Problemanalyse. Hvad vides der allerede om Ghettoer? Sammenligning af tre områder for at vælge endelige projektområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemanalyse. Hvad vides der allerede om Ghettoer? Sammenligning af tre områder for at vælge endelige projektområde"

Transkript

1 Foretaget analyser og redegørelser Egne konklusioner og opsamlinger Problemanalyse Hvad vides der allerede om Ghettoer? Hvad siger regeringen og hvilke planer har de? Hvad betyder Ghetto og hvad er historien bagved? Sammenligning af tre områder for at vælge endelige projektområde Er projektområdet en ghetto? Hvordan opfatter beboerne selv området? Kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskema Identificering af problem som den videre rapport kan arbejde videre med Hvorledes er det muligt at afvikle den socio spatiale segration i området Sebbersundvej, Ravnkildevej og Blåkildevej i Aalborg kommune, igennem fysisk Planlægning?

2 Analyserende fase Hvilke boliger og by præferencer skaber et godt byrum? Analysere strukturen i området Analysere stedet Udarbejde SWOT analyse som et produkt af analyserne. Konklusion af samtlige analyser for at se hvad området har brug for

3 Udarbejdelse af planer Hvilke planer er der i forvejen? Sammenkobling af planer og teorier Planlægnings ideer Løsningsforslag Konklusion på rapporten Perspektivering Lokalplan Kommuneplan Landsplan

4

5

6 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde Aalborg Titel: Tema: Fysisk planlægning og dens påvirkning af den socio spatial segregration ved Kildeparken i Aalborg øst Socio spatial segregration og fysisk planlægning Projektperiode: P3, Efterårssemesteret 2011 Projektgruppe: 3 Deltagere: Dennis D. H. Ngo Majken M. Deichmann Malte S. Holm-Christiansen Martin Zier Jørgensen Morten H. Schmidt Suran Khani Vejleder: Jørgen Møller Oplagstal: 9 Sidetal: Bilagsantal: Afsluttet den Rapportens indhold er frit tilgængeligt. Synopsis: Socio spatial segregation er et problem i samfundet og kan være med til at skabe utryghed, og ulighed. Derfor undersøges der i denne rapport hvor vidt dette kan afvikles ved hjælp af fysisk planlægning. Følgende rapport tager udgangspunkt i området ved Kildeparken i Aalborg kommune, som blev udpeget af den gamle VK regering som en ghetto. Der er blevet fortaget en spørgeskemaundersøgelse med fokus på at skabe klarhed over beboernes egen opfattelse af området. På baggrund af besvarelserne og eksisterende teorier er der fortaget en række analyser af området, som bliver brugt til at udforme den fysiske planlægning. Til sidst i rapporten er der udarbejdet et løsningsforslag i form af fysisk planlægning med specifikke detaljer til afvikling af den socio spatiale segregation.

7

8 Forord Rapporten er udarbejdet af projektgruppen LBEM3A_ i tidsrummet 2. September 2011 til 12. Januar Gruppen er bestående af Landinspektør studerende, samt By-, Energi- og Miljøplanlægnings studerende, på 3. semester ved Aalborg universitet. Semestrets tema er; Byernes planlægning og arealforvaltning. Gruppens undertema er afvikling af socio spatial segregation gennem fysisk planlægning. Gruppen takker vejleder Jørgen Møller for et godt og konstruktivt samarbejde. Desuden sendes en tak til Claus Bjørton fra Himmerland boligforening for et godt interview og respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen. Læsevejledning Kildehenvisninger sker efter Harvard-metoden. Dvs. at der i teksten refereres på følgende måde: [Forfatter, udgivelsesår]. I tilfælde af flere kilder med samme forfatter og udgivelsesår, er kilderne mærket med bogstaverne (a, b, c osv.) for at gøre dem genkendelige. En samlet oversigt over de anvendte kilder findes bagerst i rapporten, hvor der også findes informationer omkring kilden. I kildelisten er internetadresser anført med forfatter(e), titel og sidste opdateringsår, mens rapporter er anført med forfatter(e), titel og udgivelsesår. Figurhenvisninger sker fortløbende efter modellen: Kapitel.Figurnummer, f.eks. vil figur 4 i kapitel 2 have navnet 2.4. Figurer som tages fra kilder har ligeledes en kildehenvisning. Figurer som gruppen selv har fremstillet står uden kildehenvisning. Henvises der til bilag foregår dette med bogstaver (Bilag A, Bilag B, osv.). Bilagene er vedhæftet på bilags- CD en. Dennis D. H. Ngo Majken M. Deichmann Malte S. Holm-Christiansen Martin Zier Jørgensen Morten H. Schmidt Suran Khani Side v

9

10 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 1 Kapitel 2 Struktur og metoder i problemanalysen 3 Kapitel 3 Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation Socio segregation og indkomst Services i lokal området med henblik på socio spatial segregation Integration i samfundet Ulemper og fordele ved socio spatial segregation Kapitel 4 Historisk udvikling og redegørelse af en ghetto 12 Kapitel 5 VK regeringens ghetto plan Ghetto planens udvælgelses kriterium Regeringens indsatsområder Forbedring af beboersammensætningen Forbedring af børn og unges muligheder i ghettoerne Reducering af offentlige ydelser Bekæmpelse af kriminalitet i ghettoerne Kapitel 6 Sammenligning af fire ghetto områder i Danmark 18 Kapitel 7 Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet Baggrund for valg af Metode Sebbersundvej (renoveret), kontra Blåkildevej/Ravnkildevej (ikke renoveret) Kriminalitet og utryghed Social status og familie forhold Delkonklusion Kapitel 8 Konklusion og problemformulering Problemformulering Kapitel 9 Metode Stedsanalyse Historisk udvikling Strukturanalyse Swot analyse Kapitel 10 Det gode byrum Fodgængere i byen Bygningers betydning i bybillede Tryghed i byen Side vii

11 INDHOLDSFORTEGNELSE 10.4 Mødesteder i byrummet Oplevelser i byrummet Delkonklusion Kapitel 11 Strukturanalyse Trafikstruktur Grøn/blå struktur Vigtige strukturer Kapitel 12 Stedsanalyse Aalborg Øst, oprindelsen Aggersundvej og Sebbersundvej Blåkildevej og Ravnkildevej Opbygning Delkonklusion Kapitel 13 SWOT analyse/syntese 56 Kapitel 14 Ideer bag planlægningen gennem tiderne 58 Kapitel 15 SWOT-, steds-, og strukturanalyse i forhold til teori om byrummet 60 Kapitel 16 Redegørelse for øvrig planlægning Kommuneplanen Masterplan - Kildeparken Lokalplanen Kapitel 17 Teori, politik og fysisk planlægning Den nedadgående spiral Kapitel 18 Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken Rekreative områder - mødesteder og oplevelser Renovering af facader - bygninger Sikkerhed/lys/buskads - Tryghed Fremtidig letbane med forbindelse til centrum og city syd - Fodgænger Kapitel 19 Konklusion 79 Kapitel 20 Perspektivering 81 Litteratur 83 Side viii

12 Indledning 1 Det at skabe en god by og forvalte arealer, har været og er et vigtigt element i Danmark igennem mange generationer. Men en god by og en god arealforvaltning ændrer sig i takt med samfundets udvikling, dets krav og dem som former eller markere dets retningslinjer. Der har før i tiden været en opdeling af rige og fattige, hvor denne forskel var tydeligt, rent byplans og arealmæssigt. I dagens Danmark er dette noget som vi ønsker at minimere for bl.a. at forfølge vores demokratiske principper. Denne rapports overordnede tema handler om byernes planlægning og arealforvaltning. I denne sammenhæng valgte projektgruppen at fokusere på et politisk og samfundsmæssigt aktuelt emne, som er med til at påvirke de fleste større byer, ikke kun i Danmark men i hele verden, socio spatial segregation. Socio spatial segregation kan også "oversættes"som, social rumlig adskillelse, altså en gruppe mennesker som er adskilt i et område, et rum. Dette er et moderne ord for ghetto, der stammer helt tilbage fra år 1516 i Italien[Historienet, 2010]. Ordet ghetto og dermed socio spatial segregation, betegner i sin præcise betydning områder med èn etnisk baggrund. Dette gør sig næsten aldrig gældende i hverken Danmark eller Europa, men har oprindelse i USA, hvor afroamerikanerne blev "presset"ind i boligområder. Samtidigt er det her vigtigt at nævne at socio spatial segregation i dag også kan indeholde grupper af mennesker med social lav status samlet et sted, uanset herkomst. [Kaplan et al., 2004] En ghetto er med til at isolere en bestemt befolkningsgruppe, som dermed ikke er en del af det omkringliggende samfund. Dette kan være et ønske fra dem selv, for at beholde deres identitet og det kan være et ønske fra et samfund om at "kontrollere"en gruppe mennesker som ikke ønskes, som en del af det pågældende samfund. Denne arealforvaltning og planlægning af byer eller rum, har vist sig at skabe problemer. Det kan være med til at skabe utryghed, kriminalitet, misforståelser og dermed gnidninger i samfundet, som er en samfundsmæssigt og menneskeligt byrde, både økonomisk og administrativt. Vi har altså at gøre med en byplans og arealforvaltningsmæssig udfordring, som på et eller andet punkt påvirker alle omkring det. Det er ikke noget som en by kan ignorere eller acceptere, hvis den skal opfylde de bæredygtighedskrav der i dag bliver stillet til en moderne og velfungerende by og et samfund, som skal indeholde ikke kun nationale, men også internationale krav.[matthiessen, 2007] Den forhenværende VK regering i Danmark opsatte en såkaldt ghettoliste med 29 ghettoer. Disse byområder skulle opfylde min. to ud af tre punkter der overstiger en vis grænseværdi, for at kunne kaldes ghettoer. Denne "værdisætning"af de respektive byområder, skulle være med til først og fremmest at identificere problemområder i byerne og endvidere skabe fokus på at integrerer disse bedre i samfundet. Det er interessant at undersøge hvad man Side 1

13 Kapitel 1. Indledning kan gøre med fysisk planlægning, for at afvikle socio spatial segregration i et af disse 29 udvalgte områder. Det er endvidere interessant at undersøge om et område er en ghetto i etnisk forstand, en ghetto med en befolkningsgruppe med såkaldt lav social status eller en blanding af disse. Side 2

14 Struktur og metoder i problemanalysen 2 Dette afsnit har til formål at redegøre for de anvendte metoder der bliver brugt, under projektets første fase. Afsnittet vil være opdelt af underafsnit. Rapportstrukturen er afbildet i Bilag G. Teori - hvad vides der allerede om ghettoer Afsnittet har til formål at redegøre for eksisterende teorier om ghettoer, for dernæst at vælge en teori som projektet skal tage udgangspunkt i. Historisk udvikling + Definition For at kunne redegøre for definitionen af en ghetto undersøges den historiske udvikling og derved gives en definition som bliver brugt i denne rapport. Regeringens ghettoplan VK Regeringen har i 2011 udpeget 29 områder i Danmark, der defineres som ghettoer. Regeringen har opstillet tre punkter, hvor af de to skal ligge over en vis grænseværdi før et område kendetegnes som en ghetto. Der vil endvidere komme en redegørelse for VK regeringens planer og visioner. Sammenligning af ghettoer, samt valg af område Af de 29 områder er der udvalgt tre til sammenlingning for at finde forskellige og uligheder områderne imellem. Dette med henblik på at udpege et område som projektgruppen vil fokusere på. Initierende problemstilling Dette for at undersøge om der findes et ghettoproblem i Aalborg, som VK regeringen påpeger i ghettoplanen. Derfor stilles der et kritisk og undrende spørgsmål mhp. at skabe analyser senere i projektet. Spørgeskemaundersøgelse Da området i Aalborg Øst er betegnet som en Ghetto ifølge VK regerings ghettoplan, er det relevant at undersøge beboernes opfattelse af området, samt hvilke forandringer de ønsker. Spørgeskemaet er blevet vurderet som en anvendelig metode, da det dækker de generelle holdninger i området. Beskrivelse af Metode: Side 3

15 Kapitel 2. Struktur og metoder i problemanalysen Spørgeskemaundersøgelsen giver intervieweren mulighed for hurtigt og effektivt at lave undersøgelser med simple spørgsmål. Spørgeskemaet giver endvidere respondenten mulighed for at være anonym og mulighed for at tænke over svaret, uden at blive påvirket af intervieweren. En ulempe ved spørgeskemaet, er at det ikke er uddybende og derfor er der mulighed for at der kan opstå bias. Idet spørgeskemaet er anonymt, kan det risikeres at nogle af svarene ikke kan anvendes. Anvendt metode: Der er blevet uddelt spørgeskema til beboernes postkasse, hvor der i spørgeskemaet stod at de ville blive afhentet to dage senere. Spørgeskemaerne indeholdte konkrete spørgsmål, som kunne besvares ved at sætte kryds i bokse eller uddybe svarene. For at undersøgelsen kan være signifikant skal der modtages min. 50 % besvarelser. Beregning af den respektive spørgeskema signifikans niveau er vedhæftet i bilag E. Side 4

16 Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation 3 Social spatial segregation er et omdiskuteret emne, ikke mindst i forskningen men ligeledes i de politiske debatter. Det er også et problem der har været eksisterende i længere tid og som der ikke er fundet en bæredygtig løsning på endnu. Derfor vil følgende rapport arbejde med hvad socio spatial segregation er i forhold til det danske samfunds opfattelse, og hvordan socialt segregerede områder kan gøres attraktive og ligeledes igen etableres i det danske samfund. Før det er muligt at svare på disse spørgsmål, må rapporten dog fordybe sig i hvad der allerede eksistere af viden omkring socio spatial segregation, for derefter at kunne sammenholde generel viden med den danske opfattelse af socio spatial segregation. Det følgende afsnit omhandler den teori som rapporten tager udgangspunkt i og ligeledes vil forholde den efterfølgende viden til. Særligt vil afsnittet omhandle hvilke faktorer der er med til at skabe socio spatial segregation. Disse faktorer vil blive sammenholdt til sidst i afsnittet. 3.1 Socio segregation og indkomst En af de faktorer som ofte bliver fremhævet som værende grundlæggende for den socio segregation er den enkelte families indkomst. Indkomsten er afgørende for hvor det er muligt for de respektive familier at bosætte sig. Hvis der er en stærk koncentration af personer med lavindkomst i et bolig område, er dette med til at skabe en attitude, værdier og adfærd der i sidste ende vil hæmme mulighederne for udvikling, i en retning ud af den nedadgående sociale spiral[kazepov, 2005]. Det er ofte minoriteter der lider under denne form for social segregation, da de tjener mindre end deres omverden og det bevirker at de ikke kan bosætte sig i andre boligområder og derved opstår den socio spatiale segregation[kaplan et al., 2004]. Fattigdom vil ofte, af det omkring værende samfund, blive betragtet som en tilstand hvor personer ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter, på samme niveau som resten af samfundet. Hvis fattigdom betragtes på denne måde, betyder det at beboere i socialt segregerede områder, ikke bliver anset som værende "fuldt ud "borgere[kazepov, 2005]. Side 5

17 Kapitel 3. Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation 3.2 Services i lokal området med henblik på socio spatial segregation Tilgængeligheden til services i de enkelte områder er også afgørende for hvor attraktivt området er. Der er en række offentlige services der forventes at blive fundet i nærheden af boligområder. Dette er bl.a. en forventning om tilgængelighed til skoler, offentlig transport, mulighed for at komme til læge og indkøbsfaciliteter. Et problem er dog, at disse services ofte er begrænset i udsatte områder[kazepov, 2005]. Det skal dog understreges at velfærdssystemet i Danmark tillader at alle kan få lægehjælp uden at betale og ligeledes gælder, at alle har samme grundlæggende muligheder for uddannelse, da dette er gratis i Danmark. 3.3 Integration i samfundet En anden tilgang til socio spatial segregation er, at de der bor i de "udelukkede"bolig områder skal genintegreres i samfundet, da disse ofte er ledige på jobmarkedet. Det menes, det at være en del af arbejdesmarkedet øger ens integration og fremmer den accept af borgerskab som samfundet tillægger den enkelte borger. Mingione og Kesteloot (M&K) to sociologer og samfundsforskere, har udarbejdet en teori hvor de deler integrationen i samfundet op i tre cirkler der overlapper hinanden. I teorien indgår en cirkel der omhandler arbejdsmarkedet og ansættelse, uddelingen af goder i form af velfærdsstaten og en cirkel der omhandler tilhørshold mellem personer. Det er sammenspillet mellem de tre cirkler i modellen nederst på siden, Figur 3.1, som fører til den bedste integration i samfundet ifl. (M&K). Cirklerne er overlappende, da de på mange måder ikke kan eksistere uden hinanden[kazepov, 2005]. Et eksempel på dette, kan være forholdet mellem tilhørsforhold og arbejdsmarkedet. Det må antages at de fleste på arbejdesmarkedet, på et eller andet niveau har en social omgang med, om ikke alle, da nogen af deres kollegaer og på denne måde skaber en form for tilhørsforhold og sociale relationer personerne imellem. Figur 3.1. Figuren viser hvordan de tre uafhængig faktorer i sammenhæng fører til en integration i samfundet, konsekvenser af social segregation og et liv i udsatte bolig områder. Side 6

18 Kapitel 3. Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation En kritik af modellen er dog, at selv om de tre faktorer kan fører til en integration i samfundet, kan de i lige så høj grad være med til at holde andre ude af sammenholdet eller "samfundet". Hermed menes, at allerede veletablerede grupper kan være vanskelige at blive optaget i, hvis man kommer udefra[kazepov, 2005]. En anden teoretiker og forsker der har arbejdet med en lignende model er E. Godfriede (E.G). Han arbejder med syv grundlæggende cirkler for integration i samfundet. (E.G) har lavet sine studier på baggrund af den udvikling han har oplevet i den hollandske integrations politik. Hans studier handler først og fremmest om, hvordan det er muligt at integrere indvandre og efterkommer af indvandrere, i det hollandske samfundssystem. (E.G) arbejder med følgende syv elementer: Lov, politik, arbejde, bolig, uddannelse, kultur og religion, jvf. figur 3.2. Han mener at integration først rigtigt fungere, når alle syv faktorer spiller sammen, da udelukkelse af en enkelt, kan fører til udelukkelse af de andre. Et eks. på dette kan være manglende uddannelse, der fører til dårlige eller ingen job muligheder og igen fører til bosættelse i områder med lave boligpriser, hvilke ofte er i udsatte boligområder[engbersen, 2003][Kaplan et al., 2004]. Figur 3.2. Inspireret af (E.G) s teori om overlappende elementer ved integration. (E.G) s model er en udvikling af teorien fra (M&K) med overlappende kugler af integration, som specificer mere hvert enkelt element i teorien. Lov kuglen administrerer det politiske i samfundet. Det er optagelsen i denne kugle der afgør hvorvidt en person officielt er en del af samfundet. Her tages der endvidere hånd om asylsøger, illegale indvandrere, deres rettigheder og andre offentlige bestemmelser. Under lovgivningen ligger også offentlige services, som tilbydes til specielle sociale gruppe i samfundet[engbersen, 2003]. Den politiske kugle tager udgangspunkt i at det er principielt er muligt for borgene at have en politisk indflydelse på lovene de lever under. Det er denne kugle der giver mulighed for medbestemmelse i samfundet. Den mulighed benyttes dog ikke særligt af borgerne og dens direkte indvirkning på integrationen og andre forhold vedrørende integration, kan Side 7

19 Kapitel 3. Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation diskuteres[engbersen, 2003]. Arbejde udgør den tredje kugle. Denne har indflydelse på hvordan og hvor borgerne vælger at bosætte sig. Bolig kuglen er meget afhængig af både udannelse, lov og arbejds kuglen. Bolig kuglen forholder sig til i hvilket kvarter borgeren bor i og hvilke konsekvenser det kan have, at bo i et udsat boligområde hvis dette er tilfældet. Uddannelse udgør den næste kugle og er afgørende for fremtidige jobmuligheder og derved også muligheden for bosættelse. En fare ved unge med en uddannelse, som vokser op i udsatte områder er, at hvis de ikke lever op til deres egne forventninger og samtidig bor i et område med meget arbejdsløshed, vil disse erfaringer kunne forplante sig til et negativt syn på uddannelse[engbersen, 2003]. Kulturen i et socio spatial segregeret område og som en faktor for integration i samfundet, er afhængig af at den ikke kollidere med resten af samfundets kultur og forventninger. Det er nødvendigt med en accept af forskellige kulturer, ikke blot for de der ikke er integreret i samfundet, men ligeledes fra samfundets side, for at kunne forenes så problemfrit som muligt. Kultur kan have betydning for bolig, uddannelse, samt politik og religion. Derfor er denne også meget vigtig når der tales om integration [Engbersen, 2003]. Den sidste kugle omhandler religion. Det kan være svært for et samfund at tage imod en ny religion, som samtidig forbinder mange af de borgere som ikke er ordentligt integreret i samfundet. Igen er begge parter nødt til at være samarbejdsvillige hvis religion ikke skal være grunden, til at en befolkningsgruppe ikke integreres i samfundet. Her kan lovgivningen hjælpe, bl.a. ved at give tilladelse til opførelse af de respektive religioners trosmonomenter[engbersen, 2003]. At være integreret i samfundet spiller en væsentlig rolle for hvorvidt personer bosætter sig i udsatte boligområder. Ligeledes har beboernes integration i samfundet betydning for hvorvidt et boligområde ender med at blive socialt segregeret fra det resterende samfund. Områder der er præget af meget arbejdsløshed, lavt uddannelses niveau, beboere der ikke er officielt accepterede i landet, anderledes kultur og fremmede religioner, har større sandsynlighed for at ende med at blive et segregeret boligområde. På Figur 3.3, er det forsøgt at samle de to teorier til en model, som kan give overblik over hvilke elementer der bl.a. er afgørende for integration i samfundet. Side 8

20 Kapitel 3. Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation Figur 3.3. Forholdet mellem velfærdsstat, tilbørsforhold og arbejdsmarked i forhold til social integration. Inspireret af figur 3.1 og 3.2 Som det kan ses i modellen, indeholder den flere af de overordnede punkter fra (M&K) s teori om overlappende kugler ved integration og flere af de samme underpunkter fra (E.G) s videreudvikling af teorien fra (M&K). Dette fordi, det ikke er muligt at placer alle syv punkter under en enkelt af de tre hovedoverskrifter. Flere af punkterne som indgår i (E.G) s teori har mere end et af de tre aspekter i sig og er derfor placeret under mere end en enkelt af de tre hovedoverskrifter i den samlede model. Det betyder samtidig også, at flere af punkterne kan påvirkes fra flere vinkler. 3.4 Ulemper og fordele ved socio spatial segregation En af ulemperne ved at bo i et belastet boligområde er, at beboerne ofte har bosat sig i disse områder, som deres eneste løsning/mulighed. Det betyder at mange af beboerne i udsatte boligområder, bor der, fordi de ikke har haft andre steder at bosætte sig. Den tidligere nævnte servicemangel i disse områder, gør i sammenspil med den lave indkomst og forbrugsvanerne for beboerne i området, at områdets problemer ofte forværres og dets rygte ligeledes. Det betyder, at der er en social stigma i området, som følger de enkelte personer. Dette ses desuden ved jobmulighederne for beboerne i udsatte områder. Personer der er ledige på arbejdsmarkedet og som er bosat i socialt udsatte boligområder, kan have ekstra svært ved at blive ansat, da den før omtalte sociale stigma, følger dem når de søger arbejde. Med andre ord dannes der en stereotype for beboeren i de udsatte områder[kazepov, 2005]. Det negative som følger af at bo i et udsat boligområde, bliver beskrevet i den nedadgående spiral. Den nedadgående spiral er et forsøg på at vise hvordan, at alle de negative effekter spiller ind på hinanden. Undersøgelser viser, at hvis en person først er havnet i en nedadgående spiral, vil det blive svært at komme sig ud af denne igen. Områder der er præget af folk i denne situation, vil med tiden få svært ved at skabe relationer til andre bolig områder[ross et al., 2002]. Opvækst i områder, hvor den nedadgående spiral gør sig gældende fører ofte til, at børn og unge klare sig dårligere i skolen, at de voksne beboere Side 9

21 Kapitel 3. Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation har svært ved at få sig et fast arbejde og at de nemmere indledes i en kriminel adfærd. Et paraply begreb der dækker over dette kunne være "The neighborhood effect". Her tillægges boligområder deres egen effekt på beboerne[kaplan et al., 2004]. Figur 3.4. Inspireret af Taylor Udviklingen ifølge den nedadgående spiral. Ligeledes menes der at børn og unge i socialt udsatte områder, ofte nemmere påvirkes af deres jævnaldrende. Det betyder, at hvis andre børn og unge har tendenser til en kriminel adfærd, vil andre jævnaldrende nemmere påvirkes til at opfører sig på samme måde[kaplan et al., 2004]. Manglende rollemodeller i udsatte boligområder, kan ses som en konsekvens af den nedadgående spiral. Unge der er opvokset i disse områder, vil oftest ikke se voksne der er en del af arbejdsmarkedet, med de værdier og adfærdsmønstre som det medføre at være en del af arbejdsmarkedet. En konsekvens af arbejdsløshed i de udsatte områder er, at børn og unge ikke har nogen rollemodeller at se op til. Som følge af dette vil de unge ikke blive præsenteret for de værdier og adfærdsmønstre der skal til for at kunne holde på et arbejde senere i livet[kaplan et al., 2004]. Der bør dog tages forbehold til de ulemper der forbindes med bosættelse i et udsat boligområde, da der ligeledes findes teorier for hvorfor det er attraktivt at bosætte sig i socialt udsatte områder. Områder hvor der findes etniske minoriteter er ofte tiltrækkende for andre med samme baggrund. Begrundelsen er den, at der skabes et forstærket kulturelt fællesskab, der ligeledes kan give muligheder for jobs[kaplan et al., 2004]. For de etniske minoriteter kan fællesskabet også være med til at danne tryghed, da de ved at bosætte sig i disse områder kan undgå konflikter med dominante grupper. Ligeledes sætter mange af disse etniske minoriteter pris på at kunne være tæt på deres venner og familie samtidig med, at det tillader dem at bevare deres oprindelige sprog[kazepov, 2005]. På baggrund af ovenstående, er der blevet identificeret en række faktorer og forhold der ofte spiller ind når der tales om social segregation. Forsat vil rapporten særlig arbejde med en kombination af (M&K) s teori, hvor samfundet opdeles i tre kugler og den nedadgående spiral. Side 10

22 Kapitel 3. Teoretiske tanker omkring socio spatial segregation Da rapporten arbejder med fysisk planlægning, vil fokus være på (M&K) s teori, men den vil blive sammenholdt med de sociale konsekvenser, der følger med ved ikke, at være integreret i samfundet. Det er netop disse konsekvenser som den nedadgående spiral forsøger at afspejle og derfor vil en optimal løsning ikke kunne findes uden at de to teorier sammenholdes. Der udover skal teorierne som er valgt i rapporten, sammenholdes med resultaterne af hvad egne empiriske undersøgelser viser, samt med hvad VK regeringens ghettoplan indeholder, af konkrete løsninger på social segregation. For at kunne gennemføre dette, er rapporten dog nødt til først at koncentrere sig om hvorvidt der findes ghettoer i Danmark og hvad baggrundene for begrebet ghetto egentlig er. Derfor skal der udarbejdes en klar definition af hvad en ghetto er og det er denne definition der vil være gældende for udtrykket ghetto i rapporten. Side 11

23 Historisk udvikling og redegørelse af en ghetto 4 Følgende afsnit behandler begrebet ghetto før og nu, med henblik på at skabe forståelse for den historiske udvikling, fra kun at omhandle etniske grupper, til også at omhandle sociale grupperinger i samfundet. Der vil være uddrag af den amerikanske ghetto historie og hvordan ghettoerne opstod i en international og national kontekst. Hvor definitionen af en ghetto stammer fra er meget uklart, men selve ordet er fra det italienske ord "ghetta"som betyder jern hammer. Definitionen på en ghetto kan derfor stamme fra år 1516 i Venedig hvor jøderne blev forflyttet til et kvarter, der tidligere lavede jernstøberier "ghetta". Formålet var at kontrollere dem og sørge for at de overholdt de love som de hørte under. Bl.a. måtte de ikke eje en bolig[historienet, 2010]. I dag er det ret almindeligt at ordet ghetto leder tankerne hen på de belastede områder i USA. Måden hvorpå den første og største ghetto blev dannet i USA, var ved at en stærk koncentration af afroamerikaner blev samlet i et boligområde. Historien bagved er lidt speciel, da det var regeringen og den resterende del af samfundet, der placerede dem i samme område [Kaplan et al., 2004]. Her er tale om, at der lige efter Første verdenskrig, , kom et rekord stort antal immigranter til USA, en periode som blev kaldt "Great Migration". Disse immigranter blev ved frygt og racehad "skubbet"ud i områder hvor de efterfølgende var isoleret. Det skyldtes bl.a. vold fra de hvide i samfundet. Der var tilfælde hvor afroamerikaner formåede at flytte udenfor de segregerede områder, men disse blev igen udsat for trusler og vold fra deres nye hvide naboer. Et fælles træk for alle definitionerne er, at det er områder der er karakteriseret af en bestemt folkegruppe. Det kan enten værre mennesker af en bestemt herkomst, eller mennesker tilhørende socialbestemte grupper[kaplan et al., 2004]. Social segregation og ghetto lignende områder i Danmark opstod, da industrialiseringen kom til, omkring midten af 1800 tallet, som medførte hastig udvikling af byerne, som følge af at folk flyttede fra landet ind til byerne. Industrien blev især koncentreret i København, og som følge heraf søgte en stor del af den ledige arbejdskraft til byen i løbet af 1800-tallet. I midten af 1800-tallet havde hovedstaden ikke kapacitet til at modtage den store indbyggertilvækst, da byen lå klemt inde bag middelalderens voldgrav, hvor smalle porte gav adgang til byen. Da man begyndte at nedlægge disse volde, blev der samtidigt bygget udenfor. Som resultat deraf opstod brokvartererne Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. Byggerierne i disse kvarterer var som regel af dårlig stand, da det gjaldt om at bygge hurtigt, billigt og mange boliger på en gang. Heri var arbejderklassen placeret, mens de rige boede i herskabslejligheder ud til byens hovedstrøg [Schroeder, 2007]. Side 12

24 Kapitel 4. Historisk udvikling og redegørelse af en ghetto Sammenhængen mellem dårlige fysiske og sociale forhold blev diskuteret helt tilbage i 1930 erne. Her var den offentlige debat præget af diskussionen om de dårlige sundhedsog leveforhold, der fandtes i den ringeste del af boligmassen. Dette førte, i 1939, til en saneringslov. Arbejdet med at forbedre leveforholdene, blev dog ført videre langt op i 1990 erne med sanerings- og byfornyelseslove[vagnby, 2011]. Funktionalismens måde at bygge på gennem erne medførte yderligere social segregation, da man fokuserede på tæt, højt og stort byggeri, som muliggjorde at mange mennesker kunne bo billigt i byerne. Beboere i disse områder, som på et tidspunkt fik råd til det, flyttede væk fra området for at købe eget hus. Dette betød, at de der blev tilbage typisk var folk af en lavere social klasse [Møller, 2011a]. Det kan siges at globaliseringen også har en effekt på segregration. Storbyerne i dag befinder sig i en global konkurrencesituation med fokus på økonomisk vækst. Denne vækst er bl.a. baseret på forretning- og finansservice, som udføres af højt uddannede mennesker. Disse mennesker er generelt privilegerede indenfor boligmarkedet og netop på grund af deres bolig præferencer, forandres byernes sociale mønster og dermed øges segregation [Byplan, 2010]. Den gamle VK regering udpegede 29 områder i Danmark til ghetto områder. VK regeringen bestemte at definere et område som ghetto, ud fra tre hovedpunkter: Antal ledige, antal personer med kriminel baggrund, samt antal personer med en anden etnisk baggrund. Det blev derunder besluttet, at et område kan defineres som en ghetto, hvis området ligger over max værdien i to af de tre hovedpunkter[regeringen, 2010]. Ifølge VK regeringens ghetto-plan "Ghettoen tilbage til samfundet", har disse 29 områder i dag store problemer, som er med til at give en negativt social udvikling for landet. For det første er områderne præget af stor arbejdsløshed og mange af beboerne er afhængig af sociale ydelser. Dernæst er kriminalitet et problem, i stort set alle de 29 områder og i nogle af områderne er der omkring 50 % af beboerne, som har en kriminel baggrund[regeringen, 2010]. Under semestrets tema: Byernes planlægning og arealforvaltning, synes det relevant at se nærmere på disse områder, for at undersøge i hvilket omfang disse problemer eksistere og hvad man planlægningsmæssigt kan gøre for at afvikle socio spatial segregation i Danmark. Ghettoerne i Danmark er opstået på et andet grundlag end dem i USA, da de danske ghettoer opstod grundet manglende arbejdskraft i byerne, der førte til en hurtig ekspansion af byerne. Det resulterede i billige boliger, der ikke var andre end de sociale udsatte der ville bo i, da de bedre stillede flyttede. I nyere tid har VK regeringen udpeget 29 områder som ghettoer, derved er der igen blevet sat fokus på ghettoerne, og der vil blive se på VK regeringens ghetto plan som det næste. Side 13

25 VK regeringens ghetto plan 5 Følgende afsnit omhandler regeringens ghetto plan, for at give et overblik over planens indhold og formål. Regeringens ghetto plan, er en konkretisering af et specielt emne, der ikke har været omhandlet i regeringens forløbende planer. Derved er ghetto planen en del af en planstrategi, som skal vise regionerne og kommunerne i hvilken retning, det ifl. regeringen, ønskes at samfundet går. Der bliver set på hvilke forhold der ligger bag udvælgelsen af de 29 ghettoer, som efter forskellige kriterier er blevet udpeget af den tidligere regering. Formålet med afsnittet er, at skabe et overblik over ghetto planen, samt skabe forståelse for de muligheder og forhindringer planen skaber. 5.1 Ghetto planens udvælgelses kriterium Ideen med at udpege ghettoerne, er at skabe fokus på de områder som har størst problemer med at integrere sig i det danske samfund. Samtidig med at skabe fokus, giver planen også retningslinjer og nye muligheder for kommunerne, som skal stå for forbedringen af områderne[regeringen, 2010]. 5.2 Regeringens indsatsområder Regeringen har fem hoved indsatsområder for ghettoerne[regeringen, 2010]: Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen Bedre balance i beboer sammensætningen Styrke af indsatsen for børn og unge Distancering fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet Regeringen vil endvidere tage direkte fat i de problemer som er opstillet i planen. Disse problemer omhandler, antallet af almene boliger i ghettoområderne skal reduceres - bl.a. ved nedrivning af boliger i udsatte områder og salg af boliger, så der bliver færre boliger og beboere i ghettoerne og plads til at skabe et levende byliv. Ghettokvarterenes karakter af fysiske "fæstninger"skal brydes, så de bliver mere attraktive og en Integreret del af det omkringliggende samfund. Tilflytningen til ghettoerne skal styres bedre, så vi undgår en stor koncentration af indvandrere, efterkommere og beboere uden arbejde. Børn og unge skal dygtiggøre sig og lære at læse og skrive dansk, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse og komme i beskæftigelse. De beboere, der lever på offentlig forsørgelse, skal i job eller uddannelse. En stærk politiindsats og indsats over for socialt bedrageri skal bidrage til at genskabe respekten for landets love, så det bliver trygt at bo og færdes i områderne.[regeringen, 2010] Side 14

26 Kapitel 5. VK regeringens ghetto plan Problemer som integrering, kriminalitet og beskæftigelse, er der allerede sket tiltag for at afhjælpe, før ghetto planen blev udformet, tidligere erfaringer er blevet implementeret i det nye forslag. Derfor indeholder ghetto planen de allerede aktive tiltag og forslag til nye forbedringer, samt ønsket om et bedre samarbejde med kommunerne og boligforeningerne. Kommunerne og boligforeningerne skal stå for den lokale indsats i områderne, mens regeringen kan yde økonomisk støtte. Endvidere indeholder planen forslag til ændring af regler, der forhindrer indsatsen i områderne og en forbedret løbende dialog med kommunerne. Landsbyggefonden får en del midler til at hjælpe kommunerne og boligforeningerne med aktiviteter og ændringer i ghettoerne, eksempelvis hjælper de med renoveringer og boligsociale indsatser. Med disse aktiviteter og ændringer vil regeringen skabe yderlige rammer for at de kan videreføres. Kravene for at der kan modtages støtte fra Landsbyggefonden, er at boligforeningerne udarbejder helhedsplaner med inddragelse af kommunen og relevante aktører. Regeringen ønsker at styrke det lokale samarbejde ved at kræve, at kommunerne og boligforeningerne har mindst et møde om året, hvor de diskuterer udviklingen i ghettoerne[regeringen, 2010]. 5.3 Forbedring af beboersammensætningen Ghettoernes beboersammensætning er en stor del af problemet, i form af mange indvandrer med begrænset danskkundskaber, derfor risikeres der områder, hvor der ikke snakkes dansk eller områder med lav social status, fordi der er en stor del af beboere uden arbejde. Fra regeringens side ønskes en tilflytning af ressourcestærke beboere for at skabe en bedre balance i områdets beboersammensætning, samtidigt reduceres tilflytningen af beboere med lav social status. Derfor foreslås der værktøjer, der kan give kommunerne og boligforeningerne mulighed for at regulere beboersammensætningen. Værktøjer f.eks som[regeringen, 2010]: Gøre det lettere at smide, beboer der er til gene for andre beboer, ud. Stoppe henvisning af indvandre til områderne. Give ressourcestærke lejere fortrinsret. Mulighed for at afvise lejere der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Sørge for at kriminelle der kommer ud af fængslet ikke bliver henvist ghettoer.[regeringen, 2010] Kommunen og boligforeningerne må selv indbyrdes aftale, hvordan de vil bruge de forskellige udlejningsregler som: [Regeringen, 2010] Fleksibel udlejning. Ved samtlige udlejninger i relevante boligområder kan udvalgte boligsøgende, fx beskæftigede, få fortrinsret på ventelisten. Kombineret udlejning. Kontanthjælpsmodtagere kan afvises boliger i udsatte boligområder. Boligerne kan samtidig stå tomme i op til 6 måneder for at give tid til at tiltrække andre boligsøgende. Annoncering. Op til 50 pct. af de ledige boliger i en problemramt boligafdeling kan udlejes uden om ventelisten via annoncering. Udlejning til erhverv: Boligorganisationer kan leje boliger i udsatte boligområder ud til erhverv. Kommunal anvisning. Kommunen kan få anvisningsret til op til 100 pct. af boligerne i et boligområde. Side 15

27 Kapitel 5. VK regeringens ghetto plan Hvis det er et stor problem i et område kan det f.eks. aftales, at kommunen har 100 % henvisningsret til boligerne, eller der kan laves aftaler som gør at ressourcestærke beboere kommer frem på ventelisterne. For at ændringen i beboersammensætningen skal lykkes er det vigtigt, at alle boligforeningerne er med på aftalerne også dem der ikke har problemer med dets beboersammensætning. Derfor giver regeringen støtte til de kommuner, hvor mindst 50 % af de almene familieboliger, som er under aftalen. Støtten skal rettes mod boligforeninger, så det ikke kan betale sig for dem, ikke at indgå aftaler. Målet med at få så mange aftaler som muligt, er at skabe muligheder for fælles ventelister, der gør det lettere at fordele beboere i boligområderne. Det er ikke nok kun at få ressourcestærke beboere til områderne, det er nødvendigt med plads til dem. Derfor skal der skabes muligheder for at ressourcesvage beboere kan flytte ud af ghettoerne. Ghetto planen kommer med en løsning, hvor der kan tilbydes flyttetilskud til folk der vil væk fra ghettoerne. Derved har de lettere ved at komme ud af ghettoerne, som endvidere gør at de er med til at bryde den dårlige beboersammensætning[regeringen, 2010]. 5.4 Forbedring af børn og unges muligheder i ghettoerne I ghettoerne er mange af beboerne børn eller unge og i et område med mange indvandre er det et problem at deres børn ikke bliver ordentligt integreret i det danske samfund, de lærer ikke det danske sprog og skikke. Børn og unge kommer derved bagud i skolerne og har det svært socialt uden for ghettoerne, i værste tilfælde kommer de i problemer med loven. Regeringen ønsker at bryde isolationen af de unge i ghettoen og sørge for at alle får en bedre uddannelse. I ghetto planen kommer regeringen med en del forslag til at imødekomme disse problemer. Forslagene er som følgende: Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn uden for dagtilbud. Styrket forældreansvar ved flere forældrepålæg. Mulighed for at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende. Heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Styrket tilsyn med de frie grundskoler og øget fokus i folkeskolen på elever med sprogstøttebehov. Reservation af "integrationspladser"i skolerne. Målretning af praktikpladstilskud til erhvervsskoler, der har mange elever fra bl.a. ghettoområder. Konsekvent reaktion over for unge, der ikke følger loven. Sprogvurdering og sprogstimulering af eleverne.[regeringen, 2010] Forslagene bygger på ideen om et større forældreansvar i forhold til de unges aktiviteter i og udenfor skolen, samtidig med at der skabes bedre muligheder for at skolerne kan blande klassernes sammensætning. Derved undgås klasser, hvor hovedparten er indvandrere. Forældrene skal inddrages og der indføres mulighed for at fratage offentlige ydelser, hvis de ikke opfylder deres ansvar og sørger for at børnene deltager i de respektive dagstilbud. Disse tilbud skal vurdere og stimulere børnenes sprogkundskaber efter behov. Skolerne skal reservere "integrationspladser"som betyder, at der altid vil være plads til børn med sprogproblemer. Derved er det lettere for indvandrere at flytte til skoler, hvor der ikke er mange indvandrere i klasserne. Der bliver sat fokus på skoler og friskoler med mange elever fra ghetto områderne. Derved sikres det, at undervisningen er tilstrækkelig for de svage elever, samt at friskolerne kan få frataget deres støtte fra regeringen, hvis man finder at undervisningen ikke lever op til standard testene. Tosprogede elever og elever med lavt uddannet baggrund har svært ved at finde praktik pladser, derfor vil regeringen give støtte til de skoler, der har sværest ved at finde praktikpladser til disse elever. Problemet med Side 16

28 Kapitel 5. VK regeringens ghetto plan kriminaliteten skal løses ved at reagere hurtigt mod unge der er ved at komme på afveje. Det bliver foreslået at de unge f.eks. hjælper til med at rydde op efter hærværk eller at der nedsættes udgangsforbud for de kriminelle unge, som evt. kan håndhæves med hjælp fra politiet[regeringen, 2010]. 5.5 Reducering af offentlige ydelser Arbejdsløshed er ikke unikt for ghettoerne og der har været mange tiltag for at få folk i arbejde og unge til at tage uddannelser. Men mange arbejdsløse i ghettoerne kommer ikke i arbejde og de trækker områderne ned ved at blive boende. Derfor er det regeringens mål, at disse familier med arbejdsløshed og ingen uddannelse, skal kunne klare sig selv uden offentlige ydelser. Derfor fortsættes arbejdet med at sikre, at dem på kontanthjælp reelt er til rådelighed på arbejdsmarkedet. Man foreslår endvidere at flytte jobcentre ud i ghetto områderne, for dermed at yde mest mulig hjælp til de arbejdsløse. For at få de unge i gang med uddannelse i stedet for kriminalitet, fjernes dele af boligstøtten til de familier med unge i kriminalitet og/eller som ikke følger en ungdomsplan, som kan hjælpe de unge med at tage en uddannelse og/eller komme i job[regeringen, 2010]. 5.6 Bekæmpelse af kriminalitet i ghettoerne Det er regeringens mål at alle skal kunne føle sig trygge i alle boligområder i Danmark, derfor vil de lægge op til en større politiindsats i ghettoerne, samt komme med nye værktøjer som politiet kan bruge[regeringen, 2010]. Politiet skal synliggøres i de udsatte områder, samt udføre en hurtig og konkret reaktion, så de unge hurtigt bliver identificeret og straffet. De skal sammen med lokale aktører hjælpe med forebyggende indsatser, igen for at gøre politiet synligt og skabe respekt og tillid. Politiet kan f.eks. endvidere deltage i aktiviteter eller borgermøder i områderne[regeringen, 2010]. Muligheden for at straffe de unge med ungdomskontrakter, ungdomspålæg eller zoneforbud, skal motivere de unge væk fra de kriminelle miljøer og skabe større interesse for deres område. Regeringen ønsker også, at de mere grove forbrydelser med klare beviser, bliver behandlet hurtigere, den såkaldte 7+7 procedure, hvor politiet har 7 dage til at løse sagen og kommunen har 7 dage til at lave en plan for den pågældende[regeringen, 2010]. Regeringens ghetto plan ser på problemet med ghettodannelse i Danmark og der bliver stillet løsningsforslag frem. Forslagene er delt op i afstraffende og afhjælpende, derved er der mulighed for både at straffe og belønne beboerne i ghettoen. I næste afsnit vil der blive sammenlignet fire ghettoområder i Danmark. Side 17

29 Sammenligning af fire ghetto områder i Danmark 6 I det følgende afsnit er fire ghettoer udvalgt og sammenlignet. Ghettoerne er valgt på præmisserne af, at de ligger fordelt over Danmark og at de er nogle af de største i deres kommune. De ghettoer som er valgt ligger henholdsvis i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Ghettoerne er: Tingbjerg, Gellerupparken, Vollsmose og Sebbersundvej m.fl. Figur 6.1. Dataer fra regeringens ghettoplan. Kilde:[Regeringen, 2010] I VK regeringens ghetto plan 2010, findes der et skema som sammenligner de fire ghettoer, på de hovedfaktorer som gør at et område karaktireseres som en ghetto. Ovenstående skema viser data fra regeringens ghettoplan. Det ses at Sebbersundvej har 18,4 % indvandrer og efterkommere, hvilket er markant mindre end de andre ghettoer som er valgt. Gellerup ligger klart i spidsen med 83,7 %, Vollsmose 67,7 % og Tingbjerg med 67,9 %. Regeringens ghettogrænse er på 50 % hvilket betyder at Sebbersundvej ligger markant under grænseværdien i denne faktor og dermed skiller sig ud fra de øvrige ghettoer[regeringen, 2010]. Når der ses på Sebbersundvej er der en ledighed på 43 %, hvilket ligger forholdsvis tæt på de andre valgte ghettoer, som er på, 53,2 % og 54,4 %. Kun Tingbjerg ligger under ghetto grænsen på 40 % med 39,2 %[Regeringen, 2010]. Tingbjerg adskiller sig fra de andre ghetto områder på den måde, at den er på vej væk fra begrebet ghetto. Det skyldes at Tingbjerg er ved at være under minimumsgrænsen på flere af de afgørende faktorer med hensyn til betegnelsen som en ghetto. Ifølge den socialdemokratiske politiker Yildiz Akdogan skyldes det:lokale ildsjæle har prøvet at få fat i de unge som laver ballade og give dem "sunde"interesser i stedet. Det er også prøvet at tage de unge som enten var kriminelle eller potentielle kriminelle og flytte dem væk fra Tingbjerg. Ifølge nogle af de involverede familiemedlemmer, har det tilsyneladende ikke kun virket på at de ikke laver ballade i tingbjerg mere, men også at de er taget væk fra Side 18

30 Kapitel 6. Sammenligning af fire ghetto områder i Danmark "det dårlige selskab". De bliver præget af nye mennesker som giver dem et nyt syn på tilværelsen. Tingbjerg foretog desuden en gennemgribende renovering i 2009, og fremstår nyt og stiltidssvarende[akdogan, 2009]. I Århus har man haft fokus på Gjellerup, hvor Århus kommune er i gang med at gennemføre en "af ghettosering". Der er forslag om at integrere Gjellerup området bedre med den resterende by og lave en letbaneforbindelse mellem Bazar-vest og gågade nettet i Århus. Bazar-vest ligger midt i Gjellerup, og er hovedsagligt besøgt af udlændinge. Ved at man brugte elementet Bazar-vest og integrerede det med den resterende by, ville der sandsynligvis kunne tiltrækkes flere danskere til området og medføre en kulturel blanding. Det har også været foreslået at vælte nogle af blokkene, for at tvinge beboerne ud i andre områder og renovere de resterende blokke[århus Kommune, 2010]. En faktor der gør sig gældende ved Sebbersundvej, er at den er blevet fjernet fra VK regeringens ghetto liste, men senere blevet tilføjet igen. Dette hænger fint sammen, i kraft af at den ikke er hårdt ramt på så mange "ghetto problemer"som de resterende udvalgte ghettoer. Den har markant lavere andele af indvandrer og i forhold til Gellerupparken samt Vollsmose er kriminaliteten også markant lavere. Der hvor Sebbersundvej bliver problematisk er at der er stor ledighed blandt beboerne. Foruden dette er området ved Sebbersundvej også markant mindre end de andre udvalgte ghettoer. Dette antyder at det ved hjælp af grundig planlægning kan være muligt at få fjernet Sebbersundvej fra ghetto listen en gang for alle[regeringen, 2010]. Disse faktorer har ført til at den følgende rapport, arbejder videre med hvordan det er muligt at lave forbedringer på Sebbersundvej, så denne kan blive fjernet fra VK regeringens ghetto liste. Side 19

31 Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet 7 For at skabe et realistisk grundlag og derudover at kunne indsamle primær viden, udarbejdede projektgruppen et spørgeskema til området. Endvidere var det gruppens ønske at undersøge om beboerne følte sig trygge og om der var en følelse af at de boede i en ghetto. Endvidere om dette havde en sammenhæng med den kriminalitet som fandtes, eller ikke fandtes i området. En overordnet problemstilling i denne rapport er at området står på ghettolisten og dermed hvordan den socio spatiale segregation kan afvikles gennem fysisk planlægning. Formålet med dette afsnit er at konkludere og sammenfatte i tekst, de indsamlede data fra denne undersøgelse. 7.1 Baggrund for valg af Metode Projektgruppen besøgte området for at danne sig et overblik over områdets visuelle præg og for at indsamle inspiration til indholdet af spørgeskemaundersøgelsen. Denne inspiration og det overordnede tema for rapporten dannede rammerne for et tre siders spørgeskema, med 20 spørgsmål, hvor fem spørgsmål var ja/nej spørgsmål og resten var spørgsmål med flere afkrydsningsmuligheder. Spørgsmålene var nøje gennemtænkt, hvor vi startede med enkle ja/nej spørgsmål og demografiske spørgsmål. Dette for at få indsamlet demografiske data, som vi ikke havde tilgang til fra kommunens database. Herefter retter spørgsmålene sig mere ind på fordele/ulemper ved området, transport/handle mønstre og til sidst omhandler spørgsmålene tryghedsfølelse/kriminalitet og ghetto/ikke ghetto. Det var bevidst valgt at spørgsmålet om ghetto/ikke ghetto var til sidst, for at kunne undersøge om svaret på dette hang sammen med de tidligere svar og for ikke at spørgeskemaet skulle bære præg af en negativ holdning. Spørgsmålene blev endvidere valgt for at kunne danne et så præcist billede af beboernes virkelighed i området som muligt og for at finde ud af hvad de ønskede af forbedringer. Spørgsmålene skulle til sidst være med til at danne grundlaget for udarbejdelsen af en lokalplan. Der er afleveret spørgeskemaer til 400 husstande i det gældende område, hvor der er totalt For at opnå en signifikant spørgeskemaundersøgelse var det nødvendigt med research og statistiske beregninger inden for dette felt. Der var i alt 2538 husstande som mulige respondenter til undersøgelsen. At udregne hvor mange spørgeskemaer der skal afleveres, for at de modtagende svar er ens med alle som bor i området, er umuligt, fordi der aldrig vides hvor mange som vil svare. Der findes dog generelle statistiske retningslinjer for hvor mange spørgeskemaer der skal udsendes, kontra en given population. Side 20

32 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet Ud fra figur 7.1 ses der at der skal afleveres mellem 300 og spørgeskema for at opnå en signifikant undersøgelse. Her skal dog nævnes at dette skema kun fungere som en tommelfingerregel og derfor var det projektgruppens ønske at verificere og undersøge vores eksakte antal noget mere. I denne research fandt gruppen frem til at det krævede et computerprogram. Dette program krævede dog at der blev gjort nogle statistiske overvejelser og beregninger først. Disse kan ses i bilag 6. Figur 7.1. Skema over nødvendig spørgeskema størrelse. Kilde:[Bar-Eva, 2011] Det kvantitative spørgeskema blev valgt, for at nå ud til så mange beboere som muligt og fordi at det ønskede mål var at indsamle forskellige data i flere kategorier. Med denne form for undersøgelse er der mulighed for at stille spørgsmål som kræver lidt omtanke og endvidere at stille både faktuelle og holdningsbaserede spørgsmål. Spørgeskemaerne blev afleveret i de respektive husstandes postkasser en torsdag eftermiddag, med personlig afhentning den efterfølgende søndag eftermiddag. Dette for at beboerne havde god tid til at svare og/eller diskutere det indbyrdes i familien. Gruppen valgte Sebbersundvej, Blåkildevej og Ravnkildevej. Sebbersundvej blev valgt fordi det var den eneste vej i det respektive område som havde gennemgået en renovering og dermed kunne det være interessant at analysere om der var forskel i besvarelserne derfra, modsat de to andre veje, som ikke havde gennemgået nogen form for renovering siden opførelsen i Blåkildevej og Ravnkildevej blev valgt fordi det er to veje med henholdsvis lav/åben og høj/tæt bebyggelse og endvidere fordi disse to veje lå i et sammenhængende delområde (2 og 3). De tre valgte veje tilsammen repræsenterer området i sin helhed. Spørgeskemaet kan ses i bilag A og besvarelserne med diagrammer kan ses i bilag B. modtaget besvarelser. I delområde 1 på Sebbersundvej er der afleveret 144 spørgeskema, ud af 1480 lejligheder, med 18 modtaget besvarelser. I delområde 2 og 3, er der afleveret 252 på henholdsvis Blåkildevej og Ravnkildevej, ud af 594 samlede huse/lejligheder, med 87 Figur 7.2. Spørgeskemaundersøgelses område Aalborg øst, Smedegårdsvej mod nord og Humlebakken mod syd. Udarbejdet i ArcMap 10. Side 21

33 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet 7.2 Sebbersundvej (renoveret), kontra Blåkildevej/Ravnkildevej (ikke renoveret) Spørgeskemaet og dets besvarelser med diagrammer i sin helhed kan ses i bilag A og B. Området har ikke været renoveret siden sin opførelse i 1970 til 1979, undtagen Sebbersundvej[Alabu bolig, 2011]. Projektgruppen valgte før udarbejdelsen af spørgeskemaet at besøge området, for at danne sig et indtryk af forskellen på Sebbersundvej, Blåkildevej og Ravnkildevej. Besøget skulle endvidere være med til at danne grundlag for udvælgelsen af de respektive spørgsmål, som undersøgelsen skulle indeholde og et overblik over områdets situation, dermed også forskellen på et renoveret/ikke renoveret boligfelt. Nedenfor ses figurene 7.3 og 7.4 billeder af Blåkildevej og på figur 7.5 ses Sebbersundvej. Figur 7.3. Legeplads, facade/terasse og fællesareal på Blåkildevej Figur 7.4. Legeplads/fællesareal, facade og hegn til haver på Blåkildevej Figur 7.5. Renoveret boligblok og fællesareal på Sebbersundvej Der ses på ovenstående billeder en tydelig forskel på det visuelle udtryk af Sebbersundvej og Blåkildevej/Ravnkildevej. Det er vigtigt for en by og dermed også for et boligområde at æstetik og positive sanseindtryk præger miljøet og klimaet. Dette for at beboerne skal Side 22

34 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet føle at deres område er i øjenhøjde med muligheder og rumlighed for udfoldelse[gehl, 2010]. Dette vil endvidere medføre at beboerne føler en stolthed og tilknytning til deres område, som er med til at skabe positive indtryk og tryghed. Projektgruppens område skal ses som en helhed, da de tre respektive veje høre under samme område. Dog skal det nævnes at Sebbersundvej adskiller sig fra de to andre, fordi som tidligere nævnt, at det har gennemgået en facaderenovering, og fordi at en større vej adskiller dem. Det er i dette tilfælde interessant at analysere om der er en forskel på besvarelserne imellem Sebbersundvej kontra de to andre. Ud fra de indsamlede data ses, at der er en forskel på Sebbersundvej som er renoveret, modsat Blåkildevej/Ravnkildevej som ikke er (Bilag B, ark 11). Endvidere ses der en større tendens til at beboerne føler at de bor i en ghetto hos Blåkildevej og Ravnkildevej, dog kun med 12,6 %. (Bilag B, ark 3/8). Dette kan skyldes at området som helhed hænger sammen og kan understrege vigtigheden i nabo omgivelsernes visuelle præg. Ser vi på trygheds følelsen er der dobbelt så mange som føler sig utrygge på Blåkildevej og Ravnkildevej, modsat Sebbersundvej. Figur 7.6. Samlede besvarelser Blåkildevej/Ravnkildevej ang. tryghed/utryghed og ghetto/ikke ghetto. Figur 7.7. Alle 3 veje samlet, ghetto/ikkeghetto. Bemærkelsesværdigt er det endvidere at nævne, at ved projektgruppens besøg i området var der synlig vedligeholdelse af Sebbersundvej, men ikke hos de to andre veje. Det at området har rekreative muligheder som er vedligeholdt og det at der rent fysisk vises personer som arbejder med området hver dag, kan udgøre en markant psykisk forskel på oplevelsen af området og dermed skabe tryghed og fællesfølelse. Data fra spørgeskema undersøgelsen viser at 45 ud af 69 personer på Blåkildevej og Ravnkildevej ønsker en facaderenovering og 43 ønsker bedre vedligeholdelse som forbedring af området jvf. fig. 7.8 på den følgende side. Det skal her nævnes at spørgeskemaet gav flere afkrydsningsmuligheder ved dette spørgsmål. Ser vi på hele området samlet, vises den samme tendens. Den tredje mest ønskede forbedring til området er, forbedring af, eller Side 23

35 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet helt nye legepladser. Figur 7.8. Beboernes ønsker ang. forbedring af bolig/område, Blå- Kildevej/Ravnkildevej, samlet mænd og kvinder. Det at en by eller en bydel er attraktiv eller bæredygtig kan udmunde sig på flere forskellige former og måder. Bl.a. kan der satses på en grøn bydel eller blå bydel. Det handler om at skabe rum og funktionalitet som indeholder æstetik og menneskelighed. Det er klart at et boligområde som ikke har været renoveret siden sin opførelse i starten af 70èrne ikke lever op til standarden i dag, hverken med hensyn til bæredygtighed og de krav som nutidens beboere stiller. En bydel skal være levende og dynamisk og følge med tiden[møller, 2011b]. Herunder hører endvidere elementer som sundhed, rekreation og udfoldelsesmuligheder for beboerne. Elementer som er med til at skabe fællesskabsfølelse og tryghed. Der kan skabes grønne områder som går i retning af "Green city"og som er med til at skabe miljøer for både flora og fauna. I denne sammenhæng tænkes der på grønne områder som er brugbare for både mennesker og dyr og som er med til at skabe liv og opretholde biodiversiteten[møller, 2011c]. 7.3 Kriminalitet og utryghed Det at et område er visuelt pænt med en god vedligeholdelse, er med til at skabe selvfølelse og bevægelse. Det kan være med til forøget brug af de omkringliggende grønne områder og dermed skabe en aktiv samt venlig atmosfære[gehl, 2010]. Selvom kriminalitet oftest sker om aftenen eller natten, kan dette have indirekte indvirkning, ved at skabe rum som har en ny eller et bedre brugsmønster. Ser vi på den reelle kriminalitet i området, viser det at der er en markant anmeldelse af kriminalitet, modsat de otte omkringliggende kvadrater, (undtaget 1)[Politiet, 2011]. Politiet opdeler kommunen i km2 felter, hvor projektområdet er indeholdt i det respektive felt. Samlet set i tredje kvartal af 2011 er der 46 anmeldelser, hvor de otte omkringliggende km2 felter har henholdsvis anmeldelser. Se fig.7.9. Side 24 Figur 7.9. Politistatistisk km2 felt som viser antal kriminalitets anmeldel- ser i vores område (markeret med blåt) Feltet med de andre 46 anmeldelser ligger syd for projektgruppens område og er til sammenligning det eneste tæt bebyggede sociale boligområde omkring Sebbersundvej/Blåkildevej og Ravnkildevej. Udregner man gennemsnittet for første, anden og tredje kvartal af 2011 for Aalborg kommune ud fra km2, (3660 anmeldelser/1144

36 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet km2) er det 3,2, modsat projektområdet som er på 48,6. For at perspektivere dette endnu mere, er gennemsnittet for området rundt centrum og Jomfru Ane gade 320 anmeldelser[politiet, 2011]. Uanset har området en markant stor anmeldelse af kriminalitet og ser vi på nærområdet som nævnt før, er der en klar tendens til mere kriminalitet i forhold til naboområderne, som ikke er socialt bolig byggeri. Analyseres de indsamlede data ang. kriminalitet i området, ses det at grunden til utryghedsfølelsen blandt beboerne hovedsagligt er kriminalitet og deraf, for meget bevoksning ved stier og dårlig belysning rundt disse, jvf. bilag B, ark 10. Noget som er vigtigt ved præventiv kriminalitets bekæmpelse er belysning og "sikkerheds afstand"fra stisystem til bevoksning. For at et område skal planlægges og udvikles i en ånd, som kan modstå eller eliminere graden af kriminalitet, må eller kan der skabes en lokalfølelse. Der skal være rum i området som giver mulighed for at "komme hinanden ved". Det at der skabes muligheder for nærhed og naboskab kan være med til at implementere det "gamle"lokalmiljø princip i den moderne by/bydel. Et segregeret område kan have fordel i en sådan tankegang samt planlægning og det er umiddelbart netop det, der skal arbejdes med i projektområdet[møller, 2011d]. 7.4 Social status og familie forhold Figur Hvorfor beboerne føler sig utrygge i området Sebber- Sundvej/Blåkildevej/Ravnkildevej, samlet mænd og kvinder. Den sociale status imellem beboerne kan have betydning for områdets status og/eller den reelle situation, herunder også kriminaliteten. Det har ikke været muligt at skaffe de specifikke statistiske nøgletal for området, da det ikke udleveres eksternt af Aalborg kommune. Men ser vi på beboersammensætningen i forhold til indvandrere og etniske danskere fra den tidligere VK regerings ghetto liste, står der at der på projektområdet er 18,4 % indvandrere. Dette er lavt i forhold til de andre ghettoer i Danmark. Projektgruppen havde i planlægningsprocessen et interview med projektplanlægger Claus Bjørton fra Himmerland boligforening, som er den største boligforening i Nordjylland. Han nævnte at Blåkildevej og Ravnkildevej havde en del beboere med indvandre baggrund. (Bilag D, interview). Det skal hertil siges at socio spatial segregation ikke kun skabes ved en stor andel af indvandrere, men også ved en markant tilstedeværelse af beboere med lavt socialt status, uanset herkomst. Vores data viser, at der i området samlet set er 28,7 % pensionister, modsat totalt i Aalborg kommune 19,5 % [Aalborg Kommune, 2011]. Ledighedsprocenten i området er 9,1 % modsat 5 % i hele kommunen. Sygemeldte i området er på 8 % modsat 1,9 % i kommunen.[nøgletal.dk, Side 25

37 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet 2011] Dette viser tydeligt at området er socialt udsat med mange beboere, som indgår under kategorien lav social status.statens Institut for Folkesundhed [2007] Figur Samlet social situation Sebbersundvej/Blå/Ravnkildevej. Figur Familieforhold samlet Sebbersundvej/Blå/Ravnkildevej. Endvidere med hensyn til den fysiske planlægning er det interessant at se hvor mange der har børn eller som kan betegnes som en familie. En familie betegnes efter dansk lovgivning som følgende[lejehuset, 2011]: Du er alene eller I er et par med hjemmeboende barn/børn under 23 år. Du har barn/børn, som ikke bor hjemme, men som ikke er fyldt 18 år. Du har et ufødt barn (du har været gravid i mere end 12 uger). Du har et handicappet barn, som bor hjemme. Du har et handicappet barn, som ikke bor hjemme I diagrammet på fig.7.12 vises der at området består af 43,7 % familier. I Aalborg kommune er der 53,3 % familier. Området repræsentere altså Aalborg kommune som helhed rimelig korrekt og det kan derfor konkluderes at der er behov for de børnehaver som allerede eksisterer og at området kan indeholde flere og bedre tilbud til udfoldelse for børn, end det der er observeret i området. Endvidere har området 28,7 % pensionister og med dette som udgangspunkt er det tydeligt, (efter besøg og gennemgang af området), at der mangler rekreative muligheder, såsom bænke rundt i de grønne områder og andre opholdsrum for ældre, til at kunne se på børnene og livet omkring dem i sin helhed. Eller sidde og få en hyggesnak med naboen, som er et element i det at kunne implementere lokalmiljøet i en overordnet byplanlægning[møller, 2011d]. For understregelse af dette kan vi næranalysere på vores data. Der findes 25 pensionister i området (ud fra spørgeskema besvarelser)og fire af dem har børn. Dermed er der 21 pensionister uden børn (24,1 %). Sammenlagt med vores 43,7 % familier + 24,1 %, er det 67,8 % af beboerne i området, som har børn eller er pensionister (bilag B, ark 1). Projektgruppens område er på m2 og indeholder i alt 2538 antal boliger. Området er omgivet af grønne arealer som i dag ikke indeholder meget andet end Side 26

38 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet bevoksning og større græsarealer. Det befinder sig ca. 6 km fra Aalborg centrum, med over 250 km omkringliggende stisystemer, med direkte forbindelse til universitetet og centrum (bilag D, interview) og med en afstand af 13,5 km fra Aalborgs største handels sted city syd. Med hensyn til handel i city syd er det interessant om beboerne er tilfredse med den offentlige transport og dertil svares ja med 74,7 %. Dertil skal dog siges, at mange af dem som svarede, at de ikke var tilfredse (13,8 %) underbyggede dette med at der ikke var direkte busforbindelse til city syd (bilag 1,ark 9). Det er i denne sammenhæng relevant at undersøge om beboerne i området handler i centrum og eller city syd samt om der findes kulturelle begivenheder for beboerne i deres nærområde. Med kulturelle begivenheder og deres relevans, menes områdets størrelse og beboer antal. Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser at 86,2 % handler i city syd, en eller flere gange om måneden og at kun 28,7 % deltager i kulturelle begivenheder i området. Kulturelle begivenheder i et boligområde af denne størrelse er vigtig, for at skabe fællesskab og en følelse af at kunne være aktiv i ens nærområde. Dette er med til at sammenkoble en bydel, som rent afstandsmæssigt er langt fra byens centrum. Det er ikke nok at en by af en vis størrelse, kun har kulturelle begivenheder i dets centrum, men endvidere vigtigt at der skabes muligheder i byens udkants miljøer[gehl, 2010]. I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt at nævne at Claus Bjørton, i interviewet nævnte, at der rent faktisk eksisterede mange kulturelle begivenheder i området (bilag D, interview). 7.5 Delkonklusion Området er på 1.37 km2 og indeholder 2538 antal boliger. Der er af tidsmæssige og ressourcemæssige årsager udvalgt tre veje i en større spørgeskemaundersøgelse, som indgår i det respektive område, Sebbersundvej, Blåkildevej og Ravnkildevej. Dette fordi at der konkluderes at disse tre veje vil give det bedst mulige og mest realistiske syn på området samlet set. Det vises i forhold til undersøgelsen at området er præget af beboere med social lav status og at der eksisterer markant kriminalitet i området. Sebbersundvej skiller sig en smule ud fra området i kraft af at det har gennemgået en renovering i år 2006, men ud over det hænger det sammen med de andre boligområder i sin helhed. Som følge af at det er nabo til et område hvor beboerne i høj grad ønsker en renovering af facader, bedre vedligeholdelse af de omkringliggende grønne områder og en bedre belysning af de mange kilometer stisystemer som eksisterer i området. Dette især for at nedbringe den påviste kriminalitet og derved skabe et tryggere byrum for beboerne. Området er kvadratmetermæssigt stort og indeholder derfor potentielt mange muligheder, for at påvirke dets beboere rent kulturelt og udfoldelsesmæssigt aktivt. Undersøgelsen viser at området ikke lever op til dette og dermed åbner det for fysiske planlægningsmæssige udfordringer/muligheder. Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere at beboerne med markant stor margin er glade for områdets beliggenhed og dermed konkluderes sammenfattende at hovedparten af beboerne, som udgangspunkt er glade for deres boligområde, med det faktum at undersøgelsen endvidere viser at gennemsnitsårene for beboelse i området er 10,2 år (Bilag B, ark 1a). Der eksisterer en god offentlig transport omkring området, men der skal dog nævnes at de 13,8 % som ikke er tilfredse, ønsker en direkte linje til city syd, som ville kunne blive brugt af de 86,2 % som svarede at de handlede i City Syd eller centrum. Side 27

39 Kapitel 7. Spørgeskemaundersøgelse i projektområdet Området har i sin helhed potentielle muligheder som ikke bliver brugt optimalt, i forhold til at integrere beboerne internt og eksternt. En udnyttelse af disse potentialer ville skabe et byrum som samlet set skaber tryghed og udfoldelses muligheder og dermed forene området med resten af byen på en bedre og i en mere bæredygtig retning. Side 28

40 Konklusion og problemformulering 8 Det kan konkluderes ud fra indsamlet data og VK regeringens ghettoplan, at der er et problem med social lav status og kriminalitet i projektområdet. I afsnittet der omhandler teori om socialt udsatte boligområder, blev der konkluderet at der skulle være flere faktorer tilstede, før et område bliver segregeret fra det omkringværende samfund. Disse var blandt andet, arbejdsløshed, lav indkomst, lav uddannelse og kriminalitet, samt religion. Undersøgelsen der ligger bag VK regeringens ghettoplan nævner de samme faktorer, beskrevet i teorien om socialt udsatte boligområder. Ud fra figur 6.1 på side 18 ses der at området Sebbersundvej m.v. har en grænseværdi under 50 % mht. antal indvandrer og dermed kan det udelukkes at religion ikke er en af grundene til at området betragtes som en ghetto. Omvendt lå området over de to andre grænseværdier, for henholdsvis antal beboere med kriminel baggrund og ledige. Projektgruppen valgte at undersøge disse to faktorer gennem en spørgeskemaundersøgelse. Målet med dette var at undersøge om der i beboernes øjne reelt eksisterede et problem med henholdsvis arbejdsløshed og kriminalitet. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen konkluderes det at mange af beboerne i området følte sig utrygge, når de færdes i området og at de ofte begrundede dette med kriminalitet og utryghedsfølelse grundet tæt bevoksning ved stier. Samtidig blev antallet af anmeldelelser i området sammenlignet med antallet af anmeldelser i de omkringliggende områder. Dette tydeliggjorde at der var en væsentligt forskel i kriminaliteten på Sebbersundvej, Blåkildevej og Ravnkildevej i forhold til de omkringliggende områder. I projektområdet har der gennemsnitligt været 48,6 politianmeldelser pr km2 for 1-3. kvartal hvor der generelt i Aalborg kommune pr km2 i samme periode var 3,2 politianmeldelser pr km2. På baggrund af dette og i sammenhold med at 67,5 % af spørgeskemabesvarelserne angav kriminalitet som hovedgrund til utryghed i området, jvf. figur 7.10 på side 25, konkluderes det at der på Sebbersundvej, Blåkildevej, og Ravnkildevej er et problem med kriminalitet. Den næste faktor der blev undersøgt var arbejdsløshed og social status i projektområdet. Ud fra spørgeskemaet blev det beregnet at der var 28,7 % pensionister i området, i forhold til det generelle antal af pensionister i Aalborg kommune som er på 19,5 %. Ligeledes er både arbejdsløsheden og antallet af sygemeldte højere i projektområdet end det generelle tal for Aalborg kommune jvf. afsnit 7.4 på side 25. Det kan således endvidere konkluders at der i området er et større problem med arbejdsløshed og sygemeldinger, end i resten af kommunen. Side 29

41 Kapitel 8. Konklusion og problemformulering Det sidste spørgsmål som indgik i spørgeskemaundersøgelsen omhandlede hvorvidt beboerne i projektområdet følte at de boede i en ghetto. Til dette svarede 32,1 % ja. Deles projektområdet op i Sebbersundvej(renoveret) og Blåkildevej/Ravnkildevej(ikke renoveret) var der større tilbøjelighed til, at beboerne på Blåkildevej/Ravnkildevej følte at de boede i en ghetto. De der bor på Sebbersundvej er mindre tilbøjelig til at sige de bor i en ghetto, end de der er bosat på Ravnkildevej og Blåkildevej, jvf. figur 7.6 på side 23, samt interview med famille på Blåkilde/Ravnkildevej. Samlet set viser dette at der på Sebbersundvej, Ravnkildevej og Blåkildevej er problemer der kan klassificere området som en ghetto, hvis det sammenholdes med VK regeringens definition på ghetto. Der konkluderes endvidere at der er mulighed for forbedringer i området vha. fysisk planlægning, som kan løfte området ud af VK regeringens ghettoliste. At der særligt er tilbøjelighed blandt beboerne på Ravnkildevej og Blåkildevej til at mene at de bor i en ghetto, fører til en konklusion om at renoveringen på Sebbersundvej kan have haft en betydning. Sammenholdes forholdene i projektområdet med teorien om hvordan et segregeret boligområde kan genkendes, er der flere ligheder. Den høje mængde af kriminalitet, de dårlige sociale forhold, samt uddannelsesniveauet, jvf. bilag B, ark 9,10 og 11. Dette giver anledning til at stille spørgsmålstegn om projektområdet opfylder de krav der er opstillet i integrationsmodellen, jvf. 3.3 på side 9, eller om området er mere tilbøjeligt til at følge udviklingen i den nedagående spiral. Der konkluderes at hvis der ikke sker forandringer i området, vil det være sandsynligt at området vil følge udviklingen i den nedadgående spiral, jvf. figur 3.4 på side 10. Endeligt kan det ikke afvises at området har sociale problemer som skal løses, men at størstedelen af beboerne i området ikke ønsker at deres bolig område får ry af at være en ghetto. 8.1 Problemformulering Sociale aspekter og ikke tidssvarende fysisk planlægning i projektområdet ved Sebbersundvej, Ravnkildevej og Blåkildevej har ført til forfald af området og at området er blevet socialt segregeret fra det omkringliggende samfund. Da det antages at det er nemmere at ændre den fysiske planlægning og der igennem beboernes adfærd, begrænses problemformuleringen til at arbejde med de ændringer den fysiske planlægning kan betyde for afviklingen af socio spatial segregation og dermed endvidere ændre den sociale status. Dette fører til følgende problemformulering: Hvorledes er det muligt at afvikle den socio spatiale segration i området Sebbersundvej, Ravnkildevej og Blåkildevej i Aalborg kommune igennem fysisk planlægning? For at kunne besvare problemformuleringen stilles der en række underspørgsmål, som skal afdække forskellige aspekter af problemstillingen: Hvordan opfattes det gode byrum og hvad indeholder dette for at beboerne vil benytte det? Side 30

42 Kapitel 8. Konklusion og problemformulering Hvad siger planlægningseksperterne om den fysiske planlægnings muligheder for at ændre den sociale status i projektområdet? Hvad står der i de allerede eksisterende planer som gør sig gældende for projektområdet og kan disse forbedres for at løse segerations problemet i projekt området? Rapporten fremover omhandler løsningsforslag til hvordan de sociale aspekter kan påvirkes gennem fysisk planlægning. Dertil udarbejdes et sideløbende produkt i form af revidering af de planer som har indflydelse på den fysiske planlægning, der kommer til udtryk i projektområdet. Side 31

43 Metode Stedsanalyse For at udarbejde en succesfuld plan for et givet område, er det nødvendigt at se på alle de væsentlige faktorer, som har indflydelse på det valgte område. En stedsanalyse er en systematisering af kundskab for at forstå stedets historie, aktuelle situation og fremtidsmuligheder. 9.2 Historisk udvikling Byens udvikling set i et historisk lys er med til at fortælle noget om byen og dens identitet. Analysen er en del af stedsanalysen. Formålet med analysen er at få et kendskab til, hvordan byen opstod og hvilke væsentlige faktorer, der har påvirket denne udvikling. Analysen hjælper til at forstå byens udseende og opbygning, samt tage hensyn til byens historiske og bevaringsværdige elementer. 9.3 Strukturanalyse Strukturanalysen er en væsentlig del af stedsanalysen, derfor er den en selvstændig analyse. Strukturanalysen har til formål at redegøre for, hvorledes en by fysisk og funktionelt er sammensat. Denne viden skal ligge til grund for en planlægningsopgave. Strukturanalysemodellen opdeles i tre faser. I første fase foretages tre underanalyser, der skal klarligge byens bymønstre. Disse strukturer er: Bebyggelsesstruktur, trafikstruktur og grøn struktur/blå struktur. Hver enkelt analyse foretages uafhængigt af hinanden og udtrykkes med tematiske kort i første fase. I anden fase skal strukturerne sammensættes på skift og parvis, for at se eventuelle sammenhænge og problematikker, hvorefter der kan analyseres på, hvad der fungerer hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt i byen[kiib og Marling, 1990]. 9.4 Swot analyse En SWOT analyse bruges som metode og synteseværktøj, til at sammenligne projektområdets styrker/svagheder samt muligheder/trusler i forhold til Aalborg by, med fokus på afsnittet det gode byrum med dets fire parametre, fodgænger, tryghed, bygninger, mødested og oplevelser. Endvidere for at når frem til de rigtige vissioner og strategier som ville kunne forandre området, væk fra det image det har efter at have været på den tidligere VK regeringens ghetto liste. Vores generelle problemområde i denne rapport er socio spatial segregation og hvordan det er muligt at bevæge sig væk fra dette. Derfor Side 32

44 Kapitel 9. Metode vil SWOT analysen og SWOT syntesen også have disse elementer som problemområde. De data som er brugt, er fra vores spørgeskemaundersøgelse, interviews, observationer i området, steds/strukturanalyse og lokalplan workshop. Side 33

45 Det gode byrum 10 For at kunne lave forbedringer i projektområdet bliver der i den følgende tekst redegjort for hvad der vides om hvordan et godt byrum opstår. Dette tager udgangspunkt i at brugeren af rummet, skal have lyst til at stoppe op i byrummet. Den viden som der allerede eksisterer vil efterfølgende også blive sammenholdt med hvad egen emperiske undersøgelser har vist. I det følgende er der valgt at se på den gode by med udgangspunkt i følgende parameter: Fodgænger Bygninger Tryghed Mødesteder og oplevelser 10.1 Fodgængere i byen Det gode byrum karatiseres som et sted hvor borgerne befinder sig, ikke blot af nødvendighed men ligeledes af lyst. Lysten til at befinde sig i byrummet kan påvirkes af forskellige faktorer. Vigtigt er det, at det som fodgænger er nemt at komme rundt i byen. Fodgængere har nemmere ved at stoppe op og deltage i ting der interessere dem, mens de bevæger sig rundt i byen. De kan modsat biler og cykler, let skifte retning uden at det kræver noget særligt af dem. Netop dette letter deres tilgang til deltagelse i aktiviteter som sker i byen. Hvorvidt fodgængere benytter byen, afhænger tit af hvor gode muligheder de har for at komme rundt. Kvaliteter som fodgængere leder efter i byrum er ting som f.eks at det er let at bevæge sig gennem byen uden stop, at skulle op og ned af trapper, ikke at skulle gå omveje for at krydse vejene mv. [Gehl, 2010]. Der findes mange formere for fodgængere som går af forskellige grunde. Det kan være for at få motion, frisk luft, nyde byen eller blot for at bevæge sig fra et sted til et andet. Fælles for alle gåturene er dog, at deres hastighed og længde påvirkes af kvaliteten som gåturen tilbyder fodgængeren. Kvaliteten af gåturen påvirkes af muigheden for at bevæge sig frit, uden at blive skubbet eller mast, oplevelsen af at der konstant er en ny udsigt, at der ikke er trapper eller andre forhindringer som gør gåturen besvær- Figur Belægningingen i Lisabons gader giver et kunstnerrisk udtryk og forøger by kvaliteten for borgerne. Kilde:[Billedelinks, 2012] Side 34

46 Kapitel 10. Det gode byrum lig. Der udover har gademønstre og detaljerigdom en stor indflydelse på kvaliteten af gåturen. Her tænkes der særligt på facaderne, på de bygninger som passeres[gehl, 2010]. En anden ting der kan højne oplevelsen på gåturen er den belægning som benyttes. Belægningen kan signalere at her er der gågade område, eller at der er særlige trafikale forhold i området. Belægningen kan også virke som kunst i byrummet og derved øge bykvaliteten[design, 2005]. Den sidste ting som kan forbedre kvaliteten af gåoplevelsen, er at der efter mørkets frembrud er lys, således at fodgængeren kan orientere sig. Der skal her være mulighed for forskellige former for lys, der gør det muligt for fodgængeren at se ansigter på personer, ligeledes skal det være muligt at se belægningen for at orientere sig. Områder hvor der gåes langs butikker Figur Belægningen på Aalborg havenfront er med til at øge oplevelsen for fodgænerne.kilde:[billedelinks, 2012] og facader bør være belyst i en grad, så disse kan ses og ligeledes skaber det en tryghed for fodgængeren, hvis denne kan se ind i passager, nicher og lignende[gehl, 2010]. Ligesom med belægning på gader, kan lygtepæle der skaber tryghed også have mange forskellige udtryk. De forskellige udtryk kan give kvalitet til fodgængerens oplevelse, af det område de færdes i og på den måde hæve bykvaliteten. Figur Eksempler på forskellige design af lygtepæle.kilde:[billedelinks, 2012] Den acceptable længde for en gåtur sættes ofte til 500m. Den acceptable længde påvirkes dog af de ovennævte faktorer for en god gåtur. Det betyder at hvis ruten ikke er god, vil selv en gåtur på under 500m kunne virke uoverskuelig og lang. Sammenhængen med en acceptabel afstand til fods, understøttes af det faktum at flere byers centrum har en størelse på ca. 1 km2[gehl, 2010]. Side 35

47 Kapitel 10. Det gode byrum 10.2 Bygningers betydning i bybillede Ovenfor er det gennemgået hvordan fodgængernes vilkår forbedres, men det er ikke blot dette der påvirker det gode byrum. Derfor vil det i følgende afsnit blive beskrevet, hvilken betydning bygninger kan have på opfattelsen af det gode byrum. Det er min opfattelse, at der dør flere mennesker på grund af den bolig og omgivelserne, de bor i, end der dør af rygning" sådan sagde sociolog Torben Toft om bygningers virkning på bybilledet. Ligesom citatet giver udtryk for, er det ikke ligegyligt for mennesker, hvordan deres boligkvarter ser ud og dette påvirker også deres opfattelse af byrummet[design, 2005]. Omvendt er det heller ikke kun udsendet på en bygning der har betydning på dens værdi for bylivet. Bygninger kan være nok så flotte, men hvis de ikke kan leve op til de krav borgerne stiller til dem, som institutioner, kan det være ligegyldigt hvor flotte de end er. Det betyder at bygninger både skal fungere som et praktisk opholdssted, for hvad det end måtte være, men at de også er med til at skabe selve bybilledet[design, 2005]. Bygningers udforming kan ligeledes spille en rolle i forhold til hvor indelukkede eller frie borgerne føler sig, når de befinder sig i mellem disse. Hvis der ikke bygges bygninger på over fire etager, gives der mulighed til at lyset stadigvæk kan trænge ned i gaderne, som giver en fornemmelse af tryghed og frihed[design, 2005]. Facaderne på bygninger har en stor betydning for opfattelsen af byrummet og da mennesker godt kan lide at være tæt på andre mennesker og følge med i hinandens liv, fortrækkes det at færdes i gader hvor der er døråbninger og glasfacader ind til butikker. På denne måde skabes der en mulighed for tryghed ved at skabe fornemmelse af lys og liv omkring de gående[gehl, 2010] Tryghed i byen Tryghed er nødvendigt for at borgerne benytter byrummet, men oftest har borgeren en forestilling af "worst case scenario"som kan afskræmme nogen fra at deltage i det byliv der ellers finder sted[design, 2005]. Figur Gågaden i Dublin hvor der både er plads til fodgængere, bygningerne er ikke højerend at lyset kan trænge ned og butikkerne har glas facader der giver fornemmelse af liv.kilde:[billedelinks, 2012] Gode byrum med mange mennesker, er som beskrevet ovenfor en måde at skabe tryghed på i byrummet. Jane Jacobs beskriver kriminalpræventions effekten som en kombination af liv i gadebilledet, omsorg for de fælles rum fra beboernes side, samt en blanding i anvendelsen af bygninger i et område. Som tidligere nævnt føler borgerne sig mere trygge, når de er tæt på andre mennesker, da det giver en fornemmelse af liv og at der er rart at være. Det er som ordsproget "hvor godt folk er, kommer godt folk til" fortæller at mennesker vil være sammen med andre mennesker, for der er det rart at være[gehl, 2010]. Side 36

48 Kapitel 10. Det gode byrum Omsorg for de fælles områder kan opnås på mange måder, men hvis en by ønsker det, kan den selv gøre meget for at hjælpe borgerne på vej. Det kan blandt andet gøres ved at sikre at byen indeholder den rette opsætning af skraldespande, så der ikke flyder med affald over alt i byen. Et ikke vedligeholdt offentligt rum vil give borgene et indtryk af, at det er i orden ikke at rydde op efter sig og samtidig signalere det ligegyldighed med de rum som byen ellers tilbyder borgerne[design, 2005] [Thøgersen, 1995]. Andre former for infrastruktur der gør byen mere tryg at færdes i, er god skiltning, da dette skaber tryghed for færdelse i byen. Muligheden for at kunne navigere sikkert i byen kan også ske ved hjælp af visuelle særpræg, som der gør området let genkendelig for borgerne[gehl, 2010]. Figur Frederikbergs alle hvor der er bladet brrug af bebyggelsen og hvor der er skabt kontak mellem bygning og gdáde der gør det trygt at færdes på vejen.kilde:[billedelinks, 2012] En blandet anvendelse af bygningen er en almindelig måde at forbygge kriminelit på og denne form for krimanalpræventation benyttes ofte i forbindelse med de hovedveje hvor fodgængerne og cyklisterne færdes. Denne form for kriminalpræventaion fungere dog bedst i områder, hvor at bygningerne ikke er højere end fire etager så lyset fra vinduer kan nå ned til gaden. Netop fordi bygningerne ikke er højere, kan de der bor i bebyggelserne holde øje med livet på gaden[gehl, 2010]. Det er ikke i alle områder at det er muligt at blande anvendelse af bygningerne, men selv om dette ikke er muligt kan der gøres meget for trygheden i området, ved at arbejde med udformningen af stueetagen i en bygning. Bygninger med åbne facader, enten via døre eller glasfacader, virker mere venlige og gør området mere trygt at færdes i og særligt i nattetimerne hvor lyset fra butikker, kontorer og boliger giver en tryghedsfornemmelese[gehl, 2010]. Men også områder, hvor der er lav-åben bebyggelse kan virke mere trygge, ved at der kan ses møbler i haverne, legetøj og andre ting der indikerer at der er mennesker tæt på[gehl, 2010]. Figur Udformningen af bygningerne i Gjellerupparken giver ikke noget forbindelse mellem gade og bygning og gør derfor ikke området mere trygt at færdes i.kilde:[billedelinks, 2012] For borgerne i byen kan det også virke betryggende, at kunne kende forskel på det offentlige rum, halvoffentlige og det private rum. Derfor bør overgangen mellem disse være tydelig. Side 37

49 Kapitel 10. Det gode byrum Dette kan ske ved belægning, beplantning, hegn eller lignende. Andre grænsezoneindikator kan være trapper og trin ind til bygninger, eller ud til det offentlige rum[gehl, 2010]. Ligeledes kan der skabes tryghed i byen ved at lave byporte eller skilte ind til respektive boligområder, dette vil kunne få borgeren til at føle at det er deres boligområde, deres vej og sågar deres hjem. Omvendt kan dette få andre til at være mere omsorgsfulde for området, da udenfrakommende kan få følelsen af at de er på besøg i området[gehl, 2010]. Tryghed består altså af flere faktorer og mange af disse faktorer er med til at skabe et generelt godt byrum og i sammenspil skaber det gode byrum tryghed i byen. Figur Porte der viser hvilket kvarter man befinder sig er blevet brugt i lang tid i chinatowns verden over.kilde:[billedelinks, 2012] 10.4 Mødesteder i byrummet Der kan opstilles en model for hvad en by bør have af muligheder for interaktion mellem mennesker, førend at byen kan betragtes som værende et godt mødested. Den følgende model er et forsøg på at vise hvilke trin der følger i interaktion mellem mennesker i byrummet. Modelen skal læses nedefra, hvor de mest basale ting findes. Figur Inspireret af Jan Gehls fem stadier for kontakt[gehl, 2010] Modellen forsøger at angive hvilke faktorer der er nødvendige for at et byrum bliver et godt opholdsrum og mødested mellem mennesker. Se, høre og obsevere dækker over muligheden, for at stille sig eller sætte sig et sted og betragte de mennesker der passere forbi. Det er den mest basale form for kontakt mellem Side 38

50 Kapitel 10. Det gode byrum mennesker og den mest almindelige, da mennesker følger med i andre menneskers liv[gehl, 2010]. Småsamtaler, hilse på bekendte og vejvisning er der hvor mennsker får verbal kontakt med hinanden. Dette kan ske ved at hjælpe fremmede på vej, hilsner mellem bekendte og små samtaler ved togstationer, køen i supermarkedet, eller ved busstoppestedet. Denne form for kontakt mellem mennesker kræver at der er ventesteder, eller et byrum der inviterer til at det bliver brugt[gehl, 2010]. Et trin over, finder vi samtaler med venner eller tilfældige personer. Dette trin handler om de længere samtaler, hvor at venskab kan knyttes gennem en fælles interesse. For at denne form for kontakt skabes i byrummet, skal der være mulighed for ophold, i form af siddepladser eller ståsteder[gehl, 2010]. Leg og mødessteder er udgangspunktet for at børn, unge og voksende får lyst til at mødes med deres venner i byen. Denne form for kontakt sætter derfor krav til, at de opholdsrum der er i byen skal være af en kvalitet, der giver folk lyst til at blive i længere tid. En siddeplads skal altså ikke blot være et sted der giver mulighed for en kort pause, men skal invitere til et længere ophold[gehl, 2010]. Den sidste form for kontakt i byrummet sker ved arrangementer. Det kan være ved hjælp af markeder, sportsbegivenheder, kulturoplevelser mv. Gældende for alle arrangementer, er at den verbale menneskelige kontakt er gennemslående. På markeder handles, tales og grines der mennesker imellem. Disse former for arrangementer bringer ikke blot to personer sammen, men flere på en gang. For at byrummet skal kunne indeholde muligheder for arrangementer, kræver det plads og rum som er let tilgængelige[gehl, 2010]. Opfattelsen af at et byrum, som et godt mødested hænger i stor grad sammen med muligheden for, at se hvad der forgår rundt omkring i byen. Personer der sidder på en bar eller cafe i byen, får oplevelser ud af at kunne se hvad der forgår ude i byens gader. Kontakten mellem ude og inde er vigtig, for at byens brugere oplever den som et godt mødested. Ligeledes har kontakten mellem ude og inde også en oplevelsesværdi, for de der bevæger sig rundt uden for i byen. De gående kan se på andre mennesker, kigge på vinduspartier mv[gehl, 2010]. Støj i byen kan være med til at ødelægge oplevelsen af byrummet som et godt mødested. Hvis byen rummer for meget støj fra trafik eller andet, forværres muligheden for at kommunikere med andre mennesker. Kommunikationsmuligheden skal være så optimal som mulig, for at oplevelsen af de gode mødesteder opleves i byen[gehl, 2010]. Hvis støjen i byrummet overstiger 65 db, føler næsten halvdelen af befolkningen sig stærkt generet af den.[gyldendals, 2011] 10.5 Oplevelser i byrummet Opfattelsen af det gode byrum forøges, hvis der rundt om i byerne er elementer af grønt såsom træer, buske og blomster. Beplantningen rundt om i byen, kan have en æstetisk værdi, men understeger samtidig også forskellige elementer. Beplantningen kan alt efter typen have en symbolsk værdi. De mange træer langs en allé understeger det lineære Side 39

51 Kapitel 10. Det gode byrum forløb, men giver samtidig også en følelse af ønsket om en smuk by[gehl, 2010]. Kunst i byrummet kan give brugerne en oplevelsesværdi. Den kan have mange former så som springvand, statuer, dekorationer mv. Gældende for alle typer af kunst, er at de kan være med til at forøge oplevelsesværdien, ved at minde borgerne om vigtige begivenheder, skønhed, politiske situationer, humor mv[gehl, 2010]. Kunst i byrummet kan også demonstere, at byen er åben for kontakt til omverden, har bevidsthed om situationer verden over og giver mulighed for kreativitet.[design, 2005] Gennemtænkt belysning kan have stor oplevelsesværdi og sikkerhedsværdi for byrummets brugere. Den rette belysning kan fremhæve bygningers detaljer, kunstneriske udtryk og fascinere de forbigående. Belysning i byrumet kan have forskellig karakter efter hensigten og forskellige farver kan understrege eller provokere brugeren og derved skabes en oplevelse ved at bevæge sig igennem byen[gehl, 2010]. Andre former for oplevelser, der kan hjælpe med at skabe fornemmelsen af et godt byrum, er biografer, teater, musik, kunst, multi funktionelle huse, shopping, cafeer og restauranter mv. Gældende for alle disse er dog, at der skal skabes gode rammer for oplevelserne. Der hvor der er behov og mulighed for at en biograf kan anlægges, vil denne også kunne overleve. Ligeledes gælder det, at hvor der skabes rammer og interesse for et godt musik liv, vil musikken finde der hen.[design, 2005] Det gode byrum med oplevelser, skal altså såvidt muligt indeholde lidt af alle de ovennævnte faktorer, for at det bliver oplevelsesrigt. Det kan derfor være en ide at samle tingene i en by eller i et område, i stedet for at decentralisere oplevelserne ud over byen eller området.[design, 2005] 10.6 Delkonklusion Det gode byrum skabes ved at tage højde for alle de ovenstående faktorer. Vægten på de forskellige faktorer, fodgængere, tryghed, bygninger, mødesteder og oplevelser kan variere alt efter byens karakter og ønsker, men der bør så vidt muligt tages højde for alle fem faktorer. De enkelte faktorer indeholder mange forskellige underpunkter og der kan være nogen af disse, som enten undlades eller særligt fremhæves ved planlægning i byen. For at finde frem til hvilke kvaliteter der skal bevares og hvilke der skal forbedres i området ved Sebbersundvej mv. vil der i næste kapitel blive undersøgt hvad området indeholder af muligheder og hvad karakteren af områdets muligheder er. Disse undersøgelser vil være af karakteren stedsanalyse, strukturanalyse og SWOT analyse og tage udgangspunkt i de ovenstående fem faktorer. Side 40

52 Strukturanalyse 11 I følgende afsnit ses der på projektområdets struktur, i forhold til trafik, handel og fritids muligheder. Det er nødvendigt at skabe overblik over områdets struktur, for bedre at vurdere mangler og muligheder. Strukturanalysen skal sammen med stedsanalysen og spørgeskemaundersøgelsen, give et konkret billede af projektområdets tilstand. Herefter implementeres teorier og teser for afhjælpning af boligramte områder, for at skabe grundlag for en bæredygtig planlægning. Strukturanalysen er lavet ud fra Kiib og Marlings strukturanalyse der undersøger bebyggelsesstruktur, den grønne struktur og trafikstruktur. Analysen bliver delt op i mindre afsnit, der hvert omhandler en del af den fysiske struktur i og omkring projektområdet. Afsnittene kommer til at omhandle trafikstrukturen, de grønne og blå strukturer, samt placeringen af vigtige serviceydelser. Der undlades en del af undersøgelserne som trafiktal og industri, da disse ikke har nok relevans for projektet Figur Kort over projektområdet med vejnavne. Udarbejdet i ArcMap 10 Side 41

53 Kapitel 11. Strukturanalyse 11.1 Trafikstruktur Projektområdet ligger i Aalborg Øst og der bliver derfor sat fokus på vejforbindelserne omkring projektområdet, samt forbindelserne til interessepunkter som City syd og centrum. I spørgeskemaet blev der udvalgt tre områder ud fra adresserne på henholdsvis Sebbersundvej, Blåkildevej og Ravnkildevej. Derfor undersøges disse tre veje først. De omkringliggende veje og deres forbindelser bliver derefter analyseret, for til sidst at undersøge busforbindelser, cykel- og gangstier i området. Blåkildevej og Ravnkildevej Blåkildevej(BKV) og Ravnkildevej(RKV) bliver undersøgt samlet pga. deres mange ligheder og tætte beliggenhed i den nordlige del af projektområdet. Begge veje er indkørselsveje til boligerne i deres område, dvs. at BKV og RKV kun er forbundet til en vej og vejene er den eneste mulige vejforbindelse til boligerne med bil. BKV og RKV er asfalterede veje med chikaner (30km zone), og kun med fortov beliggende i den ene side af vejen og uden cykelsti, grundet deres tilknytning til Smedegårdsvej, som er en større vej der ikke har fortov eller cykelsti direkte tilknyttet. BKV de: Google Street view Figur Blåkildevej og Ravnkildevej. Kil- og RKV har begge en lille bro over en cykelsti, der køre parallelt med Smedegårdsvej. BKV og RKV har mange forgreninger, der giver adgang til parkeringspladserne og vendepladserne ved boligerne. Sebbersundvej Sebbersundvej(SSV) ligger i den sydvestlige del af projektområdet og er indkørselsvej til boligerne og Trekanten. SSV er forbundet af to "ensrettede"veje med Humlebakken. De er ikke ensrettede veje, men det er SSV der splittes af en midterrabat før vejkrydset, hvor den ene har en vejbane, mens den anden har to, en normal bane og en svingbane. SSV deler sig i to, den ene med retning mod Trekanten og den anden mod boligerne. Der er ingen fortov eller cykelsti langs vejene, og de føre hen til parkeringsområder. Vejen mod boligerne er en 15km zone med chikaner i form af bump, samt parkeringspladser langs vejen. Figur Krydset ind mod projektområdet, vejen ned mod Trekanten og indkørslen til Sebbersundvej. Kilde: Side 42 Google Streetview

54 Kapitel 11. Strukturanalyse Freggesundvej, Aggersundvej og Fyrkildevej Disse tre veje er indenfor projektområdet, men de deler stil med de to foregående vejeksempler. Freggesundvej og Aggersundvej deler stil med SSV og Fyrkildevej deler stil med BKV og RKV med undtagelse af chikanernes udseende. Figur Freggesundvej, Aggersundvej og Fyrkildevej. Kilde: Google Streetview Vejene omkring projektområdet Der er tre veje der omkredser projektområdet, henholdsvis Smedegårdsvej nord for området, Humlebakken syd for og Budumvej vest for. Humlebakken er den største af disse tre veje, med to veje delt af en midterrabat, som giver fire baner. Grunden til vejens størrelse er at den har afkørsler til motorvej E45, derved giver den hurtig adgang til resten af Danmarks vejnet. Antallet af veje der støder op til, eller skære vejen, gør at vejen kan tage trafikken fra Aalborg Øst. Budumvej skærer Humlebakken og støder til Smedegårdsvej. Vejen er en bred to-banet vej, der deler sig til to et-banede veje omkring Smedegårdsvej, en med svingbane. Smedegårdsvej er en bred to-banet vej, der giver adgang til boligområderne imellem Budumvej og Tranholmvej. Da alle vejene er større veje, er der intet fortov til dem omkring projektområdet. Figur Humlebakken mod øst, Budumvej mod nord og Smedegårdsvej mod vest. Kilde: Google Streetview Side 43

55 Kapitel 11. Strukturanalyse Delkonklusion Området har gode muligheder for færdsel i bil, der er store brede vej der føre til motorvejen eller ind mod centrum. Derfor undersøges bus og cykel muligheder som det næste, da ikke alle har bil, samt fordi disse transportformer er mere miljøvenlige. Busmuligheder Når busmulighederne undersøges, ses der på adgangen til mulighed for at tage en bus. Dvs. afstande og beliggenhed til busstoppesteder, da en analyse af de enkelte busruter ikke er et område der fysisk bliver planlagt så let. Ved at analysere busstoppestedernes placering omkring projektområdet, gives der et billede af afstandene til disse. Når kommuner placerer stoppesteder i byer, går de f.eks. ud fra en max afstand fra boligerne til stoppestederne, for at sikre at der ikke er for langt at gå til stoppestederne. Da gruppen før har arbejdet med Aalborg kommune, i projekter er der erfaringer fra andre projekter, hvor Aalborg kommune har sat denne max afstand til 400m[Aalborg Kommune, 1999], samt i Aarhus har de lavet lignende undersøgelser omkring letbanen, hvor de viser at over 50 % af beboerne er indenfor 600m af stoppestedernes placering[midt-trafik, 2011]. Figur Kort over busstoppesteder og 400m bufferzoner omkring projektområdet. Udarbejdet i ArcMap 10 På figur 11.6 er der lavet bufferzoner på 400 m ud fra de nærmeste stoppesteder omkring projektområdet, der viser at de m også passer i dette tilfælde. Bufferzonerne tager kun højde for 400m i fugleflugt, så gå afstanden kan være længere, men da 600m er acceptabel, dækker de nuværende stoppesteder området. Cykel- og gangstier Hele projektområdet har gangstier imellem bygningerne og græs områderne. Cykelstierne forløber langs græsplænerne mellem BKV og SSV og langs den nordlige og østlige del af projektområdet, ned forbi området ved Fyrkildevej og Trekanten, som ses på figur 11.7 hvor dele af cykelnettet er indtegnet i mørklilla. Cykelstierne og gangstien ved cykelstien strækker sig ud af området og krydser de store veje med broer eller tunnel, for at adskille de bløde og hårde trafikanter. Generelt for hele Aalborg Øst er cyklisterne godt sikrede, de har forbindelser uden om de store veje, så der er rig mulighed for at cykle til f.eks. universitetet uden frygt for at blive kørt ned. Side 44

56 Kapitel 11. Strukturanalyse Området har ikke naturstier da der ikke er park eller skov. Der kunne være grundlag for mere naturprægede stier. Hele området er indelukket af de store veje, og de grønne græsområder kan man vandre rundt på, som man har lyst til. Delkonklusion Mulighederne for at bevæge sig omkring i området på cykel eller til fods er gode, dog skal der ses på, hvor sikkert og attraktivt det er. Området er lukket inde af de store veje, der gør at cykelstierne bliver brugt til transport gennem området, men måske ikke til at stoppe op og nyde området Grøn/blå struktur Projektområdet har store grønne rekreative områder, som ses på kortene. Men ved nærmere gennemgang af disse områder ses, at de fleste er græsplæner uden store rekreative værdier eller mulighed for udfoldelser, da der ikke er anlæg der invitere til leg. Græsplanerne er store og flade uden beskyttelse mod vind og vejr. De kan bruges til at spille boldspil, men der er ikke nogen afmærkning eller mål. Et andet problem er manglen af skov i området. Der er ingen høj bevoksning, andet end de få træer der hører til bebyggelserne. Der er en del sportsanlæg omkring projektområdet, som ses på figur På kortet kan det tydeligt ses, at der er en mangel på skov og blå arealer(søer, åer osv.) tæt på projektområdet. Der er en lille sø vest for området med lidt vandkunst. Det store blå område nord for, er en nedlagt grusgrav. På kortet er der indtegnet grønne kiler der viser, at selvom området er indelukket, er der stadig adgang til det åbne land. Figur Kort over stier og optegning af dele af cykelstier der føre ud af området. Udarbejdet i ArmMap 10 Figur Kort over grønne og blå rekreative områder. Udarbejdet i ArcMap 10 Side 45

57 Kapitel 11. Strukturanalyse 11.3 Vigtige strukturer På kortet ses handels muligheder, skoler og læger som er nogle af de funktioner der skal til for at et område kan fungere. Man kan se at Aalborg Øst har en stor del af uddannelsesmuligheder som universitetet, Colleges og skoler. Der er ikke mange handels muligheder i Aalborg Øst, men dem der er, er butikker med dagligvarer. De mere special orienteret butikker, findes i centrum eller City Syd. Manglen på mere specielle handelsmuligheder skyldes områdets opbygning. Områderne i Aalborg Øst er bolig-, industri- eller uddannelsesområder, adskilt fra hinanden af store veje, så der ikke har været plads til f.eks. en samlet gågade. Der er to læger tæt på projektområdet. Figur Kort over handelsmuligheder og læger. Udarbejdet i ArcMap 10 Figur Kort over uddannelesmuligheder. Udarbejdet i ArcMap 10 Projektområdet har mange styrker i form af dens beliggenhed, med muligheder for fremtidig udnyttelse af de grønne områder. Men udviklingen i samfundet har gjort at befolkningen kræver flere muligheder, i form af rekreative aktiviteter i og omkring deres lokalområder. Derfor er projektområdet ikke så attraktivt som det var engang. Området har en god placering og en god infrastruktur, men de rekreative områder mangler funktionelt indhold, samt en manglende blå struktur. Projektområdet skal udvikles fra boligområde til et levende byområde, med rekreative muligheder og måske handelsmuligheder, så området igen bliver attraktivt og ikke bare er en pendler bydel. Side 46

58 Kapitel 11. Strukturanalyse Figur Grøn og blå struktur sammenholdt med bebyggelsesstruktur. Udarbejdet i ArcMap 10 Side 47

59 Kapitel 11. Strukturanalyse Figur Trafikstruktur sammenholdt med bebyggelsesstruktur. Udarbejdet i ArcMap 10 Side 48

60 Kapitel 11. Strukturanalyse Figur Grøn og blå struktur sammenholdt trafikstruktur. Udarbejdet i ArcMap 10 Side 49

61 Stedsanalyse 12 I følgende afsnit vil der blive set nærmere på projektområdet, også kaldt Kildeparken. Boligområdets opbygning og sammensætning vil blive uddybet i form af en stedsanalyse. Der vil blive forklaret hvordan beboeren kan bruge de forskellige elementer i området til at finde rundt Aalborg Øst, oprindelsen I tiden efter Anden Verdenskrig, oplevede Aalborg en markant stigning af beboere. Ikke nok med at der kom mange tilflyttere, så oplevede byen også et baby boom. Det var et problem da Aalborg ikke var bygget til at huse så mange indbyggere. Det var ikke muligt at bygge nyt, da Aalborgs bykerne var fuldt udbygget. Det blev påbegyndt at bysanerere i gamle boligkvarterer omkring østre anlæg. Varehuse og veje blev erstattet med boligblokke. Der blev bygget i årene fra , 460 nye lejligheder, hvilket ingenlunde var tilstrækkeligt til at dække forespørgslen. Men i 1960 erne skete der en forandring. Der begyndte at blive bygget udenfor de kommercielle købstads grænser. Øst for Aalborg lå et stort areal som ikke var særligt bebygget. Det var den bedste mulighed for Aalborg, hvis der skulle bygges inden for kommunegrænsen. Det der blev bygget var generelt store lejligheder og rækkehuse. De blev placeret i det der i dag kendes som Aalborg øst. Her var der plads til at bygge, hvilket der blev. Det resulterede i at der ikke længere var boligkrise, tvært imod. Der beskrives i Aalborg leksikon at der i år 1990 var to beboere i hver lejlighed mod tre i år 1960 og fire i år Byggeboomet strakte sig derfor fra slutningen af 60 erne til 90 erne, hvor der ikke længere var brug for boliger i Aalborg Øst. Et af kendetegnene ved Aalborg øst var den gode plads imellem blokkene. Det er en struktur der gjorde at der var mange grønne arealer og rekreative områder. Hvilket har sat sit aftryk frem til tiden i dag[lybech, 2008] Side 50

62 Kapitel 12. Stedsanalyse Der eksisterer i området tre forskellige bygningstyper. Der er to varianter af tæt-høj, og en variant af lav-tæt, som ses på nedenstående kort markeret med forskellige farver. Figur Kort over henholdsvis Aggersundvej(gul høj-tæt), Sebbersundvej(gul høj-tæt) til venstre, Blåkildevej(rød lav-tæt)(blå høj-tæt), Ravnkildevej(rød lav-tæt)(blå højtæt) i toppen til højre og Fyrkildevej(blå høj-tæt) i bunden. Kilde: Google Maps, redigeret i Pixelmator. Side 51

63 Kapitel 12. Stedsanalyse 12.2 Aggersundvej og Sebbersundvej Figur Høj-tæt bygning ved Aggersundvej. Kilde: Google Streetview. Bygningerne markeret med gul på kortet ovenfor, fremstår som forholdsvis nye og i pæn stand. Der er parkeringsplads mellem de to boligrækker, hvilket gør at bilen ikke kan parkeres ude lige foran beboerens hoveddør. Der er anlagt en snoende gangsti omkring og imellem boligblokkene. Der er nye cykelskure kombineret med terrasse og fastmuret grill. Der findes mange små snoede stier og legepladser i området. Aggersundvej og Sebbersundvej er adskilt af en bum, hvilket gør at de to områder ikke er sammenhængende, da man ikke kan køre tvæers igennem dem i bil. Dette for at dæmpe trafikken. Figur Beplantning ved Sebbersundvej. Kilde: Google Streetview. Boligområdet er pænt beplantet med mindre buske og høje enkeltstående træer. Beplantningen bære præg af at det bliver vedligeholdt Blåkildevej og Ravnkildevej Blåkildevej samt Ravnkildevej er opbygget af høj-tæt boliger, omkredset af lav-tæt (se illustreret kort på figur 12.1 markeret med rød og blå). Området bærer præg af ingen nylig renovering. Imellem de tre kvarterer med høj-tæt bebyggelse, er der parkeringsplads med legeplads i midten. Legepladser er sparsom på legeredskaber og fremstår ikke som nye. Dette gør sig gældende med alle legepladser i området. Side 52

64 Kapitel 12. Stedsanalyse Figur Legeplads ved Blåkildevej. Kilde: Google Streetview. Som det ses på figur 12.4, er der en rutsjebane og gyngestativ placeret med sandunderlag. Dette gør sig gældende på alle tre legepladser. Det gør sig også gældende at de har tilgroet beplantning som omkredser legepladserne. Figur Blåkildevej. Kilde: Google Streetview. Selve bebyggelsen fremstår gammel og uinspirerende. Selve bebyggelsesfacaden fremstår i nogenlunde stand, men i en forældet stilart. Den er lavet med søsten på betonelementer. Stierne imellem blokkene er små og tilgroet med høje træer og buske på begge sider. Der hører til lejlighederne små haver, hvor der fremstår variation, af at omslutte haven med hæk, stakit og/eller ingen ting, uden nogen form for sammenhæng. Det er op til beboeren i området, hvad han vil bruge som afgrænsning af sin have. Hele området bærer præg af mindre vedligeholdelse og tilgroet beplantning. Lav-tæt bebyggelsen bærer præg af et rækkehus kvarter. Det er i pæn stand i forhold til de resterende områder, beliggende på Ravnkildevej og Blåkildevej. Side 53

65 Kapitel 12. Stedsanalyse Figur Lav-tæt bebyggelse ved Blåkildevej. Kilde: Google Streetview. Buskadset er pænt vedligeholdt. Der findes på Blåkildevej og Ravnkildevej 13 tæt-lav kvarterblokke. Der er en stor vende/p- plads ved de forskellige blokke. Blandt rækkehusene er der ikke tilknyttet en speciel legeplads eller børnefaciliteter. Der er mulighed for f.eks. at spille div. spil på vendepladsen, da den er forholdsvis bred og utrafikeret. Der er flisebelægning som er velholdt. Hvert enkelt rækkehus har en individuel have og tilhørende carport. Områderne har et ens og gennemgående præg, med små firkantede huse, bygget i gule mursten, hvide vinduer, grå gavl, og gråt plankeværk. På Blåkildevej i høj-tæt bebyggelsen er der en børnehave, midt i området. Den har åbningstider fra man-tor, og fredag, Den har kapacitet til 32 børn, +/ Opbygning I Kevin Lynch s The Image of the City fra 1960 erne beskrives metoden der bliver brugt til at navigere i en storby. Her bad han nogle beboere tegne et mentalt kort. Det gjorde at han kunne se hvilke ting de brugte i byen til at navigere efter. F.eks. kunne bebyggelsesmønsteret fortælle hvor i byen man befandt sig. Han beskrev fem forskellige typer "marks"der blev navigeret efter. Paths, Sebbersundvej er den største færdselsåre ind til området, som man bruger for at komme direkte ind til Ravnkildevej og Blåkildevej. Edges, findes på det store rekreative område som skiller Blåkildevej og Agger/Sebbersundvej. Districts, er de forskellige bebyggelsesmønstre. Der er tre forskellige typer, to høj-tæt og en tæt-lav. Figur Kilde: [Stahlschmidt og Nellemann, 2009] Side 54

66 Kapitel 12. Stedsanalyse Nodes, findes hvor Aggersundvej bliver til Sebbersundvej, og omvendt. Landmarks, Der findes ingen landmarks i området. Ved det samme koncept gør andre ting sig gældende i Kildeparken. Ud over Kevin Lynch s fem punkter, er der foretaget andre tiltag som fortæller en, hvor man befinder sig. Her har man valgt tre forskellige bebyggelsestyper. Der er de store gule og røde blokke på Agger- og Sebbersundvej, hvor der efter, om man befinder sig på en af vejene, er belagt en række med grønne eller blå mursten, mellem første og anden etages vinduer. (se figur 15.1 på side 60). Det gør at når en person befinder sig i området kan det ses på typen af boligblokken hvor han er, og ydermere hvilken vej, på de farvede mursten. Ved Blåkildevej og Ravnkildevej kendes området på "den lange buede vej"hvor der i midten er boligblokke med søsten og rundt om, tæt-lav bebyggelse af de gule rækkehuse. Det er ikke lavet på den samme enkle metode som Aggersundvej og Sebbersundvej, med den farvede række mursten. Det vides blot på boligtypen, hvilket område der er tale om Delkonklusion Det kan konkluderes at området trænger til et karakterløft. Der er gode muligheder i området som lejlighedskompleks, men det trænger til en gennemgribende renovering udenom Aggersundvej og Sebbersundvej som blev renoveret i Der er gode kendemærker for at navigere omkring Sebbersundvej og Aggersundvej. Mere ensformet bliver området omkring Ravnkildevej, Fyrkildevej og Blåkildevej. Hele området er ens og ville være besværligt at navigere i, uden de tilhørende skilte til blokkene. Side 55

67 SWOT analyse/syntese 13 Følgende SWOT analyse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, interview, byrums teori, strukturanalyse og stedsanalyse. En SWOT analyse bruges som metode og synteseværktøj til at sammenligne projektområdets styrker/svagheder og muligheder/trusler i forhold til Aalborg by. Med fokus på afsnittet det gode byrum med dets fire parametre, fodgænger, tryghed, bygninger, mødested og oplevelser. En SWOT analyse/syntese er også med til at give ideer for at kunne afgrænse og give overblik. Nedenfor ses SWOT analysen for projektområdet: Figur SWOT analyse skema På næste side ses SWOT syntesen som er udarbejdet på baggrund af ovenstående SWOT analyse: Side 56

68 Kapitel 13. SWOT analyse/syntese Figur SWOT syntese skema som angiver handlinger mod at opnå en strategi/visionsplan for området. Et godt bymiljø skabes ved at efterfølge mange forskellige elementer. Det at integrere et forholdsvis isoleret byområde, i en allerede etableret by, med mange muligheder og aspekter som skal give sammenhæng, er en større proces. Det kræver at man fokusere præcist på hvad den aktuelle bydel kan tilbyde og hvilke parametre der skal til, for at opnå det ønskede resultat. Det at integrere en isoleret del af byen, nedbringe den socio spatiale segregation og utryghedsfølelsen som dette ofte medbringer, kræver planlægning. Det menes at kunne sammenkoble området med resten af Aalborg på en bedre måde, med nettop disse fokuspunkter. Aalborg som by er i en rivende udvikling som har pågået de sidste 10 år. Det er Aalborg s vision at skabe en by fuld af muligheder for unge, med kulturelle muligheder for de fleste. En by i forandring fra industriby til kultur/uddannelses by. En tryg by, med oplevelser til alle i et smukt miljø. Dette er gjort med tiltag, ikke kun for de unge, men for alle, med speciel belægning og spændende lys elementer rundt hele byens centrum, havnefront og med badeanlæg, restaurenter og gangsystemer, som gør det enkelt og nyt at bevæge sig i byen. Disse elementer kan implementeres i vores område for netop at modarbejde socio spatial segregation og utryghed. Ikke kun med hensyn til at fokusere på samfundets elite, men med det fokuspunkt at skabe en bydel for nettop dem, som allerede bor i området og at blande denne bydel med resten af byen, dermed skabe tryghed og kreativitet ud over Aalborg centrum, imod Aalborg Øst. Side 57

69 Ideer bag planlægningen gennem tiderne 14 Tankerne bag fysisk planlægning skifter med tiden, på samme måde som mode, skønheds idealer osv. Dette er også grunden til at projektområdet på Blåkildevej og Ravnkildevej virker gammelt og umoderne. Da bebyggelserne blev opført, var det noget af det mest moderne og i forhold til sin tid. Bebyggelsen i området er opført i starten af 70èrne, under den tid som kaldes funktionalismen. Kendetegnene for funktionalismen er særligt, at det skulle være nemt at komme rundt i bil, at områder skulle zoneopdeles således at job og hjem blev adskilt. Det var uddannede planlæggere der stod for al planlægningen, da denne skulle være kompetent.[hansen, 2011] Tankerne bag funktionalismen stammer fra den industrielle tidsalder i tallet, hvor det rationelle og effektiviteten var i højsædet og dette smittede af på planlægningens udvikling. Når disciplin, ensartet arbejdsformer og tidsplaner var grundlæggende for samfundets sammensætning, blev der en naturlig opdeling af byerne i zoner. Havnen var til erhverv og industri, boliger var derfor nødt til at blive placeret andre steder i byerne.[hansen, 2011] Funktionalismen som slog igennem i 1930 erne tager særligt udgangspunkt i at forbedre det bedste fra industrialismen og her tænkes særligt på den klare gennemgående zoneopdeling. Som sagt blev planlægningen overladt til kompetente planlæggere og i takt med tidens tand, blev der udarbejdet en klar planlægning med udgangspunkt i en skarp zoneopdeling, af erhverv og hjemmet. I funktionalismens tid var der antagelser om at adfærd kunne måles og at disse målinger kunne benyttes i standardmodeller for planlægningen. Der var tale om en lineær planlægningsproces, hvor der ikke blev kigget tilbage.[hansen, 2011] Nogen af de ting som funktionalismen efterfølgende har været kritiseret for, var den manglende forståelse for miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter, som er kommet i søgelyset i den moderne planlægning i dag. I den moderne planlægning, er det særligt individet der er slået igennem som værende vigtig for hvordan udformningen af det fysiske planlægnings resultat. Et andet meget moderne træk ved planlægningen som den er i dag, er at der ikke findes en rigtig løsning til en problemstilling, ligeledes kan der også være flere problemstillinger og de kan alle have flere løsninger. Ved nutidig planlægning er der ikke længere tale om et lineært forløb, hvor der skabes en proces der følger status - prognose - mål - plan - gennemførelse, men et forløb hvor der er mulighed for fleksibilitet og refleksion, på og under vej, i de forskellige faser af planlægningsprocessen. Den øgede Side 58

70 Kapitel 14. Ideer bag planlægningen gennem tiderne fleksibilitet og fokus på individet i gruppen, betyder også at det kan være svært at træffe valg og at beslutning processerne kan blive meget lange, inden der egentlig sker fysiske ændringer.[hansen, 2011] Der findes som sådan ikke en bestemt fremgangsmåde, der er den rigtige for planlægningsprocesserne i dag, og dette skal kun ses om et synpunkt i forhold til planlægning og ikke en generel opfattelse. Gældende for alle planlægnings processer i dag, er at de skal inddrage borgerne når de laves. Dette er en parallel til de tendenser der var under funktionalismen. Planlægningen i dag er ikke en ensartet og styret proces, men en prokreativ og innovativ proces, hvor det forsøges at tage hensyn til individets behov i forhold til gruppen. Dette sker ved at lade planlæggere og borgere mødes i de områder de planlægger i, for at skabe de bedste rammer for de involverede parter.[hansen, 2011] Med udgangspunkt i kriterierne for moderne planlægning, refereres der for de eksisterende planer i kommende afsnit. Side 59

71 SWOT-, steds-, og strukturanalyse i forhold til teori om byrummet 15 For at undersøge om SWOT analysen jvf. kapitel 13 kan være med til at skabe et bedre byrum i projektområdet, sammenholdes resultatet af henholdsvis SWOT analysen, struktur og stedsanalysen, med modellen fra kapitel 10 figur 10.8 på side 38. Der vil først laves en sammenligning med resultaterne fra struktur og stedsanalysen, i forhold til modellen for et godt byrum, for at se på hvilke mangler der er i området. Efterfølgende vil resultatet af SWOT analysen blive sammenholdt med den samme model, for at se om resultatet kan føre til egentlige forbedringer i byrummet, i projektområdet. Figur Inspireret af Jan Gehls fem stadier for kontakt. Kilde:[Gehl, 2010] Sammenholdes struktur og stedsanalysen med teorien fra det gode byrum, for at undersøge hvilke kriterier i overstående model der opfyldes i projektområdet, som det ser ud i dag, er resultatet ikke overvældende. Som projektområdet ser ud i dag, er det kun trin 1, 2 og delvist trin 4 der opfyldes. Trin 1 opfyldes gennem det faktum, at der findes bænke rundt om i projektområdet. Trin 2 opfyldes af muligheden for ophold rundt om i området, og gennem muligheden for spadsereture. Som nævnt i kapitel 11 består vejnettet primært af kørselsvej og der er ikke optimale muligheder for at bevæge sig rundt til fods. For at opfylde trin 3 i modellen, er der behov for at omgivelserne i projektområdet virker indbydende, ellers vil beboerne ikke benytte de rekreative muligheder og trin 3 i modellen vil ikke blive opfyldet uden muligheden for kontakt mellem venner. Trin 4 i modellen opfyldes delvis, da der er anlagt områder til rekreative formål i projektområdet. Der findes allerede boldbaner og legepladser, men disse er nedslidte og inviterer ikke til leg og aktiviteter i området. Muligheden for at opfylde trin 5 i modellen findes i projektområdet, men igen gør det kedelige udseende af omgivelserne, at denne mulighed ikke benyttes. Selvom muligheden for større arrangementer findes, er der ikke et bestemt område der er særligt indbydende for denne salgs aktiviteter og dette kan have indflydelse på at arrangementer ikke bliver afholdt. Side 60

72 Kapitel 15. SWOT-, steds-, og strukturanalyse i forhold til teori om byrummet Modellens 5 faser opfyldes kun delvist som projektområdet ser ud nu. Der bør kunne laves en række forandringer, som med lethed vil kunne løfte byrummet i projektområdet, således at det bliver et attraktivt og oplevelsesrigt rum, som beboerne i området ønsker at benytte. SWOT analysen i kapitel 13 forsøger at komme med en række ideer til hvordan at byrummet ved Kildeparken kan forbedres i forhold til områdets styrker og dets svagheder. Sammenholdes en række af disse forslag med modellen fra kapitel 10, ses det at, hvis ideerne fra SWOT analysen bliver implementeret i projektområdet, vil dette byrum løfte sig. Med ide forslagene fra SWOT analysen vil trin 1,2,3 og 4 blive opfyldt i projektområdet. Trin 5 bliver igen ikke direkte opfyldt gennem forbedringerne i SWOT analysen, men det kan være at der gennem forandringerne vil opstå et område, som er særligt egnet til større arrangementer i projektområdet. Trin 1 bliver igen opfyldt af muligheden for ophold på bænke og andre opholdssteder, som ønskes etableret i projektområdet. Trin 2 vil blive opfyldt, da mulighederne for bevægelse i projektområdet vil blive forbedret, med implementering af resultaterne fra SWOT analysen. Trin 3 som ikke er opfyldt af området i dag, vil blive opfyldt da renoveringen af omgivelserne vil fører til et attraktivt byrum, med mulighed for udfoldelse og adspredelse. Dette vil blandt andet ske ved anlæggelse af små butikker og cafeer der skaber mødesteder for voksende. Trin 4 bliver allerede opfyldt, men kun delvist, derfor vil renovering af lege- og aktivitetspladser gøre området indbydende for børn, unge og barnlige sjæle. Trin 5 vil muligvis blive opfyldt som en reaktion på forandringerne i projektområdet, men det vil i sidste ende være op til beboerne at skabe muligheden for, at det opfyldes de fysiske forandringer er blevet gennemført. Samlet set kan det konkluderes at byrummet i projektområdet vil blive løftet hvis ideerne fra SWOT analysen gennemføres og etableres i området. Muligheden for at lave disse ændringer gennem den fysiske planlægning og forklaringen på hvorfor, at de ikke allerede er gennemført, vil forsøges at forklares i det følgende kapitel der omhandler planer. Side 61

73 Redegørelse for øvrig planlægning 16 Ved fysisk planlægning af projektområdet, er det vigtigt at kende kommuneplanen og lokalplanerne. Da planlægningen skal overholde de rammer og retningslinjer planerne indeholder, hvis der ikke er mulighed for at udføre planlægningen i henhold til planerne, skal disse ændres så planlægningsgrundlaget bliver lovligt, for den nye plan for området. Kommune og lokalplanerne må ikke stride imod lands- og regionsplanerne, men da disse planer er generelle for hele landet/regionerne, er de ikke redegjort for i rapporten, grundet de ikke strider imod de ændringer projektgruppen ønskes foretaget i området Kommuneplanen I dette afsnit redegøres der kort for de enkelte emner i kommuneplanens hovedstruktur, som kan have betydning for projektområdet og derefter en redegørelse for arealanvendelsen i kommuneplanrammerne for Kildeparken. Dette gøres for at skabe et overblik over strategien og det der allerede er planlagt for området Hovedstrukturen i kommuneplanen Planen starter ud med at beskrive den generelle bypolitiske strategi, som byrådet har for Aalborg kommunes udvikling frem til Aalborg skal udbygges bæredygtigt, som en tæt by og for de omkringliggende mindre byer, derfor skal der fokuseres mere på lave og åbne boligformer. Alle bydele skal udvikles med henblik på, at lokalsamfundene skal være velfungerende og bæredygtige og bygge videre på deres identitet. Der forventes i fremtiden at AAU-Klarup-Storvorde området bliver et væsentligt vækstområde, der får en nærhed til midtbyen i en god sammenhæng[aalborg Kommune, 2009]. Under emnet byomdannelse og byudvikling findes nogle af de vigtigste mål og visioner. "Byudviklingen og den planlagte arealanvendelse skal imødekomme kravene fra det moderne vidensamfund." og "Byvækst i Aalborg skal primært ske ved genanvendelse af gamle byområder." Byrådet har lavet en liste over perspektivarealer, der er arealer som på sigt kan indgå i en byudvikling. Her kan projektområdet, findes på listen[aalborg Kommune, 2009]. Aalborgs strategi for boliger er udarbejdet ud fra følgende forventninger: At befolkningstilvæksten vokser med næsten 1000 personer om året, familieformer og livsmønstre ændres, vilkår for ressourcer og teknologi ændres. I Aalborg by ønskes der fortætning af boligerne og i oplandsbyerne ønskes der hovedsageligt lav bebyggelse. I hver by og bydel skal der kunne placeres alle former for bolig til alle samfundsgrupper, f.eks. unge, ældre, handi- Side 62

74 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning cappede mv. Da Aalborg er en universitetsby, har kommunen en særlig prioritet til at udlægge flere boliger til studerende. Ved nye boligområder eller renovering af eksisterende skal der tænkes særligt på mangfoldighed, sådan at byerne bliver levende samt undgå ghettoisering[aalborg Kommune, 2009] Kommuneplanrammer for Smedegaard I Aalborgs kommuneplan er der beskrevet kommuneplanrammer for Kildeparken, hvor det udvalgte boligkvarter Sebbesundvej mv. ligger. Rammerne beskriver de mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen, i de forskellige dele af kommunen og danner grundlag for indholdet af lokalplaner. Rammerne er delt op i forskellige punkter og vil blive beskrevet her under[aalborg Kommune, 2009]. Kildeparken skal være et trygt og velfungerende sted, som samtidig er et attraktivt sted at bosætte sig. Der er mulighed for rekreative muligheder med de grønne områder. Den eksisterende vej- og stistruktur skal fastholdes, da de giver gode forbindelser til de to centre i området[aalborg Kommune, 2009]. Området var oprindeligt tænkt som et selvstændigt område med boliger, erhverv, skoler og butikker, men det endte med, at området i øjeblikket kun er en boligforstad til Aalborg. Boligsammensætningen, de ensartede bebyggelser og de store grønne områder, har gjort det svært at skabe egen identitet for de enkelte områder. Der er derfor et behov for at forny de eksisterende boligområder. Dette er blevet forsøgt diskuteret i kvarterløftprojektet, med mål som at skabe miljøer og bydele med mangfoldighed og oplevelser. For at skabe mere liv skal boligområderne fornyes, så der er mulighed for at integrere erhverv som butikker og frisør[aalborg Kommune, 2009] Delkonklusion Aalborg kommune ønsker altså, at Aalborg skal udbygges og udvikles bæredygtigt og med lokalsamfunde i de forskellige bydele, der er velfungerende og bygger videre på sin identitet. Boligerne skal i hver bydel have boliger til alle samfundsgrupper, for at undgå ghettoisering og da Aalborg er en universitetsby, skal studieboliger prioriteres. Kildeparken er valgt ud som et potentielt sted til byudvikling og i kommuneplanrammerne er der beskrevet gode muligheder og visioner for dette. Området har oprindelig været tænkt som et selvtændigt område, men pga. boligsammensætningen er området blevet et ensartet boligområde uden identitet Masterplan - Kildeparken 2020 Masterplanen uarbejdet af Himmerland boligforening som er Nordjyllands største boligselskab, udspænder bl.a. pga. en tilstandsvurdering af området. En byteknisk screening, hvor der er fokuseret på typiske problemer, såsom skimmel osv. Her var der fokus på det indvendige, hvor det udvendige blev analyseret infrastrukturmæssigt sammen med diverse arkitekter. Konklusionen har været at blokkene ikke er truet af fugt, eller andre gener for beboere, hvorimod gårdhusene er. Det har resulteret i at få antal gårdhuse i øjeblikket faktiske er ude af drift grundet dårlig stand. Den udvendige indretning har nogle Side 63

75 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning væsentlige problemstillinger, bl.a. blinde veje, monofunktionelt område(intet erhverv). Der er også blevet kigget på stisystemer og transport tilgængelighed. Ift. Stisystemer blev der kigget på hvor mange af dem som er belyste, så de er kriminalpræventivt forsvarlige[bjørton, 2010]. Dernæst har Himmerland boligforening større og større udlejningsproblemer i Kildeparken, hvor der i gennemsnit er en fraflytning på 30 % om året og ventelisterne er tomme. I alt har det været et projekt som har taget tre år at udarbejde[bjørton, 2010] Beboersammensætning Da beboersammensætningen er skævt, har masterplanen også gjort sig tanker om hvordan de vil ændre dette. I gårdhusene er det neutralt fordelt, hvor højhusene har en massiv overvægt af enlige forsørgere, folk udenfor arbejdsmarkedet osv. Her vil man forsøge at ændre det på to måder, hvor man først vil gøre området attraktivt bl.a. gennem en renovering. Dernæst skal der arbejdes med de eksisterende beboere gennem boligsociale indsatser, såsom oprettelse af jobcafeer. Disse bolig sociale indsatser vil også kigge på fritidsmuligheder for bl.a. børnene. Der er f.eks. også cykelkurser for indvandrer kvinder og selvhjælpsgrupper, hvor der snakkes om hvorledes de kan betale huslejen i tilfælde af problemer[bjørton, 2010]. I dag består området af store kvaliteter, men også store udfordringer. Beboerne stiller samtidigt nye krav til både bolig og nærmiljø. Mange af bygningernes tilstand kræver omfattende renovering. I fremtiden ønskes en mangfoldighed af forskellige boliger og bygningstyper, da området i dag kun består af to boligtyper; gårdhuse og blokke. Parkeringspladserne som boligerne er organiseret omkring, skal i fremtiden blive til unikke bypladser, hver med sine oplevelser og funktioner. Heri er der f.eks. tale om parkrum, legepladser eller helt ny bebyggelse. Det menes heri at gårdrummene vil være et aktivt samlingssted for beboerne[himmerland, 2010]. Figur Nyt bebyggelse, som skal have funktion som udsigtsboliger, placeret midt i boligområdet. Kilde: [Himmerland, 2010] Da området er dækket af 70 % ensartet græsplæne, uden liv og funktioner, skal det udvikles til et varieret landskab fyldt med liv, aktiviteter og vandelementer. Kvarteret er bygget op omkring blinde veje uden interne forbindelser, hvor der i fremtiden ønskes et sammenhængende netværk af både veje og stier. Mht. til selve udseendet Side 64

76 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning af lejlighederne, ønskes der en renovering, således lejlighederne får forskellige haver, boligtyper og facadeudtryk[himmerland, 2010]. Figur Bebyggelsen viser et eksempel på hvorledes det kan se ud i fremtiden. Kilde:[Himmerland, 2010] Gårdhusene er også placeret rundt om store parkeringspladser, hvor der ønskes fællesarealer der skal anvendes som aktivitetsrum, eller anlægges til forhaver. Dette skal skabe grundlag for nære fællesskaber og naboskab[himmerland, 2010]. Figur Gårdhusene hvor der blevet etableret forhaver, for at samle beboerne. Kilde:[Himmerland, 2010] Sundhedshuset på 7500 m2 er det største element i projektet, som vil blive opført i samarbejde med Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Det skal ligge ud mod Humlebakken, hvor der vil være plads til læger, speciellægekliniker, ældrepleje, sundhedspleje, fysioterapi, fitness, sundhedscafe og fælleslokaler for områdets beboere[himmerland, 2010]. Astrupstien er et samlepunkt for Kildeparkens vigtigste funktioner, som forbinder boligområderne til universitetet. Disse funktioner er bl.a. biblioteker, sportsanlæg, bypladser, sundhedshuset og vandanlæg mm. Derfor vil denne sti udvides til en bustrase, som kan skabe ny sammenhæng og tilgængelighed[himmerland, 2010]. Side 65

77 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning Figur Den planlagte Astrupsti, hvor de vigtigste funktioner vil være placeret. Kilde:[Himmerland, 2010] Vandet vil heri få en særlig rolle, hvor regnvand opsamles fra overflader og håndteres lokalt. Rent vand vil samles og bruges til leg og springbassiner. Vandet fra vejarealerne skal bruges til at skabe nye vådområder og søer. Regnvandet samles til både leg, rekreation og oplevelse. Sportsanlægget vil være til organiseret/uorganiseret idræt og streetbold. Der vil både være indendørs og udendørs aktiviteter til beboerne. Huset vil blive et nyt omdrejningspunkt for byliv, idræt og leg i Aalborg Øst[Himmerland, 2010]. Tilsammen udgør disse tiltag visionen og planen for Kildeparken, som vil skabe et levende og oplevelsesrigt område, med boliger, arbejdspladser, service og fritidsfaciliteter. Figur Samlet billede af området som det vil fremstå.kilde:[himmerland, 2010] Realisering af dette projekt kan først ske efter beboerne har sagt ja til denne forandring. Hovedparten af projektet vil blive finansieret af Landsbyfonden. Hele projektet forventes at blive færdigt i 2020[Himmerland, 2010] Lokalplanen I følgende afsnit bliver de gamle lokalplaner for projektområdet gennemgået kort, med henblik på at skabe forståelse for områdets planmæssige grundlag. Projektområdet indeholder tre lokalplaner, henholdsvis , BPV 32 og den ældste fra 1973 og den nyeste fra Side 66

78 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning BPV 32 Byplanvedtægt 32 er den ældste af planerne og dækker projektområdet, samt lidt mere. Fordi planen er forholdsvis gammel, er dens opbygning anderledes i forhold til de lokalplaner der bliver lavet af kommunen i dag. Desuden er en del af information som f.eks bebyggelsesplanerne for område C meget uklare. I 2 står der følgende: Inden for afsnit C må bebyggelse kun opføres i overensstemmelse med den på bilaget viste retningsgivende bebyggelsesplan, med de derpå angivne volde, stianlæg og institutioner. En afstand på mindst 4 m mellem boligblokkenes gavle skal være tilladt uanset terrænforhold og højdegrænsebestemmelser[aalborg Kommune, 1974]. Figur BPV 32. delområder Aalborg Øst, Kildeparken. Kilde:[Aalborg Kommune, 1974] Kigger man på kortet(bilag F) er bygningernes placering meget dårligt vist, i forhold til matriklerne og stierne, som er næsten helt umulige at se. Planen deler området ind i otte delområder, A1, A2, B, C, D1, D2, D3 og D4 som vist på figur Delområderne skal udnyttes til de forskellige formål som planen beskriver. Her undlades beskrivelser af delområderne A1, D1 og D2, da disse ikke er en del af projektgruppens område.[aalborg Kommune, 1974] A2, B og C skal anvendes til boligformål, med undtagelser for virksomhed, der ikke genere områdets funktion som boligområde, ikke kræver parkering, skiltning eller andre forhold der vil være til besvær for beboerne. Desuden skal den være drevet af beboerne og drives på en måde, som byrådet vurderer. Der kan endvidere opføres garager og mindre bygninger i tilknytning til legepladser eller hobbyrum, der er fælles for beboerne. A2 skal bestå af lav sammenhængende bebyggelse som gårdhuse, B skal bestå af etagebebyggelse og C skal bestå af boliger og tilhørende institutioner.[aalborg Kommune, 1974] D3 og D4 forbeholdes offentlige formål, D3 til henholdsvis institutionsanlæg af almennyttig karakter og idrætsanlæg, D4 til vandforsyningsanlæg.[aalborg Kommune, 1974] Der bliver anlagt nye veje og stier i området, samt at Lemvigvej og bivej nr. 60 Side 67

79 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning nedlægges.[aalborg Kommune, 1974] Bygningernes placering skal være som vist på figur 16.6, hvor gårdhuse i A2 skal være en etage og have udhuse og orientering mod nord-sydlig eller øst-vestlig retning. Husene skal ligge mindst 2,5 m fra hinanden og arealet i midten af husklyngerne skal bruges til vej og parkering. I område B skal der være 16,6 m mellem boligblokkene og 15,1 m mellem vaskebygnignerne og boligblokkene. Blokkene skal ligge som vist på figur 16.6, med parkering og garager i midten af blokkene og de resterende friarealer mellem blokkene skal være friarealer for beboerne.[aalborg Kommune, 1974] Områdernes bygninger må ikke have reflekterende tagbelægning, skiltning(med mindre der er tilladelse fra byrådet) eller bruge bygningsmaterialer til ydersiden af boligerne, der ifølge byrådet virker skræmmende.[aalborg Kommune, 1974] Lokalplan Figur Aalborg Øst, Lokalplanområde bebyggelsesplan. Kilde:[Aalborg Kommune, 1987] Planen udarbejdes, da boligblokkene i området skal have renoveret deres flade tag, til tag med hældning. Området opretholder sin status som boligområde. Bebyggelsesprocenten sættes til max. 45 %. Boligblokkene kan i forbindelse med tagændringerne, tilføre en ekstra etage til blokkene, men de må ikke blive højere end 2½ etage i alt(12,5m). De ekstra etager skal øge boligantallet i området med 260 boliger, så der i alt skal være 740. Der kan opføres nye bygninger til beboerhus, værksteder og lignende. Området bliver renoveret generelt ved at anlægge stille veje, ændre hegnstyper til levende hegn og anlægge flere haver. Der anlægges ½ parkeringsplads til hver bolig samt 370 ekstra pladser.[aalborg Kommune, 1987] Side 68

80 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning Der må ikke opsættes individuelle tv antenner og alle tv kabler, el ledninger og lignende skal være jordkabler. Der må ikke bruges reflekterende belægning på tagene, med mindre det anvendes til solfangeranlæg eller lignende.[aalborg Kommune, 1987] 15 % af området skal udlægges til fællesområder og resterende ubebyggede frie arealer skal have et tiltalende udseende.[aalborg Kommune, 1987] Lokalplan Planen er udarbejdet fordi der er planer om at anlægge et sundhedshus i området, derfor er der udarbejdet en foreløbig lokalplan der skal hjælpe til med planlægningen. Sundhedshuset skal tiltrække læger, tandlæger, sundhedsplejerskere mv. til Aalborg Øst. Der udover har planen til formål at inddrage erhverv i området, samt skabe mulighed for større arkitektoniske forskelle i bebyggelsen, ved nybyggeri. Området skal fremover anvendes til boliger, butikker, restauranter, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, undervisning og tekniske anlæg. Butikkerne må max have en størrelse på 250 m2 og der må max opføres butikker på 300 m2 af hele områdets areal. Kun m2 af området må bebygges, inklusiv den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen må opføres i 2 etager og skal være lavenergihuse. Ny bebyggelse skal overholde specifikke krav til udseendet. Bebyggelsen må kun være i farverne sort, hvid, okker eller blandinger herfra, eller have materialets naturlige farve. Facaden skal udføres i en eller flere af følgende materialer: Beton, glas, træ, teglsten, skifer eller matte metalplader. Taget skal være i en af følgende: Glas, metalplader uden teglstensprofilering, tagpap, skiffer eller grønne tage(plantevækst). Solfangere må ikke være blændende for naboerne. Der må kun bruges to former for skiltning, den ene er skilt på bøjle, max 1 m høj og 1,5 m bred. Den anden slags er skilt på mur i størrelsen 50x50 cm. Fællesarealerne skal have en parklignende beplantning, parkeringsarealerne skal ligeledes have et grønt præg, med levende hegn og træer. Der skal være parkering for biler og cykelparkerings anlæg. Veje, fortove, stier og opholdsarealer skal hver for sig benytte ensartet belægning, der afspejler are- byggefelt. Figur Aalborg Øst, lokalplan , alernes funktion. Stien der går gennem området skal flyttes og anlægges andet steds, med samme brede som den nuværende. Ledninger til el, tv osv. skal føres under jorden og antenner og paraboler må ikke være synlige fra stier, veje og nabobebyggelse. Voldene må ikke fjernes medmindre der er dokumentation for opførelse af tilsvarende støjdæmpende anlæg. Samt skal der reserveres plads til en miljøstation til affaldshåndtering og renovation. Side 69

81 Kapitel 16. Redegørelse for øvrig planlægning Delkonklusion Lokalplan og afløser bestemmelserne i BPV 32 i deres handlingsområder er en "midlertidig"plan der kan afløses af en større plan, der også dækker over friarealernes udnyttelse. De nyere planer indeholder flere undersøgelser i forhold til trafikstøj og VVM redegørelser, som ikke er taget med i denne redegørelse. Planerne åbner for flere muligheder for at blande erhverv med boligområderne. Derved kan området blive mere interessant, samt skabe blanding i beboersammensætningen. Ved gennemgang af lokalplanerne kan der skabes ideer til udformelsen af lokalplansproduktet. Side 70

82 Teori, politik og fysisk planlægning 17 I rapporten er der valgt teorier der omhandler socio spatial segregation. Der er set på de politiske ideer og forslag til løsningen af problemerne omkring udsatte boligområder og der er lavet planprodukter der giver rammerne for den fysiske planlægning af projektområdet. I følgende afsnit sammenholdes de valgte teorier om socio spatial segregation, med regeringsplanen for udsatte boligområder. Formålet er at undersøge om der er sammenspil mellem de politiske ideer og de teoretiske modeller. Figur Inspireret af Taylor Udviklingen ifølge den nedadgående spiral. I rapporten er der valgt to modeller, jvf. kapitel 3 der kan bruges til at forstå hvilke kriterier der har indvirkning på socio spatial segregation. Derved kan der dannes overblik over, om teorierne og de politiske planer/ideer i sammenspil løser problemerne Den nedadgående spiral Modellen for den nedadgående spiral viser, hvordan arbejdsløshed er medvirkende til at fastholde individet i social segregation. Det har derved også indflydelse på individets børn, der også vil blive fastholdt i en nedadgående spiral, hvis der ikke kommer hjælp udefra. Derved siger teorierne at uddannelse og arbejde er vigtigt for at individerne kan udvikle sig til integrerede borgere. Fra de politiske ideer kan der findes forslag, der har baggrund i disse teorier og i planen opstilles der løsningsforslag til arbejdsløshed og forbedringer til Side 71

83 Kapitel 17. Teori, politik og fysisk planlægning uddannelsessystemet, så ingen bliver ladt i stikken. Der er stadig problemer indenfor disse områder på trods af indsatsen. En af grundene til dette, kan være den økonomiske faktor, der sætter begrænsninger for muligheden for at hjælpe alle. Figuren 17.1 der viser den nedadgående spiral indeholder fem bokse, hvoraf der er lavet forslag til at forbedre fire af dem. Lav indkomst og politisk indflydelse kan ikke reguleres, grundet at lav indkomst hører under erhvervslivet og fagforeningerne, samt at fokus lige nu er på at få folk i arbejde. Den politiske indflydelse er der ikke nogle forslag til i ghettoplanen, da det ikke er det største problem i de udsatte boligområder. Der fokuseres derfor at løse de sociale problemer, da der er rigelig med muligheder for politisk indflydelse, hvis man har lysten og resurserne. Den gamle ghetto plan kom med ideen til flyttetilskud der kunne hjælpe, hvis der ikke var mulighed for at flytte ud af de udsatte boligområder. På kriminalitetsområdet, kan der ses fra gennemgangen af de politiske planer og undersøgelser at der er mange forslag til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Kriminalitet er en af de faktorer der indgår i den nedadgående spiral og forebyggelse mod kriminalitet er en del af den politiske plan og kobler derfor teori og praksis sammen. Teorierne bliver brugt i de politiske planer bevidst eller ubevist, men ses der fra en planlæggers syn på mulighederne indenfor den fysiske planlægning gennem lokalplan, er der mindre mulighed for at påvirke den nedadgående spiral. Der kan udlægges plads til erhverv, men uden garanti for at der er nogle der har penge til at starte det op. Der kan ikke gøres noget ved lav indtjening og politisk indflydelse, hvorimod der kan gøres noget omkring kriminalitets forebyggelse, ved at skabe opholdsmuligheder for de unge i projektområdet, skabe tryghed på stier og veje, ved at holde dem belyst og med godt udsyn. Der kan skabes mulighed for blandet bebyggelse, men individets sociale status ændres ikke, da individet har de samme økonomiske muligheder som før planlægningen. Hvis der skal laves planer for de sociale forhold kan der laves helhedsplaner som dækker disse områder, men de har ikke den samme styrke som en lokalplan, i form af at den er lovpligtig at følge. Side 72

84 Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken 18 Her vil der fremlægges løsningsforslag for at afvikle eller formindske den socio spatiale segregation i området og samtidig gøre området mere trygt. Forslagene er baseret på en sammenfatning af data og viden skabt, ud fra de fremlagte undersøgelser og analyser i rapporten, som viser at der eksistere en socio spatial segregation, i form af en stor del af beboerne i området har en social lav status. Der er blevet valgt at fokusere på fire hovedpunkter: Rekreative områder Renovering af facader/bygninger Sikkerhed/lys/buskads Fremtidig letbane med forbindelse til centrum og city syd Disse fire hovedpunkter flettes sammen med de fire parametre fra kapitel 10, Det gode byrum: Fodgænger, bygninger, tryghed, mødesteder og oplevelser Rekreative områder - mødesteder og oplevelser Spørgeskemaundersøgelsen viste at der i området var 67,8 %, som enten var familier eller pensionister. På baggrund heraf mener projektgruppen at der skal fokuseres på at forbedre området for disse to grupper. Dette skal endvidere være med til at forøge hele områdets brugerniveau. Forandringerne skal være til børn i alle aldersgrupper og skal samtidigt invitere de ældre til at kunne bevæge sig rundt og have hvilepladser med udsyn til børnenes og de unges leg. For at opnå dette skal de eksisterende grønne områder omformes, som i dag ikke er meget andet end græs og buskads. Der skal anlægges multibaner, hermed menes afgrænsede felter som kan bruges til boldspil. Der skal reserveres et område til "junk space"hvor de unge bl.a. skal kunne male graffiti. Der skal etableres en skaterbane, fodboldbaner og en fiskesø med tilløbende å systemer og bro. Mellem disse tiltag skal der etableres et stisystem med bænke, så de ældre nemt kan komme rundt. Bænkene skal placeres i nærheden, eller under store træer som kan give ly og læ. Å systemet og søen skal samtidigt være med til at give området en blå struktur og skal også være med til at opsamle vand efter ekstrem Side 73

85 Kapitel 18. Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken nedbør[miljøministeriet, 2010]. Fiskesøen skal også tiltrække udefra kommende familier og dermed kan det være med til at ændre områdets ry. Den kan også virke som reklame for området og dermed tiltrække nye familier med mellem/høj social status. Nedenfor ses modellen fra kapitel 10 som viser de faktorer der skal til for at skabe et godt opholdsrum og mødested for mennesker. Med de ovennævnte tiltag i området opfyldes alle trinene i pyramiden (figur 18.1) og skaber dermed et grundlag for at kunne afvikle den socio spatiale segregation og skabe et godt opholdsrum med mødesteder, for alle de nuværende og kommende beboere i Kildeparken. Dermed er det også med til at styrke fællesskabet, som var et af de punkter fra spørgeskemaundersøgelsen som beboerne nævnte, som en af fordelene ved området. Figur Skema over faktorer der giver et godt opholdsrum med mødesteder Renovering af facader - bygninger Der blev i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om hvilke forbedringer der ønskes til området. Her svarede 52,2 % at de ønskede renovering af facader. Dette vil løfte området arkitektonisk og gøre boligerne mere attraktive og dermed give hele området et mere positivt image. Det er min opfattelse, at der dør flere mennesker på grund af den bolig og omgivelserne, de bor i, end der dør af rygning" sådan sagde sociolog Torben Toft om bygningers virkning på bybilledet. Ligesom citatet giver udtryk for, er det ikke ligegyldigt for mennesker, hvordan deres boligkvarter ser ud og dette påvirker også deres opfattelse af området. Renovering af facaderne kan indirekte være med til at sænke kriminaliteten, i kraft af at mennesker som er stolte eller glade for deres område, føler et større tilhørsforhold til stedet og dermed kan den ligegyldighed som nogen gange medføre til kriminalitet mindskes. I analysen af de indsamlede spørgeskemadata var der en forskel i besvarelserne fra Sebbersundvej med renoverede facader og Blåkildevej/Ravnkildevej med ikke renoverede facader. Se nedenstående figur Side 74

86 Kapitel 18. Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken Figur Spørgeskema besvarelser fra Sebbersundvej og Blå/Ravnkildevej. Det er ikke kun facaderne som projektgruppen ønsker at renovere, der skal endvidere fjernes nogle bygninger, bygges nye og udføres en renovering af samtlige legepladser. Der skal endvidere opføres tre udsigtsboliger, udsigtstårn og en kiosk. Altså skal der skabes en omrokering for at kunne sammenspille det, med at skabe nye opholdsrum og gøre boligområdet mere åbent. I det historiske afsnit om Aalborg øst, 12.1 på side 50, beskrives der hvordan området efter Anden Verdenskrig blev omformet fra industriområde og åben landskab til boligområde. Den første del af området blev opført i 1972 og er ikke renoveret markant siden. For at skabe et tidssvarende boligområde, som endvidere lever op til dagens bæredygtigheds krav, er dette et vigtigt tiltag. I dag er det hovedsagligt personer med en lav social status som bor i området og der ønskes netop at afvikle den socio spatiale segregation som denne beboersammensætning udgør. Disse tiltag kan muligvis være med til dette, ved at kunne tiltrække flere borgere med en højere social status. I strukturanalysen nævnes det, at området har mange styrker i form af dets beliggenhed, som netop var en af beboernes svar på dets styrke og at området skal udvikles fra "kun"at være et boligområde, til at være en levende del af Aalborg. Med en ændring af beboersammensætningen vil der muligvis også skabes grundlag for flere små handelscentre/butikker og dermed skabe et større flow mellem området og centrum. Nedenfor ses et udkast fra en 3D model som viser et billede af det projektgruppen ønsker med området. Side 75

87 Kapitel 18. Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken Figur Forslag til udsigtsboliger i Kildeparken. Udarbejdet i Sketchup Sikkerhed/lys/buskads - Tryghed Tryghed er nødvendigt for at borgerne benytter området, men oftest har borgeren en forestilling af "worst case scenario"som kan skræmme dem fra at deltage i det byliv der ellers finder sted[design, 2005]. Gode byrum med mange mennesker er som beskrevet ovenfor en måde at skabe tryghed på i byrummet. Jane Jacobs beskriver kriminalpræventions effekten som en kombination af liv i gadebilledet, omsorg for fælles rum fra beboernes side, samt en blanding i anvendelsen af bygningerne i et område. Som tidligere nævnt føler borgerne sig mere trygge når de er tæt på andre mennesker, da det giver en fornemmelse af liv og at der er rart at være. Det er som ordsproget "hvor godt folk er, kommer godt folk til"fortæller at mennesker vil være sammen med andre mennesker, for der er det rart at være[gehl, 2010]. Projektgruppen spurgte beboerne om de mente der var kriminalitet i området og om de følte sig utryg, hvis ja hvorfor? Til venstre ses et diagram som viser antal beboere som svaret og procentsatsen for den respektive besvarelse. Figur Hvorfor beboerne føler sig utrygge i området Sebber- Sundvej/Blåkildevej/Ravnkildevej, samlet mænd og kvinder. Som beskrevet i analyserne i projektet, har området mange km med stisystemer og disse er i dag ikke vedligeholdt eller formet i en sådan grad at de indgyder tryghed. Dette kombineret med den socio spatiale segregation i området, er med til at "invitere"til kriminalitet. Dette ses endvidere ud fra de politistatistiske beregninger som vist i kap- Side 76

88 Kapitel 18. Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken tiel 7. Det at et område indeholder meget kriminalitet og at beboerne ikke føler sig trygge ved at bevæge sig i området efter mørkets frembrud, kan i den grad være en hæmsko for området som beskrevet i kapitlerne 3, 7 og 10. Dette kan ændres med enkle tiltag som beskrevet i kap. 7 og 10. Disse tiltag skal indeholde en sikkerhedsafstand fra stien til bevoksningen, en belysningsform som dækker hele stien og som dermed ikke giver såkaldte mørke felter. Der skal opretholdes en vedligeholdeskvalitet, som gør at der aldrig opstår buskads, som indbyder til gemmesteder rundt stierne og bevoksningen skal være af en sådan art, at den ikke giver mulighed for dette. Der skal opsættes scooter/knallert bomme som skal nedsænke muligheden for en såkaldt vanvidskørsel. Endvidere kan rigtig belysning og åbenhed omkring stierne, være med til at indbyde andre som ikke bor i området, til at benytte sig af dette som en transportmulighed igennem området og dermed skabe en form for integration med de omkringliggende områder. Nedenfor ses et forslag til belysning og buskads rundt stierne i området. Figur Billede over lygtepæle, med lyskast på et tilfældigt stisystem i Kildeparken. Udarbejdet i Sketchup Fremtidig letbane med forbindelse til centrum og city syd - Fodgænger Det er projektgruppens vision at afvikle den socio spatiale segregation i Kildeparken og samtidigt forene området mere med Aalborg centrum og byen som helhed. I spørgeskemaundersøgelsen var det tydeligt at en markant del af beboerne handlede i centrum eller city syd, med 86,2 %, jvf. bilag B, ark 9. Dette er de to hovedområder Aalborg som by, giver til deres borgere med hensyn til handel og det er dermed essentielt at der er let tilgang til disse, for netop at en integration mellem Kildeparken i Aalborg øst og resten af byen kan gennemføres. Side 77

89 Kapitel 18. Løsningsforslag til afvikling af den socio spatiale segregation i Kildeparken Ved en næranalyse af spørgeskemaet fremgår der, at en markant del af beboerne ikke er tilfredse med den offentlige transport i forhold til direkte forbindelse, med hensyn til disse to handelsmuligheder, bilag B, ark 1. Der henvises til at der ikke eksisterer direkte forbindelser fra området, til de to respektive handelssteder og at det er vanskeligt at komme dertil om aftenen og i weekenden. Derfor mener projektgruppen, at det i fremtiden vil være en ide, at tænke på en letbane forbindelse mellem disse to steder og området. For at kunne ændre den nuværende markering, som en isoleret del af Aalborg, er det vigtigt ifølge projektgruppen at satse på at netop dette opnås. I forhold til strukturanalysen kapitel 11 opfylder området den korrekte afstand til busstoppesteder og i kraft af vejstrukturen generelt, er der ingen forhindringer til at der kunne opføres en direkte forbindelse til centrum og City Syd. Dette vil samtidigt være med til at forenkle og forbedre muligheden for en endnu større og bedre integration mellem byen og områdets kulturelle muligheder. Plantegning over letbane forslag fra Aalborg centrum, city syd, supersygehus og til Kildeparken kan ses i bilag H. Figur Diagram som viser tilfredshed med den offentlige transport til/fra området. Claus Bjørton beskriver i interviewet i, bilag D, at der er mange kulturelle muligheder i området, selvom undersøgelsen viser at der ikke er mange beboere som bruger disse. Her vil projektgruppen pointere vigtigheden af, at alle elementer skal opfyldes for at udgøre et godt byrum og dermed være med til at afvikle socio spatial segregation og invitere til en kulturel deltagelse fra hele Aalborg. Dette gør at beboerne vil bruge områdets sociale faciliteter og at der skabes mulighed for at resten af byen har let adgang til deltagelse af disse. Dette kan skabe sammenspil og integration mellem Kildeparken og resten af Aalborg. Bagerst i rapporten vedlægges en tegning over løsningsforslagene Side 78

90 Konklusion 19 Rapportens overordnede tema omhandler byernes planlægning og arealforvaltning. I denne sammenhæng blev fokus lagt på et politisk og samfundsmæssigt aktuelt emne, som er med til at påvirke de fleste større byer, ikke kun i Danmark men i hele verden, nemlig den socio spatiale segregation. For at projektgruppen kunne arbejde med denne problemstilling, var det nødvendigt at stifte kendskab med allerede eksisterende viden om socio spatial segregation. Derefter blev der set på hvad VK regeringen havde af holdninger til ghettoer, hvor de opsatte en såkaldt ghettoliste med 29 ghettoer. Disse byområder skulle opfylde mindst to ud af tre punkter der overstiger en vis grænseværdi, for at kunne kaldes ghettoer. Denne "værdisætning"af de respektive byområder skulle være med til først og fremmest at identificere problemområder i byerne og endvidere skabe fokus på at integrere disse bedre i samfundet. En af de faktorer som ofte bliver fremhævet som værende grundlæggende for den socio spatiale segregation, er den enkelte families indkomst. Indkomsten er afgørende for, hvor det er muligt for de respektive familier at bosætte sig. Hvis der er en stærk koncentration af personer med lav indkomst i et bolig område, er dette med til at skabe en attitude, værdier og adfærd, der i sidste ende vil hæmme mulighederne for udvikling, i en retning, ud af den nedadgående sociale spiral. En faktor der gør sig gældende ved Sebbersundsvej er, at den er blevet fjernet fra VK regeringens ghetto liste, men senere blevet tilføjet igen. Dette hænger fint sammen, i kraft af at den ikke er hårdt ramt på så mange "ghetto problemer"som de resterende udvalgte ghettoer på listen. Der hvor Sebbersundvej m.fl. bliver problematisk er, at der er stor ledighed blandt beboerne. Foruden dette er området ved Sebbersundvej også markant mindre end de andre udvalgte ghettoer. Dette antyder at det ved hjælp af grundig planlægning, kan være muligt at få fjernet Sebbersundvej m.fl. fra ghetto listen, en gang for alle. For at skabe et realistisk grundlag og derudover at kunne indsamle primær viden til bekræftelse for et endeligt løsningsforslag, udarbejdede projektgruppen et spørgeskema til området. Endvidere var det gruppens ønske at undersøge om beboerne følte sig trygge og om der var en følelse af at de boede i en ghetto, eller ikke. Endvidere om dette havde en sammenhæng med den kriminalitet som fandtes, eller ikke fandtes i området. Det vises i forhold til undersøgelsen, at området er præget af beboere med social lav status og at der eksisterer markant kriminalitet i området. Undersøgelsen viste endvidere at beboerne med markant stor margin, er glade for områdets beliggenhed og dermed konkluderes sammenfattende, at hovedparten af beboerne som udgangspunkt er glade for deres boligområde, understreget af det faktum at undersøgelsen endvidere viser, at gennemsnitsårene for beboelse i området er 10,2 år. Side 79

91 Kapitel 19. Konklusion Den opstillede problemformulering i rapporten var "Hvorledes er det muligt at afvikle den socio spatiale segration i området Sebbersundvej, Ravnkildevej og Blåkildevej i Aalborg kommune, igennem fysisk Planlægning?". For at besvare dette, blev der valgt at se på Den Gode By skrevet af Jan Gehl, med udgangspunkt i fire parametre fra denne bog: Fodgænger, bygninger, tryghed, mødesteder og opholdsrum. Vægten på de forskellige parametre, kan variere alt efter byens karakter og ønsker, men teorien siger, at der bør så vidt muligt tages højde for alle fem faktorer for at skabe en god by/bydel. Set i lyset af disse faktorer og rapportens analyser kan der konkluderes at området trænger til et karakterløft. Der er gode muligheder i området som lejlighedskompleks, men det trænger til en gennemgribende renovering udenom Aggersundvej og Sebbersundvej, som blev renoveret i Teorierne for at løse problemet til socio spatial segregation bliver brugt i de politiske planer bevidst eller ubevist, men ses det fra en planlæggers syn på mulighederne indenfor den fysiske planlægning gennem lokalplanlægning, er der mindre mulighed for at påvirke den nedadgående sociale spiral. Der kan udlægges plads til erhverv, men uden garanti for at der er nogle der har penge til at starte det op. Der kan ikke gøres noget ved lav indtjening og politisk indflydelse, hvorimod der kan gøres noget omkring kriminalitets forebyggelse, ved at skabe opholdsmuligheder for børn og unge i projektområdet, skabe tryghed på stier og veje og ved at holde dem belyst med et godt udsyn. Der kan skabes mulighed for blandet bebyggelse, men individets sociale status ændres ikke, da individet har de samme økonomiske muligheder som før planlægningen. Hvis der skal laves planer for de sociale forhold, kan der udarbejdes helhedsplaner som dækker disse områder, men de har ikke den samme styrke som en lokalplan, i form af at en lokalplan er lovpligtig at følge. For at man kan afvikle socio spatial segregation fuldkomment, er man nødt til at ændre befolkningssammensætning, ved at ændre de fysiske forhold, så området bliver interessant for borgere med højere social status. Derved for området mulighed for at tiltrække resurse stærke borgere. Disse borgere kan påvirke områdets svagere beboere og virke som rollemodeller, der kan hjælpe til at løfte området som helhed. Derfor er det ikke kun politisk og fysisk planlægning som er en løsningsmodel, men der eksistere samtidig også en menneskelig dimension til problemstillingen. Side 80

92 Perspektivering 20 Løsningsforslaget skal være med til at afvikle den socio spatiale segregation og dermed vende den nedadgående spiral jvf. figur For at vise hvilke udvikling løsningsforslaget skal være med til at gennemføre i projektområdet, er der udviklet en modsat rettet spiral som parallel til den nedadgående spiral. Løsningsforslaget kommer med måder hvorpå at denne positive udvikling kan opstartes gennem regulering af boliger, rekreative områder, styrkelse af fællesskabet og nem adgang til services. Da der gennem løsningsforslaget ikke kan reguleres på beboernes indkomst og baggrund, samt deres politiske indflydelse, vil disse to punkter i den modsatrettede spiral skulle komme som en reaktion, på den udvikling som løsningsforsaget ligger til grund for, eller ved hjælp fra andet steds. I den følgende model er de faktorer der generelt ikke er opfyldt for fuld social integration i projektområdet markeret med fed. Ses der på figuren, er det tydeligt at der er flere af de faktorer der skal til for at være socialt integreret i samfundet, som det ikke er muligt at påvirke gennem fysisk planlægning. Der tænkes her særligt på arbejde og uddannelse. Det betyder at ændringerne i den fysiske planlægning næppe er nok i sig selv, for at kunne løfte projektområdet fra den socio spatiale segregation. Det tyder på at den fysiske Figur Den modsat rettede spiral. Figuren viser hvordan en positiv udvik- planlægning er nødt til at samarbejde med andre faggrupper, for at komme frem til ling vil se ud i et boligområde. den bedste måde at afvikle den socio spatiale segregation på. En faktor som er med til at skabe den socio spatiale segregation og som indgår i den nedadgående spiral er kriminalitet jvf. Figur 3.4. Denne kan som tideliger nævnt være svær at sænke gennem den fysiske planlægning og behovet for samarbejde med andre faggruppe bliver meget tydelig ved netop denne problemstilling. Det samme mønster gør sig gældende når der tales om problemer i forhold til uddannelsesniveauet og arbejdssituationen i soco spatialt segregerede boligområder. Side 81

93 Kapitel 20. Perspektivering De faggrupper som der sandsynligvis ville kunne biddrage til afviklingen af den socio spatiale segregation, kunne f.eks. være sociologer, politi, arkitekter og frivillige klubmedarbejder. Hver faggruppe har sine styrker, som ville kunne udnyttes optimalt i et samarbejde, med fokus på afvikling af den socio spatiale segregation. Planlæggernes spidskompetencer er udarbejdelsen af de endelige planer, sociologen ved noget om hvorfor og hvordan mennesker handler, politiet ville være en stor hjælp ved bekæmpelse af kriminalitet således at der kan skabes øget tryghed i bolig områderne, Figur Forholdet mellem velfærdsstat, tilbørsforhold og arbejdsmarked i forhold til social integration. Manglerne er markeret med fed arkitekten ved noget om hvordan udformningen af de enkelte bygninger kan laves bedst muligt og de frivillige ved noget om deres lokalmiljø og unges reaktionsmønstre. Frivilligt arbejde i udsatte boligområder kan være endnu en måde at afhjælpe den socio spatiale segregation. Det frivillige arbejde kan være af mange former så som, aktiviteter for børn og unge, voksenundervisning, jobcentre til hjælp med job situationen, eller CV skrivning. For børn og unge kan det frivillige arbejde være en lektiecafe, på denne måde kan uddannelsessituationerne i udsatte boligområder forbygges og til tider forbedres. Ved frivilligt arbejde med et mere socialt fokus, kan selvopfattelsen af området ændres gennem relationer til andre beboere. Hvis beboernes selvopfattelse ændres, kan dette også føre til en fremmet respekt for området og dets omgivelser. En samlet indsats vil sandsynligvis kunne rykke mere ved afviklingen af den socio spatiale segregation, end den fysiske planlægning kan når den står alene. Den bedste løsning ville muligvis være en samlet indsats for udarbejdelsen af en fysisk plan, der ville få nye beboere ind, så at beboersammensætningen blev ændret samtidig med en politi indsats, for at sænke kriminaliteten i området. Alt dette skal dog ikke forstås, som om at den fysiske planlægning ikke kan ændre ved de sociale forhold, for der er lavet lignede undersøgelser rundt om i Europa som f.eks. i Mannheim i Tyskland, hvor at de fysiske forandringer har haft en indflydelse på de sociale problemer[lentz, 2006]. Dog kan den fysiske planlægning ikke alene komme med et endegyldigt svar på hvordan den socio spatiale segregation kan afvikles fuldtkomment. Side 82

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 572 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 572 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 572 Offentligt Opfølgning på den tidligere VK-regerings ghettoudspil Ghettoen tilbage til samfundet fra

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

ghettoen tilbage til samfundet

ghettoen tilbage til samfundet ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark RegeRingen Oktober 2010 ghettoen tilbage til samfundet Et opgør med parallelsamfund i Danmark Regeringen Oktober 2010 Indhold Ghettoen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Fredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder

Fredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder Fredensborg En tryg kommune for alle - alle steder Oplæg til styrkelse af tryghed og integration udarbejdet af Hossein Armandi, Borgernes Stemme, og Knud Løkke Rasmussen, Venstre Overordnede principper

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE DISPOSITION Hvorfor er det interessant? Hvilke udlejningsregler har vi undersøgt?

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

SFI-konference d. 17/11-2011

SFI-konference d. 17/11-2011 SFI-konference d. 17/11-2011 Case om annoncerings-udlejningsforsøg i Rosenhøj BOLIGFORENINGEN ÅRHUS OMEGN SKANDERBORGVEJ 168 8260 VIBY J Årets Boligområde Rosenhøj i skiller sig på mange punkter ud fra

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere