Isolation et fængsel i fængslet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Isolation et fængsel i fængslet"

Transkript

1 Isolation et fængsel i fængslet Af Peter Scharff Smith og Ida Koch Isolation et fængsel i fængslet Peter Scharff Smith og Ida Koch Flemming Balvig har igennem årene beskæftiget sig med talrige emner inden for kriminologien. Et tema, der har figureret stærkt i Flemmings forskning inden for de senere år, er retsfølelsen og ikke mindst det fascinerende spænd, der er mellem på den ene side den almene, sommetider betegnet den uinformerede retsfølelse, og på den anden side den informerede eller konkrete retsfølelse. Når det gælder den første, så har Flemming beskrevet den som»et Danaidernes kar«, der aldrig kan blive fyldt, forstået på den måde, at et generelt ønske om strengere straffe tilsyneladende aldrig kan blive tilfredsstillet, når debatten vel at mærke foregår uden nærmere kendskab til de konkrete omstændigheder og forhold, samt den relevante faglige viden. 1 Netop denne almene retsfølelse stikker ofte hovedet frem i medierne og på den politiske scene, når snakken falder på fængsler og fanger. Når dette sker, sammenlignes fængslerne eksempelvis med hoteller og politikerne kræver hårdere straffe, barskere afsoningsvilkår og vil have flere sendt i fængsel. Det sidste er da også lykkedes, og fangebefolkningen i de danske fængsler og arresthuse er steget anseeligt siden begyndelsen af dette årtusinde, bl.a. som følge af politisk vedtagne strafskærpelser. Frihedsstraf i form af»fængsel«er med andre ord et nyttigt slagord og en populær sanktion, når man som politiker skal vise, at man kan sætte»hårdt mod hårdt«og ikke er en»blød«retspolitiker. Det skyldes uden tvivl, at fængslet i vores samfund fremstår som det ultimative symbol på ufrihed og som en institution, der kan både straffe og udskille kriminelle 1. Balvig, 2006, s

2 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH fra resten af samfundet, der dermed fremstår mere rent, sundt og ordentligt i hvert fald på overfladen. I langt de fleste demokratiske lande praktiserer man ikke dødsstraf, og frihedsberøvelse er i den forstand da også en endestation i straffemæssig henseende. Men der eksisterer ikke desto mindre et indgreb, som faktisk er værre end det, vi normalt forbinder med frihedsberøvelse, nemlig isolation, der bedst kan beskrives som en slags»fængsel i fængslet«. Isolation er blevet betegnet som den mest indgribende sanktion, en demokratisk stat har adgang til i fredstid. 2 Denne særligt intensive form for frihedsberøvelse har da også skabt debat og mange gange, på både godt og ondt, aktiveret den retsfølelse, som Flemming Balvig har beskrevet så indgående. Herhjemme skabte brugen af isolation i fængslerne diskussion allerede tilbage i 1800-tallet. Juristen og politikeren Viggo Hørup konstaterede eksempelvis i 1882, at»blandt de pinsler som den straffende skarpsindighed har opfundet i vores dage, er enecellen den grummeste«. 3 Debatten er blusset op flere gange både før og siden og i nyere tid ikke mindst fra 1970 erne og frem, hvor især brugen af isolation under varetægt har været genstand for heftig debat, der har trukket utallige avisoverskrifter og ført til omfattende meningsudvekslinger, beskyldninger, forskning og reformer. Isolation i danske fængsler og arresthuse»jeg er normalt god til at passe på mig selv og få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men i de første 10 dage af isolationen var jeg ved at knække sammen, og der tænkte jeg mange gange, at jeg ikke kunne holde stand.«4 At blive placeret i isolation i et fængsel udgør en ekstrem begrænsning i en borgers frihed og livsvilkår, der endvidere udsætter den pågældende for helbredsmæssig fare. Isolationens skadevirkninger er således både veldokumenterede og velbeskrevne i den internationale og danske videnskabelige litteratur. Det er derfor ikke underligt, at brugen af isolation tiltrækker sig opmærksomhed. Isolation er et drastisk indgreb i den enkelte persons liv, der ligger langt ud over de allerede stærke begrænsninger, som almindelig frihedsberøvelse indebærer. 2. Sparks, m.fl., 2006, s Hørup, i Morgenbladet, 1882 citeret i Koch, 2003, s

3 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET Isolation defineres i den internationale litteratur normalt ved, at fanger tilbringer timer af døgnets timer alene på cellen, samt at meningsfyldt social kontakt typisk er reduceret til et minimum. 5 Isolation, som den praktiseres i danske fængsler og arresthuse, lever i reglen op til denne definition og indebærer i psykologisk forstand en meget betydelig reduktion af den normale sansemæssige stimulering, af den oplevelsesmæssige (perceptuelle) stimulering og af de fysiske handlemuligheder. Vigtigst af alt, så resulterer isolationen i social deprivation, dvs. en meget betydelig reduktion af normal meningsfuld mellemmenneskelig kontakt. Isolation anvendes herhjemme både i forhold til varetægtsarrestanter og i forhold til fængselsafsonere og reguleres enten i retsplejeloven eller i straffuldbyrdelsesloven. Isolation i henhold til førstnævnte kan kun anvendes under varetægt og er begrundet med et ønske om at beskytte politiets efterforskning (hensynet til den såkaldte kollusionsfare). Denne form for isolation går juridisk under betegnelsen»isolationsfængsling«. Isolation i medfør af straffuldbyrdelsesloven kan overordnet betegnes som isolation af fængselsmæssige årsager og dækker over flere forskellige isolationsformer herunder udelukkelse fra fællesskab af hensyn til orden og sikkerhed, såkaldt frivillig udelukkelse fra fællesskab, samt strafcelle, hvor en indsat idømmes isolation som en disciplinær straf. Derudover kan indsatte under særlige omstændigheder også placeres i isolation i såkaldt observationscelle eller sikringscelle. De forskellige former for isolation reguleret af straffuldbyrdelsesloven kan benyttes både i fængsler og arresthuse og dermed både overfor afsonere og varetægtsfængslede. Isolationsfængslingens historie i Danmark I september 1862 ankom 24-årige Niels Pedersen til Vridsløselille forbedringshus, hvor han ligesom alle andre fanger skulle afsone sin straf i isolation, for ikke at blive moralsk fordærvet af sine medindsatte. Pedersen var rask ved ankomsten og arbejdede i starten flittigt i sin celle. Men ifølge fængslets papirer tog kræfterne af, og Pedersen fik et»sygeligt og mat Udseende«og gik ned i vægt. I januar 1864 kaldte Pedersen personalet til sig og forklarede, at han måtte ind til Københavns politi, hvis bøger han 5. Se»The Istanbul statement on the use and effects of solitary confinement«: og Scharff Smith i Tonry, 2006, pp

4 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH mente var i uorden. Man forsøgte at tale ham til rette, men han fortsatte med at tale»forvirret«og blev indlagt på sygestuen. Senere begyndte han med nogle»sære svinerier«, men forblev i fængslet. Da han blev løsladt, vendte han hjem til Præstø, hvor han blev indlagt som sindssyg. 6 Niels Pedersen var med stor sandsynlighed et af de tidlige ofre for den isolationspraksis, som for alvor slog igennem i det danske fængselssystem midt i 1800-tallet. Inspirationen kom fra to amerikanske fængselssystemer, de såkaldte Pennsylvania- og Auburn-modeller, hvor fangerne afsonede i enrum i enkeltmandsceller. Den helt grundlæggende tanke var, at de kriminelle skulle forbedres via isolation samt bibellæsning og personlig moralsk refleksion. I Auburn-fængslerne tillod man de indsatte at arbejde sammen i dagtimerne, dog under en tavshedsregel, der forbød dem at tale med hinanden. I Pennsylvania-fængsler sad de indsatte på cellen dag og nat kun afbrudt af korte gårdture og måske af gudstjeneste eller skolegang, der normalt også foregik i isolation. 7 Vridsløselille Statsfængsel fik efter sin åbning store problemer med isolationens skadevirkninger. Selv fængslets inspektør, Frederik Bruun, tog allerede efter få år kraftig afstand fra brugen af isolation og var i 1867 nået til den»fulde overbevisning«, at isolationsstraf i længere tid medførte»betydelige farer for fangens sundhed i psykisk henseende«. 8 Desværre var det allerede på det tidspunkt besluttet, at hele det danske fængselsvæsen skulle reformeres gennemgribende i henhold til det moderne fængselsvæsens isolationsprincip og processen var i fuld gang. Allerede i 1840 erne havde man besluttet, at ikke blot afsonere, men også de varetægtsfængslede skulle frihedsberøves i isolation. I de følgende knapt et hundrede år konstruerede eller ombyggede man stort set alle fængsler og arrester efter det panoptiske isolationsprincip, hvilket den dag i dag i høj grad præger Kriminalforsorgens bygningsmasse og dermed også praksis i mange af institutionerne Scharff Smith, 2003, s. 231 f. 7. Scharff Smith, 2003; Scharff Smith, 2006; Koch 1988; Koch Scharff Smith, 2003, s Straffeanstalterne i Viborg og på Christianshavn blev renoveret og indrettet med isolationsceller, mens de øvrige gamle fængsler blev udfaset inden de blev ombygget som isolationsfængsler (anstalten på Møn, i Odense samt Stokhuset i København). Fængslet i Viborg lukkede 1875, og i 1928 var turen kommet til anstalten på Christianshavn. Horsens tugthus åbnede 1853 som isolationsfængsel, dog efter Auburn-modellen og dermed ikke gennemført panoptisk. Vridsløselille åbnede 1859 som panoptisk isolationsfængsel og de to øvrige store fængsler, der blev 308

5 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET Først i 1930 erne gjorde man i Danmark for alvor op med tanken om forbedring via isolation, der ligeledes var særdeles sejlivet i Norge og Sverige. Men mens man gradvist reformerede fængselsregimerne for afsonere og bl.a. indførte åbne fængsler, så fortsatte man med at anvende isolation under varetægt i stor stil. Så sent som sidst i 1970 erne blev mere end 40 % af alle varetægtsfængslede stadig placeret i isolation i Danmark. 10 Først midt i 1970 erne begyndte man for alvor at diskutere den omfattende brug af isolation under varetægt og lige siden har brugen af varetægtsisolation i henhold til retsplejeloven været under stadig og skarp kritik i Danmark. I 1979 dannedes»isolationsgruppen«under Dansk Retspolitisk Forening, en tværfaglig gruppe, bestående af forsvarsadvokater, læger, psykiatere, psykologer, fængselspræster og kriminologer. 11 Isolationsgruppens mål var at afskaffe eller i det mindste nedbringe brugen af isolation under varetægt af humanitære og retssikkerhedsmæssige grunde. Der lå tilstrækkelig især udenlandsk forskning til grund for dette. På dansk grund fandtes på daværende tidspunkt ingen forskning, der specifikt undersøgte følgevirkningerne af isolation, men derimod en lang række vidneudsagn om dette og erfaringer fra fagfolk, der havde kontakt med isolerede og tidligere isolerede bl.a. læger og forsvarsadvokater. Inspireret bl.a. af Isolationsgruppens arbejde er der siden produceret dansk forskning om isolationens virkninger og der er tilsvarende tilkommet omfattende studier i udlandet, herunder både i Norge og Sverige. Forskning og debat om isolationens helbredsmæssige virkninger Allerede for over 150 år siden identificerede amerikanske læger isolationens skadevirkninger og årsager. Mens nogle mente, at årsagen til den høje frekvens af sindssygdom i 1800-tallets nye isolationsfængsler skyldtes enten onani eller arvelig»degeneration«, så var der andre, der pegede på den manglende meningsfyldte sociale kontakt som udslagsgivende. bygget inden Den anden Verdenskrig, Vestre fængsel (1895) og Nyborg (1913) var i høj grad også præget af det panoptiske isolationsprincip. Dertil kom de mange lokale arresthuse, som blev renoveret eller opført i perioden. 10. Scharff Smith, 2005, pp Koch og Petersen, 1988 og Koch m.fl.,

6 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH Fængselslægen ved anstalten i New Jersey konstaterede i 1841, at jo mere isolation man anvendte, jo sygere blev de indsatte, hvorimod en kombination af social kontakt og frisk luft med det samme forbedrede helbredet. En anden amerikansk fængselslæge forklarede ganske enkelt, at symptomerne ophørte, når man afbrød isolationen og placerede de indsatte sammen to og to. 12 Siden 1950 erne er der blevet gennemført et utal af forskningsprojekter, der belyser konsekvenserne af isolation, såvel eksperimentelt (sensorisk og perceptuel deprivationsforskning) som i konkret fængselsmæssig sammenhæng. Formålet med den eksperimentelle deprivationsforskning var at undersøge de psykiske, intellektuelle, somatiske, neurologiske og sociale følger af forskellige grader af eksperimentelt frembragt deprivation. Sideløbende blev der under den kolde krig forsket i isolationens mulige virkninger, som et værktøj i en forhørsproces, der kunne fremtvinge tilståelser. Dette førte bl.a. til, at CIA advokerede for brugen af isolation som effektivt pressionsmiddel i deres dengang hemmelige forhørsmanualer. 13 Der har siden været foretaget undersøgelser af isolationens virkninger på indsatte i fængsler og arresthuse i eksempelvis USA, Canada, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark, og samlet set er konklusionen klar: Manglen på psykologisk meningsfyldt social kontakt betyder, at den isolationsfængslede er i fare for at blive skadet på sit helbred. 14 Samstemmende har både fængselsstudierne og eksperimenterne vist, at sansemæssigt og socialt depriverede menneskers funktionsniveau forandres og forstyrres. Identitetsopfattelsen ændres, og der ses episoder eller længerevarende tilstande med angst, depression, psykoser, koncentrationsproblemer, tankeforstyrrelser, søvnforstyrrelser og følelsesmæssig labilitet. Hallucinationer, angstanfald og»identitetsopløsning«noteredes i eksperimenterne allerede efter få timer, medens symptomerne typisk indtraf noget senere hos fanger i fængsler, f.eks. efter dage eller uger. Årsagen var, at fangerne befandt sig i en situation, hvor deprivation ikke var lige så ekstrem som i de eksperimentelle studier, hvor man bl.a. anvendte lyd- og lystætte rum. Som sagt startede kritikken i Danmark for alvor i midten af 70 erne. I 1981 skrev psykiateren Finn Jørgensen en ofte citeret artikel ud fra systematiserede iagttagelser fra sin tid som fængselslæge i Vestre Fængsel. Iso- 12. Scharff Smith, Scharff Smith, 2006a. 14. For en grundig gennemgang heraf se Scharff Smith,

7 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET lation viste Jørgensen påvirker den personlige integration og identitetsfølelse, den fysiske, fysiologiske og neurologiske tilstand, de sproglige og perceptuelle færdigheder samt de sociale færdigheder. Han skelnede mellem de akut opståede symptomer, der kunne optræde efter timer og dage, såsom koncentrations- og hukommelsesproblemer, rastløshed, ødelagt tidsfornemmelse, søvnforstyrrelser, fysiske smerter m.v. og symptomer, der ved fortsat isolation kunne blive kroniske, såsom angsttilstande, hallucinationer, apati, depressioner, tale- og forståelsesvanskeligheder, egentlige psykoser, selvskade og selvmordsadfærd. Jørgensen beskrev tillige sociale følgevirkninger, der typisk først og fremmest kunne iagttages når fangen igen havde mulighed for at færdes i fællesskab i fængslet eller efter løsladelse. Disse kunne være manglende evne og mod til at knytte emotionelle og fysiske kontakter, social fobi og i det hele taget mangel på lyst til at være i andres selskab. Nyere forskning påpeger, at det først og fremmest er den sociale afsondrethed, manglen på meningsfuld kontakt med andre mennesker, der er skadevoldende og i mindre grad den perceptuelle, fysiske og sansemæssige deprivation. 15 Med andre ord kan risiko for skadevirkninger ikke afværges ved at den isolerede f.eks. har adgang til TV, aviser, bøger, kan se ud af vinduet osv. Forskningen viser også klart, at det dels ikke er muligt at forudsige, hvem der rammes, hvor meget og på hvilke af de nævnte funktionsområder og dels, at risikoen for at udvikle lidelser som hovedregel stiger med varigheden af isolation. Det var sådanne forhold, som også forsvarsadvokater kunne iagttage blandt deres isolerede og tidligere isolerede klienter. De anså isolationens skadevirkninger for at indebære et betydeligt angreb på sigtedes muligheder for at forsvare sig, gennemføre afhøringer og afgive sammenhængende forklaringer. Det hævdedes endvidere, at isolationen udgjorde et sådant pres, at det i visse tilfælde med rimelighed kunne frygtes, at sigtede gav falsk tilståelse eller sad»på tilståelse«, i strid med dansk retspleje. At mange isolationsfængslede i den forstand selv følte sig presset til at tilstå, blev senere bekræftet i et forskningsprojekt. 16 De psykiske, fysisk, sociale og retssikkerhedsmæssige følgevirkninger blev af Isolationsgruppen fremlagt på offentlige høringer, i skrivelser og ved fremmøde for Folketingets Retsudvalg, i skriftlig dokumentation (bøger, atikler i tidsskrifter og medier) igennem mere end tre årtier. Kritikken af isolationsinstituttet blev, især de første 5 år, mødt med stor ned- 15. Scharff Smith, Wilhjelm,

8 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH ladenhed og afvisning og påstande om uvederhæftighed og skjulte politiske motiver. Den offentlige debat foranlediget af Isolationsgruppen blev kaldt useriøs og følelsesladet, yderliggående og sensationspræget. Fængselslæger og -psykiatere fastslog, at de ikke kunne genkende beskrivelserne af varetægtsforholdene og fangereaktioner som følge af isolationen. Fra politiets side hævdedes det, at man ikke ville være i stand til at efterforske, dersom varetægtsarrestanter ikke blev holdt isoleret. Rigsadvokaten kaldte debatten om isolation for et»medieflip«. 17 Retslægerådet mente ikke at der kunne drages sammenligning mellem deprivationsforskningens resultater og isolation under varetægt. 18 Den manglende seriøsitet, som Isolationsgruppens arbejde blev mødt med, trods videnskabelig dokumentation og international kritik af den danske isolationspraksis (se nedenfor) førte til, at gruppen foreslog, at der blev gennemført en uvildig undersøgelse, hvilket Retslægerådet kort tid efter også selv foreslog. Først efter 10 år tog Strafferetsplejeudvalget initiativ til, at der skulle gennemføres en undersøgelse af»isolationens eventuelle skadevirkninger«, som det hed. 19 Grundundersøgelsen blev publiceret i maj 1994 og en efterundersøgelse fulgte i Den grundige undersøgelse bekræftede i al væsentlighed (og ikke overraskende) de udenlandske undersøgelser og kliniske erfaringer. Det konkluderedes således:»varetægtsfængsling i isolation sammenlignet med ikke isolation indebærer en belastning og risiko for forstyrrelser af det psykiske helbred«. 20 Eksempelvis kan nævnes, at 28 % af de undersøgte isolanter havde middel til svære psykiske eftervirkninger, imod 15 % af de ikke isolerede. Blandt dem, der havde siddet isoleret i mere end to måneder, kunne der stilles en psykiatrisk diagnose på 43 %. Af undersøgelsen fremgår det, at risikoen for psykiske følgevirkninger stiger med længden af isolationstiden, og at følgevirkningerne kan indtræffe efter kort tid. Risikoen for indlæggelse af psykiatriske grunde på 15 ende dagen (altså efter blot 2 uger) var fem gange større for isolerede end for ikke-isolerede, og på 40 ende dagen var den 50 gange større. I efterundersøgelsen anbefalede forskerne ud fra et både lægeligt og psykologisk per- 17. Sagt på Dansk Kriminalistforenings møde d , citeret i Koch og Petersen, 1988, s Retslægerådets svar til Justitsministeriet citeret i Koch og Petersen, 1988, s Andersen m.fl., 1994, bind 1, s Andersen m.fl., 1994, bind 1, s

9 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET spektiv,»at man ikke øger belastningen forbundet med varetægtsfængsling ved at anvende isolation«. 21 Dvs. at man simpelthen afskaffede brugen af enhver form for isolation under varetægt. Siden er der også tilkommet både norsk og svensk forskning på området, der har dokumenteret anseelige negative helbredsmæssige følgevirkninger af isolation i fængsler og arresthuse. 22 En svensk studie konkluderede f.eks., at brugen af isolation under varetægt forårsagede en højere frekvens af»psykisk ohälsa«blandt denne gruppe af varetægtsfængslede og endnu en gang blev»bristen på mänsklig kontakt«identificeret som en årsag. 23 Et af de seneste skud på stammen er et stort kvantitativt kontrolgruppe-studie fra USA, der viser en signifikant sammenhæng mellem på den ene side selvskade og selvmordsadfærd og på den anden side isolation. De isolationsfængslede i studiet var (fortrinsvist) varetægtsfængslede. Undersøgelsen pegede ud over isolation på to andre faktorer, der øgede risikoen for selvskade og selvmordsadfærd: Alvorlig psykisk lidelse og ung alder. 24 International kritik og lovændringer Dansk brug af isolation i fængsler og arresthuse er blevet mødt med kritik fra en række internationale menneskerettighedsorganer. Kritikken har især rettet sig mod brugen af isolation i henhold til retsplejeloven, men har i en række tilfælde også omhandlet isolation af fængselsmæssige årsager, der er lovfæstet i straffuldbyrdelsesloven. Kritikken er bl.a. kommet fra Amnesty International i 1980 og 1983, fra CPT (European Committee for the Prevention of Torture) i 1990, 1996, 2002, 2008 og 2014, fra CAT (Committe against Torture) i 1997, 2002 og 2007, samt fra FN s særlige Tortur Rapportør i Mens vi i Danmark utvivlsomt har gode fængselsforhold på en lang række områder i hvert fald når vi sammenligner os med mange andre steder i verden så har det nogle gange vist sig svært at diskutere de problemer, der ikke desto mindre findes, også uanset at disse kan være 21. Andersen m.fl., 1997, s Gamman, Holmgren m.fl Holmgren m.fl. 2011, s Kaba m.fl, Se endvidere Scharff Smith m.fl p

10 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH meget alvorlige, som det gør sig gældende i tilfældet med den danske isolationspraksis. Her har det uden tvivl hjulpet at få udenlandske øjne på den danske situation. Et eksempel er den netop afdøde strafferetsprofessor Barbara Swartz fra New York, der i slutningen af 1970 erne var tilknyttet det daværende Kriminalistisk Institut på Københavns Universitet. Hun kom til Danmark med forestillingen om et langt mere humant og retssikkerhedsbaseret fængselsvæsen end det, hun kendte fra USA, og blev rystet over at erkende den omfattende brug af isolation af varetægtsarrestanter. Hun betegnede fænomenet som»the Danish prison system s dark underbelly«. 26 En lignende erkendelse gjorde CPT sig, da de fra 1990 og fremefter begyndte at besøge fængsler og frihedsberøvede i alle Europarådets medlemslande og senere kunne konkludere, at brugen af isolation var særligt udbredt i Norge, Sverige og Danmark. Et tidligere CPT medlem betegnede senere denne praksis som et»besynderligt Skandinavisk fænomen«. 27 Frem til 1978 indeholdt den danske retsplejelov ingen bestemmelser om, at retten skulle deltage i beslutningen om hvorvidt en varetægtsfængslet skulle isoleres. Praksis var på dette tidspunkt, at flertallet af de nyindsatte automatisk blev sat i isolation i 14 dage. I 1969 havde man i Københavns fængsler selv indført en praksis hvorefter de sigtede automatisk blev overført til fællesskab med mindre politiet begærede fortsat isolation hvilket de imidlertid meget ofte gjorde. 28 I 1978 blev der indført bestemmelser om isolation i retsplejeloven, hvorefter det blev op til dommeren, på begæring af politiet, at tage stilling til isolationsspørgsmålet. 29 Sidst i 1970 erne var det stadig over 40 % af alle varetægtsfængslede, som sad i isolation. 30 Siden da er retsplejeloven blevet ændret yderligere tre gange på dette punkt, hver gang efter omfattende debat og pres udefra, og med den hensigt at begrænse omfanget og længden af isolation. Ved ændringen i 1984 blev der bl.a. indført et maksimum for isolation over 8 uger, medmindre sigtelsen angik en lovovertrædelse, der kunne medføre fængsel i 6 år eller mere. Efter 2 uger skulle isolationsspørgsmålet forhandles i retten. I Swartz, Se bl.a. Scharff Smith, Engbo og Scharff Smith, 2012, s. 138 og Koch og Petersen, , stk. 3: Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en varetægtsarrestant af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal holdes helt eller delvis isoleret. 30. Engbo og Scharff Smith, 2012, s

11 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET indførtes bl.a. krav om at kollusionsfaren konkret blev begrundet og der indførtes en maksimumgrænse, nu på 4 uger, med mindre sigtelsen angik en lovovertrædelse, der mindst kunne medføre 4 år i fængsel. For sigtelser, der kunne medføre en straf på 4-6 år, måtte isolation ikke anvendes sammenhængende i mere end 8 uger. For sigtelser derover måtte isolation som hovedregel højst anvendes sammenhængende i tre måneder. Endelig måtte sigtede under 18 år højst sidde 8 uger sammenhængende i isolation. Ændringen i 2006 medførte yderligere stramme tidsgrænser og det er denne retstilstand, der i dag er gældende. Således kan isolation ikke finde sted samlet mere end 14 dage, hvis sigtelsen ikke kan medføre straf højere end 4 år, ikke i mere end 4 uger ift. straf mellem 4 og 6 år og (som hovedregel) ikke i mere end 8 uger, hvis den forventede straf er på mere end 6 år og derover. Hvis arrestanten er under 18 år må denne ikke holdes isoleret i mere end 4 sammenhængende uger og isolationen kan højst forlænges med 2 uger ad gangen. 31 Det er naturligvis væsentligt at hæfte sig ved ordet»sammenhængende«. En person kan således tages ud af isolation og genindsættes i isolation, hvorved den samlede isolationstid kan blive betydeligt længere end de nævnte grænser. Bestemmelsen i straffelovens 86 vidner også om, at man endelig har erkendt isolationens særligt belastende karakter. Efter denne bestemmelse fratrækkes i straffastsættelsen ikke alene antal dage tilbragt i varetægt med én til én, men tillige 1 dag for hver 3 dage tilbragt i isolation under varetægt. Lovændringerne har fået den ønskede effekt på såvel antallet af isolerede varetægtsfanger som på længden af isolationen. I 1999 sad 12,7 % af varetægtsfængslede isoleret. Fra faldt antallet af isolationsfængslinger fra 553 svarende til 9,5 % af samtlige varetægtsfængslede til 132 svarende til 2,4 % af de varetægtsfængslede. I 2013 var antallet helt nede på 55 isolationsfængslinger svarende til 1 % af de varetægtsfængslede. Antallet af de meget langvarige isolationsfængslinger er endvidere blevet færre. I 2001 sad eksempelvis 71 personer isoleret mellem 57 dage og 3 mdr. mod 5 personer i 2011/12. Og i 2001 sad 8 personer isoleret i mere end 3 mdr. mod ingen personer i 2011/ Den gennemsnitlige isolationsvarighed har i perioden ligget på mellem 37 og 21 dage, og var i 2013 nede op 16 dage Retsplejeloven 770 c, stk. 5, og 770 d, stk Koch, 2003 og Justitsministeriet, Rigsadvokaten, 2014 og

12 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH Men brugen af isolation er fortsat ikke afskaffet, som det ellers blev anbefalet i den store isolationsundersøgelse, og den langt mindre skadevoldende mulighed for at anvende såkaldt»delvis isolation«, som retsplejeloven faktisk giver mulighed for, anvendes alt for sjældent om overhovedet. Der er endvidere stadig ikke et absolut og ufravigeligt tidsmæssigt maksimum for en isolationsanbringelse og siden sidste lovændring har der også været enkelte tilfælde, hvor børn (15-17-årige) har været anbragt i varetægtsisolation. Ikke desto mindre har udviklingen på dette område været positiv. Desværre er det samme ikke tilfældet, når vi vender os mod den isolation, der anvendes i medfør af straffuldbyrdelsesloven. Isolation af fængselsmæssige årsager Mens brugen af isolation under varetægt i henhold til retsplejeloven er faldet markant over en årrække, så er billedet langt mere broget, når man ser på brugen af isolation i henhold til straffuldbyrdelsesloven i form af strafcelle (isolation som disciplinærstraf), samt udelukkelse fra fællesskab (forebyggende isolation og såkaldt frivillig isolation). 34 Når det gælder udelukkelse fra fællesskab, så kan det benyttes i forebyggende øjemed for at sikre orden i fængslerne, undgå flugtforsøg, voldelig adfærd m.m. 35 Man har på dette område indført nye regler fra 1. april 2012 og siden har denne form for isolation kun under helt særlige omstændigheder kunnet overstige tre måneder. 36 Forebyggende udelukkelse fra fællesskab blev anvendt 688 gange i 2001 og 741 gange i 2011, mens tallet faldt til 582 i 2012 og 546 i Denne form for isolation anvendes med andre ord regelmæssigt i danske fængsler og arresthuse, og omfanget har været nogenlunde stabilt i en årrække, mens faldet siden 2012 må betegnes som positivt og et muligt udtryk for de nye reglers gennemslag. Siden 2002 har omfanget af forebyggende udelukkelse fra fællesskab ligget mellem 546 og 815 årligt. 38 Hovedparten af disse udelukkelser har haft en varighed på op til to uger, men i en række tilfælde strækker isolationen sig over endnu længere tid. I 2012 havde 30 udeluk- 34. Om disse isolationsformer se Engbo og Scharff Smith, 2012, s. 141 ff. 35. Straffuldbyrdelseslovens 63, stk. 1, jf. stk Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens Statistik 2012, s. 33 og Kriminalforsorgens Statistik 2013, s Kriminalforsorgens Statistik 2011, s

13 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET kelser fra fællesskab en varighed på over 28 dage, mens dette tal i 2013 var Når det kommer til den frivillige isolation det vil sige såkaldt frivillig udelukkelse fra fællesskab så er der ligeledes tale om en almindelig anvendt indespærringsform. Hele begrebet»frivillig udelukkelse fra fællesskab«er ganske besynderligt, da der som regel er tale om, at indsatte vælger isolation af frygt for de mulige konsekvenser ved at omgås med andre indsatte. En stor del af disse»frivillige«isolationer handler med andre ord om, at social kontakt fravælges for at undgå trusler og overgreb. I Danmark skelner man i statistikken mellem frivillig udelukkelse fra fællesskab med eller uden»mulighed for samvær med medindsatte«. Det betyder, at en gruppe af disse personer har adgang til andre former for meningsfyldt social kontakt selvom de er udelukket fra det generelle fællesskab hvilket for eksempel kan ske ved periodevis cellefællesskab. Der er ikke desto mindre en stor gruppe indsatte, der vælger at gå i såkaldt frivillig isolation, selvom de ikke får den mulighed. Hvis man ser på de lukkede fængsler og arresthusene, så havde man 382 tilfælde af frivillig isolation i 2004, hvoraf 198 var uden mulighed for samvær med medindsatte, mens man i 2012 havde 403 tilfælde af frivillig isolation, hvor af 143 var uden mulighed for samvær med medindsatte. 40 Dette tal steg i 2013 til 433 tilfælde af frivillig isolation, hvor af 137 var uden mulighed for samvær med medindsatte. 41 Tæller man de åbne fængsler med bliver tallet væsentligt højere. I 2012 noterede kriminalforsorgen således hele 820 tilfælde af frivillig isolation, hvoraf de 320 var uden mulighed for samvær med medindsatte. 42 Der er med andre ord tale om en både omfangsrig og rutinemæssig brug af isolation. Isolation kan også anvendes som disciplinær straf i de danske fængsler noget, der f.eks. ikke er lovligt i det norske fængselssystem. Denne form for isolation betegnes ofte som strafcelle, der kan anvendes i en periode på op til fire uger. Udviklingen i brugen af strafcelle i de danske fængsler er foruroligende. Denne form for isolation dvs. ubetingede strafcelleanbringelser blev anvendt gange i 2001, og anvendelsen af strafcelle er steget støt siden til hele gange i Det vil sige langt mere end en fordobling på en 11-årsperiode. I 2012 skete der et mindre fald i for- 39. Kriminalforsorgens Statistik, 2012, s. 33 og Kriminalforsorgens Statistik, 2013, s Kriminalforsorgens Statistik, 2012, s Kriminalforsorgens Statistik, 2013, s Graae, 2013, s. 4 f. 317

14 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH hold til året før, da strafcelle blev anvendt i tilfælde, men dette tal steg til i Stigningen siden 2001 er voldsom og ligger langt over hvad udviklingen i fangebefolkningen i samme periode tilsiger. Tabel: Ubetinget strafcelle Kilde: Kriminalforsorgens årlige Statistik beretninger Nogle mener, at stigningen i brugen af strafcelle og den omfattende brug af såkaldt frivillig isolation handler om en gradvis ændring af klientellet i fængslerne, herunder et stigende antal rocker- og bandemedlemmer, samt problemer med psykisk syge i fængslerne. Brugen af isolation som disciplinærstraf er imidlertid også forøget helt bevidst, da der fra politisk side er lovgivet om en intensivering af brugen af disciplinærstraffe. 44 Ud over at man i henhold til både retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven således har en lang række muligheder for at anbringe indsatte i isolation i de danske fængsler og arresthuse, så er der også andre praktiske regime- og anbringelsesmæssige forhold som kan medføre, at fanger bliver placeret under isolationslignende forhold eller i de facto isolation. Manglen på fællesskabslokaler i mindre arresthuse kan f.eks. være med 43. Kriminalforsorgens Statistik, 2012, s. 32 og Kriminalforsorgens Statistik, 2013, s Tilgængelig på: 4/Baggrundspapir_om_regeringens_politik_om_nul-tolerance_i_faengslerne.pdf. 318

15 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET til at skabe regimer, hvor der kan opstå isolationslignende forhold for de indsatte, der af den ene eller anden årsag ikke har adgang til periodevist cellefællesskab. Endvidere kan særlige regimer som f.eks. i Politigårdens fængsel resultere i isolation af indsatte. Da CPT besøgte Danmark i februar 2014, havde syv af de indsatte i Politigårdens fængsel ikke adgang til cellefællesskab, men sad alene på cellen timer i døgnet og havde til og med gårdtur i isolation. CPT anbefalede ikke overraskende, at man sørgede for mere social kontakt flere timer dagligt til de berørte. 45 Samlet set udgør disse mange forskellige isolationsformer et anseeligt faremoment for de indsatte i danske fængsler. Selvom en varetægtssituation ofte vil være forbundet med endnu mere stress og flere belastninger end en fængselsafsoning, så viser forskningen klart og tydeligt, at alle isolationsformer i fængsler er sundhedsfarlige pga. den omfattende sociale deprivation. Isolation af børn Når man påtænker, at indsatte i isolation udsættes for et voldsomt psykisk pres, samt at isolationsfængslingens skadevirkninger som allerede vist er veldokumenterede og kan inkludere angst, depressioner og decideret sindssygdom, så skulle man måske tro, at man i det mindste forskånede børn. Det er da også den utvetydige anbefaling fra FN s Børnekomite, at man indfører et totalt forbud mod isolation af børn. I Danmark har man desværre ikke sådan et forbud. Når man ser på de officielle danske statistikker over isolation i henhold til retsplejeloven, så lader det dog umiddelbart til, at man har gjort en indsats på dette område: I perioden 2001 til 2005 sad 18 børn isolerede, heraf 12 i mere end 14 dage. I perioden sad ingen børn isoleret i mere end 14 dage, medens der i 2010 sad et barn isoleret i 17 dage. 46 Men i løbet af 2014 kom det frem, at disse statistikker langt fra fortæller hele sandheden om brugen af isolation over for børn i danske fængsler og arresthuse. Der er således hvert år et antal børn mellem 15 og 17 år, der opholder sig i danske fængsler og arresthuse, selvom de i virkeligheden burde sidde i såkaldt varetægtssurrogat i de sikrede socialpædagogiske institutioner, som er designet til børnene. Kriminalforsorgen har ind- 45. CPT, 2014, para Rigsadvokatens redegørelse,

16 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH rettet to mindre særlige afdelinger til dette formål på henholdsvis Vestre fængsel og i Jyderup Statsfængsel, men børnene kan også godt havne i lokale arresthuse. I de fleste tilfælde vil disse børn være varetægtsfængslede, men kan i visse tilfælde også være dømt og dermed have status som afsonere. Problemet i denne sammenhæng er, at disse børn kan udsættes for isolation i medfør af straffuldbyrdelsesloven, da dennes regler i en række tilfælde også kan anvendes overfor varetægtsfængslede. Det gælder f.eks. reglerne om strafcelle, der også kan idømmes varetægtsfængslede, dog med en maksimal tidsgrænse på 14 dage. Den ene af forfatterne til denne artikel blev opmærksom på problemstillingen i 2014 og bad Kriminalforsorgen undersøge sagen, da man i den officielle statistik ikke kan se om isolationen anvendes overfør børn eller voksne. Det viste sig, at børn mellem 2009 og 2013 i 158 tilfælde var blevet placeret i forskellige former for isolation og kun i få af disse tilfælde havde haft mulighed for kontakt med andre indsatte. En række af disse isolationsanbringelser omhandlede idømmelse af strafcelle i perioder på helt op til 14 dage. 47 Dette foranledigede en reaktion fra Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder, der opfordrede justitsministeren til at indføre et totalforbud mod isolation af børn. Særligt bizart er det i denne sammenhæng, at hvis disse børn placeres i de sikrede institutioner, hvor de rettelig hører hjemme, så falder de ind under reglerne i den såkaldte magtanvendelsesbekendtgørelse, der maksimalt tillader isolation i fire timer ad gangen. 48 Desuden, og vigtigst, er det ud fra en psykologfaglig forståelse sandsynligt, at helt unge er i højere risiko i forhold til at pådrage sig alvorlige følgevirkninger af isolationen. Teenagere er almindeligvis mindre robuste end voksne, mere afhængige af deres hverdagsrammer, herunder forældre, og udviklingsmæssigt mere sårbare. Et stort amerikansk studie viste da også, at risiko for selvskade og selvmordsadfærd steg signifikant, når unge under 18 år varetægtsfængsles og i tillæg placeres i isolation. 49 Sociale væsner Som illustreret er en del af kritikken mod den danske isolationspraksis kommet fra bl.a. internationale menneskeretlige organer. Det skyldes na Kaba m.fl

17 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET turligvis, at isolation i fængsler har skadevirkninger og i det hele taget udgør et voldsomt indgreb i et menneskes tilværelse, hvorfor en frihedsberøvet persons rettigheder kan blive overtrådt i den sammenhæng. Men måske isolation også handler om noget mere basalt, der så at sige rækker ud over vores humanitet og menneskelighed? Mennesket er et socialt væsen, der har et helt grundlæggende behov for social kontakt, som det deler med en række andre levende væsener. Det er som allerede beskrevet netop manglen på psykologisk meningsfuld social kontakt, der er den primære årsag til isolationens skadevirkninger. Men dette er ikke kun et menneskeligt behov, og der er da også meget forskning, der peger på, at en række sociale dyr ligeledes kan tage skade af isolation. Det er eksempelvis noget, der har været diskuteret i mange år, når det gælder mus og rotter. 50 Derfor er der mange steder særlige regler, når det gælder f.eks. forsøgsdyr, der ofte ikke må placeres i isolation af hensyn til dyrets velvære. Dyrlæge Cathrine Juel Bundgaard, som er leder af forsøgsdyrenhedens dyreafdeling ved Københavns Universitet, forklarer, at hun ikke mener at have»været med til at holde større dyr helt isoleret«under sine 10 år i dyreafdelingen:»grise, katte, hunde, hvad har vi mere, køer, heste, altså dem har vi i et almindeligt staldmiljø (...) hvor der er tremmer imellem, så de kan både se og røre og høre de andre, og derfor bliver de ikke på samme måde stresset.«hun forklarer videre, at for»en gris, fx, er det vigtigt for den at kunne ligge i en bunke. Så på den måde kan man se, at når de er ved siden af hinanden, så lægger de sig op af tremmerne og op af hinanden. Men de bliver ikke stressede af det, for de kan både lugte og høre og se de andre.«51 På den måde tilgodeses nogle helt basale sociale behov hos disse dyr tilsyneladende. Måske det er på tide at anerkende, at også mennesker har brug for en tilsvarende omtanke, og at der derfor sørges for, at alle, der anbringes i isolation, har mulighed for at vælge og opsøge et minimum af meningsfyldt daglig social kontakt? 50. Krohn, m.fl., 2006, pp (10). 51. Interview foretaget november 2014 af Kristoffer Marslev. Citaterne er efterfølgende godkendt af Cathrine Juel Bundgaard efter korrespondance med Peter Scharff Smith. 321

18 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH Litteraturliste Andersen, H.S. m.fl.: Isolationsundersøgelsen varetægtsfængsling og psykisk helbred. Bind 1 og 2. Bispebjerg Hospital og Retspsykiatrisk Klinik, Andersen, H.S. m.fl.: Efterundersøgelsen en opfølgningsundersøgelse af danske varetægtsarrestanter. Bispebjerg Hospital og Retspsykiatrisk Klinik, Balvig, F.: Danskernes syn på straf. Advokatsamfundet, CPT, Visit report 17. September 2014, para Direktoratet for Kriminalforsorgen: Begrænsning af udelukkelse fra fællesskab og enrumsanbringelse af indsatte. Indstilling afgivet 1. september 2010 af arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet, januar Engbo, H.J. og Scharff Smith, P.: Fængsler og menneskerettigheder. DJØFs Forlag, Gamman, T.: Om bruk av isolasjon under varetektsfengsling. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 2001 (88). Graa, A.: Ensom afsoning: Flere fanger går i frivillig isolation. Fængselsfunktionæren, nr.5, maj Hammerlin, Y.: Selvmord i norske fengsler. Oslo: KRUS-rapport Holmgren, B., Frisell, T. og Runeson, B.: Psykisk hälsa hos häktade med restriktioner. Kriminalvården, Utvecklingsenheten Justitsministeriet: Statistik om isolationsfængsling, Justitsministeriets Forskningskontor, november Jørgensen, F.: De psykiske følger af isolation. Ugeskr.f. Læger 1981/143. Kaba, F. m.fl.: Solitary Confinement and Risk of Self-Harm Among Jail Inmates. American Journal of Public Health, march 2014, Vil 104, No. 3. Koch, I. og Petersen, M.: Isolation af varetægtsfængslede. i Retspolitisk Status, Jurist- og økonomforlagets Forlag, Koch. I.: På kanten af livet om selvmordsadfærd blandt fængslede i Kvinder på randen, red.: Kongstad, A. m.fl. Århus Universitetsforlag, Koch, I. og Sørensen, B. m.fl.: Isolation en plet på det danske retssystem. I Jepsen, J. og Lyhne, J, (red.): Retspolitiske Udfordringer, Gjellerup, Kriminalforsorgens Statistik, 2011, 2012 og Krohn, T.C., Sørensen D.B., Ottesen, J.H. Hansen, A.K.: The effects of individual housing on mice and rats: A review. Animal Welfare, vol.15, number 4, November Rigsadvokatens redegørelse: Anvendelse af varetægtsfængsling i isolation, januar Rigsadvokaten: Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2012, januar Rigsadvokaten: Redegørelse vedrørende anvendelse af varetægtsfængsling i isolation i 2010, RI Scharff Smith, P.: Solitary Confinement History, Practice and Human Rights Standards. The Prison Service Journal, nr. 181, January Scharff Smith, P.: Moralske hospitaler. Det moderne fængselsvæsens gennembrud Forum, Scharff Smith, P.: Varetægtsfængsling i isolation en besynderlig Skandinavisk tradition?, Social Kritik, nr. 99, Scharff Smith, P.: The Effects of Solitary Confinement on prison Inmates: A Brief History and Review of the Literature. i Tonry, M. (ed.) Crime and Justice, Vol.34, No. 1. Chicago University Press,

19 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET Scharff Smith, P.: Fra det moderne fængselsvæsen til Guantanamo. Isolationsfængsling, læger, fangebehandling og afhøringsmetoder 1830 til i dag. Bibliotek for Læger, vol. 198, marts 2006a. Scharff Smith, P., Horn, T., Nilsen, J.F. og Rua, M.: Isolation i skandinaviske fængsler. Social Kritik, nr. 136, Sparks, R., Bottoms, A.E. and Hay, W.: Prison and the Problem of Order, Oxford University Press, Swartz, B.: The Danish Prison System s Dark Underbelly I Pauli Jensen, J. m.fl.: Vidnesbyrd om de psykiske og sociale følger af dansk isolationsfængsling. Forlaget Haarby, Wilhjelm. P.: Dømte om retssystemet. Forlaget SocPol,

20

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf?

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf?

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014 Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen DATO 9. j ul i 20 1 5 J O U R N A L N R. RA- 2 0 15-120- 0 0 42 B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R S A G S B EH A N DL E R : CDA

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Kapitel 1 Arbejdsgruppens opgave

Kapitel 1 Arbejdsgruppens opgave Kapitel 1 Arbejdsgruppens opgave 1.1 Nedsættelse, kommissorium og sammensætning Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, nedsatte ved skrivelse af 5. marts 2001 en arbejdsgruppe, som skulle

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014. Rapporten behandler

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

FRIHEDS- BERØVELSE STATUS

FRIHEDS- BERØVELSE STATUS FRIHEDS- BERØVELSE STATUS 2015-16 FRIHEDS- BERØVELSE STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

N O T A T om isolation under anholdelse

N O T A T om isolation under anholdelse Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Varetægtsfængsling. Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. jurist- og økonomforbundets forlag

Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Varetægtsfængsling. Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. jurist- og økonomforbundets forlag Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen isbn 978-87-574-3457-6 Djøf_Omslag_Varetægtsfængsling_FA_150117.indd

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fængsler og menneskerettigheder Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith Fængsler og menneskerettigheder

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER DEBATRUM: MENNESKERETTIGHEDER

MENNESKERETTIGHEDER DEBATRUM: MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der, når man havner i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Mister man sine

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat)

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh.: Morten E. G. Jørgensen Sagsnr.: 2015-730-0747 Dok.: 1694638 UDKAST Forslag til lov om ændring af straffeloven

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 24. marts 2004 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 25. november 2002 af Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholm. I rapporten

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2011

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2011 Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen D AT O 19. j uni 201 3 JO UR NA L NR. RA-20 11-12 0-0 03 0 F R ED ER I KS HO LM S K AN AL 16 122 0 KØ BE N HA VN K TE LEF O N 7 2 6 8 90 0 0 F A X 72

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Undervisning m. v. i arresthuse

Undervisning m. v. i arresthuse Undervisning m. v. i arresthuse Anmodet direktoratet for kriminalforsorgen om en nærmere redegørelse vedrørende udviklingen af undervisningsvirksomheden i arresthusene og om de planer for denne virksomheds

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22.

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22. Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej 39 2620 Albertslund Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BE i Folketingets Retsudvalg den 1. september 2010

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BE i Folketingets Retsudvalg den 1. september 2010 Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1500 Offentligt Dok.: FRM41231 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BE i Folketingets Retsudvalg den 1. september 2010

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL FANGER Hvem sidder i de danske fængsler? Mønsteret fra 1800-tallet og frem til i dag tegner stort set det samme billede. Fangerne er næsten udelukkende unge mænd, der typisk kommer fra de lavere sociale

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon

Læs mere

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 -Høringssvar fra DRF Ved skrivelse af 5. november 2004 har Justitsministeriet udbedt sig en udtalelse fra Dansk Retspolitisk

Læs mere

Varetægtsfængsling i isolation

Varetægtsfængsling i isolation Varetægtsfængsling i isolation Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: isolation;kompetence forelæggelse underretning;legalitetssikring og indberetning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.8.2016 Status: Gældende

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 7. januar 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0418 Dok.:

Læs mere

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Antal anbringelser... 3 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 5 Uledsagede flygtninge... 7 Anbringelsesgrundlag

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

Beskæftigelse af indsat under enrumsanbringelse

Beskæftigelse af indsat under enrumsanbringelse Beskæftigelse af indsat under enrumsanbringelse Udtalt, at en indsat i et statsfængsel under en enrumsanbringelse burde have været tilbudt cellearbejde, idet der ikke var noget i hans personlige forhold,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

S 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 3999 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 4. juli 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2007-152-1114 Dok.: ANS41691 Hermed sendes

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

EVALUERING AF BAKKEGÅRDSMODELLEN

EVALUERING AF BAKKEGÅRDSMODELLEN EVALUERING AF BAKKEGÅRDSMODELLEN EN FORSØGSORDNING MELLEM DEN SIKREDE INSTITUTION BAKKEGÅRDEN OG STATSFÆNGSLET I JYDERUP 2 Evaluering af Bakkegårdsmodellen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Inspektion af statsfængslet i Ringe

Inspektion af statsfængslet i Ringe Inspektion af statsfængslet i Ringe Efter en inspektion af statsfængslet i Ringe henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet i Ringe, at der gennemførtes

Læs mere

VARETÆGTSFÆNGSLING I ISOLATION

VARETÆGTSFÆNGSLING I ISOLATION BETÆNKNING OM VARETÆGTSFÆNGSLING I ISOLATION EFTER 2000-LOVEN BETÆNKNING Nr. 1469 KØBENHAVN 2006 JUSTITSMINISTERIET Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2004 1436 Betænkning om reform af den civile

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Udarbejdet af Marianne Groth Bruun, Marselisborg Gymnasium Dødsstraf og retten til liv Dødsstraf og retten til liv er et kildesæt, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Vi kender alle til begrebet censurpost i forbindelse med krigstid. Mindre kendt er nok censurpost i fredstid.

Vi kender alle til begrebet censurpost i forbindelse med krigstid. Mindre kendt er nok censurpost i fredstid. Finn Skriver Laursen Lange Kaj fra Nørrebro Fængselspost er en del af begrebet censurpost, idet al brevveksling til og fra fængslede er underlagt en vis form for censur, i nogle tilfælde direkte decideret

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2015/1 LSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-730-0747 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag

Læs mere