Metropols kontekst konkurrence og interessenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metropols kontekst konkurrence og interessenter"

Transkript

1 7.3 Dato 13. december 2012 Initialer Metropols kontekst konkurrence og interessenter 1.0 Baggrund, indhold og struktur Metropols bestyrelse besluttede 18. juni 2012, at Metropols kommende strategi skal basere sig på i alt syv byggesten, som er formuleret på baggrund af bidrag fra forskellige dele af organisationen. Rektor Tagensvej København N Tlf. nr CVR Fire af disse byggesten er kendetegnende for uddannelserne: Lærings- og undervisningsmiljøer Integration af praksis Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Fleksible uddannelsesforløb på tværs og opad. Tre byggesten udgør dele af fundamentet for de fire andre byggesten: Adgang til viden Medarbejderkompetencer Studentersammensætning. Bestyrelsen drøftede på sit møde Metropols konkurrencesituation og det interessentlandskab, strategien bliver til og skal udfoldes i. Bestyrelsen fandt, at Metropol i det videre arbejde med strategien bør forholde sig mere til sine interessenter og den konkurrencesituation, strategien bliver til i. Dette notat forholder sig til rammerne for Metropols konkurrencesituation, herunder konkurrencemæssige fordele ved strategiens byggesten. Derudover forholder notatet sig til en række politiske rammebetingelser generelt i samfundet og specifikt på området for videregående uddannelse. Sidst i notatet findes kortfattede redegørelser for professionshøjskolernes institutionelle historik og interessentlandskabet. - interessentanalyse.docx 2.0 Metropols konkurrencesituation Helt overordnet befinder Metropol sig for nuværende i en konkurrencesituation med primært fire universiteter, to erhvervsakademier og en anden professionshøjskole om primært de samme midler, de samme markeder og de samme potentielle studerende i hovedstadsregionen. 1

2 Ligeledes overordnet er det institutionspolitiske landskab aktuelt i en art opbrud, og der sker en lang række nyorienteringer, der tilsammen tegner flere mulige scenarier for fremtidens landskab og positionerne heri. Nyorienteringer gælder eksempelvis universiteters udbud af uddannelse i andre regioner end dem, hvori de oprindeligt hører hjemme, fusion af Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Aarhus og ministeriets styring af institutionerne, der indebærer fokus på tværinstitutionelt samarbejde. Det vil sige: Større og stærkere institutioner, mere tværinstitutionelt samarbejde og dermed behov for mere strategisk styring. Endelig er der aktuelt stærkt politisk fokus på øget uddannelse og på fleksibilitet i uddannelsessystemet. Det udmønter sig konkret i politiske forventninger om mere sammenhæng og smidige overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer, og såvel uddannelses- som institutionspolitiske initiativer skal støtte op om regeringens målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse (og 25 % en lang videregående uddannelse). Se afsnit 4.0 for nærmere beskrivelse af øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen. 2.1 Positionering I den kontekst er Metropols strategi om at ville være et professionsuniversitet et svar på flere politiske udfordringer, som også positionerer Metropol i en bredere konkurrencesituation i forhold til både rekruttering af kommende studerende og adkomst til eksterne midler. Således er professionsuniversitetet et offensivt træk i forhold til eksempelvis nedenstående samt strategiens byggesten. Midlet er, at dimittender opnår de kompetencer, modellen nedenfor viser. Komplekse praksisbehov De professioner, Metropol uddanner til, har brug for, at deres egne professionsudøvere i højere grad er i stand til selv og løbende at udvikle professionerne og deres eget arbejde. Dette med henblik på fortløbende at tilpasse ydelser til de behov, der til hver en tid er. Og for at sikre, at udviklingen af arbejdet sker tæt på brugerne, at udviklingen sker evidensbaseret. Der er et stærkt behov for kompetencer til at mestre en praksis under betydelige forandringer. Økonomiske udfordringer De fleste aftagere af Metropols dimittender er underlagt fortløbende sparekrav og forventninger om løbende effektiviseringer. Aftagerne skal håndtere demografiske udviklinger, hvor færre mennesker skal løse flere opgaver, og der skal ske øget produktivitet. Det skaber et behov for, at dimittender fra Metropol kan arbejde på nye måder, der effektiviserer arbejdsgange. Derudover forventes det, at der kommer til at mangle 2

3 arbejdskraft inden for flere af Metropols professioner, jf. eksempelvis AErådet og Damvad Mere fleksibilitet i uddannelsessektoren Der er politisk forventning om mere sammenhæng og dermed også mere fleksibilitet i uddannelsessystemet, således at det altid er muligt at uddanne sig til et højere niveau uden forhindringer og blindgyder. Det er visionen, at dimittender altid kan bygge oven på deres uddannelse og dermed specialisere sig yderligere. 2.2 Rammesættende forhold En række forhold og vilkår sætter rammen for den udvikling, Metropol skal og vil gennemgå i retning af et professionsuniversitet og ikke mindst Metropols økonomiske, styringsmæssige forhold. Økonomi og styring Metropols primære indtægtskilde er taxameterindtægter, som tegner sig for mere end tre fjerdedele af de samlede indtægter. Taxameterindtægterne er sammensat af: Undervisningstaxametre Bygningstaxametre Fællesudgiftstaxametre Færdiggørelsestaxametre (indført 2003) (Undervisningsministeriet 2008). Professionshøjskoler modtager desuden et årligt institutionstilskud, der baserer sig på geografisk dækningsområde og størrelse og varierer mellem 2,5 til 4 % af det samlede statstilskud (inkl. taxameterindtægter). Den overordnede styring af Metropol sker gennem udviklingskontrakten og ministeriets tilsyn. Derudover modtager professionshøjskoler puljemidler til at finansiere den udviklingsbasering, uddannelsesaktiviteterne skal basere sig på. Der har tidligere været tale om midler afsat gennem Globaliserings-aftalen. Globaliseringsmidlerne udløber i Finansloven for 2013 indeholder en ny bevilling, hvis udmøntning reelt vil betyde en reduktion fra 287 mio. kr. til 267 mio. kr. på sektorniveau. 3

4 Fordeling af udviklingsmidler. Kilde FFL 2013 I mio UC* 319,4 281,2 286,7 267,9 EA ,2 52,3 IH** 13,1 13,1 13,2 i alt 361,5 323,3 329,1 320,2 *Inkl. styrkelse af praksisviden og i 2010 frafald ** De to IH er er fra 2013 flyttet til AU og DTU Med Finanslov 2012 blev der besluttet en række taxameterreduktioner. Disse reduktioner på taxametrene er omfattende og betyder, at sektoren ud over en nedgang i midler til F&U skal reducere med omtrent 65 mio. kr. på drift i 2013 i forhold til Derudover vil sektoren på et generelt niveau opleve øget konkurrenceudsættelse om midler. Det vil nok især, men ikke udelukkende, gælde på efter- og videreuddannelsesområdet, hvor der er kommet mere konkurrenceudsættelse de sidste 4-5 år. Man kan desuden forestille sig en mere fordelagtig adkomst for professionshøjskolesektoren til at søge puljemidler, fonde og øvrige konkurrenceudsatte midler, som sektoren i vid udstrækning har været afskåret fra (Damvad 2012). Mens Folketinget ser positivt på anvendt forskning og udvikling i professionshøjskolesektoren, er det ikke på kort sigt realistisk, at der kommer yderligere øremærkede midler til sektoren til kapacitetsopbygning mv. Fortsat vækstdagsorden Sektoren vil også i fremtiden være præget af en vækstdagsorden, som der skal navigeres efter. Det er centralt, at Metropol fortløbende kan godtgøre, at uddannelsesaktiviteter samt forskning og udvikling bidrager til vækst og beskæftigelse i samfundet. Det kommer bl.a. til udtryk gennem projekter som UddX, OPALL og lignende, som Metropol deltager i og som blandt andre Region Hovedstaden støtter med millionbevillinger. Disse projekter betyder blandt andet, at Metropol bidrager til at skabe tættere kobling mellem forskning, projekter og undervisning, og bidrag fra Metropol er eksempelvis: Afprøvning af koncepter og prototyper i testmiljøer, klinik og praksis Innovationscamps om udviklingen af nye koncepter Deltagelse i ekspertpaneler, hvor virksomheder kan få feedback på koncepter og prototyper Gåhjemmøder og workshops for offentlige og private samarbejdspartnere og studerende 4

5 Udvikling af uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb. Der er et generelt samfundsbehov for at udvikle samarbejdet med kommuner og regioner på den ene side og uddannelsesinstitutioner på den anden. Det gælder ikke mindst i forbindelse med efter- og videreuddannelse, som navnlig regioner tit selv udvikler og producerer. Især kommuner orienterer sig aktuelt mod omverdenen, og det åbner for relevante samarbejds- og partnerskabsmuligheder om eksempelvis praktik/klinik og ledelsesudvikling. Metropol udbyder eksempelvis i stigende grad målrettede efteruddannelsesforløb, der er udviklet i samarbejde med kunder. I forlængelse heraf er der behov for stærke alliancer og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og deres omverden mere bredt. Der er allerede eksempler på, at Metropol har formået at indgå alliancer og partnerskaber i forhold til universitets- og forskningssektoren, bl.a. i form af samfinansiering om konkrete projekter som Center for Science Didaktik, 4-10 (skoleområdet) og Technucation (som er en innovationsalliance), men der er behov for, at sektoren kommer bredere og meget mere systematisk ud til flere forskellige aktører og organisationer i samfundet. Politikerne vil fortsat have fokus på frafald, gennemførelsestider, timetal og sammenhæng i uddannelsessystemet. Eksempler herpå er FIVU's redegørelse om øget sammenhæng og senest mål i institutionernes udviklingskontrakter. Selvom frafaldet gennemsnitligt betragtet er nedbragt gennem det seneste årti, er frafaldet stadig markant, og for professionsbacheloruddannelsernes vedkommende er der tale om en stigning, jf. graf nedenfor. Derudover varierer gennemførelsestider for meget (især på universiteterne), og mobiliteten mellem uddannelsesniveauerne er ikke udpræget. Således er der for så vidt angår frafald tale om en art dobbelt kapacitetsopbygning, idet der parallelt med et stærkt stigende antal studerende skal reduceres markant i frafaldet. 5

6 Frafald efter 1. studieår (tal fra FIVU) Der er gennem de seneste ti år sket en grad af forskydning i uddannelsessektoren. Eksempelvis oplever universiteterne en grad af professionshøjskolegørelse (mere praksis og arbejdsmarked, kortere uddannelser, stærke relevanskrav), mens der stilles højere krav til professionsbachelorers evne til at arbejde evidensbaseret og med fokus på effekt. Den tendens, som eksempelvis kommer til udtryk gennem styrket tværfagligt og tværprofessionelt fokus, må formodes at ville fortsætte og tage til i styrke. Der skal i kraft af aftale om etablering af erhvervsakademier i 2013 foretages en ekstern evaluering af disse, deres funktion som vækstlag og udvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser. Evalueringen vil også forholde sig til erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter og naturligvis til erhvervsskolesektoren. Derudover vil evalueringen bl.a. belyse udvikling af nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder. Evalueringen kan således danne grundlag for nye initiativer både institutions- og uddannelsespolitisk. Det har været en målsætning med både universitetsreformen (2003) og lov om professionshøjskoler (2008) at styrke sektoren gennem en koncentration af antallet af institutioner. Eksempelvis universitetsevalueringen (2009) konkluderede, at denne koncentration af institutioner ikke har afstedkommet en klar arbejdsdeling eller egentlig profilering af den enkelte institution. Det kan indikere et fortsat eksisterende potentiale for nye institutionsprofiler og omlægninger, mens samarbejdsfladerne under alle omstændigheder og for nuværende er ganske mangfoldige. Det kræver målrettet, strategisk styring. I forlængelse heraf kan det blive nødvendigt at tage politisk stilling til bæredygtigheden af faglige miljøer på danske videregående uddannelsesinstitutioner. Med klare arbejdsdelinger kan man opnå stærkere faglige miljøer, mere kritisk masse og stærkere studiemiljøer. 6

7 Der er for så vidt angår kvalitetssikring og akkreditering aktuelt lovforslag om indførelse af institutionsakkreditering med prækvalifikation og derefter ret til selv at oprette udbud. Det kan dels skabe en mere fri konkurrencesituation for så vidt angår udbud og udbud af nye uddannelser inden for alle gradstyper, end tilfældet har været hidtil. Dels vil det placere et meget stort ansvar for den enkelte institutions uddannelsesprofil og faglige miljøer hos ledelserne på de videregående uddannelsesinstitutioner. Den øverste ledelse vil med al sandsynlighed blive tildelt en væsentlig større rolle i fremtidens akkrediteringssystem. Rekruttering Endelig er der for få vidt angår rekruttering af studerende tale om en positiv demografisk udvikling. Det ses specifikt i Metropols ansøgningsog optagelsestal og i de samlede tal for optag gennem KOT, jf. tabel nedenfor. Sammenholdt med regeringens målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er der således tale om et stabilt marked. Optagne gennem KOT (tal fra FIVU) Stigning Erhvervsakademiuddannelser % Professionsbacheloruddannelser % Bacheloruddannelser I alt % % Over tid er antallet af ansøgere til Metropol og sektoren steget markant. Ansøgere til Metropol: 2009: : Ansøgere i sektoren på samme 2009: : uddannelser Metropol har flest kvindelige ansøgere. Således modtog Metropol i ansøgninger fra kvinder og ansøgninger fra mænd. Mænd 25% 2012 Kvinder 75% Metropol modtager flest ansøgninger fra 21-årige, og mere end halvdelen af ansøgere til Metropol er under 23 år. Modsat var 11 % af ansøgere til Metropol i 2012 ældre end 30 år. 7

8 Total Metropol over 30 år 18 år 19 år år år 11% 1% 7% 28 år 272% år 2% 1% 263% år 4% 25 år 5% 24 år 6% 23 år 10% 22 år 14% 20 år 16% 21 år 18% I forhold til ansøgernes uddannelsesmæssige forudsætninger for at søge ind på Metropol kan af optagelse.dk (hvor ansøgninger på papir ikke regnes med) konstateres, at flertallet søger på baggrund af en ordinær studentereksamen STX efterfulgt af HF. Ansøgere på baggrund af HTX og HHX er ikke hyppige. Eksamenstype: Antal: Adgangseksamen for ingeniøruddannelser 0 GIF 28 HF HHX 855 HTX 287 IB 41 Student Matematisk studentereksamen 26 Sproglig studentereksamen 26 Ikke oplyst Med mindre andet er angivet, baserer tal herover sig på optagelsen i

9 3.0 Metropols strategi Det er målet med Metropols strategi, at dimittenderne skal besidde en række kompetencer, hvilket er illustreret i skyen herunder. De byggesten, bestyrelsen har identificeret til Metropols strategi, rummer en række komparative og konkurrencemæssige fordele - samt det modsatte - i forhold til både erhvervsakademier og universiteter. Byggesten og temaer er visualiseret nedenfor. De tre nederste byggesten er forudsætninger for at realisere de centrale, strategiske indsatser i de fire øverste byggesten. Skybilledet er udtryk for professionsuniversitetets dimittender, som er stærke og reflekterede praktikere med viden og kompetencer, der matcher behov i professionen, og som kan udfordre og udvikle praksis på et evidensbaseret grundlag. Dette gælder både dimittender på grund- og efter- og videreuddannelser. 9

10 De fire centrale byggesten og tilhørende temaer, der skal forme Metropol i fremtiden og er således udtryk for forhold, som Metropol skal arbejde med de kommende år. Men Metropol og sektoren har også komparative fordele for nuværende under de fire byggesten, der kobler sig til Metropols konkurrencesituation. Lærings- og undervisningsmiljøer Metropols lærings- og undervisningsmiljø er karakteriseret af blandt andet en høj grad af eksterne undervisere (deltagelse af praksis) i undervisningen, og uddannelserne er i sig selv en kombination af teori og praksis, hvilket for mange er en attraktiv vekselvirkning i en uddannelse og i en videre karriere. Det samme gør sig i vid udstrækning gældende for erhvervsakademierne, om end i mindre rodfæstet omfang. Integration af praksis I forhold til integration af praksis, samarbejde med aftagere og tydelige karriereveje har Metropols uddannelser og faglige miljøer åbenlyse konkurrencefordele. Professionerne er medskabende af uddannelserne (praktik/klinik), og Metropol har i stigende omfang projektsamarbejde med eksempelvis kommuner og regioner, hvilket giver vores studerende adkomst til at deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter som en del af deres studieforløb. Det er et vilkår, Metropol og professionshøjskolerne i høj grad deler med erhvervsakademierne, mens universiteter i mindre grad kan tilbyde de studerende dette. Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Som professionsuniversitet vil Metropol være kendetegnet ved praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer, tæt integration med praksis og stærke faglige miljøer. For nuværende mangler Metropol imidlertid i en konkurrencemæssig sammenhæng (forskningsmæssig) tyngde, og der skal ske kapacitetsopbygning, før eksempelvis undervisere, der forsker, er en realitet. Og uden adækvate stillingsstrukturer vil der uundgåeligt forekomme en vandring af phduddannede og -finansierede undervisere fra Metropol til nærtliggende universitet. Set i forhold til erhvervsakademierne har Metropol og professionshøjskolerne en mindre konkurrencemæssig fordel for så vidt angår adkomst til finansiering af forskning- og udvikling, men ikke i forhold til universiteterne. Fleksible uddannelsesforløb på tværs og opad Metropols uddannelser er, som det er tilfældet for mange erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, meget regulerede. Det betyder, at Metropol har begrænsede muligheder for at sætte individuelle aftryk på de uddannelser, der udbydes, og her har eksempelvis universiteterne en konkurrencefordel med mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen. Metropol tilbyder dog visse uddannelser med toningsmuligheder, hvilket er et aktiv. På sigt vil det for Metropol være et 10

11 konkurrenceparameter at kunne tilbyde mere uddannelse med mulighed for individuelle toninger og tilpasning samt mere markante muligheder for videreuddannelse for dimittender. 4.0 Institutionel historik og internationale tendenser Området for mellemlange videregående uddannelser i Danmark har i de seneste to årtier været præget af gennemgribende reformbølger. Mange uddannelser har eksempelvis implementeret bachelorstruktur og systematiseret sine forsknings- og udviklingsaktiviteter, og mange mindre institutioner er slået sammen til i første omgang færre centre for videregående uddannelser (CVU er) (2000) og siden syv professionshøjskoler (2008), som vi kender i dag. Sektoren er således blevet transformeret fra 100+ til hovedsagligt 7+ institutioner på 10 år. Til sammenligning gennemførtes sammenlægninger af danske universiteter i 2007, hvor 12 universiteter og en række sektorforskningsinstitutioner blev lagt sammen til i dag otte. Det skete på baggrund af universitetsloven, som Folketinget vedtog i For så vidt angår erhvervsakademier er disse fortsat underlagt lovgivning fra 2009, der pålægger dem at organisere sig i forhold til enten classicmodellen eller light-modellen. Der er ni erhvervsakademier. Det institutionelle landskab for videregående uddannelse: 11

12 Der er ni selvstændige erhvervsakademier. Erhvervsakademierne udbyder erhvervsakademiuddannelser primært på det tekniske og merkantile område af en varighed på typisk to år. Erhvervsakademierne udbyder også professionsbacheloruddannelser i forlængelse af deres erhvervsakademiuddannelser samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Alle akademier er i dag classic eller i proces mod at blive det. Erhvervsakademiernes bestyrelser skal inden 1. januar 2015 beslutte, om man ønsker fusion med en professionshøjskole eller afgive udbudsret til professionsbacheloruddannelser. Der er syv professionshøjskoler, en til to i hver region. Hertil kommer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Ingeniørhøjskolen i København, der per 1. januar 2013 fusionerer med DTU. Professionshøjskolerne udbyder professionsbacheloruddannelser. Professionshøjskolerne udbyder endvidere visse erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Professionshøjskolerne kan indgå partnerskabsaftaler med erhvervsakademierne om erhvervsakademiernes udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Der er otte universiteter, som primært udbyder bachelor-, kandidat- og masteruddannelser, men også i et vist omfang andre videregående uddannelser, særligt diplomingeniøruddannelser. Metropols primære konkurrenter og kolleger i Region Hovedstaden er således følgende institutioner for videregående uddannelse, og herunder er angivet omsætning (t), antal studerende og uddannelsesmæssige profil: Copenhagen Business Academy Omsætning t/kr.(ej opgøres, da alle uddannelsesaktiviteter har været udlagt indtil sommer 2012 til erhvervsskoler) indskrevne studerende Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for finans, erhvervsøkonomi, teknik og design Copenhagen Business School Omsætning t/kr indskrevne studerende Diplom-, master-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for erhvervsøkonomiske, tekniske og humanistiske områder Danmarks Tekniske Universitet Omsætning t/kr indskrevne studerende 12

13 Diplomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for tekniske og naturvidenskabelige hovedområder It-universitetet i København Omsætning t/kr indskrevne studerende Bachelor- og kandidatuddannelser inden for it og design Københavns Erhvervsakademi Omsætning t/kr indskrevne studerende Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for byggeri, design og it Københavns Universitet Omsætning t/kr indskrevne studerende Diplom-, master-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og teologiske hovedområder Professionshøjskolen Metropol Omsætning t/kr indskrevne studerende Professionsbacheloruddannelser især inden for de sundhedsfaglige, pædagogiske og natur og teknologiske områder Professionshøjskolen UCC Omsætning t/kr indskrevne studerende Professionsbacheloruddannelser især inden for de pædagogiske områder Roskilde Universitets Center Omsætning t/kr Ca indskrevne studerende Diplom-, master-, bachelor- og kandidatuddannelser inden for naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder Aalborg Universitet i København. N/A Ca indskrevne studerende Bachelor- og kandidatuddannelser inden for de naturvidenskabelige, tekniske, humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder Kilder: Årsrapporter

14 4.1 Europæisk udvikling Reformerne i Danmark er sket som del af en international udvikling. Lande, Danmark sammenligner sig med, har gennemført lignende eller andre institutionelle reformer, men tidligere end det er sket i Danmark (fra 1970 erne til 1990 erne). Der er tale om samme tendens på tværs af lande i Kontinentaleuropa: Små institutioner fusioneres til færre store, implementering af internationalt sammenlignelige gradsstrukturer (Bologna-deklarationen) og systematisering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. I 1980 erne og 1990 erne reformerede man i Danmark og flere europæiske lande små, monofaglige institutioner til færre, flerfaglige institutioner. Selvom der mange steder blev arbejdet med større integration mellem universiteter og institutioner for professionsrettede uddannelser, fastholdt man i Kontinentaleuropa i vid udstrækning en binær institutionsstruktur med universiteter på den ene side og en anden type institutioner på den anden side (EVA 2005). Modsat har andre lande i 1990 erne reformeret alle institutioner på det videregående uddannelsesområde til universiteter. Det gælder eksempelvis Australien og England, som har en enstrenget institutionsstruktur (anglosaksisk model). I praksis betyder dette, at man i England har universiteter for uddannelse og universiteter for forskning og (forskningsbaseret) uddannelse, altså variationer inden for den samme institutionsstruktur (FIVU). 5.0 Interessenter Metropol er som uddannelses- og videninstitution omgivet af en kreds af eksterne interessenter. Der er dels direkte konkurrenter i form af andre uddannelses- og videninstitutioner (især andre professionshøjskoler og erhvervsakademier), som naturligvis indtager en central plads i interessentlandskabet; konkurrencen står om de samme kunder. Institutionsinteresserne er organiseret i: Danske Erhvervsskoler Danske Universiteter Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Dels er Metropol omgivet af en række interessenter, der på forskellig vis har indvirkning på og høres i forbindelse med rammevilkår for de professionsrettede videregående uddannelser og institutioner. Disse interessenter indgår i forskellige politiske sammenhænge. Det gælder dels arbejdsgiverside, der primært er repræsenteret ved: Danske Regioner DI/Dansk Erhverv 14

15 KL. Dels er der organisationerne, der organiserer Metropols dimittender eller på anden vis varetager arbejdstagerside herunder også for ansatte på Metropol. Det gælder blandt andre: AC Danmarks Lærerforening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd DM - magisterforeningen FTF IDA. 6.0 Dokumentation: CVU-stukturen i andre lande, EVA, 2005 Fakta om taxameterstyring, Undervisningsministeriet, 2008 Fra høgskole til universitet utfordringer knyttet til professionsrettet profil, Anton Havnes, 2011 Professionshøjskolerne: Et potentiale for innovation, Damvad, 2012 Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse, videnbasering og videncenterfunktion kortlægning og kvalitative studier, AKF, 2012 Rapport om taxametersystemet og uddannelseskvalitet, EVA, 2005 Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, FIVU, 2012 Selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet, Finansministeriet, 2009 Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area, ENQA, 2005 Strategier for viden, EVA, 2012 Styringsanalysen analyse af ungdomsuddannelsesområdets styringssystem, Undervisningsministeriet, 2005 Telefonsamtaler med Metropol, UCC, UCSJ, UVM og FIVU. The University Evaluation, VTU, 2009 Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler, EVA 2009 Årsberetning 2011, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Orientering om Forslag til finanslov for finansåret 2014 27.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA INDLEDNING Danske virksomheders evne til at skabe vækst er blandt andet forbundet med virksomhedernes evne til at skabe og producere innovative løsninger

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-

Læs mere

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0084/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-549/CMO DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere