Isolation et fængsel i fængslet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Isolation et fængsel i fængslet"

Transkript

1 Isolation et fængsel i fængslet Af Peter Scharff Smith og Ida Koch Isolation et fængsel i fængslet Peter Scharff Smith og Ida Koch Flemming Balvig har igennem årene beskæftiget sig med talrige emner inden for kriminologien. Et tema, der har figureret stærkt i Flemmings forskning inden for de senere år, er retsfølelsen og ikke mindst det fascinerende spænd, der er mellem på den ene side den almene, sommetider betegnet den uinformerede retsfølelse, og på den anden side den informerede eller konkrete retsfølelse. Når det gælder den første, så har Flemming beskrevet den som»et Danaidernes kar«, der aldrig kan blive fyldt, forstået på den måde, at et generelt ønske om strengere straffe tilsyneladende aldrig kan blive tilfredsstillet, når debatten vel at mærke foregår uden nærmere kendskab til de konkrete omstændigheder og forhold, samt den relevante faglige viden. 1 Netop denne almene retsfølelse stikker ofte hovedet frem i medierne og på den politiske scene, når snakken falder på fængsler og fanger. Når dette sker, sammenlignes fængslerne eksempelvis med hoteller og politikerne kræver hårdere straffe, barskere afsoningsvilkår og vil have flere sendt i fængsel. Det sidste er da også lykkedes, og fangebefolkningen i de danske fængsler og arresthuse er steget anseeligt siden begyndelsen af dette årtusinde, bl.a. som følge af politisk vedtagne strafskærpelser. Frihedsstraf i form af»fængsel«er med andre ord et nyttigt slagord og en populær sanktion, når man som politiker skal vise, at man kan sætte»hårdt mod hårdt«og ikke er en»blød«retspolitiker. Det skyldes uden tvivl, at fængslet i vores samfund fremstår som det ultimative symbol på ufrihed og som en institution, der kan både straffe og udskille kriminelle 1. Balvig, 2006, s

2 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH fra resten af samfundet, der dermed fremstår mere rent, sundt og ordentligt i hvert fald på overfladen. I langt de fleste demokratiske lande praktiserer man ikke dødsstraf, og frihedsberøvelse er i den forstand da også en endestation i straffemæssig henseende. Men der eksisterer ikke desto mindre et indgreb, som faktisk er værre end det, vi normalt forbinder med frihedsberøvelse, nemlig isolation, der bedst kan beskrives som en slags»fængsel i fængslet«. Isolation er blevet betegnet som den mest indgribende sanktion, en demokratisk stat har adgang til i fredstid. 2 Denne særligt intensive form for frihedsberøvelse har da også skabt debat og mange gange, på både godt og ondt, aktiveret den retsfølelse, som Flemming Balvig har beskrevet så indgående. Herhjemme skabte brugen af isolation i fængslerne diskussion allerede tilbage i 1800-tallet. Juristen og politikeren Viggo Hørup konstaterede eksempelvis i 1882, at»blandt de pinsler som den straffende skarpsindighed har opfundet i vores dage, er enecellen den grummeste«. 3 Debatten er blusset op flere gange både før og siden og i nyere tid ikke mindst fra 1970 erne og frem, hvor især brugen af isolation under varetægt har været genstand for heftig debat, der har trukket utallige avisoverskrifter og ført til omfattende meningsudvekslinger, beskyldninger, forskning og reformer. Isolation i danske fængsler og arresthuse»jeg er normalt god til at passe på mig selv og få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men i de første 10 dage af isolationen var jeg ved at knække sammen, og der tænkte jeg mange gange, at jeg ikke kunne holde stand.«4 At blive placeret i isolation i et fængsel udgør en ekstrem begrænsning i en borgers frihed og livsvilkår, der endvidere udsætter den pågældende for helbredsmæssig fare. Isolationens skadevirkninger er således både veldokumenterede og velbeskrevne i den internationale og danske videnskabelige litteratur. Det er derfor ikke underligt, at brugen af isolation tiltrækker sig opmærksomhed. Isolation er et drastisk indgreb i den enkelte persons liv, der ligger langt ud over de allerede stærke begrænsninger, som almindelig frihedsberøvelse indebærer. 2. Sparks, m.fl., 2006, s Hørup, i Morgenbladet, 1882 citeret i Koch, 2003, s

3 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET Isolation defineres i den internationale litteratur normalt ved, at fanger tilbringer timer af døgnets timer alene på cellen, samt at meningsfyldt social kontakt typisk er reduceret til et minimum. 5 Isolation, som den praktiseres i danske fængsler og arresthuse, lever i reglen op til denne definition og indebærer i psykologisk forstand en meget betydelig reduktion af den normale sansemæssige stimulering, af den oplevelsesmæssige (perceptuelle) stimulering og af de fysiske handlemuligheder. Vigtigst af alt, så resulterer isolationen i social deprivation, dvs. en meget betydelig reduktion af normal meningsfuld mellemmenneskelig kontakt. Isolation anvendes herhjemme både i forhold til varetægtsarrestanter og i forhold til fængselsafsonere og reguleres enten i retsplejeloven eller i straffuldbyrdelsesloven. Isolation i henhold til førstnævnte kan kun anvendes under varetægt og er begrundet med et ønske om at beskytte politiets efterforskning (hensynet til den såkaldte kollusionsfare). Denne form for isolation går juridisk under betegnelsen»isolationsfængsling«. Isolation i medfør af straffuldbyrdelsesloven kan overordnet betegnes som isolation af fængselsmæssige årsager og dækker over flere forskellige isolationsformer herunder udelukkelse fra fællesskab af hensyn til orden og sikkerhed, såkaldt frivillig udelukkelse fra fællesskab, samt strafcelle, hvor en indsat idømmes isolation som en disciplinær straf. Derudover kan indsatte under særlige omstændigheder også placeres i isolation i såkaldt observationscelle eller sikringscelle. De forskellige former for isolation reguleret af straffuldbyrdelsesloven kan benyttes både i fængsler og arresthuse og dermed både overfor afsonere og varetægtsfængslede. Isolationsfængslingens historie i Danmark I september 1862 ankom 24-årige Niels Pedersen til Vridsløselille forbedringshus, hvor han ligesom alle andre fanger skulle afsone sin straf i isolation, for ikke at blive moralsk fordærvet af sine medindsatte. Pedersen var rask ved ankomsten og arbejdede i starten flittigt i sin celle. Men ifølge fængslets papirer tog kræfterne af, og Pedersen fik et»sygeligt og mat Udseende«og gik ned i vægt. I januar 1864 kaldte Pedersen personalet til sig og forklarede, at han måtte ind til Københavns politi, hvis bøger han 5. Se»The Istanbul statement on the use and effects of solitary confinement«: og Scharff Smith i Tonry, 2006, pp

4 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH mente var i uorden. Man forsøgte at tale ham til rette, men han fortsatte med at tale»forvirret«og blev indlagt på sygestuen. Senere begyndte han med nogle»sære svinerier«, men forblev i fængslet. Da han blev løsladt, vendte han hjem til Præstø, hvor han blev indlagt som sindssyg. 6 Niels Pedersen var med stor sandsynlighed et af de tidlige ofre for den isolationspraksis, som for alvor slog igennem i det danske fængselssystem midt i 1800-tallet. Inspirationen kom fra to amerikanske fængselssystemer, de såkaldte Pennsylvania- og Auburn-modeller, hvor fangerne afsonede i enrum i enkeltmandsceller. Den helt grundlæggende tanke var, at de kriminelle skulle forbedres via isolation samt bibellæsning og personlig moralsk refleksion. I Auburn-fængslerne tillod man de indsatte at arbejde sammen i dagtimerne, dog under en tavshedsregel, der forbød dem at tale med hinanden. I Pennsylvania-fængsler sad de indsatte på cellen dag og nat kun afbrudt af korte gårdture og måske af gudstjeneste eller skolegang, der normalt også foregik i isolation. 7 Vridsløselille Statsfængsel fik efter sin åbning store problemer med isolationens skadevirkninger. Selv fængslets inspektør, Frederik Bruun, tog allerede efter få år kraftig afstand fra brugen af isolation og var i 1867 nået til den»fulde overbevisning«, at isolationsstraf i længere tid medførte»betydelige farer for fangens sundhed i psykisk henseende«. 8 Desværre var det allerede på det tidspunkt besluttet, at hele det danske fængselsvæsen skulle reformeres gennemgribende i henhold til det moderne fængselsvæsens isolationsprincip og processen var i fuld gang. Allerede i 1840 erne havde man besluttet, at ikke blot afsonere, men også de varetægtsfængslede skulle frihedsberøves i isolation. I de følgende knapt et hundrede år konstruerede eller ombyggede man stort set alle fængsler og arrester efter det panoptiske isolationsprincip, hvilket den dag i dag i høj grad præger Kriminalforsorgens bygningsmasse og dermed også praksis i mange af institutionerne Scharff Smith, 2003, s. 231 f. 7. Scharff Smith, 2003; Scharff Smith, 2006; Koch 1988; Koch Scharff Smith, 2003, s Straffeanstalterne i Viborg og på Christianshavn blev renoveret og indrettet med isolationsceller, mens de øvrige gamle fængsler blev udfaset inden de blev ombygget som isolationsfængsler (anstalten på Møn, i Odense samt Stokhuset i København). Fængslet i Viborg lukkede 1875, og i 1928 var turen kommet til anstalten på Christianshavn. Horsens tugthus åbnede 1853 som isolationsfængsel, dog efter Auburn-modellen og dermed ikke gennemført panoptisk. Vridsløselille åbnede 1859 som panoptisk isolationsfængsel og de to øvrige store fængsler, der blev 308

5 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET Først i 1930 erne gjorde man i Danmark for alvor op med tanken om forbedring via isolation, der ligeledes var særdeles sejlivet i Norge og Sverige. Men mens man gradvist reformerede fængselsregimerne for afsonere og bl.a. indførte åbne fængsler, så fortsatte man med at anvende isolation under varetægt i stor stil. Så sent som sidst i 1970 erne blev mere end 40 % af alle varetægtsfængslede stadig placeret i isolation i Danmark. 10 Først midt i 1970 erne begyndte man for alvor at diskutere den omfattende brug af isolation under varetægt og lige siden har brugen af varetægtsisolation i henhold til retsplejeloven været under stadig og skarp kritik i Danmark. I 1979 dannedes»isolationsgruppen«under Dansk Retspolitisk Forening, en tværfaglig gruppe, bestående af forsvarsadvokater, læger, psykiatere, psykologer, fængselspræster og kriminologer. 11 Isolationsgruppens mål var at afskaffe eller i det mindste nedbringe brugen af isolation under varetægt af humanitære og retssikkerhedsmæssige grunde. Der lå tilstrækkelig især udenlandsk forskning til grund for dette. På dansk grund fandtes på daværende tidspunkt ingen forskning, der specifikt undersøgte følgevirkningerne af isolation, men derimod en lang række vidneudsagn om dette og erfaringer fra fagfolk, der havde kontakt med isolerede og tidligere isolerede bl.a. læger og forsvarsadvokater. Inspireret bl.a. af Isolationsgruppens arbejde er der siden produceret dansk forskning om isolationens virkninger og der er tilsvarende tilkommet omfattende studier i udlandet, herunder både i Norge og Sverige. Forskning og debat om isolationens helbredsmæssige virkninger Allerede for over 150 år siden identificerede amerikanske læger isolationens skadevirkninger og årsager. Mens nogle mente, at årsagen til den høje frekvens af sindssygdom i 1800-tallets nye isolationsfængsler skyldtes enten onani eller arvelig»degeneration«, så var der andre, der pegede på den manglende meningsfyldte sociale kontakt som udslagsgivende. bygget inden Den anden Verdenskrig, Vestre fængsel (1895) og Nyborg (1913) var i høj grad også præget af det panoptiske isolationsprincip. Dertil kom de mange lokale arresthuse, som blev renoveret eller opført i perioden. 10. Scharff Smith, 2005, pp Koch og Petersen, 1988 og Koch m.fl.,

6 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH Fængselslægen ved anstalten i New Jersey konstaterede i 1841, at jo mere isolation man anvendte, jo sygere blev de indsatte, hvorimod en kombination af social kontakt og frisk luft med det samme forbedrede helbredet. En anden amerikansk fængselslæge forklarede ganske enkelt, at symptomerne ophørte, når man afbrød isolationen og placerede de indsatte sammen to og to. 12 Siden 1950 erne er der blevet gennemført et utal af forskningsprojekter, der belyser konsekvenserne af isolation, såvel eksperimentelt (sensorisk og perceptuel deprivationsforskning) som i konkret fængselsmæssig sammenhæng. Formålet med den eksperimentelle deprivationsforskning var at undersøge de psykiske, intellektuelle, somatiske, neurologiske og sociale følger af forskellige grader af eksperimentelt frembragt deprivation. Sideløbende blev der under den kolde krig forsket i isolationens mulige virkninger, som et værktøj i en forhørsproces, der kunne fremtvinge tilståelser. Dette førte bl.a. til, at CIA advokerede for brugen af isolation som effektivt pressionsmiddel i deres dengang hemmelige forhørsmanualer. 13 Der har siden været foretaget undersøgelser af isolationens virkninger på indsatte i fængsler og arresthuse i eksempelvis USA, Canada, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark, og samlet set er konklusionen klar: Manglen på psykologisk meningsfyldt social kontakt betyder, at den isolationsfængslede er i fare for at blive skadet på sit helbred. 14 Samstemmende har både fængselsstudierne og eksperimenterne vist, at sansemæssigt og socialt depriverede menneskers funktionsniveau forandres og forstyrres. Identitetsopfattelsen ændres, og der ses episoder eller længerevarende tilstande med angst, depression, psykoser, koncentrationsproblemer, tankeforstyrrelser, søvnforstyrrelser og følelsesmæssig labilitet. Hallucinationer, angstanfald og»identitetsopløsning«noteredes i eksperimenterne allerede efter få timer, medens symptomerne typisk indtraf noget senere hos fanger i fængsler, f.eks. efter dage eller uger. Årsagen var, at fangerne befandt sig i en situation, hvor deprivation ikke var lige så ekstrem som i de eksperimentelle studier, hvor man bl.a. anvendte lyd- og lystætte rum. Som sagt startede kritikken i Danmark for alvor i midten af 70 erne. I 1981 skrev psykiateren Finn Jørgensen en ofte citeret artikel ud fra systematiserede iagttagelser fra sin tid som fængselslæge i Vestre Fængsel. Iso- 12. Scharff Smith, Scharff Smith, 2006a. 14. For en grundig gennemgang heraf se Scharff Smith,

7 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET lation viste Jørgensen påvirker den personlige integration og identitetsfølelse, den fysiske, fysiologiske og neurologiske tilstand, de sproglige og perceptuelle færdigheder samt de sociale færdigheder. Han skelnede mellem de akut opståede symptomer, der kunne optræde efter timer og dage, såsom koncentrations- og hukommelsesproblemer, rastløshed, ødelagt tidsfornemmelse, søvnforstyrrelser, fysiske smerter m.v. og symptomer, der ved fortsat isolation kunne blive kroniske, såsom angsttilstande, hallucinationer, apati, depressioner, tale- og forståelsesvanskeligheder, egentlige psykoser, selvskade og selvmordsadfærd. Jørgensen beskrev tillige sociale følgevirkninger, der typisk først og fremmest kunne iagttages når fangen igen havde mulighed for at færdes i fællesskab i fængslet eller efter løsladelse. Disse kunne være manglende evne og mod til at knytte emotionelle og fysiske kontakter, social fobi og i det hele taget mangel på lyst til at være i andres selskab. Nyere forskning påpeger, at det først og fremmest er den sociale afsondrethed, manglen på meningsfuld kontakt med andre mennesker, der er skadevoldende og i mindre grad den perceptuelle, fysiske og sansemæssige deprivation. 15 Med andre ord kan risiko for skadevirkninger ikke afværges ved at den isolerede f.eks. har adgang til TV, aviser, bøger, kan se ud af vinduet osv. Forskningen viser også klart, at det dels ikke er muligt at forudsige, hvem der rammes, hvor meget og på hvilke af de nævnte funktionsområder og dels, at risikoen for at udvikle lidelser som hovedregel stiger med varigheden af isolation. Det var sådanne forhold, som også forsvarsadvokater kunne iagttage blandt deres isolerede og tidligere isolerede klienter. De anså isolationens skadevirkninger for at indebære et betydeligt angreb på sigtedes muligheder for at forsvare sig, gennemføre afhøringer og afgive sammenhængende forklaringer. Det hævdedes endvidere, at isolationen udgjorde et sådant pres, at det i visse tilfælde med rimelighed kunne frygtes, at sigtede gav falsk tilståelse eller sad»på tilståelse«, i strid med dansk retspleje. At mange isolationsfængslede i den forstand selv følte sig presset til at tilstå, blev senere bekræftet i et forskningsprojekt. 16 De psykiske, fysisk, sociale og retssikkerhedsmæssige følgevirkninger blev af Isolationsgruppen fremlagt på offentlige høringer, i skrivelser og ved fremmøde for Folketingets Retsudvalg, i skriftlig dokumentation (bøger, atikler i tidsskrifter og medier) igennem mere end tre årtier. Kritikken af isolationsinstituttet blev, især de første 5 år, mødt med stor ned- 15. Scharff Smith, Wilhjelm,

8 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH ladenhed og afvisning og påstande om uvederhæftighed og skjulte politiske motiver. Den offentlige debat foranlediget af Isolationsgruppen blev kaldt useriøs og følelsesladet, yderliggående og sensationspræget. Fængselslæger og -psykiatere fastslog, at de ikke kunne genkende beskrivelserne af varetægtsforholdene og fangereaktioner som følge af isolationen. Fra politiets side hævdedes det, at man ikke ville være i stand til at efterforske, dersom varetægtsarrestanter ikke blev holdt isoleret. Rigsadvokaten kaldte debatten om isolation for et»medieflip«. 17 Retslægerådet mente ikke at der kunne drages sammenligning mellem deprivationsforskningens resultater og isolation under varetægt. 18 Den manglende seriøsitet, som Isolationsgruppens arbejde blev mødt med, trods videnskabelig dokumentation og international kritik af den danske isolationspraksis (se nedenfor) førte til, at gruppen foreslog, at der blev gennemført en uvildig undersøgelse, hvilket Retslægerådet kort tid efter også selv foreslog. Først efter 10 år tog Strafferetsplejeudvalget initiativ til, at der skulle gennemføres en undersøgelse af»isolationens eventuelle skadevirkninger«, som det hed. 19 Grundundersøgelsen blev publiceret i maj 1994 og en efterundersøgelse fulgte i Den grundige undersøgelse bekræftede i al væsentlighed (og ikke overraskende) de udenlandske undersøgelser og kliniske erfaringer. Det konkluderedes således:»varetægtsfængsling i isolation sammenlignet med ikke isolation indebærer en belastning og risiko for forstyrrelser af det psykiske helbred«. 20 Eksempelvis kan nævnes, at 28 % af de undersøgte isolanter havde middel til svære psykiske eftervirkninger, imod 15 % af de ikke isolerede. Blandt dem, der havde siddet isoleret i mere end to måneder, kunne der stilles en psykiatrisk diagnose på 43 %. Af undersøgelsen fremgår det, at risikoen for psykiske følgevirkninger stiger med længden af isolationstiden, og at følgevirkningerne kan indtræffe efter kort tid. Risikoen for indlæggelse af psykiatriske grunde på 15 ende dagen (altså efter blot 2 uger) var fem gange større for isolerede end for ikke-isolerede, og på 40 ende dagen var den 50 gange større. I efterundersøgelsen anbefalede forskerne ud fra et både lægeligt og psykologisk per- 17. Sagt på Dansk Kriminalistforenings møde d , citeret i Koch og Petersen, 1988, s Retslægerådets svar til Justitsministeriet citeret i Koch og Petersen, 1988, s Andersen m.fl., 1994, bind 1, s Andersen m.fl., 1994, bind 1, s

9 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET spektiv,»at man ikke øger belastningen forbundet med varetægtsfængsling ved at anvende isolation«. 21 Dvs. at man simpelthen afskaffede brugen af enhver form for isolation under varetægt. Siden er der også tilkommet både norsk og svensk forskning på området, der har dokumenteret anseelige negative helbredsmæssige følgevirkninger af isolation i fængsler og arresthuse. 22 En svensk studie konkluderede f.eks., at brugen af isolation under varetægt forårsagede en højere frekvens af»psykisk ohälsa«blandt denne gruppe af varetægtsfængslede og endnu en gang blev»bristen på mänsklig kontakt«identificeret som en årsag. 23 Et af de seneste skud på stammen er et stort kvantitativt kontrolgruppe-studie fra USA, der viser en signifikant sammenhæng mellem på den ene side selvskade og selvmordsadfærd og på den anden side isolation. De isolationsfængslede i studiet var (fortrinsvist) varetægtsfængslede. Undersøgelsen pegede ud over isolation på to andre faktorer, der øgede risikoen for selvskade og selvmordsadfærd: Alvorlig psykisk lidelse og ung alder. 24 International kritik og lovændringer Dansk brug af isolation i fængsler og arresthuse er blevet mødt med kritik fra en række internationale menneskerettighedsorganer. Kritikken har især rettet sig mod brugen af isolation i henhold til retsplejeloven, men har i en række tilfælde også omhandlet isolation af fængselsmæssige årsager, der er lovfæstet i straffuldbyrdelsesloven. Kritikken er bl.a. kommet fra Amnesty International i 1980 og 1983, fra CPT (European Committee for the Prevention of Torture) i 1990, 1996, 2002, 2008 og 2014, fra CAT (Committe against Torture) i 1997, 2002 og 2007, samt fra FN s særlige Tortur Rapportør i Mens vi i Danmark utvivlsomt har gode fængselsforhold på en lang række områder i hvert fald når vi sammenligner os med mange andre steder i verden så har det nogle gange vist sig svært at diskutere de problemer, der ikke desto mindre findes, også uanset at disse kan være 21. Andersen m.fl., 1997, s Gamman, Holmgren m.fl Holmgren m.fl. 2011, s Kaba m.fl, Se endvidere Scharff Smith m.fl p

10 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH meget alvorlige, som det gør sig gældende i tilfældet med den danske isolationspraksis. Her har det uden tvivl hjulpet at få udenlandske øjne på den danske situation. Et eksempel er den netop afdøde strafferetsprofessor Barbara Swartz fra New York, der i slutningen af 1970 erne var tilknyttet det daværende Kriminalistisk Institut på Københavns Universitet. Hun kom til Danmark med forestillingen om et langt mere humant og retssikkerhedsbaseret fængselsvæsen end det, hun kendte fra USA, og blev rystet over at erkende den omfattende brug af isolation af varetægtsarrestanter. Hun betegnede fænomenet som»the Danish prison system s dark underbelly«. 26 En lignende erkendelse gjorde CPT sig, da de fra 1990 og fremefter begyndte at besøge fængsler og frihedsberøvede i alle Europarådets medlemslande og senere kunne konkludere, at brugen af isolation var særligt udbredt i Norge, Sverige og Danmark. Et tidligere CPT medlem betegnede senere denne praksis som et»besynderligt Skandinavisk fænomen«. 27 Frem til 1978 indeholdt den danske retsplejelov ingen bestemmelser om, at retten skulle deltage i beslutningen om hvorvidt en varetægtsfængslet skulle isoleres. Praksis var på dette tidspunkt, at flertallet af de nyindsatte automatisk blev sat i isolation i 14 dage. I 1969 havde man i Københavns fængsler selv indført en praksis hvorefter de sigtede automatisk blev overført til fællesskab med mindre politiet begærede fortsat isolation hvilket de imidlertid meget ofte gjorde. 28 I 1978 blev der indført bestemmelser om isolation i retsplejeloven, hvorefter det blev op til dommeren, på begæring af politiet, at tage stilling til isolationsspørgsmålet. 29 Sidst i 1970 erne var det stadig over 40 % af alle varetægtsfængslede, som sad i isolation. 30 Siden da er retsplejeloven blevet ændret yderligere tre gange på dette punkt, hver gang efter omfattende debat og pres udefra, og med den hensigt at begrænse omfanget og længden af isolation. Ved ændringen i 1984 blev der bl.a. indført et maksimum for isolation over 8 uger, medmindre sigtelsen angik en lovovertrædelse, der kunne medføre fængsel i 6 år eller mere. Efter 2 uger skulle isolationsspørgsmålet forhandles i retten. I Swartz, Se bl.a. Scharff Smith, Engbo og Scharff Smith, 2012, s. 138 og Koch og Petersen, , stk. 3: Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en varetægtsarrestant af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal holdes helt eller delvis isoleret. 30. Engbo og Scharff Smith, 2012, s

11 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET indførtes bl.a. krav om at kollusionsfaren konkret blev begrundet og der indførtes en maksimumgrænse, nu på 4 uger, med mindre sigtelsen angik en lovovertrædelse, der mindst kunne medføre 4 år i fængsel. For sigtelser, der kunne medføre en straf på 4-6 år, måtte isolation ikke anvendes sammenhængende i mere end 8 uger. For sigtelser derover måtte isolation som hovedregel højst anvendes sammenhængende i tre måneder. Endelig måtte sigtede under 18 år højst sidde 8 uger sammenhængende i isolation. Ændringen i 2006 medførte yderligere stramme tidsgrænser og det er denne retstilstand, der i dag er gældende. Således kan isolation ikke finde sted samlet mere end 14 dage, hvis sigtelsen ikke kan medføre straf højere end 4 år, ikke i mere end 4 uger ift. straf mellem 4 og 6 år og (som hovedregel) ikke i mere end 8 uger, hvis den forventede straf er på mere end 6 år og derover. Hvis arrestanten er under 18 år må denne ikke holdes isoleret i mere end 4 sammenhængende uger og isolationen kan højst forlænges med 2 uger ad gangen. 31 Det er naturligvis væsentligt at hæfte sig ved ordet»sammenhængende«. En person kan således tages ud af isolation og genindsættes i isolation, hvorved den samlede isolationstid kan blive betydeligt længere end de nævnte grænser. Bestemmelsen i straffelovens 86 vidner også om, at man endelig har erkendt isolationens særligt belastende karakter. Efter denne bestemmelse fratrækkes i straffastsættelsen ikke alene antal dage tilbragt i varetægt med én til én, men tillige 1 dag for hver 3 dage tilbragt i isolation under varetægt. Lovændringerne har fået den ønskede effekt på såvel antallet af isolerede varetægtsfanger som på længden af isolationen. I 1999 sad 12,7 % af varetægtsfængslede isoleret. Fra faldt antallet af isolationsfængslinger fra 553 svarende til 9,5 % af samtlige varetægtsfængslede til 132 svarende til 2,4 % af de varetægtsfængslede. I 2013 var antallet helt nede på 55 isolationsfængslinger svarende til 1 % af de varetægtsfængslede. Antallet af de meget langvarige isolationsfængslinger er endvidere blevet færre. I 2001 sad eksempelvis 71 personer isoleret mellem 57 dage og 3 mdr. mod 5 personer i 2011/12. Og i 2001 sad 8 personer isoleret i mere end 3 mdr. mod ingen personer i 2011/ Den gennemsnitlige isolationsvarighed har i perioden ligget på mellem 37 og 21 dage, og var i 2013 nede op 16 dage Retsplejeloven 770 c, stk. 5, og 770 d, stk Koch, 2003 og Justitsministeriet, Rigsadvokaten, 2014 og

12 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH Men brugen af isolation er fortsat ikke afskaffet, som det ellers blev anbefalet i den store isolationsundersøgelse, og den langt mindre skadevoldende mulighed for at anvende såkaldt»delvis isolation«, som retsplejeloven faktisk giver mulighed for, anvendes alt for sjældent om overhovedet. Der er endvidere stadig ikke et absolut og ufravigeligt tidsmæssigt maksimum for en isolationsanbringelse og siden sidste lovændring har der også været enkelte tilfælde, hvor børn (15-17-årige) har været anbragt i varetægtsisolation. Ikke desto mindre har udviklingen på dette område været positiv. Desværre er det samme ikke tilfældet, når vi vender os mod den isolation, der anvendes i medfør af straffuldbyrdelsesloven. Isolation af fængselsmæssige årsager Mens brugen af isolation under varetægt i henhold til retsplejeloven er faldet markant over en årrække, så er billedet langt mere broget, når man ser på brugen af isolation i henhold til straffuldbyrdelsesloven i form af strafcelle (isolation som disciplinærstraf), samt udelukkelse fra fællesskab (forebyggende isolation og såkaldt frivillig isolation). 34 Når det gælder udelukkelse fra fællesskab, så kan det benyttes i forebyggende øjemed for at sikre orden i fængslerne, undgå flugtforsøg, voldelig adfærd m.m. 35 Man har på dette område indført nye regler fra 1. april 2012 og siden har denne form for isolation kun under helt særlige omstændigheder kunnet overstige tre måneder. 36 Forebyggende udelukkelse fra fællesskab blev anvendt 688 gange i 2001 og 741 gange i 2011, mens tallet faldt til 582 i 2012 og 546 i Denne form for isolation anvendes med andre ord regelmæssigt i danske fængsler og arresthuse, og omfanget har været nogenlunde stabilt i en årrække, mens faldet siden 2012 må betegnes som positivt og et muligt udtryk for de nye reglers gennemslag. Siden 2002 har omfanget af forebyggende udelukkelse fra fællesskab ligget mellem 546 og 815 årligt. 38 Hovedparten af disse udelukkelser har haft en varighed på op til to uger, men i en række tilfælde strækker isolationen sig over endnu længere tid. I 2012 havde 30 udeluk- 34. Om disse isolationsformer se Engbo og Scharff Smith, 2012, s. 141 ff. 35. Straffuldbyrdelseslovens 63, stk. 1, jf. stk Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens Statistik 2012, s. 33 og Kriminalforsorgens Statistik 2013, s Kriminalforsorgens Statistik 2011, s

13 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET kelser fra fællesskab en varighed på over 28 dage, mens dette tal i 2013 var Når det kommer til den frivillige isolation det vil sige såkaldt frivillig udelukkelse fra fællesskab så er der ligeledes tale om en almindelig anvendt indespærringsform. Hele begrebet»frivillig udelukkelse fra fællesskab«er ganske besynderligt, da der som regel er tale om, at indsatte vælger isolation af frygt for de mulige konsekvenser ved at omgås med andre indsatte. En stor del af disse»frivillige«isolationer handler med andre ord om, at social kontakt fravælges for at undgå trusler og overgreb. I Danmark skelner man i statistikken mellem frivillig udelukkelse fra fællesskab med eller uden»mulighed for samvær med medindsatte«. Det betyder, at en gruppe af disse personer har adgang til andre former for meningsfyldt social kontakt selvom de er udelukket fra det generelle fællesskab hvilket for eksempel kan ske ved periodevis cellefællesskab. Der er ikke desto mindre en stor gruppe indsatte, der vælger at gå i såkaldt frivillig isolation, selvom de ikke får den mulighed. Hvis man ser på de lukkede fængsler og arresthusene, så havde man 382 tilfælde af frivillig isolation i 2004, hvoraf 198 var uden mulighed for samvær med medindsatte, mens man i 2012 havde 403 tilfælde af frivillig isolation, hvor af 143 var uden mulighed for samvær med medindsatte. 40 Dette tal steg i 2013 til 433 tilfælde af frivillig isolation, hvor af 137 var uden mulighed for samvær med medindsatte. 41 Tæller man de åbne fængsler med bliver tallet væsentligt højere. I 2012 noterede kriminalforsorgen således hele 820 tilfælde af frivillig isolation, hvoraf de 320 var uden mulighed for samvær med medindsatte. 42 Der er med andre ord tale om en både omfangsrig og rutinemæssig brug af isolation. Isolation kan også anvendes som disciplinær straf i de danske fængsler noget, der f.eks. ikke er lovligt i det norske fængselssystem. Denne form for isolation betegnes ofte som strafcelle, der kan anvendes i en periode på op til fire uger. Udviklingen i brugen af strafcelle i de danske fængsler er foruroligende. Denne form for isolation dvs. ubetingede strafcelleanbringelser blev anvendt gange i 2001, og anvendelsen af strafcelle er steget støt siden til hele gange i Det vil sige langt mere end en fordobling på en 11-årsperiode. I 2012 skete der et mindre fald i for- 39. Kriminalforsorgens Statistik, 2012, s. 33 og Kriminalforsorgens Statistik, 2013, s Kriminalforsorgens Statistik, 2012, s Kriminalforsorgens Statistik, 2013, s Graae, 2013, s. 4 f. 317

14 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH hold til året før, da strafcelle blev anvendt i tilfælde, men dette tal steg til i Stigningen siden 2001 er voldsom og ligger langt over hvad udviklingen i fangebefolkningen i samme periode tilsiger. Tabel: Ubetinget strafcelle Kilde: Kriminalforsorgens årlige Statistik beretninger Nogle mener, at stigningen i brugen af strafcelle og den omfattende brug af såkaldt frivillig isolation handler om en gradvis ændring af klientellet i fængslerne, herunder et stigende antal rocker- og bandemedlemmer, samt problemer med psykisk syge i fængslerne. Brugen af isolation som disciplinærstraf er imidlertid også forøget helt bevidst, da der fra politisk side er lovgivet om en intensivering af brugen af disciplinærstraffe. 44 Ud over at man i henhold til både retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven således har en lang række muligheder for at anbringe indsatte i isolation i de danske fængsler og arresthuse, så er der også andre praktiske regime- og anbringelsesmæssige forhold som kan medføre, at fanger bliver placeret under isolationslignende forhold eller i de facto isolation. Manglen på fællesskabslokaler i mindre arresthuse kan f.eks. være med 43. Kriminalforsorgens Statistik, 2012, s. 32 og Kriminalforsorgens Statistik, 2013, s Tilgængelig på: 4/Baggrundspapir_om_regeringens_politik_om_nul-tolerance_i_faengslerne.pdf. 318

15 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET til at skabe regimer, hvor der kan opstå isolationslignende forhold for de indsatte, der af den ene eller anden årsag ikke har adgang til periodevist cellefællesskab. Endvidere kan særlige regimer som f.eks. i Politigårdens fængsel resultere i isolation af indsatte. Da CPT besøgte Danmark i februar 2014, havde syv af de indsatte i Politigårdens fængsel ikke adgang til cellefællesskab, men sad alene på cellen timer i døgnet og havde til og med gårdtur i isolation. CPT anbefalede ikke overraskende, at man sørgede for mere social kontakt flere timer dagligt til de berørte. 45 Samlet set udgør disse mange forskellige isolationsformer et anseeligt faremoment for de indsatte i danske fængsler. Selvom en varetægtssituation ofte vil være forbundet med endnu mere stress og flere belastninger end en fængselsafsoning, så viser forskningen klart og tydeligt, at alle isolationsformer i fængsler er sundhedsfarlige pga. den omfattende sociale deprivation. Isolation af børn Når man påtænker, at indsatte i isolation udsættes for et voldsomt psykisk pres, samt at isolationsfængslingens skadevirkninger som allerede vist er veldokumenterede og kan inkludere angst, depressioner og decideret sindssygdom, så skulle man måske tro, at man i det mindste forskånede børn. Det er da også den utvetydige anbefaling fra FN s Børnekomite, at man indfører et totalt forbud mod isolation af børn. I Danmark har man desværre ikke sådan et forbud. Når man ser på de officielle danske statistikker over isolation i henhold til retsplejeloven, så lader det dog umiddelbart til, at man har gjort en indsats på dette område: I perioden 2001 til 2005 sad 18 børn isolerede, heraf 12 i mere end 14 dage. I perioden sad ingen børn isoleret i mere end 14 dage, medens der i 2010 sad et barn isoleret i 17 dage. 46 Men i løbet af 2014 kom det frem, at disse statistikker langt fra fortæller hele sandheden om brugen af isolation over for børn i danske fængsler og arresthuse. Der er således hvert år et antal børn mellem 15 og 17 år, der opholder sig i danske fængsler og arresthuse, selvom de i virkeligheden burde sidde i såkaldt varetægtssurrogat i de sikrede socialpædagogiske institutioner, som er designet til børnene. Kriminalforsorgen har ind- 45. CPT, 2014, para Rigsadvokatens redegørelse,

16 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH rettet to mindre særlige afdelinger til dette formål på henholdsvis Vestre fængsel og i Jyderup Statsfængsel, men børnene kan også godt havne i lokale arresthuse. I de fleste tilfælde vil disse børn være varetægtsfængslede, men kan i visse tilfælde også være dømt og dermed have status som afsonere. Problemet i denne sammenhæng er, at disse børn kan udsættes for isolation i medfør af straffuldbyrdelsesloven, da dennes regler i en række tilfælde også kan anvendes overfor varetægtsfængslede. Det gælder f.eks. reglerne om strafcelle, der også kan idømmes varetægtsfængslede, dog med en maksimal tidsgrænse på 14 dage. Den ene af forfatterne til denne artikel blev opmærksom på problemstillingen i 2014 og bad Kriminalforsorgen undersøge sagen, da man i den officielle statistik ikke kan se om isolationen anvendes overfør børn eller voksne. Det viste sig, at børn mellem 2009 og 2013 i 158 tilfælde var blevet placeret i forskellige former for isolation og kun i få af disse tilfælde havde haft mulighed for kontakt med andre indsatte. En række af disse isolationsanbringelser omhandlede idømmelse af strafcelle i perioder på helt op til 14 dage. 47 Dette foranledigede en reaktion fra Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder, der opfordrede justitsministeren til at indføre et totalforbud mod isolation af børn. Særligt bizart er det i denne sammenhæng, at hvis disse børn placeres i de sikrede institutioner, hvor de rettelig hører hjemme, så falder de ind under reglerne i den såkaldte magtanvendelsesbekendtgørelse, der maksimalt tillader isolation i fire timer ad gangen. 48 Desuden, og vigtigst, er det ud fra en psykologfaglig forståelse sandsynligt, at helt unge er i højere risiko i forhold til at pådrage sig alvorlige følgevirkninger af isolationen. Teenagere er almindeligvis mindre robuste end voksne, mere afhængige af deres hverdagsrammer, herunder forældre, og udviklingsmæssigt mere sårbare. Et stort amerikansk studie viste da også, at risiko for selvskade og selvmordsadfærd steg signifikant, når unge under 18 år varetægtsfængsles og i tillæg placeres i isolation. 49 Sociale væsner Som illustreret er en del af kritikken mod den danske isolationspraksis kommet fra bl.a. internationale menneskeretlige organer. Det skyldes na Kaba m.fl

17 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET turligvis, at isolation i fængsler har skadevirkninger og i det hele taget udgør et voldsomt indgreb i et menneskes tilværelse, hvorfor en frihedsberøvet persons rettigheder kan blive overtrådt i den sammenhæng. Men måske isolation også handler om noget mere basalt, der så at sige rækker ud over vores humanitet og menneskelighed? Mennesket er et socialt væsen, der har et helt grundlæggende behov for social kontakt, som det deler med en række andre levende væsener. Det er som allerede beskrevet netop manglen på psykologisk meningsfuld social kontakt, der er den primære årsag til isolationens skadevirkninger. Men dette er ikke kun et menneskeligt behov, og der er da også meget forskning, der peger på, at en række sociale dyr ligeledes kan tage skade af isolation. Det er eksempelvis noget, der har været diskuteret i mange år, når det gælder mus og rotter. 50 Derfor er der mange steder særlige regler, når det gælder f.eks. forsøgsdyr, der ofte ikke må placeres i isolation af hensyn til dyrets velvære. Dyrlæge Cathrine Juel Bundgaard, som er leder af forsøgsdyrenhedens dyreafdeling ved Københavns Universitet, forklarer, at hun ikke mener at have»været med til at holde større dyr helt isoleret«under sine 10 år i dyreafdelingen:»grise, katte, hunde, hvad har vi mere, køer, heste, altså dem har vi i et almindeligt staldmiljø (...) hvor der er tremmer imellem, så de kan både se og røre og høre de andre, og derfor bliver de ikke på samme måde stresset.«hun forklarer videre, at for»en gris, fx, er det vigtigt for den at kunne ligge i en bunke. Så på den måde kan man se, at når de er ved siden af hinanden, så lægger de sig op af tremmerne og op af hinanden. Men de bliver ikke stressede af det, for de kan både lugte og høre og se de andre.«51 På den måde tilgodeses nogle helt basale sociale behov hos disse dyr tilsyneladende. Måske det er på tide at anerkende, at også mennesker har brug for en tilsvarende omtanke, og at der derfor sørges for, at alle, der anbringes i isolation, har mulighed for at vælge og opsøge et minimum af meningsfyldt daglig social kontakt? 50. Krohn, m.fl., 2006, pp (10). 51. Interview foretaget november 2014 af Kristoffer Marslev. Citaterne er efterfølgende godkendt af Cathrine Juel Bundgaard efter korrespondance med Peter Scharff Smith. 321

18 PETER SCHARFF SMITH OG IDA KOCH Litteraturliste Andersen, H.S. m.fl.: Isolationsundersøgelsen varetægtsfængsling og psykisk helbred. Bind 1 og 2. Bispebjerg Hospital og Retspsykiatrisk Klinik, Andersen, H.S. m.fl.: Efterundersøgelsen en opfølgningsundersøgelse af danske varetægtsarrestanter. Bispebjerg Hospital og Retspsykiatrisk Klinik, Balvig, F.: Danskernes syn på straf. Advokatsamfundet, CPT, Visit report 17. September 2014, para Direktoratet for Kriminalforsorgen: Begrænsning af udelukkelse fra fællesskab og enrumsanbringelse af indsatte. Indstilling afgivet 1. september 2010 af arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet, januar Engbo, H.J. og Scharff Smith, P.: Fængsler og menneskerettigheder. DJØFs Forlag, Gamman, T.: Om bruk av isolasjon under varetektsfengsling. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 2001 (88). Graa, A.: Ensom afsoning: Flere fanger går i frivillig isolation. Fængselsfunktionæren, nr.5, maj Hammerlin, Y.: Selvmord i norske fengsler. Oslo: KRUS-rapport Holmgren, B., Frisell, T. og Runeson, B.: Psykisk hälsa hos häktade med restriktioner. Kriminalvården, Utvecklingsenheten Justitsministeriet: Statistik om isolationsfængsling, Justitsministeriets Forskningskontor, november Jørgensen, F.: De psykiske følger af isolation. Ugeskr.f. Læger 1981/143. Kaba, F. m.fl.: Solitary Confinement and Risk of Self-Harm Among Jail Inmates. American Journal of Public Health, march 2014, Vil 104, No. 3. Koch, I. og Petersen, M.: Isolation af varetægtsfængslede. i Retspolitisk Status, Jurist- og økonomforlagets Forlag, Koch. I.: På kanten af livet om selvmordsadfærd blandt fængslede i Kvinder på randen, red.: Kongstad, A. m.fl. Århus Universitetsforlag, Koch, I. og Sørensen, B. m.fl.: Isolation en plet på det danske retssystem. I Jepsen, J. og Lyhne, J, (red.): Retspolitiske Udfordringer, Gjellerup, Kriminalforsorgens Statistik, 2011, 2012 og Krohn, T.C., Sørensen D.B., Ottesen, J.H. Hansen, A.K.: The effects of individual housing on mice and rats: A review. Animal Welfare, vol.15, number 4, November Rigsadvokatens redegørelse: Anvendelse af varetægtsfængsling i isolation, januar Rigsadvokaten: Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2012, januar Rigsadvokaten: Redegørelse vedrørende anvendelse af varetægtsfængsling i isolation i 2010, RI Scharff Smith, P.: Solitary Confinement History, Practice and Human Rights Standards. The Prison Service Journal, nr. 181, January Scharff Smith, P.: Moralske hospitaler. Det moderne fængselsvæsens gennembrud Forum, Scharff Smith, P.: Varetægtsfængsling i isolation en besynderlig Skandinavisk tradition?, Social Kritik, nr. 99, Scharff Smith, P.: The Effects of Solitary Confinement on prison Inmates: A Brief History and Review of the Literature. i Tonry, M. (ed.) Crime and Justice, Vol.34, No. 1. Chicago University Press,

19 ISOLATION ET FÆNGSEL I FÆNGSLET Scharff Smith, P.: Fra det moderne fængselsvæsen til Guantanamo. Isolationsfængsling, læger, fangebehandling og afhøringsmetoder 1830 til i dag. Bibliotek for Læger, vol. 198, marts 2006a. Scharff Smith, P., Horn, T., Nilsen, J.F. og Rua, M.: Isolation i skandinaviske fængsler. Social Kritik, nr. 136, Sparks, R., Bottoms, A.E. and Hay, W.: Prison and the Problem of Order, Oxford University Press, Swartz, B.: The Danish Prison System s Dark Underbelly I Pauli Jensen, J. m.fl.: Vidnesbyrd om de psykiske og sociale følger af dansk isolationsfængsling. Forlaget Haarby, Wilhjelm. P.: Dømte om retssystemet. Forlaget SocPol,

20

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Kapitel 1 Arbejdsgruppens opgave

Kapitel 1 Arbejdsgruppens opgave Kapitel 1 Arbejdsgruppens opgave 1.1 Nedsættelse, kommissorium og sammensætning Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, nedsatte ved skrivelse af 5. marts 2001 en arbejdsgruppe, som skulle

Læs mere

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014. Rapporten behandler

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

VARETÆGTSFÆNGSLING I ISOLATION

VARETÆGTSFÆNGSLING I ISOLATION BETÆNKNING OM VARETÆGTSFÆNGSLING I ISOLATION EFTER 2000-LOVEN BETÆNKNING Nr. 1469 KØBENHAVN 2006 JUSTITSMINISTERIET Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2004 1436 Betænkning om reform af den civile

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Udarbejdet af Marianne Groth Bruun, Marselisborg Gymnasium Dødsstraf og retten til liv Dødsstraf og retten til liv er et kildesæt, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 -Høringssvar fra DRF Ved skrivelse af 5. november 2004 har Justitsministeriet udbedt sig en udtalelse fra Dansk Retspolitisk

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand KONFERENCE BØRN AF FÆNGSLEDE Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand indbyder til konference I Danmark er der hele tiden mellem 4000 og 7000 børn, som har en forælder, der sidder i fængsel.

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Københavns Fængsler. Én arbejdsplads mange opgaver

Københavns Fængsler. Én arbejdsplads mange opgaver Københavns Fængsler Én arbejdsplads mange opgaver Velkommen til Københavns Fængsler Hensigten med denne informationsbrochure er at give læseren en større indsigt i Københavns Fængsler samt organisationens

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Ad pkt. 2.3.3. Besøgsrum

Ad pkt. 2.3.3. Besøgsrum 1 Den 29. oktober 1999 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion af Arresthuset i Vejle den 8. juni 1999. I rapporten bad jeg arresthuset om nærmere underretning mv. vedrørende forskellige forhold.

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B187100W MJE/MAK UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 4. juni 2014 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Julie Skat Rørdam (kst.)). 11. afd. nr.

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008 Behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens 70 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018 Indholdsfortegnelse: Behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle

Læs mere

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 1. Indledning Som led i ombudsmandens inspektionsvirksomhed (jf. 18 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg og tre af embedets medarbejdere den

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Statistik 2012. Statistik 2012

Statistik 2012. Statistik 2012 Statistik 2012 Statistik 2012 1. Kriminalforsorgens statistik... 4 2. Tilgang af indsatte og klienter... 6 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder... 7 Tabel 2.2. Genindsættelser...

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr. 87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Tillæg februar 2013 lovbogen Bistand til børn og unge - august 2012

Tillæg februar 2013 lovbogen Bistand til børn og unge - august 2012 Tillæg februar 2013 lovbogen Bistand til børn og unge - august 2012 BEKENDTGØRELSER Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse

Læs mere