Perspektiv nr. 13, Planlægningsredskaber for sundhedsydelser. Kamilla Bolt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektiv nr. 13, Planlægningsredskaber for sundhedsydelser. Kamilla Bolt"

Transkript

1 Planlægningsredskaber for sundhedsydelser Kamilla Bolt Perspektiv nr. 13, 2008 Som en følge af kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for forebyggelse og rehabilitering. Dette har givet øget fokus på planlægning og iværksættelse af kommunale sundhedsydelser og -faciliteter. I planlægningen kan benyttes en række forskellige redskaber for at vurdere omfang og type af sundhedsydelser samt målgrupper. For det første benyttes data, der beskriver befolkningsudviklingen, socio-økonomiske faktorer, sygeligheden og sundhedstilstanden. Dette omfatter statistik for befolkningens aldersudvikling, uddannelse og beskæftigelse. Derudover omfatter det registre og spørgeskemaundersøgelser der omhandler sygelighed og sundhedsvaner. Det andet redskab der kan benyttes er grafiske oversigter, der giver overblik over geografiske mønstre i førnævnte data. Samlet set kan disse data give et billede af en given befolknings sundhedstilstand nu og på langt sigt. Introduktion GIS (Geografiske Informationssystemer) er i højere grad blevet et redskab til planlægning og analyse af sundhedsindsatser de senere år. Forekomsten af sygdomme, medicinforbrug og livsstilsfaktorer, er blot en række eksempler på indikatorer der kan synliggøre geografiske forskelle i sundhed. Samtidig kan GIS bidrage til at sammenligne forskellige indikatorer på sundhedsområdet. En lang række data, der ligger til grund for analyserne, er offentlige og umiddelbart tilgængelige. Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens hjemmesider giver mulighed for at definere dataudtræk til brug for analyserne. Denne artikel vil belyse muligheder og begrænsninger for de indikatorer, der ligger til grund for planlægning af sundhedsindsatser og præsentation i GIS-form. Endvidere vil artiklen belyse en række konkrete eksempler på brugen af GIS til præsentation og analyse af sundhedsindikatorer. Baggrund Kommunalreformen har givet kommunerne en række ny opgaver på sundhedsområdet. Kommunerne har fået ansvaret for at udarbejde tilbud om forebyggelse, sundhedsfremme samt gen- og vedligeholdelsestræning, sidstnævnte i samarbejde med regionerne. Kommunerne har derudover fået ansvar for medfinansiering af borgernes sygehusydelser. Finansieringen består af et aktivitetsbaseret beløb baseret på antallet af behandlinger i det regionale sundhedsvæsen - og et grundbidrag baseret på befolkningstallet. Formålet er i høj grad at sikre en indsats for at forebygge de livsstilssygdomme, der bliver mere og mere udbredte i befolkningen. Som en følge af de nye opgaver og den finansielle forpligtelse er interessen for sundhedsindsatser og planlægning af fremtidige sundhedsydelser øget. På kommunalt plan udvikles blandt andet sundhedspolitikker, nye sundhedsydelser og sundhedscentre for at imødekomme det nye ansvar. Grundlaget for at vurdere kapacitet, indhold og udgifter til ovenstående ydelser, afhænger af forskellige parametre. For det første befolkningens alderssammensætning, fordi ældre i højere grad har behov for sundhedsydelser i forhold til yngre. For det andet den sociale sammensætning af befolkningen, fordi lavtuddannede i højere grad bliver syge i forhold til højtuddannede. For det tredje sygeligheden, for at kunne vurdere hvilke former for sygdom der er mest udbredt i et givent område. Endelig afhænger sundhedsydelserne på lang sigt af befolkningens livsstil. For at skabe et grundlag til vurdering af kommunens indsats på sundhedsområdet, udarbejdes ofte en sundhedsprofil, der omfatter alder, sociale forhold, samt oplysninger om sundhed og livsstil i kommunalt regi. Profilen kan på sigt benyttes til at monitorere udviklingen i og mellem kommuner. 17

2 Befolkningens alder En stor ældrebefolkning stiller højere krav til kapacitet og kvalitet af vedligeholdelsestræning, hjemmepleje og plejehjem. Befolkningens aktuelle og kommende alderssammensætning er derfor væsentlig at kortlægge i forbindelse med planlægningen af en sundhedsindsats. Data for befolkningens alderssammensætning og udviklingen af samme findes hos Danmarks Statistik. Konkret kan dataudtrækket defineres på Danmarks Statistiks hjemmeside på baggrund af variablerne køn, alder, kommune og aldersfremskrivning. Et eksempel herpå er givet nedenfor hvor andelen af +79-årige mænd i Danmark er opgjort i 2007, 2012, 2017, 2022 og Fremskrivningerne viser at der - først i kommuner vest for København, senere mange andre steder i landet - bliver en forholdsvis større andel af mænd i alderen 80 år og opefter. Se fig. 1. For nogle kommuner er der negativ vækst i andelen. Det er derfor hensigtsmæssigt for kommunerne løbende at vurdere kapacitet og serviceniveau for denne gruppe borgere. Befolkningens sociale forhold Sundhedstilstanden for borgerne er nært forbundet med sociale forhold (Kjøller og Rasmussen, 2001). Overordnet set er der en sammenhæng mellem uddannelseslængde og sundhed, således at højtuddannede typisk lever sundere og længere end lavtuddannede. Dette kommer eksempelvis til udtryk i forhold til rygning, kostvaner og motion. En anden indikator, der også benyttes til at vurdere den sociale befolkningssammensætning, er socioøkonomisk gruppering. Danmarks Statistik opgør årligt karakteristika for befolkningen. Det er muligt at hente informationer omkring befolkningens uddannelseslængde og socioøkonomiske forhold i et specifikt defineret udtræk fra Danmarks Statistiks hjemmeside (www.dst.dk). Forskellige uddannelsesniveauer blandt befolkningen bevirker at typen af forebyggelses- og sundhedsindsatser bør differentieres. Erfaringsmæssigt skal der skrues på forskellige håndtag afhængig af målgruppen, for at motivere til eksempelvis livsstilsændringer. Derfor bør der tages højde for, hvordan den sociale befolkningssammensætning ser ud i planlægningen af eksempelvis en rygestopkampagne. Figur 2 viser andelen af højtuddannede fordelt på kommuner i Danmark. Det fremgår af figuren, at den højeste andel af højtuddannede foreligger omkring de store byer; i hovedstadsområdet, omkring Århus, Aalborg og Odense. Befolkningens sygelighed. Vurderingen af borgernes sygelighed består af en analyse af, hvilke sygdomme befolkningen lider af. Det er især de store folkesygdomme som kræft, hjertesygdomme, KOL og andre luftvejssygdomme, muskel-skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, knogleskørhed og psykiske lidelser, der har interesse i planlægningsmæssig sammenhæng. Disse sygdomme udgør en stor del af sundhedsvæsenets udgifter, blandt andet på grund af deres længerevarende karakter og deres følgesygdomme. Derudover tilfører sygdommene samfundsmæssige tab på grund af reduktion af erhvervsevne hos patienten samt sygefraværsydelser fra det offentlige system. I Danmark er der tradition for en meget fin registerpraksis. Dette er en klar fordel i arbejdet med planlægning af sundhedsydelser. Registrene giver et overblik over en sygdoms eller et fænomens omfang og udvikling over tid. For eksempel indeholder Landspatientregisteret information blandt andet om sygehus, diagnoser og operationer. Cancerregisteret, der har eksisteret siden 1942, omfatter en oversigt over alle nydiagnosticerede cancertilfælde. Øvrige registre, der anvendes ved kortlægningen af danskernes sygelighed, er dødsårsagsregistret og register over psykiatriske indlæggelser og ambulante besøg. Alle registre ligger i Sundhedsstyrelsens regi. De kroniske sygdomme er som oftest meget udgifts- og plejekrævende. Opgørelsen af fo- 18

3 Figur 1. Aldersfremskrivning for mænd over 79 år fra , fordelt på kommuner 19

4 Figur 2. Andel af befolkningen med længerevarende uddannelser fordelt på kommuner rekomsten af de forskellige sygdomme kan bidrage til at prioritere den forebyggende indsats i kommunen. Figur 3 illustrerer, hvordan hjertesygdom fordeler sig over landet (2004). De mørkerøde angivelser viser, hvor det relative antal af indlæggelser med hjertesygdom er højest (eksempelvis i Vestjylland og på Vestsjælland), mens de violette angivelser viser hvor det er lavest (størstedelen af Fyn). Er mønsteret konsistent over tid, kan kommuner og regioner, der har en høj andel borgere med hjertesygdom overveje indsatser heroverfor. Det kan være forebyggende indsatser, oplysning og indsatser i forhold til bedre opsporing. Kortet kan endvidere benyttes til at undersøge mere strukturelle forskelligheder i indlæggelsesmønsteret måske skal årsagen til forskellig indlæggelseshyppighed søges i praksis for indlæggelse af hjertesyge. Nogle sygdomme behandles hovedsageligt udenfor sygehusene. Her er det ikke muligt at opgøre antallet af sygdomstilfælde ved hjælp af Landspatientregisteret, der alene benytter sygehusenes registreringer af indlæggelser. Her kan Lægemiddelstatistikregisteret benyttes som alternativ eller supplement. Lægemiddelstyrelsens register for lægemiddelstatistik opgør salget af lægemidler i Danmark. Salget opgøres på baggrund af indrapporteringer hovedsageligt fra landets apoteker og sygehusapoteker. En opgørelse af receptpligtig medicin for en given sygdom vil som oftest kunne give en indikation af antallet af patienter med denne sygdom. Dog vil opgørelsen ikke sige noget om hvor mange patienter der er udiagnosticerede, og som ikke får udskrevet recepter. Opgørelsen kan heller ikke sige noget om patienter, der ikke køber den ordinerede 20

5 Figur 3. Hospitalsindlæggelser med hjertesygdomme fordelt på kommuner 2004 (før kommunalreformen). medicin eller patienter der køber medicinen, men ikke indtager den. Størstedelen af type 2-diabetikere (type 2- sukkersyge) behandles hos praktiserende læger, og omfanget af denne patientpopulation vil derfor ikke være registreret i Landspatientregisteret. En del af type 2-diabetikerne behandles dog med perorale midler (medicin, der indtages gennem munden), der opgøres i Lægemiddelstatistikregisteret. Nedenfor er illustreret et eksempel på forbruget af perorale midler i befolkningen. Det fremgår af nedenstående Figur 4, at forbruget af perorale midler på Møn ligger i intervallet til personer pr Heroverfor er forbruget på Præstø noget mindre, det ligger i intervallet 1670 til 1899 personer pr Det tyder derfor på, at der er færre type 2 diabetikere på Præstø set i forhold til Møn. En anden måde at opgøre befolkningens forbrug af sundhedsydelser er ved hjælp af Sygesikringsregisteret. Her opgøres afregningen til ydere under sygesikringen. Dette gælder 21

6 Figur 4. Medicinforbrug, perorale midler. blandt andet ydelser udført af fx alment praktiserende læger, tandlæger og speciallæger. Registeret beskriver antallet af kontakter fordelt på specialer. Det kan derfor benyttes til at beskrive hvor hyppigt befolkningen gør brug af sundhedsydelser. Registeret kan dog ikke sige noget specifikt om, hvilke diagnoser patienterne har. Data indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser Registerbaserede data har den fordel, at det i Danmark er en pålidelig kilde til at kortlægge sygdom i befolkningen. Men i forhold til at forebygge sygdomme er livsstilsfaktorer i højere grad interessante. Sundhedsadfærd og sundhedsvaner har stor betydning for senere udvikling af sygdomme (Fx Holstein, Iversen og Kristensen, 1997). Sund livsstil reducerer risikoen for senere i livet at udvikle sygdom, og kan derfor benyttes som indikator for den fremtidige sundhedstilstand i befolkningen. Informationer omkring borgernes ryge-, kost-, alkohol- og motionsvaner, BMI, trivsel og selvoplevede helbred har betydning for tilrettelæggelsen af forebyggende indsatser på eksempelvis offentlige arbejdspladser, i skoler og i daginstitutioner. Data om befolkningens sundhedsadfærd og vaner er af gode grunde ikke registrerede, hvorfor spørgeskemaundersøgelser i stedet benyttes. Spørgeskemaerne har også den fordel at de til dels kan identificere udiagnosticerede sygdomme som ikke er kendt i det officielle sundhedsvæsen. Det selvvurderede helbred er erfaringsvist meget pålideligt i forhold til at vurdere sygelighed og dødelighed (Idler og Benyamini, 1997). Ved brug af spørgeskema indsamles data fra en repræsentativ stikprøve af befolkningen, 22

7 Figur 5. Andel klasses elever, der er overvægtige, fordelt på skoledistrikter. og herefter appliceres data til resten af befolkningen. Ovenfor ses et eksempel på en undersøgelse af overvægt blandt klasses elever på skoledistrikterne i Odense Kommune. Data er indsamlet ved hjælp af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som eleverne selv har udfyldt. I skoledistrikter, der er mørkegrønne, er andelen af overvægtige højere end skoledistrikter, der er lysegrønne. Den andel, der er overvægtige er beregnet som den andel af klasses eleverne der har et aldersstandardiseret BMI (Body Mass Index) på over 25 i forhold til hele populationen. Et andet eksempel på spørgeskemaundersøgelser er SUSY Sundhed og Sygelighed i befolkningen, som udarbejdes løbende af Statens Institut for Folkesundhed (2005). Den seneste undersøgelse, der er gennemført i 2005 belyser blandt andet helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sociale relationer, sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet. Opsamling og konklusion Kortlægning af befolkningens omfang, karakteristika, sundhed og sygelighed er et godt redskab i forbindelse med planlægningen af sundhedsindsatser på eksempelvis kommunalt niveau. I Danmark giver en fin statistikog registertradition mulighed for at analysere parametre, der har betydning for befolkningens sundhed og sygelighed. Derudover anvendes spørgeskemaundersøgelser til kortlægning af sundhedsadfærd og vaner. Hver datakilde benyttes til at belyse forskellige aspekter af befolkningen. 23

8 Registrene kan bidrage til at kortlægge sygdom på landsplan hvordan de forskellige sygdomme fordeler sig geografisk. Derudover kan registre give et billede af, hvordan en given sygdom udvikler sig over tid. Ulempen ved registrene er, at registreringerne kan være afhængige af, om sygdommen behandles i primærsektoren (dvs. hovedsagligt af praktiserende læger) eller i sekundærsektoren (dvs. hovedsagligt på sygehuse) og om der er stillet en diagnose. Hvor registreringen af sygdomme og diagnoser er utilstrækkelig, kan den suppleres af oplysninger om medicinforbrug og sundhedsydelser, der er dækket af sygesikringen. Statistiske data kan sige noget om udviklingen af befolkningen og dermed om det fremtidige behov for sundhedsydelser. En stor ældrebefolkning vil eksempelvis have et stort behov for sundhedsydelser, fordi ældre mennesker er mere syge end yngre. Fremskrivninger af aldersudviklingen og analyser af befolkningens socioøkonomiske status kan give et billede af, hvor stor en kapacitet af sundhedsydelser der er brug for. Det kan være i forhold til antallet af plejehjemspladser, genoptræningsfaciliteter eller hjemmeplejeordninger. Endelig kan man benytte sig af spørgeskemabaseret data i planlægningen af sundhedsydelser. Data indsamlet fra spørgeskemaer kan benyttes til at indhente oplysninger som ellers ikke er registrerede. Derudover giver oplysninger om sundhedsrelateret livsstil et fingerpeg om udviklingen af sygdomme i befolkningen. Mange rygere, fysisk inaktive og personer med dårlige kostvaner i befolkningen vil på sigt have betydning for udvikling af livsstilssygdomme. Spørgeskemabaserede data vil derfor dels kunne benyttes som et redskab i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, dels som en vurdering af sundhedstilstanden som den ser ud på undersøgelsestidspunktet fx fordelt på geografi. I præsentationen af data er det derfor væsentligt at afveje, hvad formålet med analysen er. Hver gruppe af data viser forskellige sider af sundhedsaspektet og hver datakilde har sine begrænsninger. For de forskellige typer data gælder det, at GIS kan illustrere fundene. Illustrationerne bidrager til at give et hurtigt overblik over et givent fænomens geografiske fordeling. I planlægningsmæssig henseende benyttes GIS derfor til at visualisere forskellige indikatorer. Derudover benyttes GIS til sammenligning af indikatorer og prioritering af sundhedsydelser for geografiske enheder. Det kan eksempelvis være indenfor kommuner, skoledistrikter eller regioner. Endelig kan kortene benyttes til at monitorere udviklingen af et givent fænomen over tid. Samlet set vil kombinationen af GIS og sundhedsdata udgøre et godt grundlag for at beslutte hvilke sundhedsydelser der skal iværksættes, hvilket omfang og hvor det er hensigtsmæssigt at placere dem. Referencer Holstein, Iversen og Kristensen Medicinsk Sociologi. Idler og Benyamini, Self-rated health and mortality: A review of twenty-seven community studies. Journal of Health and Social Behaviour 1997; 38: Kjøller og Rasmussen, Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000, Statens Institut for Folkesundhed. Kristensen et al: Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb I arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, Statens Institut for Folkesundhed si-folkesundhed.dk/udgivelser/b%c3%b8ger%20o g%20rapporter/2007/susy_2005_rapport.aspx Om forfatteren: Kamilla Bolt COWI-MUUSMANN 24

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

NOTAT. Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Baggrund for temadrøftelse i Socialudvalget d. 16. august 2016

NOTAT. Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Baggrund for temadrøftelse i Socialudvalget d. 16. august 2016 NOTAT Center for Sundhed og Omsorg Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Sekretariat for sundhed og omsorg Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Frederikke Storm

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

EKSISTERENDE DATAKILDER

EKSISTERENDE DATAKILDER MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 13/7334 Dato: 15. august 2013 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@rsyd.dk Telefon:

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere