Europaudvalget uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax CVR nr Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 19. november 2010 Uddannelse Pkt. 12: Prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsrettede uddannelser for perioden KOM(2010) rådskonklusioner 29. oktober 2010 Sags nr.: G.251 (s. 2) Pkt. 13: Unge på vej-initiativet - en integreret tilgang som svar på de udfordringer, unge står over for - KOM(2010) rådskonklusioner (s. 8) Pkt. 14: Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk samarbejde om skoler for det 21. århundrede - rådskonklusioner (s. 12) Pkt. 15: Uddannelse for bæredygtig udvikling - rådskonklusioner (s. 15) Pkt. 16: Den sociale dimension af uddannelse, herunder at bekæmpe fattigdom, at skabe lige muligheder for alle og at undgå social eksklusion - udveksling af synspunkter (s. 18)

2 Ungdom Pkt. 17: Unges frivillige arbejde - resolution (s. 20) 2 Pkt. 18: Unges adgang til kultur - rådskonklusioner (s. 22) Pkt. 19: De europæiske og internationale politiske dagsordener vedrørende børn, unge og børns rettigheder - information fra formandskabet - rådskonklusioner (s. 24) Pkt. 20: Unge i byerne og Europa - udveksling af synspunkter (s. 25) Uddannelse Pkt. 12: Prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsrettede uddannelser for perioden KOM (2010) rådskonklusioner Resumé: Rådskonklusionerne anerkender, at Københavnprocessen har spillet en essentiel rolle, hvad angår kendskabet til erhvervsrettede uddannelser på europæisk og nationalt niveau. Samarbejdet under Københavnprocessen har ledt til fælles målsætninger, adskillige redskaber med henblik på at sikre gensidig anerkendelse og kvalitetssikring. Rådskonklusionerne har til hensigt at styrke arbejdet under Københavnprocessen og sætte denne i perspektiv i forhold til målsætningerne i Europa strategien. 1. Baggrund Baggrunden for de foreliggende rådskonklusioner er Europa- Kommissionens meddelelse Et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, KOM (2010) 296. Københavnerklæringen blev vedtaget i 2002 under det seneste danske EU-formandskab og var de erhvervsrettede uddannelsers bidrag til den tidligere reformstrategi for vækst og beskæftigelse, Lissabonstrategien. Med vedtagelsen af den nye reformstrategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020-strategien, og Europa- Kommissionens vedtagelse af ovennævnte meddelelse redegør rådskonklusionerne for visioner og målsætninger for arbejdet

3 under Københavnprocessen frem mod Formål og indhold Formålet med rådskonklusionerne er at opridse tiårige visioner og målsætninger for samarbejdet på området for de erhvervsrettede uddannelser. Ligeledes er formålet med de foreliggende rådskonklusioner at understøtte prioriteterne i Europa strategien og dennes hovedmålsætninger særligt på uddannelsesområdet. Desuden bør prioriteterne i rådskonklusionerne understøtte de målsætninger, der blev vedtaget under Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil Rådskonklusionerne understreger de erhvervsrettede uddannelsers dobbelte rolle at bidrage til beskæftigelse og vækst samt det sociale ansvar. Demografiske og teknologiske udfordringer nævnes som årsager til, at opkvalificering af arbejdskraft er vigtig. Fremtidssikret erhvervsrettede uddannelser kræver innovativ og bæredygtig finansiering. Arbejdsmarkedernes behov og samspillet til uddannelse understreges. Mange interessenter, herunder regeringer, sociale parter og sektororganisationer har et ansvar for udformningen af erhvervsrettede uddannelser. I denne sammenhæng er det vigtigt at kunne forudse arbejdsmarkedets behov. Erhvervsrettede uddannelser er lige så vigtig for et videnbaseret samfund som videregående uddannelse. Erhvervsrettede uddannelser af højeste kvalitet er med til at sikre Europas position som en stærk eksportør af industrielle produkter globalt samt opretholde velfærdssamfundene i Europa. Rådskonklusionerne anerkender, at Københavnprocessen har spillet en essentiel rolle, hvad angår kendskabet til erhvervsrettede uddannelser på europæisk og nationale niveau. Samarbejdet under Københavnprocessen har ledt til fælles målsætninger, adskillige redskaber med henblik på at sikre gensidig anerkendelse og kvalitetssikring bl.a. den europæiske kvalifikationsramme EQF, meritsystemet ECVET og redskabet for kvalitetssikring EQAVET samt udveksling af god erfaring på europæisk niveau. Nogle redskaber kan stadig optimeres, og selv om der er ved at blive skabt et europæisk område for erhvervsrettet uddannelse, eksisterer der stadig barrierer for mobilitet. Europæisk samarbejde skal bidrage til at skabe et europæisk område for erhvervsrettet uddannelse, hvor uddannelse fra et land anerkendes i et andet. Samtidig med at diversiteten anses for at være en styrke, er der behov for at skabe gennemsigtighed og en bedre fælles tilgang til kvalitetssikring for at skabe gensidig tillid til de diverse systemer. Den økonomiske krise understreger ligeledes vigtigheden af samarbejdet på de erhvervsrettede uddannelser. Derfor er medlemsstaterne enige om, at samarbejdet under Københavnprocessen bør tilføres ny dynamik. Da Københavnprocessen er en integreret del af Strategirammen for det europæiske

4 samarbejde på uddannelsesområdet, bør målene for erhvervsrettede uddannelser være i overensstemmelse med denne strategi. Europa 2020-strategien er ligeledes en relevant kontekst for de foreliggende rådskonklusioner. 4 Rådskonklusionerne omhandler følgende: En samlet vision for erhvervsrettet uddannelse i 2020 Erhvervsrettede uddannelser bør frem til 2020 blive mere attraktive, relevante, karriereorienterede, innovative, tilgængelige og fleksible end i dag og bidrage til høj kvalitet og lige muligheder inden for livslang læring. Strategiske mål for perioden der stemmer overens med de strategiske mål i Strategirammen: Højere kvalitet og større effektivitet i erhvervsrettede uddannelser fremme af attraktivitet og relevans: Erhvervsrettet uddannelse bør have større relevans for arbejdsmarkederne og folks karriere. For at gøre de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser mere tiltrækkende bør medlemsstaterne forfølge følgende mål og tiltag: at gøre de erhvervsrettede grunduddannelser til et attraktivt uddannelsestilbud; at fremme høj kvalitet relevans både i erhvervsrettet grunduddannelse og erhvervsrettet efteruddannelse samt at sikre, at uddannelserne stemmer overens med behov på arbejdsmarkedet. Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet: Der er i rådskonklusionerne opfordringer henvendt til medlemsstaterne om at sikre fleksibel adgang til uddannelse og kvalifikationer samt at udvikle en strategisk tilgang til internationalisering af erhvervsrettede uddannelser og fremme af international mobilitet. Fremme af kreativitet, innovation og iværksætterkultur: Kreativitet og innovation inden for erhvervsrettede uddannelser samt brug af innovative læringsmetoder kan ifølge rådskonklusionerne tilskynde de uddannelsessøgende til at blive i de erhvervsrettede uddannelser, indtil de har afsluttet deres uddannelse. Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab: Medlemsstaterne bør tilbyde erhvervsrettede uddannelser, der gør mennesker mere beskæftigelsesegnede, som gør det muligt for dem at udvikle gode karrierer, tilfredsstillende erhvervserfaring, selvtillid, faglig stolthed og integritet, som åbner op for muligheder i deres arbejds- og privatliv. Der opstilles under hvert af de ovenstående emner og strategiske prioriteter en liste af underprioriteter. Der henvises til rådskonklusionerne for en nærmere gennemgang af disse. Herudover opridses der tværgående mål til støtte for de fire strategiske mål: større involvering af interessenter og større synlighed af fremskridtene i det europæiske samarbejde; samordnet styring

5 af europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtighed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet; bedre sammenhæng mellem politik på området erhvervsrettede uddannelser og andre relevante politikområder; forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af data til politikudformning inden for området og god brug af EU-midler. 5 Der redegøres ligeledes for styring af og ejerskab til Københavnprocessen, herunder bl.a. at medlemsstaterne bør udvise vilje til at gennemføre prioriteterne, at afrapporteringsprocessen bør indgå i allerede eksisterende afrapporteringsmekanismer, at diverse nedsatte europæiske råd, organer og organisationer på forskellig vis fortsat spiller en rolle i samarbejdet, at Københavnprocessen bør være åben for alle relevante parter samt at der udarbejdes en liste over kortfristede resultater. De mange kortfristede resultatmål, gældende for perioden , er opstillet efter de fire strategiske områder og tværgående mål ovenfor og er inddelt efter nationale foranstaltninger og støtte hertil på europæisk plan. Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne og Europa- Kommissionen til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at opfylde den samlede vision for erhvervsrettet uddannelse i 2020, at nå de strategiske mål og anvende dem til at fastlægge en række kortfristede resultatmål for de fire næste år ( ), som foreslået ovenfor, at styrke styringen og ejerskabet til Københavnprocessen, at fremme den vision samt de mål og principper, der er skitseret i de foreliggende rådskonklusioner ved gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, Europa-Kommissionen, kandidatlandene, EF- TA- og EØS-landene samt arbejdsmarkedets parter. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 5. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. Fortsat arbejde under Københavnprocessen via den åbne koordinationsmetode forventes at have en positiv merværdi for samfundsøkonomien ved at bidrage til moderniseringen af de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser, fremme erfaringsud-

6 veksling og mobilitet samt bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Høring Rådskonklusionerne blev drøftet i EU-specialudvalget for uddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium University Colleges Denmark Ad rådskonklusionerne VET: Lige nu er der forskel mellem EU-medlemslande med hensyn til, om det er EQF level 5a eller 5b, (afsnit , litra b), der betegner det første niveau af Post-Secondary. Dette må ses som en mobilitetshindring. Tilsvarende må NQF relatere sig til både at etablere EQF og Bologna QF, således at den vertikale mobilitet ikke blot etableres i måleinstrumenterne ECTS/ECVET, men også i substansen af Learning Outcomes. Dette principielle spørgsmål om åbne overgange mellem de forskellige typer af videregående uddannelse kan relateres til flere af temaerne i rådskonklusionerne, og dilemmaet går igen i den kommenterede dagsorden om rådskonklusioner om prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsrettede uddannelser for perioden FTF Det er positivt, at forslaget til Rådskonklusioner er udtryk for en høj prioritet i EU samarbejdet på området for de erhvervsrettede uddannelser, herunder at styrke arbejdet under Københavnerprocessen og sammenhængen til Europa strategien. FTF er enig i, at det hidtidige samarbejde har ført til mange initiativer, der har medvirket til at understøtte medlemslandenes arbejde med at udvikle uddannelserne. Det er vigtigt fra dansk side, at understrege uddannelsernes dobbelte mål - både at sikre såvel beskæftigelse og vækst som social sammenhængskraft i samfundet. Det bør derfor også være en hovedprioritet i det kommende samarbejde, at understøtte medlemslandenes arbejde med at sikre alle unge en grundlæggende uddannelse. Initiativer der fremmer anerkendelse af realkompetence eller uformel læring kan være vigtige, men i relation til de unge må det være initiativer, der leder frem til egentlige sammenhængende kompetencegivende uddannelser. De opstillede visioner og mål er centrale og relevante i EU samarbejdet. Hvis de skal realiseres er det helt nødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige offentlige ressourcer. Det er desværre ikke tilfældet i de fleste medlemslande, herunder i Danmark. De omfattende besparelser netop på de offentlige uddannelsesbudgetter stiller et stort spørgsmålstegn ved om de mange visioner og mål reelt kan realiseres. Danske Lærerorganisationer International (DLI) DLI har noteret, at der i forhold til tidligere versioner af rådskonklusionerne er foretaget ændringer i teksten, som i et vist omfang betyder at papiret i sit sigte ændrer retning. Fx var der i den oprindelige version henvisning til Københavnerprocessens bottom up approach, denne passus er forsvundet. Ligeledes er understregnin-

7 gen af nødvendigheden af at inddrage de sociale parter og uddannelsesinstitutionerne forsvundet ud af teksten flere steder. Endelig finder DLI, at de gentagne understregninger af, at VET uddannelserne skal være responsive to labour market needs ikke er i overensstemmelse med ønsket om, at erhvervsuddannelserne også har et bredt almendannende formål. 7 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) En af de største velfærdspolitiske udfordringer for Danmark i de kommende år er at sikre virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Behovet for kvalificeret arbejdskraft vil være stigende, uanset hvorledes de økonomiske konjunkturer udvikler sig. Det er derfor nødvendigt, at flere fremover får en erhvervsuddannelse. Givet en uændret adfærd vil 30 pct. af arbejdsstyrken i DK fortsat være ufaglært om 30 år, samtidig med at antallet af faglærte vil falde med personer. Det er derfor afgørende at flere afslutter en erhvervsuddannelse i DK. Samme udviklingstendens gør sig gældende på europæisk plan. Hvor EU sandsynligvis vil nå målet om, at 40 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse, så er EU langt fra målet om, at 90 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne er et vigtigt element i forhold til at sikre, at flere unge i EU får en ungdomsuddannelse. Der er derfor ikke længere råd til, at mange unge, som begynder på en erhvervsuddannelse ikke har forudsætninger fra folkeskolen til at gennemføre den. Samtidig skal erhvervsuddannelserne geares til fremtiden og være et ligeværdigt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Det er positivt, at der er fokus på åbne forbindelser mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. DA lægger stor vægt på, at der også reelt skabes enkle og ubureaukratiske muligheder for, at erhvervsuddannede kan videreuddanne sig på højere læreanstalter. En erhvervsuddannelse kan men skal ikke være et slutmål, men en trædesten til videre uddannelse. 8. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. Rådskonklusionerne udgør et godt grundlag for de mange aspekter, der indgår i samarbejdet om erhvervsrettede uddannelser frem mod Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Dog har Folketingets Europaudvalg fået oversendt et grundnotat om meddelelsen Et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, KOM (2010) 296 den 22. juli 2010.

8 Pkt. 13: Unge på vej-initiativet - en integreret tilgang som svar på de udfordringer, unge står over for 8 - KOM (2010) rådskonklusioner Resumé: De foreliggende rådskonklusioner er en politisk opbakning til Kommissionens meddelelse Unge på vej (KOM(2010) 477) vedtaget den 15. september. Rådskonklusionerne omhandler ikke de enkelte initiativer i Unge på vej, da disse vil blive behandlet på et senere tidspunkt. I stedet handler rådskonklusionerne om at anerkende, at de overordnede prioriteter i Unge på vej er hensigtsmæssige. 1. Baggrund Baggrunden for rådskonklusionerne er den nye Europa strategi. Kommissionen er under denne strategi ved at udfolde syv flagskibsinitiativer, der har til formål at understøtte de overordnede målsætninger i Europa 2020-strategien. Kommissionens meddelelse Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union (KOM(2010) 477) er et af disse syv flagskibsinitiativer og blev vedtaget den 15. september Formål og indhold Rådskonklusionerne rummer politisk opbakning til den dagsorden, Unge på vej-initiativet sætter. Rådskonklusionerne anerkender, at for mange unge ikke har mulighed for at realisere deres potentiale i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet samt i samfundet generelt. Der lægges i rådskonklusionerne vægt på en tværsektoral tilgang til løsningen på denne problemstilling. En løsning kan være med til at sikre vækst og beskæftigelse i EU. Strategier for livslang læring er i den forbindelse vigtige at fremhæve, herunder mere fleksible uddannelsessystemer. I de kommende år vil der være et øget behov for personer med videregående uddannelse for at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Samtidig vil en velfungerende videntrekant være et vigtigt redskab for at sikre innovation. Stærke relationer mellem uddannelsessektoren og beskæftigelsessektoren understreges i den forbindelse. Læringsmobilitet har mange gevinster og skal styrkes ikke blot i formel uddannelse, men også i ikke-formel og uformel uddannelse. Medlemsstaterne udtrykker med rådskonklusionerne enighed om, at arbejdet med Unge på vej-initiativet skal have den overordnede dagsorden i Europa 2020-strategien og uddannelsesmålsætningerne for øje. Samtidig skal arbejdet under Unge på vejinitiativet være konsistent med Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020, vedtaget i maj 2009, som fungerer under den åbne koordinationsmetode med respekt for medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet. Politikudformning og investering i initiativer skal ligele-

9 des indgå i en sammenhæng med Europa 2020-strategien og Strategirammen med henblik på rationalisering og optimering af ressourcer. De eksisterende mobilitetsprogrammer såsom Livslang Læring Programmet og Aktive Unge kan tydeligvis bidrage til at fremme målsætningerne i Unge på vej. Dette bør anerkendes i udformningen af de fremtidige mobilitetsprogrammer. Læringsmobilitet og ikke mindst kvalitetssikring af mobilitet skal udforskes yderligere. Mobilitet er ikke et mål i sig selv, men en måde, hvorpå unge kan opnå nødvendig viden, færdigheder og kompetencer. 9 Ifølge rådskonklusionerne kan følgende prioriteter overvejes for at understøtte målsætningerne i Unge på vej og Europa strategien: Uddannelse implementere strategier for livslang læring, sikre nøglekompetencer især for unge med særlige behov, øge deltagelsen i videregående uddannelser, sikre kvaliteten og attraktiviteten på alle niveauer især på de videregående uddannelser og de erhvervsrettede uddannelser og fremme fordelene ved læringsmobilitet i forbindelse med at styrke færdigheder og erfaring. Ungdom fremme en tværsektoral tilgang mellem ungdomspolitik og andre relevante områder, styrke kvaliteten og kvantiteten ved læringsmobilitet i ikke-formel og uformel uddannelse især for unge med begrænsede muligheder, fremme ikke-formel og uformel læring herunder anerkendelse af realkompetencer med henblik på bedre adgang til formel uddannelse og arbejdsmarkedet samt opfordre unge til deltagelse i det demokratiske liv. Beskæftigelse en koordineret indsats mellem uddannelses-, ungdoms- og beskæftigelsespolitik skal være med til at sikre en bedre overgang fra uddannelse til job for unge. Beskæftigelsespolitik skal være med til at nedbringe antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse. Rådet og Europa-Kommissionen inviteres på denne baggrund og med respekt for kompetencefordelingen til at sikre samarbejde mellem relevante politikområder. Sektorrådsformationerne skal spille en rolle i Europa 2020-strategien, og EU-programmer og dertil hørende finansiering på europæisk niveau bør rationaliseres og bruges effektivt og, hvor muligt, knyttes til nationale og regionale finansieringsmuligheder. Desuden skal medlemsstaterne og Kommissionen forsøge at maksimere fremtidige ressourcer for at understøtte læringsmobilitet samt overveje, hvorledes Unge på vej kan spille en rolle i de fremtidige mobilitetsprogrammer. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om de foreliggende rådskonklusioner.

10 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. De enkelte initiativer i Unge på vej kan bidrage med en merværdi for det nationale arbejde vedrørende blandt andet antallet af unge med en ungdomsuddannelse, antallet af unge med en videregående uddannelse, læringsmobilitet og unges beskæftigelsesegnethed. De enkelte initiativer vil blive drøftet løbende i 2010 og Høring Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for uddannelse den 29. september og efterfølgende sendt i skriftlig høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium University Colleges Denmark Ad rådskonklusioner om unge på vej-initiativet og diskussionsoplægget om den sociale dimension af uddannelse: Her bør professionsuddannelsernes særlige muligheder og resultater fremhæves. FTF Der henvises til FTF's høringssvar af , hvor FTF generelt støtter initiativet og den særlige indsats overfor unge i de europæiske medlemslande. Der er behov for en målrettet indsats overfor udfordringer som ungdomsarbejdsløsheden, frafaldet på uddannelserne og marginaliseringen af grupper af unge. EU samarbejdet skal understøtte medlemslandendes initiativer og styrke samarbejdet om "best practice". FTF er enig i at styrke indsatsen for, at flere skal have en videregående uddannelse. Fra dansk side bør der peges på, at denne indsats skal forstås bredt dvs. ikke kun som akademisk videregående uddannelse, men også som erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse. Der er - igen - en tendens til i Kommissionens tekst, at beskrive videregående uddannelse for traditionelt og snævert. Det gælder også når Kommissionen peger på vigtigheden af Videntrekanten. Danske Lærerorganisationer International (DLI) Under pkt afsnit står følgende: Politikudformning og investering i initiativer skal ligeledes indgå i en sammenhæng med Europa strategien og Strategirammen med henblik på rationalisering og optimering af ressourcer. Formuleringer som ovenstående dækker normalt over opfordring til besparelser. Papiret er i øvrigt præget af en række tomme fraser uden egentlig adressat. DLI

11 konstaterer, at stramninger og nedskæringer ikke er vejen frem mod at nå det ambitiøse mål om at få de svageste unge gennem uddannelse. Det vil kræve en målrettet og langsigtet indsats, som formentlig ikke kan opnås gennem de eksisterende økonomiske rammer. Ej heller nås målene om uddannelse for alle gennem besværgelser eller tvivlsomme genveje i form af kortsigtet tillæring, som kan opfylde arbejdsmarkedets her og nu behov. DLI finder det betænkeligt, at det i en række af papirerne og i den kommenterede dagsorden fremhæves, at anerkendelse af realkompetencer og uformel og ikke-formel læring kan være en genvej til arbejdsmarkedet især for unge med begrænsede muligheder. Anerkendelse af realkompetencer og uformel læring kan være en vej ind til uddannelse, men det er naturligvis afgørende, at også de svageste unge får adgang til formelle, kompetencegivende uddannelser, som i et længere perspektiv øger deres adgang til arbejdsmarkedet. 11 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Generelt finder DA, at Meddelelsen "Unge på vej" har mange gode takter, som understøtter, at flere unge får et internationalt udsyn og et erhvervsrettet uddannelsesforløb. Initiativet kan styrke mobiliteten og dynamikken på de europæiske arbejdsmarkeder. DA er ligeledes enig i, at udviklingen af uddannelsesområdet skal have en klar sammenhæng til målene vækst i EU 2020-strategien. Herudover har DA en række konkrete bemærkninger til oplægget. I forhold til Kommissionens Meddelelse "Unge på vej" har DA følgende kommentarer: Tiltag til at der skabes flere praktikophold og jobtræningsmuligheder er positivt, idet det understøtter en erhvervsrettet uddannelsestilgang, som sikrer en bedre overgang til arbejdsmarkedet. Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at der ikke bør indføres europæiske kvoter for, hvor mange praktikpladser hvert enkelt land skal have for at opnå målet om 5 millioner praktikpladser inden Det er endvidere særdeles positivt, at kommissionen peger på, at erfaringer viser, at et fleksibelt arbejdsmarked kan gøre en forskel for unge i overgangen fra uddannelse til beskæftigelse. Det er vigtigt, at unge kommer hurtigt i beskæftigelse efter endt uddannelse. Men unges adkomst til arbejdsmarkedet skal netop sikres gennem et fleksibelt og inkluderende arbejdsmarked - ikke gennem rettigheder, som blot vil underminere fleksibiliteten. Derudover bør strategien tænkes sammen med "New skills for jobs" agendaen, som bliver offentliggjort til november. I forlængelse heraf er Dansk arbejdsgiverforening positive overfor kommissionens fokus på, om unge er i uddannelse eller beskæftigelse. Der bør følges tæt op på unges vej mod arbejdsmarkedet, da unge som i længere perioder hverken er i uddannelse eller beskæftigelse - er i stor risiko for at blive marginaliserede på arbejdsmarkedet. Kommissionen slår endvidere på nødvendigheden af at fjerne eventuelle barrierer i forhold til unges mobilitet under uddannelse. Dansk arbejdsgiverforening er særdeles positiv overfor, at flere unge afslutter et uddannelsesforløb eller dele af et uddannelsesforløb uden for Danmark. Der

12 synes imidlertid overvejende at være fokus på de videregående uddannelser. Dansk arbejdsgiverforening ser gerne, at mobilitetsdagsordenen i lige så høj grad gælder erhvervsuddannelserne - som er en kerne-arbejdskraft i såvel Danmark som EU. Hvad angår pilotprojektet 'Your first EURES job' er initiativet interessant, idet det både sætter vekseluddannelsesprincippet og et fleksibelt arbejdsmarked på dagsordenen. Initiativet kan understøtte, at flere unge får en fod inden for arbejdsmarkedet. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at støttede praktikforløb i europæiske medlemslande kan blive konkurrenceforvridende. Det er derfor vigtigt, at der ved oprettelsen af støttede praktikforløb stilles krav om uddannelse, kvalitet m.v., som sikrer at unge ikke bliver anvendt som billig arbejdskraft Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre lande forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter rådskonklusionerne og den politiske opbakning til Unge på vej-initiativet. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Dog er Europa 2020-strategien blevet drøftet i Folketingets Europaudvalg den 11. juni Herudover har Folketingets Europaudvalg modtaget et grundnotat om Unge på vej den 21. oktober Pkt. 14: Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk samarbejde om skoler for det 21. århundrede - rådskonklusioner Resumé: Formandskabet lægger med dette sæt rådskonklusioner op til samarbejde på området grundlæggende færdigheder set i lyset af det stigende antal af unge med ringe grundlæggende færdigheder samlet set i EU. Hensigten med rådskonklusionerne er at invitere medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at støtte nationale tiltag på området ved at nedsætte ekspertgrupper, styrke udvekslinger af erfaringer og skabe et øget fokus på området. 1. Baggrund Antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder i læsning og matematik er steget, hvilket er en bekymrende tendens. Til trods for at indsatsen med at reducere andelen af unge med ringe grundlæggende færdigheder ligger på nationalt niveau, er hensigten med disse rådskonklusioner at invitere medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at støtte de nationale tiltag med udveksling af god erfaring og nedsættelse af ekspertgrupper med national og europæisk deltagelse.

13 2. Formål og indhold Formålet med rådskonklusionerne er at skabe ny dynamik for medlemsstaternes indsats på området grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab. 13 Rådskonklusionerne henviser til den observerede negative udvikling i læsning og matematik og børn af migranters særlige behov på området. Herudover understreges det i rådskonklusionerne, at til trods for en positiv udvikling generelt i naturvidenskab, herunder opfyldelsen af det dertil knyttet europæiske benchmark, der løb indtil 2010, er der stadig udfordringer såsom det begrænsede antal af kvindelige studerende i matematik og naturvidenskab på europæisk niveau, der fortsat bør være i fokus. Der er mange initiativer i medlemsstaterne, der er sat i gang med henblik på at forbedre de grundlæggende færdigheder blandt unge, heriblandt individuelle læseplaner og eksplicitte strategier for forbedring af læsefærdigheder. Det understreges i rådskonklusionerne, at arbejde under den åbne koordinationsmetode vedrørende matematik, teknologi og naturvidenskab har afdækket, at innovativ pædagogik og kvalificerede undervisere kan være med til at skabe en mere positiv attitude og udvikling på området, hvilket kan bidrage til at øge antallet af dimittender i matematik, teknologi og naturvidenskab. Rådskonklusionerne anerkender, at grundlæggende færdigheder er fundamentet for blandt andet nøglekompetencer generelt, livslang læring samt beskæftigelsesegnethed, social inklusion, selvværdet og kommunikationsevnen. Arbejdet med grundlæggende færdigheder bør indledes fra en tidlig alder. Internationale undersøgelser har peget på, hvorledes forskellige faktorer såsom forskellen blandt skoler og børns socioøkonomiske baggrund har indflydelse på grundlæggende færdigheder. Lærere og skolelederes kompetencer er vigtige faktorer, hvad angår resultater. Det er derfor essentielt at sikre en løbende faglig udvikling og støtte for lærere og skoleledere. De vedtaget benchmarks i Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020 er med til at sætte fokus på medlemsstaternes tiltag på området. Den nuværende økonomiske situation og de demografiske udfordringer, Europa står over for, er med til at understrege vigtigheden af effektivitet og lige adgang til skolesystemer, der går hånd i hånd med passende investeringer i uddannelse. Medlemsstaterne er med rådskonklusionerne enige om, at opmærksomhed bør gives til følgende emner, når medlemsstaterne nationalt adresserer det komplekse emne om at forbedre elevernes resultater i læsning, matematik, teknologi og naturvidenskab: curriculum design; elevernes motivation og baggrunden for denne; nye teknologiers indflydelse på grundlæggende færdigheder og deres funktion som hjælpemidler til autonomi og motivation; kønnets betydning; sammenhængen mellem elevers baggrund og

14 grundlæggende færdigheder; undervisere og skolers etos samt karakteristika. 14 Medlemsstaterne inviteres til at etablere og videreudvikle strategiske nationale tilgange til at forbedre resultaterne, særligt for elever med visse socioøkonomiske baggrunde samt at analysere og evaluere effektiviteten af eksisterende tilgange på nationalt niveau med henblik på at føre evidensbaseret politik. Kommissionen inviteres til at etablere en højniveau ekspertgruppe med den opgave at analysere eksisterende forskning, studier og internationale rapporter om læsefærdigheder samt fokusere på prioriteterne i de foreliggende rådskonklusioner. Samtidig inviteres Kommissionen til at nedsætte en tematisk arbejdsgruppe bestående af embedsmænd og eksperter fra medlemsstaterne på området matematik, teknologi og naturvidenskab og det dertil hørende benchmark som opfølgning på den tidligere ekspertgruppe. Ligeledes inviteres Kommissionen til fortsat at støtte udveksling af erfaringer medlemsstaterne imellem og monitorere udviklingen med det relevante benchmark. Medlemsstaterne og Kommissionen bliver i fællesskab inviteret til at sikre, at afdelingscheferne med ansvar for grundskoleniveauet mødes, når det er relevant for at drøfte udviklingen på området. Information bør spredes til relevante interessenter og drøftes på ministerniveau i europæisk regi, når det er relevant for en europæisk dagorden. Herudover skal muligheder for fælles projekter på frivillig basis mellem medlemsstater fremmes. Alle relevante instrumenter under den åbne koordinationsmetode og relevante europæiske programmer og fonde bør tages i brug for at fremme dagsordenen. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 5. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser jf. kompetencefordelingen på dette område. De foreliggende rådskonklusioner kan bidrage med en merværdi for medlemsstaternes politik og tiltag i form af udveksling af erfaringer og nedsættelse af ekspertgrupper.

15 7. Høring Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for uddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i skriftlig høring i samme udvalg. Følgende bemærkninger blev modtaget: Professionshøjskolernes Rektorkollegium University Colleges Denmark Ad den kommenterede dagsorden om bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk samarbejde om skoler for det 21. århundrede: Heri står der bl.a., at arbejdet med grundlæggende færdigheder bør indledes fra en tidlig alder. Internationale undersøgelser har peget på, hvorledes forskellige faktorer såsom forskellen blandt skoler og børns socioøkonomiske baggrund har indflydelse på grundlæggende færdigheder. Ud over skolens og lærernes betydning er der således også tale om faktorer, der ligger før og/eller uden for skolens rækkevidde, og som derfor ikke kan løses af skolen alene. Derudover bør erkendelsen af den tidlige indsats betydning ikke føre til konklusion om tidligere skolestart - men nok om krav til børnehaven - idet småbørn og skolebørn har brug for forskellig didaktisk tilgang Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen byder rådskonklusionerne og den overordnede dagsorden i disse velkommen. Prioriteterne i rådskonklusionerne flugter fint med danske prioriteter og tiltag for at styrke grundlæggende færdigheder. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Pkt. 15: Uddannelse for bæredygtig udvikling - rådskonklusioner Resumé: Rådskonklusionerne om uddannelse for bæredygtig udvikling anerkender, at Europa står over for sammenhængende udfordringer vedrørende bæredygtighed, og at uddannelse har en rolle at spille med hensyn til at sikre, at borgere har den fornødne viden, færdigheder og attitude til at tage de sammenhængende udfordringer op. Uddannelse for bæredygtig udvikling i en formel, ikke-formel og uformel kontekst er essentiel for at kunne skabe bæredygtige samfund. 1. Baggrund Formandskabet har sat uddannelse for bæredygtig udvikling på dagsordenen på baggrund af EU s strategi for bæredygtig udvikling. Emnet er ikke tidligere blevet behandlet i form af rådskon-

16 klusioner i Rådets arbejdsgruppe for uddannelse Formål og indhold Formålet med rådskonklusionerne er at skabe opmærksomhed om den rolle, uddannelse spiller i en overordnet dagsorden for bæredygtighed. Rådskonklusionerne anerkender, at Europa står over for sammenhængende udfordringer, hvad angår bæredygtighed. Det er nødvendigt, at borgere har den fornødne viden, færdigheder og attitude til at tage komplekse udfordringer af blandt andet finansiel og miljømæssig karakter op. Uddannelse for bæredygtig udvikling i et livslangt perspektiv i en formel, ikke-formel og uformel kontekst er essentiel for at kunne skabe bæredygtige samfund. Rådskonklusionerne understreger, at uddannelse for bæredygtig udvikling kan bidrage til EU s strategi for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien. Den vigtigste opgave for uddannelse for bæredygtig udvikling er at udstyre individer og grupper med den nødvendige viden, færdigheder og attitude for at de kan tage bevidste valg, der skal være med til at skabe bæredygtige samfund. Uddannelsesinstitutioner, lokale myndigheder, civilsamfundet og arbejdsgivere er alle nøglespillere, hvad angår at udvikle og fremme kompetencer. Uddannelse for bæredygtig udvikling vedrører værdier, principper og praksis. Emnet kan være relevant i et livslangt perspektiv og et redskab til at sikre kvalitet på alle uddannelsesniveauer. Herudover påpeger rådskonklusionerne, at uddannelse for bæredygtig udvikling bør være en del af uddannelsessystemet, hvor dette kan være relevant. De tre fundamentale søjler af uddannelse for bæredygtig udvikling økonomisk, socialt og miljømæssig bør adresseres på balanceret og integreret vis, hvilket allerede sker i mange medlemsstater. Desuden skal kendskab til uddannelse for bæredygtig udvikling styrkes. Uddannelse for bæredygtig udvikling bør blandt andet styrke kreativ tænkning, innovation og et langsigtet perspektiv. Uddannelse for bæredygtig udvikling er ikke et separat emne, men har tilknyttet en række underliggende principper og værdier såsom lige muligheder for alle og tolerance. Læringsprocessen bør fokusere på inkluderende undervisning, handling og motivation. Transversale nøglekompetencer kan understøttes ved arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling. I uddannelsessystemet kan uddannelse for bæredygtig udvikling tilpasses undervisningen på de forskellige niveauer. Undervisere bør være med til at beskrive, hvorledes emnet kan behandles i undervisning, hvilket igen vil medføre et behov for at klæde undervisere på til emnet. En tilgang til bæredygtig udvikling, der inkluderer alle aktiviteter i skolen, kan være med til at motivere elever og studerende og vil involvere relevante interessenter.

17 17 Medlemsstaterne inviteres i rådskonklusionerne til at tage nødvendige handlinger på rette niveau for at fremme dagsordenen om uddannelse for bæredygtig udvikling i formel, ikke-formel og uformel uddannelse. Handlinger kan inkludere, at medlemsstaterne ved hjælp af politiske, regulerende, institutionelle og operationelle rammer støtter dagsorden, at en integreret tilgang, der inkluderer alle skolens aktiviteter, fremmes og at undervisere og skoleledere besidder viden til at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling, herunder de underliggende principper. Herudover inviteres både medlemsstaterne og Europa- Kommissionen til, inden for deres respektive kompetencer: at se uddannelse for bæredygtig udvikling i en sammenhæng med EU s strategi for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien; at fremme forskning og viden om emnet særligt i videregående uddannelser og de erhvervsrettede uddannelser, at fremme netværk mellem uddannelsesinstitutioner ved at gøre optimal brug af eksisterende netværk; at identificere og registrere god erfaring i et kompendium og på Europa-Kommissionens hjemmeside KSLLL; at adressere emnet i Livslang Læring Programmet og andre eksisterende programmer; at gøre brug af året for frivillighed i 2011 til at fokusere på emnet og at overveje emnet for næste cyklus af Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil Afslutningsvis inviteres Kommissionen til at støtte medlemsstaternes mulige arbejde og dagsordenen i rådskonklusionerne ved at organisere arrangementer for udveksling af god praksis og ved at sikre samarbejde med andre internationale organisationer, særligt UNESCO og UNECE om emnet. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 i TEUF respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 5. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. Initiativer med hensyn til bedre udveksling af erfaringer og etablering af mulige informationsnetværk kan bidrage med en merværdi for det nationale arbejde, der finder sted i konteksten af FN tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling.

18 7. Høring Rådskonklusionerne er blevet drøftet i EU-specialudvalget for uddannelse den 29. september og efterfølgende sendt i skriftlig høring i samme udvalg. Der blev ikke modtaget bemærkninger Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemslande forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. I Danmark arbejdes der allerede nationalt med en overvældende del af forslag til initiativer i rådskonklusionerne på baggrund af FN tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Pkt. 16: Den sociale dimension af uddannelse, herunder at bekæmpe fattigdom, at skabe lige muligheder for alle og at undgå social eksklusion - udveksling af synspunkter Resumé: Formandskabet lægger med sit diskussionsoplæg op til en drøftelse om den sociale dimension af uddannelse, herunder hvilken rolle uddannelse spiller for bekæmpelse af fattigdom, for at sikre lige muligheder for alle og for at undgå social eksklusion. 1. Baggrund 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Belgien har under sit formandskab afholdt en konference om den sociale dimension af uddannelse. Formandskabet har i forlængelse af dette valgt at sætte emnet på dagsordenen med henblik på en udveksling af synspunkter under rådsmødet for uddannelse. 2. Formål og indhold Diskussionsoplægget tilkendegiver formandskabets analyser og holdninger til emnet. Formandskabet lægger i diskussionsoplægget an til en integreret tilgang i drøftelsen og kommer omkring uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik i diskussionsoplægget. Diskussionsoplægget berører således, hvordan uddannelse spiller en afgørende, men ikke eksklusiv, rolle, hvad angår inkluderende samfund, en holistisk tilgang til at bryde med negativ social arv, en tidlig indsats, støttende tiltag, arbejde, be-

19 skæftigelsesegnethed samt social inklusion, opkvalificering af arbejdskraft og monitorering af fremskridt. 19 Formandskabet stiller to spørgsmål til ministrenes overvejelse: 1) Hvilke eksempler findes der i medlemsstaterne på integrerede tilgange og tiltag, hvor uddannelsespolitik kobles sammen med andre politikområder, eksempelvis beskæftigelsespolitik, ungdomspolitik, velfærdspolitik, med henblik på at skabe lige muligheder for alle og undgå social eksklusion, herunder effekten af eventuelle eksempler og 2) Hvordan måler og monitorerer medlemsstaterne skævheder i uddannelsesmuligheder og fremskridt med henblik på at skabe lige muligheder og inklusion i uddannelse? 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Gældende dansk ret Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser. 7. Høring Diskussionsoplægget har været sendt i skriftlig høring i EUspecialudvalget for uddannelse. Følgende bemærkninger blev modtaget: Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Mht. dagsorden vedr. den sociale dimension og unge på vej, ønsker DSF at påpege nødvendigheden i at adressere de nedskæringer i offentlige tilskud til uddannelse samt i studerendes levevilkår, der er sket på tværs af Europa i de seneste år. Finanskrisen har haft en meget negativ indvirkning på uddannelsernes kvalitet og de studerendes økonomiske situation. Hvis man ønsker en bredere deltagelse i uddannelse, herunder at skabe reel mulighed for social mobilitet som omtalt i formandskabets diskussionsoplæg, er det nødvendigt at bremse og tilmed vende udviklingen i EHEA, hvor tendensen ellers er voldsomme nedskæringer offentlige tilskud til tertiær uddannelse, øgede tuition fees, mindskede muligheder for at få student loans eller student grants. 8. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at bidrage til udveksling af synspunkter. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen byder diskussionsoplægget velkommen.

20 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 20 Ungdom Pkt. 17: Unges frivillige arbejde - resolution Resumé: Det belgiske formandskab ønsker vedtaget en resolution om øget fokus på unges frivillige arbejde og de kompetencer, som det giver de unge selv og den værdi, som det tilfører både de unge og samfundet som helhed. 1. Baggrund På ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's ungdomsministre en resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til Et af de otte fælles indsatsområder er at øge fokus på unges frivillige arbejde som et væsentligt bidrag til de fælles mål: At skabe flere og mere lige muligheder for uddannelse og på arbejdsmarkedet og at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet for alle unge. Hertil kommer, at Rådet i november 2009 desuden vedtog at erklære 2011 for Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde til fremme af aktivt Medborgerskab. Formålet hermed er at bidrage til øget opmærksomhed omkring det frivillige arbejde, som mange unge udfører til gavn både for dem selv og samfundet i øvrigt. Endelig har det belgiske formandskab valgt at gøre unges frivillige aktiviteter til sin hovedprioritet inden for ungdomsområdet. 2. Formål og indhold Formålet med resolutionen er at øge medlemsstaternes opmærksomhed på og anerkendelse af - det store indsatsområde, som unges frivillige arbejde frembyder i dag, både inden for det sociale område, og inden for andre sektorer i samfundet. Der er enighed om, at ungdomsarbejde inden for disse nye rammer er et bredt begreb, der omfatter en bred vifte af aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, der gennemføres både af, sammen med og for unge. I stigende grad omfatter sådanne aktiviteter også sport og fritidstilbud til unge. På den baggrund opfordrer resolutionen medlemsstaterne til at fremme forskellige former for støtte til ungdomsarbejde, f.eks. tilstrækkelige finansielle midler, ressourcer eller infrastrukturer,

21 21 fjerne diverse hindringer og barrierer for udførelsen af ungdomsarbejde, udvikle strategier for ungdomsarbejde, hvor det er relevant, ligeledes, hvor det er relevant, at inddrage lokale og regionale myndigheder og aktører, for at de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde, at fremme kvaliteten og anerkendelsen af den ikke-formelle læring, der foregår i ungdomsarbejdet, ved at give ungdomsarbejde og ungdomsledere erfaring med mobilitet i læring. Endvidere opfordres medlemslandene til sammen med Kommissionen at anerkende, styrke og skabe øget bevidsthed om ungdomsarbejdets rolle i samfundet, at gøre det muligt at udvikle kvaliteten og anerkendelsen af ungdomsarbejdet yderligere, bl.a. ved nærmere at identificere forskellige former for ungdomsarbejde, uddannelsesprincipper og kompetencer, at fremme udveksling, samarbejde og netværksarbejde på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan. Endelig opfordres relevante organisationer inden for civilsamfundet til at fremme forskellige former for uddannelse af ungdomsarbejdere og ungdomsledere, der er aktive i civilsamfundet på ungdomsområdet, for at sikre kvaliteten i ungdomsarbejdet, at deltage i udvekslingen af eksempler på god praksis, samarbejde m.m. Afslutningsvis fremhæves betydningen af, at det i forbindelse med gennemførelsen af en konkurrencepræget, inklusiv og bæredygtig Europa 2020-strategi anerkendes, at ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle for, at alle unge får mulighed for at erhverve kompetencer gennem ikke-formel læring sikres, at ungdomsarbejde fuldt ud integreres i implementeringen af flagskibsinitiativet Unge på vej. 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet jf. artikel 165 i TEUF respekteres fuldt ud i resolutionen. 5. Gældende dansk ret Resolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

22 6. Konsekvenser Resolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser Høring Resolutionen blev drøftet i EU-specialudvalget for uddannelse den 29. september 2010 og efterfølgende sendt i høring i samme udvalg. Der blev ikke modtaget bemærkninger. 8. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af resolutionen. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen byder resolutionen velkommen og støtter vedtagelse af resolutionen. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Pkt. 18: Unges adgang til kultur - rådskonklusioner Resumé: Det belgiske formandskab ønsker vedtaget et sæt rådskonklusioner om fremme af unges adgang til kultur og kulturelle oplevelser. 1. Baggrund I de nye rammer for de næste ni års europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som Rådet vedtog i november 2009, er et af indsatsområderne at støtte unges kreative og innovative evner gennem en bedre adgang til og deltagelse i kultur og kulturelle udtryksformer allerede fra en tidlig alder. Det belgiske formandskab ønsker at sætte fokus på dette område gennem vedtagelsen af rådskonklusioner. 2. Formål og indhold Formålet med udkastet er at lette unges adgang til kulturelle oplevelser i videst muligt omfang ved at opfordre medlemslandene til at mindske de hindringer, som måtte være forbundet hermed. Formandskabet understreger, at unges adgang til kultur har to væsentlige sider: Unge som brugere, købere, forbrugere og publikum samt unge, der er aktivt inddraget som deltagere og skabere af kunst og kultur. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres derfor til at

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning 24. april 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 16. 17. maj 2013 Uddannelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 28. januar 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013 Uddannelse Punkt

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3388 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Den 28. april 2015 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 18.-19. maj 2015 Uddannelse Punkt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 25. november 2013 Uddannelse Punkt 1: Effektivt lederskab

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Europaudvalget 2009 2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Samlenotat

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3471 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Den 11. maj 2016 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 30.-31. maj

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3449 - uddannelse mv. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Den 2. februar 2016 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016 Uddannelse

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Torsdag den 7. maj 2009 Tidspunkt: Kl. 12.10 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden deltog:

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune. Foreløbig projektbeskrivelse Center for Beskæftigelse og Omsorg d. 25. januar 2012 Baggrund Baggrund Center for Beskæftigelse og Omsorg foreslår, at Faxe Kommune igangsætter en projektbaseret helhedsorienteret

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 3 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Undervisningsministeriet Den 2. maj 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 20. maj 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 6. februar 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013 Uddannelse Punkt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020

Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 Kommuniké fra mødet mellem de europæiske ministre med ansvar for erhvervsrettet uddannelse, de

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3095 - Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 17. maj 2011 Samlenotat vedrørende rådsmøde (sundhed) den 6. juni 2010 Side Dagsordenspunkt

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt SUPPLERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. april 2007 /nwj Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæisk vision for

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3358 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Den 24. november 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. december 2014 Uddannelse Punkt

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere