Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - C(2013) 778 final.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - C(2013) 778 final."

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. februar 2013 (26.02) (OR. en) 6671/13 SOC 116 ECOFIN 126 FØLGESKRIVELSE fra: Patricia BUGNOT, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen modtaget: 21. februar 2013 til: Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Komm. dok. nr.: C(2013) 778 final Vedr.: Kommissionens henstilling af Investering i børn: hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - C(2013) 778 final. Bilag: C(2013) 778 final 6671/13 gm DG B 4A DA

2 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2013) 778 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af Investering i børn: hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte DA DA

3 KOMMISSIONENS HENSTILLING af Investering i børn: hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og ud fra følgende betragtninger: (1) Respekt for den menneskelige værdighed er en af de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union, der blandt andet har som mål at fremme dens befolkningers velfærd. Unionen bør beskytte barnets rettigheder, bekæmpe social eksklusion og diskrimination og fremme social retfærdighed og beskyttelse. (2) Børn 1 er i større risiko for fattigdom og social eksklusion end befolkningen generelt i langt størstedelen af EU-landene. Børn, der vokser op i fattigdom eller oplever social udstødelse, har en ringere chance for at klare sig godt i skolen, få et godt helbred og udfolde deres fulde potentiale senere i livet end børn, der er bedre stillet. (3) At bryde den negative sociale arv er en afgørende investering i Europas fremtid og udgør et direkte bidrag til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med langsigtede gevinster for børnene, økonomien og hele samfundet. (4) Tidlig indgriben og forebyggelse er af væsentlig betydning for udviklingen af mere effektive politiske initiativer, da de offentlige udgifter, der er forbundet med at rette op på konsekvenserne af børnefattigdom og social eksklusion, har en tendens til at være større end dem, der er forbundet med indgriben i den tidlige barndom. (5) En indgriben overfor dårlige opvækstvilkår i de tidlige barneår er et vigtigt middel til at øge indsatsen mod fattigdom og social eksklusion i det hele taget. Forebyggelse opnås mest effektivt via en integreret strategi, der kombinerer hjælp til forældrene til at få adgang til arbejdsmarkedet med tilstrækkelig indkomststøtte og adgang til de ydelser, der er nødvendige for børns trivsel såsom uddannelse, herunder førskolepædagogik, bolig og sociale ydelser, samt mulighed for at deltage og bruge deres rettigheder, hvilket hjælper børnene til at udfolde deres fulde potentiale og gør dem mere modstandsdygtige. (6) De mest vellykkede strategier til at tage hånd om børnefattigdom har vist sig at være dem, som sigter på at fremme velfærden for alle børn, samtidig med at de nøje tager hensyn til de børn, som er særligt socialt udsatte. 1 På linje med FN s konvention om barnets rettigheder forstås der i nærværende kontekst ved børn personer under 18 år. DA 2 DA

4 (7) Fremme af ligestilling mellem kønnene, integration af kønsaspektet og lige muligheder samt bekæmpelse af den diskrimination, som børn og deres familier kan være udsat for på alle områder (særligt på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering) bør understøtte enhver bestræbelse på at gøre noget ved børns fattigdom og sociale eksklusion. (8) Den nuværende økonomiske krise har alvorlige konsekvenser for børn og deres familier med en stigning i en række lande i andelen af mennesker, der lever i fattigdom og oplever social eksklusion. (9) Bestræbelserne på budgetkonsolidering forårsaget af stadig større finanspolitiske begrænsninger i en række lande udgør en væsentlig udfordring, hvis det skal sikres, at socialpolitikken forbliver tilstrækkelig og effektiv i en række lande på såvel kort som lang sigt. (10) Mere end et årtis samarbejde på EU-plan har ført til en fælles opfattelse af årsagerne til børnefattigdom, idet der er udført et omfattende arbejde med at udvikle passende overvågningsindikatorer og identificere fælles udfordringer og politiske initiativer, som er lykkedes, hvilket alt sammen har givet sagen politisk momentum. Kommissionen har efterfølgende i meddelelsen om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse 2 bebudet, at der ville blive vedtaget en henstilling om børnefattigdom. (11) Europa 2020-strategien har sat et nyt skub i bestræbelserne på at gribe ind over for fattigdom og social udstødelse i EU; der er fastsat et fælles europæisk mål om at reducere antallet af mennesker, som der er risiko for ender i fattigdom og social eksklusion, med mindst 20 millioner i 2020, og der ydes en øget indsats for at løse problemet med børn, der går ud af skolen, før deres uddannelsesforløb er afsluttet. Bekæmpelse og forebyggelse af børnefattigdom udgør, i den forbindelse, et centralt element i EU s og medlemsstaternes bestræbelser og er en del af den europæiske platform mod fattigdom og social eksklusion. (12) Den nuværende forvaltning under Det Europæiske Semester tjener til at sikre gennemførelsen af de relevante landespecifikke anbefalinger i bekæmpelsen af børnefattigdom og forbedre børns velfærd. (13) Alle EU's medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder. Børnekonventionens standarder og principper skal fortsat være retningsgivende for de EU-politikker og EU-initiativer, der berører børns rettigheder. (14) I den rådgivende rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse fra juni og EPSCO-Rådets konklusioner vedrørende Forebyggelse og bekæmpelse af børnefattigdom og social eksklusion og fremme af børns velfærd 4 har medlemsstaterne bekræftet deres politiske vilje og hilst Kommissionens initiativ til vedtagelse af en henstilling velkommen KOM(2010) 758 endelig. Udvalget for Social Beskyttelse, SPC advisory report to the European Commission on tackling and preventing child poverty, promoting child well-being af 27. juni "Forebyggelse og bekæmpelse af børnefattigdom og social eksklusion og fremme af børns velfærd" EPSCO-Rådets konklusioner af 4. oktober 2012, 14437/12. DA 3 DA

5 (15) Forskellige politiske initiativer i EU har behandlet spørgsmål med relation til børnefattigdom og negativ social arv, særligt inden for områderne uddannelse, sundhed, børns rettigheder og ligestilling mellem kønnene. 5 (16) Selv om politiske initiativer rettet mod børnefattigdom primært ligger inden for medlemsstaternes kompetenceområde, kan en fælles europæisk ramme styrke synergieffekten på tværs af relevante politikområder og hjælpe medlemsstaterne til at revurdere deres politiske initiativer og lære af hinandens erfaringer med at forbedre effektiviteten af de politiske initiativer ved at gribe tingene an på nye måder, dog under hensyntagen til de forskellige omstændigheder og behov på lokalt, regionalt og nationalt plan. (17) Set i lyset af den kommende flerårige finansielle ramme kan sådanne retningslinjer også lægge et fundament for yderligere samarbejde og sætte fokus på brugen af relevante finansielle instrumenter, særligt strukturfondene, til at gennemføre de foreslåede målsætninger om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT: Tilrettelægge og gennemføre politiske initiativer rettet mod børnefattigdom og social eksklusion, så børns velfærd fremmes via flerdimensionelle strategier i overensstemmelse med de følgende retningslinjer: 1. FØLGE DE NEDENSTÅENDE HORISONTALE PRINCIPPER Bekæmpe børnefattigdom og social eksklusion gennem integrerede strategier, som går ud over blot at sikre børns materielle sikkerhed, og fremme lige muligheder, så alle børn kan udfolde deres fulde potentiale. Bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse ud fra en børnerettighedstilgang, i særdeleshed under henvisning til de relevante bestemmelser i Traktaten om Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder, og sikre sig, at disse rettigheder bliver respekteret, beskyttet og opfyldt. Altid først og fremmest at tage hensyn til barnets tarv og anerkende børn som selvstændige indehavere af rettigheder, dog samtidig med fuldt ud at anerkende vigtigheden af at støtte familierne som de primære omsorgspersoner. Opretholde en passende balance mellem generelle politiske initiativer med det formål at fremme velfærden for alle børn og målrettede initiativer med det formål at støtte de socialt mest udsatte børn. 5 Se især: En opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet, KOM(2008) 865 endelig; Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU, KOM(2009) 567 endelig; En EU-dagsorden for børns rettigheder, KOM(2011) 60 endelig, og Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd , KOM(2010) 491 endelig. DA 4 DA

6 Sikre fokus på børn, der er særligt socialt udsatte, fordi deres opvækst er præget af mange risikofaktorer, såsom Romabørn, visse indvandrerbørn og børn fra visse etniske minoriteter, børn med særlige behov eller handicaps, anbragte børn og gadebørn, børn med forældre i fængsel og børn fra hjem med øget risiko for fattigdom såsom enlige forsørgere eller storfamilier. Fortsat investere i børn og familier og derved give mulighed for kontinuitet og langtidsplanlægning af politiske initiativer; vurdere, hvorledes politiske reformer påvirker de socialt mest udsatte og tage skridt til at afbøde eventuelle negative sideeffekter. 2. UDVIKLE INTEGREREDE STRATEGIER BASERET PÅ TRE GRUNDSTØTTER 2.1. Adgang til tilstrækkelige ressourcer Støtte forældres tilknytning til arbejdsmarkedet Anerkende den tætte forbindelse mellem forældres deltagelse på arbejdsmarkedet og børns levevilkår og tage de nødvendige midler i brug for at hjælpe forældrene i beskæftigelse, særligt dem, som befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet og er fra socialt udsatte hjem, i overensstemmelse med principperne udstukket i Kommissionens henstilling om aktiv integration 6 og Barcelonamålene 7 : Sørge for at det betaler sig at arbejde ved at identificere og imødegå forældrenes incitamenter til ikke at indtræde, blive og avancere på arbejdsmarkedet, herunder dem, der vedrører udformningen og forholdet mellem skatte- og socialsystemerne. Støtte enlige forældre og sekundære forsørgeres beskæftigelsesegnethed og deltagelse på arbejdsmarkedet og fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Sørge for ekstra støtte til forældre, der skal reintegreres på arbejdsmarkedet efter endt barselsorlov via uddannelsestiltag og bistand til jobsøgnings med ekstra fokus på dem, som i særlig grad befinder sig i risikozonen. Intensivere indsatsen for at sikre at alle familier, herunder dem, der er særligt socialt udsatte og lever i udkantsområder, har nem adgang til børnepasning og førskolepædagogik af en passende standard og til en overkommelig pris. Tilpasse udformningen og udvælgelseskriterierne for børnepasningsordninger til de i stigende grad forskelligartede arbejdsmønstre og derved hjælpe forældre til at leve op til deres arbejdsmæssige forpligtelser eller til at finde beskæftigelse, alt i mens fokus på barnets tarv i høj grad bibeholdes. 6 7 Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (2008/867/EF). Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den marts 2002, dokument SN 100/1/02/ REV 1. DA 5 DA

7 Fremme et godt og rummeligt arbejdsmarked og arbejdsmiljø, der gør det muligt for forældrene at skabe ligevægt mellem deres arbejde og forældrerollen, herunder gennem forældreorlov, arbejdspladsstøtte og flekstidsordninger. Sørge for en passende levestandard gennem en kombination af sociale ydelser - Gøre det muligt for børn at opretholde en passende levestandard, som er forenelig med et liv i værdighed via en optimal kombination af sociale ydelser i kontanter og naturalier: Understøtte familiers indkomst gennem tilstrækkelige, sammenhængende og effektive sociale ydelser, herunder skattefordele, familieydelser, børnepenge, boligstøtte og mindstelønsordninger. Supplere kontante indkomststøtteordninger med støtte i naturalier, særligt i forbindelse med ernæring, børnepasning, uddannelse, sundhed, bolig, transport og adgang til sportsaktiviteter og sociokulturelle aktiviteter. Sikre, at udformningen af økonomiske støtteordninger til børn og adgangen hertil afspejler udviklingen i levevilkår og giver en tilstrækkelig omfordeling på tværs af indkomstgrupperne. Skabe mere effektiv adgang til sociale ydelser, som børn og deres familier er berettigede til, ved at lette proceduren for udlevering af ydelserne og udvikle opsøgende tjenester. Levere indtægtsbestemte og andre målrettede sociale ydelser på en sådan måde, at man undgår stigmatisering, tager hensyn til børnenes forskellige behov og mindsker risikoen for fattigdomsfælder, samtidig med at det undgås, at sekundære forsørgere og enlige forældre får et incitament til ikke at arbejde. Anlægge en skønsmæssig vurdering, når familieydelser gøres afhængige af forældres adfærd og børns skolefremmøde, og overveje de eventuelle negative konsekvenser ved sådanne tiltag. Oprette regelmæssige og hurtigtvirkende gennemførelsesmekanismer, som giver en optimal dækning og gavner børn mest, såsom forudbetalinger Adgang til kvalitetsydelser til overkommelige priser Reducere ulighed i en tidlig alder ved at investere i børnepasning og førskolepædagogik Videreudvikle det potentiale for social inklusion og personlig udvikling, der ligger i børnepasning og førskolepædagogik, og bruge det som en social investering ved, gennem tidlig indgriben, at tage hånd om den ulighed og de udfordringer, som socialt udsatte børn møder: Give adgang til en inkluderende børnepasning og førskolepædagogik af høj kvalitet, sikre et overkommeligt prisniveau og afstemme udbuddet til familiernes behov. DA 6 DA

8 Styrke den aktive deltagelse af børn med en socialt belastet baggrund (særligt børn under tre år) uden hensyn til forældrenes jobsituation og samtidig hermed undgå stigmatisering og isolering. Støtte forældre i deres rolle som de primære opdragere af deres egne børn i de første år og tilskynde de førskolepædagogiske institutioner til et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfundets social- og sundhedsarbejdere involveret i barnets opvækst (såsom sundhedsydelser og forældrestøtte). Øge forældrenes bevidsthed om fordelene for deres børn og dem selv ved deltagelse i førskolepædagogiske programmer. Bruge førskolepædagogikken som et tidligt varslingssystem til at identificere familie- eller skolerelaterede fysiske eller psykiske problemer, særlige behov eller misbrug. Forbedre uddannelsessystemets indvirkning på skabelsen af lige muligheder Øge uddannelsessystemets evne til at bryde den negative sociale arv og sikre, at alle børn får gavn af en inkluderende uddannelse af høj kvalitet, som fremmer deres følelsesmæssige, sociale, kognitive og fysiske udvikling: Sørge for at alle elever er med, om nødvendigt ved at målrette ressourcer og tilbud til de mere udsatte, og sikre tilstrækkelig kontrol af resultaterne af tiltagene. Anerkende og foretage sig noget i forhold til stedlige forskelle i adgangen til og kvaliteten af undervisningstilbud og -resultater. Fremhjælpe integrationsinitiativer, som styrker enhedsskolen. Skabe et inkluderende læringsmiljø ved at styrke båndet mellem skole og forældre og om nødvendigt yde personlig bistand til at afhjælpe specifikke sociale problemer, eksempelvis via træning af forældre til indvandrerbørn eller børn fra etniske minoriteter. Nedbringe de barrierer, som helt afholder børn fra at møde frem i skolen eller afslutte deres skoleforløb eller i høj grad lægger dem hindringer i vejen (såsom ekstra afgifter for obligatorisk undervisning) ved at yde målrettet undervisningsassistance i et trygt læringsmiljø. Forbedre præstationerne for elever med ringe grundlæggende færdigheder ved at styrke undervisningen i læsning, skrivning, regning og elementær matematik og naturvidenskab og sørge for tidligt at opdage og opfange de elever, som klarer sig dårligt. Udforme og gennemføre omfattende politiske initiativer med det formål at reducere antallet af elever, der går ud af skolen for tidligt, både med hensyn til forebyggelse, indgriben og belønning; sikre, at disse initiativer rummer tiltag over for dem, som der er risiko for, går ud af skolen for tidligt. Styrke lovgivningen på ligestillingsområdet og garantere de mest marginaliserede elever en grundlægende ret til som et minimum at opnå et eksamensbevis af en vis kvalitet. DA 7 DA

9 Revidere og opgradere den professionelle profil for alle typer af undervisningsprofessioner og forberede undervisere på social mangfoldighed; ansætte særlige kulturmæglere og rollemodeller til at lette integrationen af romabørn og børn med indvandrerbaggrund. Forbedre sundhedssystemernes lydhørhed over for at tage sig af socialt udsatte børns særlige behov Sikre, at alle børn har mulighed for at gøre fuldt brug af deres universelle ret til sundhedspleje, herunder gennem sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, såvel som hjælp til adgang til en god sund sundhedsydelse: Fjerne de forhindringer for adgang til sundhedspleje, som socialt udsatte børn og deres familier står over for, herunder økonomiske omkostninger, kulturelle og sproglige barrierer og mangel på information; forbedre undervisningen af sundhedsarbejderne i så henseende. Investere i forebyggelse, særligt i den tidlige barndom, ved at iværksætte omfattende politiske initiativer, der kombinerer ernæring, sundhed, uddannelse og sociale tiltag. Takle den sociale slagside med hensyn til en usund livsstil og stofmisbrug ved at give alle børn adgang til en velafbalanceret kost og fysisk aktivitet. Give børn med handicaps eller mentale problemer, uregistrerede børn, gravide teenagere og børn fra familier med stofmisbrug særlig opmærksomhed. Sørge for at børn bor i sikre og tilfredsstillende boliger og boligmiljøer Lade børn vokse op i sikre, sunde og børnevenlige omgivelser, som støtter dem i deres udvikling og læringsbehov: Gøre det muligt for børnefamilier at bo i gode billige boliger (herunder socialt boligbyggeri), gribe ind, Hvor de er udsatte for miljøfarer, høj befolkningstæthed og energifattigdom. Støtte familier og børn med risiko for hjemløshed ved at undgå udsættelse af boligen, unødvendige flytninger, adskillelse fra familien såvel som at yde midlertidig husly og bidrage med langsigtede boligløsninger. Være opmærksom på børnenes tarv i lokalplanlægningen; undgå ghettodannelser og segregation ved at tilskynde til social blanding i boligområder og sikre tilstrækkelig adgang til offentlig transport. Begrænse børns skadelige eksponering for en forværring i deres sociale omgivelser, så det forhindres, at de bliver ofre for vold og misbrug. Øge støtten til familier og kvaliteten af anbringelsesmuligheder - styrke beskyttelsen af børn og sociale tilbud indenfor forebyggelse; hjælpe familier til at udvikle forældrekompetencer på en ikke-stigmatiserende måde og sikre anbragte børn en opvækst i omgivelser, der opfylder deres behov: DA 8 DA

10 Sikre at fattigdom aldrig er den eneste begrundelse for at fjerne børn fra deres forældre. Sigte på at gøre det muligt for børn at forblive i eller vende tilbage til deres forældres varetægt ved eksempelvis at forhindre, at familien kommer til at lide materielle afsavn. Sikre en tilstrækkelig kontrol for at forebygge institutionsanbringelser af børn og sørge for regelmæssige evalueringer i tilfælde af sådanne anbringelser. Sætte en stopper for forøgelsen i antallet af institutioner til anbringelse af børn uden forældreomsorg og i stedet fremme gode plejemuligheder i nærmiljøet og anbringelse i familiepleje, hvor der tages hensyn til børnenes synspunkter. Sikre at børn uden forældreomsorg har adgang til ordentlige ydelser (både standardydelser og særlige ydelser) med hensyn til helbred, uddannelse, beskæftigelse, socialhjælp, sikkerhed og boligsituation, også ved overgangen til voksentilværelsen. Yde tilstrækkelig støtte til børn, som er blevet efterladt, når den ene eller begge forældre udvandrer til et andet land for at søge arbejde, og til dem, der tager sig af dem i stedet for forældrene Børns ret til deltagelse Støtte op om alle børns deltagelse i leg, rekreation, sport og kulturelle aktiviteter Anerkende den indflydelse børn har på deres egen trivsel og deres evne til at klare sig igennem vanskelige situationer, særligt ved at give dem mulighed for at deltage i uformelle læringsaktiviteter, som finder sted uden for hjemmet og efter skoletid: Gøre noget ved hindringer som omkostninger, adgang og kulturforskelle og sørge for, at alle børn har mulighed for at deltage i leg, rekreation, sport og kulturelle aktiviteter uden for skolen. Sørge for at etablere sikre rekreative områder i børns nærmiljø og støtte socialt udsatte lokalsamfund ved hjælp af særlige incitamenter. Opfordre skoler, lokale aktører og lokale myndigheder til at etablere bedre fritidsaktiviteter og -faciliteter for alle børn, uanset deres forældres arbejdssituation og baggrund i øvrigt. Gøre det muligt for alle familier at deltage i sociale aktiviteter, der forbedrer deres forældrekompetencer og fremmer et positivt samvær i familien. Fremme tilgange til deltagelse, der hviler på det potentiale for frivilligt arbejde, der eksisterer i lokalsamfundet, og fremme solidaritet mellem generationerne. Etablere mekanismer, der fremmer børns deltagelse i beslutninger, der påvirker deres tilværelse give børn mulighed for og opmuntre dem til at ytre egne synspunkter efter at være blevet informerede, samtidig med at det sikres, at disse synspunkter tillægges tilstrækkelig vægt og afspejles i væsentlige beslutninger, som påvirker børnene: DA 9 DA

11 Benytte og videreudvikle de eksisterende redskaber til at inddrage børn i driften af serviceydelser, såsom pasning, sundhedspleje og uddannelse, og spørge dem til råds om relevant politiske planlægning på en måde, der er tilpasset deres alder. Støtte alle børns medinddragelse i eksisterende deltagelsesordninger og sikre og støtte medinddragelsen af børn med en socialt udsat baggrund. Opmuntre professionelle, der arbejder med og for børn, til aktivt at inddrage børnene og øge opmærksomheden om deres rettigheder og pligter. Sikre opfyldelse af barnets ret til at blive hørt i alle retslige afgørelser og fremme et børnevenligt retsvæsen, særligt ved at give børn effektiv adgang til domstole og retslige procedurer. 3. VIDEREUDVIKLE NØDVENDIGE FORVALTNINGS-, GENNEMFØRELSES- OG OVERVÅGNINGSMETODER Styrke synergieffekterne på tværs af sektorer og forbedre forvaltningsmetoder Sikre, at politiske initiativer effektivt tager hånd om børnefattigdom og social udstødelse gennem velgennemtænkte planer, og forbedre koordinationen mellem nøgleaktører: Udvikle regelmæssige og systematiske forbindelser mellem politikområder af stor betydning for børns sociale inklusion og styrke synergieffekterne mellem nøgleaktører særligt inden for områder som uddannelse, beskæftigelse, sundhed, ligestilling og børns rettigheder. Arbejde frem mod, at børnerettigheder og politiske tiltag på børneområdet bliver integreret i mere overordnede politiske nøgleinitiativer, for eksempel gennem specifikke institutionelle ordninger. Fremme tæt samarbejde og regelmæssig dialog mellem offentlige myndigheder på alle niveauer, socialarbejdere, repræsentanter for lokalsamfundet og civilsamfundsorganisationer. Støtte og videreudvikle børns medinddragelse, herunder i gennemførelsen af nærværende henstilling. Styrke brugen af evidensbaserede tilgange styrke evidensbaseret politikudvikling og socialpolitisk innovation, så det sikres, at der tages hensyn til de politiske initiativers potentielle påvirkning af børn: Gøre fuldt brug af eksisterende statistiske og administrative oplysninger til at overvåge effekten af politiske initiativer på børn og deres familier; styrke den statistiske kapacitet (herunder anvendelse af kønsopdelte data), hvor det er muligt og nødvendigt, særligt angående børns deprivation, adgang til ordentlig børnepasning til en overkommelig pris, børns sundhed og forholdene for de mest udsatte børn. DA 10 DA

12 Forbedre hastigheden, hvormed data bliver gjort tilgængelige, så der kan ske en overvågning af børns forhold, og fremme anvendelsen af metoder og modeller, såsom mikrosimulationsmodeller, i understøttelsen af en mere systematisk forudgående bedømmelse af den mulige effekt på børn af politiske initiativer. Styrke forbindelsen mellem politikere og forskere og afprøve relevante nyskabende politiske initiativer; tilskynde til evidensbaserede evalueringer af programresultater, herunder på længere sigt ved hjælp af redskaber som tidsserieundersøgelser; fremme synlighed og deling af resultater. Fremme deling af viden og god praksis, udbrede gennemprøvede og gennemtestede modeller, tage initiativer til at fremme solidaritet i det bredere samfund og sætte lokalsamfund i stand til at samarbejde. Evaluere effekten af midlertidige politiske initiativer indført som reaktion på den økonomiske krise, før det besluttes, om disse initiativer skal indgå i strukturreformer. 4. GØRE FULD BRUG AF RELEVANTE EU-INSTRUMENTER Initiativer mod børnefattigdom og social udstødelse som et centralt tema inden for Europa 2020 strategien Mobilisere den række redskaber og indikatorer, som allerede findes i Europa 2020 strategien, for at bringe nyt liv i de fælles bestræbelser på at gribe ind over for børnefattigdom og social udstødelse: Give børnefattigdom og social udstødelse en sikker placering som kernetema i de Europa 2020 strategien og de nationale Europa 2020-reformprogrammer som led i de overordnede bestræbelser på at reducere fattigdom og social udstødelse under hensyn til relevante landespecifikke henstillinger vedtaget af Det Europæiske Råd. Evt. overveje merværdien af at opstille nationale mål for nedbringelse af børnefattigdom og social udstødelse under hensyn til de specifikke nationale forhold. Til fulde at udnytte de redskaber, som Europa 2020-strategien og den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion giver, til at forbedre overvågningen og evalueringen af politiske initiativer vedrørende børnefattigdom og børns velfærd, så der gøres fuldt brug af den foreslåede indikatorbaserede overvågningsramme i bilaget til nærværende henstilling. Styrke synergieffekten med relevante politiske initiativer fra EU, særligt inden for uddannelse, sundhed, ligestilling mellem kønnene og barnets rettigheder. Mobilisere de af EU s finansielle instrumenter, der er relevante Gøre passende brug af mulighederne, som EU s finansielle instrumenter giver for at støtte de politiske prioriteter, som er skitseret ovenfor: Støtte udviklingen af mere evidensbaserede politiske initiativer og social fornyelse gennem EU s program for social udvikling og innovation, Den Europæiske DA 11 DA

13 Socialfond og Horisont 2020 og bruge disse programmer til at teste, evaluere og udbrede eventuelle fornyelser i de politiske initiativer. Gøre fuldt brug af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (som angår børns ernæringsmæssige og materielle deprivation), EU s skolefrugt- og skolemælksordning (som uddeler fødevarer med høj næringsværdi og arbejder til fremme af gode spisevaner) og Erasmus for Alle-programmet (som fremmer børns adgang til uddannelse, uformel læring og sport). Udnytte de muligheder, der blev tilvejebragt af strukturfondene til at støtte børn og familier, da de operationelle programmer for Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling blev udarbejdet for på linje med de landespecifikke henstillinger. Gøre passende brug af tematiske mål relateret til fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens bevægelighed, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, investering i uddannelse, færdigheder og livslang læring såvel som de relevante investeringsprioriteter inden for hver af dem. Disse mål omfatter i særdeleshed førskolepædagogik, reduktion i antallet af elever, som går ud af skolen for tidligt, skabelse af en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til ydelser, herunder sundhedspleje og sociale ydelser, lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, støtte til genopbygning af socialt belastede områder og en overgang fra institutionelle til lokalsamfundsbaseret ydelser. Anvende evidensbaserede strategier til at reducere antallet af elever, som går ud af skolen for tidligt, og i den forbindelse involvere relevante interessenter og tiltag til støtte for overgangen fra institutionel omsorg til omsorg i lokalsamfundet, så det sikres, at støtten fra Strukturfondene i bliver effektiv. Fremme partnerskaber, når der skal lægges programmer for Strukturfondene og gives adgang til midler fra strukturfondene, ved at inddrage relevante interessenter på nationalt, regionalt og lokalt niveau, i særdeleshed de relevante offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og ngo er med det formål at gribe til handling i bekæmpelsen af børnefattigdom. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Medlem af Kommissionen DA 12 DA

14 Indikatorbaseret overvågningsramme BILAG Den foreslåede overvågningsramme fremhæver indikatorer, som er relevante for overvågningen af henstillingernes gennemførelse. Forslag til videreudvikling er fremhævet i bilagene til den sociale investeringspakke. Overordnet mål: bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns trivsel Europa 2020 Definition Fordeling Kilde Primær/sekundær/ kontekst 8 Bemærkninger Børn med risiko for fattigdom eller social udstødelse (opdeling af de overordnede mål for fattigdom og social udstødelse i Europa 2020) Antallet af børn fra en husstand, som har risiko for fattigdom og/eller lider alvorlige materielle afsavn, og/eller fra en husstand med meget lav arbejdsintensitet (se definitionen af disse tre indikatorer nedenfor) Alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17) Primær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Indikator Definition Fordeling Kilde Primær/sekundær kontekst Bemærkninger Frekvens fattigdomstruede for børn Andelen af børn, som lever i en husstand med en ækvivaleret disponibel indkomst under 60 % af den Alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17) og Primær Sammenligning med personer i den 8 Primære indikatorer er hovedindikatorer, der dækker over et bredt felt, og som anses for at rumme de vigtigste faktorer, hvorimod sekundære indikatorer understøtter hovedindikatorerne ved mere udførligt at beskrive problemets natur eller ved at beskrive andre vinkler på problemet. Kontekstindikatorer bidrager med yderligere detaljer og baggrundsinformation: Den angivne liste er vejledende og giver plads til anden baggrundsinformation, der kunne anses for relevant for bedre at kunne konkretisere og forstå den nationale kontekst. DA 13 DA

15 (skal analyseres i relation til fattigdomsgrænsen i købekraftsstandard for en husstand bestående af to voksne og to børn under 14 år) nationale median for ækvivaleret disponibel indkomst husstandstype erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Frekvens for alvorlige materielle afsavn Andelen af børn, som lever i en husstand, hvis levestandard er stærkt begrænset af ressourcemangel, dvs. som lider mindst 4 af de følgende 9 typer afsavn: Husstanden har ikke har råd til: i) at betale husleje eller forsyningsregninger, ii) at opvarme boligen tilstrækkeligt, iii) at afholde uforudsete udgifter, iv) at spise kød, fisk eller tilsvarende proteinkilde hver anden dag, v) at holde en uges ferie borte fra hjemmet én gang om året, vi) bil, vii) vaskemaskine, viii) farvefjernsyn eller ix) telefon Alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17) Primær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Andel af børn, som lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet Andelen af børn, som lever i husstande, hvor voksne i den erhvervsaktive alder (18-59) i det foregående år har udført arbejde svarende til mindre end 20 % af deres samlede arbejdspotentiale (dvs. i løbet af indkomstreferenceperioden) Alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17) Primær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Indikator for børns afsavn Under debat ikke relevant Under forberedelse Spredning af risikoen for børnefattigdom omkring fattigdomsrisikotærsklen: Fattigdomsrisikosats beregnet ud fra Andelen af børn, som lever i en husstand med en ækvivaleret disponibel indkomst under henholdsvis 50 % og 70 % af den nationale median for ækvivaleret disponibel indkomst Alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17) Sekundær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) DA 14 DA

16 henholdsvis 50 %- og 70 %- tærskel anbefales Frekvens for børn medvedvarende risiko for fattigdom Andel af børn, som i det indeværende år lever og i mindst to ud af tre af de foregående år har levet i en husstand med en ækvivaleret disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen og 0-17 (længde) Sekundær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Fattigdomsrisikofrekvens for børn opgjort på et givent tidspunkt Andelen af børn, som lever i en husstand med en ækvivaleret disponibel indkomst under 60 % af den nationale median for ækvivaleret disponibel indkomst, hvor tærsklen er fastsat til et givent tidspunkt 0-17 Kontekst Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Adgang til tilstrækkelige ressourcer Indikator Definition Fordeling Kilde Primær/sekundær kontekst Bemærkninger Fattigdomsfrekvensen for voksne i beskæftigelse, som har forsørgerpligt over for børn i husstanden Andelen af personer (med børn, over for hvem de har forsørgerpligt), som defineres som værende i beskæftigelse med en indkomst under fattigdomsgrænsen (60 % af den nationale median for ækvivalerede disponible indkomst) Alder (0-17, 18-64, 0-64) Husstandstype (enlige forældre, to voksne med børn overfor hvem de har forsørgerpligt) Primær Fattigdomsrisikofrekvens for børn opgjort efter Andelen af børn, som lever i en husstand med en ækvivaleret disponibel indkomst under 60 % af den 0-17, husstandens arbejdsintensitet Primær DA 15 DA

17 husstandens arbejdsintensitet nationale median for ækvivaleret disponibel indkomst, opgjort efter husstandens arbejdsintensitet (meget høj [0,85-1], høj [0,55-0,85], middel [0,45-0,55], lav [0,45-0,55]) Fattigdomsrisikofrekvens for børn i husstande med voksne i beskæftigelse Andel af børn, som lever i en husstand med en indkomst under fattigdomsgrænsen (60 % af den nationale median for ækvivaleret disponibel indkomst) og med en arbejdsintensitet på over 0,2 efter husstandstype Primær Fattigdomskløften for børn udtrykt i forhold til den relative median Forskellen mellem den ækvivalerede indkomst for personer under fattigdomsrisikotærsklen og ved fattigdomsrisikotærsklen udtrykt som procentdel af fattigdomsrisikotærsklen 0-17 Primær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Børnepasning Børn i pasningsordning (i formelle ordninger 9 uden for familien) opgjort som andel af alle børn i samme aldersgruppe Mindre end 3 år, mellem 3 år og den skolepligtige alder; mindre end 30 timer, 30 timer eller mere om ugen Sekundær Relevansen af en opdeling i indkomst kvintiler bør overvejes Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Forskelle i procentpoint mellem I alt, fordelt på Eurostat (LFS) Kontekst Det anbefales at se på børn i alderen 0-3 år og 9 Formelle ordninger defineres som følgende ydelser: børnehaveklasse eller tilsvarende, lovpligtig skolegang, fritidshjem, vuggestue og andre dagplejeinstitutioner, herunder dagpleje i en familie eller dagpleje forestået af professionelle uddannede dagplejere. Pasning hos familiemedlemmer, naboer eller andre, der ikke uddannede dertil, er således ikke omfattet af denne definition af formelle ordninger. DA 16 DA

18 forældreskab Beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen år i husstande uden børn i alderen 0-6 år og køn 3-6 år hver for sig beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen år i husstande, hvor der er mindst et barn i alderen 0-6 år Deltidsbeskæftigelse på grund af ansvar for pleje Personer, der er deltidsbeskæftigede, fordi de passer børn eller plejekrævende voksne, opgjort som procentdel af det totale antal beskæftigede personer I alt, fordelt på køn Eurostat (LFS) Kontekst Effekten af overførselsindkomster (andre end pension) på reduktionen af børnefattigdom Forskellen mellem fattigdomsrisikoen for børn før og efter overførselsindkomster (eksklusive pensioner) Sekundær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales Husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den disponible indkomst Procentdel af befolkningen, som lever i en husstand, hvor de samlede boligudgifter (efter boligtilskud) udgør 40 % eller mere af den samlede disponible husstandsindkomst (efter boligtilskud) Efter alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17) og fattigdomsstatus (over eller under fattigdomsrisikot ærsklen) Sekundær Sammenligning med personer i den erhvervsaktive alder (18-64) og ældre (65+) anbefales DA 17 DA

19 Adgang til kvalitetsydelser Indikator Definition Fordeling Kilde Primær/sekundær Bemærkninger Førskolepædagogik Andelen af børn i alderen fra 4 år til den obligatoriske skolestartsalder, som deltager i førskolepædagogik Fordelt på køn UOE 10 Primær Læse-, matematik- og naturvidenskabsfærdighed er Andelen af 15-årige, som opnår 1 point eller derunder (på en skala fra 1 (lavest) til 5 (højest)) i PISA-tests Opdelt efter forældrenes baggrund (uddannelsesniveau, fødeland) OECD-PISA 11 Primær Ingen data fra CY og MT er tilgængelige i det nuværende datamateriale Frekvens af unge, der ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller i praktik Frekvens af unge, der ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller i praktik Fordelt på køn, år Eurostat (LFS) Primær Uddannelsesfrafald Populationen i alderen år med højest 10. klasses eksamen, som ikke er under uddannelse eller i praktik Fordelt på køn, det højeste afsluttede uddannelsesniveau Eurostat (LFS) Sekundær Uopfyldt behov for medicinsk behandling Andelen af personer i alderen år, som erklærer, at de ikke har fået medicinsk behandling UNESCO/OECD/EUROSTAT database angående uddannelsesstatistik ,en_2649_ _1_119656_1_1_1.00.html. DA 18 DA

20 ifølge oplysninger fra den unge selv på grund af omkostninger, afstande eller ventelister Spædbørnsdødelighed Forholdet mellem antallet af børn under et år, der dør i et givent år, og antallet af levendefødte i samme år (per 1000 levendefødte) Opdelt efter forældrenes socioøkonomiske status (under udformning) Eurostat Primær Børnedødelighed 1-14 år Dødelighed per indbyggere Eurostat Lav fødselsvægt Fødselsvægt på mindre end gram (5,5 pund) WHO-OECD Primær Vaccinationsdækning Procentvis andel af babyer i et givent kalenderår, som ved deres første fødselsdag er blevet vaccineret mod kighoste, difteri, stivkrampe og børnelammelse. Procentvis andel af babyer i et givent kalenderår, som ved deres anden fødselsdag er blevet vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde WHO Kontekst Fedme Unge i alderen med et BMI på 30 eller derover Fordelt på køn og opdelt efter forældrenes socioøkonomiske status Eurostat- EHIS 12 Kontekst Personer, der ryger regelmæssigt Andelen, som personer, der ryger dagligt, udgør af populationen i aldersgruppen af årige Fordelt på køn og opdelt efter forældrenes Eurostat (EHIS) Kontekst 12 EHIS er "European Health Interview Serve" (Interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU). DA 19 DA

21 socioøkonomiske status Mental sundhed Unge (15-24-årige) med depression Fordelt på køn Eurostat (EHIS) Kontekst Under forberedelse Dødsårsag blandt unge selvmord Dødsfald pga. selvmord per indbyggere i alderen år Fordelt på køn Eurostat statistik over dødsårsag Kontekst Dårlige boligforhold Procentvis andel af befolkningen, som lever under dårlige boligforhold. Der ses på følgende dårlige boligforhold: 1) Utæt tag, fugtige vægge/gulve/fundament eller råd i vinduesrammer eller gulve. 2) Mangel på bad eller bruser i boligen. 3) Mangel på indendørs toilet med udskylning forbeholdt den pågældende husstand. 4) Problemer med boligen: For mørk ikke tilstrækkelig belysning Efter alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17), fattigdomsrisikost atus (over eller under tærsklen) Primær Overbefolkning Procentvis andel af befolkningen, der lever i en overbefolket husstand. En person regnes for at leve i en overbefolket husstand, hvis husstanden ikke råder over et minimum antal rum, der svarer til: - Et rum til husstanden - Et rum for hvert par Efter alder (0-17, 0-5, 6-11, 12-17), fattigdomsrisikost atus (over eller under tærsklen) Primær - Et rum for hver enlig over 18 år - Et rum for to enlige af samme køn i alderen år - Et rum for hver enlig af forskelligt køn i alderen DA 20 DA

22 12-17 år - Et rum for to personer under 12 år DA 21 DA

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. oktober 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. oktober 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. oktober 2014 (OR. en) 14431/14 ADD 1 STATIS 108 SOC 702 EMPL 134 FØLGESKRIVELSE fra: til: Komm. dok. nr.: D035457/01 BILAG 1 Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

I bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008.

I bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. maj 2008 (15.05) (OR. en) 9055/08 SOC 261 NOTE fra: Socialgruppen til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Tidl. dok. nr.: 8582/08

Læs mere

Den ungarske delegation opretholder sit forbehold med hensyn til punkt 9.

Den ungarske delegation opretholder sit forbehold med hensyn til punkt 9. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2017 (OR. en) 6266/1/17 REV 1 NOTE fra: til: SOC 88 EMPL 58 ECOFIN 88 EDUC 43 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

15071/15 bh 1 DG B 3A

15071/15 bh 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. december 2015 (OR. en) 15071/15 SOC 711 EMPL 464 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: den 7. december til: delegationerne

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.4.2010 KOM(2010) 193 endelig 2010/0115 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

UDSTØDELSE OG FORSKELSBEHANDLING

UDSTØDELSE OG FORSKELSBEHANDLING BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM, SOCIAL UDSTØDELSE OG FORSKELSBEHANDLING Ved at støtte medlemsstaterne i kampen mod fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling sigter EU mod at forstærke det europæiske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: samling i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27. og 28. november 2000 i Bruxelles

UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: samling i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27. og 28. november 2000 i Bruxelles RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. februar 2001 (07.02) (OR. fr) 13875/00 LIMITE PV/CONS 77 SOC 459 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2313. samling i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik)

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0503 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0503 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0503 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.8.2008 KOM(2008) 503 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om Den Europæiske Socialfond

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om Den Europæiske Socialfond KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.7.2004 KOM(2004) 493 endelig 2004/0165 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Socialfond (forelagt af

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2008/0142(COD) 19.12.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Miljø,

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 19.3.2012 2012/2003(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om en social investeringspagt - som svar på krisen (2012/2003(INI)) Udvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2008/2115(INI) 27.6.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 Siiri Oviir (PE407.727v01-00) Hvidbogen: Sammen om sundhed: en strategi for EU

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2015/2097(INI) 11.12.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere