Eirik Holmøyvik (red.): Tolkningar av Grunnlova om forfatningsutviklinga Oslo: Pax Forlag A/S, 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eirik Holmøyvik (red.): Tolkningar av Grunnlova om forfatningsutviklinga Oslo: Pax Forlag A/S, 2013."

Transkript

1 FORFATNINGSHISTORIE JENS LEI WENDEL HANSEN Eirik Holmøyvik og Dag Michaelsen: Lærebok i forfatningshistorie Oslo: Pax Forlag A/S, Eirik Holmøyvik og Dag Michaelsen: Kilder og årstall i forfatningshistorien Oslo: Pax Forlag A/S, Eirik Holmøyvik (red.): Tolkningar av Grunnlova om forfatningsutviklinga Oslo: Pax Forlag A/S, I forbindelse med den norske grundlovs 200-års jubilæum blev der lavet en række store historiefaglige aktiviteter, der satte fokus på Europas ældste skrevne forfatning, der endnu er i kraft. Et væsentligt produkt heraf var seksbindsværket Nye perspektiver på Grunnloven med professor i retshistorie ved Oslo Universitet Dag Michaelsen som hovedredaktør. Tredje bind, Tolkningar av Grunnlova, var redigeret af retshistorikeren Eirik Holmøyvik fra Universitetet i Bergen og har de forskellige grundlovstolkninger og deres konsekvenser for forfatningsudviklingen som sit fokus. Den norske forfatningsudvikling spiller heri en naturligt markant rolle, men bindet indeholder også en islandsk, en dansk og en svensk vinkel og præsenterer desuden nogle overordnede overvejelser om grundlovstolkning. I kølvandet på jubilæet udgav Michaelsen og Holmøyvik Lærebok i forfatningshistorie, hvor samme tendens kan gen indes. Fokus på Norge er markant, men der perspektiveres hyppigt til forfatningsmæssige tendenser og udviklinger i andre vestlige lande samt til det udspring, de forfatningsmæssige bestræbelser havde i oplysnings iloso ien et punkt, der imidlertid forekommer vagt, og som kunne have været yderligere styrket ved at forholde sig også til de praktiske historiske forbilleder, f.eks. og primært i Storbritannien, som var lige så ansporende for bestræbelserne. Det tilhørende appendiksbind indeholder dels de forskellige norske, dels en række andre forfatninger, der har relevans for forståelsen af den vestlige forfatningshistorie (navnlig i det 19. århundrede) i almindelighed, den norske i særdeleshed. Tilstedeværelsen af en egentlig forfatningshistorie, hvor fokus er på grundlovstolkningerne og de i tiden konkrete udviklinger, er ikke et udpræget nybrud i

2 241 norsk historieskrivning. Tilstedeværelsen af både en højre- og en venstretradition i grundlovshistorien har dels medført en reel akademisk debat om den grundlovshistoriske fremstilling, dels en bevidsthed om disse forskellige betragtningsmåder, hvilket netop de nævnte værker er et udtryk for. Der er imidlertid tale om en intensiveret indsats og en mere re lekteret metodisk overvejelse over disciplinen. Det er i denne forbindelse noget anderledes med den danske tradition. Den danske fremstilling af Grundlovens historie har været præget af en tendens til at tage udgangspunkt i den nuværende danske styreform eller et demokratisk ideal. Som eksempler kan nævnes Claus Friisbergs doktordisputats Ingen over og ingen ved siden af Folketinget fra 2007 eller Tim Knudsens demokratihistoriske værk Fra enevælde til folketyre fra 2006, der begge fokuserer på udviklingen af et nutidigt fænomen, hhv. folketingsparlamentarismen og, mere bredt, demokratiet, og hvor dette i høj grad påvirker historiefremstillingens form hyppigt med den bivirkning, at der opstilles en dikotomi mellem forkæmperne og modstanderne, hvor den manglende overensstemmelse mellem forkæmpernes mål og det nutidige fænomen nedtones, og hvor vejen mod de nutidige forhold bliver tegnet mere klart og ensrettet, end den har været i samtiden. 1 Et andet resultat af dette fokus ses i de begrebshistoriske bestræbelser angående demokratibegrebet, bl.a. Jeppe Nevers a handling Fra skældsord til slagord, der også var en delvis årsag til Bertel Nygaards umiddelbart efterfølgende artikel i Historisk Tidsskrift, hvor han fokuserer på demokratibegrebet ikke diakront, som det mestendels er tilfældet hos Nevers, men synkront med fokus på året Utilsigtet tillægger disse i øvrigt grundige arbejder i sagens natur dog demokratibegrebet en stor vægt, som kan give indtryk af, at begrebet var væsentligere i den politiske diskurs, navnlig i 19. århundrede, end det faktisk var. Dag Michaelsen skriver i Lærebok i forfatningshistorie: Den historiske praksis gjennom og 1900-tallet har vært at forfatninger globalt sett like gjerne har vært instrumenter for restaurasjon og diktatur som reform og revolusjon. For å forstå Grunnloven historisk som en forfatning må man følgelig bringe forfatningsgenren generelt og grunnloven spesielt inn i dette sammensatte kon- 1 Friisberg: Ingen over. Se i denne forbindelse bl.a. undertegnedes indlæg i diskussion med Friisberg om venstrelederen og parlamentarismemodstanderen Ludvig Holstein-Ledreborg og Venstres noget upræcise krav om parlamentarisme. Wendel-Hansen: Venstres kamp. Knudsen: Fra enevælde. I de noget korte behandlinger af de enkelte emner og i fokus på netop demokratiets udvikling ledes til en del forenklede slutninger f.eks. at det efterhånden [skulle] vise sig, at kongens rolle blev formel og ceremoniel. Denne konklusion kan man kun nå til retrospektivt, eftersom både kong Frederik VIII og kong Christian X i parlamentarismens første årtier var mere aktive i regeringsdannelsesprocessen end deres hhv. far og farfar, kong Christian IX. Se således Kaarsted: Påskekrisen og Kaarsted: Frederik 8..

3 242 stitusjonelle og politisk-ideologiske landskapet. Igjen kommer forfatningshistoriens grunnkrav tilbake: Å historisere og å kontekstualisere. 2 Dette fokus på et komplekst landskab af tolkninger og synspunkter, der brydes i det historiske øjeblik har i den danske historiogra i været begrænset til enkeltstående begivenheder. Her står ikke mindst Tage Kaarsted centralt med sine forskellige analyser af processerne i forbindelse med en række regeringsdannelser. 3 Dette har medført, at der i en dansk sammenhæng mangler en egentlig sammenhængende forfatningshistorie et område, hvor man med fordel kan lære af nordmændene. Et værk i den danske sfære, der dog måske nok er værd at lægge mærke til i en forfatningshistorisk sammenhæng er Jakúp Thorsteinssons doktordisputats Et Færø som Færø fra 1990, hvor forfatteren behandler den færøske forfatningshistorie fra stænderforsamlingernes indførelse og til 1852, da Færøerne havde fået sæder i Rigsdagen, og Lagtinget blev genetableret. Værdien af dette arbejde ligger navnlig i, at Thorsteinsson formår at forholde sig kun til modsætninger, der kan gen indes i de historiske kilder, f.eks. sondringen mellem færing og dansker inden for den danske grundlovs rammer, som også er den, hvorfra han laver en udvidet perspektivering op til situationen i værkets nutid. 4 Dermed undgår Thorsteinsson den nævnte anakronistiske faldgrube, som er til stede i behandlingen af en politisk udvikling. Fra juridisk side har bl.a. højesteretsdommer og dr.jur. Jens Peter Christensen repræsenteret det synspunkt, at den danske højesterets tradition for grundlovsfortolkning langt på vej lugter med den opfattelse, at det ikke er dommeres opgave at indfortolke regler og principper i grundloven, som ikke fremgår af grundloven selv, den såkaldte juridiske frihåndstegning. 5 Dette går igen i det indlæg, Christensen har leveret til Tolkningar av Grunnlova, hvor han da også afviser, at grundlovstolkning i Danmark har været præget af ideologi andet end i enkelttilfælde som Henrik Zahle og han fremstiller dermed den danske grundlovstolkning som præget af konsistens og manglende ideologisering. 6 Skønt der naturligvis er langt til så åbenlys politisering, som der er tale om i den amerikanske højesteret, forekommer dette udsagn at være en vovet påstand. 2 Holmøyvik og Michaelsen: Lærebok, Kaarsted: Påskekrisen. Kaarsted: Frederik 8.. Kaarsted: Regeringskrisen. Kaarsted: Spillet. 4 Thorsteinsson: Et Færø. Dette forhold kan bl.a. ses ved Thorsteinssons fremhævelse af færingers krav om at få samme forhold som Island, f.eks. på s. 110 oprettelse af egen stænderforsamling i 1846, ligesom Island havde fået det i Altinget nogle år før, eller s. 220, hvor Thorsteinsson nævner Pløyens krav om, at det skulle være op til færingerne, hvilket forhold Færøerne skal stå i til Rigsdagen med Grundlovens vedtagelse, ligesom det var det for islændingene. 5 Se f.eks. Jyllands-Posten , Christensen: USA s højesteret i forbindelse med den amerikanske højesteretsdommer Antonin Scalias død. 6 Holmøyvik (red.): Tolkningar,

4 243 Skal der fremdrages et eksempel, så var tilstedeværelsen af Rigsdagens skattebevillingsret i Grundloven et omdiskuteret emne i dansk forfatningsret i det 19. århundrede, som kun meget dårligt kan siges ikke at have ideologiske konnotationer. Det havde været en indledende udfordring af enevælden, at man i 1840 erne i stænderforsamlingerne havde diskuteret disse forsamlingers eventuelle skattebevillingsret, og dette blev således et led i de konstitutionelle bestræbelser, der i 1849 førte til Grundlovens indførelse. I sin statsret, der blev udgivet posthumt i 1869, hævdede professor i statsret C.G. Holck, at skattebevillingsretten var hjørnestenen i Grundloven, skønt den ikke eksplicit var nævnt deri. Holck henviste her til Grundlovens Aand og Hensigt. 7 Omvendt hævdede Holcks efterfølger Henning Matzen, at inansloven var underlagt proceduren for vedtagelse af en hvilken som helst anden lov, hvorfor den undtagelse fra Rigsdagens lovgivningsmyndighed, der eksisterede, nemlig regeringens mulighed for i særdeles påtrængende tilfælde at udstede foreløbige love, også gjaldt for inansloven. Matzen henviste desuden til, at Holck selv havde undergravet Rigsdagens hævdede skattebevillingsret ved at acceptere tilstedeværelsen af provisorisk udstedte midlertidige inanslove. 8 Kon likten var af afgørende betydning for forståelse af det monarkiske princip, som det var almindeligt accepteret, at Grundloven indeholdt, men hvis omfang netop blev genstand for politisk strid under den såkaldte forfatningskamp. Det har typisk været ubegrundet, når lere historikere har hævdet, at grunden til, at juristerne over en bred kam støttede Matzens udlægning, var, at de var højrefolk. Det kræver mere bevisførelse, end der hidtil har været fremvist, at det politiske tilhørsforhold har haft betydning for deres juridiske bedømmelse og vil være et markant brud med den generelt meget høje grad af ua hængighed og professionalisme, der har præget det danske retsvæsen siden Højesterets etablering i Derimod er det anderledes realistisk, at juristerne knyttede sig til Højre, fordi Venstres udfordring af forholdet mellem de lovgivende instanser var dem juridisk imod ligesom det i øvrigt var tilfældet i Norge, hvilket blev tydeligt med rigsretssagen mod regeringen Selmer i Ligegyldigt hvordan pilen vender, så kan diskussionen om tilstedeværelsen af Rigsdagens skattebevillingsret meget dårligt siges ikke at være et ideologisk betonet tema, i og med at netop tilstedeværelsen af skattebevillingsretten historisk har haft en væsentlig betydning for parlamentarismens gennembrud. Hvor den juridiske litteratur altså generelt har henholdt sig til den høje grad af kontinuitet i den juridiske tolkning og dermed ikke har fokuseret på tolkningsforskellene, så har danske historikere i det givne eksempel gjort venstreanskuelsen i forfatningskampen at Rigsdagen havde ubetinget skattebevillingsret til 7 Holck: Statsforfatningsret, Matzen: Grundloven, 55. Matzens henvisning angår Holck: Statsforfatningsret, 127.

5 244 den grundlæggende antagelse. 9 Dette har medført en svagere fremstilling af de brydende grundlovstolkninger og dermed samfundsopfattelser i dansk historiogra i, hvor man hyppigt har fokuseret på den, der blev betragtet som rigtig. Dette har i sidste instans også medvirket til at få den danske demokratihistorie til at stå svagere som disciplin, idet forsimplingerne ikke efterlader plads til en nuanceret opfattelse af demokratiets udvikling hvilke kampe, der blev taget hvorfor og med hvilke argumenter for og imod. De norske metodiske bestræbelser, der kan samles under termen forfatningshistorie er således i høj grad en tilgang, der kunne virke til gavn for en anderledes nuanceret fremstilling af den danske politiske udvikling. LITTERATUR Fink, Troels: Estruptidens politiske Historie , bd. I, Odense: Odense Universitetsforlag, Friisberg, Claus: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget, I-II, Varde: Vestjysk Kulturforlag, Holck, Carl Georg: Den danske Statsforfatningsret, 2. del, København: Gyldendalske Boghandel, Holmøyvik, Eirik og Michaelsen, Dag: Lærebok i forfatningshistorie, Oslo: Pax Forlag A/S, Holmøyvik, Eirik og Michaelsen, Dag: Kilder og årstall i forfatningshistorien, Oslo: Pax Forlag A/S, Holmøyvik, Eirik (red.): Tolkningar av Grunnlova om forfatningsutviklinga , Oslo: Pax Forlag A/S, Jens Peter Christensen: USA s højesteret jura og politik, Jyllands-Posten Knudsen, Tim: Fra enevælde til folkestyre dansk demokratihistorie indtil 1973, København: Akademisk Forlag, Kaarsted, Tage: Påskekrisen 1920, Aarhus: Universitetsforlaget, Kaarsted, Tage: Frederik 8. og dannelsen af Ministeriet Holstein-Ledreborg i 1909, Historie. Jyske Samlinger ny rk. VIII, 1968, Kaarsted, Tage: Regeringskrisen 1957 Trekantsregeringens tilblivelse, Aarhus: Universitetsforlaget, Kaarsted, Tage: Spillet om magten 1913, Historie. Jyske Samlinger ny rk. XII, 1978, Matzen, Henning: Grundloven og Folkets Selvstyrelse, København: Gyldendal, Thorsteinsson, Jakúp: Et Færø som Færø, Aarhus: Århus Universitetsforlag, Wendel-Hansen, Jens Lei: Venstres kamp for folketingsparlamentarisme ?, Historisk Tidsskrift 115 (1), 2015, JENS LEI WENDEL HANSEN, PH.D., ADJUNKT GRØNLANDS UNIVERSITET JEWE UNI.GL 9 Troels Fink skriver f.eks., at det, at inansloven skulle være vedtaget måtte naturligvis betyde lovlig vedtaget af begge ting, men henviser herefter til, at Matzen ikke var af den overbevisning. Fink: Estruptidens, 26.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

1 Roden til denne diskussion findes i Claus Friisbergs doktordisputats Ingen over og ingen

1 Roden til denne diskussion findes i Claus Friisbergs doktordisputats Ingen over og ingen I dag er Danmark et parlamentarisk demokrati: Kongens rolle er ceremoniel, regeringen sidder på Folketingets nåde, og Folketinget står i øvrigt uimodsagt, idet landets parlament netop kun består af det

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/15 Institution Thy/Mors hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe HistorieB Lars

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 B 169 Bilag 2 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VISSE SPØRGSMÅL, SOM BESLUTNINGSFORSLAG NR. B 169 KAN GIVE ANLEDNING TIL 1. På sit møde den 4. maj 2016 drøftede

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VID Gymnasier - Handelsgymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

270 Anmeldelser. Jesper Vaczy Kragh

270 Anmeldelser. Jesper Vaczy Kragh 270 Anmeldelser udgør. Man kan kun håbe, at Statens Arkiver vil ændre holdning på dette punkt, eller at de psykiatriske hospitaler selv vil vælge at opbevare journalerne fra denne periode. Alt andet ville

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere