glasfacader og -tage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "glasfacader og -tage"

Transkript

1 juni 2016 a 114 anvisning aftale og kommunikation fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af glasfacader og -tage

2 Kolofon << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 2 bips En del af Byggeriets Videnscenter Lyskær Herlev Telefon Fax bips.dk Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af glasfacader og - tage Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Udgivelse Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato 29. juni 2016 ISBN Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 Indhold << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 3 Forord Denne anvisning er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra byggeriets parter bestående af følgende medlemmer: Dansk Byggeri, Carsten Pedersen Kuben Byg, Knud Erik Busk Gottlieb Paludan Architects, Michael Krarup Rambøll, Rasmus Ingomar Petersen NCC, Lars Friis Kai Andersen A/S, Carsten Lybech Schüco- DK, Werner Paugan HSHansen, Kent Bisbo Fjelsø, Per Madsen bips, Gunnar Friborg Projektleder: Rasmus Ingomar Petersen, Rambøll (faglig redaktør) Udkastet til denne anvisning har været i høring blandt byggeriets parter. Arbejdsgruppen har behandlet de indkomne kommentarer og har justeret anvisningen under hensyntagen hertil. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Alufacadesektionen i Dansk Byggeri og fra bips.

4 Indhold << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 4 Indhold Indhold Indledning Baggrund Formål Aftalegrundlag Organisation Ydelsesaftale Modelfordeling Aktørerne Projekteringsleder Grænseflader Projektændringer Grundlag for ydelser Modellerne Klassifikation af modeller Model Model Model Model Samvirke mellem informationsniveauer og informationer Informationsoversigt Vejledning Almene begreber, principper, m.m

5 Indhold << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Aktørerne Glasfacader og - tage Gennemsyn, besigtigelse og godkendelse Gennemsyn Besigtigelse Godkendelse Glasfacader og - tage Grænseflader Modelfordeling Projekterende Projektændringer Tidsplaner Prøver Ydelsesaftalen Projekteringstemaer Form og placering Oplukkelige felter Konstruktionsmæssige forhold Energi Materiale og produkt Dagslys Lydforhold Luft- og vandtæthed Fugt og kondens Brandforhold Personsikkerhed Indbrudssikring Betjening/styring/automatik Drift og vedligehold Fremstilling Transport Montage Processer Informationer... 54

6 Indhold << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Love og bekendtgørelser Plan for Sikkerhed og Sundhed Projekterende og rådgiveres pligter Kvalitetssikring af byggearbejder Leverandørbrugsanvisning Arbejdspladsvurdering (APV) Modellerne Modelfordeling Anbefalinger for brug af modellerne Udbudstyper Funktionsudbud Tidligt udbud Detailudbud Andre udbud Modificering af modeller Bilag Paradigme for ydelsesaftale Standardydelsesaftale Paradigme for model Detaljeeksempler Illustration af informationsniveauer for glasfacader og tage... 64

7 1 Indledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 7 1. Indledning 1.1 Baggrund I mange byggerier indgår i dag glasfacader og - tage i form af glasbyggesystemer, der udgør større, sammenhængende partier. Disse består typisk af et system af profiler, hvori der indsættes glas- og blændfelter, oplukkelige felter i form af fx døre, vinduer, porte og luger. De udstyres ofte med solafskærmning i form af persienner, duge, skodder, baldakiner eller andet til at regulere solenergipåvirkning. For glasfacader anvender man ofte betegnelse curtain wall, da disse glasbyggesystemer er udført i lette materialer og "hænger" uden på bygningen. For glastage anvender man betegnelser som ovenlys, rytterlys, lysskakt etc. Fælles for de glasfacader og glastage, der behandles af denne anvisning, er, at de som regel udgør selvstændige, afgrænsede facade- eller tagafsnit, der optager og overfører last til de omgivende konstruktionsdele uden at være en del af den bærende konstruktion. Fremgangsmåden ved projektering af glasfacader og - tage er ofte, at fx en rådgiver tager sig af den overordnede projektering og udbyder leverancen som et funktionsudbud eller som et tidligt udbud for at få forskellige typer af løsninger bragt i spil. De tilbudsgivende tilbyder herefter en systemleverance i form af et egnet og projekttilpasset systemprodukt. Ved den efterfølgende projektering tilpasses systemproduktet til det øvrige projekt. Projektering af glasfacader og - tage omfatter en række projekteringstemaer, hvor der er behov for en entydig fordeling af ydelserne, klart definerede grænseflader samt klare retningslinjer for overførelse af informationer. Sikring af sammenhæng mellem de mange projekteringstemaer fordrer derfor, at alle parter arbejder på det samme aftalegrundlag, dvs. at der er en veldefineret sammenhæng mellem de ydelser og aftaler, der indgår i projektet. De tekniske løsninger, der anvendes indenfor glasfacader og - tage, er til stadighed under kraftig udvikling, bl.a. i form af flere og flere funktioner og automatik, der indbygges i facadesystemerne. Kravene til fx reduktion af energiforbrug bliver til stadighed skærpet, og det fordrer, at der løbende udvikles nye løsninger. Ligeledes har det projektgrundlag, der udarbejdes for de enkelte byggesager, meget forskellig detaljeringsgrad lige fra den enkle løsning med simple forskrifter, til det meget detaljerede grundlag, der rummer alle detaljer. Disse forhold er med til at sætte fokus på det aftalegrundlag og de grænseflader, der er mellem de enkelte aktører. Både mangfoldigheden og den øgede kompleksitet stiller større krav til, at grænsefladerne mellem aktørerne er i orden. Hvis dette ikke er tilfældet, så giver det en større risiko for, at de endelige løsninger ikke fungerer efter hensigten og deraf afledte diskussioner om placering af ansvar. Der er derfor behov for et fælles grundlag for fordeling af ydelserne parterne imellem. Denne anvisning er et værktøj, der kan benyttes som grundlag for aftale om fordeling af projekteringsydelser mv. mellem rådgivere, systemleverandører og facadeentreprenører ved byggerier, hvor der indgår glasfacader og - tage. Formålet med anvisningen er at: sikre ensartet aftalegrundlag fra byggesag til byggesag uanset type og kompleksitet

8 1 Indledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 8 sikre at grænseflader mellem de enkelte aktører er fuldt klarlagt definere, hvem der skal levere hvilke projekteringsydelser definere hvilke informationer, der skal videregives fra en aktør til en anden aktør definere almene begreber og principper definere roller, processer, aktiviteter og dokumenter og deres indbyrdes sammenhænge Ved udarbejdelsen af anvisningen har det været hensigten, at den skal: dække byggesager med almindeligt forekommende glasfacader og - tage kunne bruges uafhængigt af entrepriseform og samarbejdsform understøtte udarbejdelse af aftaler, så man ved henvisning til anvisningen på en let og entydig måde kan få sammenhæng mellem aftalerne hos de enkelte aktører vejlede om love, bekendtgørelser og forudsætninger guide brugerne igennem de overvejelser og delprocesser, der ligger i aftaleindgåelse herunder fx hvordan man kan etablere et tidligt samarbejde med leverandører indeholde de nødvendige paradigmer for ydelsesaftaler vise eksempler på ydelsesaftaler og typiske dokumenter kunne bruges både i Danmark og udlandet, herunder af udenlandske aktører i Danmark Anvisningen tager udgangspunkt i de informationsniveauer, der er defineret i CCS (Cuneco Classification System). Det består af 7 informationsniveauer, hvor 1 er det laveste og 7 er det højeste. I takt med at byggeprocessen går fra idé til færdigt bygværk, vil omfanget af informationerne og konkretiseringen af disse øges svarende til at gå fra niveau 1 til niveau 7. Informationsniveau 1 Repræsentation af en idé Informationsniveau 2 Skitse af et løsnings- forslag Informationsniveau 3 repræsen- tation af et løsnings- forslag Informationsniveau 4 repræsen- tation af en konceptuel løsning Fig. 1. CCS informationsniveauer (fortsætter på næste side)

9 1 Indledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 9 Informations- niveau 5 Specifikation af en fysisk reali- serbar løsning Informationsniveau 6 Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Informationsniveau 7 Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning Fig. 1. CCS informationsniveauer (fortsat fra forrige side) Findes også som bilag 4.5 Informationsniveauerne knytter sig til objekter, som kan være bygværker, fysiske rum, brugsrum og bygningsdele, byggevarer og - systemer samt materiel. Ved at knytte informationsniveauerne til objekter, er det muligt at differentiere det niveau, som informationerne befinder sig på for byggeriets enkelte dele. Informationsniveauerne kan anvendes til at definere de informationer, der skal afleveres/modtages ved en overgang mellem to parter i en byggeproces, ligesom de kan anvendes til at specificere de informationer, der skal leveres, differentieret i forhold til byggeriets øvrige objekter. Anvisningens mål er at beskrive, hvordan man skal håndtere de processer og emner, der kan forventes at være aktuelle for almindeligt forekommende glasfacader og - tage. Anvisningen indeholder en beskrivelse af de processer, der successivt skal gennemføres for at fremskaffe disse informationer, samt en beskrivelse af hvilke informationer processerne skal resultere i. Denne anvisning fastlægger ikke, hvilken aktør - om det fx skal være rådgiver eller facadeentreprenør - der skal være ansvarlig for projekteringsindsatsen forbundet med de forskellige projekteringstemaer. Anvisningen forudsætter blot, at hver aktør er kompetent til at gennemføre det projekteringsarbejde, der er krævet for hvert projekteringstema på hvert informationsniveau. Anvisningen præsenterer dog forslag til forskellige modeller for, hvilken aktør som har ansvaret for at gennemføre de forskellige processer og fremskaffe informationerne. Ved byggeprojekter, hvor glasfacaderne og - tagenes udformnings- og udførelsesproces har karakter af nyudvikling eller forsøgsbyggeri, vil der sandsynligvis være forhold, som anvisningen ikke dækker. Der kan for eksempel være behov for at udvikle prototyper og gennemføre afprøvninger for at fremskaffe de nødvendige informationer om facadernes egenskaber. Den metodik, som anvisningen bygger på, vil man i så fald på det aktuelle projekt skulle udvide til at håndtere disse særforhold.

10 1 Indledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 10 Traditionelt spiller rådgiver- arkitekt en afgørende rolle ved udarbejdelsen af projekter for glasfacader og - tage, hvorefter facadeentreprenøren tilpasser projektet til sine produktionspræferencer og montagemetoder. Sædvanligvis er facadeentreprenøren dernæst ansvarlig for både fremstilling(leverance) og montage. Mange parter bidrager dog undervejs med informationer. Nogle eksempler på dette kunne fx være: rådgiver- MEK der med udgangspunkt i bygningsreglementets krav til energi- og indeklimaforhold afklarer, hvilken ydeevne glasfacader og - tage skal have med hensyn til varmeisoleringsevne og solenergiafvisning. rådgiver- KON, der udformer den hovedbærende konstruktion, så dens styrke og stivhed bliver afstemt med de krav, som facaderne stiller. producent af solafskærmningssystemer der anviser, hvordan fx persienner skal udformes og fastgøres til facaden, samt specificerer motor og styring. rådgiver- EL, der tilrettelægger de elektriske systemer, så opfyldelse af krav til styring og overvågning af fx oplukkelige felter bliver koordineret med bygningens øvrige styring og automatik. For at sikre, at ansvaret for koordineringen af de forskellige parters bidrag til projektering af glasfacader og - tage er entydigt placeret, opererer denne anvisning med en præcisering af projekteringslederens ydelser med hensyn til koordinering af projekt og projektering. Man kan på en byggesag godt vælge, at disse projekteringsydelser fordeles mellem flere parter (fx mellem en projekteringsleder og en assisterende projekteringsleder), men for de fleste projekter vil det sandsynligvis være mest hensigtsmæssigt, at en enkelt person er ansvarlig. I et projektforløb, hvor der sker en udskiftning blandt aktørerne - hvis man fx anvender en rådgiver- arkitekt i de første informationsniveauer og en ny rådgiver- arkitekt i de efterfølgende - vil varetagelsen af ydelserne skulle overføres fra den første part til den næste. Da projektering af glasfacader og - tage er en iterativ proces, der involverer såvel rådgiver, systemleverandør og facadeentreprenør samt en række andre aktører, er det vigtigt, at der dels foreligger klare kommunikationslinjer og beslutningsprocesser, og dels at der er en sikring af sammenhæng mellem alle de aktiviteter, der knytter sig til et projekteringsforløb. 1.2 Formål Denne anvisning er et værktøj, der kan benyttes som grundlag for aftaler om fordeling af projekteringsydelser og - ansvar mv. mellem byggeriets aktører ved byggerier, hvori der indgår glasfacader og - tage. Anvisningen omhandler de informationer, der skal tilvejebringes for at man kan udarbejde et projektmateriale, som komponenterne i glasfacaderne og - tagene kan produceres efter. Anvisningen omhandler således ikke den projekteringsindsats der har med fremstilling, transport og montage at gøre (fx projekteringen af stilladser eller materiel til at transportere og montere facadeelementer) eller som har med planlægningen af udførelsen at gøre, med mindre disse emner har betydning for udformningen af glasfacaderne og - tagene.

11 1 Indledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 11 Anvisningen oplister mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser og - ansvar. For hvert projekt - hver byggesag - kan der vælges én eller flere modeller, som kan indgå i det fælles aftalegrundlag - ydelsesaftalen. Modellerne spænder fra model 1, hvor rådgiveren udfører al projekteringen af det færdige bygværk til og med informationsniveau 5, til model 3, hvor rådgiveren udelukkende forestår til og med informationsniveau 3, og dermed kun udarbejdelse af projektgrundlaget. Modellerne er udarbejdet med det formål at dække de oftest forekommende modeller for fordeling af projekteringsydelser. Der er desuden en model - model 4 - der kan modificeres alt efter behov. Der findes et ydelsesfordelingsskema herfor i anvisningen. Del 2 i denne anvisning indeholder aftalegrundlag i form af specifikation af organisation og fordelingsmodel. Del 3 indeholder vejledning, og del 4 omfatter bilag og eksempler. der angiver, hvordan projekteringsydelserne fordeles mellem parterne. Både køber og sælger skal sikre, at ydelsesaftalen indgår i parternes indbyrdes kommercielle aftaler, uafhængig af entrepriseform som fx: I byggesager hvor glasfacader og - tage udføres som fagentreprise: Aftale mellem bygherre og rådgiver Aftale mellem bygherre og facadeentreprenør I byggesager hvor glasfacader og - tage udføres som hovedentreprise: Aftale mellem bygherre og rådgiver Aftale mellem bygherre og hovedentreprenør I byggesager hvor glasfacader og - tage udføres som totalentreprise: Aftale mellem totalentreprenør og rådgiver Anvisningen tager udgangspunkt i en situation, hvor projekteringsydelserne deles mellem to parter: Rådgiver og facadeentreprenør. Dette er en forsimpling, idet projektering af glasfacader og - tage som regel udføres af en gruppe af personer/firmaer, der ofte ledes af rådgiver- arkitekt, men som vil omfatte bidrag fra rådgiver- KON, rådgiver- EL, rådgiver- MEK etc. På samme vis vil en facadeentreprenør almindeligvis benytte sig af underrådgivning fra en leverandør af facadesystemer, fra en producent af solafskærmning og andre. Denne anvisning omfatter ikke de forhold, som en sådan underinddeling af projekteringsydelserne medfører. Rådgiveren og facadeentreprenøren er ofte ikke hinandens kontraktparter, forstået som henholdsvis køber og sælger. Derfor er der behov for et fælles dokument - en ydelsesaftale -

12 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Aftalegrundlag 2.1 Organisation Ydelsesaftale Anvendelse af bips A114 som grundlag for aftaler betinger, at der er en fælles ydelsesaftale (kapitel 4.1) der indgår i de relevante kontraktlige aftaler. Såfremt der ikke eksisterer en fælles ydelsesaftale, gælder standardydelsesaftalen i kapitel Modelfordeling Anvendelse af bips A114 som grundlag for aftaler forudsætter, at modelfordeling har fundet sted. Såfremt modelfordeling ikke har fundet sted, gælder iht. standardydelsesaftale, jf. kapitel 4.2, at model 2 gælder for hele byggesagen Aktørerne Aktørerne omfatter som minimum rådgiver og facadeentreprenør (hver af disse kan omfatte flere juridisk selvstændige aktører), samt projekteringsleder. Andre relevante aktører er eksempelvis rådgiver- KON, rådgiver- EL og rådgiver- MEK. Projektering, leverance og montage af glasfacader og - tage er en interaktiv proces. Derfor er det en forudsætning for anvendelse af bips A114, at aktørerne er valgt på det tidspunkt, hvor de første gang indgår i processen. Såfremt en aktør ikke forefindes på dette tidspunkt, skal en stedfortræder varetage de opgaver, denne aktør skulle have forestået. Når en manglende aktør er fundet, er denne bundet af de beslutninger, en stedfortræder har truffet Projekteringsleder Følgende tekst udgør en præcisering af projekteringslederens opgaver ift. FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. De angivne ydelser forholder sig til projekteringen af glasfacader og - tage i forbindelse med byggesagen. Projekteringslederens ydelser omfatter: Udarbejdelse af en overordnet organisationsplan, der som minimum skal oplyse relevante kommunikationslinjer og beslutningsprocesser samt hvilke personer hos rådgiver og facadeentreprenør og andre relevante aktører projekterende fra forskellige fagområder (fx rådgiver- arkitekt, rådgiver- KON, rådgiver- MEK og rådgiver- EL), bygherre og myndigheder der koordinerer og har beslutningskompetence i forhold til de i aftalerne angivne punkter, samt hvordan koordineringen skal foregå. Hvis der gennem processen træffes aftaler om andre mere hensigtsmæssige kommunikationslinjer, indarbejdes disse i organisationsplanen. Indarbejdelse af sådanne kommunikationslinjer forudsætter, at de relevante juridiske aktører har givet deres godkendelse heraf. Udarbejdelse og opdatering af en detaljeret tidsplan, der indeholder alle relevante aktiviteter og hertil knyttede milepæle. Som minimum skal tidsplanen indeholde de i aftalerne angivne punkter. Tidsplanen skal omfatte alle aftaleparter, uanset entrepriseform, da der er et samspil og en indbyrdes afhængighed mellem bygherrebeslutninger, projektering, produktion, montage mv. Tidsplanen skal opdeles i operationelle enheder, som beskriver alle de faser/processer/aktiviteter, der er knyttet til det samlede forløb, fx med udgangspunkt i de modeller, der benyttes. I større byggesager vil det være hensigtsmæssigt at opdele

13 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 13 såvel projektering, leverancer som montager i afsnit/etaper. Tidsplanen skal tage højde for, at eksempelvis et gennemsyn kan resultere i bemærkninger, der fordrer opfølgning og eventuelt udarbejdelse af et revideret materiale. Undervejs i forløbet kan det ske, at hændelser kan ændre forudsætningerne. Det er vigtigt, såfremt der sker ændringer i tidsforløbet, straks at indarbejde dette i tidsplanerne. Projekteringslederen skal sikre, at kritiske milepæle overholdes. At sikre, at de projekteringsmæssige grænseflader mellem aktørerne er entydigt defineret. Projekterings- tema A Projekterings- tema B Projekterings- tema C Proces Proces Proces Resultat Grundlag Resultat Grundlag Sikre sammenhæng Resultat Grundlag Identifikation af hvilke kompetencer den aktuelle byggesag kræver og rådgive bygherren med henblik på at sikre, at den aktuelle sammensætning af parter vil kunne forventes at levere disse. Projekteringslederen skal sikre, at relevante aktører, eller stedfortrædende herfor, forefindes på det tidspunkt, hvor de i henhold til bips A114 skal påbegynde deres ydelser. Fig. 2. Sikre sammenhæng på tværs af projekteringstemaer At sikre, at den gensidige bekræftelse (fx fremsendelse af materiale til gennemsyn og returnering af kommentarer) mellem det nye resultat og det foregående resultat forløber koordineret, og at de kommentarer, der udveksles, er sammenhængende, fuldt dækkende og entydige. At sikre, at det samlede projektmateriale ved afslutningen af hvert informationsniveau er sammenhængende, entydigt og fyldestgørende. Det er således projekteringslederens ansvar at sikre, at der er sammenhæng mellem informationerne inden for de forskellige projekteringstemaer på tværs af projektet. Proces Resultat Grundlag Gensidig bekræftelse Proces Resultat Fig. 3. Sammenhæng mellem resultater, grundlag og efterfølgende proces At sikre, at alle aktører har adgang til og indsigt i alle de relevante informationer, som den samlede byggesags parter

14 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 14 udarbejder, og at dette sker rettidigt i forhold til de behov for information, som aktørerne har. At sikre, at hvis der foretages en ændring i et allerede etableret grundlag for en proces (hvis der fx gennemføres en projektændring), så bliver den eller de aktører, som udarbejder informationer på de efterfølgende informationsniveauer informeret om dette, samt sikre at ændringen bliver konsekvensindarbejdet i de øvrige projekteringstemaer. Projekterings- tema A Projekterings- tema B Proces Proces Resultat Resultat Fig. 4. Konsekvensafstemning på tværs af projekteringstemaer når projektændring bliver introduceret Projekteringslederens opgave skal være gennemført, før projekteringsprocessen går fra et informationsniveau til det næste. Grundlag Grundlag Konsekvens- afstemning Proces Projekt- ændring Proces Resultat Resultat Ved projekter med større eller mere komplicerede glasfacader og - tage kan det være hensigtsmæssigt, at projekteringslederen bistås af en assisterende projekteringsleder, som har særlig faglig indsigt i projekteringstemaerne forbundet med glasfacader og - tage Grænseflader En grænseflade er et område, hvor en eller flere juridisk selvstændige aktørers bygværker/tekniske systemer/komponenter støder op til hinanden. I denne sammenhæng kan aktører være såvel flere facadeentreprenører som projekterende/leverandører af andre bygværker/tekniske systemer/komponenter som fx råhus, indvendige vægge, installationer mm. I ydelsesaftalen fastlægges på overordnet niveau hvilke grænseflader, der er. Projekteringslederen sikrer den løbende opdatering af grænsefladedefinitionerne, efterhånden som informationerne udvikles hen igennem informationsniveauerne Projektændringer Der skal ved projektstart fastlægges retningslinjer for, hvordan projektændringer håndteres såvel i forhold til proces og organisation som til dokumentstyring Grundlag for ydelser Inden et arbejde/projektering påbegyndes, bør alle parter sikre sig, at det overordnede grundlag for et konditionsmæssigt arbejde er til stede. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der straks rettes henvendelse til den relevante aktør og projekteringslederen herom. Såfremt det under udførelsen af et arbejde/projekteringen konstateres, at grundlaget for et konditionsmæssigt arbejde ikke er til stede, rettes ligeledes straks henvendelse til den relevante aktør og projekteringslederen.

15 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Modellerne For at tydeliggøre fordelingen af ydelserne mellem aktørerne i en byggesag, hvor der projekteres glasfacader og - tage, opereres med en række standardmodeller for fordeling af projekteringsydelserne i forbindelse med levering og montage Klassifikation af modeller Efterfølgende er modellerne vist. I kapitel er givet eksempel på, i hvilke sammenhænge de enkelte modeller anvendes mest hensigtsmæssigt Model 1 Informationsniveauer Projekteringstemaer Form og placering Oplukkelige felter Konstruktionsmæssige forhold Energi Materiale og produkt Dagslys Lydforhold Luft- og vandtæthed Fugt og kondens Brandforhold Personsikkerhed Indbrudssikring Betjening/styring/automatik Drift og vedligehold Fremstilling Transport Montage Rådgiver Facadeentreprenør Hvis ikke andet er aftalt, er det rådgiver- arkitekt, der er ansvarlig for ydelserne forbundet med at fremskaffe informationerne markeret med Rådgiver.

16 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Model 2 Informationsniveauer Projekteringstemaer Form og placering Oplukkelige felter Konstruktionsmæssige forhold Energi Materiale og produkt Dagslys Lydforhold Luft- og vandtæthed Fugt og kondens Brandforhold Personsikkerhed Indbrudssikring Betjening/styring/automatik Drift og vedligehold Fremstilling Transport Montage Rådgiver Facadeentreprenør Hvis ikke andet er aftalt, er det rådgiver- arkitekt, der er ansvarlig for ydelserne forbundet med at fremskaffe informationerne markeret med Rådgiver.

17 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Model 3 Informationsniveauer Projekteringstemaer Form og placering Oplukkelige felter Konstruktionsmæssige forhold Energi Materiale og produkt Dagslys Lydforhold Luft- og vandtæthed Fugt og kondens Brandforhold Personsikkerhed Indbrudssikring Betjening/styring/automatik Drift og vedligehold Fremstilling Transport Montage Rådgiver Facadeentreprenør Hvis ikke andet er aftalt, er det rådgiver- arkitekt, der er ansvarlig for ydelserne forbundet med at fremskaffe informationerne markeret med Rådgiver.

18 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Model 4 Informationsniveauer Projekteringstemaer Form og placering Oplukkelige felter Konstruktionsmæssige forhold Energi Materiale og produkt Dagslys Lydforhold Luft- og vandtæthed Fugt og kondens Brandforhold Personsikkerhed Indbrudssikring Betjening/styring/automatik Drift og vedligehold Fremstilling Transport Montage Denne model er en individuel model, hvor de enkelte ydelser er defineret i henhold til ydelsesfordelingsskemaet. Der er et paradigme herfor i kapitel 4.3.

19 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Samvirke mellem informationsniveauer og informationer Resultaterne af de processer, der gennemløbes i forbindelse med de forskellige informationsniveauer, fremgår af informationsoversigten. I vejledningen er der angivet eksempler på, hvordan informationerne kan kommunikeres/formidles i form af fx tegninger, beregninger, redegørelser og beskrivelser. Informationsoversigten angiver kun de informationer, der er nødvendige af hensyn til ansvarsfordeling aktørerne imellem eller til dokumentation af, at en aktivitet er planlagt/projekteret. Informationer i forhold til andre aktører, interne informationer etc. er uden for rammerne af bips A114.

20 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Informationsoversigt Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning Form og placering Oplukkelige felter Bygværk er beskrevet ved en idé eller hensigt, et behov og en funktion, der kan have konsekvens for facaders udseende (fx transparent, lukket udtryk, begrønnet, skinnende etc.). Specielle forekomster af oplukkelige facader er identificeret (fx fuld oplukkelig facade i hangar) - Bygværkets udformning og placering er skitseret. - Facadetypes form og placering er skitseret. Større oplukkelige felter er skitseret. - Facadetype er identificeret. - Væsentlige bygningsdele, der fastlægger form af facadetype, er identificeret. - Væsentlige bygningsdeles form og placering er skitseret. - Væsentlige bygningsdeles form og placering afspejler de krav, der er defineret af projekteringstema- erne. - Form og placering af oplukkelige felter er identificeret. - Funktion af oplukkelige felter er defineret. - Facadetype er defineret med hensyn til grænseflader til øvrige relevante objekter. - Alle bygningsdele er identificeret. - Bygningsdeles form og placering er fastlagt, så de afspejler bygningsdelenes funktion. - Form og placering af oplukkelige felters byg- ningsdele er defineret. - Funktionskrav til oplukkelige felter er defineret (fx krav til åbningsarealer). - Opbygning af oplukke- lige felter er identificer- et ved grænseflader til øvrige relevante objekter. - Facadetype er specificeret. - Bygningsdeles form og placering er specificeret. - Form og placering af oplukkelige felter er specificeret. - Opbygning af oplukkelige felter er specificeret. - Bygningsdele er specificeret Bygningsdele er detaljeret specificeret mht. form og placering (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse). Oplukkelige felter er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse).

21 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 21 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Konstruktionsmæssige Specielle krav/forhold forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx 'jordskælvssikker') Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Facadernes overordnede statiske virkemåde er skitseret. Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag - Grundliggende krav til konstruktionen er fastlagt (fx konsekvensklasser) - Facadetypes overordnede statiske virkemåde er defineret. - Væsentlige konstruk- tive bygningsdele er illustreret ved geometri, placering og materiale. - Væsentlige konstruk- tive bygningsdeles relation til øvrige relevante objekter er identificeret (fx samspil mellem facader og hovedbærende konstruktion). - Væsentlige laster på facaderne er identificeret. - Forhold knyttet til robusthed er identificeret. Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning - Facadetypes statiske virkemåde er defineret. - Væsentlige konstruk- tive bygningsdeles konstruktionsmæssige virkemåde er identificeret. - Væsentlige konstruk- tive bygningsdele er defineret ved geometri, placering og materiale, svarende til at en detal- jeret projektering alene giver anledning til mindre ændringer. - Facadetypers relation til øvrige relevante ob- jekter (fx den hoved- bærende konstruktion og fastgørelser) er defineret. - Laster og relevante lastkombinationer er defineret. - Robusthed er doku- menteret så detaljeret, at den konstruktive model ikke påvirkes. Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning Væsentlige konstruktive bygningsdele, inkl. fastgørelser, er specificeret. Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Konstruktive bygningsdele er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse) Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning

22 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 22 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Energi Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx energiproducerende klimaskærm, højisoleret). Materiale og produkt Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx beplantet/begrønnet, uforgængeligt) Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Facadernes overordnede energimæssige funktion er identificeret. Materiale/produkt er overordnet skitseret for facaderne. Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag - Grundlæggende krav til facadetypes energimæssige ydeevne er fastlagt (fx gennemsnitlig U- og g- værdi). - En overordnet beregning af facadetypes energimæssige ydeevne er gennemført. - Bygningsdele med dynamiske virkninger i forhold til justeringer af energien er identificeret (fx justerbare afskærmninger). Materiale og produkt er defineret for væsentlige bygningsdele, herunder farver/overflader (fx metalprofiler, mineraluld). Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning - Detaljerede krav til facadetypes energimæssige ydeevne er specificeret. - Krav til alle bygningsdeles energimæssige ydeevne er defineret. - Kuldebroer er identificeret og deres betydning for facadetypernes energimæssige ydeevne er defineret. - En overslagsmæssig beregning af facadens energimæssige ydeevne er gennemført. Materiale og produkt er defineret for alle bygningsdele, herunder farver/overflader. Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning Der er gennemført en beregning for facaders energimæssige ydeevne, der dokumenterer de foreskrevne krav. - Bygningsdeles energimæssige ydeevne er specificeret. - Kuldebroer er defineret og deres betydning for facadetypernes energimæssige ydeevne er specificeret. Materiale og produkt er specificeret for alle bygningsdele, herunder farver/overflader. Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Alle materialer og produkter er detaljeret specificeret, herunder farver/overflader (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse) Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning

23 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 23 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Dagslys Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx uhindret dagslysadgang) Lydforhold Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx flystøj) Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag - Dagslyspåvirkning af bygværket er skitseret. - Dagslysforhold i bygværket er skitseret med hensyn til lysmængde og evt. farvegengivelse. - Behov for dagslysregulerende tiltag er skitseret. Lydpåvirkning (både interne og eksterne lydkilder), der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag - Krav til facadetypers dagslystransmittans er defineret (fx LT- værdi for transparente dele af facaderne) - Krav til lysreflektans af overflader er defineret. - Krav til farvegengivelse er defineret (fx farvegengivelsesindeks R a ) - Lydpåvirkning (både interne og eksterne) er defineret - Tiltag til at håndtere lydpåvirkninger er skitseret. Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning - Krav til facadetypers dagslystransmittans er specificeret. - Krav til lysreflektans af overflader er specificeret. - Krav til farvegengivel- se er specificeret. - En overslagsmæssig vurdering af facadetypers opfyldelse af krav er gennemført. - Lydpåvirkning på facader er defineret - Krav til facadernes støjisolering (RW+Ctr) er defineret. - Krav til støjisolering mht. spredning internt via facaderne (flanketransmission) er defineret. - Facadernes bidrag til bygværkets rumakustiske forhold er defineret. - Det er eftervist, at facadernes udformning kan håndtere de lydmæssige forhold. Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning Bygningsdeles dagslysmæssige ydeevne er specificeret. Bygningsdeles støjisoleringsmæssige ydeevne er specificeret. Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Bygningsdeles dagslysmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse) Bygningsdeles støjisoleringsmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse). Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning

24 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 24 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Luft- og vandtæthed Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx hermetisk lukket) Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Tæthedskrav, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag - Tæthedskrav er defineret (fx Luft: A, Vand: R) - Tiltag til opfyldelse af tæthedskrav er skitseret. Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning Tiltag til opfyldelse af tæthedskrav er defineret. Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning Bygningsdeles tæthedsmæssige ydeevne er specificeret. Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Bygningsdeles tæthedsmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse). Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning Fugt og kondens Brandforhold Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx dampbad) Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx dynamitlager) Fugt- og kondensforhold, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. Brandlast, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. - Fugtbelastningsklasser (klasse 1 til 5) er defineret for de rum, der har betydning for facade. - Tiltag til håndtering af fugt- og kondens- påvirkning er skitseret. - Brandlast er defineret for facadetype. - Bygningsdeles brandmæssige ydeevne er skitseret (fx overfladekrav A2- s1,d0). Tiltag til opfyldelse af fugt- og kondenspåvirkning er defineret. Tiltag til håndtering af brandforhold er defineret. Bygningsdeles fugt- og kondensmæssige ydeevne er specificeret. Bygningsdeles brandmæssige ydeevne er specificeret. Bygningsdeles fugt- og kondensmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse). Bygningsdeles brandmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse). Personsikkerhed Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx ulykkeshændelser) Krav til personsikkerhed, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. - Krav til personsikkerhed (fx modstandsklasse a(b)g for glas) for facadetype er defineret. - Tiltag til at opfylde personsikkerhedskrav er skitseret. Tiltag til opfyldelse af personsikkerhedskrav er defineret. Bygningsdeles personsikkerhedsmæssi ge ydeevne er specificeret. Bygningsdeles sikkerhedsmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse).

25 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 25 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Indbrudssikring Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx 'eksplosionssikker') Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Krav til sikring og sikringsovervågning, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag - Krav til typen af sikring (mod hærværk, indbrud, skud eller eksplosion) for facadetype er defineret. - Krav til typen af sikringsovervågning (fx indbyggede alarmsensorer, akustisk glasbrudsdetektor, vibrationsdetektering) for facadetype er defineret. - Tiltag til at opfylde krav om sikring er skitseret. Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning - Krav til facadetypers modstandsklasse (glas: P1A- P5A, P6B- P8B, BR1- BR7, ER1- ER4, oplukkelige felter: RC 1- RC 6) er specificeret. - Tilhørende last er defineret (fx eksplosionstryk i kn/m² og eksplosionsvarighed i sekunder) - En overslagsmæssig vurdering af facadetypes opfyldelse af krav er gennemført. Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning Bygningsdeles sikringsmæssige ydeevne er specificeret. Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Bygningsdeles sikringsmæssige ydeevne er detaljeret specificeret (fx arbejdstegninger og detaljeinstrukser for udførelse). Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning Betjening/styring/ automatik Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret (fx 'Høj gad af brugerkontrol') Krav til betjeningsstrategi, styringsprincipper og automatiseringsgrad, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. Betjeningsstrategi, styringsprincipper og automatiseringsgrad er defineret. - Krav til systemer, der muliggør betjening/ styring/automatik, er defineret. - Funktionsmæssige sammenhænge (fx zoneinddeling) er defineret. - Samspil mellem glasfacaders og - tages styring og den samlede bygnings styring er defineret. Bygningsdele/ komponenter, der muliggør betjening/ styring/automatik, er specificeret Bygningsdele/ komponenter, der muliggør betjening/ styring/automatik, er detaljeret specificeret (fx producent af komponenter)

26 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 26 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Drift og vedligehold Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret ('100% vedligeholdsfrit') Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Krav til drift og vedligehold, der afviger fra almindeligt forekommende, er skitseret. Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag Behov for adgangsgivende hjælpemidler, der kræver særligt udstyr (fx gondoler, lifte) er identificeret. Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning - Behov for hjælpemid- ler der skaber adgang for rengøring, repara- tion og udskiftning af alle bygningsdele er identificeret. - Hjælpemidlernes kon- sekvens for det øvrige bygværk (fx krav til bæreevne) er defineret. Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning - Hjælpemidler der skaber adgang for rengøring, reparation og udskiftning af alle bygningsdele i facaderne er defineret - Hjælpemidlernes konsekvens for det øvrige bygværk er specificeret. Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Hjælpemidler der skaber adgang for rengøring, reparation og udskiftning af alle bygningsdele i facaderne er detaljeret specificeret Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning Fremstilling Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret ('håndbygget') Mulige fremstillingsmetoder for alle facadetyper er identificeret ('pladsbygget', 'præfabrikeret') - Fremstillingsmetode for alle facadetyper er defineret - Tolerancer, der har konsekvens for facade- typerne, er defineret. - Tolerancer, der har konsekvens for komponenter, er defineret. - Tolerancer, der har konsekvens for komponenter, er specificeret. Transport Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret ('containertransport') Krav til begrænsning af bygningsdelenes geometri og vægt af hensyn til transport er identificeret Krav til begrænsning af bygningsdelenes geometri og vægt af hensyn til transport er defineret - Krav til begrænsning af bygningsdelenes geometri og vægt af hensyn til transport er specificeret - Krav til beskyttelse af bygningsdele i forbindelse med transport er defineret - Krav til begrænsning af bygningsdelenes geometri og vægt af hensyn til transport er specificeret - Krav til beskyttelse af bygningsdele i forbindelse med transport er specificeret

27 2 Aftalegrundlag << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 27 Projekteringstemaer Informationsniv. 1: Repræsentation af en idé Informationsniv. 2: Skitse af et løsningsforslag Montage Specielle krav/forhold der afviger fra almindeligt forekommende er identificeret ('skal kunne monteres og demonteres gentagne gange') Fig. 5. Informationsniveauoversigt for glasfacader og - tage Informationsniv. 3: repræsentation af et løsningsforslag Behov for montagemetoder, der afviger fra sædvanlig praksis, er identificeret. Informationsniv. 4: repræsentation af en konceptuel løsning - Montagemetodens konsekvens for det øvrige bygværk er identificeret (fx krav til bæreevne af transportveje gennem bygning) - Krav vedrørende sikkerhed og sundhed forbundet med montage er identificeret - Krav vedrørende beskyttelse/rengøring af bygningsdelene efter montage er defineret Informationsniv. 5: Specifikation af en fysisk realiserbar løsning - Bygningsdeles montagemetode er defineret - Bygningsdeles montagerækkefølge er defineret - Krav til adgangsåbninger i udførelsesperioden (fx indtransport, tårnkran- gennemføring) er defineret - Krav vedrørende sikkerhed og sundhed forbundet med montage er defineret - Metode til beskyttelse/rengøring af bygningsdelene efter montage er specificeret Informationsniv. 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning - Bygningsdeles montagemetode er specificeret - Bygningsdeles montagerækkefølge er specificeret - Beskyttelse/rengøring af bygningsdelene efter montage er detaljeret specificeret Informationsniv. 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning

28 3 Vejledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning Vejledning 3.1 Almene begreber, principper, m.m Aktørerne I denne anvisning opereres med de følgende aktører: Rådgiver: Aktør der forestår udarbejdelse af grundlag for facadeentreprenør. Facadeentreprenør: Aktør der på grundlag af rådgivers arbejde forestår fremstilling, leverance og montage af tekniske systemer/komponenter forbundet med glasfacader og - tage. Anvisningen fordeler derfor kun projekteringsydelser og - ansvar mellem disse to aktører. Indgår bygherren kontraktlige aftaler med flere aktører om at levere projekteringsydelser skal fordelingen af projekteringsydelser og - ansvar også defineres for disse. Dette betyder fx, at i byggesager hvor ansvaret for montage af glasfacader og - tage er udskilt og foretages af en anden juridisk part, skal denne ydelsesbeskrivelse tilpasses mht. projektering af montageforhold. I en byggesag kan der indgå yderligere aktører, som fx: Montageentreprenør: Den part der planlægger og forestår montagen af glasfacader og - tage, herunder projektering af midlertidige understøtninger, afstivninger etc. Systemudvikler: Den part der har udviklet et systemprodukt for glasfacader og/eller - tage, der kan konfigureres og individualiseres til hver enkelt byggeopgave, Systemproducent: Den part der tilpasser og leverer et systemprodukt til en byggeopgave. Systemleverandør: Den part der udvikler, tilpasser og leverer et systemprodukt til en byggeopgave (=systemudvikler+systemproducent) Glasfacader og - tage Glasfacader og - tage vil som regel bestå af både systemprodukter, der er tilpasset den enkelte byggeopgave, og skræddersyede komponenter, der er unikke for projektet og enten forbinder to eller flere systemprodukter (fx et beslag til fastgørelse af en solafskærmning til en glas/alu- facade) eller forbinder et systemprodukt til det omgivende bygværk (fx en pladeinddækning omkring et facadeparti) Gennemsyn, besigtigelse og godkendelse I denne anvisning anvendes begreberne gennemsyn, besigtigelse og godkendelse i forbindelse med den gensidige bekræftelse, der skal sikre, at resultatet af en proces ligger i forlængelse af grundlaget for processen. Med mindre det er umiddelbart indlysende, skal forhold der kræver gennemsyn, besigtigelse og godkendelse være defineret i grundlaget for en anden parts ydelse Gennemsyn Med gennemsyn menes, at noget gennemses og eventuelt kommenteres med det formål at konstatere, om det lever op til de krav og intentioner, der ligger til grund for det. Et gennemsyn er en kontrolfunktion, der ikke har opsættende virkning. Ansvaret knyttet til et gennemsyn er subsidiært, dvs. det primære ansvar altid vil være hos den aktør, der har udarbejdet det materiale, der skal gennemses. Den, der udfører et gennemsyn, bør altid udforme en skriftlig redegørelse, der bl.a. redegør for, hvad der er gennemset,

29 3 Vejledning << Indhold Glasfacader og - tage Anvisning 29 herunder hvad omfanget heraf har været, samt de bemærkninger og kommentarer der er til materialet. Den aktør, der gennemser, har ansvar for at kontrollere, om de gjorte forudsætninger er korrekte, og om projektet er koordineret i forhold til de projekteringstemaer, som leverancen grænser op til. Et gennemsyn kan tjene som en ekstra kontrol af, dels at oplysninger er korrekt overført, og dels at eventuelle supplerende aftaler og fortolkninger er opfattet ens af alle aktører. Gennemsynet fungerer hermed som en gensidig bekræftelse af, at den ydelse, som en aktør har udført, ligger i forlængelse af det grundlag, som en anden aktør har udformet. Det er vigtigt at understrege, at et gennemsyn hos en anden aktør ikke er en erstatning for den interne kontrol egenkontrol og uafhængig kontrol der altid skal finde sted. Det er endvidere vigtigt at understrege, at en part, der udfører et gennemsyn, ikke kan anvende gennemsynet til at introducere projektændringer. Såfremt der ved et gennemsyn konstateres afvigelser i forhold til grundlaget, skal dette meddeles den relevante aktør, og denne bør udarbejde og fremsende et revideret materiale, således at der altid forefindes et opdateret materiale hos relevante aktører. Et eksempel på et relevant og fornuftigt gennemsyn kan være, hvis facadeentreprenøren forestår den styrke- og stivhedsmæssige projektering af en glasfacade, at rådgiveren gennemser de statiske beregninger med tilknyttede tegninger som bygningsdelsdetaljer og arbejdstegninger Besigtigelse Begrebet besigtigelse anvendes parallelt med begrebet gennemsyn, men hvor gennemsyn anvendes ved dokumenter (tegninger, beregninger etc.), anvendes besigtigelse om bedømmelse af fysiske prøver som fx mock- ups. Et eksempel på en relevant og fornuftig besigtigelse kan være bedømmelse af farver, finish og overflader Godkendelse Godkendelse betyder, at der foreligger en erklæring om, at noget er tilstrækkeligt, og at den godkendende aktør har accepteret ansvaret for det. Hvor en aktørs arbejde/projektering eller dele heraf influerer på andre aktørers ansvarsområde, kræves en godkendelse fra disse aktører. Dette gælder også, hvor en aktør har ønske om ændringer i forhold til det, der henhører under en anden aktørs ansvarsområde. Forhold, der kræver godkendelse, må ikke iværksættes før godkendelsen foreligger. Et eksempel, på hvor godkende skal benyttes, er, hvor fx facadeprofilers udformning er projekteret af rådgiveren, og facadeentreprenøren har et ønske om at ændre udformningen af udførelsesmæssige hensyn. I så fald skal facadeentreprenøren søge om rådgiverens godkendelse af ændringen Glasfacader og - tage Glasfacader og glastage er glasbyggesystemer, der udgør større, sammenhængende partier. Disse består typisk af et system af profiler, hvori der indsættes glas- og blændfelter, oplukkelige felter i form af fx døre, vinduer, porte og luger. De udstyres ofte med solafskærmning i form af persienner, duge, skodder, baldakiner eller andet til at regulere solenergipåvirkning. For

glasfacader og -tage

glasfacader og -tage januar 2016 a 114 anvisning aftale og kommunikation fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af glasfacader og -tage Kolofon 2015-12- 22

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

April a 106. anvisning aftale og kommunikation. Tjekliste. for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj

April a 106. anvisning aftale og kommunikation. Tjekliste. for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj April 2016 a 106 anvisning aftale og kommunikation Tjekliste for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj Kolofon 2016-04- 08

Læs mere

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Leverancespecifikationer med informationsniveauer Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. bips konference, 16. september 2013 cuneco en del af bips 2 Hvad er et hovedprojekt? 13

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Eksemplet er fra Rådgivergruppen DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Eksemplet er fra Rådgivergruppen DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Bilag 1 Eksempel på grænsefladeskema for lys/klima 2 Eksempel på snitflader ved Projek tering og montage af betonelementer Eksempel 1 grænsefladeskema for lys/klima Eksemplet er fra Rådgivergruppen DNU,

Læs mere

Checkliste Bygbarhed

Checkliste Bygbarhed Side 1 1 Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 1.1 Er fælles foranstaltninger i byggefasen beskrevet? F.eks. fælles stillads. 1.2 Er midlertidige

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

A113. Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. byggeri. informationsteknologi

A113. Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. byggeri. informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton A113 Publikation A113 Januar 2005 Fordeling

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

høringseksemplar CCS Klasser af information

høringseksemplar CCS Klasser af information høringseksemplar CCS Klasser af information januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Klasser af information Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning

CCS en helhedsbetragtning CCS en helhedsbetragtning Keynote bips konference, 16. september 2013 Bent Feddersen, Rambøll, og formand for cunecos styregruppe cuneco en del af bips CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 2 Før CCS CCS/BF/bips

Læs mere

CCS Klasser af egenskaber

CCS Klasser af egenskaber CCS Klasser af egenskaber Oktober 2014 Kolofon 2014-10- 23 < Forrige side CCS Klasser af egenskaber Produktblad 2 Forord bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Totalrådgivningskontrakt

Totalrådgivningskontrakt Totalrådgivningskontrakt Vedr. Sundhedscenter i Skærbæk 21. september 2012 TOTALRÅDGIVNINGSKONTRAKT 1. PARTERNE 1.1. Undertegnede Tønder kommune, Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster i det

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Element - Produktion

Element - Produktion Element - Produktion 1 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 2 KONTROLPLANER 3 VEDLIGEHOLDELSE 4 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER Byggesag: Bygherre: Entreprise: Firma: Virksomhedens interne organisation

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/11 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT

STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Bygherre: AAB HORSENS Projekt navn: Dato: 2015-12-17 STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Status: Projektnavn:

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 7 digital aflevering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 7 digital aflevering Januar 2016 a 102-7 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 7 digital aflevering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Håndbog for anerkendelsesordning for statikere. Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke.

Håndbog for anerkendelsesordning for statikere. Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke. Håndbog for anerkendelsesordning for statikere Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke. Dokument: 100.102 Udgave: B.3 Revision: Udarbejdelse: Niels-Jørgen Aagaard Kontrol: Jeppe Jønsson Bent

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18)

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: Bygherreforeningen Borgergade 111 1300 København K Henrik L. Bang Mobil 4042 5575 hlb@bygherreforeningen.dk

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele

CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele cuneco projekt 14 041 CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele bips konference Mandag den 16. september 2013 Michael Blom Søefeldt (ALECTIA) cuneco en del af bips Introduktion Hvorfor CCS Måle- og Mængderegler?

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Januar 2016. a 102-1. IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation

Januar 2016. a 102-1. IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation Januar 2016 a 102-1 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 1 klassifikation Kolofon 2016-01-08

Læs mere

CCS Identifikation R4, januar 2015

CCS Identifikation R4, januar 2015 CCS Identifikation R4, januar 2015 Kolofon 2015-01- 09 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE BILAG 1 FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE UDDRAG AF SAMARBEJDSAFTALE 4.2 Bygherren lægger vægt på, at parterne i fællesskab udarbejder de nærmere retningslinjer for samarbejdets grundlag og nærmere forløb,

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 6 mængdefortegnelse

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 6 mængdefortegnelse Januar 2016 a 102-6 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 6 mængdefortegnelse Kolofon 2016-01-08

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Den fælles målsætning i byggeriet: Det rigtige hus, til den rigtige pris og til den rigtige tid

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

Ydelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Ydelsesbeskrivelse for som udført Aftalegrundlag Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I som udført F.R.I/PAR Ydelsesbeskrivelse for som udført Februar 2000

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002. DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.

DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002. DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett. 74 Noter Referencer Standarder Danske DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002 DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.1:1995 DS 490: Lydklassifi

Læs mere

B1: Statisk projekteringsrapport

B1: Statisk projekteringsrapport OBH Rådg. Ingeniører A/S Region Fyn Agerhatten 25 5220 Odense SØ Tlf. 70 21 72 40 Fax 70 21 72 41 obh@obh-gruppen.dk www.obh-gruppen.dk B1: Statisk projekteringsrapport Sag: Familie- og ungdomsboliger

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Branchen sætter nye standarder Temamøde Onsdag den 20. marts 2013 Kosmopol cuneco en del af bips Objekt Et objekt kan være en bebyggelse, et bygværk, et brugsrum eller en bygningsdel.

Læs mere

Stort Bygværk - Tunneler

Stort Bygværk - Tunneler Stort Bygværk - Tunneler Indhold 3D-model: 3D-model som indeholder den ydre geometri af det større bygværk, samt modelerede funktionselementer som linjer, overflader eller objekter. Det skal være muligt

Læs mere

Der henvises til bilag 3 Kunstprojekt, Det Nye Universitetshospital kunstnernavn 2013, (skitseprojekt v. kunstnernavn xxxxxxxx)

Der henvises til bilag 3 Kunstprojekt, Det Nye Universitetshospital kunstnernavn 2013, (skitseprojekt v. kunstnernavn xxxxxxxx) Projektafdelingen Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 UDKAST RÅDGIVNINGSKONTRAKT MED BILLEDKUNSTNER DK-8200 Aahus N Tel. +45 78469888 projektafdeling@@dnu.dk www.dnu.rm.dk Kunstopgave til Det Nye Universitetshospital

Læs mere