LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD?

Transkript

1 29. APRIL 2015 LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? En ny landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ikke blot grundejeren, men tillige grundejerforeningen kunne gøres ansvarlig for et uheld, hvor en person som følge af manglende snerydning faldt ud for et hus og kom til skade. Ifølge kommunens lokalplan skulle grundejerforeningen bl.a. stå for snerydning og glatførebekæmpelse på veje og stier, hvilket som følge af lokalplanen var blevet indarbejdet i grundejerforeningens vedtægter. Landsrettens flertal gav imidlertid grundejerforeningen medhold i, at der ikke var hjemmel til at overdrage grundejerens forpligtelse til en juridisk person som en grundejerforening, og derfor kunne alene grundejeren men ikke grundejerforeningen gøres ansvarlig for skaden. gældende, at hendes grundejerforening, G, havde pligten til at foretage vintervedligeholdelse. Dette bestred G. Herefter anlagde A erstatningssag mod såvel B som G. Kommunen havde i en lokalplan bestemt, at der skulle oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige parcelhusejere, og den enkelte grundejerforening skulle forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer, private fællesveje og stier herunder snerydning og glatførebekæmpelse. Efterfølgende vedtog G vedtægter med et indhold svarende til det, som var angivet i lokalplanen. Det blev under retssagen oplyst, at grundejerforeningen fik "udstukket" de pågældende vedtægter af kommunens projektingeniør. Den 7. februar 2013 faldt A om morgenen mellem kl. 8 og 9 på vejen ud for B's hus. Der lå et tyndt lag sne på vejen, og nedenunder var der is. B havde ikke foretaget rydning af sne og is. B gjorde B gjorde gældende, at da det af vedtægterne fremgik, at G havde ansvaret for snerydning, havde hun ikke selv ryddet sne. Hun gjorde gældende, at alene G var ansvarlig for skaden.

2 2/3 29. APRIL 2015 G bestred, at pligten til at forestå glatførebekæmpelse kunne overføres fra grundejeren til grundejerforeningen. Foreningen kunne yde service ved f.eks. at bestille snerydning, men pligten og ansvaret for snerydning var den enkelte grundejers. Dette var tillige i overensstemmelse med det kommunale regulativ om renholdelse af veje, hvoraf fremgik, at det påhvilede ejeren af en ejendom, der grænser til en privat fællesvej, at renholde vejen. Ifølge regulativet kunne grundejeren overdrage sine forpligtelser til en anden person bosiddende i ejendommen eller i nærheden af denne. Da det var ubestridt, at der ikke var blevet glatførebekæmpet ud for B's ejendom, fandt byretten, at B var erstatningsansvarlig for A's ulykke. I relation til G anførte byretten, at G efter ordlyden af vedtægterne havde påtaget sig pligten til snerydning, og herefter var G også erstatningsansvarlig for A's uheld, uanset om der ikke på dagældende tidspunkt var lovhjemmel til at overdrage pligten til vintervedligeholdelse til en juridisk person. Herefter blev B og G dømt til in solidum at anerkende erstatningsansvaret for A's ulykke. I det indbyrdes forhold blev G dømt til at friholde A for ethvert erstatningsbeløb. Denne dom blev anket til Vestre Landsret, hvis dommere var enige om, at efter kommunens regulativ og såvel lov om vintervedligeholdelse som den nugældende lov om private fællesveje påhvilede det B at træffe foranstaltninger mod glat føre på den private fællesvej ud for hendes hus. Landsretten tiltrådte derfor, at B var erstatningsansvarlig for A's personskade. Landsdommerne var derimod ikke enige i relation til spørgsmålet om G's eventuelle ansvar. Landsrettens flertal lagde vægt på, at den del af lokalplanen, der vedrørte snerydning og glatførebekæmpelse, ikke havde hjemmel i planloven. Derfor kunne denne del af lokalplanen ikke få retlig virkning efter sit indhold. Landsrettens flertal bemærkede endvidere, at foreningens vedtægter efter det oplyste var blevet udstukket af en projektingeniør fra kommunen, der oplyste, at tilsvarende vedtægter blev anvendt af andre grundejerforeninger. Det var bestyrelsens opfattelse, at ansvaret for glatførebekæmpelse var den enkelte grundejers, uanset vedtægtens ordlyd. Da grundejerforeningens vedtægter blev vedtaget, var det efter lov om vintervedligeholdelse kun muligt at overdrage omsorgen for opfyldelse af en grundejers forpligtelser til en fysisk person og således ikke til en juridisk person, herunder en grundejerforening. Under henvisning til disse forhold fandt landsrettens flertal, at det ikke kunne tillægges betydning, at grundejerforeningen i sine vedtægter havde anført, at foreningen forestod drift og vedligeholdelse, herunder snerydning, glatføregrusning, etc., på veje og stier. Da det heller ikke på andet grundlag var bevist, at G havde påtaget sig B's forpligtelse til at udføre glatførebekæmpelse, fandt landsrettens flertal, at G skulle frifindes for A's påstand om at anerkende erstatningsansvaret for ulykken samt for B's friholdelsespåstand. Under henvisning til bl.a. lovforarbejder og ordlyden af grundejerforeningens vedtægt stemte den dissentierende dommer for at finde G ansvarlig for skaden og dermed stadfæste byrettens dom. I overensstemmelse med landsrettens flertals votum blev G herefter frifundet, og alene B blev dømt til at anerkende erstatningsansvaret for A's uheld. A var repræsenteret af advokat Bjarne Skøtt Jensen, B var repræsenteret af advokat Kristian Svith,

3 3/3 29. APRIL 2015 og G var repræsenteret af advokat Michael Kjær Lauritsen. Kopi af såvel Vestre Landsrets dom af 10. april 2015 som den indankede dom afsagt af retten i Kolding den 11. marts 2014 vedhæftes. Michael Kjær Lauritsen og jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål vedrørende den nye landsretsdom. Kommentar: For det første viser dommen (uden dissens), at trods indholdet af denne grundejerforenings vedtægter var den enkelte grundejer erstatningsansvarlig over for skadelidte som følge af manglende renholdelse af vej og fortov foran huset. For så vidt angår spørgsmålet, om tillige grundejerforeningen kunne være erstatningsansvarlig, og om grundejerforeningen i givet fald skulle friholde grundejeren for ansvar i det indbyrdes forhold, har landsrettens flertal fastslået, at selv om kommunen i lokalplanen havde bestemt en sådan ordning, hvorefter grundejerne skulle overføre pligten til vintervedligeholdelse til grundejerforeningen, og selv om denne bestemmelse i lokalplanen var blevet implementeret i grundejerforeningens vedtægter, kunne hverken skadelidte eller den enkelte grundejer støtte ret herpå, da der ikke var lovhjemmel til en sådan overførelse af vedligeholdelsespligten (og dermed reelt tillige erstatningsansvaret) fra grundejeren til grundejerforeningen, som kommunen havde vedtaget. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK MICHAEL KJÆR LAURIDSEN ADVOKAT (L) MKL@NNLAW.DK Dommen må antages at have interesse også for andre end de direkte berørte parter, da den nævnte konstruktion, hvor en kommunal lokalplan foreskriver, at pligten til vintervedligeholdelse skal overføres fra den enkelte grundejer til grundejerforeningen, efter det oplyste er gennemført for en række byers og et betydeligt antal grundejerforeningers vedkommende. Til- og framelding af nyhedsbrevet på eller bibliotek@nnlaw.dk DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNER- SELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18