Udgivet al Naturhistorisk Forening. for Jylland med Støtte af Undervis. ningsministeriet.

Transkript

1 43. Aargaug 6. Hæfte Udgivet al Naturhistorisk Forening for Jylland med Støtte af Undervis ningsministeriet. Tidsskriftet er Medlems!:' 'ld ior "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk rening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn" REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN. I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN. CLEMENSTRYKKE!RIET (C. RBIMANN) AAR HUS 1937.

2 Oprømning En Del overkomplette Hæfter af tidligere Aargange af Flora og Fauna" sælges for l O, 15 eller 20 Øre pr. Stk. Ogsaa nogle Særtryk sælges for IO- 20 Øre pr. Stk. Særtryk af "Fuglelivet i Brabrand Sø og dens nærmeste Omgivelser" ( 1936 Hft. 4) - hæftet i originalt Omslal! - sælges for 75 Øre pr. Stk. Alt + Porto. Forespørgsler maa ledsages af Svarporto. Henvendelse : Redaktionen, Villa "Fyen", Aarhus Oversættelser til Tysk. - Kor respondance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v. Translatør P. Kaad, Brønde rslev.

3 FLORAoo FAUNA 43. AARGANG UDGIVETAP NATURHISTORISK FORENIN G FOR JYLLAND MED STØTTE AF UNDERVISNINGSMINISTERIET REDAKTION: SIGPRED KNUDSEN, ALBERT JENSEN l l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN) AARHUS

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Bidrag til en Fortegnelse over Sønderjyllands Insektfauna : II. Sønderjyllands Trichoplerer (Vaarfluer). Af Viceskoleinspektør J. Kr. Finda/. III. Sønderjyllands Orlhopterer (Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper [l Tavle]). Af Viceskoleinspektør J. Kr. Finda/. 161 Sønderjyllands Odonaler (Guldsmede). l. Supplement. Af Dr. phil. P. Esbeṅ-Pelersen. 157 Phyl/oloma-Slægten (7 lllustr.)... Af Lærer H. P. S. Sønderup. IO Om Ferskvandstangloppens (Gammarus pulex) Betydning og dens Forekomst Nord for Limfjorden (l Kort). Af Fiskeribiolog, mag. scient. C. l'. Ollerstrøm. 13 Ny dansk Sommerfugl : Chrysophanus dispar rulilus Wernp. (l lllu stration, l Kort). Af Stiftsprovst, Dr. theol. Skal Hoffmeyer. 17 Botaniske Kauserier. XXIII. Vrietorn (l Billede). Af Sparekassebogholder L. P. Laurilsen. 23 do. XXIV. Lidt om nogle sjældne Planter fra Ærø. Af Sparekassebogholder L. P. Laurilsen. 65 Onas musle/a L. (l lllustr.).... Af Urmager Hj. Ussing. 27 Husrødstjerten (Rulicil/a Lilys) paa Koldingegnen (2 lllustr.). Af Tømrer Sig. Schjølz Pedersen. 29 Danske Vegetationsbilleder. 15. Jydelejet ved Hunosøgaard.. Af Direktør Svend nd.ersen, 33 do. 16. Svinkløv. Af Dir. Svend Andersen. 145 Insektfund fra 1936 (9 lllustr.)... Af Lærer H. P. S. Sønderup. 42 Fortegnelse over Bornholms Storsommerfugle. Af Stiftsprovst, Dr. theol. Skal Hof!meyer og Lærer Sigfred Knudsen. 49 Myrerne og Stæren... Af Fru Grosserer A. Glinlholm, 57 En god Boplads for Guldsmede... Af Viceskoleinsp. J. ](r. Findal. 58 Isfuglens Familieliv ( 15 lllustr.).... Af Konservator C. M. Poulsen. 71 Lurenlia lruncala Hufn. und cilrala L. (Lepid. Geom). Weitere Untersuchungen. Med dansk Resume. '(l Farvetavle). Af Direktør J(. Grolh. 97 Otte dage med sommerfugle på Lolland-Falster. Herunder : Ny dansk storsommerfugl, Pelosia oblusa H. S. (lllustr. S. 125). Af Stiftspr., Dr. theol. Skal Hoffmeyer og Lærer Sigfred Knudsen, 113 Ny dansk storsommerfugl : Aslhena anseraria H. S. (I lllustr.) Af Stiftsprovst, Dr. theol. Skal Hoffmeyer; 124 Dyndsmerlingen (Cobiles fossi/is L.) i Sønderjylland. Af Viceskoleinspektør J. Kr. Find,al. 126 Lille Vildmose. Yngleplads fo.r Hjejle og Storspove (6 lllustr.). Af Museumskonsulent, Dr. phil. H. M. Thamdrup. 129 Ornitholog. Notitser fra Svendborgegnen (l lllustr ). Af Tage la Cour. 136 Om Vordingborgegnens Padder (l Kort). Af Seminarieelev Torben Brandt. 140 Svampeekskursion paa Djursland. Af-- Adjunkt, cand. mag. A. E. Skjøl Pelersen. 171

6 Mindre.\feddelelser: Telligonia canlans Fuessly.... Af Dr. phil. P. Esben-Petersen. 9 Strandtudsen... Af Lærer Asger Kristensen. 28 Lidt om et Firben... Af Kommunelærer J. P. Kryger. 61 strandtudsen (Bufo calamila). Af Mag. scient. C. V. Ollerslrøm. 61 'Bærer Strandtudsen sit Navn med Rette? - Et sj ældent (? ) Fund. Af kgl. Kapelmusicus Erik Hass. 86 'Mere om Strandtudsen Af Mag. scient. Povl Hammer. 87 'To for Danmark - nye Fumea Stph. (Micropsychidae). Af Fors!- kandidat C. S. Larsen. 87 Taffelanden, Fu ligula ferina L. (l lllustr. ). Af Sigfred Knudsen. 88 Snerlesværmere n, Sphinx convolvuli. Af Skolebest. H. Demcker. 88 Den.syngende Græshoppe (Telligonia canlans Fuessly) og andre sjældne Insekter paa Fyn. Af Viceskoleinsp. J. Kr. FindaL 128 Ephyra pendularia Cl.... Af Boghandlermedhj. Olaf Bager. 135 Dagsommerfuglen Pararge egel'ia egerides Stdgr. paa Læsø. Af Viceskoleinsp. J. Kr. FindaL 142 Botaniske Notitser fra Bramsnæsegnen (l lllustr. ). Af Henning Sørensen. 144 H eliothis pelligera i Jylland. Af Stiftspr., D r. theol. Skal Hoffmeyer. 144 Turteldue Af Lærer Leo Novrup. 144 Guldsmede paa Fyn Af Dr. phil. P. Esben-Petersen. 170 Yngler sjaḡgeren i Danmark? Af Konservator Chr. M. Poulsen. 170 Gave fra Tuborgfondet... Viceskoleinsp. J. J(r. FiadaL 173 Blaa Ordensbaand (Calocala fraxini L. ) paa Læsø. Af Viceskoleinspektør J. Kr. Findal. 173 Smerlingen (Cobilis barbalala Arledi) i Vester Nebel Aa. Af Lærer Leo Novrup. 174 Om Strandtudsen (l lllustr.)... Af Lærer Leo Novrup. 174 Strandtudsen. I og II. Af Student C. Overgaard og Bogholder C. Jensen. 176 Viberede med 5 Æg Af Lærer Leo Novrup. 176 Pararge egeria v. egerides Stdgr. Af Stud. mag. Erik Jørgensen. 176 Side Foreningsmeddelelser. Naturhistorisk Forening for Jylland. Nye Medlemmer 32, 63 Generalforsamling og Ekskursioner i l g Naturhisto risk Forening for Sjælland. Generalforsamling og Ekskursioner i Ekskursionsberetning (l 936) Tornirisk... Af Kommunelærer E. Nielsen 94 Naturhistorisk Forening for Lolland-F alster. Generalforsamling, Fugleudstilling og Ekskursioner 95 N a t u r h i s t o r i s k F o r e n i n g f o r F y e n

7 145 Danske V egetationsbilleder.. Af S v e n d A n d e r s e n. 16. Svinkløv. Jammerbugten - en Bue af øde og stormpisket Strand paa Jyllands Nordvestkyst, langs hvilken et Ørkenland strækker sig! Eller maaske snarere har strakt sig, thi dette Klitland er ved at blive et andet end før. Dets Klitplantager, der begyndte som Oaser, breder sig ud og er snart en væsentlig Bestanddel af Landet selv. Man undres ved at erfare, at hele denne Kyst for blot to, tre Aarhundreder siden var en fygende, urolig Ørken af levende Klitter, hvor Flyvesandet herskede og hærgede, og i hvilken Huse og Gaarde, ja, undertiden halve Sogne blev lagt øde under vældige Lag af Fygesand. Menneskene tog Kampen op derimod, Staten traadte til. I Aartier søgte man forgæves at underbinde den fra Havet indtrængende Fjende, i Halvsekler sa man Resultaterne vokse, i Aarhundreder lykkedes det. Saa ligger nu dette af vindtrykt Bjergfyr- Purr, af egentlig Naaleskovsplantage eller blot af Graaris og Klitgræsser bundne Bakkeland med dets stivnede Former hen som et Udtryk for Striden mellem Sand og Mand, snart som et Billede fra en barsk og fjern Fortid, snart med Drag af den ny Tid gennem de blomstrende Plantninger selv. De forskellige Træk kan igen samles til eet i et vældigt Billede, der viser alle Landskabets skiftende Faser, og i hvilket man aner Aarhundreders Kamp om og Arbejde paa at præge og tone dette Land langs Vesterhavets barske Kyst. I kraftige Penselstrøg kan Toner og Træk, Former og Farver da samles i et Landskabsbillede af Fortids Dysterhed og Nutids strenge Ynde Et saadant Billede finder vi i Svinkløv. Et Tusind Tønder Land Plantage eller mere dækker nu Kridtbjerget Svinkløv og dets Affald imod Øst henimod Slettestrand, hvis alluviale Flade svarer til SlettenavneL Men Svinkløv er blot det brede Forbjerg mod Havet af den større Fjerritslev Bakkeø, der S. for Plantagen fortsætter i kraftigt formede, ofte lyngklædte Bakkedrag, som landskabeligt set danner en storsiaaet Pendant til Plantagelandet Svinkløv. Navnlig er dette lyngklædte Bakkeland fremtrædende, naar man østfra nærmer sig Janum og Lerup. Det Syn, der da møder en, vilde have faaet Rytme og Rim frem i spontan Begejstring hos vore nationale Digtere, om de havde set det Oldtidslandskab, der her strækker sig den halve Hori-

8 146 sont rundt. Hvor svøber Hedelyngen Vadmelskaaben mel' tæt om Land, højt over Klit og Hav, end her, hvor Himmelranden vid og aaben tunges af Oldtidsgrav ved Oldtidsgrav? Om jeg f. Eks. til min Beskrivelse maa benytte en H. C. Andersens Stil. Paa den Tid, da Broncealderfolket eller den sene Stenalders Folk byggede dette Landskabs talrige Høje over deres Døde, skyllede maaske endnu det saakaldte Stenalderhav ind over i:le alluviale Flader, som baade mod Øst og Vest flankerer Bakkeøen. Brinkerne mod dette Hav staar stejle og stærke i dette Landskab, nu for en stor Del klædt af Skov eller Kratvækst; fra selve Svinkløv kan man saaledes let følge den gamle Strandbrink i en bred Bue S. om Slettestrand over Underlien til Tranum-Pynten imod Øst. Vest for Svinkløv bøjer Bakkeøens Kant af imod S., næsten vinkelret bort fra den nuværende Kyst, og staar med mere uregelmæssige, sandføgne Skrænter. Her gik formentligt et bredt Sund ind til den nuværende Løgstør Bredning, med Klim Bjerg som en ret nærliggende, Bolbjerg som en fjernere liggende Ø. Store Klitomraader, Strandfælleder med mager Græsvækst og side Lavninger veksler nu paa disse Alluvialomraader, hvor ogsaa Agerbruget pipper frem, og hvor Klitplantningen har taget sin Del ; saaledes ligger Egnens største Skovstrækning, de over 1500 ha store Torup-Vust Plantager, for en Del paa hævet Alluvialbund. A. Skoven. Svinkløv Statsplantage, der hører under Klitvæsenet, dækker nu med sine 870 ha Skov ikke alene hele den høje, yderste Del af Bakkeøen, men ogsaa hele den lavere liggende Del henimod Slettestrand, gennem hvilken den lille Slette Aa søger sig Vej til Havet. Plateauet bestaar af Skrivekridt, overlejret af et ofte tyndt Istidslag eller, hvad der hyppigt vil være mest fremtrædende, af et endnu yngre Lag Flyvesand. Om end ret store Dele af Skoven gør et sandet og tørt Indtryk, synes andre Dele at lide af Vand, der samler sig i Lavninger i Kridtbunden, hvor Afløbsforholdene er utilstrækkelige. Kun i tørre Somre (som f. Eks. i 1934) tørrer Vandet helt bort i saadanne Lavninger. Plantagen bestaar for den overvejende Dels Vedkommende af Naaletræer, især Skovfyr, Bjergfyr, Rødgran og Hvidgran. Enkelte andre Naaletræer som Sitkagran er taget i Kultur, og af Løvtræer Graael (Alnus incana). Af Buskvækster findes en Del Pil, bl. a. Salix cinerea og S. aurita, der sammen med Ene (Juniperus communis) og Bævreasp (Populus trenwla) danner isprængte Grupper

9 147 af den oprindelige Vegetation. Som mindre Træ optræder heri ogsaa Eg (Quercus robur) og selvsaaede, yngre Individer af Selje-RVJn (Sorbus suecica). Af Roser træffes lidt Hyben-Rose og Filtet Rose (Rosa mollis og lomenlosa). Vedvindel (Lonicera periclymenum) danner spredte Bevoksninger i Skovbunden, og Aere Steder paa fugtigere Bund træffes frugtbærende Buske af Solbær (Ribes nignun), antagelig fuglespredt. Tornblad (Ule::r europaea) danner Hegn mod Heden mod SV. og kan træffes enkeltvis andetsteds ; Gyvel (Sarollzamnus) er sparsom i Egnen.. Bunden er ret rig paa Mosser (Hylocomiwn, Polylrichum, lidt Sphagnum o. tl.l, især paa de mod N. vendende Skrænter, hvor Luftfugtighed og Nedbør kan antages at gøre sig særligt gældende. Ogsaa af Laver er der stedvis en rigelig Vegetation, saaledes i den nedenfor nævnte Dalsænkning "Faldet", hvor f. Eks. Skæglav (Usnea barbala) og Aere jordlaver som f. Eks. Ramalina træffes. Men i det store og hele maa jeg holde mig til de højere Planter, af hvilke der i dette store Skovomraade med temmelig forskelligartet Bund træffes en Del af Interesse. Klitvegetationen minder os om sin tidligere større Udbredelse i Terrænet gennem Arter som Hjelme (Psamma arenaria), Sand-Star ( Carex arenaria), Sandskæg (Corynephoms canescens), Bjerg-Rørhvene (Calamagroslis epigeibs), Skærm-Høgeurt (Hieracium wnbellalwn), Klitformen af Rød Svingel (Fesluca rubra arenaria), alle udbredte og ret hyppige i Skoven ; mere sparsomt træffes Klit-Siv, Sort Siv og Børste-Siv (JunCLls baltiws, alricapillus, squarrosus) samt Klit-Rose (Rosa pimpinellifolia). Graaris og krybende Pil (Salix arenaria og repens) er overalt hyppige. Af de smaa egen t lige H edebuske er Blaabær ( Vaccinium myrlillus) udbredt, men ret svagt udviklet og med ringe Bærsætning; Tyttebær (V. vilis idaea) kan stedvis være fremtrædende paa mindre Omraader, undertiden paa Kridtbund ; Hedelyng ( Callun a) er svagt og Revling (Empelmm) stærkere udviklet som Bundvækst i tørre Dele af Fyrreskoven. Paa fugtige Steder kan hertil komme Pors (Myrica), Klokkelyng (Erica) og Tranebær (Oxycoccus quadripelalus). Af mindre almindelige Hedeplanter forekommer Kambregne (Blechnwn spicanl) i smuk Vækst flere Steder, Liden Snerre (Galium pwnilum) optræder i en sentblomstrende Form (Slutn. juli), Klokke- Ensian ( Genliana pneumonanthe) findes faatalligt nær "Faldet" sammen med Skov-Troldurt (Pedicularis silvalica). Slægten Ulvefod repræsenteres af Arterne Lycopodiwn clavallun og L. annolimzm, den sidste er dog sparsom.

10 i48 Som fremtrædende Planter i Skoven kan endnu fremhæves Engelsød (Polypodiwn vulgare), Katteskæg (Nardus), Bølget Bunke (Deschampsia flexnosa), Hunde-Hvene (Agroslis cwiina), Skovstjerne ( Trientalis), Haaret Frytle (Luzula pilosa),i flere Kløver-Arter ( Trifolium arvense, mediwn, pralense, repens) samt den i Jyllands magre Egne uundgaaelige Strand-Vejbred (Planlago maritima). Tillige spiller Bregnevegetatjonen en vis Rolle. Foruden de allerede nævnte findes af Slægten Mangeløv Dryopleris dilalala, filix mas, pilegopleris og pulchella. Sparsomt fo rekommer endvidere den sjældne Bægerbregne ( Cystopleris fragilis). Kun faa Steder i Skoven gør Kridtbunden sig direkte bemærket i selve Overfladen, og Skovens Orchideer hører med en enkelt Undtagelse nær til de af jordbundens Kalkindhold uafhængige. Hjertebladet Fliglæbe U-istera c01 data) hører til de sidstnævnte og findes rigeligt i en Del af Plantagen ; Bakke-Gøgelilje (Platan/hera bifolia) og Plettet Gøgeurt (Orchis niacula/us) er ejheller bundet til Kridtet, hvorimod Skov Hullæbe (Helleborine latifolia) kun er truffet paa Kridtbund. Findestedet fo r denne sidste, et Par som Følge af Vejanlæg afgravede Pletter, bar en saa ejendommelig Vegetation, at dens vigtigste Arter bør anføres : Calamagrostis epigeios, dominerende. Trientafis europaea og Vacciniwn vilis idaea, subdominerende. Pirola minor (Liden Sommerkonval), rigelig. sewncla (Ensidig do. ), spredt. Galhun pumilum, sentblomstrende, alm. Carlina vulgaris (Bakketidsel), spredt. Platanihera bifolia, spredt. Helleborine latifolia, ca. 20 spredte. meget smukt blomstrende Planter med især nedtil smukt rødbrune Kroner, maaske var. purpurea Celak. Listera c01 clata, faatallig (hyppigere i Skoven paa sandet Bund). Cardamine hirsuta (Roset-Springklap), faatallig ved Randen. Genliana amarella L., var. pyramidalis Willd., i spredte, indtil 0,35 m høje Individer, der l fandtes i beg. Blomstring. Denne omtrent fodhøje, stærkt grenede og robuste Form af Smalbægeret Ensian, der mig bekendt ikke tidligere har været angivet som kendt fra den skandinaviske Flora, ligner saa lidet den almindelige Form (v. axillaris), der forekommer hist og her paa Nordjyllands Kridtbakker, at man tror at staa over

11 149 for en helt anden Art (den siges i Habitus at erindre om G. germanica Willd., der dog har længere Krone og stilket Kapsel). Den bør eftersøges andetsteds i Nordjyllands Kridtomraade, især paa Skrænter med Krat og nogenlunde fugtig Bund. Fjorgamle, fodhøje Frugtstande med talrige Kapsler fra Nørre Flødals Bakker ved Aalborg har jeg allerede for Aar tilbage ment at kunne henfø re til denne Form, men jeg har ikke senere haft Lejlighed til at eftersøge Planten i Blomstringstiden paa denne Lokalitet. Til den lille Gruppe af "Fyrreskovplan ter", af hvilken flere er nævnt i det foregaaende som de to Pirola-Arter, Uslera cordala og Lycopodium anno'linum, skal henføres to, hvis Tilstedeværelse i Skoven jeg er blevet bekendt med gennem Oplysninger fra Hr. Plantør W e s t ru p. Den ene, Unnaea borealis, fandt jeg frem til en lille Bevoksning af; den anden er Benblomstret Vintergrøn (Chimaphila tzniflora), der skal forekomme sparsomt. Fra Haver har den store Balsamine-Art, linpatiens glanduligera, forvildet sig til Skovens Omraade, hvor den som andre Steder i Landet, mest paa Sandjord, kan selvsaa sig og holde sig forvildet i en Aarrække. Lad mig endelig i en alfabetisk ordnet Liste dynge de mere almindelige Arter fra Skovens Omraade sammen for at give Plantagens Floraliste en mere fyldig Form: A.groslis vulgaris Angelica silvestris Aniennoria dioeca Brunella vulgaris Campamzia rolunclifolia Carex caryophyllea Goorlenoughii Juneella pilulifera Ceraslium caespiloswn Cirsiwn paluslre Epilobium montanwn Erigeran acer Euphrasia gracilis Feslttcct ovina Fragaria vesca Galium verum Holcus lanalus mollis Hypochoeris radicala Jasiane monlana J uncus conglomeral u s Linaria vulgaris Lotus corniculatus Luzula multiflora Majanlhenwm bij'olium lvioehringia trinervia Polentilla erecla Rhinantlws er is! a-galli Rmnex acetosa acelosella Senecia silvaficus Soli cl a go virga-aurea Thymus serpythun Yeronica chamædrys officinafis Yicia anguslifolia Yiola canina pall1stris

12 ISO B. "F a l d e t". Denne i Kridtplateauet nedskaarne, temmelig korte Erosionskløft, der i nogen Grad kan sammenlignes med den 5-6 km østligere beliggende "Fosdal", har en fra Skovens øvrige Del afvigende og med "Fosdalen" beslægtet Vegetation. I "Faldet" træffes bl. a. lidt Hassel (Corylus), Birk (Belula pubescens), Hindbær- og Blaabær Kiynger (Rubus idaws og caesius), Mose-Bølle ( Vaccinium uliqinoswn); endvidere findes lidt Eg, Ask og Bøg (de to sidste dog plantet), l smukt Træ af Selje-Pil (Salix caprea), lidt Æretræ (Acer pseudoplalanus, plantet?), spredte Elm (Ulmus glabra), flere Træer af Graael (Alnus incana), nogle Buske af Solbær (Ribes niqrwn) og en stor, utvivlsomt selvsaaet, Busk af Liguster (Uguslmm vulgare). Hertil kommer Krat af Pilebuske, Bævreasp, Vedvindel, Roser, Ene m. v. Af "Faldet" s U rteflora kan nævnes nogle Arter, der ikke af mig er set i "Fosdalen", saaledes Astragel (Astragalus glycyphyllus), Dag-Pragtstjerne (Melandryum dioecum), Stor Knopurt (Cenlaurea scabiosa), Bjerg-Perikum (Hyperiwm monlamun), Dunet Vejbred (Plantago media), Skov-Viol (Viola silveslris), Hønsebær (Cormzs suecica) og Skarp Mangeløv (Dryopteris spinulosa). I Plantagen omkring "Faldet" findes endnu enkelte foran omtalte Arter, som synes at savnes i "Fosdalen.. s Flora. Men til Gengæld er en Række U r ter, der i disse paa Løvkratvegetation fattige Egne har særlig Interesse, fælles for de to Dalkløfter. Af saadanne Fællesarter kan nævnes: Kransbørste (Clinopodiwn vulgare), Tveskæggel Ærenpris (Veronica chamædry:>), Skovkørvel (Anlhriscus silvestris), Randfrø (Torilis anlhrisws), Hulkravet Kodriver (Primula veris), Brunrod (Scroplwlaria norlosa), jordbær (Fragaria vesca), Bittersød Natskygge (Solanum d ulcamara), Eng-Nellikerod ( Geum rivale ), Skov-Angelik (Angelica silvestris), Skavgræs (Equisetwn hiemale), Blodrød Storkenæb (Geranium sanguinewn), Agermaane (Agrimonia eupaloria) samt en enkelt lille Gruppe af Bakke-Star (Carex montana). Endvidere er fælles de fra Plantagen nævnte Bregner (bl. a. Blechnwn og Cyslopteris) og Fjerbregne (Athyriwn). Derimod synes Ørnebregne (Pleridiwn), der findes i "Fosdalen", og som er fremtrædende i saa mange jydske Skove, at mangle i Svinkløv-Omraadet. "Fosdalen"s Flora er trods alt adskilligt rigere end "Falc det"s, idet i førstnævnte Dal Egekrattet er betydelig mere udviklet, Dalen betydeligt længere og Fugtigheden rigeligere. Af mere markante Planter derfra, som savnes i,, Faldet", skal

13 151 anføres Vedbend (Hedera helix), Vild Merian (Origanum vulgare), Smuk Perikum (llypericum pulchrwn), Skov-Fladbælg (J.athyrus silvesler), Kæmpe-Svingel (Festuca giganlea), Skov-Galtetand (Stac/1ys silvalicvs) samt Skov-Surkløver (Oxalis acetosella). C. Skrænterne imod Havet. Til en Højde af m hæver nu de stejle, ydre Skrænter sig op over det lavere, skraanende, alluviale "Forland", der i en Bredde af l m skiller Skræntens Fod fra den vegetationsløse Forstrand. Med Undtagelse af en Del af "Klovene" - de ejendommelige Kridtformationer imod Vest, der har givet Svinkløv Navn - er Skrænten overalt bevokset; Havtornen (Hippophaes) dominerer i store Krat af Mandshøjde eller derover, afløst af Grupper af Ene (Juniperus) og en Del Pilekrat (Salix aurila alm., S. arenat ia ligesaa, S. cinerea spredt), blandet med lidt Hyld (Sambucus nigra) og Roser (Rosa mollis spredt, R. pimpinellifolia alm.). Indfiltret i disse Krat findes flere Steder Rubus caesi11s og Solwwm rlulcamara. Revling og Hedelyng danner spredte Bevoksninger, men som Helhed præges Bunden mellem Kratpartierne af "Græsser" med stærk Mosvækst i Bunden. Ogsaa Bregnevegetationen er ret stærkt udviklet : Polypodium, 5 Dryopleris-Arter (filix mas, rlilatala, spinulosa, phegopleris, pulchella) samt Athyrium. Hertil slutter sig Ager-Padderokke (Equiselum arvense). De græsagtige Planter er fo r Størstedelen de samme som i Plantagen, saaledes bl. a. Alm. Hvene, Bjerg-Rørhvene, Bølget Bunke, Rød Svingel, Faare-Svingel, Hestegræs, Gulaks, Haaret Frytle, men enkelte nye kommer dog til som Fioringræs (Agrostis alba), Tandbælg (Sieglingia), Tidlig Havre (.4ira præcox), Mose-Bunke (Deschampsia caespilosa) og K vi k (Agropyrwn repens). Slægten Star er næsten slet ikke repræsenteret; nogle faa Eksemplarer af Carex montana er dog bemærket. Den øvrige Urteflora er temmelig artsrig og veksler med Bundens Fugtighedsgrad. Ekspositionen imod N. bevirker, at Udtørringen ikke er stor ; hertil kommer, at det nedsivende Vand næppe trænger særlig dybt ned, men følger Kridtets Overflade under Dæklaget og indvirker gennem sin Opløsning af Kridt paa Vegetationen. Som Helhed kan denne derfor karakteriseres som noget kalkpræget, om end dog kun faa af Arterne i omstaaende Liste er strengt bundet til Kalkeller Kridtbund. Følgende ca. 50 Planter er opnoteret paa Skrænten bag Svinkløv Badehotel og indtil l km V. derfor:

14 152 Achillea millefolium Agrimonia eupaloria Bellis perennis Brunella uulgaris Camparnzia rotumlifolia Chamænerium anguslifolhun Cirsium lanceolalum palllslre Clinopoclium uulgare Epilobium monlamzm Euphrasia sp. ( sirieta?) Fragaria uesca Galhun pwnilwn uenzm Geum riuale Geranium sanguinewn Hieracium pilosella umbellalwn Hypericwn maculatum Hypochoeris radicata Lathyrzzs monianus pratensis Leoniadon aulumnalis Linaria uulgaris Linum catharlicum Lotus corniculalus Myasolis paluslrisl Plantago lanceolaa media Polygala uulgare Potentilla anserina erecla Primula ueris Ranunculus acer Rumex acetosa Senecia jacobæa Solidago uirga-aurea Spiræa ulmaria Thalictnzm minus Torflis anlhriscus Trientafis europæa Trifoliwn medium pralense repens Urlica dioeca Yeronica chamædrys serpyllifolia Yiola canina Riuiniarw Det kan her nævnes, at "Klovene" ikke synes at bære nogen særpræget Vegetation. Paa den mod Grønnestrand vendende Skrænt, der bl. a. er præget af Havtorn og Bjerg Rørhvene, ses den for disse Egne sjældne Glat Rottehale (Phleum Boehmeri). D. F o r l a n d e t s K l i t h e d e. Denne Hede kan formentlig karakteriseres som en forlængst tilvokset Klit, hvis særlige Form er betinget af, at den er dannet som en vældig Drive af Sand, aflejret op imod Foden af den høje Kridtskrænt. Klitheden skraaner derfor gennemgaaende fra Skræntfoden ned mod den yderste Klitrække ; Grænsen mellem ældre og nyere Klit kan omtrent lægges langs det Vejspor, der fra Badehotellet fører vestpaa til "Klovene". Vegatianen her er relativt artsfattig, Bunden sandet og utvivlsomt uden Kalkindhold. Revling dominerer som Regel over Hedelyng, men tilsammen danner de to Smaabuske Hovedparten af Bunddækket, af og til afløst af lave Buske af Ene, Graaris og Klit-Rose. Havtorn kan træffes indblandet i lave Eksemplarer tilligemed lidt Blaabær (Yaccinium myrtillus) og nogle faa Smaabuske af Stikkelsbær (Ribes grossularia).

15 153 De dominerende Græsser er her Fesluca rubra arenar ia og Sandskæg (Coryneplwms); hertil slutter sig Sand-Star (Carex ar enaria). Af andre Urter spiller følgende Hovedrollen med de fire første som stærkt fremtrædende Konstituenter : Hieracium pilosella Anihyllis uulneraria u. Thymus se11jylhzm marilima Geranium sanguinewn Galhun uemm Thaliclrzzm minus Tri{oli11m aruense Armeria v11lgaris Veronica officinalis Viola canina E. Yd re Klitter. I de ydre, levende Klitter bliver Hjelme (Psamma arenaria) den altdominerende Karakterplante. Marehalm (Elynws arenarius) er sparsom i Egnen ; forud n ved Badehotellet har jeg kun iagttaget den paa Toppen af Bolbjerg. Sand-Kvik (Agropyrwn junceum) danner ofte Klittens Forpost mod Forstranden sammen med Tæpper af Strandarve (Honckenya peploicles). En Række særlige Klitformer bliver her fremtrædende : Skavgræs (Equiselum hiemale u. Jltloorei), der er hyppig ; de allerede omtalte Fesluca rubra arenaria og Anthyllis uulneraria u. marilima; Skærm-Høgeurt (Hieraciwn umbellatum u. dunense), Lugtløs Kamille (Malricaria inodora u. salina), Gul Snerre (Galium uemm u. litorale) og nogle faa Stedmoderblomster (Viola Lricolor u. marilima). Næsten overalt trælfer man den lille Sand-Rottehale (Phleum arenarium), og Sand-Star (Carex arenaria) er her hyppig som i den øvre Klit. En Del Kurvblomster er som sædvanlig indfanget i Klitten gennem Frøenes Vindtransport. Særlig hyppigt ses her Eng-Brandbæger (Senecio jacobæa), men desuden forekommer ikke sjældent lirigeron acer Leoniaelon arzlum nedis Hypoclweris radicata Tussilago fmfams Sonc/ws arvensis Cirsium lanceolalwn Taraxacwn officinale Strandtidsel (Eryngiwn marilinwm) er endnu en Pryd for disse Klitter og optræder temmelig talrigt ; Strandærten (Lathyms marilinws) er endnu hyppigere. Et mere beskedent Islæt dannes af Harekløver ( Tri.foliwn aruense), Gul Stenurt (Seclum acre) og Gaase-Potentil (Polenlilla anserina); i dette brogede Tæppe optræder ejendommeligt nok ogsaa flere Steder jordbær (Fragaria uesca). Helt imod V. udfor "Klovene" trænger et sluttet knæhøjt Krat af næsten oprette, buskagtige Bittersød Natskygge (Solanwn dulcamara) helt ud i Klitten.

16 154 To Sjældenheder mødes i ringe Tal i den ydre Klit vest fo r Badehotellet. En kom fra Syd og en fra Nord, men begge er dog nærmest vestlige i deres Udbredelse. Den nordlige Art er Skotsk Lostilk (Haloscias scoticum), som jeg har truffe t en lille Gruppe af med blot nogle faa blomstrende Stængler, og den sydlige er Strand-Snerle (der snarere burde hedde Klit-Snerle) (Convolvlllus solrlanella), der tidligere er fundet paa to eller tre sydligere Voksesteder i V.-jylland. Den danner her en Bevoksning paa nogle m2 og var i smuk, begyndende Blomstring, da jeg traf den i Begyndelsen af Aug F. S t r a n d v o l d e. Forstranden paa denne fo r et voldsomt Hav udsatte Kyst er uden nogen højere Vegetation, men paa den øvre Havstok og de paa en længere Strækning udformede brede og høje Strandvolde foran Klitrækken kan enkelte Planter optræde uden at danne noget sammehhængende Vegetationsdække. Lidt Melde (.4triplex hastala, litoralis) flndes af og til ; ganske faatalligt trælfes den sjældne Hestetunge (Merlensia maruima) med dens flade Rosetter af lyst blaagraa Blade og udstrakte Stængler med mørkt blaa Blomster. En anden nordlig, men mere uanselig Art er Polygonzzm Raji, en Slags grov Vej-Pileurt med temmelig store, af Blostret fremtrædende Frugter. Den findes i Strandvoldene nær Slette Aas Munding og længere østpaa mellem Slettestrand og Tranum Strandhuse. Hyppigere er Firhannet Hønsetarm (Cerastium letranrlnzm), som de to foregaaende en atlantisk Kystplante ; den blomstrer tidligt, og allerede midsommers er den helt henvisnet og dens tørre Rester ført andetsteds hen af Vinden. I Lavning bag Strandvolden nærmere Slettestrand er truffet den af K. Wiinstedt beskrevne ny Øjentrøst-Art, Euphrasia dunens is; den fandtes første Gang i 1931 paa Bolbjerg paa en Ekskursion, i hvilken vi begge deltog, og blev da bestemt til E. Rosikaviana (se "F. & F." 1932, p. 3). Sammesteds trælfes den lille Dværg-Ulvefod (Selaginella selaginoirles). Sidstnævnte forekommer ogsaa i de fugtige Lavninger ved Grønnestrand, vest fo r "Klovene", og ogsaa her er der en sand Øjenslyst af Euphrasia, bl. a. slricla og gracilis med Mellemformer, og af andre Planter Spyd-Pil (Salix hastata) og Bredbægret Ensian (Genliana campestris var. germanica) Lad os, før vi forlader Svinkløv-Partiets Kystlinie, kaste et Blik paa de berømte "Klove", disse Kridtvulste med mellemliggende Furer, slidt af Smeltevand og anden Nedbør. Erosionen fra Havet er fo rlængst ophørt, Klitten bundet og bevokset ; ingen Sandflugt flnder mere Sted. Landskabets

17 155 Udformning er i Hovedtrækkene endt, og dog skrider Udviklingen videre, om end i mere umærkelig Form. Thi "Klovene" gror til og vil om et Aarhundrede næppe være ri! at genfinde undtagen i en vegetationsklædt Kridtskrænts uregelmæssige Former. Allerede nu fremtræder de langtfra i den fra Billeder i vor Ungdoms Bøger fortrolige Skikkelse. 5-6 af de kendte Vulste har endnu mere eller mindre vegetationsløse Partier, men næppe i mere end omkring 1/3 af Skræntens Højde. Saavel nedefra som fra oven gror Skrænten til ; det fo rvitrede Kridt tiltrækker Vegetation, og de allerede nu temmelig uanselige Kridtflader vil blive udvisket, og vort Land er da et af Naturens egne Monumenter fo r vort Lands Tilblivelseshistorie fattigere. Langs Vestsidens høje Skrænter søger vi nu ind i Landet og faar her et overordentligt stærkt Indtryk af Sandfygningen fra Vest ind imod Bakkeøens Kridtfod og op over dens Skrænter i vældige, forlængst vegetationsbundne Driver. Ad et Hedespor føres vi gennem en Dalsænkning op mod Heden ved Plantagens SV.-Hjørne, og naaet op paa Bakkeøens Top, i Niveau med Plantagen, staar vi i et Landskab af en helt ny Type : det i Lyng klædte og stivnede Klitlandskab, den ærværdige Oldtidshede, fredet som Landskabstype fo r det Omraades Vedkommende, der bærer Navnet Gamle H v arre. Tykt og tæt har Calluna bredt sig over disse uregelmæssige Høje og Dale af Sand, lejret højt over Kridtet paa Bakkeøens Top. Denne Lyngvækst fo rlener nu dette Landskab med et Præg af Oprindelighed, en egen højtidsfuld Ro, som kun faa andre Steder i Landet. Dette er Peninsula cimbrica verct, den cimbriske Hede, det Landskab, den første Bebyggelse mødte, da det Folk, hvis Gravhøje ses paa Hingelsbjergenes Top i Horisonten mod Syd, tog Landet ind. Saaledes omtrent er det Indtryk, man faar ved at se paa Gamle Hvarres brune, stille Lyngland - og maaske er saa alligevel denne Hedetype et langt senere Produkt af Landskabsdannelsen, formet og fæstnet efter at den store Sandvandring fra Havet hørte op for blot et Aarhundrede eller to siden! Saa uendelig hastigt skifter Tiden sine ydre Former, og saa uendelig hastigt forgaar og forandres disse Former, naar Forgængelighedens Tid er inde. Maaske en Dag ogsaa Gamle Hvarre beplantes, naar et Stykke nytteløst Land skal indad vindes til Kredit for Skovbrugets Statistik. Ti Aar senere finder man da et Purr af Bjergfyr, hvor man kan lede i Dage efter Erindringens forsvundne Skove uden nogensinde at finde dem. Gamle H var re. F. M. Fredløst Minde. Holte, Oktober 1937.

18 156 Havnegenøjn (Petromyzon mannus L.) Havnegenøj n (Petromyzon n.wrirws L) er en Fisk, man ikke hører meget til hos os, og det maa sikkert skyldes, at den er ret sjælden, thi dens Udseende er saa iøjnefaldende, at den nok skal gøre sig bemærket, om den fanges. I "Danmarks Fauna. Fisk III" (1917) skrev jeg om den, at den i vore Farvande er talrig i Vesterhavet, men aftager indefter mod Østersøen ; jeg har en Følelse af, at dette "talrig" er ikke saa lidt overdrevet. Havnegenøjnen gaar jo op i Vandløb for at lege, og i de vestjydske Aaløb er den sandelig ikke nogen almindelig Fisk ; men det kunde naturligvis tænkes, at Vesterhavets Havnegenøjn hovedsagelig søgte mod sydligere Vandløb. Dog synes den ikke synderlig hyppigere i Treenen, Ejdern eller Elben (G. D u n e k e r: Die Fische der Nordmark) eller ved Englands Østkyst, hvor den (J. Travis jenkins: The Fishes of the British!sies. 1925) er sjælden Nord for Themsen. Rimeligvis har den tidligere været almindeligere, thi H e n r i k K r ø y e r (Dan marks Fiske ) saa den ved N ymindegab stige op af Havet gennem hele Maj Maaned. A. C. J o h a n s e n (Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 1913) betegner den som "ikke sjelden" i Fjorden, saavel i Brakvandsperioden O som i Saltvandsperioden H. Blegvad (Om Fiskene i Ringkøbing Fjord I Ringkøbing Fjords Naturh istorie i Brakvandsperioden ) skriver, at de for Fjordens tidligere Brakvandsperiode af A. C. Johansen opførte Arter er genfundet i den nye. Men jeg skulde tro, at Havnegenøjnen er aftaget betydeligt i Hyppighed med Aarene ; det er sandsynligt, at Aaoprensningerne ødelægger mange af Larverne, hvis disse, hvad man ikke med Sikkerhed ved, lever i Bunden ligesom Larverne af Flodnegenøjnen (Pelromyzon fluuiatilis L). Først i juli Maaned i Aar saa Elektricitetsværksbestyrer Prebensen, Clasonsborg, tre Havnegenøjn, der sad sammen paa Sten i Karstoft Aa (Tilløb til Skjern Aa) ved Clasonsborg. Det lykkedes ham at tage dem alle tre, idet han snørede dem med Staaltraadsløkke. Prebensen sendte dem til Konservator C h r. A a b o e S ø r e n s e n i Silkeborg, og fik selv den ene tilbage i udstoppet Stand. Dette Eksemplar har jeg haft til Undersøgelse ; det maaler (altsaa udstoppet) 64 cm. Det mærkeligste er næsten, at der af denne ret sjældne Fisk fa ndtes tre Individer sammen saa forholdsvis langt oppe i Aaen; Clasansborg ligger over 40 km ad Aaen fra Udmundingen i Ringkøbing Fjord. Antagelig har Fiskene været paa Leg, eller denne har været nær forestaaende. Det er ikke lykkedes at faa deres Køn oplyst. c. y Ollerslrøm.

19 157 Sønderjyllands Odonater (Guldstnede). lsce SuppletnenC. Af P. Esben-Pe tersen. Siden jeg i "Flora og Fauna", pag , 1936, publicerede Listen over Sønderjyllands Odonater (Guldsmede), er Indsamlingen i Landsdelen bleven fortsat, og flere nye Fund er kommet til, ligesom en lang Række af nye Lokaliteter er noterede. Hovedlisten indeholdt 32 Arter. Dette var et pænt Tal under Hensyn til, at kun saa faa havde samlet paa disse Insekter, og at Indsamlingen kun havde fundet Sted i et ret kort Tidsrum. Tillægslisten her forøger dette Tal med 3 Arter, nemlig Erylhromma najas, Corrlulegasler annutalus og Gomplws vulgalissinws. Der er intet overraskende i, at disse 3 Arter er kommet til, det var ventet ; men det er givet, at Sønderjylland huser endnu flere Arter, og her skal lige nævnes saadanne, som m a a findes der: Sympycma fusca, Lesles virens, Ophiogomplws serpenlinus, Somalochlora arclica, Somatochlora flavomaculala, Ubellula {lllva, Orthelmm coerulescens og Leucorrhinia pecloralis. De her nævnte Arter vil før eller senere komme for Dagens Lys i Sønderjylland, blot Eftersøgningen bliver saa effektiv som muligt. Hvad en saadan effektiv Indsamling kan give, har Lærer I. D a m m præsteret Bevis for. Han har i den for løbne Sommer væsentligst indskrænket sin Indsamling til Rødding og til Burkal Skoledistrikt med nærmeste Omegn (Sottrup, Lund, Bylderup- Bov, Burkal, Stemmild, Store Tønde, Lille Tønde, Lendemark, Nolde og Vraagaard). Ved sin Ihærdighed har han hentet et rigtholdigt.materiale frem fra disse Lokaliteter, hvilket Tillægslisten ogsaa udviser. Foruden Damms Materiale har j. Kr. Findals Indsamlinger ydet et vægtigt Bidrag til Kendskabet vedrørende Sønderjyllands Guldsmed fauna. Ogsaa C h r. O v e r g a a r d har gjort flere interessante Fund. Selv har jeg i de forløbne to Aar foretaget flere Ekskursioner til Sønderjylland, hvor navnlig et længere Ophold i Løgumkloster bragte mig et betydeligt og interessant Materiale, dels fra Bredeaa og navnlig fra Tornskov. Sidstnævnte Lokalitet er et gammelt Egekrat iblandet Naaletræsplantninger, og den strækker sig fra Vangshøj (62 m) ned mod Landevejen fra Løgumkloster til Nørre Løgum og Arrild. Ved en grundig Undersøgelse vil Lokaliteten sikkert vise sig at rumme mange interessante Arter.

20 158 Til Slutning vil jeg gerne benytte Lejligheden til at bringe den høje Direktion for Carlsbergfondet min bedste Tak for den Understøttelse, der har gjort mig det muligt at foretage mine sønderjydske Indsamlinger. Følgende Forkortelser er benyttede i Listen : (F) = j. Kr. Findal; (W) =W. Wtis tnei; (O)= Chr. Overgaard; (D)= I. Dam m og (EP)= Forfatteren. Calopteryx virgo L. Gram, ; l d" 2 Burkal (D) ; jels, (F og EP) ; l d" Bylderup Bov, (D); 2 d" Rødding, (D). Calopteryx splendens Harr. l d" Rødding, (D); 2 jels, (D og F) ; sammesteds, (D og F) ; Bredeaa ved Løgumkloster, (EP). Ved sidstnævnte Lokalitet forekorn Arten ret talrig, og det samme var Tilfældet ved Afløbet fra den øvre til den mellemste af jels Søerne (F og EP). Lesles sponsa Hansem. Frøslev Mose, almindelig, (EP) ; Draved, almindelig, (EP) ; Lund, Sottru p, Store Tønde, Stemmild (D); Kliplev, Rødding (talrig), Sommersted, (D); jels (O); Tingvad Bro {0). Lesles dryas Kirby. Genner, (EP) ; Slevad Bro (0); Kliplev, Rødding (D); Nolde, Lund, Sottrup, Store Tønde og Stemmild (D); Draved, (EP); Gram, (EP); Frøslev Mose (EP). Pialyenemis pennipes Pall. l d" Burkal. klækket (D). Ar. ten er særdeles almindelig ved jels Søerne. Erylhromma najas Hansem. j els Sø, l (F bg EP) ; sa mmesteds, (F); l Tinglev Mose, IO (D). Denne Art er ny for Sønderjyllands Guldsmedfauna. Pyrrlwsoma nymphula Sulz. jels Sø, l (F og EP); Hostrup Sø, (F og EP); Gram, (F og EP) ; Damende ved Haderslev, l O (D r. S k a t H o ffmeyer); Lebøl, (G erh. Nielsen); Rødding, talrig (D) ; Lund Mose, Tinglev Mose, Bylderup-Bov (D) ; Frøslev, (F). Ischnura elegans v. d. Lind. Frøslev, (F); Kobbermøllen, (F) ; Genner, (F); j els Søerne (F og EP) ; Gram (F) ; Bredeaa ved Løgumkloster (talrig), (EP); Lund Mose, (D) ; l d" Vraagaard, l (D); Rødding og Sommersted (D). Enallagma cyalhigerum Charp. j els, (F) ; Hostrup Sø, (F) ; l d" Kliplev, (D); l d" 2 Rødding (D); Stemmild og Lund Mose (D); l d" l Løgumkloster, (EP); Frøslev Mose, (EP).

21 159 Agrion lwmlalum Charp. l J 2 Lund Mose, 25. S. 37 (D). A.grion pulehelium v. d. Lind. j els, l (EP) ; Hostrup Sø, 30. S. 36 (EP); Gram (F og EP) ; Frøslev, S (F og EP); Rødding, Sommersted og Lund Mose (D) ; Tinglev Mose, IO: (D). Agrion puella L. Hostrup Sø, 30. S. 36 (F); jels (F og EP) ; l J Burkal (D); Rødding, talrig (D og O) ; Haderslev og Christiansfeld (0) ; Frøslev, S (F og EP) ; Genner, (F); Gram, (F og EP) ; Draved, talrig, (EP) ; Lund Mose, IS (D) ; Visby ved Tønder, l (D). Braellytron hafniense Mtill. l J ]els Sø, (EP); l J Lund Mose, S (D). Denne Art har hidtil kun været kendt fra Sønderjylland gennem W. W ti s t n e i s Fund ved Sønderborg. J\eschna juncea L. Frøslev, (F); 4 J l Sottrup (D); l J l Nolde (D) ; 2 J Lund, (D). Hannen fra Nolde findes i Forfatterens Samling. J\eschna subarclica Walk. l Aabenraa, (F) ; l Sottrup (D); l Nolde, (D); 2 J Nolde, (D) ; l J Lund, (D). Arten var forhen kun kendt fra F i n da l s Fund (J) ved Hjartbro, , og naar den synes at være saa sjælden, ligger det maaske i, at dens Flyvetid falder sent, og at den af den Grund ikke eftersøges. - Hunnen fra Nolde fin des i Forfatterens Samling. Aeschna grandis L. j els, (F og EP) ; Tornskov, (EP) ; Frøslev, (F) ; l J Burkal Skole (D); Rødding (D og O) ; Haderslev (0) ; Aabenraa, (F) ; Aller, (F) ; Lund Mose, S (D) ; Stemmild, Store Tønde og Nolde (D). Aeschna cyanea Mtill. Sønderborg, (G e r h. N i e l sen); Frøslev (F og Sigfr. Knud sen); jels (Mag. scient. P. H a m m e r og 0) ; Slevad Bro (O) ; Rødding, j els, Kliplev, Nolde og Bylderup-Bov (D) ; Aabenraa, (F)...4eschna squamala Mtill. Frøslev, (F); Aabenraa, (F); Aller, (F) ; 7 J S Nolde (D); l J Sottrup (D) ; l J Vraagaard (D). En Hun fra Nolde findes i. Forfatterens Samling. Corelu/egasler annutatus Latr, l Rødding (D) ; l Ekspl. fanget paa Landevejen lidt Syd for Ribe i Forsommeren 1924 ("Flora og Fauna", pag. 28, 192S). Denne vor største Guldsmedart er ny for Sønderjylland. Gomphus vulgalissinws L. l jels Sø (Restaurationen), l.

22 (EP) ; l sammesteds og paa samme Tid (F) ; et tredie Ekspl. sammesteds, (F). Ogsaa denne Art er ny fo r Sønderjylland. Cordulia aenea L. l Ekspl. iagttaget paa samme Tid (l ) af Sigfr. Knudsen, Findal og Forfatteren ved jets Sø ; l J Lund Mose, (D). Somatochlora metallica v. d. Lind. Frøslev, (F) ; l J iagttaget ved Afløbet fra den øvre til den mellemste af j els Søerne, (F og EP) ; l J Stemmild, (D) ; 3 J l Rødding, (D). l J af sidstnævnte Fund er i Forfatterens Samling. Libellula depressa L. j els, (F) ; sammesteds, (F); l Frøslev, (F og EP) ; l Lund Mose, (D) ; l J Rødding, (D). Libellula quadrimaculata L. jets Sø, (F) ; sammesteds, (F og D); Tingvad Bro (0); l J Lund Mose, (D) ; 4 rf sammesteds, (D); l rf Rødding, (D); l rf Stemmild, (D). Orthelmm cancellatwn L. Høruphav (W). Sympelmm flaueolum L. Gram, (H e r m. P o v l se n) ; jets, (F) ; Frøslev, (F og EP) ; l J l Rødding (D); Sottrup, Lund, Burkal, Stemmild og Nolde D). Sympelmm slriolalum Charp. Frøslev, (F) ; Aabenraa, (F) ; Aller, (F); 7 rf 22 fra Nolde, Sottrup og Lendemark (D). Sympelmm uulgalum L. Frøslev, (F) ; Aabenraa, (F) ; 7 J 9 fra N ol de, LenderT)ark og Stemmild (D). Sympelrwn rlanae Sulz. Frøslev, (F); Sottrup, Nolde, Sommersted og Rødding (D) ; l rf Draved, (EP). Leucorrhinia dubia v. d. Lind. l rf Troldkær Mose (Jets), l (EP) ; Hostrup Sø, 30, (F) ; jets, l (F) ; Frøslev, (F) ; l rf Lund Mose, (D). Leucorrhinia mbicunda L. l rf Hostrup Sø, (EP) ; jets Sø, l (F og EP). Der kendes i Øjeblikket 35 Arter af Guldsmede fra Sønderjylland, og af disse er 34 Arter fælles med Hovedlandets, idet Ischmzra pumilio kun er fundet i Sønderjylland. Landsfaunaen tæller nu 47 Arter, og Bornholms Odanatfauna rummer i Øjeblikket 27 kendte Arter.

23 161 Bidrag til Fortegnelse over Sønderjyllands Insektfauna. Af P. Esben-Petersen og J. Kr. FindaL III. Sønderjyllands Orthopterer (Ørentviste, Kake rlakker og Græshopper). Ar J. Kr. Findnl. Denne Fortegnelse er udarbejdet efter samme Principper som vore to forudgaaende, og den hviler paa samme Grundlag som disse. (Flora og Fauna, pag. 17, 1936, og pag. l, 1937.) De systematiske Navne er hovedsagelig de samme som i "D a n m a r k s F a u n a 6. E s b e n-p e t e r s e n : Ø r e n t v i s te, Kakerlakker og Græshopper, 1909" ; men hvor disse ikke stemmer med de i nyere Tid anvendte, har jeg anbragt Navnene fra.. Danmarks Fauna" i en På"rentes. I vor Fortegnelse II er der givet Oplysning om de Lokaliteter, som vi har undersøgt. Disse gælder ogsaa for denne Fortegnelse, og der er kommet en Del flere til. Hovedmængden af Orthoptererne naar først deres Imagostadium ved Midsommer og i Tiden derefter, og den bedste Tid for Indsamling er derfor Maanederne juli, August og September. De lever allesammen paa Landjorden. Nogle Arter kan man træffe næsten overalt, andre er mer eller mindre stedbundne. Markgræshopperne træffer man i størst Antal paa udyrkede Bakker, vedvarende Græsmarker og Vejkanter ; endvidere ved Randen af Skove, Enge og Moser og ved Stranden. En Del Løvgræshopper lever i Buske i Skove, Krat og levende Hegn. Kakerlakkerne lever paa Løv- og Naaletræer ; en enkelt Art foretrækker Klitter. De Kakerlakker, som navnlig holder til i Bygninger, samt Faarekylling og jordkrebs, er ikke medtaget i Fortegnelsen, fo rdi vi endnu ikke har opnaaet det fornødne Kendskab til disse Dyrs Forekomst i Landsdelen. Ørentviste. l. Labia minor L. Graasten (W). - Ikke sjælden i det øvrige Danmark. Træffes ofte fl yvende om Dagen. 2. Forficula auricularia L. (Alm. Ørentvist). Hyppig overalt Landsdelen. Noteret fra over 25 Lokaliteter.

24 Sphingolabis a/bipennis Megerle (Aplerygida media Hagenb.). Bøgelund Aabenraa Aug. 35 og Sept. 36 og Kalvø (F). Nord borg og Omegn Sept. 35 (EP). Ved Aabenraa var Arten umaadelig talrig, navnlig i Humleh gn. Den var langt talrigere end den alm. Ørentvist. Det samme gjaldt ved Nordborg. - I det øvrige Danmark er Arten kendt fra Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. 4. Chelidura acanlhopygia Gene. Sønderballe Lundtoft og Gram 31. S. 36 (F). - Arten er fundet pletvis over hele Landet. Kakerlakker. l. Ectobius lapponicus L. Draved og Søgaard (F). jels , Frøslev (F) og S (EP). Tornskov (EP). - Arten er meget alm. i det øvrige Danmark. 2. Ectobius sylvestris Poda. Draved (F) og (EP). Frøslev (F) og S (EP). Tornskov (EP). - Arten er fundet flere Steder i det øvrige Jylland. l. Mecoslelhus grossus L. Markgræshopper. Tørning Hjartbro Kalvø og jels (F). Alle Steder paa fugtig Bund med Græs og Star. - Arten er kendt fra mange Steder i det øvrige Danmark. Fundet paa Bornholm, men ikke paa Læsø. jeg har den fra Moesgaard, Lillering, Pindstrup og Rørbæk i Nørrejylland og fra Fænø og Minendal paa Fyn. - Den foretrækker Engbund og tilgroede Moser, hvor der er rigeligt med Græsser og Starer. Hvor den findes, er der som oftest mange. Paa Grund af sin Størrelse og sine smukke Farver er den let at faa Øje paa. 2. Charthippus parallelus Zett. (Stenobolhrus parallelus), Sønderborg 1893 (W). Kendt fra over 20 Lokaliteter, spredt over hele Landsdelen, Rømø undtagen. - Den er en af Danmarks mest almindelige Græshopper. Ikke fundet paa Bornholm, Læsø og Endelave. - Arten foretrækker græsrige Steder, hvor der er lidt Fugtighed, frem for høj og tør Bund.

25 Charthippus dorsalus Zett. (Stenobolhrus dorsallls). Sønderborg Aug (W). Rinkenæs og Nordborg (EP). Arten er langtfra almindelig i det øvrige Danmark. Den er kendt fra Bornholm, men ikke fra Læsø. jeg nar den fra Aarhusegnen, Køge Aas og Minendal paa Fyn ; paa sidstnævnte Lokalitet var den til Stede i stort Antal paa en Brigstrækning langs med en lille Sø. 4. Charthippus albomarginalus de Geer ( Charthippus elegans Charp. ; Slenobothrus albomarginalus). Sønderborg 1892 (W). Nordborg (EP); Gallehus Aug. 34 (W-H.). Rømø juli 35 og Drejet paa Als juli 35 (Dr. Hoffmeyer), Djernæs , Aabenraa , Kalvø og Genner Strand , Højer og Stranden ved Kobbermøllen (F). - Arten er alm. udbredt ved vore Kyster, hvor den især træffes paa Marehalm og Hjælme. Paa Øerne Bornholm, Læsø, Thunø og Endelave findes den i stort Antal. Paa Læsø gaar den ind i Landet og lever der paa andre Græsarter end Strandgræsserne. 5. Omoceslus uiridulus Lin. (Stenobothms IJiruclulus). Sønderborg IO (W). Draved og Frøslev (EP). Frøslev (WH). Neder jersdal og Søgaard (Aksel Findal). Hjortbro, Lundtoft, Genner, Aabenraa, Gram og jels (F). Sottrup og Lendemark (Damm). Fra 15. juni til 9. Sept. - Arten er almindelig udbredt i det øvrige Danmark.. 6. Slaurodems apricarius L. (Slenobolhms apricarius). Græsmark og Vejkant ved Aabenraa og (F). Arten er almindelig i Sydsjælland og paa Lolland Falster. I Nørrejylland er den kendt fra Skanderborgegnen og Femmøller (EP og F). Paa Fyn er den kendt fra Aarup og Brenderup (F). Sidstnævnte Sted i stort Antal paa en Kløvermark. 7. Stauroderus bigulluhzs L. (Slenobolhms bigullulus). Paa høje, udyrkede Bakker ved Genner og Nørby og (F). Ved Runde Mølle paa en Skraaning med vedvarende Græsgang (F). Alle 3 Steder i stort Antal. - I Nørrejylland er Arten kendt fra Egnen ved Himmelbjerget og Skanderborg (EP), fra Femmøller (F), fra Hvilsageregnen (Gerh. Nielsen) og fra Pindstrup, Thorsager og Agri (F). Den er eftersøgt men ikke fundet i Midt-, Vest- og Nordjylland. I Tyskland hø-

26 164 t'er rten til de hyppigst forekommende Markgræshopper (Ramme). Det synes da, at Dyret er indvandret fra Tyskland, og paa sin Vandring mod Nord har det holdt sig til Østkysten, hvor det har bidt sig fast paa tørre og sandede Bakker og Sletter med stærk blandet Vegetation. Navnlig Bakker med spredt Gyvel og Lyng ind imellem Græsser af fo rskellig Slags synes den at ynde i særlig Grad. Paa Øerne er den kendt fra Maglevand faldet paa Møen (EP). 8. Slaurodems bicolor Charp. (Stenobothms bicolor). Denne Art er den mest udbredte Græshoppe i Landsdelen. Den er noteret fra over 25 Lokaliteter - fra Aller til Frøslev og fra Nordborg paa Als (EP) til Rømø (Hoffm.). Den findes saa at sige overalt, hvor der kan være Tale om, at Græshopper kan leve, og ikke enkeltvis, men gerne i stort Antal. Den undgaar dog som Regel meget fugtig Bund. Dens Farver varierer meget; de, der lever paa Tørvejord, kan være næsten helt sorte, og de, der lever paa sydeksponerede Bakkeskraaninger, er ofte de mest spraglede, og Hannens røde Farve paa Bagkroppen særlig kraftig. - En høj, udyrket Bakke ved Genner var inddelt i Græshoppe-Zoner. Ved Bakkens Fod var Clzorth. parallelus om tren t eneraadende ; paa Bakkeskraaningens nedre Halvdel dominerede St. bicolor og paa den øvre Halvdel indtil Bakketoppen Si. bigutlullzs. - St. bicolor er den mest udbredte Græshoppe i Danmark. Den træffes overalt, ogsaa bl. a. paa Øerne Læsø, Thunø, Endelave, Alrø og Fænø, og den do!t)inerer saavel paa vore midtjydske Hedestrækninger sort) længere vesterude. - I Tyskland er Arten ikke saa almindelig som St. bigultulus. 9. Stauroderus mollis Charp. I Bjergskov, ikke langt fra Søgaard, traf jeg paa nogle udyrkede, grusede Bakker et stort Antal Markgræshopper, hvoraf Hovedmængden var typiske bicolor. Nogle Stykker mindede dog i Størrelse og Udseende om bigultu lus ; men efter en Undersøgelse i Haanden og med Lup, lod jeg dem gaa igen med Undtagelse af et enkelt Stykke (Tavlens Nr. 8), som jeg beholdt til nøjere Undersøgelse senere. - Selv om jeg er overbevist om, at Stykket er en mollis, saa er det med nogen Betænkelighed, at jeg anfører Arten, navnlig paa Grund af det ringe Materiale. jeg er dog ikke i Tvivl om, at Dyrets Identitet med mollis kan fastslaas med Sikkerhed, naar der foreligger betydeligt mere Materiale fra nævnte Lokalitet. - Det er den tyske En-