NR 57 DECEMBER ÅRGANG

Transkript

1 NR 57 DECEMBER ÅRGANG For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Esajas 9, 5

2 2 Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og udkommer 8 gange om året, heraf er de to temablade Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets teologiske grundlag. Abonnement Abonnement: Kr. 325, (Pensionister kr. 275, ) Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Se oplysninger nedenfor Redaktionsgruppe Menighedsstof Søren Mortensen, Ultvedparken Tylstrup. Tlf smort@stofanet.dk Redaktionsgruppe Temastof Per Hansen Enghavevej 3, 3200 Helsinge Tlf / redaktion@ddm magasinet.dk Jeanette Munksbøl Faste medarbejdere Peter Götz Gunni Bjørsted Ruben Andersen Hoel Tomas Lindholm Annoncer Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for opsætning. Støtteannoncer kr. 3, pr. sp/mm. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Nyt om navne Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej 35, 9700 Brønderslev Tlf magasinet@nypost.dk Grafisk design Giraffe mail@giraffe.dk Oplag og Tryk hos HANDY PRINT, Skive ISSN Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Nordea Reg 2374 konto ddm@ .dk Missionsforbundet Missionsforstander: Peter Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde Tlf missionsforstander@missionsforbundet.dk peter@goetz.dk Formand Bo Lundgaard Fælledvej 16, 7200 Grindsted Tlf.: formand@missionsforbundet.dk KALENDER 16. januar 2009 Forbundsrådsmøde. Odense januar 2009 Spejderledertræf Houens Odde februar 2009 Spejderrådsmøde, Odense 7. marts 2009 Formandsmøde

3 3 LEDER Religionsfrihed Af missionsforstander Peter Götz Det er mange år siden, at religiøse spørgsmål i Danmark har fyldt så meget i dagspresse og medier som nu. Det skyldes mange ting. Bl.a. en ny åndelig søgen i det danske folk, og udfordringen til at leve side om side med muslimer (dvs. ca. 10 gange så mange som det, frikirkerne tæller). Dette og flere andre momenter har fået mange danskere til at spørge efter sine åndelige rødder. Men samtidig med at vi hver især besinder os på vores åndelige og religiøse fundament og måske fi nder glemte rigdomme frem, bliver nye problemstillinger vigtige: Hvordan lever man side om side i gensidig respekt og dog med ret til at missionere for sin tro og frihed til at konvertere? Hvordan indretter vi os i skoler og institutioner, så alle mennesker anerkendes for sin ret til at leve, tro og tale og klæde sig ifølge sin overbevisning? Hvordan værner vi om ytringsfriheden uden at krænke det, andre anser for helligt? Er det virkelig en løsning at rense det offentlige rum for religion og religiøse symboler? Om nogen skulle være forkæmpere for religionsfriheden, burde det være os frikirkefolk. For ikke ret mange generationer siden, var det vores egen kamp. Den gang gjaldt det retten til at døbe på den måde, vi anså for rigtigt, samles udenfor den anerkendte kirke til forkyndelse, bøn og lovsang, etablere os i egne samfund, osv. Det er i virkeligheden både rigtigt og forkert, når vores statsminister ønsker det offentlige rum renset for religion. Det er rigtigt, at en religiøs overbevisning ikke kan stå alene som argument i et samfund, hvor alle skal have ret til at leve og udfolde sig. Ingen af os kan komme og pådutte andre en livsstil med argumentet: Det står i min hellige bog eller: Det siger min Gud. Vi kan ikke tage noget fra hverandre med den argumentation, og vi kan ikke påtvinge hinanden noget med den. Vores religiøse overbevisninger og deraf følgende livsstil skal erhverves i tro og ikke under tvang. Det er imidlertid forkert at lukke øjnene for den virkelighed, at de allerfl este af vores livsværdier er skabt af vores religiøse overbevisning. Her i Danmark springer hele vores menneskesyn, vores tilværelsesforståelse og dermed vores livsfundament ud af de værdier, som evangeliet i århundreder har afl ejret i vores kollektive bevidsthed. Uanset om vi bekender os som troende eller ej. Hvis vi skulle til at skabe sociale og samfundsmæssige trafi kregler uden denne dybe forankring i de kristne livsværdier, ville det gå fuldstændig galt. Og her opstår udfordringen i mødet med andre religioner. Kan vi lukke Danmarks grænser for alle, der ikke er kristne? Næppe. For Danmark er ikke et religiøst samfund, men et land. Kan vi hævde, at kristne samfund op igennem tiden altid har overlevet og at alle andre samfund det være sig muslimske, buddhistiske eller andre altid er gået til grunde. Næhhh slet ikke. Tør vi påstå, at der kun fi ndes ædle livsværdier i kristendommen og at værdisæt og livstydninger, der er groet i andre religiøse haver, er blottet for enhver sandhed. Heller ikke. Der er kun én rimelig grundholdning og det er have respekt overfor et hvert menneske, som Gud har skabt uanset hvad det menneske måtte have lært at kalde sin Gud. Det vi derfor kan og skal er at vandre sammen med og dele vores liv med vores næste uanset hans tro og overbevisning og med opfi ndsomhed og kærlighed pege på Kristus som vores livs lykke, som den, der viste os vejen til Gud, fortalte os sandheden om Gud, og førte os ind i livet hos Gud. Som i alt andet er vores store forbillede Kristus selv, der hverken fordømmer eller nedgør andres tro, men altid hjælper dem ind på sporet af Gudsriget. Eksemplerne er mange både når det gælder jøder, kanaanæere, romere og samaritanere.

4 4 Isaks mærkelige nat Af Ruben Andersen-Hoel Der var engang for længe siden, meget langt herfra, et æsel, der hed Isak. Isak boede i en by, der hed Nazareth, hos nogle flinke mennesker. En mand, der hed Josef, og en kvinde, der hed Maria. hjælpsom. Det var kun hvis Josef havde for travlt, at han kunne blive lidt stædig. En dag kom Josef hen til Isak og kløede ham bag ørerne. Det var den bedste følelse i hele verden. Og Josef var god til at klø lige der, hvor det var rigtig dejligt. Vi skal på en lang tur, min ven, sagde Josef. Isak tasker og til sidst satte Maria sig op på hans ryg. Det var godt at Isak var så stærk, for Maria var godt nok tyk! Det var fordi hun var gravid, og snart skulle føde et barn. Så begyndte rejsen. Josef havde ret. Det var en lang tur! Selvom Isak var stærk, begyndte han at blive træt. Heldigvis holdt de nogle pauser, hvor han kunne drikke vand og strække sin ryg. Isak syntes, at det var mærkeligt, at de skulle gå så langt. Josef havde talt om, at det var fordi de skulle tælles. Men det synes Isak var fjollet! At gå næsten hundrede kilometer bare for at tælle til to! Det havde da været meget lettere at sende en mand rundt til alle byerne, og tælle folk hvor de var. Men sådan kan mennesker være så mærkelige. Nu var det altså bestemt, at alle mennesker skulle rejse alle mulige steder hen, og Josef og Maria skulle hele vejen til Betlehem. Det meste af Isaks tid gik med at hjælpe Josef. Han var nemlig tømrer, og når han havde lavet et bord eller nogle stole, var det Isaks opgave at bære det hen til de mennesker, som havde købt det. Nogle gange hentede de også brænde i skoven, og så bar Isak det hjem. Isak var stærk og forstod ikke rigtig hvad han mente, for han havde aldrig været ret langt væk fra byen. Men lidt senere kom både Josef og Maria ud til Isak. De begyndte at pakke ham med ENDELIG nåede de frem. Det var sent om aftenen, og de travede fra hotel til hotel. Alt var fyldt op, fordi der var så mange mennesker i byen. Isak var meget træt! Han havde bare lyst til at få noget hø og vand og stå helt stille! Til sidst, efter mange forsøg, fandt de et sted. Det var ikke et på et hotel, men ude i en stald. Josef og Maria var noget utilfredse. Det kunne Isak ikke forstå: Det var da det bedste sted i hele verden. Der var lunt og hø og vand, og alt hvad man kunne ønske sig! Isak faldt hurtigt i søvn, for han var virkelig meget træt. Men pludselig vågnede han med et sæt: Der var en der græd! Han rystede lidt på hovedet og missede med øj-

5 5 EN JULEFORTÆLLING Da hyrderne var gået kiggede Isak ud af vinduet for at se efter engle, men der var ikke nogen. Til gengæld var der en stor og strålende stjerne. Det så ud som om den hang lige ved stalden. Isak stirrede på den til han blev helt skeløjet. Hvis ikke det var fordi der kom endnu flere gæster, havde han sikkert stirret endnu! De nye gæster så sjove ud. De havde kapper og hatte og knapper og farver over det hele. Og så havde de gaver med til det lille barn. Guld, røgelse og myrra. Isak syntes nu nok, at det havde været mere praktisk med tøj og bleer, men mennesker kan være underlige. Og vismænd skal man nok ikke stille den slags spørgsmål. Da gæsterne endelig var gået, var Isak så træt, at han stod op og faldt i søvn. Og inden længe drømte han om barnet, der fødtes i denne mærkelige nat. nene. Der lå et barn oveni Isaks mad! Han skulle lige til at blive sur, men så kiggede han på den lille dreng, som Maria havde født, mens han sov. Det var et ganske særligt barn. Det kunne man nemlig mærke bare ved at kigge på ham. Isak blev helt varm og glad indeni. Lidt senere på natten fik de gæster. Det var nogle hyrder, som snakkede med Maria og Josef. De fortalte, at de havde set engle. Det var en mærkelig nat.

6 6 Mødet med Gürkan en tyrkisk kristen Af Peder Mørch, Ålborg Af og til kan man blive glædeligt overrasket. I efterårsferien var jeg sammen med 18 andre nordjyder på en rundrejse i Tyrkiet under overskriften I paulus og Johannes fodspor. Som den offi cielle guide på turen havde vi den 36-årige Gürkan, hvis livshistorie er meget interessant. Gürkan blev evangelisk kristen som 17-årig. Han er vokset op i et muslimsk hjem, og har været aktiv i en fundamentalistisk muslimsk ungdomsbevægelse. Han kom til tro gennem fl ere besøg i Det tyrkiske Bibelselskabs forretning i Istanbul. Her kom han i besiddelse af Det nye Testamente, og læste særligt Johannes evangeliet, som står centralt i muslimske omgivelser, og anden kristen litteratur. Da han blev døbt, måtte han sige farvel til sine forældre. Som 18- årig var han en af de første tyrkere, som fi k ændret sine identitetspapirer med offentlig registrering af sin kristne tro, og fordi han har stået offentligt frem i presse og medier med sit vidnesbyrd, har han været udsat for stor modstand fra sine omgivelser og offentlige myndigheder. Han har siddet i fængsel fl ere gange uden egentlig straf, da det ifølge tyrkisk lovgivning er fuldt lovligt at være kristen. Det var en speciel oplevelse, da han samlede os omkring sig og fortalte sit meget gribende vidnesbyrd. Eller da vi ved en morgenandagt i bussen sang den kendte sang: O, store Gud når vi dit værk beskuer og Gürkan stemmer i med høj røst på tyrkisk! Det rørte os meget, da Gürkan fortalte om tre af sine nære venner. De blev for tre år siden dræbt i påsken af tre teenagere, ene og alene på grund af deres tro. Dagen efter drabene trådte en af enkerne med tre faderløse børn frem på det tyrkiske tv og sagde, at hun tilgav de unge mordere! Det var også en speciel oplevelse at sidde i en bus med muslimsk chauffør, der ikke havde det mindste begreb om, hvorfor vi besøgte de bibelske steder, og hvad vi fi k fortalt om de tyrkiske kristne. Gürkan sagde fl ere gange, at den tyrkiske lovgivning om bl.a. trosfrihed er god, men loven overholdes ikke. Joh det er glædeligt at opleve, at udgivelse af bibler og bibeldele har betydning. Ved afrejsen indsamlede gruppen en pengegave. Gürkan ønskede at gaven skulle gå til udgivelse af mere kristen litteratur gennem Det tyrkiske Bibelselskab. Gürkan har taget to uddannelser ved universitetet i Istanbul. En økonomi- og turistuddannelse, som gør, at han i dag sammen med et par venner driver egen turistvirksomhed. I studietiden blev han støttet med et stipendium fra Dansk Europamission. På turens næstsidste dag, fi k Gürkan underretning om, at hans lejlighed i Istanbul var blevet ransaget. Ved vores afrejse vidste han ikke hvorfor. For øvrigt var det en fantastisk oplevelse at besøge alle de steder, som omtales i Johannes Åbenbaring, kap. 2 og 3 (menigheder i Efesos, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelpia Laodikea og Smyrna) Mange vil sikkert sige Hvorfor rejse så langt for at se alle de sten?, men tænk sig at gå de steder, som for Paulus og Johannes var kære steder, og hvor de i perioder boede og havde deres virke (Paulus som teltmager i Efesos). Se alle de udgravninger, som fortæller Bibelhistorie på en helt ny måde. Artiklen bringes også i: NytfraDinKirke (Menighedsblad for Bethaniakirken, Aalborg) Faktaboks Der bor 27 millioner mennesker i Tyrkiet 99,9% af tyrkerne er muslimer Der er evangeliske kristne i Tyrkiet De 3000 er konverteret fra islam De 2000 er tidligere ortodokse (græske og romerske) Der er ca. 150 små husmenigheder i Istanbul Der er 200 missionærer i Tyrkiet Det er lovligt at evangelisere for personer over 18 år Ordet Kirke er forbudt De fl este evangeliske kristne er kvinder

7 7 NYT FRA IND- OG UDLAND KonfiLejr 08 Af Allan Møller, lejrchef I november blev den årlige KonfiLejr afholdt i Sorø. 36 glade og forventningsfulde teenagere i alderen fra Missionsforbundet samt Den Evangeliske Frikirke (Randers) var med på en fantastisk lejr! Typisk lejrdag En typisk dag på lejren forløb med 3 lektioners undervisning hver formiddag, sjove aktiviteter om eftermiddagen og film, sjov og lovsang om aftenen. Det er taknemligt at lave netop denne lejr, fordi deltagerne er jævnaldrende. Det er nemmere at undervise og samtale i grupper, når man kun skal ramme en målgruppe. Der opstår heller ingen problematikker med, at nogle bliver de små og de store. Vi oplever forskellige grader af modenhed men på det punkt opleves det som en stor berigelse, at deltagerne er i stand til at inspirere hinanden både praktisk, socialt og åndeligt. Nye venskaber opstår Det er en glæde at se, hvordan teenagerne gradvist smider maskerne i løbet af de 5 dage. Fra første aften lidt kaotisk, når deltagerne kommer i smarteste modetøj og med den helt rigtige attitude og så oplever vi som ledere en forvandling i takt med, at de falder mere og mere til på lejren og begynder at slappe af i forhold til hinanden. Nye venskaber opstår, bånd knyttes, mobilnumre udveksles og der snakkes om alle de facebook-grupper, man kan finde hinanden på efter lejren. At dele med hinanden På lejren var der masser af plads og rum til, at deltagerne kunne dele vidnesbyrd og gode historier. At opleve en 13årig og fortælle om, hvad Gud har gjort i hans/ hendes liv, sætter sine mærkbare spor selv i os ældre og erfarne lejrrotter. Det er ikke altid hverken teologisk eller grammatisk korrekt, men det er så hudløst ærligt. Eller betragte teenagere, som holder gudstjeneste og betjener hinanden med de gaver, som de oplever Gud har givet dem. Det skal bare opleves. Troen udvikles KonfiLejren er den første teenagelejr, som deltagerne er med på, efter mange års børnelejre. Det betyder et stilskifte i form af direkte og personlig undervisning, anderledes lovsang samt flere udfordringer, ansvar og valg at tage stilling til. Vi oplever ofte, at der bliver taget radikale skridt i forhold til udviklingen af troen på Jesus. Hvert år er der deltagere, der personligt tager stilling til troen og frelsen og det er glædeligt som ledere at få lov til at bede sammen med en teenager, som har opdaget, at Gud er personlig og nærværende, og at Han elsker hver eneste af os. Fællesskabet Det er noget særligt at være af sted og opleve atmosfæren og fællesskabet på en god lejr. Det er det, som er drivkraften og motivationen hos frivillige køkkenfolk og ledere. Jeg vil gerne sige TAK til de ledere og køkkenfolk, som var med i år uden jer var det aldrig lykkes. Der var engagement og tjenestevillighed at spore, selv om opgaverne i år var mange og alsidige. Fælles anliggende Vi oplever desværre den lidt kedelige tendens i menighederne, at hvis man ikke selv har konfirmander det pågældende år, så ser man ikke behovet for at stille sin præst/ ungdomspræst til rådighed for lejren. Det er mit personlige hjertesuk, at dette er et fælles anliggende. Vi må ikke glemme, at nogle af de elever, som nu er med som deltagere, sandsynligvis er ledere på vores lejre om 3-4 år og måske senere kan ansætte som ungdomsledere, ungdomspræster og præster måske til glæde og gavn for netop din menighed. Enhver generation har ansvaret for at uddanne og udruste dem, som kommer efter os selv og det er min overbevisning, at der på KonfiLejren bliver sået de første vigtige frø. Vi ser det tydeligt i praksis, når Efterskolen Øresund sender nogle af deres 16-årige som ledere på lejren, hvor de går ind og løfter opgaver og tager ansvar. Tak for lån af elever, ledere og præster håber I får mange velsignelser retur i menighederne rundt omkring. Tak for en god lejr!

8 8 Tilbage til ungdommens Af Jette Christiansen, Grønlandsudvalget I 1978 rejste Maria og Jens Sørensen som de første udsendte af missionsforbundet til Grønland. I første omgang flyttede de til Aasiat, men allerede året efter flyttede de, sammen med deres børn, til Ilulissat, hvor Jens blev ansat på sygehuset. Planen var så, at de sammen med Lene og Mogens Gjerlev skulle starte et socialt- evangelisk arbejde. Som mange vil vide, kom de godt i gang, og i dag er der foruden Qupaloraarsukklubbens børne - og ungdomsarbejde, også menighed i byen. Jens og Maria blev på stedet indtil 1986, hvor de rejste hjem og fortsatte tjenesten andre steder. Nu er de tilbage, oprindelig planlagt for en 3 måneders periode, siden forlænget 1 måned, og er nu blevet til en fast stilling som psykiatrisk sygeplejerske, foreløbig frem til 1/ Vi har stillet dem nogle spørgsmål. Først og fremmest, Maria og Jens - velkommen tilbage! Vi, der havde fornøjelsen at arbejde sammen med jer de første år, glæder os over, at I nu får lov at møde jeres ungdoms kald igen: Det har været meget spændende at vende tilbage og stærkt på mange måder - det at opleve, at den vision Herren gav os er virkeliggjort, og vi får lov til at være en del af den igen. Det har været som at komme hjem Når I nu kommer tilbage, så er det vel naturligt at mindes den første tid. Hvis I skal sætte et par overskrifter på den tid - og hvordan de år har præget jeres liv, hvordan skulle de så lyde? Herren er trofast, og sit kald og nådegaver fortryder Han aldrig - det har stået til troende. Mission kom til at stå i fokus og sammen med store sociale udfordringer, kom det til at præge vores liv fremover. Dette har betydet, at vi lige siden har været engageret i mission og mennesker med sociale problemer - først i Rumænien og siden i Thailand - det er blevet et livskald for os. Vi har oplevet, at Han står ved sit ord, og vi kunne berette om utallige mirakler, vi har fået lov at være øjenvidner til. Vi oplever meget klart og tydeligt, at kaldet er der fremdeles! Hvordan oplever I det at komme tilbage? Det har været fantastisk- ja overvældende. Først og fremmest at møde alle disse kendte mennesker, og få alle de knus med ordene velkommen tilbage, det har varmet. Ja, hver eneste dag møder vi mennesker der hilser os velkommen. Mange af mine klienter jeg har som hjemmesygeplejerske, er kendte mennesker, ja, en del af dem er mit gamle personale, så det er blevet til mangen en snak om de gode gamle dage. Maria har taget arbejde på sygehuset 30 timer om ugen, hun oplever også mange der husker os - alle i byen ved jo om arbejdet, som vi i sin tid var med til at starte, og det har stadig et rigtigt godt ry i byen. Det har været stærkt at opleve, at mange af de elever jeg havde i sin tid på sygehuset, i dag er ledere i byen - det gælder lederne på både sygehuset, alderdomshjemmet og for hjemmehjælperne - ja, de kalder mig den gamle boss Det har været fantastisk at opleve menigheden, at se den forvandling der er sket med mange af de mennesker, som Herren har mødt. Det har frydet os at være med til bedemøder om onsdagen, ja at få lov til bede for og med alle disse herlige menne-

9 9 GRøNLAND kald sker. Det har også været dejligt at få lov at prædike mange søndage heroppe, og at opleve den respons der er når ordet forkyndes. Men der har også været svære ting. Der er fortsat mange problemer: Social, bolig etc. Vold og druk er fortsat et stort problem, ligeledes forsømte børn - misbrugte børn. En ny statistik siger, at hver fjerde barn i Grønland er misbrugt, og det har meget alvorlige konsekvenser. Her er virkelig brug for indsats og i særdeleshed for Guds lægende kærlighed. Ja her kunne jeg fortsætte, det tænder os ja, der kommer stor nød ind over vore hjerter om fortsat at hjælpe. Derfor tager vi også en periode mere heroppe. Meget vil jo have forandret sig, både i klubben, i byen og på sygehuset. Er der noget, der har overrasket jer? Ja, meget har forandret sig - alt sammen meget positiv - bortset for de før nævnte sociale problemer og omsorgssvigt. Der er virkelig bygget meget - og meget godt og fl ot byggeri. Vi ser jo, at det vi har været med til at bygge stadig står, om end der på nogle områder kunne trænges til en kraftig renovering og i særdeleshed mere plads, men det er jo bare en udfordring! Der må bygges større lokaler eller udvides, så arbejdet fortsat kan blomstre og udvikle sig. Meget er stadig på sygehuset, som dengang vi forlod det, men der er bygget ny operations afdeling. Der er fl ere ansatte, ja tre deler nu det job, jeg havde dengang, og det er meget positivt. Der er mange dygtige medarbejdere, men der mangles fortsat uddannet personale - især læger og sygeplejersker. Vi er jo i gang med at forberede indsamling til ombygning/ nybygning/ tilbygning. I var med til at bygge, og som I kan se, har huset forandret sig mange gange. Gør I jer nogle tanker om, at der nu kommer ændringer, på det I var med til at bygge op? Det er bare herligt, at der har været forandringer (stilstand er dødens vej). Det er bare godt, for der er virkelig brug for mere plads. Om det skal være her eller på en ny plads - det er underordnet for os. Vi må fortsat bede om, at de rigtige døre åbnes og at midler frigives. Det har vi oplevet mange gange før, og vi tror det vil ske igen! Hvis I nu var unge - ville I så, med den viden I nu har, igen turde følge kaldet/ ledelsen og tage til Ilulissat? Og vil I anbefale andre at gøre det? ET UBETINGET JA! - tænk hvad vi var gået glip af, hvis ikke vi havde turdet sige JA! Det har ikke altid været en dans på roser, men det har været godt for os at være med i Herrens plan for Ilulissat, og vi tror der kommer til at ske rigtig meget i den kommende tid. Der er et godt lederteam som virkelig bærer med. Det er skønt at opleve, at der er en menighed der mere og mere selv tager over. Vi vil varmt anbefale at gå på Herrens bud! Høsten er stor - arbejderne er få. Tag imod udfordringen - der mangles medarbejdere i hele den nordlige del af Grønland. Der er små spirer af menigheder i byerne længere nordpå, som har brug for hjælp. Fra Grønlandsudvalget skal der også lyde en opfordring til at drage af sted og give en hånd. Der er brug for teltmagere - dvs. I har arbejde i byen og deltager i klub/ menighed i fritiden. Må Gud give modet og lysten til at tage af sted. Opleve, at Hans velsignelse omslutter den der følger Hans vej. Tak til Maria og Jens fordi I endnu engang er på rette sted. Vi vil omslutte jer med forbøn.

10 Som kristne har vi et ansvar for verdens udsatte KIT tager sig specielt af nydanskere 10 Af Bjarne Nederby Jessen, medlem af KITs bestyrelse. Som kristne har vi et ansvar overfor verdens udsatte både mens de befinder sig i verdens brændpunkter og i vores midte. Det gælder de fattigste af de fattige, men det gælder også dem, der har måttet flygte fra deres land, fordi det kunne koste dem livet at blive. Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, der blev startet af frikirker i Danmark, har til formål at række ud til nydanskere og hjælpe dem med at blive integreret i samfundet og i kirkerne. I KIT betragter vi nydanskere som en ressource i det danske samfund. Deres kultur er et tiltrængt krydderi på den moderne tilværelse. En meget stor del at vore nydanske medborgere var kristne, da de kom til Danmark og andre er blevet det, mens de har boet i Danmark. Deres kristne tro er et godt udgangspunkt for fællesskab og KIT vil formidle kendskab, skabe kontakt og bruge lokale kirker og organisationer for brobygning mellem nye og gamle danskere. Mange nydanskere kommer i dag i etablerede danske frikirker også i Missionsforbundet, hvor menighederne i Grindsted og Aalborg har flest nydanskere involveret i menighedens arbejde. Andre nydanskere har skabt deres egne migrantkirker, der vokser meget stærkt i antal og i størrelse og mange gammeldanskere søger også til disse menigheder, hvor de oplever helt andre gudstjenesteformer og oplever masser af liv. KIT har udviklet sig kolossalt på ganske få år, og har i dag et stort og omfattende arbejde. KIT s opgaveområder Integration: Integration er gensidig. Umiddelbart er det flygtninge og indvandrere, der skal integreres i det danske samfund. Men også danskere har et ansvar for at være åbne for nye kulturer og hjælpe og vise vej ind i det nye samfund. Integration kan næsten forklares med et vejskilt, vi møder på vore motorveje, et indfletningsskilt, hvor to veje flettes sammen og bilisterne på begge veje skal tage udstrakt hensyn til de andre. Sådan er det også med integration. Forskellige kulturer skal flettes sammen. Vi skal ikke have assimilation, men netop integration. KIT tror at nydanskere kan berige det danske samfund via tilførsel af nye kompetencer og kulturelle værdier. Opgaven er stor og projekterne mangfoldige. For overblikkets skyld har KIT inddelt indsatsen efter tre målgrupper: Danskerne: KIT udfordrer kirkerne (og andre danske foreninger) til at tage ansvar for nydanskerne i nærmiljøet. Ikke kun ved at prædike det kristne budskab, men også ved at bygge relationer, tilbyde konkret hjælp og fremme fællesskab på kryds og tværs af nationaliteter. I nogle menigheder har man familier, der adopterer en flygtningefamilie i menigheden og hjælper dem med at finde sig til rette i det danske samfund med en lang række dagligdags ting, som er selvfølgelige for os, men nye for dem. Nydanskerne: Her vil KIT være et tilbud, så nydanskerne ikke behøver stå som fremmede i et fremmed land. På grund af KIT s netværk med kirker over hele landet, kan nydanskerne hurtigt blive inviteret ind i fællesskab med gammeldanskere. Her kan de også blive hjulpet til forståelse af det danske sprog, dansk kultur, mentalitet og værdier. Overfor nydanskere vil KIT inspirere til fællesskab med danske familier og menigheder, integration i det danske samfund samt inklusion af egne etniske grupper. Et særligt fokusområde vil være børn og unge, andengenerationsindvandrere og deres integration. KIT har oprettet landsorganisationen FUN, Foreningen af Unge Nydanskere. Herudover vil vi arbejde med sociale og juridiske forhold for nydanskere. Det gøres ved en lang række tiltag, bl.a. konferencer, konsulentbistand, information og oplysning, hjælp til ansøgninger om missionærvisa, International Pastors Fellowship for de internationale præster, hjælp til udviklingsarbejde i deres eget hjemland, julehjælp i samarbejde med Frelsens Hær. Bøn for Nationen er her et særligt indsatsområde. Gennem flere år har KIT i samarbejde med en række andre organisationer arrangeret Bøn for Nationen Store Bededag. Det begyndte med, at nogle nydanske præster sagde: I har noget, der hedder Store Bededag, men hvad gør I den dag? I går i haven, gør I? Skal vi ikke lave en rigtig stor Store Bededag og det gjorde man. I 2009 har vi planer om at brede Bøn for Nationen ud til flere byer, f. eks. Odense, Ålborg og Århus og håber så, at det i årene fremover vil brede sig til endnu flere byer. I en række menigheder er man i gang med at afholde International Food Parties, inspireret af en KIT-medarbejder fra Esbjerg. Ved Food Parties samles man omkring spændende eksotiske måltider, og netop måltidet er det centrale i aftenen. Henover bordene knyttes der venskabsbånd og skabes indbyrdes forståelse. Samfundet: Her vil KIT systematisk arbejde på nedbrydning af kulturbarrierer, tage fat om integrationsproblematikker, informere og skabe respekt om nydanskeres kultur, modvirke alle racistiske tendenser og arbejde for en ligestilling af nydanskeres rettigheder. Det sker bl.a. ved, at KIT nu gennem nogle har været høringspartner på al integrationslovgvning i Folketinget. KIT får al ny lovgivning på området til høring, og hele bestyrelsen læser lovforslagene og kan komme med kommentarer. Men det sker også gennem nyhedsbreve, konferencer, medierne og gennem kontakt mellem medier og nøglepersoner i integrationsindsatsen. Desuden er KIT i en række kommuner involveret i den lokale integra-

11 11 KIRKERNES INTEGRATIONSTJENESTE Fra forbøn for nationen af sexslaver fra Afrika og Østeuropa. KIT forsøger at hjælpe disse kvinder. Aupairpiger Mange aupairpiger bliver udnyttet i de hjem, de er tilknyttet og har ansættelse hos. KIT har i dag en filippinsk medarbejder, der selv har været aupairpige i Danmark, ansat til at rådgive såvel aupairpiger, som arbejdsgivere for aupairpiger omkring rettigheder og pligter. Måske vil dette arbejde udvikle sig yderligere i den kommende tid. tion af kvoteflygtninge. Projekter: KIT er også involveret i en række projekter og får penge fra diverse ministerier til disse opgaver. FN kvoteflygtninge - fra hhv. Burma og Afrika. KIT arbejder på et projekt i samarbejde med Integrationsministeriet som har fået navnet 100 venskabsfamilier til FN kvoteflygtninge fra Burma og 100 venskabsfamilier til FN Kvoteflygtninge fra Afrika. Målet er at skabe et netværk af venskabsfamilier til flygtningene, som lige er ankommet til Danmark. Det skal ske i det lokalsamfund, hvor flygtningene bliver placeret. Danmark modtager hver år 500 kvoteflygtninge fra FN, som placeres direkte i forskellige kommuner i Danmark. I de sidste 3 år er der på denne måde ankommet ca. 150 burmesere om året. De fleste tilhører folkegrupperne Chin, Kachin og Karen, som er delstater i Burma. Mange af dem er kristne, og har på grund af forfølgelse boet flere år i flygtningelejre i Malaysia. Formålet med projektet er: at hjælpe FN kvoteflygtninge til bedre og hurtigere integration i lokalsamfundet gennem direkte kontakt til venskabsfamilier - og derigennem kendskab til danske normer, traditioner og kendskab til arbejdsmarkedet. at sikre, at FN kvoteflygtninge indgår i netværk, så de ikke står alene. Dette vil ske gennem oprettelse af kontaktfamilier i lokalområdet og kontakt til kirkerne. at udgive vejledningsmateriale til brug for nuværende og kommende kontaktfamilier, flygtninge og indvandrer - og lokalkoordinatorerne. HIV/AIDS og traficcking KIT arbejder også på at sætte HIV/AIDS problematikken på dagsordenen i samfundet og over for organisationer og kirkesamfund. Målet er at hjælpe de HIV/AIDS ramte mennesker i lokalsamfundet, så de kan få den fornødne rådgivning og hjælp, som gør en aktiv forskel i den enkeltes liv. Det er især de afrikanske migrantkirker, der er involveret i dette projekt. KIT engagerer sig også i hjælp til kvinder, der er kommet hertil som sexslaver gennem traficcking. En del af disse kvinder er kristne, og er blevet lokket hertil på falske vilkår med løfter om læreplads som damefrisør eller sygeplejerske, mens de reelt er hentet hertil som sexslaver. De er her på falske papirer og er retsløse. Blive de taget, bliver de sendt til hjemlandet, hvor bagmændene tager imod dem i lufthavnen og sender dem til et andet europæisk land. Det er fornedrende for kvinderne og uhyggeligt, at i Danmark, som var det første land til at ophæve slaveriet, har vi i dag masser Jeg har en drøm Rundt omkring i vore menigheder har vi efterhånden en del nydanskere, men indtil nu har det ikke afspejlet sig på vores sommerstævne på anden måde, end der i 2008 en aften deltog et stort kor med nydanskere fra Bethaniakirken i Aalborg. Jeg har en drøm om, at mange flere nydanskere kommer med på vores sommerstævne. Baptisterne, Pinsevennerne og Apostolerne har hvert år en række nydanskere med på deres stævner, og det er med til at berige stævnerne. I sommer var f. eks. en række FN-kvoteflygtninge med på diverse sommerlejre og stævner. Løgstør Frikirke havde inviteret 20 flygtninge, som normalt kommer i menigheden med på SommerCamp i Mariager. Man købte iglo-telte, som de kunne overnatte i, samt et stort samlingstelt, hvor de kunne tilberede måltider og spise. Gennem fundraising blev det gjort muligt. Deltagelsen på SommerCamp var med til at integrere dem yderligere i menigheden. På Bornholm var der et helt specielt arrangement. Her deltog 600 burmesere på det årlige burmesiske sommerstævne. Deltagerne var selv primusmotorer bag planlægningen af stævnet, men både Baptistkirken på Bornholm og KIT var behjælpelige med det praktiske. Flere andre steder deltog flygtninge i sommerstævner i år nogle steder også med hjælp fra KIT, for vi har et ansvar overfor verdens udsatte både mens de er i brændpunkter og i vores midtpunkt.

12 RUMÆNIEN 12 Den rigtige hjælp til lidende familier Af Dorthe og Cornel Pascu Vi har mødt så mange svære situationer, der er så vanskelige, at de synes håbløse. Familier med mange børn der plages af sult og kulde. Børn der må undvære skolegang, og derfor ingen chance har for at fi nde en vej ud af den grusomme fattigdom. Så langt nede er disse familier, at forældrene ikke kan tænke på andet end, hvad de skal give børne at spise hver dag. Det er vigtigere at sende børnene ud at tigge end at sende dem i skole. TRIST SKÆBNE For kort tid siden blev vi kendt med endnu to familier med forfærdentlige situationer. To kvinder alene med deres børn uden mulighed for at forsøge dem. Mariana har to børn, Marian og Ionut som er handicappet. For indtil nyligt boede de sammen med børnenes far Ionel i svigerforældrenes hus, som de både økonomisk og praktisk hjalp med at reparere og vedligeholde. Ionel arbejdede ved vejvæsnet. En dag da han var på arbejde, kørte en vildtfarende bilist ham og to andre kolleger ned. De døde alle tre, og fordi de arbejdede sort, var de ikke forsikrede. Oven på tabet af sin mand blev Mariana og hendes to børne smidt ud af svigerforældrenes hus med den begrundelse, at de ikke brød sig om, at hun tror på Jesus. Nu står denne fortvivlede mor uden fast bopæl og med gæld i banken, fordi de havde lånt penge til svigerforældrenes hus. Hun har i desperation søgt ly hos en bror, som midlertidigt har givet hende tag over hovedet. ALENE MED 9 BøRN Gabriela har ni børn: Andreea, Alexandra, Manuela, Marian, Marius, Elena, Emi, Maria og Andrei. For 4 måneder siden forlod faderen uden varsel familien og rejste til Bukarest. Han sagde, at han ikke elskede hende mere og havde fundet en anden. Når hun prøver at kontakte ham, siger han, at han ingen børn har og truer med at smide hende og børnene ud af huset, som er hans. Han nægter at underskrive de nødvendige papirer, så børnene kan modtage børnepenge. Gabriela er knust over sitiuationen og græd mange tårer, da vi for første gang besøgte hende med mad og anden hjælp fra venner i Danmark. Hun har ingen arbejde, så hun har ingen mulighed for at forsørge sine elskede børn. Huset de bor i har to små rum med i alt 3 senge og råt betongulv. En gang imellem er hun heldig og kan få lov til at hjælpe sine naboer lidt. Hun modtager så majsmel eller anden mad som betaling. SKOLEBøRNSpROJEKTET hjælper Hvor er vi glade og taknemlige for, at vi gennem Missionsforbundets skolebørnsprojekt på den helt rigtige måde kan være med til at lette smerten i sådanne lidende Gabriela er alene med sine ni børn. familier. Vi ser gang på gang, at det bringer lys og glimt i de ellers så livløseog tomme blikke, når vi tager nye familier med i projektet, og det er vores håb og ønske, at vi ved at støtte og hjælpe nogle af disse børn kan være med til at sikre dem en god uddannelse og en lysere fremtid. Ved at købe forskellige fornødenheder i forbindelse med skolegangen giver vi familierne et motiv til at opmuntre børnene til at gå regelmæssigt i skole. Af de ovennævnte børne er Alexandra og Manuela med i projektet. Vær med til at bede for dem og alle vore andre skolebørn. Tak til alle der har valgt at sponsorere disse børn, det gør en forskel!

13 13 MISSIONSFORBUNDETS SpEJDERE Understøtter fællesskabet og lederudviklingen Af Nana Holm Green En del af Missionsforbundets Børn og Unges (MBU) arbejde er det uniformerede spejderarbejde: Missionsforbundets Spejdere (MS). Spejderarbejdet ledes på landsplan af spejderrådet, og vi har det seneste år arbejdet med visioner for MS. I forsommeren kom visioner og tanker ned på skrift, hvor der blev lavet en målsætning og handlingsplan frem til Det kan nemt bare blive ord på papir. Det kan nemt virke tørt og kedeligt, og det kan rigtig nemt ende med at blive en papirtiger, men så vil jeg lige fortælle dig om en dreng. EN DRENG på ÅR Vi kan jo kalde ham for Kamya, og han er en dreng på år. Kamya er ikke hans rigtige navn, men hans junglenavn. Han er en frisk dreng med krudt i bagen. Sproget, der fl yder ud af munden på ham, er ikke altid det man synes er passende i en kirke. Nogle gange kan han være en anelse for voldsom, men jeg holder af ham, og det er spændende at se ham blive ældre og udvikle sig. Udviklingen har jeg fulgt på sommerlejre, og nu har jeg også glæden af at kunne følge den hver mandag. Ulvefl okken (de små spejdere) er delt i to grupper, som man kalder bander. Kamya er bandeleder, og sidste mandag lagde jeg mærke til noget. Uden at være blevet opfordret til det, sørgede han for at tage en lille ny spejder i hånden, og hjalp ham dermed til at føle sig tryg til indledningen af ulvemødet. Han var også opmærksom på, at der var uro blandt de andre drenge i banden. Da de ikke ville høre efter ham, så fi k han med et enkelt håndtegn en jævnaldrende kammerat til at stille sig mellem de urolige drenge og få ro på. vi KAN OG vil Det er sådan en oplevelse, der giver mod og lyst til at knokle for, at visionen ikke bliver på papiret. Det skal ikke ende som en tandløs tiger, for spejderarbejdet har noget fantastisk at tilføje menighedsfællesskabet. MS kan og vil noget. Vi vil være et godt og tæt spejderfællesskab med rummelighed. Vi vil have spejderværdierne i centrum i alt vores arbejde. Vi vil møde hinanden i fællesskabet som hele mennesker. Vi vil række ud både socialt, lokalt og globalt. Og vi vil være et korps som vokser. Spejderværdierne passer godt til menig- hedsfællesskabet. Spejderliljens symbolik på ansvaret over for andre, over for Gud og over for dig selv passer rigtig godt, sammen med tanker som f.eks. IND-UD-OP og det dobbelte kærlighedsbud. Vi udruster børn, unge og ledere med de tre perspektiver. Vi tænker lederudvikling i børnehøjde og giver vores ledere kompetencer, som rækker langt ud over spejderriet og ind i arbejdslivet. GÅ I GANG Har du lyst til at opleve drenge og piger som Kamya, der vokser og udvikler sig? Har du lyst til at tilføre menighedsarbejdet en ny dimension, der understøtter fællesskabet og lederudviklingen? Og som har potentiale for at nå uden for kirkebygningens mure og brede menighedsfællesskabet ud i lokalsamfundet? Så kom bare og spørg spejderrådet hvordan. Vi har nemlig et svar. Faktaboks Vil du snuse til hvad spejderarbejde er og kan? Så kontakt Nana Green, ng@betlehem.dk, tlf eller deltag på MS-ledertræffet Læs mere om ledertræffet på mbu.dk/ ms_spejder

14 NYT FRA THAILAND 14 Neel og Peter Götz fortæller... Voice of Peace Stemmen, der bringer budskabet om Guds fred ud til mange, mange mennesker i Thailand og de omkringliggende lande, forstærkes hele tiden. Det fortæller Peter Götz, der deltog på et bestyrelsesmøde på mediecenteret, Fredens Stemme (VOP) i Chiang Mai i slutningen af september. Og han fortsætter: Det er en stor oplevelse at besøge Fredens Stemme og igen møde den energiske og entusiastiske leder, Buakap. Der er godt styr på mange ting, og der er naturligvis meget, der hele tiden kan gøres endnu bedre og mere effektivt. At VOP s leder er evangelist med stort hjerte for den enkelte lytter fornægter sig ikke. Derfor er tallene hvad angår lytterne meget klare: I årets første 8 måneder har centeret haft direkte kontakt med lyttere, hvor af de har tilmeldt sig et korrespondancekursus. I denne periode har 354 aflagt bekendelsen, at de er kommet til tro på Kristus og begyndt at følge ham personer modtager de regelmæssige nyhedsbreve, som sendes ud fra VOP. Mere end 40 stationer over hele landet sender programmer, der er produceret på VOP. Tak fra Good Life Club - Et arbejde blandt etniske flygtninge i Burmas jungle Netop hjemvendt fra Thailand vil jeg takke for alle de gaver i form af penge, strikketøj, m. m., som gives til Good Life Club, beretter Neel Götz. Flygtningebørn i Mae La, på grænsen mellem Burma og Thailand. Også fra Dave Eubank, som gør et stort arbejde for de forfulgte etniske mindretal i Burma, skal vi sende en varm tak, for alle de pakker vi havde med til Good Life Club. Der var hjemmestrikkede trøjer, huer, vanter og sokker, samt vitaminer, sakse, negleklippere m.m. - doneret af kvinder i DDM s menigheder. Desværre er forfølgelserne af de etniske mindretal i Burma stadig lige store og umenneskelige. Burmas militærdiktatur har fremdels som politik, at de etniske mindretal skal udryddes eller fordrives. Igennem Free Burma Rangers sendes der nu ca. 50 teams ind i Burma med hjælp og opmuntring til dem, der er på flugt. Disse teams består bl.a. af læger, sygeplejersker, lærere og præster. Med sig har de også de pakker, vi sender ud til Good Life Club og som spreder stor glæde, især blandt børnene. I denne lejr møder vi bl.a. Dr. Simon, der selv er flygtning. Han har formået at opbygge et område i lejren, hvor der er mulighed for børnehave, skolegang, bibelskole og studier i forskellige discipliner indtil bachelorniveau. Han tager sig i øjeblikket af 210 forældreløse børn. Ernæringen i en flygtningelejr er meget ensidig. To skåle ris med lidt grøntsager om dagen, kød en gang om måneden. Så det siger sig selv at der er stort behov for vitaminer. Desuden mangler der antibiotika og malariamedicin. Vær fortsat i bøn for vores venner i Burma, vi ved at det er det bedste vi kan gøre. DØDSFALD 27. februar 2008 døde Egon Nielsen, Soldaterstræde 29, Rønne Uddeling af tøj og vitaminer gennem Good Life Club. Flygtningelejren i Mae La På vores besøg i Thailand i september besøgte vi også flygtningelejren Mae La, på grænsen mellem Burma og Thailand. Mange billeder printer sig ind i ens hoved ved sådan et besøg. 28. oktober 2008 døde Ib Thomasen, Midgårdsvej 44, Rønne 2. december 2008 døde fhv. landpostbud Niels Mortensen, Klitgårdsvej 18, 9382 Tylstrup

15 15 Jack is back!! Af Åse Roswall Med glæde fortæller Ruth og Inchai Thailandsudvalget denne glædelige hændelse, da vi møder dem under deres turné i Danmark i september i år. En dygtig medarbejder og brændende ung mand er nu med igen i arbejdet blandt børn og unge i Bangkoks slum. Hvem er så denne Somchai Kaewket med kaldenavnet Jack? Jacks barndom var svær. Han kommer fra fattige kår i et af Bangkoks slumområder. Familien har lidt under faderens manglende evne til at klare dagen og vejen. Jacks far har haft en kriminel løbebane på grund af spil om penge og alkoholmisbrug. Moderen har haft nok at gøre med at holde sammen på familien, og passe faderen og tjene til føden. Faderens livsstil har fået alvorlige konsekvenser. Han er plejekrævende, har nu problemer med blodomløbet, har voldsomme smerter og kan ikke gå. JACK MøDER RUTh OG INChAI Jack kom som teenager i kontakt med Ruth og Inchai, som så hans behov og potentiale. Jack er dygtig til musik og ønskede både at undervise i musik og komme på Bibelskole. Ruth og Inchai åbnede også deres hjem for Jacks lillebror Joke, som gik for lud og koldt vand, fordi moderen var nødt til at arbejde, og der var ingen til at passe ham. STøTTE TIL SKOLEGANG I år 2000 besluttede Birkebjerg menigheden i Næstved at give et årligt bidrag til 19 årige Jacks skolegang. De har trofast støttet ham lige siden. For et par år siden var Jack nødsaget til at gå i tvungen 2 årig militætjeneste. I den tid har han været afskåret fra studier og fra arbejdet med børnene i Bangkoks slum. Dog har han deltaget i weekendaktiviteter og været med til gudstjenester de weekender, hvor han havde orlov fra militærtjenesten. Ruth og Inchai beskriver ham som en loyal og ivrig medarbejder. I 2007 søger Jacks 15 årige lillebror også om skolepenge, dette bevilges med penge fra Vadum Genbrugscenter. JACK IS BACK!! Jack, som nu er en ung mang på 26 år og gift med App, er tilbage i Bangkok. Han har afsluttet militær- tjenesten, har genoptaget arbejdet med børnene i slummen og færdiggør samtidig sine studier. Det har været det et problem for Jack og hans kone at fi nde et sted at bo, så de har været nødsaget til at bo adskilt - Jack hjemme hos sine forældre og App hos sin familie. Nu er boligproblemet løst - Jack og App fl ytter snart ind i centret i det slumkvarter, hvor han er involveret i arbejdet med at undervise i musik og i at fortælle børnene om Jesus. Jacks mor har fået rengøringsarbejde hos Ruth og Inchai og kommer med i kirke. MÆRKEDAGE DECEMBER 90 år 30. december Erna Pedersen Simonivej 29 st.tv., 9490 Pandrup 60 år 24. december Kirsten Eriksen Kirkeleddet 236, 3480 Fredensborg JANUAR 75 år 24. januar Arne Vestergaard-Jensen Kingstonvej 4, 2300 København S 70 år 30. januar Ester Toft, Juelsparken 50, 9210 Aalborg SØ 65 år 12. januar Eivind Lassen, Vilhelmsro 104, 3480 Fredensborg 60 år 2. januar Svend Snogdal Venedigvej 9, 3.th., 2300 København S FEBRUAR 75 år 6. februar Hans Kofoed, Manøvej 76 st.tv., 4700 Næstved 14. februar Mogens Larsen, Esthersvej 20 st., 2900 Hellerup 60 år 2. februar Henny Rasmussen, Ranunkelvej 7, 9970 Strandby vi ønsker ALLE hjertelig TILLYKKE

16 AFSENDER MAGASINETs ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej Brønderslev BLAD ID Returneres ved varig adresseændring Sommerkonference 2009 PÅ SKINNER hele maskineriet med kontrakter, aftaler og planlægning kører i disse uger på højtryk for at en af næste års helt store sommeroplevelser skal blive bedst mulig for flest mulig. GÆSTETALER MED STOR BETYDNING Konferencens gæstetaler er en af de personer, der de seneste par årtier har betydet mest for den åndelige udvikling i Norge og dermed været til stor inspiration for os alle i Skandinavien. Hans navn er Jens Petter Jørgensen og hans platform har været den norske Oasebevægelse med mange stærke forbindelsesled ind i Norsk Indre Mission. SLUT MED værnepligten I DDM Siden vi begyndte med sommerkonferencerne i Kolding, har menighederne i de tre distrikter (nordre, søndre og østre) på skift været pålagt at løse en række af de praktiske opgaver i konferenceugen. - Det har ikke alle steder været lige populært, så fra 2009 ophæver vi denne tvangsudskrivning og satser på frivillige. En brochure om frivillighed er sendt ud til alle menigheder, og den kalder på dem, der har oplevet glæden ved (frivilligt) at glæde andre. Der er masser af små og lidt større opgaver til dem, der ikke orker at sidde stille hele tiden, og til dem der lige så gerne vil give som modtage. Elis Pedersen fra Thisted er koordinator. Find brochuren på boghylderne i din menighed. NY STAB Sommerkonferencen og dens administration bliver fremover varetaget af en helt ny organisation. Det skyldes dels en nedskæring af vores fl ittige personale på kontoret i Odense, dels at Carsten Sjælland har bedt om at blive afl øst. Carsten har med fl id og en masse timers indsats de senere år taget sig af mange af de ydre rammer for konferencerne. I spidsen for konferencens afvikling står nu et nyt hold af hovedsagelig frivillige medarbejdere: Ketty Søgaard, stabsleder Elis Pedersen, ansvarlig for frivillige medarbejdere Anine og Henning Højgaard, ansvarlig for tilmelding og administration Peter Götz, programansvarlig for voksenprogrammet Pia Søgaard, ansvarlig for KIDZ (børnestævnet) UNGDOMSLEJREN På grund af de begrænsede faciliteter samt andre forskellige faktorer, ser vi os nødsaget til igen i år at adskille ungdomslejren og sommerkonferencen. Nyhedsbrev med en større begrundelse er udsendt. Tilmeld dig nyhedsbrevet på DDM hjemmeside, dk - hvis du vil vide mere. Klik ind på vores hjemmeside og derefter på Sommerkonference, så vil der være en række oplysninger, der hele tiden bliver opdateret efterhånden som aktiviteter og programmer tager form. Konferencetelefon Finder du ikke hvad du søger, kan du ringe på en nyoprettet konferencetelefon. Her vil Ketty Søgaard med sin mest imødekommende og venlige stemme svare på så meget hun ved, eller sende dig videre til rette vedkommende. En brochure til alle, der gerne vil glæde andre med en frivillig indsats er forhåbentlig allerede lagt frem på jeres hylder. NYhEDSMAIL Alle tidligere konferencedeltagere, som har opgivet deres mailadresser, vil få tilsendt nyhedsmails direkte. Vil du med på denne service, så meld dig til hos ketty@vestermarkskirken.dk. (Afbestilling foregår samme sted). GO-CARTS OG BROChURE TIL FRIvILLIGE Din menighed har modtaget en bunke Go Carts (postkort) med de mest basale oplysninger om de skønne dage, vi skal opleve i Kolding. DET DANSKE MISSIONSFORBUNDS SOMMERKONFERENCE 2009 UGE juli 2009 Apostolsk Højskole i Kolding Info