SEMIOTIK OG STRUKTURALISME SEMIOTIKKENS GRUNDLÆGGELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEMIOTIK OG STRUKTURALISME SEMIOTIKKENS GRUNDLÆGGELSE"

Transkript

1 SEMIOTIK OG STRUKTURALISME SEMIOTIKKENS GRUNDLÆGGELSE Saussure Grundlæggeren af det der senere er blevet kaldt strukturalisme og semiotik var den schweiziske sprogforsker FERDINAND DE SAUSSURE ( ). Saussures indsats var oprindeligt en reaktion mod nogle dominerende tendenser i sprogvidenskaben omkring århundredskiftet, dels tendensen til at indsamle facts om sprogene i en bestræbelse på at opnå en fuldstændig beskrivelse, dels tendensen til at undersøge sprogenes udvikling for at nå til vidnesbyrd om folkeslagenes åndelige afstamning. Den første tendens var inspireret af positivismen og den anden af historisme og nationalromantik. Hvad Saussure ønskede var at videnskabeliggøre sprogforskningen, og dette krævede en nærmere definition af denne videnskabs emne, nemlig af selve sproget. I nogle berømte forelæsninger fra 1907 til 1911 indkredser Saussure den fremtidige sprogvidenskabs emne på en måde, der senere har fået vidtrækkende betydning for mange videnskaber og teorier. Det hører med i strukturalismens og semiotikkens tilblivelseshistorie, at disse vigtige forelæsninger kun eksisterer i form af nogle elevers forelæsningsnotater, som blev samarbejdet og udgivet som Cours de Linguistique Générale (dansk: afhandling om den generelle lingvistik) i 19, to år efter Saussures død. Saussure selv blev i løbet af sin tid som forsker mere og mere utilbøjelig til at udgive noget på grund af tiltagende perfektionisme. Og han sørgede omhyggeligt for at destruere forelæsningsmanuskripterne, efterhånden som han afholdt sine forelæsninger. Ifølge Saussure eller rettere Cours de Linguistique Générale er sproget ikke noget naturgivent. Derimod er det et socialt system forstået på den måde, at sproget må bruges og forstås af en gruppe mennesker, for at det kan være et sprog. I sin præcisering af hvad sprog er, skelner Saussure mellem sprogsystemet (langue) og det talte sprog (parole). Mens det sidste er sproget, 1

2 som det tales af en person i en konkret situation, noget individuelt der kan sanses, er det første en abstraktion af det i sprogbrugen, der gør det til sprog, altså af det, der gør det muligt at formidle noget nyt og alligevel forståeligt fra person til person i et socialt fællesskab. Det er det sidste, sproget som et system af udtryksmuligheder, Saussure definerer som den nye sprogvidenskabs emne. Saussure indfører desuden en skelnen mellem det synkrone, det der er samtidigt eksisterende, og det diakrone, det der angår en udvikling. Hvor den tidligere sprogvidenskab havde interesseret sig for sprogenes udvikling, altså det diakrone, fordrer Saussure nu, at det må være det synkrone, altså det samtidigt på et givet tidspunkt fungerende sprogsystem, der må være sprogvidenskabens objekt. Hermed var hele den historiserende tradition i sprogforskningen indirekte blevet rubriceret som uvidenskabelig. Den vigtigste af Saussures definitioner er imidlertid hans definition af sproget som et system af tegn og af tegnet som en tilfældig, men nødvendig forbindelse mellem en udtryks- og en indholdssstørrelse. Med den sidste definition åbnede Saussure for en radikalt anderledes måde at opfatte sprog (og tegn i det hele taget) end den, der hidtil havde været gældende. Tidligere havde man opfattet fx ordet hest som en slags navn eller etikette for den virkelige hest på marken. Når man sagde hest, var det et udtryk for virkelighedens hest, som igen var ordet hest s indhold.»i visse personers opfattelse er sprogtegnet i sidste instans en nomenklatur, det vil sig en liste af benævnelser, der svarer til lige så mange ting.«(saussure: Lingvistikkens objekt, citeret fra Strukturalisme, Antologi ved Peter Madsen s. 33). I stedet for den sejlivede opfattelse af ordene som navne for ting nomenklatursyndromet, som Saussure nedsættende benævnte det er sprogtegnet for Saussure en psykologisk størrelse med to sider, der er intimt forbundet og mobiliserer hinanden gensidigt. Uden indholdsstørrelsen ville vi ikke kunne identificere lydfiguren i den sansede fysiske lyd, og uden tegnets udtryksstørrelse ville vi ikke kunne identificere det betegnede begreb. I det hele taget er tegnet kun tegn i kraft af forskellen mellem de to dele, udtryks- og indholdsstørrelsen, som Saussure kalder henholdsvis signifiant og signifié for dermed at markere, at de kun eksisterer i kraft af deres forskellighed fra hinanden og fra andre udtryksstørrelser henholdsvis indholdsstørrelser. 2

3 »Vi går ind for at bibeholde ordet tegn som benævnelse for totaliteten, men at erstatte henholdsvis begreb og lydfigur (akustisk figur) med indholdsstørrelse (signifié) og udtryksstørrelse (signifiant). Disse sidste udtryk har den fordel, at de markerer det modsætningsforhold, der er dels mellem dem selv indbyrdes, dels mellem dem og den totalitet, de er en del af.«forholdet mellem udtryk og indhold er vilkårligt og ikke naturgivet, hvilket forklarer, at det samme begreb kan være knyttet til vidt forskellige signifianter på forskellige sprog, fx hest, horse, cheval, og som helhed udgør tegnet en vilkårlig (arbitrær), mental repræsentation af virkeligheden. Der er intet naturligt eller reelt bånd mellem sprog og virkelighed. Pantomime, lydefterlignende ord, som fx plask og vov, og udråb, som fx åh, spiller for Saussure kun en sekundær rolle i sproget, og da de trods alt ved nøjere eftersyn viser sig forskellige fra sprog til sprog, kan de heller ikke anfægte grundsynspunktet at tegn er arbitrære og ikke naturgivne. At Saussure definerer tegnet som konventionelt og vilkårligt uden afhængighed af omverdenens fænomener, gør Saussure til nominalist og viser et slægtskab til de filosofiske kontraktteorier som fx Hobbes, Lockes og Rousseaus. Under arbejdet med at præcisere den videnskabelige lingvistiks emne, sprogformen som et tegnsystem, forudså Saussure en ny videnskab, hvis felt ikke blot er sprogformen som ganske vist er langt det vigtigste men samtlige tegnsystemer, fx symbolske ritualer, døvstummealfabetet, høflighedsformer, militære signaler osv.»man kan altså tænke sig til en videnskab, der studerer tegnenes liv, sådan som det udfolder sig i det sociale liv. Den ville være en del af socialpsykologien og følgelig også af den almindelige psykologi. Vi vil give den navnet semiologi.«som det fremgår nævner Saussure altså en fremtidig videnskab ved navn semiologi. Den videnskabsteoretiske retning, Saussure kom til at stå som ophavsmand til, kaldte sig imidlertid i første omgang strukturalisme og først fra 1960erne, bl.a. i forbindelse med en kritik af Saussure, benyttes udtrykket semiologi og senere igen bliver det til semiotik. Saussure talte ikke selv om struktur det gjorde derimod de første arvtagere efter Saussure, fonologerne i Prag. Man kan sige, at de oversatte Saussures udtryk system til struktur, hvorved de gav navn til strukturalismen. 3

4 Peirce Samtidig og parallelt med Saussure, men uden noget som helst kendskab til ham, begyndte den amerikanske filosof, matematiker, logiker, naturvidenskabsmand og semiotiker CHARLES SANDERS PEIRCE ( ) også at beskæftige sig med en tegndefinition, og helt parallelt med Saussure foreslog han en ny videnskab, som han benævnte semiotik. For Peirce er tegnet en dynamisk størrelse, der ikke alene formidler viden, men også producerer viden. Ved hjælp af en tegn- eller fortolkningsproces, en såkaldt semiosis, forbindes en repræsentant med et objekt og en såkaldt interpretant i en tresidet relation, som kan fået hvilket som helst fænomen til at fungere som tegn for noget andet i forhold til nogen.»et tegn eller repræsentamen er noget, der for nogen står for noget, i en vis henseende eller egenskab. Det taler til nogen, det vil sige skaber et ækvivalent tegn i den pågældende persons bevidsthed, eller måske et mere udviklet tegn. Det tegn, som det skaber, kalder jeg interpretanten af det første tegn. Tegnet står for noget, dets objekt. Det står for objektet, ikke i alle henseende, men i reference til en slags ide, som jeg undertiden har kaldt det pågældende repræsentamens grund. Ide skal her forstås i en slags platonisk forstand.«som det fremgår af citatet er tegnets objekt noget mere reelt end Saussures signifié. Peirce placerer da også udtrykkeligt sig selv som filosofisk realist (modsat Saussures nominalisme), hvilket gør det vanskeligt at samarbejde Saussures og Peirces tegnbegreber, selv om de har mange lighedspunkter. For Pierce er objektet dels det umiddelbare objekt, hvorved han forstår det objekt, som fremstår gennem og i kraft af tegnet, og dels et dynamisk objekt, som er det objekt, der øver indflydelse på og bestemmer tegnet inklusive dettes umiddelbare objekt, fx er det reelle sejlskib, som er afbildet på maleriet, maleriets dynamiske objekt, mens det afbildede sejlskib er maleriets umiddelbare objekt. Interpretanten, som selv er et nyt tegn, kan betragtes som tre forskellige. Den umiddelbare interpretant er tegnets betydningspotentiale, mens den dynamiske interpretant er den faktiske interpretation af tegnet. Endelig er der den finale interpretant, der står som en afsluttende interpretation af det, der ellers kunne blive en uendelig fortolkningsproces eller semiosis, idet tegnets fortolkning jo skaber et nyt tegn som igen skal tolkes osv. Den uen- 4

5 delige semiosis ville i princippet kunne føre til et sammenfald mellem det umiddelbare og det dynamiske objekt, hvorved der er en parallel mellem Peirce semiotik og Husserls fænomenologi. I realiteten vil fortolkningsprocessen imidlertid blive afbrudt af den finale interpretant, der betegnes som en fortolkningsvane. For Peirce er der tre forskellige slags tegn: indeks, ikon og symbol. Inddelingen er foretaget efter, om forholdet mellem tegnet og dets dynamiske objekt beror på nærhed (indeks; fx feber som tegn på sygdom), på lighed (ikon; fx et portrætmaleri) eller på konvention (fx et ord). Det er i høj grad pågrund af Peirces inddragelse af indekset i sin tegnteori, at semiotikken i dag har gjort sig gældende også i naturvidenskaberne. Sammenligning af Saussure og Peirce Man kan illustrere de to tegnopfattelser hos Saussure og Peirce på følgende måde: Saussures tegn, der er en relation mellem to slags mentale størrelser. signifiant (udtryksstørrelse, fx lydfigur) signifié (indholdsstørrelse/begreb) Peirces tegn, der er en tresidet relation, som via det dynamiske objekt implicerer det reelles relation til tegnet. repræsentamen objekt (1. umiddelbart objekt) (2. dynamisk objekt) interpretant (nyt ækvivalent eller mere udviklet tegn) Som Saussure fik Peirce kun udgivet en lille del af sine manuskripter. Mange er stadigvæk upublicerede, tildels fordi de kun foreligger i vanskelig tilgængelig kladdeform. Strukturalisme Det var Saussures udformning af tegnteorien, der i begyndelsen fik størst betydning for den efterfølgende strukturalisme og semiotik. Saussure har i høj grad andel i den udvikling, der er kaldt det. århundredes lingvistiske

6 vending inden for filosofi ( the linguistic turn ), som førte en radikalt større opmærksomhed om sproget med sig. I Pragerskolen arbejdede en kreds af lingvister i mellemkrigstiden under ledelse af Roman Jacobson som var den første der begyndte at anvende begrebet strukturalisme videre med Saussures ideer, der her udviklede sig til den såkaldte pragerfonologi. Noget tilsvarende skete i Danmark med den såkaldte Københavnerskole, hvor Saussures ideer under ledelse af Louis Hjelmslev videreudvikledes til den såkaldte glossematik. I forbindelse med 2. verdenskrig kom Roman Jacobson til USA, hvor han lærte Peirces teorier at kende. Her skabte han en forbindelse mellem de to teoridannelser, der tidligere havde været helt uafhængige af hinanden. Den amerikanske lingvistik var på det tidspunkt domineret af en grov behaviorisme. Ifølge behaviorismen var man henvist til at iagttage menneskers adfærd (deres behavior ) hvis man skulle opnå viden om dem. Oversat til lingvistik betød det, at sprogets og ordenes mening identificeredes med den adfærd det eller de gav anledning til, fx kunne ordet syng! få folk til at synge. Efter 2. verdenskrig udviklede strukturalismen sig fra at være lingvistik til at blive en filosofi, og lidt efter lidt begyndte først udtrykket semiologi og senere semiotik at optræde som synonymer til strukturalisme. I dag benyttes stort set kun det sidste udtryk, semiotik, om de efterhånden mangfoldige videnskabelige grupperinger fra forskellige fagområder, der regner Saussure og Peirce som fædrene for deres videnskabelige teori og metode, og i dag studeres billeder, mode, gastronomi, trafik, etnologi, psykologi, biologi, fysik m.m. som om det var sprog med en bestemt morfologi, syntaks og grammatik. Claude Lévi-Strauss LÉVI-STRAUSS (f. 1908) regnes for at være grundlægger af den strukturalisme, som senere blev den filosofiske afløser for fænomenologi og eksistentialisme i Frankrig og efterfølgende i det øvrige Europa. Af fag var Lévi-Strauss etnolog, og det var inden for sit fag han søgte en metode til videnskabelig undersøgelse og sammenligning af forskellige kulturer. Efter at have stiftet bekendtskab med Saussures tegnteori gennem Roman Jacobson, overførte han strukturanalysen fra lingvistikken til etnologien. Hvor man tidligere havde undersøgt de enkelte elementer, fx regler og ritualer, i en kultur og søgt en forklaring ved fx at spørge personerne, hvorfor de gjorde, som de gjorde, vendte Lévi-Strauss nu denne humanistiske videnskab helt på hovedet. 6

7 Han søgte i stedet de lovmæssigheder og systemer, der var bestemmende for kulturen bag de kulturelle forestillinger og uafhængigt af det enkelte menneske. For eksempel undersøgte han slægtsskabsstrukturer og reglerne for indgåelse af ægteskab, som om det var et kommunikationssystem til udveksling af kvinder, og han nåede frem til, at det inden for en kultur lod sig gøre at fremstille formerne for mulige ægteskabsrelationer som en matematisk formel, der udelukker relationer mellem for nært beslægtede. I en anden kultur kunne det være en anden kalkule der beskrev de mulige ægteskabsrelationer. Grundopfattelsen var når man sætter det på spidsen, at det ikke var individerne, der tænkte i strukturer, men tværtimod strukturerne, der tænkte og handlede i individerne. Ved struktur forstod Lévi-Strauss nogle tænkte, ikke-substantielle relationer, der kan materialisere sig, men som virker ubevidst gennem individerne, helt parallelt med Saussures tegnsystem. Men parallelt med videnskabeliggørelsen problematiseredes det enkelte individs uafhængighed og selvstændighed, og når det enkelte individ blev irrelevant som udgangspunkt for en analyse, var den humanistiske tradition udfordret.»for det første ligner mennesket spilleren, der sætter sig til spillebordet og tager et spil kort, han ikke selv har opfundet, fordi kortspillet er ham givet af historien og civilisationen. For det andet bliver kortene givet til spillerne uden at de ved af det og som resultat af en tilfældig blanding.«michel Foucault Mentalitetshistorikeren MICHEL FOUCAULT ( ), som var elev af Lévi-Strauss, radikaliserede på visse måder strukturalismens program, bl.a. ved at proklamere menneskets død:»mennesket er i færd med at forsvinde«(les Mots et les Chose, s. 397), selvfølgelig med klar henvisning til Nietzsches proklamation af Guds død hundrede år tidligere. I en række raffinerede analyser af en række fænomener, bl.a. galskab, sundhed, straf og seksualitet lykkes det Foucault at vende det traditionelle humanistiske perspektiv på hovedet og få uventede pointer frem. Den metode, Foucault benytter i analyserne, kalder han for vidensarkæologi. Hermed forstår han en forskning, der som arkæologi omhyggeligt graver ned til det fundamentale. For Foucaults vedkommende vil det sige til 7

8 periodens erkendelsesteoretiske fundament, hvilket han kalder for periodens epistemé, dvs. periodens forståelsesramme, den måde hvorpå tingenes orden struktureres og forstås. De brud, der indtræffer, når et epistemé afløses af et nyt, sammen med spørgsmålet om, hvordan de gældende magtforhold indvirker på de undersøgte fænomener før og efter de epistmologiske brud, er det, der i særlig grad interesserer Foucault. Med sin bog fra 1966 Ordene og tingene, hvor han blandt andet gør rede for sin vidensarkæologiske metode, blev strukturalismen med et slag en fransk modeteori, der også snart blev kendt i det øvrige Europa og medvirkede til, at en række andre strukturalister med specialer inden for psykoanalyse, filosofi, moderne myter, litteratur, økonomi og politik m.m. fik deres gennembrud. I bogen Galskab og ufornuft (1961) har Foucault givet et godt eksempel på, hvor meget denne metode adskiller sig fra traditionelle historiske undersøgelser. Den traditionelle opfattelse af fremkomsten af særlige institutioner for sindssyge som et fremskridt i humanitær og behandlingsmæssig henseende, vendes helt på hovedet. Indtil midten af 1600-tallet havde der været plads til de gale i samfundene, men pludselig sker der en organiseret indespærring af alle afvigere, ikke alene de gale, men også invalide, fattige, gamle, tiggere, libertinere og andre, der viste tegn på forstyrrelse i forhold til fornuftens, moralens og samfundets orden. Man indespærrede dem ofte i de gamle bygninger, der med held havde været benyttet til at isolere de spedalske i, og som nu efter spedalskhedens forsvinden stod tomme. Derved kom udelukkelsen af de spedalske til at blive en stamform til moderne former for isolation og indespærring. Efterhånden blev de fleste frigivet fra den store indespærring, men de gale blev fortsat holdt isoleret, og deres særlige mangel præciseredes som en mangel på det, man netop ville fremhæve i rationalitetens og oplysningens tidsalder, fornuften. De såkaldte behandlinger, som de gale blev udsat for, fx kolde bade, cirkulation indelukning, bar nærmest præg af straffeforanstaltninger, fordi de gale vedblev med at være uimodtagelige for fornuft. Fornuftsdyrkelse og oplysningsidealer er strukturelt forbundet med isolering og afstraffelse af de ikke-fornuftige, som to sider af samme sag. Foucaults undersøgelse gør således op med mange forestillinger om fortidens humanitære indsatser. En tilsvarende omvurdering af fænomenerne gælder for hans senere undersøgelser af straf og seksualitet. Her bliver indflydelsen fra Nietzsche 8

9 stærkere, og der bliver tale om såkaldte genealogiske undersøgelser, hvor magten ikke længere blot ses som en strukturel mekanisme, men som en relation mellem mennesker. En relation som frembringer samfundets sandhed i form af love, viden og ideologier. Fra begyndelsen af 1800-tallet ændrer straffen karakter fra at være en fysisk straf, der udstilles for dens underholdningsværdi og dens karakter af magtdemonstration, til at blive en humaniseret straf, hvor det ikke er kroppen, men sjælen der straffes ved indespærring og overvågning. En langt mere raffineret og effektiv form for kontrol. Kroppen er fanget i sjælens fængsel, som Foucault fremhæver med en karakteristisk omvending af en tidligere tolkning, den gamle platoniskkristne opfattelse af, at det var sjælen, der var fanget i kroppens fængsel. Ligesom fabrikkerne producerer varer, producerer fængslerne, ifølge Foucault og i modsætning til, hvad man normalt regner med, kriminelle, ligesom statshospitalerne producerer psykiske lidelser, mens magten producerer veldisciplinerede, arbejdsomme og lydige individer. Med hensyn til seksualiteten er det Foucaults pointe, at der ikke findes en samfundsmæssig, moralsk undertrykkelse af det seksuelle, som man umiddelbart kunne forestille sig ud fra en traditionel freudiansk opfattelse. Tværtimod er der tale om en kraftigere iscenesættelse eller i-tale-sættelse af kønnet og det seksuelle i den vestlige seksualitet end nogensinde før, en iscenesættelse der til gengæld producerer fortrængninger, tvangsforestillinger og frustrationer, som forgæves søges tilfredsstillet ved forbrug. Fra strukturalisme til semiotik Jacques Derrida Parallelt med strukturalismens ekspansion rettede JACQUES DERRIDA (f. 19) en fundamental og afgørende kritik mod den, en kritik, der har været medvirkende til at strukturalisme som betegnelse er passé og efterhånden er blevet erstattet af betegnelsen semiotik. For Derrida var strukturalismen, herunder Saussure og Levi-Strauss, del af en vestlig metafysik, som kunne følges fra Platon til nutiden. Derrida så det nu som sin opgave at kritisere eller dekonstruere denne metafysik. I Derridas hovedværk Om Grammatologi (1967) blev en række centrale filosoffer udsat for en grundig dekonstruktion, der viste, at de var fanget i den vesterlandske metafysiks såkaldte logocentrisme, dvs. forestillingen om en mening eller fornuft, som er givet forud for noget udtryk. Derrida kaldte denne forestilling for en trancendental signifié, hvorved han forstod 9

10 en forestilling om, at der kan være et indhold uden et udtryk, fx en ubevæget bevæger (Aristoteles: karakteristik af Gud), eller forestillingen om eksistensen af en mening, man ikke har givet udtryk. Det kendetegnende ved den vesterlandske metafysik er, at den bestemmer det værende som nærvær, og at den tænker i modsætningerne indre over for ydre. Saussures tegnbegreb er også inficeret af den vesterlandske metafysik, påviser Derrida. I overenssetmmelse med den metafysiske tradition underordner han nemlig skriften under talen, på grund af at talen er kendetegnet ved et umiddelbar nærvær, meningens og subjektets, mens skriften blot er en afledt ydre fremstilling af talen. Derrida finder et utal af eksempler på, hvordan skriften er blevet fordømt som noget, der bringer os på afveje, eller som noget, der ligefrem undergraver det oprindelige nærvær i det talte. Denne opfattelse benævner Derrida for fonocentrisme, som er en del af logocentrismen. Imod disse tendenser foretager Derrida et modtræk ved at indføre et udvidet skriftbegreb, som ligger til grund for enhver betydningsdannelse, og altså forud for den nærværende tale. Det drejer sig ikke om skrift i almindelig betydning, men om en oprindelig indridsning af forskelle, hvorved skrift bliver en mere dynamisk størrelse end de statiske begreber, struktur og epistemé. Grammatologi betyder lære om skriften, og det er ved denne grammatologi og med begrebet om den generaliserede skrift, at Derrida har forsøgt at grave et spadestik dybere end den tidligere strukturalisme, for derved at få dekonstrueret den overleverede metafysik som for Derrida kan dekonstrueres, men ikke undgås. Især med hensyn til opgøret med en overordnet fornuft, logocentrismen, og dekonstruktionen som metode til at overvinde logocentrismen, har Derridas filosofi fået betydning for den senere filosofi.

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Hvad venter vi på. Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003

Hvad venter vi på. Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003 Hvad venter vi på Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2 2. Analyse af Mens vi venter på Godot...3 2.1. Genre...3 2.2. Sprog...4

Læs mere

Teorier om sprogtilegnelse

Teorier om sprogtilegnelse Teorier om sprogtilegnelse 1 Overordnet introduktion... 3 1.1 Baggrund... 3 2 Introduktion... 4 3 Barnets opgave... 5 3.1 Opsummering... 7 4 Tidlige teorier om sprogtilegnelse... 8 4.1 Behaviorismen...

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Samarbejdet mellem kommune og fængsel Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning... 5 2.1 Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst... 9 5.1 Fængslet Møgelkær... 9 5.2 Randers

Læs mere

Flere end to slags børn

Flere end to slags børn Flere end to slags børn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven Af Jesper Olesen Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed Learning Lab Denmark Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Udsat for forståelse. Antologi om socialt udsatte. www.udsatte.dk

Udsat for forståelse. Antologi om socialt udsatte. www.udsatte.dk Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte www.udsatte.dk Udsat for forståelse en antologi om socialt udsatte Kolofon Udgivet af: Rådet for Socialt Udsatte www.udsatte.dk Antologien er redigeret

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Aalborg Universitet. Menneskers forhold til naturen Christensen, Jens. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Menneskers forhold til naturen Christensen, Jens. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Menneskers forhold til naturen Christensen, Jens Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Natursyn som felt? Marianne Høyen

Natursyn som felt? Marianne Høyen Natursyn som felt? Marianne Høyen I denne artikel vil jeg diskutere, hvordan man kan undersøge natursyn som et felt. Den feltskitse, der bliver diskussionens resultat, vil efterfølgende, i et senere forskningsarbejde,

Læs mere

Om narrativ terapi med unge

Om narrativ terapi med unge fpf-2006-3-3-kofod.fm Page 174 Friday, September 29, 2006 2:40 PM vol. fokus 34 174 193 Universitetsforlaget 2006 Fagfellevurdert artikkel Om narrativ terapi med unge og hvordan man kommer videre, når

Læs mere

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Hallo giv mig lige en chance Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Roskilde Universitetscenter Specialeafhandling, psykologi Efteråret 2004 1 Hallo giv mig lige en chance Unges

Læs mere

SIG DET MED KUNST. Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen

SIG DET MED KUNST. Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen SIG DET MED KUNST Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen At kombinere ord og billeder er ingen sag. Det sker dagen igennem, når vi læser avis, ser tv, eller afkoder reklameskilte med fotografier og fyndige slogans

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen

Læs mere

Hvis man gør hiv, er det vel ikke det eneste, man gør?

Hvis man gør hiv, er det vel ikke det eneste, man gør? Speciale i Pædagogisk Psykologi - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Hvis man gør hiv, er det vel ikke det eneste, man gør? En pædagogisk psykologisk undersøgelse af subjektivitetstilblivelser

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

ikon tema Sandhedsbærerens vaklen og endeligt Hvorfor bliver man religiøs? >> Tro i dialog Ahmed Akkari: læs også: nr.

ikon tema Sandhedsbærerens vaklen og endeligt Hvorfor bliver man religiøs? >> Tro i dialog Ahmed Akkari: læs også: nr. ikon >> Tro i dialog nr. 84 sept/2013 Ahmed Akkari: Sandhedsbærerens vaklen og endeligt tema Hvorfor bliver man religiøs? læs også: Familieværdier og forening af menneskeheden - på besøg i Moon-bevægelsen

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Fronesis og pædagogisk praksis. En fænomenologisk diskussion

Fronesis og pædagogisk praksis. En fænomenologisk diskussion . En fænomenologisk diskussion Torben Hangaard Rasmussen Rasmussen, T. H. (unpub.).. En fænomenologisk diskussion. (pp. 1-35). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for

Læs mere

Gør det forskel at undervise i grammatik?

Gør det forskel at undervise i grammatik? Háskóli Íslands Hugvísindadeild Skor þýsku og Norðurlandamála Gør det forskel at undervise i grammatik? Fokus på form i elevtekster Ritgerð til M.Paed.-prófs Guðrún Guðjónsdóttir Kt.: 180264-2059 Leiðbeinendur:

Læs mere

MELLEM VIRKELIGHED OG FANTASI

MELLEM VIRKELIGHED OG FANTASI Aalborg Universitet 31. maj 2013 EN UNDERSØGELSE AF MAGISK REALISME I NYERE DANSK LITTERATUR MELLEM VIRKELIGHED OG FANTASI Specialerapport af Line Kjær Jørgensen og Magnus Klitgård Ravn Indholdsfortegnelse

Læs mere