ffi Hïffi ffililm olttiwãe ldrltlñtta?ltiçil sfr ÐE STEP] MffiEERT fiiiãi n..l
|
|
- Bent Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ad ffi ldrltlñtta?ltiçil Hïffi olttiwãe té sfr ÐE ffililm MffiEERT fiã n..l il STEP]
2 SKAK0 leuerer den komplette løsning n Vibrationsføder. Elektromagnetisk til grov/findosering af tilslag. Trinløs kaþac tetsiusterinq giver optimal nøjagtighed og drift ssik'kerhed -uden risiko for klemning og brodahnelse. SKAKOMAT 20. Processtyring, for beton tit betonvare elementer og færdigbeton. Sikrer ensartet betonkvalitet og eftektiv produktionskontrol. Modstrømsblander Det patenterede blandeprincip sikrer, at der på kort tid opnås en homogen beton af meget høj kvalitet. Gonveyor. Fuldautomatisk og spildfri transport af beton til faste eller bevægelige produktionssteder. : Addit wægt. Fuldautomatisk vægtdosering. Høi doseringsnøjagtighed og enkel vedligeholdelse.' Modulopbygget. : \ Damp Fuglmåling Fugtigheden i tilslagsmaterialerne måles ved hjælp af et mikrobølge. felt. Sikkerhed for at betonen produceres med konekt tørstofmængde. lnjektionsdyser og vent ler leveres med tilfor lav- eller slutningsmulighed højtryksdamp. Stålfiber. Kompakt silo- og doseringsanlæg, der overllødiggør den manuelle tilsætning af stàlfibre. 9 õ a \ SKAKO A/S Faaborg - Tll Fax
3 o ABONNER PA TEKNK OG VDEN r#, Ja tak u Jeg onsker at abonnere på Beton-Teknik til en pris af kr.120, incl, moms pr. år Firma: Navn Adresse: n Jeg onsker også at kobe samtlige udkomne nr. af Beton-Teknik til en pris af kr , incl. moms. lndsendes til: CtO Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor Rørdalsvej 44 Postboks Aalborg reí AA.BORG E = É
4 M i krosi icakontrol len, MSK Mikrosilicakontrollen er en frivillig kontrolordning for virksomheder der producerer/importerer mikrosilica til beton. MSK dækker kravene i Basisbetonbeskrivelsen, BBB, til dokumentation af de egenskabel der er angivet i vejledningen til betonnormen DS 411 pkt Produkter, der er optaget i denne ordning er underkastet en systematisk firmamæssig kontrol under ekstern kontrol af Byggeteknisk lnstitut. Pr er følgende produkter optaget i MSK og har ret til mærkning med DTls registrerede kontrolmærke: g Betingelserne for optagelse i ordningen fremgår af de Tekniske Bestemmelser, TB for MSK. Virksomhed Produkt Mærkningstilladelse Elkem a/s, Mater als repræsenteret ved Elkem Danmark a/s. -li: 42 Ag Unicon Beton Tlf: Silican A"/S Tlf: slurry fra tankanlæg i København Slurry fra tankanlæg i Ärhus Slurry fra tankanlæg i Nyborg Pulver fra Fiskaa Verk i Kristiansand Pulver fra Thamshavn Verk i Orkânger Pulver fra Unicon, Silo 1 i Aalborg Pulver fra Unicon, Silo 2 i Aalborg Pulver fra Finnfjord Smelteværk A,/5 Pulver fra Lilleby Smelteværk Pulver fra Rana Metall K/S Pulver fra Vargön Alloys AB Pulver fra Holla Metall A,/5 Pulver fra Hafslund Metall AS Pulver fra Silican i Kolding Pulver fra Rana Metall K/5 Pulver fra Hafslund Metall AS / D angiver, at cl- -indholdet er deklareret, dog højst 0,3 pct M ikrosilicakontrollen, MSK DT Byggeteknisk nstitut Gregersensvej, Postboks 141, 2630 Taastrup Telefon , Telefax 4i g 1oz g los g 103 g io6 g 201 g 2oz g 203 g 204 g 2os g 206 g 207 g 208 g 302 g 205 g 208 g MSK/5 MSK/SD MSK/S MSK/P MS(/P M5K/P MSqPD MS</P MS(/P MS</P MS</P MS(/PD MS(/PD M5K/PD MSK/P MSK/PD -t l indstøbning Bøiler i alle størrelser og dimensioner Vi fremstiller rektangulære bøiler efter opgave... - kan også leveres i rustfrit materiale... BRøNDringe ll ALLE ERøÍDTYPER Vi lagerfører 5 mm. dimensioner efter LøFTE. kroge ß Svejste armeringer Små armeringsnet Brøndringe Dækselnet Løftekroge Spiralbøjler Rustfri bøjler Rustfri Lindholm Murbindere Løftekroge fabrikeres efter opgave. aaa samt trekantede bø ler efter Deres ønske ARMERNGS. NETTLBRøND. DÆKSLER æ udføres i tråd 5 og 7 mm, samt i kamstå1. il FER Kystvei n Nøresundby fí Telelar Postbox r89 Tlrn,lA(C Mørtelpumper. Svensk kvalitet o Driftssikkerhed o Lang levetid o 5-40 /min. o Op til 6 mm korn bekoteknik NGENØR- OG HANDELSFRMA VÆRKSTEDSVEJ 23 - DK 4600 KØGE TELEFON TELEFAX ANDSDÆKKENDE SALG OG SERVCE
5 Mødekalender Dansk Forår'940 Betonforening llltf tãtiï rml Beton til Øresundsforbindelsens landanlæg Onsdag 23. februar kt lngeniørhuset Dansk Betonforening og Byggningsingeniørgruppen vil med dette fællesmøde orientere om og diskutere de tekniske forhold i forbindelse med udførelse af betonkonstruktionerne i A/S Øresundsforbindelsens landanlæ9. juni 1993 udgav A,/S Øresundsforbindelsen; "Vejledning ivalg af beton til Øresund landanlæ9". Rapporten skal anvendes af de rådgivende ingeniøreç som skal bistå med projektering af Øresund landanlæg. NSØresundsforbi ndelsens overordnede målsætning er at opnå en driftsperiode på 100 år. driftsperiodens første 50 år skal konstruktionerne dog være vedligeholdsfri. På mødet præsenteres rapporlen af Niels Thaulow og Carsten Henriksen fra Rambøll Hannemann & Højlund A/S, og Laust Ladefoged fra NS Øresundsforbindelsen vil indlede med at beskrive baggrunden for at udarbejde rapporlen. Der bliver lejlighed til at diskutere rapportens indhold og udveksle erfaringer om projektcring og udførelse af beton til anlægskonstruktioner. Gratis møde. Tilmelding til DF senest 10. februar på tlf /242 eller fax Skal vi have en "BBB'' for betonrenovering? Onsdag 16. maês kt lngeniørhuset Dansk Betonforening vil med dette temamøde belyse behovet for en vejledning i projektering, udførelse og kontrol af betonreparationer - kort sagt: en BasisReparationsBeskrivelse, BBB. For samme type renoveringsprojekt sti les entrep renører og materialeleverandører over for vidt forskellige krav til forarbejde, udførelse, materialeegenskabeç kvalitetssikring m.m. Et stadigt stigende antal renoveringsopgaver har yderligere forstærket dette indtryk, hvorfor et behov for et ensartet regelsæt inden for betonrenovering er udtalt. En BBB kunne bl.a. indeholde krav til betonkonstruktionens forberedelse (frihugning, underlagets trækstyrke, afrensning og primning af armeringsstål m.v.), krav til reparationsmaterialernes egenskaber (såvel cementbaserede som kunststofbaserede), krav til udførelse og efterbehandling samt kvalitetssikring. REPTON, der er en deklarationsordning for cementbaserede materialer til reparation af beton, omhandler kun krav til materialeleverandøren om løbende produktionskontrol samt deklaration af visse egenskaber. Mød op tildette spændende Temamøde - nedsættelse af et arbejdsudvalg i DBF-regi, der inden for relativ kort tid udarbejder et forslag til en BBB, kunne være et konstruktivt resultat. Eftermiddagsprogram Behov og status Aftenprogram V ærktøjer og arbejdsgruppe Gratis møde. lnteresserede kan for 200 kr. købe middag kl mod bestilling i forbindelse med tilmelding. Tilmelding til DF senest 14. april på tlf /242 eller fax Forstærkning af beton- ' konstruktioner Onsdag 20. april kr lngeniørhuset På mødet vil de væsentligste forstærkningsprincipper blive præsenteret og diskuteret, såsom: Påstøbning og dyvling af nyt armeret ekstern forspændíng. Pålimet armering af fladstå. Detailprogram kommer i DBF-medlemsudsendelse 1 :94 ultimo januar. Gratis møde. Tilmelding til DF senest 8. marts på tlf /242 eller fax Ekskursion til "Lynetten'n Onsdag 18. maj kl Refshalevei2ß, Tilsynsskuret Arbejdet på udbygningen af renseanlæg Lynetten og renseanlæg Damhusåen til reduktion af nærsalte er nu så fremskredet, at byggepladserne er et besøg værd. På Lynetten er udbygningen placeret på et inddæmmet areal øst for det eksisterende renseanlæ9. Besøget omfatter en overordnet teknisk gennemgang af hele prolektet (Lynetten og Damhusåen)samt en rundvisning på byggepladsen, hvor luftningsblokke med tilhørende elhuse, kanaler og ingeniørgange, mellempumpestation og sekundærtanke kan ses. De betonmæssige aspekter omfatter bl.a. udstøbning af bundplade, revnebegrænsning (armering og fuger), fugeløsninger, fugeafstande, temperaturforhold og formduge. Medbring venligst selv hjelm og støvler. Begrænset deltagerantal. Gratis møde. Tilmelding til DF senest 9. maj på tlf /242 eller fax EEÑ4 EEh Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer ide respektive områder og kan rekvireres i DF på tlf.-gennemvalg: # lnga Wagner. Århus, , kl Sanering af Arhus Kommunes afløbssystem Esbjerg, , kl Sanering af Esbjerg Kommunes afløbssystem Holstebro, , kl Sanering af det kommunale afløbssystem Århus, , kl Den perfekte betongulv-konstruktion Aalborg, , kl Erfaringer med beton, LOVCAPO og Tl-84 målinger på Vestbroen, Store-- bælt Dansk Betonforen ng
6 ,ry ìãlfr -'_rr DEKLARATONSORDN NG FOR CEM ENTBASEREDE MATERALER TL REPARATON AF BETON Ordningens formål: Ordningen skal sikre, at cementbaserede udfyldnings- og udjævningsmaterialer fremstilles og leveres i en kvalitet som deklareret i varedeklarationen udarbejdet af producenten eller leverandøren. Deklarationsordningens målsætning er: O Ensarlet beskrivelse af deklarerede materialers egenskaber i form af målte, relevante materialeværdier. O Eftervisning af producentens evne til at fremstille materialer af deklareret kvalitet, udtrykt som prøvningsresultater af en løbende materialekontrol. O Give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation for materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke er nødvendig. Virksomheder tilsluttet deklarationsordningen - oktober Efter hvert firmanavn er der anført navnet på de tilsluttede produkter. Yderligere oplysn nger kan fås ved henvendelse til firmaet eller ordningens sekretariat, DTl.Byggeteknisk lnstitut, Arhus. Vedtægt & Tekniske Bestemmelser kan rekvireres mod betaling af kr. 100,-. Nordisk Bygge KemiA/S. Tlf NBK Repagrout 4AM NBK Polycret 5 grå NBK Polycret 5 hvid NBK Repament 5 NBK Repament 30 NBK Repament 50 NBK Repairmortar SB NBK Repahaft Kroghs Stensiloer A/S. Tlf O 0/3 Sprøjtebeton 0/5 Sprøjtebeton 0/4f ørbelon 0/B Tørbeton 0/4 Slidlagsbeton Sika Beton A/S. Tlf SikaTop 111/1 Sika Top Sika Top 1 19 Finmørtel Sika Top 120 Mørtel Sika Mono Top 610 Sika Mono Top 620 Fosroc A/S. Tlf Renderoc S Renderoc HB Renderoc MT Conbextra HF Topcrete HD ffi l:tlffdr l DEKLAFATONSORDN NG FOR CEMENTBASEREDE MATERALER TL REPARATON AF BETON MBT Danmark. Tlf. 98 ' EMACO S 66 EMACO S BB C EMACO S BB Flydemørtel EMACO SFR Dietermann A/S. Tlf Cerinol ES 1 Cerinol ES 2 Cerinol FM Cerinol EP Dansk System-MørtelA/S. Tlf Calcos Svummemørtel Calcos 20 Calmor 35 Calmor 45 Calcon 45 Calmor HS Calcon HS Calmor 35 SP Calmor 40 SP Calcon 40 SP Calmor 310 Kuldebeton Calmor 31 1 Ekspanderende Højstyrkebeton Calmor 31 2 Ekspanderende Højstyrkebeton Marlon A/S. Tlf Marlon Sprøjtebeton 0-4 mm Marlon Sprøjtebeton 0-B mm Tapecrete Svumme- og tyndpuds Tapecrete TM fin 2 mm Tapecrete TM grov 4 mm Marlon Hårdbeton 0-4 Marlon Hårdbeton 0-B Sekretariat: DTl.Byggeteknisk lnstitut Teknologiparken, BOOO Århus C. Tlf
7 { i t' Dansk l Slut Nnl 11. argang.februar 1994 Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag 15. november 1993:6618 Medlem af Dansk FagPresse Dansk Beton henaender sig til alle, der har interesse og behoa for at holde sig orienteret om den betontekniske og industielle udaikling i Danmark. Bladet har som -bygninger formå at sikre, at betonkonstruktioner, og produkter får et godt omdømme i ffintligheden og at beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt, o fl Udgivere: Dansk Beton ndustriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion S. E. Garsholm (ansvarshavende) Jan Broch ñelsen Postboks ll7, Vesterbrogade Fredericia. Tlf Fax Layout, montage og annoncer Promotor Reklamebureau A,/S, Vesterbrogade Fredericia. Tlf Fax Abonnementspris ndland kr. 170,00 ex. moms (4 numre) Udland kr, 210,00 ex. moms (4 numre) Løssalg kr. 51,50 ex. moms ndhold Ad transe veie til det inlre 6yggemarked... DBC er clet første store skridt,...8 Dansk beton oe viden til eksklusive svenske boligerì t2 Hér er ændringerne i BasisBetonBeskivelsen...15 Chloridundersøgelse på Farøbroerne Betonveje er dyre...19 Kommentar af G. M. dorn...20 (ommentar af Palle Nepper-Christensen. 2l Sådan klarer forsøgsbroer med silica- og flyveaskebeton sig... Z / Betonkonference over alle grænser...27 Betongulve er den bedste løsning...28 Tre danske artikler i NCR...29 to Ny udgivelse af BBB på vej...31 Tre nye publikationer fra CEB...33 Fra CtO's arbejdsmark.35 Betonelement-Foreningen..., Nyt fra Betoncentret.40 Dansk Betoninstitut informer er...42 Forside Solnedgangsstemning ved Farøbroerne 7-f-tre ord, "det indre byggemarked", kan tå en række mennesker i den danske byggebranche til at rynke panden og se rigtigt arrige ud. Andre dukker nakken og lader som om de ikke ved, hvad der tales om. EU's Byggevaredirektiv har været i kraft i toethalv år - som en rammer der endnu ikke er udfyldt af de fornødne standarder. Og der sker ingenting i Bruxelles - i det mindste går det så langsomt, at mânge herhjemme har valgt helt at opgive at beskæftige sig med sagen. Selv om de vel nok inderst inde ved, at det ikke er en god løsning. Det hænger naturligvis også sâmmen med den økonomiske virkelighed. Byggesektoren er endog meget hårdt trængt - og hvem har så økonomiske ressourcer og tid til at deltage i mange og lange møder i udlandet. Forståeligt nok, at mange vælger at lade EU sejle sin egen indsø under det blå stjernebanner. På den anden side set kan det indre byggemarked blive en stor fordel for den eksporterende danske byggeindustri. Eksport af byggeri og byggevarer er en dansk specialitet, og en række nye markeder kan åbne sig for danske virksomheder - præcis som det jo er meningen med det indre marked. Der er imidlertid et men. Og det er, at det nu gælder om at få indflydelse på de standarder, der skal udfulde Byggevaredirektivet med konkrete krav. Jo mere, disse krav minder om dem, vi bruger i Tëgning: Franck Wøgnersen Danmark, desto lettere bliver det at eksportere) fordi der så ikke skal store omstillinger til. Vi skal ikke lade os gå På af, at Danmark er et lille land i EU, På byggeområdet er vi faktisk en stormagt. Og det forlyder fra Bruxelles, at giganten Tyskland har svært ved at markere sig på byggeområdet. Det skyldes, at den tyske byggelovgivning er decentral - den hører under de enkelte "läncler". Det gør det svært at optræde med vægt i internationale udvalg - hvad enten det gælder standardisering eller det direkte arbejde med Byggevaredirektivet. Med gode argumenter og velforberedt deltagelse kan Danmark få meget stor indflydelse på de kommende standarder. (ommunikationen herhjemme er effektiv, netop fordi vi er et lille land. Vi er dygtige og internationalt respekterede på området. Vel kræver det en indsats. Men den er værd at ofre nu - for den danske byggefremtids skyld. Danske delegater har gode erfaringer, når blot forarbejdet er i orden İ en artikel inde i bladet efterlyser kontorchef Ella Blousgaard fra Bygge- og Boligstyrelsen en større indsats på standardiseringsområdet fra den danske byggebranche. Hvorfor egentlig ikke? 7
8 ET b tef" *å \ v t -tr jrëf 1, :?l l Ì ; * E:; M f] ffi E ffiffin 9t) vge o dldet er gåff skal udarbejdes harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. - Det er godt, at Basisdokumenterne blev vedtaget enstemmigt. Der er ved at være enighed om vejen fremad, og det kan forhåbentligt få resten af processen til at foregå i et kvikkere tempo. Her h ælper det også, at der bliver frigjort resmener der maner Jeg kan godt forstå, at frustrationen har bredt sig i byggeindustrien. Det går alt lor langsomt med at få Bygget('aredirektivet implementeret. Og der vil sandsynligvis gå op mod fem år endnu, før alle de standarder, der skal udfulde direktivets râmmer, er på plads, siger kontorchef Ella Blousgaard fra Bygge- og Boiigstyrelsen. 8 Men sagerne flytter sig dog den rigtige vej, understreger hun. En milepæl blev nået d. 30. november Denne dag blev de såkaldte Basisdokumenter enstemmigt vedtaget af EU's Stående Byggeudvalg. Basisdokumenterne præciserer de overordnede krav i Byggevaredirektivet. De skal bruges som grundlag, når der nu elv om
9 sourcer, som hidtil har været brugt til at arbejde på basisdokumenterner siger Ella Blousgaard. Et led i det indre marked EU's Byggevaredirektiv er et led i etableringen af det indre marked, og det trådte formelt i kraft i Danmark d. 27. juni Direktivet fastsætter en række overordnede krav, som alle bygværker skal leve op til. Gavene er opdelt i seks områder, som direktivet kalder de "væsentlige krav". Det er: Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet Brandsikring Hygiejne, sundhed og miljø Sikkerhed ved anvendelsen Beskyttelse mod støjgener Energibesparelser og varmeisolering 3avene er i sandhed overordnede. Om "Besþttelse mod støjgener" hedder der således: "Bygværket skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at den støj, der opfattes af personer i bygningen eller i nærheden, holdes nede på et sådant niveauj at det ikke frembyder nogen sundhedsfare, og at de pågældende personer kan sove, hvile og arbejde under tilfredsstillende forhold." Hvor nydeligt og positivt, det end lyder, er det ikke en opskrift, man kan bygge huse efter. Så hvordan skal det nu forstås i praksis?, har en hel del ingeniører efterhånden spurgt. Det har de desværre gjort uden at få et brugbart svar. Netop disse svar skal de harmoniserede standarder udtrykke. Men disse stanclarcler er ikke uclarbejclet endnu - selv om direktivet har været i kraft og dermed gældende dansk lov i snart et par år. - De mange uafklarede spørgsmål har desværre fået store dele af dansk byggeindustri til at stikke hovedet i busken og lade som om, Byggevaredirektivet ikke eksisterer, eller i det mindste ingen betydning har. Det kan blive et alvorligt problem for branchen - for det er nu man kan få indflydelse ved at deltage aktivt i standardiseringen, siger Ella Blousgaard. Flere årsager til træg proces Hun erkender, aí. arbejdet med Byggevaredirektivet i EU har været langsommeligt og ineffektivt. Det er der flere årsager til. Byggevaredirektivet skal således bygge bro over 12 landes meget forskellige byggelovgivninger og lige så forskellige byggetraditioner. Forskellen på dansk og for eksempel græsk eller portugisisk byggeri er til at få øje på - også for ikke-fagfolk... - Hertil kommer, at direktivet ikke alene handler om byggevarer og bygninger. Anlægsarbejder som veje og jernbaner er også omfattet, oplyser Ella Blousgaard. En anden kilde til problemer har været l(ommisionens effektivitet - eller rettere mangel på samme. Uforberedte og dårligt planlagte møder i Det Stående Byggeudvalg hører til dagens orden - hvis møderne da ikke er blevet aflyst uden fornuftig forklaring. Sådanne arbejdsvilkår har fået en række danske virksomheder til at opgive at være med - kun de mest fremsynede tager stadig en dyst med EU's bureaukrati på byggeområdet. - Det er meget vanskeligt at få taget væsentlige beslutninger, når mødeledelsen svigter. Danmark har taget denne sag op på et møde mellem EU's boligministre. Mange andre lande støttede os, og (ommissionen fik en direkte ordre til at få tempoet op, siger Ella Blousgaard, som håber, det endnu er muligt at motivere dansk byggeindustri til en indsats: - Byggevaredirektivet betyder, at produkter, der opfylder kravene, kan mærkes med CE-mærket og frit forhandles i alle EUlande. Det medfører store besparelser for danske eksportvirksomheder - selvfølgelig under forudsætning af, at kravene er fornuftige. Derfor er det meget vigtigt nu at gå ind og være med til atpræge de kommende standarder. Jeg er sikker på, at nordeuropæiske synspunkter vil vinde frem - men hvorfor ikke prøve at gøre dem så danske som muligt. Jeg mener, at der er gode muligheder for at få indført den danske filosofi, hvor standarderne stiller funktionskrav til produkterne i stedet for mere direkte krav til dimensioner mm, siger hun. Boligministeriet har i 1993 støttet standardiseringsarbejdet og arbejdet med ETA (European Têchnical Approval) med henholdsvis cirka 4,5 mio. kr og cirka 2 mio kr. Tilsvarende beløb er til rådighed i ETA er - ligesom harmoniserede standarder, når de engang findes - en metode, som for visse produkter kan bruges til at sikre, at et givet produkt opfylder direktivets væsentlige krav. ETA'er udstedes for fem år ad gangen for byggevarer, hvor der ikke findes standarder. Danmark udstedes ETA'er af ETA-Danmark A,/S, som er et statsligt aktieselskab. Hvem sæffer mærket på? Det næste store debatemne i Det Stående Byggeudvalg hænger netop samme med, hvordan virksomheder får lov til at påsætte CE-mærket. EU-(ommisionen har udsendt et såkaldt filosofipapir med de første overvejelser. Principielt er der fire forskellige måder til debat. Den enkleste er, at producenten så at sige overbeviser sig selv om, at produktet lever op til kravene - og derefter selv mærker produktet. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, skider myndighederne ind - hvis det ellers bliver opdaget. Mere besværligt er det at lade en tredjepart udføre en typeprøvning afproduktet - hvorefter producenten står inde for, at produktionen svarer til det typeprøvede produkt og selv påsætter mærket. De tungere metoder bygger på certificering. Enklest i form at at producenten selv foretager attestering af overensstemmelse på baggrund af et certificeret kvalitetsstyringssystemj der løbende overvåges af certificeringsorganet. Absolut mest besværligt blive det, når den certificerede kvalitetsstyring suppleres med, at det er certificeringsorganetr der foretager selve attesteringen, kombineret med en typeprøvning. - Den danske holdning på dette område er ganske klar. Vi er imod enhver foranstaltning, der ikke er nødvendig for at opnå en tilfredsstillende sikkerhed og sundhed af bygværket. Tredjepartsvurdering og certificering koster penger og det skal man derfor udgå at bruge, med mindre der er en særlig grund til det, siger Ella Blousgaard. - En række danske byggevirksomheder er i dag SO 9000 certificerede, hvad der stiller strengere krav til virksomhederne end Byggevaredirektivet. Disse virksomheder har en interesse i at kravene til andre virksomheder strammes, men det er ikke hensigtsmæssigt, Byggevaredirektivet stiller krav til på linie med den danske byggelovgivning i dag, og den fungerer helt tilfredsstillende, fortsætter hun. For at opnå en passende balance har Boligministeriet derfor nu nedsat en følgegruppe på området med repræsentanter for dansk byggeindustri og - organisationer. Her vil disse forhold blive drøftet, og her vil de danske deltagere i Det Stående Byggeudvalg hente argumenter og inspiration. - det hele taget synes jeg, at vi har et godt samarbejde med den danske byggebranche. Nu håber jeg, at vi kan stå sammen om en markant dansk indsats for at få indflydelse på de harmoniserede standarder og europæiske tekniske godkendelser. Det er meget vigtigt, at der også kommer deltagere fra industrien. Både for at give de danske argumenter vægt - og for at være et modspil til de mange betonforskere, der ellers kommer til at sidde i standardiseringsudvalgene, og som ofte kommer til at gøre standarderne unødigt detaljerede og præget af for stor "ekspertperfektionering", slutter Ella Blousgaard. jbn 9
10 BC o t ù r. Þ 'a ffi! iö' ;,:. -..,,.., r... i tuud E. C. Nielsen formand for DBC's Certificeringsudvalg. e :
11 qystemcertificenng fl n milepæl indenfor kvalitetssiking fi i byggeriet- så solid som var den af -rbeton blev passeret, da Dansk Beton Certificering (DBC) blev en realitet i oktober Det skete i kraft afen akkreditering fra DANA( - Erhvervsfremme Styrelsens akkrediteringsorgan. At DBC er akkrediteret betyder, at DANAK har godkendt DBC som et kompetent og uvildigt certificeringsorgan. Udsagnet om, at akkrediteringen er en milepæl, stammer fra formanden for DBC's Certificeringsudvalg, Knud E. C. Nielsen. - DBC vil utvivlsomt komme til at betyde, at betonindustriens virksomheder udbygger deres kvalitetsstyring. Det vil få stor betydning for branchen fremover. Både internt i virksomhederne, hvor der er besparelser at hente, og overfor kunderne - ikke mindst på eksportmarkederne. Så nu glæder jeg mig til vi passerer den næste milepæ. Det sker den dag, hvor de første 100 af den danske betonbranches henved 200 virksomheder er blevet certificerede, siger han. - Og det bliver forhåbentlig inden for de nærmeste to år. Danmark i front Etableringen af DBC har bragt Danmark frem i den europæiske front, hrracl angår kvalitetssikring i byggebranchen. Holland og Storbritannien er med i førerfeltet, hvorimod Tyskland ligger en del tilbage. Certifikater giver derfor danske virksomheder en fordel på dette vigtige eksportmarked. DBC er med andre ord et fundament, som betonindustrien både kan bygge fremtidig konkurrenceevne og markedsføring på. DBC profilerer imidlertid også betonbranchen i forhold til andre brancher. Det skyldes, at DBC ikke alene kan certificere betonvirksomheders kvalitetsstyringssgstemer efter EN Akkrediterct þrlduktcerfficering er også på programmet - efter standarderne DS 400, DS 411, DS 414 og DS 420 samt Basisbetonbeskrivelsen, indtil de europæiske standarder engang kommer. - Faktisk er DBC allerførst i Danmark med denne dobbelte mulighed for at certiftcere både systemer og produkter, siger fuud E. C. Nielsen. Produktcertif,tceringen omfatter alle betonindustriens produkter. Rør, lette og tunge elementer samt færdigblandet beton er nogle afhovedprodukterne' Dokumenteret kvalitet efterspørges Der er flere gode grunde til at lade sig certificerer fremhæver fuud E. C. Nielsen. Meget væsentligt er det, at både det danske og det udenlandske marked i stigende grad efterspørger dokumenteret kvalitet. Hertil kommer' at det kan være en fordel frivilligt at underkaste sig certificeringens krav, der er strengere end kravene fra de eksisterende kontrolordninger. - Resultatet bliver mindre samt færre fejl og reklamationer) og det betyder kontante fordele for de certificerede virksomheder. Selvfølgelig er det ikke gratis at blive certificeret, men der er faktisk tale om en investering i øget produktivitet, siger Knud E. C. Nielsen. Han understreger i øvrigf, at DBC er kommet til verden som en naturlig forlængelse af de eksisterende kontrolordninger. På sigt vil DBC derfor med branchens fulde velsignelse overtage opgaverne efter de gamle kontrolordninger. Virksomhederne skal dog ikke i den anleclning forvenle at se ret mange nye ansigter. DBC, der er tilknyttet DT, er bemandet med folk, der kender branchen, og som branchen kender fra de gamle kontrolordninger. - forbindelse med produktcertificering er det afgørende, at der er tale om auditorer med fagkundskab. Og i det hele taget gør det dialogen lettere, at begge parter har forstand på sagen - og at de i øvrigt kender og respekterer hinanden, siger (nud E. C. Nielsen - Betonbranchen har selv stået fadder til DBC og er derfor særdeles positiv. Der er på ingen måde tale om en ordning, der vil sætte sig på eller dominere virksomhederne. Tvært imod er der tale om et tilbud, som dansk betonindustri selv har været med til at etablere, siger Knud E. C. Nielsen. Han er personligt meget tilfreds med, at DBC er kommet til. Og ikke uden grund. For der er faktisk tale om kronen på et mangeårigt værk fra denne grand old man indenfor kvalitet og beton. - og Rimelige omkostninger Den aktuelle udgift ved at blive certificeret er det vanskeligt at udtale sig præcist om. Den afttænger blandt andet meget af virksomhedens størrelse, og hvor langt, den er kommet med kvalitetsstyringen. Men i de fleste tilfælde vil regningen til DBC være mindre end kroner, De interne udgifter, især til lønomkostninger og eventuel konsulentbistand, er dog som regel væsentligt højere. Prisen for at bevare et udstedt certifikat i kraft er derimod i gennemsnit for virksomhederne ikke væsentligt anderledes end prisen for at deltâge i dagens kontrolordninger. Den gennemsnitlige danske betonvirksomhed vil næppe få de store problemer med at blive certificeret, mener Knud E. C. Nielsen. Der skal dog de fleste steder strammes noget op på medarbejdernes aktive deltagelse i kvalitetssikringen. Hertil kommer, at ledelsen skal engâgere sig dybere i kvalitetsarbejdet. Alt i alt er disse krav langl fra uoverstigelige, selv om det nok kan tage nogen tid at tå tingene på plads, så en virksomhed kan slippe igennem nåleøiet. - Der vil ingen principielle vanskeligheder være for det store flertal af virksomheder, fastslår Knud E. C. Nielsen - som i samme åndedrag erkender' at "der godt nok kan være tale om en ordentlig mundfuld for branchens mindre og mindst avancerede virksomheder". Trods det: Certificeringsbølgen ruller, og i løbet affâ àr vil den have berørt hovedparten af dansk betonindustri' På væggene rundt omkring vil der hænge EN 290O2-certifikater. Måske vil der enkelte steder også stå EN en Certificering, der også omfatter virksomhedens projektering og udviklingsind- SAtS. - Vi er indstillede på at søge vores akkreditering udvidet til også at omfatte EN 29001, når der er behov for det. Her ville det være ønskeligt at finde fælles fodslag med de rådgivende ingeniører. Det er trods alt dem, der proiekterer de fl este betonkonstruktioner, slutter Knud E. C. Nielsen. jbn 11
12 [./ o o tl o t-, --\ \. -l 0 o Jtraditionelle teknologi til svensk i brug for at tilpasse dansk Af projektchef Jørgen Strabo, Modulbeton A/S, og direktør Hardy Mikkelsen, hamiconsult a/s. Tìå halvøen Ön Limhamn syd for ljtutul*, har Modulbeton fus, som i dag ejes af Spæncom A,/S, opført råhuse til første etape af i ak 456 lejligheder. Leflighederne er placeret helt ud til sundet, få kilometer nord for den kommende Øresundsforbindelse. Projektet var af den svenske bygherre, NCC Fastigheter, forberedt som et traditionelt in-situ støbt byggeri med ventilationskanaler, el- og afløbsinstallationer indstøbt under opførelsen. Denne byggemåde er stadig langt den mest brugte i Sverige, hvor graden afpræfabrikation indenfor betonbyggeri er betydeligt mindre end herhjemme. Bygherren ønskede imidlertid at nedsætte byggetiden og valgte en løsning med udstrakt anvendelse af præfabrikerede betonelementer i den høje danske kvalitet. Det rådgivende ingeniørfirma hamiconsult a/s fra Herning, som har stor ekspertise i elementbyggeri, blev valgt til at udarbejde elementprojektet - samt til at undersøge bygningernes stabilitet. Særlige vindundersøgelser blev udført på grund af En af de store attahtioner zted byggeriet er den fremrøgende udsigt over Øresund. husenes specielle form, indbyrdes beliggenhed og under hensyn til den åbne placering ved havet. Utraditionel dækkonstruktion Af flere grunde besluttede man ikke at ændre de færdigprojekterede installationer. Derfor blev der udviklet en utraditionel løsning meri en komhination af pladehærelag og forspændte, ekstruderede huldæk. Løsningen gav dels elementbyggeriet velkendte fordele, dels fleksibiliteten ved in-situ byggeri. Forspændingen af huldækkene blev tilpasset således, at pilhøjden var nul, svarende til pladebærelaget. l ',.. 5-! '.!!trt!' $r..'',i:#ë:; _--...!:! Ç!!Èr -:!:! gatèd;;;!!r:::?!ègèltr!!!! $ xçã! ltrlil!!:! t nç a!t ;= NE NG È :!!!Elt rrj'1 tjl l J,l tl l\
13 De langsgående facader blev opbygget af udvendige betonforplader, som efter montagen indvendigt blev forsynet med en træstolpekonstruktion med vindspærre, isolering og gipsplader. Denne todelte opbygning af facaderne tillod en traditionel svensk installationsfremføring og var samtidig billigere end en løsning med betonsandwichelementer. Betonforpladerne er forneden udformet med mindst to konsolier, der hviler på kanten af dækelementerne. For at kunne tillade en langsgående, vandret temperaturbevægelse af forpladerne, blev konsollerne placeret på neopreneplader. Foroven er forpladerne fastgjort til dækkonstruktionen ved hjælp af rustfrie strittere. Stritterne er på en passende længde omgivet af polystyrol, som muliggør temperaturbevægelser i såvel lodret som langsgående vandret retning, Krumme brystninger De krumme altanbrystninger blev støbt i hele stykker i lodret stillede forme. Ved denne støbemetode var det muligt at få samme overfladestruktur på yder- og inderside af brystningerne, idet man samtidig indførte en ny teknik for frilægning. Bygherren ønskede en overfladestruktur, der ligger et sted mellem traditionel frilægning og en afsyret overflade. Gennem en lang forsøgsrække fandt man frem til et materiale, som ved korrekt påsmøring af formsiden, gav det rigtige resultat. Metoden er desuden langt mere miljøvenlig end anvendelse af traditionel afsyring. Til elementmontagen blev benyttet en skinnekørende tårnkran, som blev flyttet fra en husblok til en ny. (ombinationen af pladebærelag og huldæk giorde det muligt, at vinduer, køkkener, gipsvægge og alt andet blev placeret i "blokke" i lejlighederne under montagen. Dette arrangement sparede store transportomkostninger og var medvirkende til, at byggeriet stod færdigt før tiden. De krumme aþanbrystninger er støbt i hele stgkher for at få. samme ovefladestruktur på yder- og inderside. Smuk arkitektur ønske om, at bygningerne skulle passe ind Det er i høi grad,'rn5.*,".d11:i1.,î,f ;"A ffiiäî,ii?itiïil; 3JåË;äJä: arkitekt Samark, Malmø, at tä opfyldt srt -nj gii.. íilrku.r.n en lighed til sejlene og t\ t,, Þ=* ì " l-. t. Èì n'r i l* nl# l-1 ih-.í l,.; þ.ryw 4lnú Nì Thgterasseelementerne og de små aandudløbselementer er udført med den samme særlige ooerflade for øt gizse byggeriet et hektøbt Præg. 13
14 skibsbroerne på de forbipasserende skibe. De skråtliggende tagterrasseelementer og selv de små vandudløbselementer er alle udført med den samme særlige overflade - altsammen for at give husene deres helstøbte præg. Fortsættelsen af byggeriet i etape 2 afventer bedring i den finansielle udvikling i Sverige. Den relative nedskrivning af den svenske krone målt i forhold til vore egen valuta har desværre bevirket, at det indtil videre ikke er rentabelt at eksportere dansk knowhow og højforædlede betonelementer til Sverige. Set i et længere perspektiv må det dog forventes, at dansk know-how og kvalitet inden for elementbyggeri igen må komme til at sætte sit præg på svensk byggeri. 1bt v 267 V K 4 POLYSTYROL 7/ 7 n DORN TRT UDSTØBES MTD t-mørttl Foroven er forpladerne fastgjort til dækkonstruktionen ved hjælp af rustfrie strittere. PÅSKUDT DORN Al :!Z NTOPRTNT TON Ag Dt O Í -\ ç \ O tr Ī O LJì ç L POLYSTYROL KLODS TFR STRTTTR ADtB/tRtLAG v 130 il)9 ffi ;L 4 4 /41 /Yl Sådan er de langsgående facader opbygget. \ OJ\' \ OVERBTTON NSTALLATONTR En kombina:ion af pladebærelag og forspændte, extruderede huldæk blev anvendt. : ç O tr-.\ O rtr T.\ T 4
15 Dansk Beton informerer: Hérer l o o o Af Carl de Fontenay, civilingeniør, lic. techn., CO$( consult Rådgivende ngeniører AS Fl asisbetonbeskrivelsen, BBB, stiller { nu krav til varedeklaration af be- -.1 tonforseglingsmidler. En af årsagerne til, at der nu stilles krav om varedeklaration, er, at undersøgelser har vist, at virkningsgraden af visse betonforseglingsmidler aflrænger af sammensætning, alder og opbevaring. Derfor må producenterne bl.a. oplyse - deklarere - sammensætning, sidste brugsdato og krav til opbevaring. Samtidig er der indført en ny prøvningsmetode, T-B 33, der skal benyttes ved dokumentation af betonforseglingsmidlers effektivitet. Effektiviteten af betonforseglingsmidler har indtil 1992 været undersøgt efter T-B 31. På baggrund af erfaringer med denne prøvningsmetodes pålidelighed - især manglende repeterbarhed - besluttede DT i 1992 at tilbagekalde den. DT iværksatte efter aftale med S 4l 1/A 20 (Arbejdsudvalget vedrørende ENV 206 og Basisbetonbeskrivelsen) et undersøgelsesprogram med henblik på at udvikle en ny metode med større pålidelighed. En ny metode T-B 33, Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad, var udviklet og dokumenteret i foråret 1993' hvorefter de nødvendige ændringsforslag til BBB blev udarbejdet og sendt til offentlig kritik via Dansk Standard. Der indkom ingen kritik, og ændringen blev derfor indført i BBB {apitel6.1, side 35,2. afsnit "T-B 31" erstattes med *T-B 33'. Efter 2. øfsnit tffies følgende tekst: "Forseglingsmidler skal leveres med en varedeklaration omfattende følgende punkter: Type - produktnavn - forhandler/producent Generelt - aktive komponenter - densitet (kg/liter) - tørstofindhold (vægt-%) - ph-værdi - farve - normale bivirkninger Lagring - holdbarhed, sidste brugsdato - max./min. temperatur Dosering - anbefalet forbrug (g/m') - anbefalet påføringsmetode Virkningsgrad - Virkningsgraden skal bestemmes ved prøvningsmetoden T-B 33, og det skal dokumenteres, at den målte virkningsgrad er til stede i hele den tilladte brugsperiode. Emballagen skal være mærket med leverandør, produktnavn og sidste brugsdato. Bilag 6, side 44 ændres til følgende: "Bilag 6, Detailkrav til holdbar beton Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad T-B 33. Princip Virkningsgraden af betonforseglingsmidlet bestemmes som forholdet mellem vandtabet fra det forseglede og det uforseglede prøvelegeme af en beton med stândardiserct sammcnsætning og under standardiserede hærdningsbetingelser. Virkningsgraden angives som forholdet målt i procent. Anvendelse Metoden anvendes til at vurdere et betonforseglingsmiddels effektivitet til beskyttelse af beton mod udtørring. Prøvningsresultat Målt virkningsgrad i % med den aktuelle mængde forseglingsmiddel angivet i Gm'). Referencer ASTM C-156 Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad - ny prøvnings metode T-B 33, DTl-Byggeteknisk nstitut, BetoncentretJ november BYG-ERFA ". Leverandørens anvisninger om opbevaringsforhold og -tid skal efterkommes" 15
16 o o Ø Af Erik Stoluner, Vejdirektoratet, Broområdet, og Birgit Sørensen, COWlconsult Jforbindelse med Vejdirektoratets løbende overvågning af bygværks- Lmassens tilstand blev der i 1988 igangsat orienterende undersøgelser af chloridindholdet i splashzonen på en række større broer i marint miljø. Vejdirektoratet har siden valgt at udføre mere detaljerede chloridundersøgelser på Farøbroernes piller. Formålet har været) at skaffe mere generel viden om chloridindtrængning i "moderne beton", som Farøbroerne repræsenterer, at få konkret viden om chloridindtrængningen i Farøbroerne samt for at kunne vurdere den fremtidig chloridindtrængning og dermed det fremtidige vedligeholdelsesbehov. Ø 0 n Undersøgelsesresultaterne kan sammenfattes således: Farøbetonens mikro-struktur er generelt tilfredsstillen de. En noget forhøjet kapillarporøsitet enkelte steder og revner ved overfladen kan dog have indflydelse på chloridindtrængningen i overfladen. Chloridindholdet i armeringsniveau er på nuværende tidspunkt væsentligt mindre end den ofte anvendte grænseværdi for risiko for start af armeringskorrosion pâ 0,05o/o Cl af tør betonvægt. Yderligere må 0,05% Cl anses for at være et meget konservativt skøn for den kritiske chloridkoncentration i marine konstruktioner, hvor 0rl% Cl må anses for at være en mere realistisk værdi. Farøbroerne står dermed ikke overfor umiddelbare korrosions problemer. Ud fra de fundne diffusionsparametre vurderes det, at chloridindholdet i splash zonen tidligst vil overstige 0,05o/o Cl i armeringsniveau om 5-10 ir og0,lo/o tidligst om l0 - l5 år. Disse tidsforløb må dog ântages at udgøre et forsigtigt skøn, da chloridindtrængningen i dybden må forventes at forløbe langsommere end der i dag er målt i overfladen, da overfladen generelt er mere porøs. Selv uden præventive tiltag vil der derudover forløbe en længere årrække fra korrosionsstart og til der opstår reparationskrævende skader. Fremtiden Selvom der ikke er nogen umiddelbar risiko for korrosionsangreb på Farøbroerne har Vejdirektoratet valgt at holde bygværket under observation, og forberede igangsætning af præventive forholdsregler på det optimale tidspunkt. de kommende år vil der derfor blive lavet supplerende chloridmålinger, med 'l -.! :'ffi t'-'.-- ) Farøbroerne blea bygget i perioden 1980 til Farøbrocrnc består af 2 brocr. En 1596 m lang laztbro mellem Sjcelland og Førø og en 1726 m lang bro fra Farø til Falster, hztor midterdelen er udformet som en 530 m lang skråstagsbro med et 290 m hor.tedfag. Piller og pyloner er udført i jernbeton. Dækløget over armeringen er 50 mm op til kote 2,85 og 30 mm oaer kote 2,85. Overbygningerne er hzter udført som en encellet, lukket stålkøssedrager, *-dëfî;, i ; ii.i i J i ;
17 henblik på at vurdere den fortsatte indtrængningshastighed af chloridioner. Derudover er der i 1992 igangsat pilotforsøg med tre chlorid standsende overfladebehandlinger. Såfremt den fortsatte chloridindtrængning giver anledning til forventninger om) at præventive forholdsregler vil være nødvendige for at hindre at korrosionsprocessen går i gang indenfor en overskuelig årrække, vil der således allerede være sket en afprøvning af relevante produkter. For at få fuld effekt af en chloridstandsende overfladebehandling vil det være nødvendigt at pàføre denne på et relativt tidligt tidspunkt. Ellers er der risiko for, at en simpel omfordeling af chloriderne i dæklaget i løbet af nogle år vil være tilstrækkelig til at forårsage start af korrosion. En præventiv strategi kræver derfor en løbende overvågning og justering af forventningerne til det fremtidige forløb. Endvidere er der ligeledes i 1992 installeret et pilotprojekt til katodisk beskyttelse, baseret på anoder anbragt i havvandet. Ved denne teknik har det vist sig muligt at beskytte armeringen op til cm over vandlinjen, dvs. i et område hvor en lang række overfladebehandlingsprodukter ikke vil have en tilstrækkelig holdbarhed. En kombination af katodisk besþttelse og overfladebehandling er derfor en attraktiv løsning til præventiv vedligeholdelse af Farøbroerne og andre marine konstruktioner, hvis dette skulle vise sig nødvendigt. Undersøgelsesomfang Undersøgelserne har omfattet: Orienterende undersøgelser af det "globale" indhold af chlorid i betonen, både i dybden fra overfladen og i forskellige højder over vandniveauet. Udtagning af boreprøver for at bestemme detaljerede chloridprofiler gennem betonen, betonens diffusionsparametre og udførelse af strukturanalyser af betonen, Modelberegninger med det formål at forudsige, hvornår det må forventes, at der er risiko for at ârmeringskorrosion starter. Betonens struktur Betonens struktur er undersøgt ved mikroskopering af tyndslib. På Farøbetonen er vand/cement-forholdet vurderet til 0,35-0,40 dog 0,40-0,45 i de yderste ca mm. Qpilllarporøsiteten er inhomogen. Der er således fundet mindre, porøse områder på - l0 mm', hvor vand/cement-forholdet er op til 0,55-0,70. Betonens kapillarporøsitet varierer altså en del, dog ikke mere end hvad man ofte ser i større betonkonstruktioner. Der er ikke fundet grove revner (> 0r 1 mm) i de undersøgte prøver. Derimod er der fundet f,rne revner (0,01-0,1 mm) vinkelret på overfladen til en dybde af max. 12 mm. Endvidere er der konstateret mikrorevner. Den holdbarhedsmæssige effekt af variationer i kapillarporøsiteten og af mikrorevner er ikke kendt. (valitativt vurderet, formodes begge dele at give anledning til en hurtigere indtrængning af chloridioner, såfremt mikrorevner og kapillarporer er vandfirldte. En ringe grad af porefyldning selv på beton lige over vandlinjen indikerer imidlertid, at fugtbevægelserne i Farøbetonen er begrænset. Dermed kan den ugunstige holdbarhedsmæssige effekt af mindre områder med høj kapillarporøsitet eller mikrorevner være minimal. modsætning hertil, må man forvente, at tilstedeværelsen af fine revner vinkelret på overfladen vil give anledning til en hurtigere transport af chlorid ind i betonen i de områder, hvor konstruktionen periodevis eller permanent udsættes for opfugtning. Det er ikke muligt at vurdere den holdbarhedsmæssige effekt heraf. Chloridindtrængning Undersøgelserne af chloridindtrængningen er dels udført som systematiske målinger på boremelsprøver, dels som detaljerede chloridprofilmålinger på kerner udtaget i udvalgte områder. De målte chloridprofìler er databehandlet under antagelse af at chloridindtrængningen foregår ved ren diffusion. Selvom denne antagelse kun er helt korrekt under og omkring vandlinjen, giver denne beregningsform mulighed for at omsætte de målte cloridprofiler til to effektive diffusionsparametre: den effektive diffusionskoefficient, D, der er et mål for indtrængningshastigheden af chloridioner, og den effektive overfladekoncentration, Cs, der er et mål for hvad chloridindholdet ved betonoverfladen ville have været, hvis der ikke var overfladeeffekter som f.eks. karbonatisering eller udvaskning. Denne beregningsform muliggøres en direkte sammenligning mellem chloridindtrængningen på konstruktioner afforskellig alder. Jo lavere D-værdier, jo bedre er betonens modstand mod chloridindtrængningen. Farøbroerrres beton Vejdirektoratet har siden slutningen af 1960'erne arbeidet med at få udviklet beton med stor holdbarhed. Dette har indbefattet krav til betonens materialesammensætning og udførelse. (ravene til Farøbetonen blev fastlagt ud fra Vejdirektoratets erfaringer fra bl.a. bygning af Sallingsundbroen, Vejlefjord broen og Alssundbroen. De holdbarhedsmæssige krav til Farøbetonen blev formuleret på følgende måde: Betonen skulle være frostbestandig Alkalikisel reaktioner skulle forhindres Betonen skulle være tæt og revnefri. Betonens trykstyrke blev fastsat til Beton til piller: 30 MPa Beton til pyloner: 35 MPa Farøbetonen blev sammensat på følgende måde: Cement, lavalkalisulfat bestandig: 330 kg/m' Fllveaske: 40 kg/m' Vand: 140 kg/m' Søsand: 622 kglm' Granit 218 mm: 285 kglm' Granit 2ll8 mm + l8/25 mm: 920 kg/m' Til betonen til pylonerne blev cementindholdet Øget til 340kglmr. 17
18 Kote, m D x 10'3, m'lsek 8t 0,35 6f l,ll + 0,17 6t3 3tl Cs, % Cl af betonvægt -1 0,91 + o,lg r15 0,41 + 0,11 4 0,23 + 0, t 0,15 + 0,07 Thbel 1. Effektizte diffusionsparametre måh på Farøbroene Figvr 2-4 viser eksempler på chloridprofìler, målt i forskellige områder på Farøbroerne. De effektive diffusionsdata for hovedparten af de målte chloridprofiler er opsummeret i Tabel l Chloridindtrængningen foregår generelt langsommere, og chloridniveauet er generelt lavere, når man kommer højere op ad pilleskaftet. Der er dog store variationer i chloridindholdene målt i forskellige områder i samme højde. Derudover er dæklaget aftrappet fra 50 mm til 30 mm i kote 2,8, og den mindre chloridindtrængning betyder derfor ikke nødvendigvis, at den forventede tid til korrosionsstart bliver tilsvarenede længere. Chloridindtrængningen på Farøbroerne foregår med en forholdsvis langsom hastighed sammenlignet med andre marine betonkonstruktioner. Tabel 2 giver eksempler på effektive diffusionsparame- Chloridprafiler 1,1tt) ,800 ChløidindhoH [væggo dtetoû] ^ K0TE0.3s (onstruktion Land tre målt på andre betonkonstruktioner. De undersøgte konstruktioner repræsenterer et bredt spektrum af betonkvaliteter. Modellering af udviklingen For at kunne vurdere det fremtidige behov for præventiv vedligeholdelse, er den forventede fremtidige chloridindtrængning modelleret ved at fremskrive de målte chloridprofiler. Disse fremskrivninger viser, at selvom chloridindtrængningen fortsætter med uændret hastighed i de kommende år, vil det vare mindst är før en kitisk chlorid Alder på undersøgelsestidspunktet, år D x 1013, m2lsek Farøbroerne Danmark 9 t-9 Nerlandsøy bro Norge * Hadsel bro Norge * Gimsøy bro Norge t2 8-10* Langelandsbroen Danmark l Pier Japan 58 2 Pier Japan 8 Tongue Sands Tower England 35 4r-60 Thbel 2.Eksempler på ffiktiøe diffusionskofficienter for chlorid i marine betonkonstruktioner. Middeltal. Haor to tql er angùtet, er det middel for forskellige piller. t9 koncentration på 0,1% chlorid er nået ind til armeringen i de mest chloridbelastede områder. Anvendes et mere konservativt skøn for den kritiske chloridkoncentration (0,05%) er tiden til korrosionsinitiering mindst 5-10 år. Generelt er den forventede tid til korrosionsinitiering stigende med stigende højde over vandlinjen. Da det må forventes at chloridindtrængningshastigheden vil være faldende med tiden, er de ovennævnte tider et udtryk for hvornår der tidligst kan forventes korrosionsstart i de mest udsatte områder. Måltchloridindhold ctrloridprofil ,400 0J00 0.m ,t0.0 60,0 Dybde udøær{ade [ml Cbløtdindhold [væggo afbetm] 1 ü) KOTE-1,3 Cilorld rdhoh f vægeloafbeml KOTE4 1, ,200 0Jo t0.0 Dybde udaou.fade [ml DyHe udqow!flade l'ml Fig 2-4: Eksempler på chloridprofiler målt í forskellige områder på Fqrøbroerne. 18
19 Vejdirektoratet: o Men til gengæld betyder den mindre sporkøring af vcjcn, at der vil ske færre trafikulykker i regnvejr og i glat føre. Samtidig er køretøjernes brændstofforbrug mindre på en betonvej end På en asfalwej, fordi beton er meget hårdere end asfalten, som hyppigere skal repareres, hvad der medfører store trafikântomkostninger... At omregne alle disse plusser og minusser ved de to typer veje til ét tal, en regulær samfundsmæssig pris for vejen, er langt fra nogen nem opgâve. Eller for den sags sþld ny. Beton- kontra asfalweje har været diskuteret i mange år. Også i Danmark og i Dansk Betonforening. -D.28. november 1967 sad jeg her i det selv samme lokale til et møde om det samme emne, sagde Jørgen La Cour fra Asfaltindustrien. Jørgen La Cour fremhævede en række positive egenskaber ved asfalt frem for beton. - Der er gode muligheder for genbrug af asfalt og miljøproblemerne er ved at være løst. Desuden er moderne asfalweeerfor kan give et entydigt svar. Betonveje er for dyre, sagde Niels Chr. Skov Nielsen fra Vejdirektoratet, da Dansk i november 1993 holdt debatmøde med titlen "Stadig ingen betonvejel Teknik eller politik? Tre gange í 93 har Vejdirektoratet udbudt motorvejsstrækninger i licitation. Hver gang har betonvejene været på banen. Og hver gang har Vejdirektoratet valgt asfalwejene på grund af prisen. - Økonomien er den egentlige grund' Den tekniske kvalitet af betontilbuddene var helt i orden. Og jeg vil gerne slå fast, at vi fortsat er positive overfor betonveie - så meget dyrere er de heller ikke. Ecopave er for eksempel en spændende mulighed, som jeg tror vi snart vil prøve som fuldskalaforsøg på en omfartsvej, sagde Niels Chr. Skov Nielsen. Beton er billigere totalt nvesteringsmæssigt er der fuld enighed om) ât betonveje er dyrere end asfalt' Men betonveje har en række fordele, der bringer de totale omkosminger i veiens levetid så meget ned, at denne løsning alligevel er at foretrække - i det mindste på hårdt belastede veje. - dag er teknologien udviklet meget. Moderne betonveje er støjsvage og trafiksikre. Desuden er levetiden meget lang med kun minimalt behov for reparationer, sagde Peter l(rarup tra Hø gaard & Schultz AJS. Han nævnte fire områder, hvor beton hævder sig positivt i forhold til asfalt: ü Sporkøring er meget mindre ved betonveje - det betyder færre uheld. A Friktionsegenskaberne er gode på moderne betonveje med frilagt overflade. t Moderne betonveje er støjsvage - og i øvrigt milevidt fra de "gode" gammeldags da-dum da-dum veje. Betonveje har lang levetid - der er eksempler på betonveje, som er i fin stand efter år. - Det er simpelthen en fordom, at betonveje er for dyre. længden er det den billigste løsning, sagde Peter l(rarup. Et svært regnestykke Det har en enkel forklaring, at denne uenighed om prisen kan bestå. Et eksempel kan belyse, hvilke regnestykker, man skal igennem for at tage stilling. En betonvej er dyrere at anlægge' je også sporkøringsresistente, og den forholdsvis nye clrænasfalt hetyder meget for trafiksikkerheden, sagde han. Beton er veien frem Sidste taler på mødet var Chr. F Justesen, Aalborg Portland, CtO, der talte om beton som belægningsmateriale. - Beton er vejen frem' Det er et alternativ. Mange steder i udlandet bygges der i dag gode betonveje, og der er udviklet en række nye teknikker, der forbedrer vejene meget. Beton bliver mere konkurrencedygtigt, jo større belastning er. Måske er det derfor, at man anlægger så mange nye betonveje i Tyskland, sagde han. Danmarks indtil videre sidste betonvej blev i øvrigt anlagt i 1974 en syv kilometer lang motorvejsstrækning på Falster. Den er der ingen bilister, der klager over - og der er kun få, der overhovedet ved, at det er en betonvej. Der er nemlig brugt mørk Rønne-granit i vejen, så den nærmest ligner asfalt. '. jbn t9
CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning
CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal
Læs mereDirektivom byggevarer i EF's indre marked
Direktivom byggevarer i EF's indre marked Direktivforslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (status november 1988) 1 Ordforklari ng Det Stående
Læs mereProceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:
Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer
Læs mereDS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig
DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereETA-Danmark.. Europæisk Teknisk Godkendelse
ETA-Danmark. Europæisk Teknisk Godkendelse Ordforklaring Forord Byggevaredireklivet: Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer. Direktivet
Læs mereHvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mere14 Normer, standarder og CE-mærkning
14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige
Læs mereVærktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Læs mereVejudstyr skal CE mærkes!
Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereTemadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering
Læs mereStandarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereVægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,
Læs mereNye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
Læs mereVA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut
VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt
Læs mereVægelementer. www.elementer.dk
Vægelementer www.elementer.dk Om Give Elementfabrik Profil Give Elementfabrik A/S er en sund og moderne virksomhed med over 40 års erfaring i byggebranchen. Vi producerer, leverer og monterer præfabrikerede
Læs mereETA Danmark / Teknologisk Institut
ETA Danmark / Teknologisk Institut VHGB Workshop 6. april 2017 Byggelovgivningen: Muligheder, når vi genanvender og genbruger? Peder Fynholm Sektionsleder M: 72202333 pfy@teknologisk.dk Thomas Bruun Adm.
Læs mereBygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement
Læs mereVandtilsætning % af tørpulvervægten (2,9 l pr. 20 kg) v/c < 0,40 Ca. 10 l pr. 25 kg Ca. 2 kg tørprodukt pr.
BETONRENOVERING Hæftesvumme CP ٠ Finishspartel B15 ٠ Reparationsbeton R3 Reparationsbeton FT ٠ Curing B75 ٠ Flydemørtel EKF Latexbinder SR ٠ Betonspartel ٠ Sprøjtebeton Hæftesvumme CP Cementbaseret 1-komponent,
Læs mereVVS installationskonference Peter Fritzel ETA-Danmark A/S
VVS installationskonference 2018 Peter Fritzel ETA-Danmark A/S ETA-Danmark A/S ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret og notificeret af Trafik-, Bygge- og
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereStyrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.
9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011
Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereSystemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Læs mereAnvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer
Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereEKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Læs mereVEDTÆGTER FOR REPTON
VEDTÆGTER FOR Deklarationsordning for materialer til beskyttelse og reparation af beton Frivillig deklarationsordning for virksomheder der producerer eller forhandler produkterne Juni 1992 Rev. Oktober
Læs mereMontage af Ytong Dækelementer
Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der
Læs mereBeton til alle tider
Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen
Læs mereDet nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre
Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre 2 Alle vinduer, der er omfattet af ordningen, skal være forsynet med en synlig mærkat med det nye logo. Mærkaten rummer desuden oplysninger om, hvem
Læs mereVandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereFacadebehandling. flotte resultater, der holder i mange år
Facadebehandling flotte resultater, der holder i mange år Detalje på facade Indgangsparti, privatbolig dokumentation får du på www.acrymatic.dk AC WALL-FLEX Overfladebehandlingen der holder på væggen Til
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
Læs mereKatodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø
Katodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø Seniorspecialist Ruth E. Sørensen 1 Indhold Katodisk beskyttelse, baggrund Katodisk beskyttelse som reparationsstrategi Design Udførelse Drift 2 Katodisk
Læs mereKONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.
-HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13114
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereTÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder
TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.
Læs mereEF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion
EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES
Læs mereMeget mere end bare fugebånd
Meget mere end bare fugebånd Bedre isoleringseffekt Markedets bedste garantier Sikker support på byggepladsen December 2015 Professionelle fugeløsninger til professionelle fagfolk Stærke løsninger overalt
Læs mereProjektering af synlige betonoverflader
Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereMærkernes betydning for installatøren (og alle andre)
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereBETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf
BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereJAMES HARDIE. HardiePlank brædder. HardiePanel plader - HardieLinea
HardiePlank brædder HardiePanel plader - HardieLinea Fibercement - kort fortalt Hvad er fibercement? Fibercement er den tekniske betegnelse for det byggemateriale, der anvendes til Cembrits tag- og facadeprodukter,
Læs mereIntroduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
Læs mereGLASINDDÆKKEDE ALTANER
GLASINDDÆKKEDE ALTANER har du råd til at lade være? Læs resultaterne fra Rambølls rapport HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE MED AT LAVE GLASINDDÆKKEDE ALTANER FRA BALCO? Ifølge konsulenterne hos Rambøll *, som
Læs mereGLASINDDÆKKEDE ALTANER
GLASINDDÆKKEDE ALTANER har du råd til at lade være? Læs resultaterne fra Rambølls rapport HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE MED AT LAVE GLASINDDÆKKEDE ALTANER FRA BALCO? Ifølge konsulenterne hos Rambøll *, som
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereFIBER BETON TEKNOLOGI
FIBER BETON TEKNOLOGI Omkostningseffektiv, økologisk, innovativ og teknisk avanceret Fiberbeton-teknologien har været vores focus område i over 30 år; det er vores kernekompetence. Vi implementere løbene
Læs mereHvordan vælger jeg vinduer? Vintech vi producerer vinduer og døre præcis til dine behov
Hvordan vælger jeg vinduer? Vintech vi producerer vinduer og døre præcis til dine behov Vintech er en mindre vinduesfabrik, grundlagt i 1979 i Ørbæk. Kvalitet har gennem alle årene været det faste omdrejningspunkt
Læs mereMultipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereAalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013
Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst Mou Havn Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013 Maj 2013 Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg
Læs mereInformationsblad om temaer og nyheder indenfor gasser og gassystemer. Skal De have udført en gassystemløsning der efterlever FDA krav?
GASTEK INFO NR. 1 Informationsblad om temaer og nyheder indenfor gasser og gassystemer. På efterfølgende sider tages følgende emner op: Skal De have udført en gassystemløsning der efterlever FDA krav?
Læs mereVejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs mereCE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008
VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,
Læs mereCEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver
CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,
Læs mereYTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton
YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen
Læs mereTekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav 1. udgave, 1. oplag
Læs mereER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!
ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! FOR OS ER DET! Læs videre og se, hvordan... LØSNINGEN SR-Gruppen og glideformsstøbning in situ. Vi støber og indbygger i én arbejdsgang:
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereSTÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton
STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet
Læs mereSupertæt med illmod 600 fugebånd
Supertæt med illmod 600 fugebånd Nr. 1 båret af stærke kompetencer 31.876.652 meter illmod 600 forpligter 31.876.652 meter, 31.876.653 meter, 31.876.654 meter, 31.876.655 meter... Fugebånd i lange baner
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereDancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9
Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår
Læs merelindab ventilation Vi har udvalget, der forenkler valget
lindab ventilation Vi har udvalget, der forenkler valget Nu bliver det lettere at vælge ventilationspartner TWISTO sætter de rigtige rammer om indgangspartiet. Du ved, at du kan regne med Lindabs ventilationsløsninger
Læs mereLangtidsholdbarhed af beton i marint miljø: Undersøgelse af danske broer
Langtidsholdbarhed af beton i marint miljø: Undersøgelse af danske broer Disposition 1. Prøveudtagning 2. Chloridindtrængning 3. Mikroskopi og SEM-EDX Broer Vejlefjordbroen 1975-80 Alssundbroen 1978-81
Læs mereVelkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3
www.nordicpolymark.com Velkommen 2 1. Generel information 2 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2 1.2 Hvad er frivillig produktcertificering? 2 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 1.4. Hvad indebærer
Læs mereFremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereCEMBRIT SKIFERTAG. Cembrit Skifertag. En smuk og tidløs løsning
Cembrit Skifertag En smuk og tidløs løsning Cembrit 40 x 40 Diagonal Skifer Sortblå Enkelhed fremhæver bygningens arkitektur Med et skifertag i fibercement får du en tagløsning præget af elegance og enkelhed.
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereStilrent. BETON er enkelt og. Aarhus Cementvarefabrik. Vi udnytter betonens kreative muligheder - og nyder de særlige udfordringer det giver
Stilrent BETON er enkelt og Vi udnytter betonens kreative muligheder - og nyder de særlige udfordringer det giver Aarhus Cementvarefabrik Aarhus Cementvarefabrik - et naturligt valg Der er løbet meget
Læs mereRenovering af gulve og vægge i servicerum
Renovering af gulve og vægge i servicerum Tyndfilm epoxybehandling. Slutbehandling med NM 50 Aqua Super. Evt. mellembehandling NM 50 Aqua Super (NM 50 Aqua Super) NM 50 Aqua Super 1. Klargøring af underlag
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.9.2015 COM(2015) 449 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt
Læs mereKorrosion i betonkonstruktioner
Korrosion i betonkonstruktioner den 27. april 2015 Arrangør: Dansk Betonforening Katodisk beskyttelse vurdering af effektivitet v/ Brián P. Kofoed 1 Erfaring ved svømmehaller Status på de sidste 10-15
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereEn anden vej til CE-mærkning
En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter
Læs mereSøjler. Projektering: GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2
Projektering: Søjler * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2 Andre geometriske udformninger 2 Udsparinger 2 Fortandinger
Læs mereEksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker
Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker Xkøbing kommunes tekniske forvaltning skal renovere og udbygge kloakanlægget i kommunen. Kvaliteten af ledningsanlægget skal via planlægning
Læs mereETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen
Læs mereSTÆRK EFTERUDDANNELSE. MASSER AF FORDELE. OPTIMAL TOTALØKONOMI. ARDEX PRÆSENTERER
STÆRK EFTERUDDANNELSE. MASSER AF FORDELE. OPTIMAL TOTALØKONOMI. ARDEX PRÆSENTERER NU VIL VI OGSÅ VÆRE MED PÅ DIT BYGGERI FLISEPARTNEREN partnerskab og stærk efteruddannelse Denne folder er et tilbud til
Læs mere