festskrift til Jens Peter Christensen børge dahl & michael hansen jensen & søren højgaard mørup (red.)

Transkript

1 festskrift til Jens Peter Christensen børge dahl & michael hansen jensen & søren højgaard mørup (red.)

2 Festskrift til Jens Peter Christensen

3

4 Børge Dahl & Michael Hansen Jensen & Søren Højgaard Mørup (Red.) Festskrift til Jens Peter Christensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016

5 Børge Dahl & Michael Hansen Jensen & Søren Højgaard Mørup (Red.) Festskrift til Jens Peter Christensen 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Marianne Tingkov Omslagsillustration: Erik Werner Foto side 2: Michael Daugaard Tryk: Clemenstrykkeriet, Viborg Printed in Lithuania 2016 ISBN E-bog ISBN Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Jurist- og Økonomforbundets forlag@djoef.dk Forlag

6 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord ALMINDELIGE EMNER Den litterære stil Jens Evald Humorens plads i juraen Mads Bryde Andersen Jura i politikkens tjeneste Jørgen Grønnegård Christensen Livet i ministersekretariatet Bertel Haarder Hartvig Frisch og»athenernes Statsforfatning«en politiker, et forfatterskab og en disputat Torsten Iversen DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Inkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? Hanne Schmidt 2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter en jämförelse Karin Åhman 5

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande Jørgen Elklit Mod øget borgerinddragelse i Europa hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet? Helle Krunke & Jens Christian Dalsgaard STATSRETLIGE EMNER En ramme hugget i granit? Palle Svensson Er grundloven ændret? Torben Melchior Om rigsfællesskabet statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position Jens Hartig Danielsen Stemmeret og straf Jens Elo Rytter Medmindre vedkommende er umyndiggjort om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens 29, stk. 1, 1. pkt Nikolaj Stenfalk & Hans B. Thomsen Grundlovens 42, stk. 1 et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden? Niels Helveg Petersen Domstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret Oliver Talevski Parlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv hører grundlovens 57, 1. pkt., til i en moderne retsstat? Jørgen Steen Sørensen 6

8 INDHOLDSFORTEGNELSE En forfatning for folkekirken Peter Christensen Har grundlovens 76, 1. pkt., et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring? Jørgen Albæk Jensen UNDERSØGELSESKOMMISSIONER Kommissionsundersøgelser og ministeransvar Hans Gammeltoft-Hansen Om Folketingets opfølgning på beretninger fra undersøgelseskommissioner Claus Dethlefsen FORVALTNINGSRETLIGE EMNER Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter Karsten Hagel-Sørensen Retlige krav til det offentliges serviceniveau Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard Mørup Vurderingstidspunkt er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet? Orla Friis Jensen Retssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn) Karsten Revsbech 7

9 INDHOLDSFORTEGNELSE EMBEDSMANDSPLIGTER Det danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015) Bo Smith Kodex VII overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem Jens Teilberg Søndergaard & Barbara Bertelsen Det strafferetlige stillingsmisbrug om straffelovens Sten Bønsing STRAFFERETLIGE OG STRAFFEPROCESSUELLE EMNER Strafudmåling under forandring Poul Dahl Jensen Kursmanipulation fup eller fakta? Morten Niels Jakobsen Strafbare agentanklager om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger Jørn Vestergaard Forsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige Thomas Rørdam FORMUERETLIGE EMNER Tilbageførsel af ansvarlig lånekapital set i lyset af U H Lars Hedegaard Kristensen Om ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter Hanne Kirk 8

10 INDHOLDSFORTEGNELSE RETSPLEJE, DOMMERE OG DOMSTOLE Hvad skal vi med Højesteret? Børge Dahl Om Højesterets rolle grænsen mellem politik og jura Lars Hjortnæs Den tredje statsmagt? Gorm Toftegaard Nielsen Gränser för domstolarnas normskapande roll? Thomas Bull Norges Høyesterett en «konstitusjonsdomstol»? Eivind Smith Norges Høyesterett ved justitiariusskiftet Fredrik Sejersted Judicial Control over the Legislature Different Trends in Icelandic and Danish Practice Björg Thorarensen Domstolenes rolle inden for civilprocessen Lasse Højlund Christensen Iagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer Jan Schans Christensen Af møderettens og Højesteretsskrankens historie Eigil Lego Andersen Konstitution som dommer i en landsret Bjarne Christensen Den juridiske litteratur i arbejdet ved en byret Christian Lundblad 9

11 INDHOLDSFORTEGNELSE Acte uclair Niels Fenger & Jens Kristiansen Domsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen Lars Bay Larsen Nogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole igen Jens Garde & Michael Hansen Jensen Dissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen Peer Lorenzen 10

12 Forord FORORD FORORD»Jens Peter Christensen har siden 1. feb været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte Spindoktorudvalg, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger...«sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret. Listen af videnskabelige grader ovenfor, der end ikke er komplet, er imponerende. Endnu mere omfattende er en komplet liste over medlems- og formandshverv de seneste 20 år. Og det er en underdrivelse at skrive, at man kan forstå, hvad han siger: Jens Peter Christensen har en enestående evne til at formidle komplicerede juridiske problemstillinger på en måde, så også ikke-jurister har mulighed for at forstå, hvad disse drejer sig om. Endelig må naturligvis tilføjes, at fødselaren ud over licentiatafhandling og doktordisputats står for et omfattende og stærkt fagligt forfatterskab. Også efter udnævnelsen til højesteretsdommer har han fortsat sin videnskabelige produktion og udbygget sin akademiske position. Det er ikke til at vide, om Jens Peter Christensen med nutidens fremdriftsreform var blevet jurist: Han startede i 1975 på Aarhus Universitet med økonomi for i 1976 at gå i gang med statskundskabsstudiet. I 1982 blev han cand.scient.pol., mens kandidatgraden i jura først blev erhvervet i Statskundskab var en blanding af mange fag historie, økonomi, sociologi, statistik, politik og også noget jura. Hans hu stod overhovedet ikke til juraen, den gemte han til studiets sidste del. Det var derfor først den 9. september 1980 kl. 18, han mødte sin faglige skæbne han mødte nemlig da Gorm Toftegaard Nielsen, der underviste statskundskabsstu- 11

13 FORORD derende på aftenhold i statsforfatningsret. Ifølge Jens Peter Christensen var Gorm Toftegaard Nielsen den hovedskyldige i, at han blev grebet af juraen. Han har givet en levende beskrivelse af, hvorledes det gik til, i Festskrift til Gorm Toftegaard Nielsen (2007). Og engagementet har holdt lige siden. Det, der optager ham, er ikke paragrafferne i sig selv. Jura»er kun spændende, når man kommer ned i det, når man begynder at forstå, hvad det handler om hvilke samfundsmæssige forhold, det handler om«, har han sagt i et interview til et studenterblad, som i overskriften citerer ham for et typisk Jens Peter Christensen-udsagn:»Jura er systematiseret sund fornuft«. Jens Peter Christensen har tilbragt hovedparten af sit arbejdsliv på Aarhus Universitet, først i en kort periode som adjunkt ved Institut for Statskundskab, siden som kandidatstipendiat, lektor og professor ved Juridisk Institut i årene , hvor han erhvervede såvel den juridiske licentiat- som doktorgrad. Jens Peter Christensens imponerende faglige forfatterskab ligger først og fremmest inden for statsforfatningsretten, men også andre retsområder har haft hans bevågenhed. Hans forfatterskab har lige fra starten været præget af en skarpsindig og nøgtern tilgang til juridiske problemer. Hans pen kunne og kan stadig også være skarp når han f.eks. anmelder et værk, er man ikke i tvivl om, hvad han mener om det. Uholdbare synspunkter finder ikke nåde, men bliver behandlet efter fortjeneste. Som kollega på universitetet har han altid været yderst hjælpsom, ikke mindst over for yngre kolleger, det være sig med råd, vink og opmuntring til at holde ploven i furen. Selv om han ikke udadtil fremstod som aktiv i ledelsen af Juridisk Institut eller Afdelingen for Offentlig Ret, så var hans mening påagtet og hans interesse for instituttets ve og vel stor. Det er stadig tilfældet. Selv efter udnævnelsen til højesteretsdommer i 2006 har Jens Peter Christensen ydet en stor og påskønnet indsats ved instituttet. Han fungerer fortsat som eksaminator i statsret, holder årligt en gæsteforelæsning i statsret, ligesom han har deltaget i og været formand for en række bedømmelsesudvalg. Hertil kommer, at han efter højesteretsdommerudnævnelsen har udgivet flere bøger, herunder bl.a. lærebogen Dansk Statsret (2012 og 2016) og Grundloven med kommentarer (2015), som han har skrevet sammen med to tidligere universitetskolleger. Endelig må det fremhæves, at Jens Peter Christensen er den mest efterspurgte taler ved officielle og festlige begivenheder på instituttet. De seneste 10 år har Jens Peter Christensen været dommer i Højesteret. I Højesteret er der ikke som på universitetet et element af konkurrence i 12

14 FORORD forhold til kollegerne. Man er hver dag sammen om en sag med kolleger, som har sat sig lige så grundigt ind i sagen, som man selv har, og som alle har sit at bidrage med. I fællesskab bliver der skrevet noget, som er bedre, end hvad hver enkelt havde formået. Det er holdarbejde, når det er bedst. I det arbejde kommer Jens Peter Christensens faglige og pædagogiske evner til sin fulde ret. Han har sit at bidrage med og gør det. Ikke kun med grundige analyser og gode formuleringer, men ofte også med rammende vid, som ikke blot kan bidrage til den gode stemning, men på forunderlig vis åbne øjnene for nye perspektiver. Han er god til at se, hvad der kan samle er sjældent i dissens. Også i Højesteret er han en skattet taler ved officielle og festlige begivenheder. Og det er der selvfølgelig en grund til! Der er en akademisk tradition for at hylde en fremtrædende videnskabsmand med et festskrift, og vi synes, at Jens Peter Christensens 60 års fødselsdag er en rigtig god anledning til anerkendelse af hans markante indsats for retsvidenskaben også selvom den nu om stunder»kun«er bibeskæftigelse for ham. Interessen for at bidrage har været overvældende. Vi takker samtlige forfattere for deres bidrag. Det har været en fornøjelse for redaktionen at læse de mange bidrag og konstatere den store indsats, som hver enkelt har lagt i sit bidrag. Vi vil også takke sekretærerne ved Juridisk Institut for deres store arbejde med at skabe og bevare overblik over projektet og med at opsætte bidragene og læse korrektur. Endelig vil vi takke Jurist- og Økonomforbundets Forlag for uden tøven at påtage sig at udgive festskriftet. Aarhus Universitet og Københavns Universitet, juli 2016 Børge Dahl, Michael Hansen Jensen og Søren Højgaard Mørup 13

15 Almindelige emner

16

17 Den litterære stil Af professor, dr.jur. Jens Evald DEN LITTERÆRE STIL JENS EVALD Om litterær stil Den norske juridiske litteratur er et godt sted at begynde, når man skal forklare, hvad der menes med litterær stil. Stilen blev af von Eyben (1964) døbt den norske juridiske stil, og kendetegnende for denne stil var, at den var præcis, malende, kunstnerisk og elegant.»ved de afgørende pointer finder man hyppigere et malende vers af et digt end det slående argument«, som Knud Illum (1956) udtrykte det. Betegnelsen den norske juridiske stil er nok for bred, i hvert fald var det ikke en stil, som kendetegnede hele den norske retsvidenskab. Af samme grund er stilen senere blevet kaldt den episk-lyriske stil, fordi den var fortællende (episk) og i høj grad knyttet til den nordiske digtning (lyrik), jf. Jens Evald (2003, s. 87). Kimen til den episk-lyriske stil fandtes hos Fredrik Stang (1911), men kom til fuld udfoldelse i Ragnar Knophs forfatterskab. Stilen var kendetegnet ved sin fortællende, næsten mundtlige form, som var renset for latinske brokker og begreber. Den hyppige brug af vers og digte samt den omfattende brug af ofte morsomme metaforer er et andet karakteristikum. Hertil føjede sig bramfrie og grovkornede kommentarer, der på den ene side gjorde fremstillingen let og munter, men som på den anden side kunne virke kåde og i sjældne tilfælde nedladende. Ikke alle nordiske retsvidenskabsmænd fandt den episk-lyriske stil passende, og en af kritikerne var Frederik Vinding Kruse (1937), der mente, at»skriftsproget krævede togaen«, og at man skulle være varsom med at benytte sig af et»slaabroksprog«. I Danmark var Vinding Kruse i øvrigt kendt for som den eneste at skrive i en tilsvarende personlig stil, en stil, der er blevet kaldt den episkprosaiske stil, hvor der med episk menes den fortællende stil, mens der med prosaisk menes det nøgterne og hverdagsagtige i sproget, men også 17

18 JENS EVALD i forhold til Vinding Kruse den malmtunge patos, jf. Jens Evald (2005, s. 226 f.). Mens den norske juridiske litteratur stadig er præget af lethed i formen og en lyrisk tone, er den danske juridiske litteratur kendetegnet ved at være fodslæbende, sprogligt fattig og uden spændstighed. Der findes markante undtagelser hertil, og en af dem er dette festskrifts hovedperson, Jens Peter Christensen, hvis forfatterskab omfatter licentiat- og doktorafhandlinger, lærebøger, bidrag til bøger, artikler, anmeldelser og aviskronikker. Forfatterskabet dækker en periode på 26 år ( ), en periode, hvor Jens Peter Christensen var ansat som lektor ( ) og professor ( ) ved Aarhus Universitet og fra 2006 udnævnt til højesteretsdommer. Det er med andre ord mange år siden, at vores hovedperson blev hovedstadsjyde og fik has på den sneglende tid, som er universitetets. Troede nogen, at Jens Peter Christensen ville lade skrivegrejet ruste op i blækhuset på kontoret i Prins Jørgens Gaard, tog de fejl. Og som det vil fremgå, er vores hovedperson heller ikke blevet en tandløs gammel olding, som vender maden i munden for til sidst at spytte den ud. Der er forskel på at skrive en doktorafhandling og en aviskronik, den første er videnskabelig, og den sidste er i bedste fald vidensformidlende. Modsat hvad man skulle tro, har mange jurister lettere ved at skrive en juridisk afhandling end en aviskronik. At formidle det juridiske fagsprog i et dagligdagssprog skaber usikkerhed i en verden, hvor sproglig præcision og korrekt tegnsætning anses for afgørende. I Jens Peter Christensens forfatterskab løber videnskabelighed og formidling sammen. Sådan har det ikke altid været, i hvert fald påbegyndte han først for alvor sin formidlende virksomhed i form af aviskronikker mv. efter Den formidlende virksomhed har uden tvivl påvirket den litterære stil i det videnskabelige forfatterskab, hvor dagligdagssproget vægtes højt, og unødvendige juridiske fagudtryk nedtones. Det er således et af Jens Peter Christensens kendemærker, at han evner at fremstille selv komplicerede juridiske problemer i et sprog, som ikke-jurister forstår. Selv mener han, at»jura er systematiseret sund fornuft«, at»god jura er forankret i sund fornuft og respekt for kendsgerninger«, og at»jura ikke skal være mere kompliceret, end at man kan forklare sin gamle mor det«. Der er derfor en sandhed i den overskrift, der følger hver af hans aviskronikker i Jyllands- Posten:»Men man kan godt forstå, hvad han siger«. I det følgende skal vi se nærmere på udvalgte dele af forfatterskabet for derigennem at få et større indblik i den litterære stil. Det hele begyndte med et opgør. 18