oplysninger om sundhedsrelateret livsstil et fingerpeg om udviklingen af sygdomme i befolkningen. Mange rygere, fysisk inaktive og personer med dårlige kostvaner i befolkningen vil på sigt have betydning for udvikling af livsstilssygdomme. Spørgeskemabaserede data vil derfor dels kunne benyttes som et redskab i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, dels som en vurdering af sundhedstilstanden som den ser ud på undersøgelsestidspunktet fx fordelt på geografi. I præsentationen af data er det derfor væsentligt at afveje, hvad formålet med analysen er. Hver gruppe af data viser forskellige sider af sundhedsaspektet og hver datakilde har sine begrænsninger. For de forskellige typer data gælder det, at GIS kan illustrere fundene. Illustrationerne bidrager til at give et hurtigt overblik over et givent fænomens geografiske fordeling. I planlægningsmæssig henseende benyttes GIS derfor til at visualisere forskellige indikatorer. Derudover benyttes GIS til sammenligning af indikatorer og prioritering af sundhedsydelser for geografiske enheder. Det kan eksempelvis være indenfor kommuner, skoledistrikter eller regioner. Endelig kan kortene benyttes til at monitorere udviklingen af et givent fænomen over tid. Samlet set vil kombinationen af GIS og sundhedsdata udgøre et godt grundlag for at beslutte hvilke sundhedsydelser der skal iværksættes, hvilket omfang og hvor det er hensigtsmæssigt at placere dem. Referencer Holstein, Iversen og Kristensen Medicinsk Sociologi. Idler og Benyamini, Self-rated health and mortality: A review of twenty-seven community studies. Journal of Health and Social Behaviour 1997; 38: Kjøller og Rasmussen, Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000, Statens Institut for Folkesundhed. Kristensen et al: Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb I arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, Statens Institut for Folkesundhed si-folkesundhed.dk/udgivelser/b%c3%b8ger%20o g%20rapporter/2007/susy_2005_rapport.aspx Om forfatteren: Kamilla Bolt (kbjo@cowi.dk), COWI-MUUSMANN 24
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mere1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).
13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereNOTAT. Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Baggrund for temadrøftelse i Socialudvalget d. 16. august 2016
NOTAT Center for Sundhed og Omsorg Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Sekretariat for sundhed og omsorg Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Frederikke Storm
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mereFOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET
FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision Guldborgsund Kommune vil gerne, at borgerne forener det gode liv med det sunde liv - og at flere borgere oplever
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereEKSISTERENDE DATAKILDER
MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mere- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED
- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mere