Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning"

Transkript

1 Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og salmebøger for at høre til det, der betegnes som folkekirkens Herudover regnes også tilsynet med de gejstlige dele af præsternes embedsførelse, det vil sige forkyndelsen og forvaltningen af sakramenterne, til folkekirkens I gældende ret sondres der ikke mellem folkekirkens indre og ydre anliggender. Det skal forstås således, at det i almindelighed antages, at folkekirkens indre anliggender ikke er unddraget lovgivningsmagtens kompetence. Folkekirkens øverste beslutningsorganer udgøres af Folketinget og regeringen. Folkekirken har ikke et organ i form af fx et kirkeråd, som har besluttende myndighed eller vetoret i forhold til Folketingets eller regeringens beslutninger. Folketingets adgang til at vedtage love om kirkelige anliggender er alene begrænset af udtrykkelige og klart normative grundlovsbestemmelser som fx grundlovens 4: 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Den evangelisk-lutherske lære er ikke nævnt i grundloven, men er forudsat som de skrifter, der er opregnet i Danske Lov 2. bog, kapitel 1: Bibelen, de tre oldkirkelige trosbekendelser, Den augsburgske Konfession og Luthers lille Katekismus. Som konsekvens af bestemmelsen er Folketinget afskåret fra at lovgive om folkekirken på en måde, der er i strid med den evangelisk-lutherske bekendelse 1. Af grundlovens 66 fremgår: 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. I sammenhæng med indførelsen af religionsfriheden var det tanken under forberedelserne af grundloven af 1849 at indføre en vis kirkelig frihed i forhold til statsmyndighederne. Dette skulle ske ved en kirkeforfatning, hvor folkekirken 1 Grundloven siger intet om bekendelsesskrifternes nærmere forståelse, altså om de skal udlægges bogstaveligt eller ud fra en friere fortolkning. Henset til bekendelsesskrifternes historiske karakter, må det antages, at en nærmere fortolkning må ske på baggrund af såvel en teologisk tradition som den aktuelle kontekst.

2 skulle etableres med et vist niveau af repræsentativt selvstyre angående folkekirkens forhold. Side 2 Grundlovens 66 er imidlertid aldrig blevet udmøntet i en forfatning. I dag har bestemmelsen næppe andet indhold end et krav om, at folkekirkens styrelsesforhold skal reguleres ved lov. I praksis er der lovgivet om menighedsråd, provstiudvalg, stiftsudvalg m.v., men der er også lovgivet om forhold, der kan falde ind under begrebet folkekirkens Et eksempel er den såkaldte Lex Vaalse fra 1917, hvorefter en sognepræst blev indsat i et embede uden kollats fra biskoppen, og hvor tilsynet med præsten for så vidt angik præsteembedet, sakramenternes forvaltning og sjælesorgen blev overført fra biskoppen til kirkeministeren. Lovgivningen fra 1947/1948 om kvinders adgang til at søge præstestillinger og om adgang for biskopper til fritagelse i visse tilfælde for at føre tilsyn med en menighed og dennes præster er et andet eksempel. Et tredje eksempel er loven om domstolsbehandling af gejstlige læresager fra Loven finder anvendelse på sager, der indbringes for præsteretten eller bisperetten med påstand om, at en præst, provst eller biskop i forkyndelsen eller på anden lignende måde har tilsidesat den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag (læresager). Ifølge loven behandles læresager ved de almindelige domstole, der tiltrædes af teologisk sagkyndige. Lovgiver har imidlertid udvist betydelig tilbageholdenhed over for at tage stilling til folkekirkens indre kirkelige anliggender. Derfor har Folketinget fx aldrig beskæftiget sig med liturgiske spørgsmål gudstjenestens ordning m.v. Siden 1849 har det været overladt til regeringen ved ressortministeren, nu ministeren for ligestilling og kirke, at stå for reguleringen af folkekirkens indre anliggender i det omfang det er nødvendigt at regulere dem. Reguleringen sker gennem kongelige anordninger eller kongelige resolutioner, der udstedes efter ministerens indstilling og på ministerens ansvar. Ministeren kan uden at inddrage Folketinget udstede bindende retsregler om kirkelige Ministerens udøver sin kompetence i kraft af en forfatningssædvane, der stammer fra overgangen fra enevælden til demokratiske forfatningsforhold i Denne forfatningssædvane har ikke grundlovskraft, hvilket indebærer, at Folketinget til enhver tid kan beslutte at lovgive på disse områder. 2 Som eksempler på den retlige regulering i medfør af denne forfatningssædvane kan nævnes, at der ved kongelig resolution er autoriseret bibeloversættelser, 2 Se for en anden opfattelse: Lisbeth Christoffersen: Hvem bestemmer i folkekirken, Lov & Ret, Advokatsamfundet, september 2004, 14. årgang nr. 5, s. 9.

3 salmebog og ritualer for dåb, nadver i hjemmet, vielse 3, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og jordpåkastelse samt for bispevielse, kirkeindvielse, præstevielse og provsteindsættelse. Side 3 Der er også ved kongelig anordning fastsat bestemmelser om dåb, konfirmation og indledende konfirmationsforberedelse. Ministeren for ligestilling og kirke har altså kompetence til at regulere anliggende, der traditionelt betragtes som folkekirkens Det er fra lovgivers side en klar forudsætning, at ministeren gør brug af sin kompetence. Det skyldes, at en retlig regulering af de nævnte områder anses for at være nødvendig, for at folkekirken kan fungere, og at Folketinget hidtil selv har afstået fra at lovgive på disse områder. Praksis Ministerens kompetence til at regulere folkekirkens indre anliggender udøves i praksis ved, at ministeren gennem Kabinettet forelægger indstillinger til Dronningens underskrift. Indstillingen indeholder en kort sagsfremstilling underskrevet af ministeren med forslag til en ekspedition, som underskrives af Dronningen. For kongelige anordningers vedkommende vil disse være forsynet med ministerens kontrasignatur. Der er ikke fastlagt regler om proceduren, som fører frem til en indstilling, idet fremgangsmåden hviler på en tradition. I praksis vil sager om folkekirkens indre anliggender, der afgøres ved kongelig resolution eller anordning, have været drøftet med biskopperne og, forinden disse drøftelser finder sted, oftest også have været genstand for et udvalgsarbejde. Og ofte vil sager have været genstand for omfattende høringer. Der er ikke nogen kirkelig instans, fx en særligt udpeget biskop, biskopperne i fællesskab eller andre, som har krav på at medvirke ved udformningen af regler på disse områder, eller som selv kan producere, ændre eller dispensere fra egentlige retsregler. Der findes ingen regler for, i hvilket omfang ministeren er forpligtet til at følge forslag fra udvalg, arbejdsgrupper og kommissioner. Skiftende ministre har imidlertid siden 1849 generelt udvist stor skønsomhed og været tilbageholdende med at regulere de indre kirkelige anliggender. Ministerens kompetence til at regulere folkekirkens indre anliggender er derfor blevet udøvet på grundlag af indstillinger fra biskopper eller i form af rådgivning i form af betænkninger fra udvalg, arbejdsgrupper eller kommissioner med deltagelse af biskopper og andre teologisk sagkyndige. Enhver minister forvalter derfor sin kompetence i lyset af den aktuelle kontekst, herunder den konkrete sags karakter. 3 Senest er der ved kongelig resolution af 12. juni 2012 autoriseret ritualer for henholdsvis vielse og kirkelig velsignelse af borgeligt indgået ægteskab for to af samme køn.

4 I relation til de udvalgsarbejder, som ministeren sætter i gang med henblik på en nærmere undersøgelse af en sag, har ministeren lejlighed til at bedømme og kommentere arbejdet, når det er afsluttet, og der skal tages stilling til, hvad der videre skal ske, men ministeren er ikke bundet af de forslag, som et udvalg fremlægger. Side 4 Selv om ingen kirkelige instanser formelt har krav på at blive inddraget ved reguleringen af folkekirkens indre anliggender, er realiteten den, at ministeren altid rådfører sig med biskopperne. Som medlem af regeringen er ministeren underlagt de parlamentariske spilleregler, hvilket blandt andet indebærer, at det stående folketingsudvalg (Kirkeudvalget) og folketingsmedlemmerne kan stille spørgsmål til ministeren. Indenfor ministerens ressort kan der stilles spørgsmål til ministeren om såvel indre som ydre anliggender. Afgrænsning At der efter gældende ret ikke sondres mellem folkekirkens indre og ydre anliggender udelukker ikke, at der meningsfuldt kan tales om folkekirkens indre anliggender. En drøftelse af hvilke(t) organ(er), der eventuelt skal tillægges den kompetence vedrørende folkekirkens indre anliggender, som i dag tilkommer ministeren, må tage udgangspunkt i en metode, som er egnet til at skabe retlig klarhed over, hvilke anliggender som hører til de indre kirkelige. Formålet med en klar juridisk metode er således at skabe et grundlag for en måde, hvorpå de relevante opgaver kan udskilles, således at en kompetencediskussion kan ske på en meningsfuld måde. Sagt på en anden måde: For at kunne drøfte, hvem der eventuelt skal have kompetencen vedrørende folkekirkens indre anliggender, er det nødvendigt at vide, hvilke anliggender der konkret er tale om. Som anført er der intet principielt til hinder for, at Folketing og regering kan gribe regulerende og bestemmende ind i alle dele af folkekirkens religiøse praksis, alene med den begrænsning, som fremgår af grundlovens 4, at reguleringen må ske indenfor den evangelisk-lutherske læres rammer. Og som nævnt blev grundlovens 66, løftebestemmelsen om en kirkeforfatning, aldrig opfyldt. Folkekirken som trossamfund er ikke omfattet af den beskyttelse mod statsmagten, som trossamfundene udenfor folkekirken nyder jf. grundlovens 67: 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Tilsyneladende er der ikke megen indre sammenhæng mellem grundlovens 66 og 67 bortset fra, at de begge vedrører religiøse forhold. Grundlovens 66 omhandler de organisatoriske og kompetencemæssige forhold for folkekirken, mens 67 vedrører beskyttelsen af trosfriheden for alle borgere og trossamfund. Ikke desto mindre kan man i 67 og den fortolkning

5 og praksis, som knytter sig til bestemmelsen, finde klare og stærke holdepunkter for at løse det folkekirkelige spørgsmål om afgrænsningen af de Side 5 Grundlovens 67 stadfæster princippet om religionsfrihed. Bestemmelsen beskytter den religiøse praksis i den forstand, at reguleringen, tilrettelæggelsen og udøvelsen af denne praksis er uden for statsmagtens rækkevidde, så længe den ikke strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, det vil sige mod samfundets almindelige retsforskrifter. Denne selvbestemmelsesret er kernen i religionsfrihedens princip, således som det er udformet i grundloven. Retsvirkningen af grundlovens 67 er meget betydningsfuld og afgørende. Hvis man er inden for den religiøse praksis område, vil det være grundlovsstridigt af statsmagtens organer at gribe ind. Er man uden for, eller foreligger der noget retsstridigt, kan staten derimod gribe ind. På den baggrund er det meget vigtigt at kunne fastslå med præcision, hvor langt dette for staten urørlige område strækker sig. Eller med andre ord hvorledes det, der overfor er betegnet som trossamfundenes religiøse praksis, nærmere afgrænses. Sammenfattende kan man med henvisning til grundlovens forarbejder, den statsforfatningsretlige litteratur samt domstolenes og myndighedernes praksis sige, at den særlige beskyttelse i grundlovens 67 først og fremmest tager sigte på de egentlige kultiske handlinger (bøn, gudstjeneste m.v.). Hertil kommer en række aktiviteter, som efter omstændighederne kan udgøre de nødvendige praktiske forudsætninger for de kultiske og rituelle handlingers udøvelse, fx opførelse eller indretning af kirker, templer, klostre m.v., uddannelse og udpegning af præster og andre religiøse embedsindehavere, udformning af salmebøger eller tilsvarende, etc. Derimod falder aktiviteter af almindelig karakter som fx drift af skoler, hospitaler, sociale institutioner, klubber for unge eller ældre, etc. uden for beskyttelsen efter 67, uanset at disse aktiviteter udøves på et religiøst grundlag og med et religiøst sigte. Det værnede område i grundlovens 67 kan betegnes som trossamfundenes indre anliggender, og omvendt kan folkekirkens indre anliggender betegnes som dens religiøse praksis. På den baggrund kan koblingen mellem de to bestemmelser tjene til en retlig forståelse af folkekirkens

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION af Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 1. Religionsfrihed religionslighed Gennem det seneste årti har begreberne religionsfrihed og

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Debatoplæg. fra. Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Debatoplæg. fra. Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken April 2013 Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken April

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke 2007/2 BSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. februar 2008 af Lone Dybkjær (RV), Bente Dahl (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Notat. 1 Høringsprocessen

Notat. 1 Høringsprocessen Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012. Tillægsbetænkning.

2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012. Tillægsbetænkning. 2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende: Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning. VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver Om menighedsrådet Menighedsrådets hovedopgaver Menighedsrådenes hovedopgaver er ifølge menighedsrådsloven at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, samt at virke for gode vilkår for evangeliets

Læs mere

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN.

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN. BORGERNES MANIFEST Forslag til en fælleserklæring ved Johny Noer 2014-12-15 Danmarks Grundlovs 4. bestemmelses ordlyd er ifølge danske borgeres opfattelse klar som solen. Lovtekstens definition er ligefrem

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer:

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken (Ansættelser inden for kirken, gebyr for attester, præsters og kateketers fritagelse fra handlinger af teologiske grunde,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. marts 2016 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: André

Læs mere

Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær

Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær Oplæg: Gudstjenester, der er folkekirkens vigtigste kerneydelse, er en fælles opgave for præster og menighed. Hvordan skal vi udvikle gudstjenestelivet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i folkekirken

Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i folkekirken Januar 2006 Dok. Nr. :228609 Kirkeministeriet Sagsbeh:Finn Langager Larsen Kortlægning af den nuværende opgavefordeling i folkekirken Indholdsfortegnelse 2 Afsnit I. Kirkens grundlag m.v. 1. Bekendelsesgrundlaget

Læs mere

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren Folkekirken og registreret partnerskab Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren Kirkeministeriet - September 2010 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium... 3 1.2 Udvalgets sammensætning... 4 1.3

Læs mere

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere

Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2)

Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Der har i Sverige, Norge og Island traditionelt været et forhold mellem staten og kirken, som i mange

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål) Udkast til Forslag til Dokument nr.: 102133/11 Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende

Læs mere

Om den nye danske højmesseordning

Om den nye danske højmesseordning Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering

Læs mere

STRATEGI FOLKEKIRKEN.DK

STRATEGI FOLKEKIRKEN.DK STRATEGI 2017-20 FOLKEKIRKEN.DK Folkekirken.dk Johannes Ewaldsvej 42 8230 Åbyhøj Redaktør Ellen Aagaard Petersen Tlf. 2037 6095 Mail: eap@km.dk www.folkekirken.dk INDLEDNING Folkekirkens mission er at

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

2011/1 BTL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. maj Betænkning.

2011/1 BTL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. maj Betænkning. 2011/1 BTL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 104 Folketinget Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 104 Folketinget Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) til Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2012-13 Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd,

Læs mere

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:

Læs mere

Tradition og fornyelse

Tradition og fornyelse Tradition og fornyelse Om arbejdet med revision af den danske gudstjenesteordning. af Holger Villadsen Manuskript til artikel i Helsingør Stiftsbog 1989. Den trykte form afviger på nogle punkter fra efterfølgende

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 16. december 2010 Dok.nr. 125846/10 Kirkeministeriet Kirkeministeriet fremsendte med brev af 17. september 2010 (dok.nr. 87502/10) rapport om folkekirken og registreret

Læs mere

Digital tinglysning og den kommunale styrelseslovs 32

Digital tinglysning og den kommunale styrelseslovs 32 Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk KL v/ Natalia Louise Lehnsdal kl@kl.dk, nll@kl.dk Dato: 23. juni 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPMP/HVJ

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Fortolkninger til folkeoplysningsloven Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg

Læs mere

Vielse udenfor kirkerummet

Vielse udenfor kirkerummet Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Modul 2 Dag 1 Kommunerne og Statsforvaltningen. Birgitta Bundgaard, Miljøstyrelsen

Modul 2 Dag 1 Kommunerne og Statsforvaltningen. Birgitta Bundgaard, Miljøstyrelsen Modul 2 Dag 1 Kommunerne og Statsforvaltningen Birgitta Bundgaard, Miljøstyrelsen Overblik Kort om Folketing, regering og miljøministeren Miljøstyrelsen regeludarbejdende og regelfortolkende myndighed

Læs mere