Alternativklasserne BØRN OG UNGE
|
|
- Cecilie Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alternativklasserne BØRN OG UNGE
2 Samlet dokument vedr. alternativklasserne Samlet dokument vedr. alternativklasserne... 1 Formål, målgruppe og teoretisk grundsyn... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Teoretisk grundsyn... 3 Oversigt over alternativklasse-tilbud... 4 Langmarkskolen... 4 Søndermarkskolen... 5 Slotsskolen
3 Formål, målgruppe og teoretisk grundsyn Formål Formålet med et ophold i en alternativklasse er: at eleven generhverver lysten til at lære ved at fokusere på lærings- og arbejdsformer samt interesseområder, der understøtter den enkeltes udviklingspotentiale. Der arbejdes hen imod, at eleven, så vidt det er muligt, gennemfører en afgangsprøve i dansk, matematik og gerne engelsk at eleven arbejder med forskellige udtryksformer og herigennem bevidstgøres om personlige og sociale kompetencer, der gerne skal medføre en højnelse af selvværd at mindske elevens fravær at eleven får mod på at tage ejerskab over sin fremtid, bliver afklaret om sit uddannelses- og erhvervsvalg og får lagt en realistisk plan for sin videre gang i uddannelsessystemet/på arbejdsmarkedet at medvirke til at styrke forældrenes engagement i og understøttelse af deres barns skolegang at fremme elevens kommunikative kompetencer og generelle dannelsesforståelse Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever i klasse, som i hjemskolens lærings-, arbejds- og organiseringsformer ikke får tilgodeset deres udviklingspotentialer i tilstrækkelig grad. Det drejer sig om elever, der - trods målrettede forsøg - til stadighed hverken trives i, profiterer af eller kan overskue fagrækken og dens mange krav. Eleverne er karakteriseret ved ofte flere af følgende udsagn: har meget fravær er på vej til at blive socialt marginaliserede har vanskeligheder ved at overskue skolens teoretiske tilgang til læring har utilstrækkelige faglige kompetencer har usikre eller ingen netværk/familie til at støtte op omkring skolegangen har dårlige vaner i fritiden og er måske på vej ud i en uhensigtsmæssig livsførelse er præget af skolemæssige nederlag, der bl.a. giver sig udtryk i lavt selvværd og lav selvfølelse Elever, som hører til målgruppen i centerklasserne, specialklasserne og Ungdomsskolens heltidsundervisning skal visiteres dertil og er dermed ikke i alternativklassens målgruppe. Eleverne i målgruppen har som beskrevet bl.a. dårlige erfaringer med både skolegang og (voksen-)relationer. Det er derfor vigtigt, at de i alternativklassen møder voksne, der har en tilgang og et grundsyn, der tager højde for disse erfaringer. 2
4 Teoretisk grundsyn Arbejdet med eleverne i alternativklassen tager sit udgangspunkt i en cirkulær forståelse af eleven, hvor en orientering mod elevens kontekst, relationer og ressourcer er i centrum. I den cirkulære forståelse vil ændringer af omgivelserne påvirke eleven, der igen vil påvirke omgivelserne. Forståelsen af den enkelte elev handler derfor også om kontekst og relationer - modsat forståelsen af eleven som et isoleret enkeltindivid med problemer. Alle mennesker har ressourcer. Det er disse ressourcer, der tages udgangspunkt i, når elevens mindre udviklede områder styrkes via omvejsstrategier. Det er derfor afgørende, at lærere i alternativklassen har pædagogisk relationskompetence, her beskrevet som: - Viden om relationens betydning for den enkeltes udvikling - Færdigheder i at se den enkelte unge på hans/hendes egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter, uden dermed at fralægge sig lederskabet - En empatisk tilgang til eleverne som individer med drømme, ønsker og behov (empatisk identifikation) - En grundholdning om at ethvert menneske fortjener at blive set og hørt, alene fordi det eksisterer - En grundholdning om at mennesker udvikler sig i samspil med og i kraft af - andre mennesker. Det er desuden af stor betydning, at læreren er en iværksætter-sjæl, der med innovativ tænkning og vedvarende gå-på-mod kan smitte eleverne med eget engagement. Sammenfattende er kontekst, relationer, ressourceorientering og en anerkendende tilgang vigtige grundelementer, forstået som: Kontekst At have øje for de sammenhænge, aktiviteter og sfærer eleven indgår i. Hvornår går det godt/bedst? Relationer At se eleven i sammenhæng med de forskellige relationer, han/hun indgår i. Hvornår lykkes relationerne? Som lærer være bevidst om egen relationskompetence. Hvordan etableres den gode relation? Ressourcer Trods elevens nederlagsprægede erfaringer holdes fokus på drømmen, visionen, målet, ønsket for den enkelte. Der tages udgangspunkt i elevens stærke sider også når der arbejdes med elevens udviklingsområder. Anerkendende tilgang - Den enkelte elev anerkendes som person med sin givne bagage af faglige, sociale og personlige kompetencer og vanskeligheder. Anerkendelse er ikke at acceptere det uacceptable. 3
5 Oversigt over alternativklasse-tilbud Det følgende er en differentieret målgruppe- og tilbudsbeskrivelse af de enkelte skoler. Langmarkskolen Organisering Som udgangspunkt arbejdes der med eleverne i tilknytning til en af 3 mulige baser. Der er i alle baser tilknytning til almenundervisningen. Indhold base 1 (drenge og piger) 10 ugentlige timer med fokus på tværfaglige projekter, temaundervisning i kombination med folkeskolens grund- og valgfagsgruppe Faglig støtte i forhold til undervisningen i klassen samt praktiske/konkrete forløb Tæt samarbejde med UU-vejlederen om praktikforløb og videreuddannelsesmuligheder og/eller undervisning i stamklassen Karakteristika base 1: Store faglige vanskeligheder samt uhensigtsmæssige kontaktformer og adfærd. Indhold base 2 (drenge) 10 ugentlige timer med fokus på håndværk, dansk, matematik, krop og kost, adfærd Målbare elevmål og logbogsskrivning Samarbejde med relevante idrætsklubber, m.fl. Særligt tæt forældresamarbejde i forhold til skole- og fritidsliv Mulighed for praktik, delvis udskrivning til erhvervsarbejde o. lign. Karakteristika base 2: stor selvtillid, lavt selvværd, lav koncentrationsevne, ringe lyst til traditionelt bogligt skolearbejde samt støjende adfærd. Indhold base 3 (piger) 10 ugentlige timer med fokus på naturfag, grund og valgfag med henblik på FSA. Den øvrige tid i stamklassen Relevante temaer i forhold til pubertet og ungdom Målbare elevmål og logbogsskrivning Karakteristika base 3: faglige vanskeligheder og en manglende tro på egne muligheder/lavt selvværd, samt ringe motivation. 4
6 Søndermarkskolen Organisering Som udgangspunkt arbejdes inden for en ramme på 18 ugentlige lektioner fordelt på alle ugens skoledage. Der undervises i dansk og matematik, men også værkstedsfag og øvrige fag kan indgå i tilbuddet. Eleverne deltager i individuelt tilrettelagte praktikforløb og med tilpassede undervisningsforløb. Indhold Fokus på faglig opgradering med mål om FSA i dansk og matematik Erhvervsrettede praktikforløb med uddannelsesperspektiv Tæt samarbejde med UU-vejleder, læsevejleder, matematikvejleder og IT-vejleder Kortere erhvervsintroducerende kursusforløb på Horsens Teknisk Skole og Social- og Sundhedsskolen i Horsens Undervisningsforløb, som kobler og kombinerer indholdet fra praktik og indholdet i dansk og matematik Målrettede forløb i værkstedsfagene med erhvervsrettet uddannelsesperspektiv for øje Fleksible og individuelle forløb med varierende timetal og undervisningsindhold tilrettet den enkelte elevs behov Karakteristika Elevsammensætningen er både piger og drenge, danske og tosprogede. Pigerne, der relaterer sig til alle 3 grupper, er præget af store sociale og adfærdsmæssige problemer primært relateret til deres hjemlige forhold. Herudover kan eleverne karakteriseres ud fra tre overordnede grupperinger: Elever med højt fravær og manglende lyst til at gå i skole. Har store faglige huller i almindelige skolefag Bogligt svage elever, som gennem praktikken og kontakt til erhvervslivet skal motiveres til at klare en erhvervsuddannelse Elever i AKT-vanskeligheder, hvilket kræver ekstra stort samarbejde med forældrene, når der skal findes og fastholdes praktikpladser 5
7 Slotsskolen Organisering Alternativklassen ses som en integreret del af Slotsskolen, og eleverne deltager i vidt omfang, i skolens almindelige liv og dagligdag, f.eks. via fagdage, lejrskoler og deltagelse i valgfag. I elevens stærke fag tilknyttes eleven så vidt muligt en almindelig klasse på skolen. Indhold Indholdet i alternativklassen er de samme faglige krav som i folkeskolens almindelige klasser. Udgangspunktet for den faglige undervisning er en individuel tilrettelagt plan, hvor metoderne veksler mellem boglige og praktiske opgaver, samt individuelt tilrettelagte praktikker. Der er især fokus på: Matematik og dansk Værkstedsarbejde Praktikforløb Praktiske/kreative projektarbejder IT Præsentationskurser, f.eks. på Teknisk Skole Karakteristika Elever, der har behov for en anderledes tilrettelagt skoledag for at kunne udvikle sig både fagligt, personligt og socialt Skoletrætte elever Elever med behov for målrettet støtte og opbakning i forhold til at fortsætte i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet 6
Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereUngdomsskolens Heltidsundervisning
Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereKAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)
Analyse til Budget 2020 20. august 2019 KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter) Baggrund I forbindelse med processen for budget 2019 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en analyseplan
Læs mereAnsøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009
Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009 1. Generelle informationer Indsatsområde der søges tilskud indenfor Erhvervsklasser Forsøgsarbejdets titel Projektklassen
Læs mereNotat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.
Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige
Læs mereSærligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereBeskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereSærlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år
2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR NETVÆRKSSKOLEN NETVÆRTKSSKOLEN, HELTIDSUNDERVISNINGEN, AARHUS
PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR NETVÆRKSSKOLEN NETVÆRTKSSKOLEN, HELTIDSUNDERVISNINGEN, AARHUS Netværksskolen, Heltidsundervisningen, Aarhus Pædagogisk grundlag for Netværksskolen Indhold Aarhus Kommunes værdier...
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereBeskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen
Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereTabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse
Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mere10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN
KLASSE 17/18 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN TILBUDSFAG: Tysk, Fysik/kemi VALGFAG: Go form, Boldspil, Håndværk&Krea, Kulturfag, Naturfag, Gymklar, Psykologi, Klar dig selv, Iværksætter. Oprettelse af valgfag
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereTØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18
TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereVelkommen til SkoleGården
Velkommen til SkoleGården 1 10:48:37 Velkommen til SkoleGården SkoleGården er et alternativt tilbud til elever, hvis udvikling kræver hensyn og støtte, som den almindelige folkeskole ikke kan give. Det
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereFremtidens skole i Gug
Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEt år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereFarstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereVejen videre til success
Vejen videre til success HVAD ER STU ROSA? STU ROSA er en kreativ samt erhvervsrettet Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov i alderen 16 til 25 år. MÅLGRUPPE STU ROSA
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereTilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.
Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,
Læs mereWASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015
WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik WASP Work and School Project Ansvaret for gennemførsel: Tønder Kommune Tidsperiode: Siden 2009 Målgruppe: Unge i 6.-10. klasse, der ikke
Læs mereAt fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse
Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mere