NEWSGERRIGE BØRN DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

Transkript

1 NEWSGERRIGE BØRN DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

2 Information om projektet På genbib.dk og centralbibliotek.dk kan du finde oplysninger om projektet og eksempler på debatter. På centralbibliotek.dk skal du finde gruppen Newsgerrige børn og Vidensakademiet. For yderligere information og sparring om debatterne kontakt projektleder Maria Bruun fra Gentofte Bibliotekerne på eller For information om nyhedsudsendelser fra DRs Ultra Nyt kontakt redaktionen på Ultra Nyt på dr.dk Skriv NEWSGERRIG i emnefeltet. Projektet er støttet af Kulturministeriets Læselystpulje.

3 HVORFOR HOLDE DEBAT PÅ BIBLIOTEKET? Aviser skrevet til børn, tv-nyheder til børn, medbestemmelse og selvbestemmelse vi lever i en tid, hvor vi har taget konsekvensen af, at børn ikke bor i en beskyttet boble, men at de fanger nyhedsstrømme og både vil, kan og skal agere blandt aktuelle samfundsdagsordener. Det giver bibliotekerne nye muligheder for at fange børnenes nysgerrighed, fremme videbegærligheden og skabe gode vaner for diskussion og meningsudveksling. I dette hæfte får folkebibliotekerne en drejebog til, hvordan I skaber aktuelle debatter for og med børn. Her findes inspiration til, hvordan I kan tilrettelægge en debat, og vi deler nogle greb og metoder, I kan bruge både i planlægnings- og afviklingsfasen. Hæftet er udarbejdet af Gentofte Bibliotekerne i samarbejde med undervisningskonsulent Aslak Gottlieb. God fornøjelse! 3 Debatten er demokrati og oplysning i ét: Et emne eller tema undersøges, diskuteres og belyses fra mange vinkler og meningsdannelsen udvikler sig undervejs. DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

4 4 NEWSGERRIGE BØRN BAGGRUND Baggrunden for projektet ligger delvist i en rapport fra DR Medieforskning fra 2013, der viste at godt halvdelen af de børn, der ser DRs nyhedsudsendelse for børn - Ultra Nyt er nysgerrige efter at vide mere. Det satte gang i projektet Newsgerrige børn på Gentofte Bibliotekerne, som fik støtte fra Kulturstyrelsen. Projektet var formuleret som et samarbejde mellem børnebibliotekerne og DRs Ultra Nyt, med det klare formål at sætte fokus på børns læselyst og på formidling af nyheder i børnehøjde. På Gentofte Bibliotekerne handlede det konkret om at undersøge, hvordan bibliotekerne kunne styrke og udfordre børns nygerrighed - særligt i forhold til faglitteratur. Målet var at udvikle et solidt koncept, der kobler aktualitet og læselyst, forankret i det fysiske børnebibliotek. Børn har været inddraget som medskabere gennem projektet. Konceptet for debatter, som du kan læse om her, er et konkret afkast. Konceptet er dynamisk og kan tilpasses den virkelighed, som I har på jeres bibliotek. Når debatten introduceres i børnebiblioteket er det, fordi vi gerne vil understøtte og udvikle elevernes evne til at drøfte, diskutere og tage stilling til samfundsaktuelle emner og problemstillinger.

5 DEBATTEN KORT OG GODT Debatformatet her har følgende setup: Fokus er et aktuelt emne. To til tre klasser fra mellemtrin eller udskoling deltager sammen med et inviteret ekspertpanel. Bibliotekaren er vært og ordstyrer, læreren er deltager på lige fod med eleverne. Udfordringen er at nedbryde den autoritet og den distance der opstår, når man anvender debatten som ramme. Eleverne skal tage ordet og gå i clinch med de voksne. Det er en svær øvelse og det lykkes ikke altid. For at det kan lykkes, kan det være afgørende, at der er skabt den helt rette vinkel på emnet, at eleverne er godt forberedte og at ingen indtager en ophøjet plads i rummet hverken mentalt eller fysisk. Her i folderen får I nogle greb, I kan bruge, når I skal hjælpe eleverne til orde. 5 DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

6 6 FORBEREDELSE FØRST En debat vil variere alt efter, hvilket emne I vælger at sætte fokus på. Det kan være en fordel at planlægge dele af debatten sammen med lærere i lokalområdet, da de kender målgruppen og kan skærpe vinklen lokalt. Når I forbereder en debat er det vigtigt, at I har blik for rollerne: Jeres egen, paneldeltagerne og elevernes. Her er nogle overvejelser, I kan gøre jer i processen og til selve arrangementet. NEWSGERRIGE BØRN JERES FORBEREDELSE Når I forbereder en debat, skal I overveje følgende: 1) Hvilket emne ønsker I at belyse? 2) Hvilken vinkel skal emnes belyses ud fra? 3) Hvem har en særlig viden om emnet og kan indgå i panelet? 4) Hvilke formidlingsgreb ønsker I at benytte? 5) Hvor mange børn kan deltage? 6) Hvor i biblioteket skal debatten finde sted? 7) Hvilken målgruppe henvender debatten sig til? Når I har indkredset formen, skal I tage kontakt til skolerne. Enten med en invitation, eller som en mulighed for at samarbejde om en debat. ELEVERNES FORBEREDELSE Undersøg, om der er noget relevant materiale, som eleverne kan arbejde med inden de kommer på biblioteket til debatten. Dette kunne f.eks. være et klip fra DR Ultra Nyt om det specifikke emne, artikler, udsnit af avishistorier, billeder, en lille opgave de skal løse eller noget fysisk, de skal have med. PANELDELTAGERNES FORBEREDELSE Til dagen skal paneldeltagere forberede ca. 2 minutters præsentation om eget/virksomhedens perspektiv på det specifikke emne, f.eks. ytringsfrihed, børns rettigheder, elevdemokrati osv. Disse oplæg kan fungere som indledning til debatten. Til debatten kan paneldeltagere også forberede 4-5 refleksionsspørgsmål til børnene.

7 7 GODE RÅD TIL FORBEREDELSEN Orienter jer i lokalområdet. I panelet kan I bruge offentlige eller private fagpersoner, virksomhedsledere eller meningsdannere Lad ikke debatten vare mere end 1 time. I planlægningen skal I tænke over, hvordan debatten kan blive mest muligt på elevernes vilkår. Undgå at paneldeltagerne taler for meget Overvej om I kan/vil lægge jeres debatter fast for et helt (skole)år

8 8 TO EKSEMPLER DEBAT OM GRUNDLOVEN NEWSGERRIGE BØRN For: klasser Hvor: Gentofte Hovedbiblioteket, Ahlmanns alle 6, 2900 Hellerup Hvornår: Fredag 4. september 2015 kl Tilmelding: Til Maria Bruun på KORT OM EMNET De fleste ved, at vi har en grundlov i Danmark. Men hvor meget ved I egentlig om Grundloven? I år fylder Grundloven af år men hvad skal vi med den og har den overhovedet nogen betydning for dig og din hverdag? Efter en kort introduktion til Grundlovens historie og indhold, skal I være med til at diskutere Grundlovens værdi er den værd at bevare eller kunne vi lige så godt annullere den? Læs mere om generelt indhold for debatterne her. PANEL Anne Engelst Nørgaard ph.d. Aarhus Universitet Fay Hansen og Jette Dalberg Olsen, undervisere fra Folketinget PROGRAM Velkomst v. borgmester Hans Toft (5-10 minutter) Dagens program v. Maria Bruun (5 minutter) Grundloven, grundlæggende oplæg v. Fay Hansen og Jette Dalberg Olsen, Folketingsbetjente/undervisere (5-7 minutter) Grundloven, historisk udvikling særligt med henblik på stemmeret v. Anne Engelst Nørgaard ph.d. Aarhus Universitet (5-7 minutter) Spørgsmål og tanker om Grundloven og stemmeretten, eleverne skriver på sedler (2 minutter) Debat, Maria læser højt fra de indsamlede sedler, elever og panel besvarer og reflekterer (20 minutter) Afrunding og tak for i dag v. Maria Bruun FORBEREDELSE Inden debatten anbefaler vi, at I ser dette filmklip i klassen og samt dette.

9 9 DEBAT OM ENSOMHED For: klasser Hvor: Gentofte Hovedbiblioteket, Ahlmanns alle 6, 2900 Hellerup Hvornår: Fredag d. 24. april kl Tilmelding: Til Maria Bruun på KORT OM EMNET Ensomhed er ikke at være alene. Det er at føle sig alene. I april går bibliotekerne i Danmark sammen med DR om at sætte temaet ensomhed på dagsordenen. I den anledning inviterer Gentofte Hovedbibliotek alle elever på 4. til 6. klassetrin til en tematime om ensomhed og fællesskab. Læs mere om generelt indhold for debatterne her. PANEL Ulla Darre, ledende sundhedsplejerske Pernille Ødegaard, SSP-konsulent i Gentofte Kommune PROGRAM Velkomst og præsentation af elever og ekspertpanel Vi ser DR Ultras dokumentar om ensomhed Ekspertpanel italesætter dokumentaren Refleksion og debat Afrunding og tak for i dag I samme spor er der forældre-tematime mandag d. 20. april (aften). Tilmelding og yderligere info kommer snarest på forældreintra. Gentofte Bibliotekerne sætter fokus på ensomhed og fællesskaber i arrangementer, aktiviteter og udstillinger for børn og voksne. Se det fulde program på og følg med i, hvilke tv- og radioudsendelser der er på programmet på DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

10 10 FANG OPMÆRKSOMHEDEN I det følgende giver vi jer nogle greb og metoder, som I kan anvende, når I som formidlere skal fange en gruppe børns opmærksomhed omkring en given dagsorden. Brug et eller flere greb det væsentlige er, at I gør det til jeres eget. NEWSGERRIGE BØRN ANLÆG VINKEL Når I annoncerer emnet for debatten, kan det være en god ide at anlægge en vinkel. I kan hente inspiration fra den måde journalister anlægger forskellige vinkler på den samme sag. Sætningen Jeg vil fortælle at kan bruges som et arbejdsredskab, når I skal anlægge vinklen. Vinklen kan anlægges ud fra parametre som: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation eller konflikt. Eksempel: Emne: Ensomhed Vinkel: (Jeg vil fortælle, at) man er ikke ensom, fordi man er alene. Man er ensom, hvis man føler sig alene. TON FREM Træf bevidste valg om den måde, I er værter på. Er I trygge i rollen, vil jeres tryghed smitte af på børnene. Ting I kan overveje: udtryk, påklædning, entre, hilsen, ritual, øjenkontakt, mimik, kropssprog og kendetegn. I kan også tænke over, hvilken rolle I påtager jer. Er I: værter, moderator, ordstyrer, underviser, instruktør eller facilitator. INDLED MED DRAMATIK OG PERSONLIGHED Indled arrangementet med en spændende eller personlig kort historie til dagens emne. Lad jer inspirere af dramturigiske virkemidler, når I ansporer børnene. Starter I f.eks. lige på og hårdt (in medias res) eller med en bred introduktion til emnet (panoramisk). Ansporingen kan virke som cliffhanger, hvis I f.eks. fortæller en historie og venter med at give børnene slutningen. Eksempel: Indled med en fortælling, en personlig oplevelse/historie, citater, anekdoter, lydklip, filmklip, billeder, genstande, håndsoprækning. I kan også indlede med en quiz digitalt eller analogt kun fantasien sætter grænser. BEVÆG KROPPEN Bevægelse er vigtigt for børns koncentrationsevne. De kan godt sidde stille længe med en ipad eller en pc, hvor de selv styrer processerne og føler sig produktive i f.eks. et spilunivers. Men når de skal følge lidt længerevarende abstrakte forløb tilrettelagt i en læringskontekst, er bevægelsesmuligheder vigtige. Tænk det ind i selve arrangementet, så I ikke nødvendigvis behøver at give børnene frikvarter. Bevægelsesaktiviteter relateret til dagens emne kan på den måde virke som befordrende pauser. I kan overveje: Rummets indretning hvordan er

11 11 børnene placeret i rummet, få eleverne til at bytte pladser som en del af forløbet, få dem til at rejse sig/sætte sig som en del af en afstemning/ meningstilkendegivelse etc. PRODUCER I FÆLLESSKAB Giv børnene ejerskab ved at inddrage dem i produktionsfællesskaber og giv derigennem eleverne mulighed for at skabe en fælles produktion. Eksempel: En fælles produktion kan ske digitalt med som er åben for børnenes bidrag. De fleste skoler har adgang til Padlet med deres UNI-login via tjenesten Den kan også i al enkelthed også bestå i et klappe-/trampekor, hvor den fælles produktion består i det lydbilllede, man skaber i fællesskab. Den fælles produktion kan også ske gennem meddigtning, tegnestafet, sang, rytmik etc. INDDRAG FYSISKE GENSTANDE Artefakter eller andre fysiske genstande stimulerer nysgerrigheden og kan aktivere flere sanser. Det kan være genstande, I selv medbringer eller genstande, som børnene tager med hjemmefra eller fra skolen. For nogle børn kan det være en hjælp til at koncentrere sig, hvis de må røre ved en genstand, mens de lytter. Eksempel: Kimsleg, gæt en genstand, rar at røre ved, deltagernes egne genstande, rariteter etc. ANSKUELIGGØR VISUELT Brug visuelle virkemidler til anskueliggørelsen af emnet. Show it don t tell it! Eksempler: Plancher, farvekoder, animationer, dias, digitale mindmaps, farvede kort etc. FANG OPMÆRKSOMHEDEN MED TRICKS Skab ro og opmærksomhed uden at tysse eller irettesætte. I har kun kort tid sammen med børnene og I kommer tættere på dem som en glad vært. Hav derfor jeres egne tricks, som I selv er fortrolige med, til at fange deres opmærksomhed. Eksempel: Brug en klapperytme som de skal svare på i kor med en anden eller tilsvarende rytme. Lyd fra en triangel, en bog, der bliver lukket eller andet. Brug håndtegn, mimik eller et overraskelseselement: Hov, se! DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

12 12 DET SIGER BIBLIOTEKERNE OG SKOLERNE OM DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET NEWSGERRIGE BØRN Mikkel Gammelgaard, bibliotekar, DOKK1, Århus Hovedbibliotek: Vi har i den grad taget konceptet til os det virker bare ( ) Ja, det er et meget holdbart koncept! Lærere og pædagoger på 4. årgang på Strandskolen, Århus: Mange tak for et fantastisk arrangement i dag. Veltilrettelagt, lærerigt og fængende, hvilket børnenes mange spørgsmål også var udtryk for. Vi håber at være heldige at få lov til at deltage i et arrangement hos jer igen en anden gang. Pauline Priti Raff, børnebibliotekar, Ballerup bibliotek: For os på Ballerup Bibliotekerne giver det rigtig god mening at afholde Newsgerrig debatter, da det giver en god introduktion til den demokratiske dannelse for børn, og da det peger godt ind i vores øvrige skoleprogram. Lene Kaalund, børnebibliotekar, Albertslund bibliotek: Vi har afholdt Newsgerrig debat 2 gange. Første gang om ensomhed og anden gang om flygtninge. Der har været mellem 1-3 klasser og det har fungeret super godt. Vores frygt for at der ikke ville komme spørgsmål, svar og refleksioner er begge gange gjort til skamme. Eleverne var dybt koncentreret og havde mange spørgsmål hele debatten igennem. I 2016 har vi tilbudt en debat uden emne. Det er overraskende og skønt at der allerede er klasser tilmeldt - selvom de ikke kender emnet, kan de se den aktuelle debat mellem elever og fageksperter som et oplagt skoletilbud. Som børnebibliotekarer er det sjovt og anderledes at arbejde med en ultrakort deadline og anvende ens lokale netværk anderledes - ved at hive fagpassionerede voksne ind på biblioteket til debat med skoleelever. Charlotte R. Andersen, leder af ressourcecenteret, Maglegårdsskolen, Gentofte: Det er vigtigt for os at bruge den åbne skole. Det at skifte konteksten ud, kan være med til at skabe fokus på indholdet. Vi oplever at eleverne har lettere ved at komme ud af fastlåste roller, når omgivelserne skiftes ud. At elever der ikke siger så meget i timerne i klasselokalet, byder mere ind når vi fx er til debat på biblioteket.

13 13 DREJEBOG TIL DEBAT I BØRNEBIBLIOTEKET

14