Bachelorprojekt 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet I samarbejde med Nota

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet I samarbejde med Nota"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Problemafgrænsning, valg og fravalg Opgavens struktur Metodiske overvejelser og præsentation af primære kilder Begrebsafklaring- læsevanskeligheder i et historisk perspektiv Hvorfor skal børn læse? Den børnekulturpolitiske udvikling- det nye børneparadigme Hvad kan folkebiblioteket tilbyde børn med læsevanskeligheder? Om Nota Nota undersøger Æblebiblioteket og Terapihundene Æblebiblioteket- et svensk formidlingskoncept Læser for hunde- Fredericia Biblioteks projekt skaber læselyst hos børn Om interviewet med bibliotekar Lone Petersen om projektet Læser For Hunde Interviewet Sammenfatning Børns sansede viden Diskussion Konklusion og perspektivering Litteraturliste

2 1.0 Indledning At være deltager i, og bruger af kulturen anser vi i dag for værende et af de grundlæggende elementer i barnets æstetiske dannelse. Kunst og kultur giver børn mulighed for at drømme, fantasere, opdage og være nysgerrig, og kulturen lærer også barnet at være kritisk, analytisk og refleksiv. Folkebiblioteket er et af disse kulturelle samlingspunkter, hvis skæbne ofte er blevet spået til værende tæt på at uddø, og dog alligevel har formået at genopfinde sig selv, i overensstemmelse med skiftende tiders kulturforbrug. I dag ser vi hvordan flere folkebiblioteker vælger at fusionere med kulturhuse, hvis samarbejdet skaber en art kulturarena, hvor det ikke blot er bøgerne der er den fremtrædende formidler af kulturen, men i høj grad også præsenteret via events, festivaller og udstillinger. Folkebiblioteket er altså i stand til at udvikle og tilpasse sig brugernes behov, hvilket leder fokus hen på hensigten med nærværende projekt, som er en undersøgelse af hvad folkebiblioteket kan gøre for at udvikle sig i en retning, der i højere grad tilgodeser børn med læsevanskeligheder. Nota- Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, foretog i 2011 en undersøgelse af en fokusgruppe bestående af årige med læsevanskeligheder, og disses brug af folkebiblioteket (Nota 2011). Undersøgelsen viste blandt andet, at blot 15 % af de adspurgte i fokusgruppen benyttede sig af folkebiblioteket ofte, og at 50 % aldrig besøgte biblioteket, hvilket indikerer at folkebiblioteket muligvis ikke appellerer til denne brugergruppe. Notas undersøgelse vil blive behandlet yderligere i et senere afsnit, men giver indledningsvist et billede af den virkelighed folkebiblioteket står overfor. Dette understøttes også af, at samspillet mellem børn med læsevanskeligheder og folkebiblioteket rolle, ikke er et velbeskrevet emne i litteraturen, hvilket muligvis generelt afspejles i virkeligheden ud omkring på de danske folkebiblioteker, hvorfor jeg finder det vigtigt at der bliver sat fokus på problematikken. Børn og unge med læsevanskeligheder er ikke mindre velkomne på biblioteket end almindeligt læsende, alligevel fravælger de i højere grad deres lokale folkebibliotek, til trods for at det ville være et oplagt sted at finde ro, plads og ny inspiration til den svære læsning. 2.0 Problemformulering Med dette projekt ønsker jeg at sætte fokus på folkebibliotekets rolle over for børn med læsevanskeligheder, og undersøger til dels årsagssammenhænge, men også mulighederne for hvordan denne brugergruppe kan få lyst til at benytte biblioteket i højere grad end tidligere. Det interessante ligger i det faktum, at det muligvis er ganske lidt der skal til. Projektet vil således byde 2

3 på statistisk materiale der viser de rå data, der sammenholdt med en antropologisk og pædagogisk tilgang til børns psykiske udvikling og sansede viden, vil blande sig med idéer og inputs fra erfaring hentet fra ind- og udland. Projektets problemformulering munder derfor således ud: En undersøgelse af de danske folkebibliotekers rolle i forhold til at skabe læselyst hos børn med læsevanskeligheder Herunder underspørgsmålene: - I hvilket omfang bruges folkebiblioteket af børn med læsevanskeligheder? - Hvilke teoretiske rammer kan de danske folkebiblioteker benytte ved udviklingen af et formidlingskoncept til børn med læsevanskeligheder? 3.0 Problemafgrænsning, valg og fravalg Jeg har i bacheloropgaven valgt at fokusere på folkebibliotekets rolle i forhold til børn med læsevanskeligheder. Der vil ikke blive skelnet mellem diagnosticerede dyslektikere og børn der blot har svært ved at læse, idét jeg vurderer at den samlede oplevelse af at besøge et bibliotek, vil være forholdsvis ens for begge grupper. Omdrejningspunktet for projektet er børn i folkeskolealderen, hvor børn i dette projekt er lig med aldersgruppen 6 til 16 årige, hvorfor der for enkelthedens skyld, konsekvent bruges betegnelsen børn, uanset hvor barnet placerer sig aldersmæssigt inden for aldersgruppen. Projektets empiri bygger til dels på Notas rapport: Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder (2011), og der vil derfor ikke indgå yderligere analyse og diskussion i forhold til en af mig, særligt udvalgt gruppe af børn, idét rapporten fint dækker den kvantitativt oplysende part, i forhold til at indhente viden om denne brugergruppe. Der vil i projektet være et beskrivende afsnit vedrørende børns udvikling og sansede viden. Denne vinkel har jeg valgt, med henvisning til mit tidligere projekt om indretningen af det 21. århundredes børnebibliotek, (projektarbejde b) der tydeligt viser, at der i dag tages stort hensyn til børns sanser og videnstilegnelse, når et børnebibliotek skal indrettes. På den baggrund vil der derfor indgå perspektiver der belyser børns udvikling i forhold til indretningen af et børnebibliotek, med særligt fokus på, at rummet skal være attraktivt for de børn der på grund af deres læsehandicap kun sjældent, eller slet ikke besøger biblioteket. Jeg har fravalgt en detaljeret beskrivelse af de fysiologiske og kognitive årsager til 3

4 dysleksi, da jeg ikke mener det vil tilføre projektet yderligere mening i forhold problemformuleringen. I stedet har jeg bekrevet dysleksi og læsevanskeligheder som et samlet problemfelt, og fokuseret på tidligere tiders og nuværendes samfunds syn på problematikken. 4.0 Opgavens struktur Det følgende afsnit vil omhandle metode og kildevalg. Dernæst præsenteres en begrebsafklaring, der behandler temaet; børn med læsevanskeligheder, i et historisk perspektiv, som følges op af et argumenterende afsnit der kort samler aktuelle argumenter for læsningens positive virkemidler, hvorefter den børnekulturpolitiske udvikling beskrives. Herefter præsenteres Nota, med efterfølgende nedslag på relevante punkter i Notas rapport. Efterfølgende fokuseres der i opgaven på konkrete projektforløb og formidlingsmetoder i henholdsvis Danmark og Sverige, som følges op af et sammenfattende afsnit. Derefter vil et afsnit om børns sansede viden give et teoretisk perspektiv på opgavens problemfelt. Opgavens afsluttende del indeholder diskussion, samt konklusion og perspektivering. Der vil undervejs i opgaven fremgå illustrative figurer og fotos, hvor det findes relevant i forhold til en yderligere forståelse af de enkelte afsnit. 5.0 Metodiske overvejelser og præsentation af primære kilder De metodiske overvejelser er skabt ud fra en tanke om barnet som selvstændigt individ i det vestlige samfund. Bardommen og synet på børns kultur, har langsomt udviklet sig hvilket vil blive beskrevet nærmere i et senere afsnit, men for at undersøge hvilke udviklingsmuligheder et dansk folkebibliotek kan arbejde med i forhold til at skabe læselyst hos børn med læsevanskeligheder, er det hensigtsmæssigt at se på børn gennem det antropologiske perspektiv. Årsagen dertil er, at fokus i dette projekt er at skabe opmærksomhed på disse børns behov, der ikke alene blot er børn, men tilmed også er børn med et læsehandicap. Derfor har jeg valgt at se på disse børn gennem et historisk perspektiv, hvortil jeg har benyttet mig af en samtidsoplysende tekst fra 1938 skrevet af skolepsykolog Henning Meyer, hvori han diskutere begrebet ordblindhed. Dette følges op af vor tids syn på børn med læsevanskeligheder, hvortil jeg benytter mig af læseforsker og professor dr. phil. ved Københavns Universitet Carsten Elbros forskningsbaserede oversigt Læsevanskeligheder (Elbro 2008). Den empiriske del af opgaven, består af Notas rapport 4

5 Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder (Nota 2011), som dækker det statistiske grundlag for opgavens problemfelt, samt et kort sammendrag af den danske bibliotekslov. Derudover har jeg foretaget et semistruktureret interview med bibliotekar og projektleder Lone Petersen fra Fredericia Bibliotek, angående projektet Læser for hunde, samt undersøgt et svensk formidlingskoncept, der skal få børn med forskellige handicaps til at føle sig velkomne på folkebibliotekerne. Der vil også indgå et afsnit der kort belyser børnekulturens paradigmeskifte, med fokus på samfundets opfattelse af børns kultur. Til dette, har jeg benyttet mig af tekster af Beth Juncker, Gitte Balling og Jan Helmer-Petersen, alle centrale personligheder inden for forskning om- og beskrivelsen af børns kultur. Til beskrivelsen af børns videnstilegnelse, har jeg valgt at benytte Cand. phil. i pædagogik Jørn Martin Steenholds Sanser og Sanselighed: essays om den sansede viden (Steenhold 2013) 6.0 Begrebsafklaring- læsevanskeligheder i et historisk perspektiv Dykker man ned i litteraturen fra begyndelsen af det 20. århundrede omhandlende ordblindhed, er det ikke usædvanligt at støde på ord som; læseretarderet, svagt begavet og tungnem, i beskrivelserne af de børn der af forskellige årsager ikke har kunnet knække læsekoden. Trods det noget nedværdigende ordvalg der herskede på den tid, har der alligevel været fremsynede ildsjæle, som har haft en personlig og professionel interesse i at forske i emnet; børn med læsevanskeligheder. I 1938 beskriver skolepsykolog og mag.art. Henning Meyer i Organ for Værneskolen" (Meyer, 1938) hvorledes nye Amerikanske undersøgelser har vist, at et barns intelligens ikke er afgørende for hvor godt barnet læser. Meyer fremhæver de stadigt mere udbredte intelligensundersøgelser, som viser at: der er adskillige daarligt begavede börn, der er gode læsere, og at der paa den anden side er velbegavede börn, der er daarlige læsere (Meyer 1938, s. 10) Meyer argumenterer dermed for, at læsefærdigheder og intelligens ikke nødvendigvis hænger sammen. Paradoksalt nok, foretrækker Meyer selv at kalde børnene læsesvage eller læseretarderede, for som han argumenterer: det lyder ikke så håbløst (Meyer 1938, s. 14), -et argument han muligvis ville få at høre for, i dagens Danmark. Meyer undgår dermed helst at benytte begrebet ordblind, som han mener, er vildledende og leder tankerne hen på en uhelbredelig tilstand, eftersom det ikke skyldes en fejl i det optiske sanseapparat, men lige så godt kan skyldes 5

6 problemer med sprog- og lydopfattelse. Begrebet ordblindhed stammer fra den engelske øjenlæge James Hinshelwood, som i henholdsvis 1895 og 1896 beskrev flere tilfælde af det han kaldte; erhvervet ordblindhed (alexi) og medfødt ordblindhed (dyslexi). (Meyer, Ibid.) I 1942 udgav den danske øjenlæge Henning Buhl Skydsgaard sin doktorafhandling; Den konstitutionelle Dyslexi, og gjorde betegnelsen ordblindhed til den gængse betegnelse for det at have svært ved at lære at læse. 1 Med den viden der sidenhen er tilvejebragt gennem forskning viser det os, at det vil være absurd at koble ord som retarderet og tungnem på mennesker med læsevanskeligheder, da intelligens og læsevanskeligheder ikke er to af hinanden afhængige størrelser. Det brede begreb læsevanskeligheder dækker over mange typer af problematikker omkring læsning, hvis årsagssammenhæng kan hvile på vidt forskellige grundlag. Det er aldrig en nem sag at karakterisere en tilstand der, påvirket af flere forskellige faktorer, kan vise sig på utallige måder. Ordblindhed er netop en sådan tilstand, der ikke uden videre lader sig passe ind i én bestemt kasse med ét bestemt defineret symptom. Dét symptomatiske mønster der ses hos det ene barn, vil med stor sandsynlighed se helt anderledes ud hos det næste, men dét de grundlæggende har til fælles, er vanskeligheder med at læse. Dette kapitel søger en forståelse af begrebet ordblindhed, og baserer sig på læseforsker og professor dr. phil. ved Københavns Universitet Carsten Elbros forskningsbaserede oversigt Læsevanskeligheder (Elbro 2008). Den internationale definition på dysleksi lyder således: "Dysleksi er én af flere forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med ordafkodning; disse skyldes sædvanligvis problemer med fonologisk forarbejdning. 2 Denne internationale definition skærpes i Elbros læsevanskeligheder, hvor fokus beror på hvad der helt konkret ligger til grund for den vanskelige afkodning, og ikke gisninger om hvad der er årsagen til dem. Elbro (2008) tager derfor afstand til hvad han beskriver som et én til én-forhold mellem årsager og ordblindhed, (Elbro 2008, s. 74) der søger at inddrage alle former for problematikker med forarbejdelse af sproglyde under definitionen ordblindhed. Denne vinkel er dog ikke 1 2 https://www.ordblindeforeningen.dk/definitioner.asp 6

7 hensigtsmæssig i den henseende, at ikke alle der har problemer med sproglyde samtidig har svært ved at læse. Omvendt er det heller ikke alle der har læsevanskeligheder som samtidig har problemer med opfattelsen af sproglyde (Elbro 2008 s ) Elbro kritiserer dermed den internationale definition på ordblindhed, for brugen af ordet sædvanligvis, der enten ekskluderer visse ordblinde eller inkluderer ikke-ordblinde, i definitionen. I dette projekt vil begrebet læsevanskeligheder blive benyttet som den gennemgående samlebetegnelse for dysleksi, samt det at have svært ved at læse. Til det, begrundes valget af et samlet begreb ud fra Elbros definition af læsevanskeligheder: Bogens generelle betegnelse for læsevanskeligheder er ganske enkelt læsevanskeligheder. Og den betegnelse dækker således både vanskeligheder med at læse de enkelte ord (især ordblindhed) og vanskeligheder med sprogforståelse i læsning. Og den dækker disse vanskeligheder næsten uanset deres årsag. (Elbro 2008 s. 27) Begrebet læsevanskeligheder gør det med denne brede forståelse, således muligt at italesætte en broget og kompleks samling af årsager og konsekvenser, der ellers let vil kunne sprede sig til flere præciserede begreber, men som i forhold til dette projekts fokus ikke vil skabe yderligere mening, idét projektets formål er at belyse folkebibliotekets udfordringer i forhold til børn med alle typer af læsevanskeligheder. 7.0 Hvorfor skal børn læse? Lektor, mag.art. ved Syddansk Universitet Jørgen Gleerup, har i forbindelse med kulturministeriets læselystkampagne fra , skrevet artiklen; Litteraturen forfører os ind i læringen (Gleerup 2005) hvori han argumenterer for vigtigheden af litteraturens styrke i forhold til læreprocesser. Gleerup (ibid.) mener, at ordene og deres betydninger, samt de forskellige genrer, er med til at udvikle os som mennesker, i den forstand at vores fantasi og forestillingsevner styrkes når vi læser, hvilket resulterer i at vi får lyst til at lære. Gleerup (ibid.) samler sin pointe med følgende citat: At kunne reflektere og selvreflektere er afgørende for at der kan finde en læring sted. Men lysten og forførelsen spiller også en vigtig rolle i læringsprocessen som vi ikke må underkende. (Gleerup, ibid. s.6) 7

8 Ifølge Gleerup er det derfor vigtigt for læringsprocessen, at de to variabler; refleksion og lyst, begge gerne skal i samspil for refleksivt at kunne udvikle os, og få lyst til at lære mere. Dette argument støttes op af Højskoleforstander Annemarie Morris, som også i forbindelse med Kulturministeriets læselystkampagne her givet sit bud på hvorfor læsning er vigtig, med artiklen; Giv børn blod på tanden til selv at lære mere (Morris 2005). Morris (ibid.) mener, at både læsning og formidling af litteratur har en vigtig rolle at spille i forhold til vores dannelsesproces, hvor litteraturens indhold af andre menneskers skæbner og livsvilkår, giver barnet en oplevelse af, og nye perspektiver på det at være mennesker.(morris, ibid. s.9) Læsning eller højtlæsning fra en tidlig alder, betyder også meget for barnets sproglige udvikling, hævder Morris, som tilføjer at: Ordene starter en proces som ellers ikke ville være sat i gang ( )Ordene kan f.eks. gøre barnet bevidst om at det indgår i et meget stort fællesskab med andre mennesker som ser anderledes på tingene end det selv gør. ( ) At læse bøger kan gøre børn langt mere tolerante over for andre måder at tænke og tro på.(morris, Ibid. s. 10) Det skorter således ikke på argumenter for at læsning er en positiv del af et barns mentale udvikling, og selvom Kulturministeriets Læselystkampagne ikke henvender sig specifikt til børn med læsevanskeligheder, er det dog alligevel relevante argumentationer der netop er præsenteret. Uanset om barnet har svært ved at lære at læse eller ej, vil der være fordele ved at tænke i kreative baner og inspirerende formidling, i forhold til at få børn til at læse- særligt dem der måske har givet op fordi læsningen føles som en sur pligt, og ikke som en hyggelig aktivitet. I det næstfølgende kapitel skal vi se nærmere på, hvordan vi i dag tilgår børn, i bestræbelserne på at skabe de bedste kulturelle og formidlingsmæssige forhold. Synet på børn og børns kultur har altid været en proces under forandring, og der vil her sættes fokus på den sidste halvdel af det 20. århundredes børnekulturelle udvikling. 8.0 Den børnekulturpolitiske udvikling- det nye børneparadigme Det er af betydning for vores opfattelse af den specifikke sociale kategori vi vælger en nærmere undersøgelse af, at afdække de samfundsmæssige forståelser, med den hensigt at kunne skabe et klart billede af de grundlæggende fællestræk hos netop dén kategori. Således er det også med studiet af børn. Mag. Scient. ph.d. i antropologi ved Københavns Universitet, Sally Anderson, beskriver hvorledes det nye børneparadigme er blevet en selvstendig kategori under konstruktion, 8

9 men som dog har vundet indpas i den antropologiske forskningsverden.(anderson I: Hastrup 2004, kap. 4) Anderson forholder sig dels til den antropologiske opfattelse af individet som kategori skabt af politiske- og videnskabelige projekter, dels til det nye børneparadigme, der for nærværende projekts beskrivelse af børnekulturens udvikling, vil være interessant at se nærmere på. Paradigmeskiftet er en ændring i opfattelsen af børn og børns kultur, der langsomt vinder indpas i den vestlige del af verden, i løbet af 1970 erne og 1980 erne, i takt med de samfundsmæssige brydninger i forhold til de etablerede værdier. Anderson (ibid.) beskriver hvorledes der på den tid i de antropologiske forskningskredse efterlystes: en egentlig børneantropologi med udgangspunkt i, hvad børn gør og siger, og ikke i, hvad voksne gør ved børn (Anderson, ibid. s. 76) Med dette menes, at det er nødvendigt at kunne se bort fra vores forudindtagede meninger og holdninger til børns kultur, hvis man skal kunne undersøge dem som en social kategori. Dette centrale nedslag i børnekulturens paradigmeskifte, behandles også af professor og forsker i børnekultur ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, Beth Juncker, der i Børn og kulturmellem gamle begreber og nye forestillinger (2009), beskriver hvordan samfundets syn på børn bevægede sig fra det pædagogiske børnekulturbegreb der opfattede børn som becomings - fremtidens brugere, til det antropologiske kulturbegreb der med fokus på børns kultur, ser børn som beings - selvstændigt tænkende og handlende væsner. Juncker (ibid.) mener hermed, at opfattelsen af børnekultur ikke længere kredsede om hvilke elementer der eventuelt kunne være positive eller negative i forhold til børns kulturelle dannelse, men derimod vendte fokus fra de voksnes synspunkter, til børnenes egne perspektiver i forhold til hvad de selv fandt godt og skidt. Børns perspektiv adskiller sig fra de voksnes erfarede livsverden, og kan ses som en parallel til det, der ved dette paradigmeskifte bevirkede, at en tilføjelse til det daværende todelte børnekulturbegreb; kultur for børn og kultur med børn, nu blev tredelt. Den sidste kategori; børns kultur, også kaldet kultur af børn, tilføjedes til brug ved differentieringen af børnekulturen.(helmer- Petersen I: Toft 2007, s. 16) 9.0 Hvad kan folkebiblioteket tilbyde børn med læsevanskeligheder? Den senest vedtagne bibliotekslov fokuserer på et bredt materialevalg og dets tilgængelighed: 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at 9

10 stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. 3 Endvidere ses det i lovgivningen, at det danske folkebibliotek ikke står alene med opgaven om at formidle materialer til mennesker med læsevanskeligheder, men samarbejder med tidligere Danmarks Blindebibliotek, - fra 2009 kaldet Nota: 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. 4 Fra et lovmæssigt synspunkt forstås det, at folkebiblioteket ikke har hovedansvaret for at varetage den formidlingsmæssige opgave i forhold til mennesker med læsevanskeligheder, og som det ses i 15 er Nota overcentral for folkebibliotekerne. Folkebibliotekerne skal dog alligevel besidde en viden om materialer og formidling i forhold til denne brugergruppe, eftersom der i lovgivningen også er angivet at: 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer 5, hvilket i praksis betyder at også mennesker med læsevanskeligheder skal have mulighed for at låne relevante materialer, men hvor mange ressourcer de enkelte folkebiblioteker vælger at bruge på området, både for børn og voksne, er et individuelt anliggende. Det danske folkebibliotek er et yderst vigtigt organ for videndeling, og har en stolt tradition for at være et neutralt sted med en samfundsmæssig pligt til at dele denne viden med alle, uden at skelne til de forskellige lag i samfundet. Folkebibliotekets rolle som formidler af litteratur, har gennem tiden, i takt med den øvrige samfundsmæssige udvikling, åbnet op for ny teknologi, nye formidlingsformer og som vi ser på flere biblioteker i dag; ekspanderet med borgerservicefunktionen. Folkebiblioteket er i dag ikke blot en litteraturformidlende institution, men et kulturelt rum med en meget bred vifte af samfundsoplysende- og formidlende funktioner, som er i konstant forandring og til tider i konflikt med den grundlæggende mening med et folkebibliotek. Når det danske folkebiblioteks unikke funktion her fremhæves, er det for at sætte nærværende opgaves problemfelt i perspektiv, ved at henlede opmærksomheden på, at også børn med læsevanskeligheder er en del af samfundet, og hvis behov for en kulturel og litterær inkludering bør tilgodeses i lige så høj grad som de øvrige brugergrupper. Sandsynligheden for at nogle erklærer sig uenige i denne påstand er muligvis lille, 3 Lov om biblioteksvirksomhed: Folkebibliotekernes formål og virksomhed, kap. 1, 1 4 Lov om biblioteksvirksomhed: Statslige opgaver på biblioteksområdet, kap. 2, 15 5 Lov om biblioteksvirksomhed: Folkebibliotekernes formål og virksomhed, Kap. 1, 5 10

11 men alligevel er der visse indikatorer der peger i retning af, at folkebibliotekerne lige på dette punkt, ikke besidder den tilstrækkelige tiltrækningskraft det kræver at lokke børn med læsevanskeligheder til at besøge deres lokale bibliotek. Som det vil fremgå i næstfølgende afsnit, halter det danske folkebibliotek bagud i forhold til at kunne tiltrække børn med læsevanskeligheder. Om det skyldes folkebibliotekernes prioritering af økonomiske midler eller helt andre årsager, vil der i indeværende opgave ikke blive redegjort for. Dog kan jeg konstatere, at det ikke har været nogen let sag at finde frem til et dansk folkebibliotek, som har kunnet præsentere egentlige formidlingsmæssige idéer til børn med læsevanskeligheder, hvilket ellers ville være oplagt at have, for at kunne udvide denne brugergruppes brug af biblioteket og dets materialer Om Nota Nota er Nationalbibliotek for mennesker med Læsevanskeligheder, og har til formål at formidle litteratur i flere forskellige typer af medier, til både børn, unge og voksne, der af forskellige årsager har svært ved- eller slet ikke, er i stand til at læse en tekst. Nota er en statsinstitution under kulturministeriet, og deres mission er at sikre lige adgang til viden for mennesker med syns- og læsevanskeligheder. Derudover fungerer Nota som nationalt viden- og kompetencecenter for blandt andet bibliotekerne. 6 De ordblinde medlemmer af Nota er blevet henvist af eksempelvis en læsevejleder eller læsekonsulent, og skal være dokumenteret syns- eller læsehandicappet for at blive medlem. Nota oplyser desuden, at omkring af deres medlemmer er indmeldt på grund af ordblindhed, og 35 % af disse er under 19 år gamle Nota undersøger I 2011 udarbejdede Nota i samarbejde med analysevirksomheden Epinion, en undersøgelse, der på baggrund af Notas voksende brugergruppe blandt 12 til 16 årige, skulle give et overordnet blik på, hvorledes denne gruppe af børn med læsevanskeligheder kunne tilgodeses bedst muligt. Resultatet af undersøgelsen blev rapporten; Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med

12 ordblindhed/svære læsevanskeligheder, 8 der belyser de åriges læse- skole og medievaner, og som i det følgende vil ligge til grund for det empiriske materiale vedrørende børns brug af folkebiblioteket og dets materialer. De for opgaven relevante data, har jeg valgt at indplacere i grafisk form, for at skabe et visuelt billede af forskelle og ligheder mellem Noas brugergruppe og kontrolgruppen. Helt overordnet vil det være interessant at se hvordan brugen af folkebiblioteket fordeler sig mellem Nota brugerne og kontrolgruppen. Det ses ud fra resultaterne, indplaceret i figur 1, at 15 % af Notas brugergruppe ofte benytter sig af folkebiblioteket, hvor der i kontrolgruppen ses 24 %. Af de adspurgte var der 50 % af Notas brugergruppe, og 42 % fra kontrolgruppen der aldrig benyttede sig af folkebiblioteket. Til sammenligning var der 35 % Notabrugere, og 33 % fra kontrolgruppen der sjældent besøgte biblioteket. Ud fra disse resultater kan det konkluderes, at begge grupper følger hinanden i det forhold, at en stor andel af de adspurgte kun sjældent kommer på biblioteket. Til gengæld ses det, at flere Notabrugere aldrig besøger biblioteket, i forhold til kontrolgruppen, og at andelen af dem der ofte bruger biblioteket, er bedre repræsenteret af kontrolgruppen. Dette viser, at børnene med læsevanskeligheder i større grad holder sig væk fra biblioteket, end de normalt læsende, som samtidig også er bedre repræsenteret i den kategori af børn der ofte bruger biblioteket Bruger aldrig biblioteket Bruger sjældent biblioteket Bruger ofte biblioteket 0 Notas brugergruppe Kontrolgruppe Figur 1) Egen udarbejdet tabel jf. analyseresultater hentet fra: Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder. (Nota 2011, s. 77) 8 12

13 Nota har i deres rapport endvidere adspurgt begge grupper inden for den kategori der ofte benytter biblioteket, hvilke typer af materialer de låner med hjem. Det viser sig, at den største forskel blandt Notas brugere og kontrolgruppen, er brugen af lydbøger. Analyseresultaterne er også her gengivet i et grafisk format, og det fremgår af figur 2, hvorledes tendenserne fordeler sig. Resultatet viser, at 72 % af Notas brugere lytter til lydbøger, hvoraf de 54 % er flittige brugere af lydbøger. 9 Lydbøger er således et populært materiale blandt børn med læsevanskeligheder, hvilket står i skarp kontrast til kontrolgruppen, hvis andel der ikke lytter til lydbøger, ligger på 82 % Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, men sjældnere end en gang om måneden Nej jeg ved ikke hvad det er Notas brugergruppe Kontrolgruppe Figur 2: Egen udarbejdet tabel jf. analyseresultater hentet fra: Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder. (Nota 2011, s ) Ser man på det samlede materialeudlån, fordeler det sig således, at de materialer der synes særligt egnede til børn med læsevanskeligheder, også er de foretrukne blandt Notas brugergruppe. Figur 3 viser således, hvordan Notas brugergruppe har et væsentligt højere udlån af lydbøger, skolebøger, film, musik og letlæsningsbøger, end den normalt-læsende kontrolgruppe. Omvendt ses det også, at kontrolgruppen har et stort forbrug af almindelige skønlitterære tekstbøger, som uden tvivl er denne 9 Af de 54 % lyttes der lydbøger enten dagligt, ugentligt eller månedligt. De resterende 18 % lytter til lydbøger sjældnere end én gang om måneden. 13

14 gruppes favorit, blandt bibliotekets materialer Notas brugergruppe Kontrolgruppe 0 Figur 3: Egen udarbejdet tabel jf. analyseresultater hentet fra: Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder. (Nota 2011, s. 79) Ud fra ovenstående uddrag og analyse af Notas rapport om børns brug af folkebiblioteket, kan det konkluderes at tendensen til at Notas brugergruppe benytter folkebiblioteket, generelt er mindre end kontrolgruppen. Dog findes der børn med læsevanskeligheder på bibliotekerne, og det lader til at besøgene på biblioteket er meget målrettet i forhold til den type materialer børnene vælger at låne med hjem. Notas rapport angiver ikke i hvilken grad biblioteksrummet benyttes- om materialerne læses/lyttes på stedet, om der græsses mellem reolerne, eller om der blot er tale om afhentning af reserverede materialer. Derfor er det svært at sige noget om, hvorvidt biblioteksrummet tiltaler børn med læsevanskeligheder eller ej. Noget tyder dog på, at særligt indrettede afdelinger og formidlingstiltag med fokus på læsevanskeligheder kan have en positiv effekt, ikke alene på lysten til at opholde sig på biblioteket, men også på lysten til at læse. Det følgende kapitel vil belyse to vidt forskellige tilbud til børn med læsevanskeligheder, som på hver deres facon har opnået indsigt i hvad man helt konkret kan gøre, for at tiltrække gruppen af børn med læsevanskeligheder. Med den viden projekterne har tilvejebragt gennem et erfaringsgrundlag, bør det være muligt, også for andre folkebiblioteker, at lade sig inspirere til videreudviklingen og nytænkningen af formidlingen til børn med læsevanskeligheder. 14

15 12.0 Æblebiblioteket og Terapihundene 12.1 Æblebiblioteket- et svensk formidlingskoncept At have vanskeligt ved at læse, er ikke det samme som at være handikappet, men de begrænsninger der er ved at være en dårlig læser, er et handikap i en social kontekst. Vi forbinder ordet handikap med en synlig fysisk funktionsnedsættelse, men så snart der er tale om et ikke-synligt handikap, har vi vanskeligt ved finde den rette betegnelse, og er samtidig tilbageholdende med at sætte en særlig etikette på mennesker, som i virkeligheden ikke føler sig handikappede i klassisk forstand. Børn med læsevanskeligheder kan og skal dermed ikke klassificeres som handikappede, men som mennesker der har svært ved at læse, hvilket giver dem et handikap i visse situationer. I dette afsnit vil en præsentation af to forskellige måder at tilgå børn læsevanskeligheder, fremstå som inspirerende eksempler på, hvordan folkebiblioteket kan arbejde med udviklingen af formidlingen til denne brugergruppe. På flere svenske biblioteker har man gennem de sidste 23 år, arbejdet med en tematisk formidlingsform som kommer til udtryk i forskellige udgaver, som eksempelvis Æblebiblioteker, Æblehjørner og Æblehylder. Disse har til formål at eksponere de materialer som er særligt velegnede til børn med forskellige former for handikaps, deriblandt børn med læsevanskeligheder. Direktør for The National Library for the Handicapped Child in London; Beverly Mathias, var en stor inspirationskilde til hvad der blev Sveriges første Æblehjørne, i Härnösand på Västernorrlands Länsbibliotek. Dette helt unikke sted i biblioteksrummet blev indviet i 1993, hvor Beverly Mathias udtrykte filosofien bag denne særlige form for formidling, ved indvielsestalen af Härnösand Æblehjørne: All handicapped children have abilities which should be brought out through loving care and attention so that they may participate in and benefit from the society around them (Beverly Mathias i; Westerlund 1998, s.26) Logoet er et stort rødt æble der som ikon symboliserer, at her er der ro og plads til at være. Derudover fungerer logoet også som vejviser på det enkelte bibliotek, så børn og deres ledsagere let kan finde frem til placeringen af de materialer som er særligt udvalgt til dem. I Härnösand har kunstneren Thomas Skimutis skabt et stort æble, hvori børnene kan sidde og læse, og bibliotekar på 15

16 stedet; Karin Westerlund, beskriver at valget faldt på æblet, da der skulle vælges logo, fordi det i vores nordiske mytolog symboliserer både visdom og nysgerrighed. Derudover er den tre meter høje æbleskulptur særdeles synlig i biblioteksrummet, og viser tydeligt hvor æblehjørnet er placeret. 10 Biblioteket i Härnösand har sat en standart for biblioteksbetjeningen af børn med varierende typer af funktionsnedsættelser, og det røde æble har i forskellige varianter spredt sig til mange andre biblioteker i Sverige, og målet er at der er mindst én Æblehylde på hvert bibliotek i hele Sverige, lyder det fra Karin Westerlund 11 Det karakteristiske røde æblelogo fungerer fint både som hule, og vejviser til de særligt udvalgte materialer Læser for hunde- Fredericia Biblioteks projekt skaber læselyst hos børn På Fredericia bibliotek, kørte man i foråret 2012 et projekt der henvendte sig til børn mellem 9 og 12 år med læsevanskeligheder. Projektet er inspireret af det amerikanske koncept Paws for Reading 12, som giver børn mulighed for at læse højt for en såkaldt terapihund, og dermed styrke barnets læsefærdigheder, i et uformelt og ikke-dømmende miljø. Hos Paws for Reading er der også mulighed for at læse højt for blandt andet katte eller kaniner, hvilket dyr der er tale om betyder %C3%A4ppelh%C3%B6rnorna-upp (Lokaliseret d. 13/4-15)

17 ikke noget, da filosofien er, at børnene får en positiv læseoplevelse i og med at de ikke bliver korrigeret undervejs, hvilket bevirker at barnet får øget selvtilliden, hvilket har en positiv effekt på barnets lyst til at læse. På Fredericia Bibliotek, var projektets formål, at udvikle nye perspektiver i forhold til hvordan man kan skabe læselyst hos disse børn, hvilket foregik ved hjælp af en såkaldt terapihund, som er særligt trænet til at ligge stille og være opmærksom imens barnet læser højt for den. Som det beskrives i Fredericia biblioteks evalueringsrapport for projektet, er det ikke formålet at skabe teknisk bedre læsere, men derimod at skabe lyst og mod på at læse- også når der ikke er en terapihund tilstede. Projektet foregik således, at børnene fik hver 20 minutter, hvor de i et særligt indrettet lokale, kunne læse deres selvvalgte bog højt for hunden. Tilstede i rummet var kun hundens træner, samt barnet og hunden. Fraværet af forældre, lærere, pædagoger og andre autoritære voksne, bevirkede, ifølge evalueringsrapporten, at børnene slappede mere af, og ikke følte sig pressede til at læse korrekt. Til gengæld meldte børnene tilbage, at hundens tilstedeværelse havde givet dem mod og lyst til at læse, fordi den ikke dømte dem eller blev utålmodig. Flere af børnene var endda sikre på, at hunden forstod hvad de læste for den. 13 Bibliotekschef på Fredericia Bibliotek, Jytte Bræmer, beskriver endvidere hvorledes der efter projektets afslutning skulle findes et alternativ til de noget omkostningsfulde terapihunde. Valget faldt på et samarbejde med lokale blinde og deres førerhunde, hvilket baserede sig på frivillighed fra de blindes side. (Bræmer 2014) Fredericia biblioteks projekt har givet anledning til yderligere spørgsmål fra min side, og jeg har derfor foretaget et uddybende interview med bibliotekar på stedet; Lone Petersen Om interviewet med bibliotekar Lone Petersen om projektet Læser For Hunde Mængden af litteratur der omhandler børn med læsevanskeligheder er stor, men tilsvarende er mængden af litteratur der behandler folkebibliotekets rolle og udvikling i forhold til disse børn, til at overse. Dermed valgte jeg at foretage dette interview, der i sin udformning er semistruktureret, og søgte at opnå en autentisk vinkel på den viden jeg ønskede at fremhæve i nærværende opgave. Som det fremgår af Brinkmann og Tangaards Kvalitative Metoder (2010) er det essentielt for interviewet, at det omhandler et emne som andre har- eller kan få brug for at vide noget mere om, og dermed giver en kommunikativ validitet i forhold til at sprede et vigtigt budskab. (Brinkmann og Tangaard, 13 https://fredericiabib.dk/sites/fredericia.ddbcms.dk/files/ding_page_files/laeserforhunde.pdf 17

18 ibid. Kap.1) Med dette interview fik jeg en unik mulighed for at spørge ind til tankerne og meningerne bag Fredericia biblioteks projekt for børn med læsevanskeligheder, og på den måde opnå viden jeg eller ikke har kunne finde i litteraturen. Jeg har bearbejdet interviewet, så det i det følgende afsnit vil fremstå som en fortløbende beskrivelse af projektet og folkebibliotekets rolle generelt Interviewet Bibliotekar Lone Petersen beskriver hvorledes de projektansvarlige vurderede, at effekten ville være særlig god for børn som nok havde læsevanskeligheder, men som lå lige på nippet til at knække koden. Mødet med hunden kunne få børnene til at slappe af, og hermed løsne op for nogle af de blokeringer børnene har med læsningen, som således ville løbe lettere og skabe en fornemmelse af, at de rent faktisk mestre læsningen. De vil få en succesoplevelse og dermed forhåbentlig opdage, at læsning også kan være spændende, sjovt og hyggeligt. Forsøget ville sagtens kunne fungere med decideret ordblinde børn, hvis man finder tekster der passer til barnets niveau. Lone Petersen mener, at hyggeeffekten, samt det at hunden ikke dømmer eller bliver utålmodig, vil appellere lige så meget til ordblinde børn, som til børn der blot har læsevanskeligheder. Forskellen ligger dog i, at ordblinde børn nok ikke i samme omfang vil opleve at koden pludselig knækkes blot fordi presset forsvinder, og situationen er rigtig hyggelig. En deltager i projektet læser for terapihunden på Fredericia Bibliotek Men der kan også være andre faktorer der spiller ind i forhold til at skabe læselyst hos børn med læsevanskeligheder. Det kunne eksempelvis være at barnet oplever at bogen passer nogenlunde i 18

19 niveau, og dækker barnets interesser, hvilket vil resulterer i at der ses en fremgang i læsningen. Der er også mulighed for at kombinere tekst og lyd, hvor man klart viser at læsning også foregår med ørerne derved kan børnene opdage nogle historier, som de ellers ikke har haft mulighed for at læse, fordi den er for svær. Det at læsningen kommer ud af skolesammenhæng, og at situationen bliver gjort så hyggelig som mulig, er også en faktor der spiller ind. Lone Petersen mener desuden, at folkebiblioteket har en stor rolle i forhold til børn og unge med læsevanskeligheder, fordi man med folkebiblioteket kan vise dem ind i læsningens verden både i forhold til skønlitteratur, men også i forhold til faglitteratur. Folkebiblioteket har mulighed for at vise børnene et bredt udsnit af forskellige tekstformer romaner, faglitteratur, noveller, E-tekster, fagbaser, blade, nyheder for børn, lydbøger og meget mere. Derudover er der også mulighed for at vise dem det meget brede udsnit af genre, og sætte bøger ind i et kredsløb omkring film, spil, musik og fanfiction med mere. Der er dermed mulighed for at vise dem, at læsning er mange ting og at læsning er en vigtig evne at mestre. Vi kan opmuntre til at de øve sig så meget som muligt, men også for at opfordre til at bare nyde nogle historier via en lydbog, for nogle gange skal det bare være fedt at læse, og historien skal stå i centrum Sammenfatning Æblekonceptet i Sverige og terapihundeprojektet i Fredericia, er således to vidt forskellige måder at tilgå børn med læsevanskeligheder. Begge metoder har været succesrige, og hvor det danske projekt var et projektforløb der på grund af den midlertidige fondsstøtte desværre ikke kunne implementeres og fortsætte i sin oprindelige form, lever det svenske Æblebibliotek endnu. I Norge, som sammen med Sverige er et af de lande Danmark plejer at sammenligne sig med, blev Æblebiblioteket mellem 2007 og 2009 afprøvet på projektstadie i Tromsø. Det norske Æblebibliotek er efterfølgende blevet en permanent del af Tromsø Bibliotek, og det fremgår af projektevalueringsrapporten, at: Den nyttigste erfaringa er nok kanskje alle de positive tilbakemeldingene som forteller oss at behovet for Epleavdelinga absolutt er til stede, og at den i fortsettelsen kan være et flott utgangspunkt og møtested for arrangementer der tilrettelegging for alle barn, også de med nedsatt funksjonsevne står i fokus (Slutrapport 2009, s. 11) 19

20 Medlem af Oslo Bystyre samt biblioteksstyret- et organ for Universitetsbiblioteket i Oslo; Julianne Ferskaug, har ladet sig inspirere af Tromsø Bibliotek, og ønsker at få Æblebiblioteket til Oslo, da hun vurderer at behovet for en sådan formidlingsenhed også dér vil være stort. Hun argumenterer det med, at både politikere og biblioteker må tage opgaven på sig, og indse at også børn med funktionsnedsættelser, deriblandt børn med læsevanskeligheder, skal have mulighed for at få styrket læselysten. 15 I Danmark er der, i skrivende stund, endnu ikke et tilsvarende formidlingskoncept som Æblebiblioteket på folkebibliotekerne rettet mod børn. Dette fremhæves også af bibliotekar og lærer i børnekultur ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i København; Tove Roed, i Snegle kan flyve! (2001), som mener at brede erfaringsudvekslinger blandt danske biblioteksinstanser samt inspiration og samarbejde med blandt andre Sverige og Norge, kunne være vejen frem til Danmarks første Æblebibliotek (Roed, Ibid. s.19-22). Dog har Herning Bibliotekerne i tidsrammen 2010 og 2012 med støtte fra Kulturministeriets udviklingspulje, arbejdet med et koncept for bibliotekets betjening af læsesvage 16. Til trods for at Herning Bibliotekernes projekt er henvendt til voksne med læsevanskeligheder, er der alligevel flere elementer der fint ville kunne overføres til børn, som eksempelvis emnekasser med blandet skøn- og faglitteratur, genkendelige piktogrammer der angiver hvilket emner der er tale om, og præsentation af bøger med forsiden udad. Herning har implementeret sit formidlingskoncept, som kaldes letbib-det læsevenlige bibliotek 17, og har i den forbindelse synliggjort dette særlige område i biblioteksrummet, ved hjælp af et banner med logo, der hænger fra loftet, og er synligt fra bibliotekets indgang. Man kan stille sig selv spørgsmålet om; hvad er det egentlig er der gør Æblebiblioteket og Terapihunde projektet til noget særligt i forhold til at skabe læselyst hos børn, som har det svært med læsningen. Fra forskningen om børns fysiske og psykiske udvikling ved vi i dag, at børns leg er vejen frem til den viden de skal vokse med, og det følgende afsnit er et eksempel på et teoretisk perspektiv på børns videnstilegnelse, som jeg finder relevant at fremhæve i forhold til børn med læsevanskeligheder. Teorien om børns sansede viden afdækker de faktorer der er i spil, når børn lærer nyt, og det skal i denne sammenhæng pointeres, at det danske folkebiblioteks rolle ikke er at lære børnene at læse, men derimod at skabe et rum de får lyst til at lære i. Børn med 15 (Juliane Ferskaug)

21 læsevanskeligheder har ikke nødvendigvis behov for en anderledes arkitektonisk indretning end andre børn, men som det vil fremgå af teorien om børns sansede viden og sanseintegration, kan det være en fordel for nogle børn, at børnebiblioteksrummet rent indretningsmæssigt, kan hjælpe koncentrationen om læsningen lidt på vej Børns sansede viden Mennesket besidder den unikke evne, at vi kan benytte vores tanker og følelser i samspillet med vores omverden, som vi alle opfatter på hver vores individuelle måde. Cand. phil. i pædagogik Jørn Martin Steenhold beskriver i sin essaysamling Sanser og Sanselighed (Steenhold 2013) hvorledes menneskets psyke er sammensat af fire stærke komponenter; sanser, kognition, følelser og bevidsthed. Bevidstheden bruger vi til at erkende vores personlige følelser og adfærdsmønstre, og bevirker samtidig at vi kan sætte os ind i andres menneskers følelser og adfærd. Vi bruger også vores bevidsthed til at forudsige konsekvenserne af vores handlinger, for på den måde at kunne træffe de mest fordelagtige valg, til gavn for vores livsoprettelse. Steenhold beretter endvidere hvordan sansepåvirkninger skaber forestillingsbilleder ud fra den legemlige fysiske sansning af ydre oplevelser og påvirkninger, som igen bearbejdes kognitivt og omdannes til oplevelser. Steenhold (2013) kredser om den sansede viden som læringsproces i den forstand at: de sansede oplevelser giver en kropslig og /eller følelsesmæssig erfaring, som f.eks. supplerer den mere faktuelle viden, som almindelig systematisk tilrettelagte læreprocesser frembringer. (Steenhold 2013, s. 15) Steenhold skaber dermed afstand mellem to læringsmetoder; den systematiske og den sansede, hvor sidstnævnte er af Steenhold vurderet til at være en særdeles vigtig faktor i et menneskes opvækst, og samler sin argumentation således: Samtidig medfører både sanse- og følelsesmæssige oplevelser og erfaringer, at personen får viden, indsigt og erfaring. Personen får sans for viden! -gennem sansede oplevelser!- der stammer fra personens emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som personen får fra tingene i- og hvad der ellers sker- i omgivelserne (Steenhold 2013, s. 16) 21

22 Børn er videbegærlige, og holder sig ikke tilbage for at opdage, eksperimentere og lege sig til viden. Perceptionen af de aktuelle fysiske og psykiske indtryk barnet bliver mødt med, skaber en proces der danner en erkendelse af at vide noget- at have opdaget noget, og denne perception skal ske gennem et kreativt læringsmiljø, mener Steenhold. Det kreative miljø skal komme til udtryk ved at barnet kan opleve, lege, agere og handle via problemløsende aktiviteter, som giver nye kompetencer og viden om egen formåen. Steenhold plæderer for, at det kreative miljø kan være ude som inde, og optimalt set, bør det ikke udelukkende forefindes i børnenes offentlige institution. Derudover fastsætter Steenhold fem øvrige punkter der tilsammen udgør det optimale kreative læringsmiljø: Finde det rigtige materiale, de bedste redskaber, legetøj og bøger Opfordre børnene til at finde og opfinde Udfordre børnene til at løse problemer og samarbejde Provokere børnene til at udvikle kreative planer og strategier på komplekse spørgsmål Støtte det enkelte barn ( ) gennem tillid. (Steenhold 2013, s. 177) Der kan være mange årsager til at nogle børn har svært ved at knække læsekoden, og én af dem beskrives af den amerikanske ergoterapeut og psykolog A. Jean Ayres, via begrebet sanseintegration. (Ayres I: Steenhold 2013, s. 264) Teorien om sanseintegration hos børn udvikledes af Ayres i 1960 erne, og giver et fint indblik i forudsigelsen af: ( ) specielle sammenhænge mellem udviklingen af sansemotorisk adfærd, neurale processer og læring generelt. ( ) at dårlig sansebearbejdning og samordning i hjernen er årsagen til mange motoriske, lærings- og adfærdsmæssige problemer. (Steenhold 2013, s. 264) Som nævnt er sanserne en vigtig byggesten i børns udvikling i forhold til at kunne indsamle viden om deres omgivelser, og samtidig er det essentielt i forhold til tilegnelsen af sproglige og motoriske færdigheder. Har et barn problemer med sanseintegrationen, kan det blandt andet vise sig i situationer hvor barnet har svært ved at koncentrere sig hvis der er støj eller uro, eller hvis lyset i rummet er enten for skarpt eller svagt. Når barnet skal håndtere de konstante sanseindtryk det bliver mødt med i dagligdagen, bearbejdes de i hjernen. De fleste børn evner at adskille de væsentlige og mindre væsentlige sanseindtryk, men det anslås at ca. 10 % af alle danske børn har 22

23 sanseintegrationsproblemer (Steenhold 2013, s. 264), hvilket betyder at dagligdagens sanseindtryk ikke sorteres, og derved skaber koncentrationsforstyrrelser, med indlæringsvanskeligheder til følge. For børn med sanseintegrationsproblemer, ses konsekvensen ikke blot på det indlæringsmæssige plan, men også det motoriske, psykologiske og sociale plan. Eksempelvis kan et barn have problemer med rum-retningssansen, hvilket kan ses ved at barnet har svært ved at skrive bogstaverne retvendt, og det kan være vanskeligt at lære at læse en tekst, hvis barnet er usikker på læseretningen. Steenhold (2013) foreslå, at børn med sanseintegrationsproblemer fint kan indgå i normale sociale og læringsmæssige sammenhæng, hvis blot opmærksomheden og lydhørheden tages alvorligt og indgår i den samlede dagligdag for barnet Diskussion I forhold til den af mig indsamlede viden inden for det område jeg har ønsket at undersøge nærmere, kan jeg nu sammenholde og diskutere de forskellige elementer, for derefter at drage en samlet konklusion på forløbet og resultatet. Notas rapport sammenholdt med succeserne fra det svenske Æblebibliotek og Fredericias terapihundeprojekt, vidner om at der er et behov for en særlig tilrettelagt strategi i forhold til at skabe læselyst hos børn via det danske folkebibliotek. Børnene vil gerne biblioteket, men ud fra Notas statistiske materiale, ser det ud til at der skal ske noget mere for at lokke børnene til- der skal udvikles og nytænkes i formidlingen til børn med læsevanskeligheder. Hvis man fra politisk side ville skæve henover Øresund, og se på den svenske model- der som nævnt nu også praktiseres i Norge, ville man let kunne lade sig inspirere til at inkludere modellen i de danske folkebiblioteker. Derudover kunne Herning Bibliotekernes arbejde med at tilpasse formidlingen til voksne med læsevanskeligheder, også være en oplagt inspirator, med dets velovervejede formidlingskoncept. At være barn i den vestlige verdens samfund, ses i dag gennem et børnesyn der vægter barnets selvstændighed og egen ret. Den børnekultupolitiske udvikling der for alvor ændrede sig i sidste halvdel af det 20. århundrede, udtrykkes i den måde vi tilgår børnekulturelle tiltag, det være sig litteratur, teater eller andre facetter, men fælles er det, at hensynet til børns sanser og legen-sig-tilviden er blevet en naturlig del af samfundets kulturelle tilrettelæggelse omkring børnene. Mange børnebiblioteker er i dag indrettet kreativt og sansestimulerende, og så kan man stille sig selv det spørgsmål, om børn med læsevanskeligheder har brug for særbehandling i form af et særligt 23

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne / Jakob Heide Petersen Københavns biblioteker 28. november 2016 Indhold Baggrund Biblioteksloven Medieudviklingen Formålet med musikindsatsen Baggrund for

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere