TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER"

Transkript

1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER AF UFFE ØSTERGÅRD

2 02 TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER AF UFFE ØSTERGÅRD Den 3. oktober 2005 traf EU s udenrigsministre en beslutning af afgørende betydning for EU s fremtid. Denne dag besluttede Ministerrådet nemlig officielt at åbne forhandlinger med Tyrkiet om optagelse. Intet er dog afgjort på forhånd. Forhandlingerne bliver langvarige, og Tyrkiet bliver måske aldrig medlem af EU. Spørgsmålet om Tyrkiets optagelse sætter den europæiske identitet på prøve og afslører, at EU langt fra er afklaret om sine grænser, sin identitet og sin historie. Debatten om Tyrkiet handler derfor ikke kun om eventuelt at optage et nyt land, men også om, hvad EU allerede er, og hvad det skal være i fremtiden. Den 17. december 2004 holdt den tyrkiske regeringsleder Recep Tayyip Erdogan en kort, men vigtig tale på det dyre Hotel Conrad i Bruxelles: Efter 41 års lang og hård rejse på Tyrkiets vej mod Europa har vi nu passeret en afgørende korsvej, sagde han på tyrkisk, og en tolk oversatte til engelsk. Vi stolede på de løfter, vi fik i København i år 2002, vi har arbejdet hårdt, og vi har på kun to år gennemført dybtgående forandringer, som andre lande ikke har kunnet gennemføre på hverken 10 eller 20 år, sagde Erdogan med slet skjult stolthed. Han havde netop fået grønt lys fra EU s stats- og regeringschefer: Tyrkiets forhandlinger med EU ville kunne indledes den 3. oktober Resultatet var bragende klapsalver fra de forsamlede tyrkiske journalister for Erdogan og resten af den tyrkiske forhandlingsdelegation, deriblandt udenrigsminister Abdullah Gül og talrige andre ministre og embedsmænd. Pressemødet var et højdepunkt for den tyrkiske regeringsleder. Allerede i 1963 blev Tyrkiet associeret til det daværende Fællesmarked bestående af seks lande altså længe før Danmark blev medlem og Tyrkiet ansøgte første gang om medlemskab i 1987, men blev afvist. Først i 1999 blev Tyrkiet godkendt som kandidatland, og på EU-topmødet i København i december 2002 havde tyrkerne håbet på at få en fast dato for start af forhandlinger om medlemskab. Men beslutningen blev udskudt, og den nyvalgte tyrkiske regeringsleder, Recep Tayyop Erdogan, måtte rejse skuffet tilbage til Tyrkiet. (Se boks A). Herefter gik han i gang med at gennemføre politiske og økonomiske reformer ni reformpakker er det blevet til siden 2001 og det var derfor i høj grad Erdogans fortjeneste, at Tyrkiet i december 2004 fik den endelige dato for, hvornår EU kunne indlede optagelsesforhandlinger med landet. Det var den gode nyhed, Erdogan kunne fortælle på pressemødet på Hotel Conrad: Forhandlingerne skulle indledes den 3. oktober Det var na-

3 : Tyrkiet indgår en associeringsaftale (Ankara-aftalen) med det daværende EF. Aftalen var EF-landenes svar på den ansøgning om medlemskab af EF, som Tyrkiet havde sendt allerede i Perspektiv om fuldt medlemskab nævnes i sløret formulering. 1970: Tyrkiet og EF underskriver en tilføjelse til associeringsaftalen som indeholder en plan for afskaffelsen af handelsbarrierer mellem Tyrkiet og EF : EF foreslår, at Tyrkiet ansøger om medlemskab sammen med Grækenland. Tyrkiet takker nej : Associeringsaftalen suspenderes på grund af militærkup i Tyrkiet, men relationen genetableres ved flerpartivalget i : Tyrkiet ansøger officielt om medlemskab af EF. 1989: EU-Kommissionen anerkender, at Tyrkiet er egnet til at søge om optagelse, men afviser at gå videre med ansøgningen med henvisning til økonomiske og politiske problemer, bl.a. menneskerettigheder. 1995: Tyrkiet og EU går ind i sidste fase af associeringsaftalen, hvilket betyder endelig oprettelse af toldunion mellem Tyrkiet og EU. Men aftalen får problemer, især på grund af forbehold fra Grækenland. 1997: EU-Kommissionen anbefaler at indlede optagelsesforhandlinger med fem østeuropæiske lande og Cypern, men ikke Tyrkiet på grund af menneskerettighedsproblemer. 1999: På EU-topmødet i Helsinki får Tyrkiet kandidatstatus, men ingen dato for optagelsesforhandlingernes start. Først skal Tyrkiet gennemføre en række reformer. 2002: Det islamiske AK-parti vinder parlamentsvalget i Tyrkiet. Recep Tayyip Erdogan bliver ministerpræsident, bl.a. på et ønske om at skaffe Tyrkiet ind i EU. Hans regering går i gang med omfattende reformer. På EU-topmødet under det danske EU-formandskab forpligter EU sig til senest i december 2004 at finde en dato for optagelsesforhandlingernes start, såfremt reformprocessen fortsætter i Tyrkiet. Oktober 2004: EU-Kommissionen anbefaler, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. December 2004: EU s stats- og regeringschefer beslutter, at EU begynder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 såfremt Tyrkiet de facto har anerkendt Cypern. Oktober 2005: Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet går officielt i gang. BOKS A: TYRKIETS LANGE VEJ MOD EU

4 04 turligvis positivt. Nogle tyrkiske journalister kaldte det ligefrem et mirakel. Men Erdogan var realist og tilføjede: Fra nu af bliver processen kun vanskeligere. FORMELLE KRAV OG FØLELSESMÆSSIGE FORHINDRINGER Processen er vanskelig af to årsager, en formel og en følelsesmæssig. Formelt stiller EU krav om store reformer af det tyrkiske samfund. Tyrkiet skal leve op til en lang række krav på det økonomiske, politiske og menneskeretlige område, sådan som det er beskrevet i de såkaldte Københavnskriterier (se boks B). Tyrkiet har stadig lang vej igen, når det handler om ytringsfrihed, kvinders rettigheder og minoriteters forhold, konkluderede EU-Kommissionen i en rapport fra november 2005 (se boks C). For at blive optaget i EU skal ansøgerlandene leve op til en række kriterier, som blev vedtaget på et møde i Det Europæiske Råd i København i 1993, og derfor kendes som Københavnskriterierne. De kan opdeles i tre typer af kriterier: BOKS B: KØBENHAVNS- KRITERIERNE Politisk: Landet skal have opbygget et stabilt demokrati, en retsstat og udvise respekt for menneskerettigheder og mindretal. Økonomisk: Landet skal have en markedsøkonomi og være i stand til at modstå konkurrencepresset i EU. Administrativt: Et nyt EU-land skal påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab. Det skal gennemføre og leve op til EU s samlede regelsæt det såkaldte acquis communautaire og tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Herudover er der et ofte overset fjerde kriterium, nemlig EU s absorbtionskapacitet: Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af stor betydning. EU lægger vægt på, at kriterierne ikke kun er opfyldt på papiret, men også er gennemført i praksis. Det er f.eks. ikke nok, at vedtage en lov, der forbyder brug af tortur. Tortur skal også i praksis afskaffes rundt omkring i landet, f.eks. på de lokale politistationer. I sidste ende er det medlemslandene, der med enstemmighed træffer afgørelse om, hvorvidt et nyt land kan optages i EU, og det skal godkendes af Europa-Parlamentet.

5 05 I 1999, da Tyrkiet fik status som kandidatland, var landet meget langt fra at leve op til navnlig det politiske Københavnskriterium, som er afgørende for, om et land kan indlede forhandlinger med EU. Siden er der gennemført mange reformer, og der er især sket fremskridt på følgende områder: BOKS C: FREMSKRIDT OG MANGLER Afskaffelse af dødsstraffen Forbud mod og indsats mod tortur, især i fængselsvæsnet Stærkere civil kontrol med militæret Rettigheder til det kurdiske mindretal Der er imidlertid fortsat en række mangler. Det konkluderede EU- Kommissionen i en rapport fra november Heraf fremgår det, at Tyrkiet især skal stramme sig an på følgende områder: Ytringsfrihed Kvinders rettigheder Religiøse minoriteters rettigheder Domstolenes effektivitet Formel anerkendelse af Cypern KILDE: EU-KOMMISSIONEN: PROGRESS REPORT ON TURKEY. NOVEMBER Desuden har EU-landene sikret sig en nødbremse, så processen kan stoppes undervejs, hvis Tyrkiet ikke gør fremskridt nok. Herudover er der, allerede før forhandlingerne gik i gang, lagt op til, at Tyrkiet, hvis landet bliver medlem, bliver underlagt overgangsordninger og permanente undtagelser. Blandt andet skal Tyrkiet ikke regne med at blive omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og landbrugsstøtte på samme vilkår som andre EU-lande. Endelig kan Tyrkiet blive afvist med henvisning til endnu et kriterium, der blev vedtaget under topmødet i København i 1993, nemlig EU s såkaldte absorbtions-kapacitet. Det går ud på, at ikke kun det land, der ønsker medlemskab, skal være parat.

6 06 Også EU skal være klar til at optage endnu et land. Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af stor betydning, lyder kriteriet. Hidtil er alle lande, der har indledt optagelsesforhandlinger, før eller siden blevet medlemmer, men formelt set er der altså af flere grunde ikke nogen garanti for, at forhandlingerne med Tyrkiet ender med medlemskab. De formelle muligheder for at afvise Tyrkiet vil formodentlig blive udnyttet af de politikere og borgere, der af mere følelsesmæssige grunde ikke ønsker tyrkisk medlemskab. Den følelsesmæssige eller symbolske side af sagen spiller for mange EU-borgere og EUpolitikere en mindst lige så afgørende rolle som de konkrete reformer af det tyrkiske samfund: Det handler om, hvorvidt Tyrkiet føles og opleves som europæisk. Mange synes ikke, at Tyrkiet er europæisk eller hører til i Europa, og derfor støder selve ideen om tyrkisk medlemskab på voldsom modstand fra mange EU-politikere og fra en stor del af befolkningen i de nuværende medlemslande. Denne skepsis var for eksempel tydelig hos Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, der umiddelbart efter topmødet i december 2004 udtalte: Det er rigtigt, som mine kolleger siger. Tyrkiske politikere har stadig meget at lære. Vi er ikke tæppehandlere her i Europa. Konkret henviste Asselborn til, at den tyrkiske delegation havde stået meget stejlt i spørgsmålet om, hvorvidt landet skal anerkende Cypern for at blive medlem af EU. Irritationen over den tyrkiske forhandlingsstil var udbredt på det konkrete topmøde, men på det abstrakte plan var det formodentlig en langt mere generel kritik, Asselborn udtrykte. En kritik, der bunder i en følelse af, at Tyrkiet er anderledes. Denne følelse er Asselborn ikke alene med. Både blandt EU s stats- og regeringsledere og i EU-landenes befolkninger er der nemlig stor uenighed om, hvorvidt EU kan og skal rumme Tyrkiet. Modstanden kommer især men ikke kun fra borgerlige og kristeligt demokratiske partier samt fra de dele af vælgerkorpsene, der generelt er skeptiske over for indvandring fra muslimske lande. Der er i høj grad gået indenrigspolitik i sagen. Den tyske kansler Angela Merkel lovede under valgkampen om kanslerposten i 2005, at hvis hun kom til magten, ville Tyrkiet aldrig blive fuldgyldigt medlem af EU, men i stedet blive tilbudt et såkaldt privilegeret partnerskab. Tyrkiet var for mange franskmænd og nederlændere udslagsgivende for, at de stemte nej til forfatningstraktaten. Den franske præsident, Jacques Chirac, der personligt længe har stået for en forholdsvis Tyrkiet-positiv linje, har givet efter for presset og lovet befolkningen en folkeafstemning om tyrkisk EUmedlemskab. Store dele af befolkningen i hele EU står bag den skeptiske tilgang. En meningsmåling fra Eurobarometer 2005 viste således, at 52 procent af befolkningen i de nuværende EU-lande er imod tyrkisk medlemskab. (Se boks D). Modstanderne af tyrkisk medlemskab bruger både økonomiske, religiøse, kulturelle og ikke mindst identitetsmæssige argumenter. Det samme gør tilhængerne af tyrkisk medlemskab: De argumenterer som regel for at Tyrkiet er en naturlig del af Europa. Modstanderne af tyrkisk medlemskab hævder, at Tyrkiet aldrig har været og ikke kan blive en del af en europæisk civilisation og kultur. Andre placerer sig midt imellem og siger, at hvis Tyrkiet ændrer sig drastisk i retning af europæiske værdier, kan det om mange, mange år blive en del af et europæisk fællesskab. Den franske professor og EU-ekspert Jean Renaud sagde for eksempel under et besøg i Danmark i februar 2005: Jeg vil umiddelbart mene, at Tyrkiet hører under Asien, men hvis tyrkerne er i stand til at udvide deres demokrati og erhverve de vestlige værdier, skal de være velkomne. Men de har endnu ikke nået dette stadium. (Jyllands-Posten, 19. februar 2005). BOKS D: SKEPTISKE DANSKERE? Mange danskere er skeptiske over for tyrkisk medlemskab på kort sigt. Over 50 procent svarede i januar 2005, at de var overvejende imod, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Men samtidig viste en anden meningsmåling, at 7 ud af 10 danskere mener, at Tyrkiet bør blive medlem af EU på et tidspunkt i fremtiden, hvis landet gennemfører de nødvendige økonomiske og politiske reformer. Meget tyder altså på, at de fleste danskere godt kan forestille sig at lukke Tyrkiet ind i EU-varmen, bare ikke lige nu.

7 07 Debatten om tyrkisk medlemskab sætter altså en række store spørgsmål på dagsordenen: Hvor går Europas grænser? Er de geografiske, kulturelle eller religiøse? Og hvad skal Europa og EU fremover basere sin identitet og sit fællesskab på? LIGGER TYRKIET I EUROPA? Diskussionen om Europas geografiske grænser baserer sig ofte på en almindeligt udbredt fornemmelse af, at Tyrkiet rent geografisk ligger uden for Europa. Spørger man almindelige danskere om, hvor Europas grænser går, svarer de fleste, at de går ved Bosporus-strædet, Ural-bjergene og Middelhavet. Ser man på de tekster, EU-landene hen ad vejen er blevet enige om, er der ingen nemme svar. I den erklæring om Europas fremtid, der blev vedtaget på EU-topmødet i Laeken i december 2001, udtrykkes det således: [Europa er] Frihedens, solidaritetens og navnlig mangfoldighedens kontinent, hvilket indebærer respekt for andres sprog, traditioner og kultur. Den eneste grænse som Den Europæiske Union drager, går ved demokrati og menneskerettigheder. I forslaget til forfatningstraktaten står der i artikel 58, at EU er åben for alle europæiske stater, der respekterer EU s værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab. Det er dog ikke nærmere defineret, hvad en europæisk stat er. Da Marokko i 1987 søgte om optagelse i EU, blev ansøgningen afvist af EU-Kommissionen med den begrundelse, at Marokko ikke er noget europæisk land. Afvisningen af Marokko bruges af modstandere af tyrkisk medlemskab som argument for, at også Tyrkiet bør afvises. Nicolas Dupont-Aignan, medlem af det borgerlige franske UMPparti som tidligere var ledet af præsident Jacques Chirac, udtalte for eksempel før den franske afstemning om EU-traktaten: Tyrkiet ligger jo ikke i Europa. Så skal vi vel også have Marokko med. Og Tunesien. De lande ligger meget tættere på os. Men det er alle lande, som har en helt anden økonomisk situation, og desuden forsvinder ideen om en europæisk union. Den anatolske halvø, der udgør hovedparten af Tyrkiet, kaldes ofte Lilleasien, af nogle skildret som et truende fremspring fra det asiatiske kontinent mod Europa. Af andre ses Tyrkiet som kulturelt fremmed, et sindbillede på det Asien, der lige siden Herodots beskrivelse af sammenstødet mellem grækerne og Perserriget i 480 før vor tidsregning har været opfattet som det modsatte af Europa. Ideen om at se Ural-bjergene som Europas grænse mod øst er imidlertid heller ikke nogen naturlov, men er en opfindelse eller konstruktion, som stammer fra den russiske zar Peter den Store. Han søgte i begyndelsen af 1700-tallet at modernisere sit kæmpemæssige rige og trække det ind i Europa. Det lykkedes ganske godt, blandt andet fordi han flyttede rigets hovedstad frem til Østersøen, hvor han i 1703 grundlagde St. Petersborg i sumpene omkring floden Nevas udløb i Østersøen, et område han netop havde erobret fra Sverige. Som led i denne europæisering af Rusland inspirerede Peter den Store den svenske officer Philip Johan von Strahlenberg til at nytegne kortet over de russiske besiddelser i Asien. Strahlenberg blev taget til fange af russerne ved det store svenske nederlag ved Poltava (i Ukraine) Han tilbragte fangenskabet i Sibirien, hvor han arbejdede som kartograf og etnograf. Efter sin tilbagekomst til Sverige udsendte han to værker, hvoraf især det ene fra 1730, Das nord- und östliche Theil von Europa und Asia (genoptrykt i Ungarn 1975), blev en inspirationskilde for mange senere geografer. Og for opfattelsen af Europas politiske geografi hos almindelige europæere.

8 08 Indtil udgivelsen af Strahlenbergs værk havde europæerne trukket grænsen mod øst ved Polens grænse et sted i Ukraine, ofte ved floden Dnepr. Men efter Strahlenbergs indsats blev det almindeligt at trække grænsen ved de i sig selv ret beskedne Uralbjerge. Det var som led i denne nytegning af Europakortet, at en lokalitet i Litauen blev udnævnt til at være Europas geografiske centrum. Det markeres i dag med et monument nær Molètai, godt 100 km nord for hovedstaden Vilnius. Samtidig begyndte Polen-Litauen og andre centrale europæiske lande at blive kaldt for Østeuropa, en betegnelse der efterhånden også kom til at omfatte Rusland, som ellers tidligere var blevet regnet til Nordeuropa sammen med Skandinavien og Polen. Reelt ligger Rusland både i Asien og Europa og har gjort det, lige siden Moskvafyrstedømmet i 1500-tallet erobrede Kazan og ekspanderede ind i Sibirien, som det allerede underlagde sig i 1600-tallet. Hele det vidtstrakte område langs den transsibiriske jernbane er lige så russisk som de europæiske dele af Rusland. Grænsen ved Ural kan altså siges at være ganske vilkårlig og opfundet til et politisk formål på et bestemt tidspunkt i historien. Men er altså på kortene blevet ophøjet til at være en kultur- og civilisationsgrænse. Ligesådan forholder det sig med Bosporus-strædet, som mange danskere rutinemæssigt opfatter som grænsen mellem Europa og Asien. Tilsyneladende er der tale om en klar og tydelig grænse. Men rejser man i området, vil man opdage, at det er den samme kultur, man møder på begge sider af stræderne. Millionbyen Istanbul har sit hovedsæde på den europæiske side ved det Gyldne Horn, men spreder sig nu efter bygningen af to store broer over Bosporus uhæmmet på begge sider af strædet. Tyrkiet hører med andre ord, ligesom Rusland, såvel geografisk som kulturelt hjemme i Europa, lige så meget eller lige så lidt, som det hører hjemme i Asien. EUROPAS SYGE MAND Men hvordan så med den historiske dimension? Historisk set deltog Det Osmanniske Rige i alle de krige og konflikter, der fra 1300-tallet til 1918 udgør kernen af den fælles europæiske historie (se boks E). De første 400 år som en succesfuld aggressor, der ønskede at genoprette Det Romerske Imperium med hovedstad i Konstantinopel (Istanbul). Denne storby blev anlagt i 330 af den romerske kejser Konstantin, som den østlige hovedstad i riget, det andet Rom, hvor tidligere byen Byzantion havde ligget. Den gamle betegnelse kom til at give navn til Det Byzantinske Rige, da Det Romerske Rige i 395 blev delt i en østlig og en vestlig del. Konstantinopel var hovedstad i denne østkristne statsdannelse i godt år til rigets undergang i Det år blev byen erobret af osmannerne, som gjorde byen til hovedstad i deres kæmperige. Konstantinopel begyndte i 1600-tallet at blive kaldt Istanbul, men Istanbul er også en græsk betegnelse, der kommer af det udtryk, de græsktalende brugte, når de skulle til den store by, på græsk is tin polin. I international sammenhæng omtaltes både byen og hele Det Osmanniske Rige som den Høje Port. Denne betegnelse kommer af indgangen til den del af sultanens palads, Topkapi, hvor fremmede landes ambassadører og landets egne dignitarer ventede for at få foretræde for storvesiren. Officielt blev navnet Istanbul først indført i 1923 samtidig med, at Tyrkiets hovedstad blev flyttet til Ankara midt i Anatolien.

9 09 De osmanniske tyrkere var et krigerfolk, der omkring år 1000 indvandrede fra Centralasien til Anatolien. En af herskerslægterne blev opkaldt efter grundlæggeren Osman, heraf navnet Det Osmanniske Imperium på det rige, de grundlagde. Med udgangspunkt i byen Bursa i det nordvestlige Anatolien på grænsen til Byzans erobrede osmannerne i og 1400-tallet hele Det Byzantinske Rige. I 1453 satte de kronen på værket ved at indtage hovedstaden Konstantinopel, som de ophøjede til hovedstad i deres eget imperium. I tallet fortsatte osmannerne deres erobringstogter, og i løbet af tallet kom Det Osmanniske Rige til at omfatte store områder i Mellemøsten, det nordlige Afrika og hele det sydøstlige Europa med grænse i Ungarn og Kroatien. I 1517, efter erobringen af Egypten, blev kalifatet, det religiøse overherredømme over hele den muslimske verden, flyttet fra Cairo til Istanbul. BOKS E: DET OSMANNISKE RIGE Sultanen, som herefter også havde titel af kalif, var både religiøst og verdsligt overhoved, og de religiøse ledere spillede en væsentlig rolle i riget og bidrog til at legitimere sultanens magt ved at fastholde den islamiske tradition. Selv om islam var den dominerende religion, anerkendtes også andre religioner, især den ortodokse kirke, jødedommen og den armenske kirke (den ældste af alle de kristne kirker). Det Osmanniske Rige må således karakteriseres som en multireligiøs, multietnisk og multikulturel statsdannelse. Det var hovedgrunden til, at mange spanske og portugisiske jøder, de såkaldte sefardiske jøder, søgte tilflugt her især i Sarajevo i Bosnien og i Thessaloniki i Grækenland efter indførelsen af inkvisitionen i Spanien efter Under den mægtige sultan Suleyman I ( ) oplevede Det Osmanniske Rige sin storhedstid. Osmanniske hære forsøgte flere gange at indtage Wien, senest i Men det lykkedes aldrig, og i 1700-tallet led osmannerne en række militære nederlag. Riget skrumpede betydeligt ind, og selv om de militære nederlag inspirerede sultanerne til reformer efter vesteuropæisk forbillede, var det ikke nok. Det ene folk på Balkan efter det andet vandt sin selvstændighed, og efter det militære nederlag i Første Verdenskrig, hvor riget var allieret med Tyskland og Østrig-Ungarn, blev Det Osmanniske Imperium opløst. Herefter opstod Tyrkiet ud af resterne som en tyrkisk nationalstat under generalen Mustafa Kemal.

10 10 Ironisk nok blev Det Osmanniske Rige først rigtigt anerkendt som europæisk, da det begyndte at gå tilbage for det i 1800-tallet, hvor det omtaltes som Europas syge mand. Svagt, undertrykkende og grusomt mod de kristne undersåtter var karakteristikken. Men dog Europas syge mand og altså dermed reelt anerkendt som en del af Europa. Ved nærmere historisk eftersyn viser grænsen ved Bosporus sig altså at være langt mindre klar, end det ser ud til på kortet. Derfor er det måske ikke så underligt, at det moderne Tyrkiet ligger på begge sider af stræderne mellem Middelhavet og Sortehavet. En geopolitisk skæbne, der minder om Danmark, som jo også er de sidste rester af et multinationalt rige og skylder sin eksistens placeringen ved stræderne til Østersøen. INDVANDRERE HAR GIVET DÅRLIGT IMAGE De fleste danskere tænker nok ikke umiddelbart i ligheder mellem Danmark og Tyrkiet. De er snarere opmærksomme på forskellene, og ifølge flere forskere skyldes det især, at de tyrkiske indvandrere i Danmark opfattes som meget anderledes end etniske danskere. Nedret Kuran er professor i kulturstudier ved Yeditepe-universitetet i Istanbul og forsker i Tyrkiets image i Europa. Han forklarer europæernes billede af Tyrkiet således: Europæerne ser ikke Tyrkiet som det ser ud i dag. Deres billede af landet er i høj grad farvet af de mange gæstearbejdere, der blev sendt til Europa i tresserne. De kom fra landsbyerne, ofte helt ude østpå, og havde ingen uddannelse og ingen erfaring fra bysamfund overhovedet. Tyrkiet gjorde intet for at forberede dem på det, de skulle op til, ligesom modtagerlandene ikke fik gjort nok for at integrere dem, og det har skabt mange gnidninger og misforståelser. Og Kuran tilføjer: Fordi det har været svært for dem at integrere sig og efteruddanne sig, er mange blevet arbejdsløse i takt med at de store industrivirksomheder er forsvundet fra Europa. Og når man bliver usikker og føler sig diskrimineret, finder man sammen i stærke fællesskaber for at fastholde sin identitet. Derfor har der dannet sig store lukkede ghetto-miljøer af tyrkere i Europa, hvor religionen ofte har fået lov til at spille en meget større rolle, end den ville have gjort hjemme i Tyrkiet, og det har europæerne ikke kunnet forstå. (Kristeligt Dagblad 18. april 2005). Nedret Kuran påpeger altså, at de tyrkiske indvandreres religiøse praksis og identitet er afgørende for, hvilke forestillinger borgerne i de gamle EU-lande gør sig om Tyrkiet. Og det faktum, at omkring 98 procent af Tyrkiets cirka 70 millioner indbyggere er muslimer, har da også spillet en væsentlig rolle i debatten om eventuelt tyrkisk medlemskab. Både blandt politikere og i befolkningen. EN KRISTEN KLUB? Tilbage i marts 1997 kom den daværende tyske kansler Helmut Kohl til at tale over sig og kalde EU for en kristen klub. Det resulterede i en diplomatisk krise mellem Tyskland og Tyrkiet. Andre EU-politikere ilede til med forsikringer om, at EU s fælles værdier ikke primært var kristne, og at fællesskabet ikke var religiøst defineret. I forslaget til en ny forfatningstraktat blev det følsomme religiøse spørgsmål løst ved, at der i præamblen blev henvist til Europas religiøse arv, men ikke specifikt til kristendommen.

11 11 Ikke desto mindre fortsatte debatten om EU s religiøse identitet. Da Europa-Parlamentet i september 2005 diskuterede de kommende optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, brugte flere EU-parlamentarikere Tyrkiets muslimske befolkningsflertal som et argument imod at indlede forhandlinger. Den italienske parlamentariker Mario Borghezio fra det populistiske højreparti Lega Nord mente for eksempel, at Tyrkiet er en trojansk hest, der vil bringe islam ind Europa, og tilføjede Vi skal kæmpe mod islam. (Jyllands-Posten, 29. september 2005). I den danske debat har især Dansk Folkeparti brugt tyrkernes religiøse tilhørsforhold som et argument imod tyrkisk medlemskab. Partiets EU-ordfører, Morten Messerschmidt, skrev således i et debatindlæg den 30. september 2005: Vi aner ikke, hvordan de 72 millioner muslimer i Tyrkiet ser sig selv, verden eller EU. Det eneste vi ved, er, at deres selvforståelse er afgørende forskellig fra Europas og at religionen spiller en langt større rolle end for resten af EU. Mon ikke det var værd at overveje, inden EU den 3. oktober træffer forhastede beslutninger? (Dagbladenes Bureau). Det er dog ofte fraværende i debatten, at den religiøse anderledeshed ikke kun findes uden for EU, men allerede er en del af EU. EU er på mange måder et mangfoldigt fællesskab, også religiøst. Antallet af kristne trosretninger i de nuværende EU-lande er stort, og der er store forskelle mellem ortodokse kristne, katolikkerne og de mange protestantiske kirker. Ligeledes er den rolle, kristendommen spiller i samfundslivet og i den politiske debat, meget forskellig fra land til land. For det andet må man huske på, at der ved siden af de kristne har levet jøder i Europa helt fra kristendommens begyndelse. Ja, de første kristne var jødiske indvandrere, tænk blot på grundlæggerne af kirken i Rom, Peter og Paulus. For det tredje er der allerede mellem 16 og 17 millioner muslimer i Europa ja nogle siger 25 millioner. De er især af nordafrikansk, tyrkisk, pakistansk og arabisk afstamning. Desuden er der betydelige muslimske befolkningsgrupper i flere af de stater på Vestbalkan, som har fået et perspektiv om, at de er mulige EU-medlemslande. Det gælder Albanien, men også Makedonien, der blev udnævnt til kandidatland i Og så naturligvis Kosovo og Bosnien, der reelt er EU-protektorater. Islam kan alt i alt ikke siges at være en ikke-europæisk størrelse. Tværtimod er islam sammen med jødedommen og de forskellige kristne kirker en uafviselig del af europæisk historie og kultur. Religionerne har ikke nødvendigvis modsætningsfrit eksisteret sammen i århundreder, og i den europæiske historie er der oftere begået forbrydelser i kristendommens end i islams navn. Der findes bestemt en menneskekærlig kristen tradition. Men den kristne historie byder også på kætterforfølgelser og religionskrige, på samme måde som der ikke findes en industriel revolution uden udbytning og undertrykkelse, ingen moderne individualisme og frihed uden selvmord, ensomhed og opløsning af familien og ingen demokratisk nationalisme uden fremmedhadsk og racistisk nationalisme (xenofobi). Alle europæiske værdier har den romerske gud Janus dobbelte ansigt. Det gælder også de religiøse. EU-BEGEJSTRET MUSLIMSK PARTI Man skal derfor passe på ikke at forveksle islam, som er et bredt kulturelt og religiøst fænomen, med islamisme, der er en politisk fundamentalistisk ideologi. Det gælder også i Tyrkiets tilfælde. Af nogle kaldes Tyrkiets regeringsparti AK-partiet (Partiet for

12 12 Retfærdighed og Udvikling) for et islamistisk parti. Det er næppe den mest rammende betegnelse. Partileder Recep Tayyip Erdogan er ganske vist troende muslim og har tidligere udtalt sig langt mere skarpt om islams rolle i samfundet. Hans politiske karriere blev afbrudt, da han i 1997 som borgmester i millionbyen Istanbul reciterede et islamisk digt, der lagde op til et opgør med militærets dominerende position i det tyrkiske samfund. Men med enkelte undtagelser har Erdogans AK-parti i løbet af sine fire år ved magten fastholdt den strengt sekularistiske linje, der har præget det moderne Tyrkiet siden landets etablering i Nogle få enkeltsager, som har peget i en anden retning, har dog fået bekymrede røster til at erklære AK-partiet for en ulv i fåreklæder, eller rettere en islamistisk trojansk hest i demokratisk, vestligt orienteret klædedragt. I 2004 fremlagde regeringen for eksempel et forslag om, at studerende på de såkaldte imam-hatip-skoler, en slags religiøse gymnasier, skulle have adgang til universiteterne. Dette forslag blev først taget af bordet efter massivt pres fra kræfter i den sekulære elite i hæren, administrationen og skolevæsenet. Disse kemalister, som de sekulære tilhængere af arven fra Mustafa Kemals revolution kaldes, anså forslaget for at være et anslag mod landsfaderen Atatürks sekularistiske ideologi (se boks F). Langt større ramaskrig vakte det, også internationalt, da regeringen som en del af en straffelovsreform i september samme år foreslog, at utroskab skulle kriminaliseres. Regeringens argument for forslaget var, at det ville give kvinder flere rettigheder i ægteskabet og beskytte dem mod deres mænds utroskab. En række højtstående EU-politikere reagerede med bekymring og vantro, og det endte med at forslaget blev droppet. I denne sammenhæng er det værd at bemærke to ting: For det første blev begge forslagene faktisk taget af bordet efter pres fra EU. Her viste Tyrkiet altså vilje til at underkaste sig såkaldt moderne europæiske værdier. For det andet er kriminalisering af utroskab langt fra så utænkeligt i en europæisk kontekst, som man måske kunne tro. Utroskab var således forbudt i Irland indtil 1981, i Frankrig indtil 1975 og i Italien indtil Her var baggrunden en stærk katolsk tradition. På en række andre lignende moralske spørgsmål er der i øvrigt stor uenighed mellem de nuværende EU-lande. I Polen og Irland er abort for eksempel fortsat ulovlig, bortset fra i ganske særlige tilfælde, mens fri abort i et land som Danmark vel af mange opfattes som en naturlig eller ligefrem nødvendig del af et moderne samfund og af kvindefrigørelsen. TØRKLÆDEFORBUD I de senere år opfattes det at bære tørklæde i det offentlige rum af mange i Europa som en upassende demonstration af islamisk religiøs overbevisning. Interessant nok findes der ikke noget klart påbud om tørklæder eller slør i Koranen. Man ser da heller ikke nær så mange unge kvinder med tørklæder i gadebilledet i moderne muslimske storbyer i Mellemøsten som på Vesterbro og Nørrebro i København eller tilsvarende kvarterer i Berlin, Paris og London. At unge muslimske kvinder i et land som Danmark vælger at gå med tørklæde handler lige så meget om et oprør mod deres forældre som en protest mod et kristent eller sekulært dansk samfund. Kvinders ret til at bære tørklæde i skoler eller på arbejdet er blevet et stridspunkt i mange europæiske lande i de senere år. Men i Tyrkiet er det helt forbudt at bære tørklæde i statens bygninger. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har netop i en kendelse fra november 2005 om tørklæder legitimeret dette tyrkiske forbud.

13 13 Tyrkiets status som selvstændig stat blev anerkendt ved underskrivelsen af Lausannetraktaten 24. juli Grundlæggeren af det moderne Tyrkiet var generalen Mustafa Kemal. Han etablerede det republikanske folkeparti Cumhüriyet Halk Partisi, som indtil 1946 var det eneste tilladte parti, og som ønskede at skabe en moderne stat efter vestligt forbillede. BOKS F: ATATÜRK OG SEKULARISMEN For Mustafa Kemal var det afgørende at bryde konsekvent med grundpillerne i Det Osmanniske Rige. Den 9. oktober 1923 blev Ankara derfor udråbt til ny hovedstad i stedet for det gamle Istanbul, der havde været centrum for Det Osmanniske Rige, og året efter blev kalifatet afskaffet. Senere samme år blev religiøse broderskaber forbudt og hellige gravsteder lukket. Dermed var Tyrkiet etableret som en sekulær republik efter vestligt forbillede. Hele denne sekulære ideologi kaldes for kemalismen. Den blev officielt formuleret i 1931 og har siden 1937 været indskrevet i den tyrkiske grundlov. Kemalismen betoner national solidaritet på tværs af klasseskel og har legitimeret et omfattende statsligt engagement i landets økonomi. Den kræver en total adskillelse mellem stat og religion (sekularismen), men i realiteten er der snarere tale om, at religionen er underordnet staten via ministeriet for religiøse anliggender. Dette ministerium fører fortsat kontrol med moskeerne og udformer hver uge en obligatorisk tekst, der skal læses op ved fredagsbønnen i alle anerkendte moskeer. Det gælder også for de tyrkiske statsstøttede moskeer i Danmark og andre europæiske lande med en tyrkisk minoritet. Mustafa Kemal var hovedmanden bag de omfattende forandringer, som stadig præger Tyrkiet i dag, og han fik bestemt også æren for dem. Ved en parlamentsbeslutning i 1934 fik han tilnavnet Atatürk, dvs. tyrkernes fader, og endnu dag er kritik af landsfaderen stort set utænkelig i Tyrkiet. Hans liv og skæbne personificerer den komplicerede baggrund for den moderne tyrkiske nationalstat. Han blev født i Salonikis muslimske befolkning og kom på militærakademi i det nuværende Makedonien, hvorefter han indledte en hurtig militær karriere. Mustafa Kemal var hjernen bag den tyrkiske hærs nedkæmpning af det allierede angreb på Gallipoli i 1915, og han ledede siden den anatolske samling mod udenlandsk intervention. Det er i høj grad hans fortjeneste, at det lykkedes at fæstne revolutionen i officerskorpset, der siden hans dage har opfattet sig som garant for den sekulære forfatning. Hæren har tre gange i efterkrigstiden, 1960, 1971 og 1980, grebet ind for at beskytte republikken mod de folkevalgte politikere. I efteråret 1997 greb hæren igen ind, denne gang ved at hærledelsen fra sin plads i det Nationale Sikkerhedsråd (indført med 1971-forfatningen) gennemtvang et forbud mod det fundamentalistiske Velfærdsparti Refa. Indgrebet var på sin vis lovligt, i hvert fald i den forstand, at en forfatningsdomstol havde erklæret partiet forfatningsstridigt, inden hærledelsen tvang partiets leder ud af regeringen. Når Tyrkiet i dag af mange europæere omfattes som en islamistisk trussel, er det altså ikke umiddelbart rigtigt. Atatürks sekularistiske ideologi sætter stadig sit præg på Tyrkiet.

14 14 Sagen handlede om en kvindelig tyrkisk universitetsstuderende, der havde fået forbud mod at komme på universitetet, fordi hun trods flere advarsler blev ved med at bære tørklæde på universitetets område. Tyrkiet praktiserer et skarpt forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum, og det betyder blandt andet, at det er forbudt for kvinder at bære hovedtørklæde i offentlige bygninger som universiteter og kommunekontorer. Den unge kvinde anlagde sag mod den tyrkiske stat for krænkelse af sin personlige religionsfrihed, men fik ikke medhold. Domstolen understregede i sin afgørelse, at der ikke var tale om en principiel afgørelse, der kunne danne præcedens, men at der var taget hensyn til, at Tyrkiet har stærke rødder i sekulariseringen. Den unge kvinde har i mellemtiden uddannet sig til læge på universitetet i Wien, som ingen indvendinger havde mod at hun bar og bærer sit religiøse symbol, tørklædet. I denne sammenhæng er det interessant, at Tyrkiet og Frankrig på dette punkt har mere til fælles end for eksempel Frankrig og Danmark. Den franske tradition med skarp adskillelse mellem stat og religion blev formuleret under revolutionen i 1789, om end først gennemført mere end 100 år senere efter Dreyfus-affæren i Den skarpe adskillelse er imidlertid kun én blandt flere traditioner i Europa, selv om den ofte opfattes som den eneste rigtige europæiske model. I mange andre EU-lande er forholdet mellem stat og kirke langt mere mudret og uklart end i Frankrig. Det er i høj grad tilfældet i Danmark, hvor sammenblandingen af stat og kirke i folkekirken formentlig vil give mange problemer i fremtiden, ja allerede gør det. Ikke blot over for muslimer, men også over for mindre trossamfund, der har eksisteret i landet i mange år, for eksempel katolikker og baptister. Danske katolikker har netop tabt en sag ved Vestre Landsret, hvor de protesterede over, at de skal bidrage til finansieringen af den lutherske folkekirke over skatterne og lade deres børn registrere hos kordegnene. Danske baptister har valgt en anden vej, idet nogle har valgt at praktisere civil ulydighed ved at nægte at lade deres børn registrere hos kordegnene i folkekirken. Derved håber de på at provokere myndighederne til at anlægge sag, som de så, om fornødent, kan føre helt til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Religionens rolle i EU er langt mere kompliceret og mangfoldig, end den nemme forestilling om den knivskarpe adskillelse mellem stat og kirke forleder en til at tro. TYRKIET SOM BROBYGGER? Hverken nationale eller europæiske værdier er helt så selvfølgelige og uproblematiske størrelser, som de har været opfattet tidligere. Mange forstår imidlertid stadig et europæisk land som et kristent land uden nærmere at definere, hvilken af de mange udgaver af kristendommen det drejer sig om. Det er imidlertid ikke noget, der fylder meget i den offentlige debat. De store forskelle mellem de gamle EU-landes forhold til religion ser således ud til at fylde mindre i EU-borgernes bevidsthed end forskellen mellem islam og kristendom. Især efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 har islam som trusselsbillede fået en fremtrædende plads, og vanskeligheden ved at integrere forskellige muslimske befolkninger er blevet et dominerende politisk tema i de fleste EU-lande. Men spørgsmålet er, om ikke EU er det allerbedste redskab, vi har, til at skabe omgængelige former mellem de to religioner, islam og kristendommen? Økonomen Hans Kornø Rasmussen, der har skrevet flere bøger om migration i EU, udtrykker det ganske klart i en kommentar i Information den 2. september 2005: Han kalder det en af Europas største udfordringer at finde en formel, hvor vi kan leve og

15 15 samarbejde med de muslimske lande, der omgiver kontinentet, tillige med de cirka 20 millioner muslimer, der allerede i dag er europæere. Her kommer tyrkisk medlemskab som en gave fra himlen. På den måde kan Europa vise den hastigt voksende del af den muslimske menneskehed, at de to religioner og kulturer kan sameksistere fredeligt. Under alle omstændigheder er religiøse konflikter umulige at holde uden for døren, uanset om Tyrkiet bliver medlem eller ej. Senest har sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger demonstreret dette ganske tydeligt. I den forbindelse skrev landsformanden for Europa-bevægelsen, Erik Boel, i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 11. februar 2006: Tænk, hvis Tyrkiet i dag var medlem af EU og havde formandskabet. Tyrkiet ville med pondus og troværdighed have kunnet tale til landene i Mellemøsten om respekt for de demokratiske spilleregler og for ytringsfriheden. Tyrkiet kombinerer islam med et liberalt demokrati. EUROPÆISKE KERNEVÆRDIER Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Erik Boel nævner demokratiske spilleregler, ytringsfrihed og liberalt demokrati. For det er netop nogle af de værdier sammen med forbud mod tortur, rettigheder for religiøse, nationale og andre mindretal, ligeberettigelse for kvinder, økologisk forsvarlig omgang med naturen m.m. som der i EU er enighed om, at nye medlemslande skal kunne tilslutte sig. Det er europæiske kerneværdier eller er i hvert fald blevet det. Listen af værdier kan gøres kortere eller længere alt efter interesser og ønsker, og det viser sig da også hurtigt, at disse værdier er knap så selvfølgelige i en europæisk kontekst, som det af og til fremgår af de politiske skåltaler om EU s identitet og værdier. Tænker vi historisk over definitionen af europæiske værdier, er det vigtigt at huske på, at de civile og politiske rettigheder for slet ikke at tale om de sociale rettigheder, som vi forbinder med velfærdsstaten reelt er langt nyere foreteelser, end de fleste gør sig klart. Mange af dem er først udviklet i sammenhæng med for nu ikke ligefrem at sige som følge af det europæiske samarbejde inden for de sidste godt 50 år. Mange af de tilbagestående forhold, som kritikere af Tyrkiet hæfter sig ved, var faktisk også gældende i Sydeuropa i 1950 erne og 60 erne. I Sydeuropa spillede især kristeligt demokratiske partier en afgørende rolle i moderniseringen af tilbagestående landområder, hvor kvindernes situation indtil da mindede meget om den, som kritikere af Tyrkiet i dag fremhæver i tyrkiske landområder. Da Dansk Folkeparti i begyndelsen af oktober 2005 indrykkede en helsides annonce i Jyllands-Posten med en advarsel mod at optage Tyrkiet i EU, var det netop med fokus på situationen i de mest tilbagestående områder i Tyrkiet. I annoncen sås Anders Fogh Rasmussen (V) udstyret med en klassisk osmannisk hovedbeklædning, og på toppen af Roskilde Domkirkes spir tronede en halvmåne og en stjerne. Danmark vil ikke tvangsgiftes med Tyrkiet, lød overskriften, og i annoncen karakteriserede Dansk Folkeparti Tyrkiet som et tilbagestående, korrupt klassesamfund. I denne karakteristik var der med andre ord ikke levnet plads til den hypermoderne middelklasse i de større byer eller de moderne mennesker, som man møder på de mange tyrkiske charterdestinationer. Naturligvis eksisterer der også et tilbagestående Tyrkiet, hvor kvinder stenes eller tæskes til døde, hvis de har løftet blikket mod en fremmed mand på gaden. Og for-

16 16 mentlig vil denne side af Tyrkiet fortsat eksistere om år, når Tyrkiet tidligst kan blive medlem af EU. Men det betyder ikke, at der ikke er forandringer på vej, og at EU ikke vil kunne medvirke til en positiv forandring. I kristne lande som Portugal, Spanien, Italien og Grækenland var det i de tilbagestående landområder indtil for nylig ikke ualmindeligt med drab, når familiens ære ansås for krænket. Den historiske erfaring fra disse lande er, at den heftige modernisering om ikke i kraft af EU, så i hvert fald samtidig med EU næsten har afskaffet disse begreber i løbet af en generation eller to. Det var i høj grad de kristeligt demokratiske partier i disse lande, der stod i spidsen for moderniseringen og gennemførte forsoningen mellem tradition og demokrati. På samme måde har den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, det islamiske AKP, satset på at bringe den traditionalistiske tyrkiske bondebefolkning ind i moderniteten med reformer af lovgivningen i et tempo, som ingen havde troet muligt for få år siden. Hvis alliancen mellem demokratiske islamister, landligt borgerskab, politiske opportunister og islamiske fundamentalister i AKP ellers kan holde sammen, har Tyrkiet gode muligheder for at gentage den revolution, som de sydeuropæiske lande gennemførte fra 1950 erne og frem. EUROPA ER OGSÅ HOLOCAUST OG RELIGIONSKRIGE Tyrkiet sætter imidlertid ikke kun spørgsmålet om kvinders rettigheder og modernitet, men også en række andre værdimæssige spørgsmål på dagsordenen. Af de forskellige traktater om det europæiske samarbejde fremgår, at betingelsen for medlemskab er tilslutning til de europæiske værdier. Men hvad er så det? Europa er jo ikke kun demokrati, fremskridt, oplysningstid og menneskerettigheder, men også nationalisme, holocaust, religionskrige, kolonialisme og forbrydelser mod menneskeheden. Antallet af katastrofer, udryddelser og forfølgelser springer i øjnene, når man studerer Europas historie. Såvel det mørke som det lyse er resultater af den europæiske civilisation, hvilket gør det så svært at definere værdierne entydigt. Der er altid to sider og to historier at erindre. Måske derfor formulerer EU-Kommissionen værdierne i et ret kedeligt og træagtigt juridisk sprog, som det er vanskeligt at begejstres for. Et godt eksempel er den tale, som EU s kommissær for udvidelse, finnen Olli Rehn, holdt den 7. oktober 2005 på universitetet i den tyrkiske by Kayseri. Her definerede han EU s værdier som borgerlige værdier (på engelsk: civic values) og rettigheder, ikke som én fælles, europæisk kultur eller civilisation. Det står i modsætning til andre udtalelser, som lægger langt mere vægt på en fælles civilisation eller kultur. Den franske premierminister, Dominique de Villepin, hævdede for eksempel på et kulturelt topmøde i Salzburg i januar 2006 med en sentens lånt fra litteraturforskeren George Steiner at Europa består af cafeer. At henvise til de klassiske, centraleuropæiske cafeer med deres aviser, samtale og beskedne alkoholkonsum som indbegrebet af europæisk civilisation kan virke fristende. Men trods fremkomsten af en del værtshuse med denne betegnelse i Nordeuropa i de senere år, kan man dårligt med sandheden i behold hævde, at definitionen af Europa som litterær cafékultur omfatter den mere bøvede ølog alkoholkultur i Storbritannien, Irland, Baltikum og Skandinavien. Med andre ord: De pæne beskrivelser af fælles europæisk kultur bliver ofte idylliserende og forenklede. Hvis man som Dominique de Villepin definerer den europæiske

17 17 kultur med henvisning til centraleuropæiske figurer som maleren Gustav Klimt, forfatterne Elias Canetti og Stefan Zweig samt komponisten Mozart, ignorerer man alle bidragene fra Europas periferi, den græske Homer, den spanske Cervantes, den engelske Shakespeare og den norske Ibsen for slet ikke at nævne H.C. Andersen. Europa kan ganske enkelt ikke defineres som én bestemt kultur, hvor ofte det end forsøges. Derfor er EU-Kommissionens udspil ved Olli Rehn i al sin bureaukratiske kedsommelighed meget tættere på sandheden end den franske premierministers overfladiske forsøg. FARVEL TIL EUROPAS FORENEDE STATER Blandt modstanderne af tyrkisk medlemskab er der mange, som generelt er EU-skeptiske og frygter, at EU vil udvikle sig til et Europas Forenede Stater, hvor de enkelte medlemslandes nationale og kulturelle selvbestemmelse og identitet forsvinder. Men faktisk vil tyrkisk medlemskab formodentlig være en af de bedste garantier mod en sådan udvikling. Kort sagt betød beslutningen om at åbne forhandlinger med Tyrkiet, at EU vil forblive en sammenslutning af nationalstater. Dermed er forhandlingerne med Tyrkiet en styrkelse af den tendens, som udvidelsen med 10 lande i maj 2004 satte streg under. Blandt de 10 nye medlemslande var en lang række store, små og mellemstore lande, der først for nylig havde generhvervet deres nationale selvstændighed. Mange af dem vil aldrig acceptere, at EU udvikler sig til overstatslig føderation. Det gælder for eksempel et stolt land som Polen. Polen blev i 1700-tallet delt mellem naboerne og var i over 100 år slettet af landkortet. Og da det blev genoprettet i 1918, blev det hurtigt truet med total udslettelse af det nazistiske Tyskland og den kommunistiske Sovjetunion. Polen overlevede, blev flyttet mod vest og blev for første gang nogensinde en nationalt homogen stat. Men rigtigt uafhængigt blev landet først i , og den gevinst giver polakkerne næppe afkald på foreløbig. Er der nogen, der vil hæge om national uafhængighed og identitet, er det polakkerne. På andre måder gælder det samme for de mindre lande blandt de nye medlemmer, især de baltiske stater, som i 1940 og 1944 blev opslugt af Sovjetunionen og var lige ved at miste deres nationale sprog og kultur. De optræder anderledes end Polen pga. truslen fra Rusland. Men de er ikke mindre opsatte på at bevare deres selvstændighed. Som den britiske historiker Timothy Garton Ash skrev i avisen The Guardian den 6. oktober 2005, indebærer beslutningen om seriøst at indlede forhandlinger med Tyrkiet, at loddet endegyldigt er lagt i vægtskålen for et EU organiseret som et statsfællesskab (på engelsk: commonwealth) og ikke en overnational superstat. Med den store stat Tyrkiet, der ikke kunne drømme om at underkaste sig et overnationalt fællesskab mere end nødvendigt, som sandsynligt medlem, er valget til fordel for et samarbejde mellem nationalstater reelt truffet. ENDNU EN UDFORDRING I RÆKKEN En eventuel udvidelse med Tyrkiet vil ikke være den første store udfordring, EU har stået over for. Permanent ændring har næsten fra allerførste færd med Kul- og Stålunionen i 1950 og Fællesmarkedet i 1957 været et vilkår for det europæiske samar-

18 18 bejde (se boks G). Alle de hidtidige udvidelser har ændret samarbejdets karakter. Det var således tilfældet, da Storbritannien, Irland og Danmark blev optaget i januar 1973 og EU dermed fik en mængde nye euroskeptiske, nordeuropæiske og protestantiske borgere. I 1981, da Grækenland blev medlem, indtraf en ny udfordring af kulturel karakter. Grækenland er nemlig nok kristent, men i den østlige, ortodokse udgave. Af samme grund regner den amerikanske politolog Samuel Huntington strengt taget heller ikke Grækenland med til den vestlige verden. Det nye medlemsland var snarere et byzantinsk og ortodokst balkanland, domineret af mediterrane og mellemøstlige træk. Ganske vist taler befolkningen græsk, ikke slavisk eller tyrkisk. Men ellers ligner den naboerne mod nord og øst i kraft af de mange hundrede års fællesskab. Man skal være græsk nationalist for at kunne smage forskel på græsk og tyrkisk kaffe eller høre forskel på folkemusikken. Grækenland er en osmannisk efterfølgerstat i stil med Serbien, Albanien, Bulgarien, Rumænien, Makedonien og Tyrkiet. Bare mindre end Tyrkiet og derfor nemmere for EU at fordøje. I dag er Grækenland godt på vej til at være en succes, økonomisk såvel som politisk, men det har taget lang tid. Den succes er europæisering, hvis vi nogen sinde har været vidne til en. Og det er en proces, der sammen med den succesfulde modernisering af katolske lande som Spanien og Irland giver godt håb for de nye medlemmer fra det gamle Centraleuropa og Baltikum, som blev optaget i Det var EU s hidtil største udvidelse, og nogle vil nok mene, at nu er grænsen nået for, hvad der kan lade sig gøre. Det må da også indrømmes, at Tyrkiet alene vil være en større mundfuld målt i antal indbyggere end udvidelsen i Men samtidig kan det påpeges, at ingen på forhånd kan afgøre, om EU har en grænse, og hvor denne grænse går (se boks H). De fleste lande i det tidligere Jugoslavien er allerede blevet lovet medlemskab, og resten vil givetvis blive det før eller senere, da det simpelthen er alt for farligt for EU at have små, fattige og dårligt regerede lande, som for eksempel Bosnien, liggende hen som lovløse enklaver. Risikoen for, at forbryderbander helt overtager magten, er alt for stor. Selv Serbien og sikkert også Albanien vil blive medlem før eller senere ud fra EU s egoistiske interesse i at regulere forholdene. Noget anderledes forholder det sig med et kæmpemæssigt land som Ukraine. Det er større end Frankrig og har knap 50 millioner indbyggere. Ukraine har lige siden middelalderen ligget på grænsen mellem det centrale Europa og Rusland. Navnet betyder da også grænse, på samme måde som Kraina i det sydøstlige Kroatien gør det. Det frugtbare steppeland lå i århundreder mellem de tyrkiske osmannere og de moskovitiske russere og var bl.a. beboet af de militært organiserede kosakker. Men før det var Kiev (ukrainsk Kyjiv) hovedstad i det første russiske rige, hvis herskere i øvrigt var svenske vikinger (de såkaldte varæger) af slægten Rurik. Ukraine er splittet mellem katolikker, ortodokse, der anerkender Pavens overhøjhed, og ortodokse, der følger patriarken i Moskva. På samme måde er landet splittet mellem de ukrainsk talende i den vestlige del af landet og de russisk talende i den østlige og mere sværindustrielle del. Også Ukraine synes nu at orientere sig mod EU, og investeringerne er allerede undervejs. De første danske landmænd har investeret i kæmpemæssige godser, og flere vil snart følge. Men samtidig er Ukraine helt afhængig af energiimport fra Rusland og afsætter det meste af sin produktion på det russiske marked. BOKS G: FÆLLESSKAB MED VOKSEVÆRK 1957: Etableringen af Det Europæiske Fællesskab mellem Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. 1973: Danmark, Irland og Storbritannien tiltræder EF. 1981: Grækenland tiltræder EF. 1986: Portugal og Spanien tiltræder EF. 1995: Finland, Sverige og Østrig tiltræder EF. 2004: Østudvidelsen 10 lande bliver optaget i EU: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn. BOKS H: KOMMENDE UDVIDELSER Bulgarien og Rumænien: Godkendt som kandidatlande i 1997, forhandlinger fra , tiltrædelsestraktat underskrevet i 2005, forventet optagelse 1. januar 2007 eller senest 1. januar Tyrkiet: Forhandlinger indledt i 2005, kan tidligst afsluttes i Kroatien: Godkendt som kandidatland i 2004, forhandlinger indledt i 2005 efter at have været udskudt et halvt år, fordi Kroatien ikke samarbejdede fuldt ud med FN s Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Makedonien: Anerkendt som kandidatland i 2005, startdato for forhandlinger ikke fastlagt.

19 19 Rusland under Vladimir Putin har tydeligt udtalt, at det vil modsætte sig en optagelse af Ukraine i EU og i NATO. Men samtidig må der gælde samme regler for Ukraine som andre lande, især Tyrkiet. Hvis ukrainerne ønsker medlemskab og i øvrigt lever op til Københavnskriterierne, er EU nødt til at indlede forhandlinger. Med de udfordringer til EU s sammenhængskraft og funktionsduelighed, som optagelsen af endnu et kæmpestort land med stormagtsambitioner vil kunne føre med sig. Det har været foreslået at tilbyde landene i Sydøsteuropa privilegeret partnerskab. Men for Tyrkiet er problemet, at landet allerede er privilegeret partner i medfør af toldunionen med EU. Debatten om EU s grænser, om tyrkisk eller ukrainsk medlemskab og EU s identitet, peger mest af alt på én ting, som næppe kan formuleres mere klart end en af grundlæggerne af det europæiske samarbejde, franskmanden Jean Monnet, har sagt det: Europa har aldrig eksisteret. Vi er først nødt til at opfinde et genuint Europa. Spørgsmålet er så, hvad den opfindelse kommer til at omfatte.

20 20 FAGLITTERATUR OG ARTIKLER Charlemagne: Culture Wars. The Economist, 4. februar, 2006, 30. Timothy Garton Ash: How the dreaded superstate became a commonwealth. The Guardian, 6. oktober Wang Hui: Les Asiatiques réinventent l Asie. Le Monde Diplomatique fèvrier, 2005, Jesper Møller Sørensen og Erik Boel: Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje. København, Gyldendal, Michael Thumann: Die Türkei passt rein. Europas Grenze entsteht nicht in Erdkundestunden sondern in Verträgen. Die Zeit, 19. februar 2004, 1. Uffe Østergård: Europa er der hvor der ikke er dødsstraf. Kritik 165, 2003, Daniel Goffman: The Ottoman Empire and Early Modern Europe. Cambridge University Press, Mark Mazower: Dark Continent. Europe s Twentieth Century. London, Penguin Books, Uffe Østergård: Europa. Identitet og identitetspolitik. København, Rosinante, Samuel Huntington: The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order. New York, Simon & Schuster, Larry Wolff: Inventing Eastern Europe. The Map of Civilization on the Mind of the Enlightenment. Stanford, Stanford University Press, René Grousset og George Deniker: La face de l Asie. Paris, Citeret efter Pierre Béhar: Østrig-Ungarn. Historien om det østlige og sydlige Europa og en fremtidsvision. København, Forum, 1992.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

UDVIDELSEN AF UNIONEN

UDVIDELSEN AF UNIONEN UDVIDELSEN AF UNIONEN Kroatien blev den 1. juli 2013 Den Europæiske Unions 28. medlemsstat. Kroatiens tiltrædelse, der fulgte efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse den 1. januar 2007, markerede den

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, 30 november 2015 Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 - Del II ANALYTISK OVERBLIK

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Uffe Østergård EUROPA. Identitet og identitetspolitik

Uffe Østergård EUROPA. Identitet og identitetspolitik Uffe Østergård EUROPA Identitet og identitetspolitik Munksgaard Rosinante 1998 Genoptrykt som paperback 2001 Europa. Prima pars terrae in forma virginis I 1592 udkom en tjekkisk oversættelse af Heinrich

Læs mere

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark ZA3933 Flash EB 140 European Union Enlargement Country Specific Questionnaire Denmark D1. Køn [1] mand [2] kvinde D2. Præcis alder: [ ][ ] år gammel [00] [NÆGTER/INTET SVAR] D3. Alder ved afslutningen

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Storbritannien og EU. Mogens Camre

Storbritannien og EU. Mogens Camre Storbritannien og EU Mogens Camre Tale på Hvidsten Kro 14. august 2016 Jeg tror, det er Morten Messerschmidt, der har betegnet EU som et lydløst statskup. Det er en korrekt betegnelse, for realiteten i

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere