Vedtægter for. Socialdemokratiet. Kommunekredsen. Hjørring

Transkript

1 Vedtægter for Socialdemokratiet Kommunekredsen Hjørring

2 Vedtægter for Socialdemokratiet i kommunekredsen Hjørring (kreds og fællesledelse) Indhold 1. Kommunekredsorganisationens navn og tilhørsforhold Formålet Kredsorganisationens opgaver... 3 Stk. 1. Fællesledelse... 3 Stk. 2. Opstilling af folketingskandidat Stk. 3. Kommunalbestyrelsesvalg Stk. 4. Regionsrådsvalg Stk. 5. Møder om det regionale arbejde Stk. 6. Agitation og valgkamp Stk. 7. Oplysningsarbejde Stk. 8. Samarbejde med foreningerne... 4 Stk. 9. Valg af kongresdelegerede Stk. 10. Andre opgaver Stk. 11. Opgaver fra andre led i organisationen Opstillings- og afstemningsregler ved opstilling til Folketinget... 4 Stk. 1. Opstillingen Stk. 2. Nærmere regler om præsentationsmøder og urafstemning/afstemning Opgaver i forhold til valg til Kommunalbestyrelsen... 5 Stk. 1. Kommunevalgprogram Stk. 2. Opstilling til kommunevalget Stk. 3. Møder til drøftelse af kommunevalgsresultater og konsekvenser Stk. 4. Andre valg Stk. 5. Samarbejdet med kommunalbestyrelsesgruppen Stk. 6. Samarbejde med foreningerne... 6 Stk. 7. Valg af kongresdelegerede for foreningerne Stk. 8. Valg- og informationspuljen... 7 Stk. 9. Offentlige tilskud Stemmeret og valgbarhed... 7 Stk. 1. Opstillingsmøder... 7 Stk. 2. Valg af kongresdelegerede og opstilling til offentlige valg Stk. 3. Dobbeltmandater

3 7. Kredsorganisationens ledelse... 7 Stk. 1. Den kompetente forsamling Stk. 2. Indkaldelse af generalforsamlingen Stk. 3. Generalforsamlingens opgaver Stk. 4. Bestyrelsens sammensætning Kredsorganisationens økonomi Stk. 1. Kontingent fra foreningerne Stk. 2. Regnskabsår og revision Stk. 3. Tegningsrettigheder Forsøgsvirksomhed Ligestilling mellem kønnene Vedtægterne

4 1. Kommunekredsorganisationens navn og tilhørsforhold Kommunekreds Hjørring, der dækker hele Hjørring kommune omfatter alle socialdemokratiske foreninger i folketingsopstillingskredsen. Kredsorganisationens navn er: Socialdemokratiet Kommunekredsen Hjørring Kredsorganisationen anerkender Socialdemokratiets program og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets love og beslutninger. Kredsorganisationen er organiseret i Socialdemokratiet i Region Nordjylland. Kredsorganisationen kan inddeles i samarbejdende områder, hvis antal, størrelse og funktion fastlægges af kreds-organisationens repræsentantskabsmøde/generalforsamling. 2. Formålet - at inspirere til og koordinere politiske dialoger, uddannelse og samarbejde mellem kredsens foreninger samt formidle samarbejdet med den øvrige arbejderbevægelse. - at formidle samarbejdet med kredsens folketingskandidat samt opstille og føre valgkamp for denne. - at arbejde for øget tilslutning til partiet. 3. Kredsorganisationens opgaver Stk. 1. Fællesledelse Kommunekredsen varetager alle opgaver som ifølge partiets love påligger fællesledelsen i kommuner med flere foreninger. Stk. 2. Opstilling af folketingskandidat. I hver af de i lov om valgene til Folketinget fastsatte opstillingskredse udpeges en kandidat for Socialdemokratiet. Kandidaterne opstilles sideordnede, således at samtlige kandidater opstilles i hver opstillingskreds inden for regionen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsesvalg. Kommunekredsen er ansvarlig for opstilling af kandidater til kommunevalget og skal koordiner de lokale foreningers planlægningen af kommunevalget. Stk. 4. Regionsrådsvalg. Kommunekredsen skal i den kompetente forsamling forud for regionsrepræsentantskabsmødet - generalforsamlingen indstille forslag til kandidater til regionsrådsvalget. Stk. 5. Møder om det regionale arbejde. Kommunekredsens bestyrelse samles mindst to gange om året, sammen med de øvrige kredsbestyrelser inden for regionen, til møde med regionsbestyrelsen og regionsrådsgruppen for at drøfte det regionspolitiske arbejde. Stk. 6. Agitation og valgkamp. Kommunekredsen skal i samarbejde med foreningerne i kredsen arbejde for at få flere medlemmer i partiet. Kommunekredsen skal føre valgkamp for de opstillede kandidater til Folketinget, kommunevalget og regionsrådsvalget samt medvirke i Europa-Parlamentsvalgkampen. 3

5 Stk. 7. Oplysningsarbejde. Kommunekredsen skal lave oplysnings- og uddannelsesvirksomhed. Stk. 8. Samarbejde med foreningerne. Kommunekredsens ledelse bør sørge for et nøje samarbejde mellem samtlige foreninger i kredsen samt formidle en tæt kontakt med folketingskandidaten og regionens partistyrelsesmedlemmer. Stk. 9. Valg af kongresdelegerede. Kommunekredsformanden er kredsorganisationens repræsentant på partiets kongres. Der kan på en kredsgeneralforsamling vælges yderligere en kongresdelegeret samt stedfortrædere. Stk. 10. Andre opgaver. Kommunekredsformanden er ansvarlig for at meddele kredsens foreninger, regionsorganisationen og partikontoret, hvem der er valgt til tillidsposter i kredsorganisationen. Stk. 11. Opgaver fra andre led i organisationen. Kredsorganisationen er i øvrigt pligtig til at udføre det arbejde, den er pålagt i partiets love, og som kredsens foreninger, regionsorganisationen og partikontoret måtte anse for påkrævet. 4. Opstillings- og afstemningsregler ved opstilling til Folketinget Stk. 1. Opstillingen. Opstillingen foregår i den kompetente forsamling. Opstilling af kandidat foretages hvert år. Hvis der til den kompetente forsamling kun fremkommer forslag om en kandidat, betragtes den pågældende som opstillet. Hvis to eller flere kandidater er bragt i forslag, skal afgørelsen træffes af den kompetente forsamling. Når valget foregår i en kompetent forsamling, og der er mere end én kandidat, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal kandidatlisten sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne i kredsen. Vedtagelse af afstemningsmodellen foregår på en kredsgeneralforsamling. Den ved sidste folketingsvalg opstillede kandidat betragtes uden videre som foreslået igen, medmindre vedkommende frabeder sig genvalg. Andre kandidater skal for at komme i betragtning være skriftligt anbefalet forud for kredsgeneralforsamlingen af mindst 25 af kredsens medlemmer ved personlig underskrift eller indstillet af en lokal foreningsgeneralforsamling. Forslag fra medlemmer og lokale foreninger skal være kommunekredsformanden i hænde senest otte dage før, kredsgeneralforsamlingen afholdes. Ved urafstemning med kun to kandidater er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater skal den, der vælges have mere end 50 % af de afgivne stemmer. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første afstemning opnåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. 4

6 Stk. 2. Nærmere regler om præsentationsmøder og urafstemning/afstemning. Det påhviler kommunekredsbestyrelsen inden urafstemningen/afstemningen og senest 14 dage efter mødet i den kompetente forsamling at indkalde og afholde et eller flere møder, hvortil alle medlemmer af foreningerne i kredsen har adgang, og hvor de foreslåede kandidater får lejlighed til at fremføre deres synspunkter. a. Vælges urafstemningsmodellen må kun anvendes de stemmesedler og stemmekuverter, som kreds-organisationen har ladet fremstille. På stemmesedlen anføres kredsorganisationens navn samt de foreslåede kandidater i alfabetisk rækkefølge. Herudover må stemmesedlen kun indeholde meddelelse om, at der kun må sættes kryds ud for den kandidat, man ønsker at stemme på. Stemmekuverten, hvori stemmesedlen skal afleveres, mærkes»folketingskandidat«. Den kompetente forsamling kan beslutte at lade urafstemningen foregå ved at lade stemmematerialet udsende direkte til de stemmeberettigede medlemmer. Udsendelsen forestås af kommunekredsbestyrelsen og sker efter medlemslister, der er udarbejdet af de respektive foreninger. Sammen med stemmematerialet skal medlemmerne have tilsendt en svarkuvert, der skal benyttes ved afstemningen, og som skal være påført den af kredsbestyrelsen udpegede modtager af stemmesedlerne Kommunekredsbestyrelsen angiver i en følgeskrivelse til stemmematerialet den dag, hvor stemmematerialet skal være stemmemodtageren i hænde for at kunne betragtes som rettidigt indgivet. b. Vælges afstemning ved fremmøde, kan medlemmernes stemmeafgivning tage sin begyndelse på særlige medlemsmøder omfattende et eller flere foreningsområder, og som kredsbestyrelsen arrangerer i samarbejde med de respektive foreninger. På medlemsmøderne må der ikke holdes anbefalelsestaler. Herudover skal de medlemmer, der ikke har stemt på et medlemsmøde inden de følgende tre dage, have lejlighed til at afgive deres stemme. De respektive foreningers ledelser fastsætter tidspunkter og steder. c. Vælger man at træffe beslutning i den kompetente forsamling, anvendes afstemningsreglerne i 4 stk. 1. Kommunekredsbestyrelsen foranlediger, at resultatet af afstemningen offentliggøres senest tre dage efter stemmeoptællingen og udsender en meddelelse herom til foreningerne i kredsen. Kommunekredsbestyrelsen meddeler endvidere det endelige resultat af afstemningen (kandidatemnernes stemmetal m.m.) til partikontoret, som forelægger det til godkendelse i partistyrelsen. 5. Opgaver i forhold til valg til Kommunalbestyrelsen Stk. 1. Kommunevalgprogram. Kommunekredsbestyrelsen har ansvaret for, at der i god tid inden kommunevalget afholdes et møde, hvor alle medlemmer af foreningerne i kommunen er med til at fastlægge den politik, Socialdemokratiet vil føre i kommunalbestyrelsen. Kommunekredsbestyrelsen skal, sammen med foreningerne i kommunen, føre valgkamp for de opstillede kandidater. Stk. 2. Opstilling til kommunevalget. Kommunekredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der opstilles en socialdemokratisk liste til kommunevalget. Før kommunevalget nedsættes der i hver kommune et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater. Kandidatudvalget kan og har om nødvendigt pligt til at bringe kandidater i forslag. 5

7 Kandidatudvalget skal bestå af repræsentanter fra foreningsbestyrelserne og DSU. Derudover beslutter den kompetente forsamling selv, hvem der er medlem af kandidatudvalget. Kandidater kan ikke være medlem af kandidatudvalget. Alle medlemmer bosiddende i kommunen skal have mulighed for at bringe kandidater i forslag. På en generalforsamling besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling samt om man anvender listeopstilling eller sideordnet. Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller generalforsamling, hvortil kun partimedlemmer bosiddende i kommunen har stemmeret. Den kompetente forsamling i den enkelte kommune fastlægger selv sine urafstemningsregler. Afstemningen om kandidater til borgmesterposten skal foretages separat. Kandidater til borgmesterposten skal meldes på forhånd. I tilfælde af, at der vælges generalforsamlingsmodellen og der er mere end én kandidat til borgmesterposten, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal kandidatlisten sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne. Ved urafstemning med kun to kandidater, er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater, skal den, der vælges, have mere end 50 % af de afgivne stemmer. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. Der kan som hovedregel kun opstilles en socialdemokratisk liste. Såfremt der opstilles på flere lister, skal dette vedtages på en kredsgeneralforsamling og listerne skal indgå listeforbund med samme bogstavbetegnelse. Stk. 3. Møder til drøftelse af kommunevalgsresultater og konsekvenser. Straks efter kommunevalget samles ledelserne i partiforeningerne, kommunekredsbestyrelsen og den nye kommunalbestyrelsesgruppe til møde for at drøfte valgets resultat og konsekvenser. På mødet aftales det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål m.v. Indkaldelsen til mødet foretages af kommunekredsformanden. Stk. 4. Andre valg. Kommunekredsbestyrelsen tager del i opstillingen af kandidater til andre offentlige tillidshverv samt til nærdemokratiske råd og nævn. Stk. 5. Samarbejdet med kommunalbestyrelsesgruppen. Kommunekredsbestyrelsen skal mødes med kommunalbestyrelsesgruppen mindst to gange om året for at drøfte det kommunalpolitiske arbejde. Kommunekredsbestyrelsen er repræsenteret ved gruppemøderne og skal inddrages i beslutningsprocesserne. Stk. 6. Samarbejde med foreningerne. Kommunekredsbestyrelsen bør sørge for et konstruktivt samarbejde mellem samtlige foreninger. Stk. 7. Valg af kongresdelegerede for foreningerne. Fordelingen af delegerede indenfor kommuner med flere foreninger skal foregå efter følgende 6

8 fordelingsnøgle: a) Foreninger med mere end 100 medlemmer skal have en delegeret. Derefter tildeles yderligere en delegeret for hver yderligere 300 medlemmer. b) Foreninger inden for kommunen med mindre end 100 medlemmer skal tilsammen have en delegeret efter ovenstående regler. c) Eventuelt øvrige delegerede fordeles efter beslutning i den kompetente forsamling. Stk. 8. Valg- og informationspuljen Til dækning af udgifter til kommunalvalg og mellemvalgsaktiviteter henlægges nødvendige beløb i en valg- og informationspulje. Partiskatten indgår i denne pulje. Bestyrelsen er ansvarlig for valg- og informationspuljen. Kassereren skal have dokumentation for den indbetalt partiskat. Stk. 9. Offentlige tilskud. Kommunekredsbestyrelsen skal oprette en særlig konto, hvor på offentlig støtte til kommunalpolitisk arbejde, indsættes. 6. Stemmeret og valgbarhed Stk. 1. Opstillingsmøder For at få stemmeret på møder, hvor der skal opstilles kandidater til kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal man have betalt kontingent og må ikke være i restance med mere end 2 kvartaler. Stk. 2. Valg af kongresdelegerede og opstilling til offentlige valg. For at kunne vælges til kongresdelegerede skal man have betalt kontingent. For kandidater, der opstiller til kommunevalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg og Europa-parlamentsvalg, gælder, at de skal have været medlem af partiet i minimum et år. Dog medregnes medlemsanciennitet fra DSU. Dispensation fra disse regler kan i særlige tilfælde gives af den kandidatudpegende forsamling. Når der bruges urafstemning, er det den kompetente forsamling i forbindelse med afstemningen, der kan dispensere. Alle dispensationer skal vedtages med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Afgørelserne kan ankes for partistyrelsen. Stk. 3. Dobbeltmandater. Medlemmer af partiet kan kun være medlem af ét af følgende organer: kommunalbestyrelse, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet. 7. Kredsorganisationens ledelse Stk. 1. Den kompetente forsamling. Kredsgeneralforsamlingen er den kompetente forsamling, og alle medlemmer i kredsen kan deltage på kredsgeneralforsamlingen med tale- og stemmeret. Stk. 2. Indkaldelse af generalforsamlingen. Den kompetente forsamling samles normalt til ordinært møde inden udgangen af maj måned. Ordinære generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med 21 dages varsel. 7

9 Indsendte forslag kan kun komme til behandling efter forudgående behandling i foreningsbestyrelsen og skal være indsendt senest 10 dage forud for mødet. Forslagsberettigede er også kredsbestyrelsen. Indkomne forslag skal offentliggøres senest 5 dage før mødet i den kompetente forsamling sammen med indkaldelsen og dagsorden, det kan ske på kredsens hjemmeside. Ekstraordinært møde i den kompetente forsamling kan indkaldes af kredsbestyrelsen eller på begæring af en foreningsgeneralforsamling. Mødet skal afholdes tidligst otte dage og senest 14 dage efter begæringens fremkomst. Stk. 3. Generalforsamlingens opgaver. På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om virksomheden i det forløbne år, hvori der lægges op til debat om partiets politiske og organisatoriske virksomhed. Kassereren foreligger det reviderede regnskab med revisorernes bemærkninger. Nedsatte udvalg aflægger beretning. Der fremlægges uddannelses- og aktivitetsplan for det kommende år. Herudover aflægges beretning fra kommunalbestyrelsesgruppen, regionsrådsgruppen og politisk beretning fra folketingskandidaten. Hvis der i Kommunekredsen er en DSU afdeling, aflægger den også en beretning. Der foretages valg til bestyrelsen. Formand, og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Hvert år vælges 2 suppleanter. Herudover vælges 1 revisorer og 1 revisorsuppleant hvert år. Alle medlemmer i kredsen er valgbare. Stk. 4. Bestyrelsens sammensætning. Bestyrelsen består af den valgte bestyrelse jf. stk. 3 og formændene for de 2 partiforeningerne i kommunen. Adgangsberettiget er kommunekredsens folketingskandidat, en repræsentant fra DSU samt formændene for udvalg, der er nedsat af kredsgeneralforsamlingen. Herudover er også valgt repræsentant i Regionsrådet samt repræsentanter for byrådsgruppen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden herunder, hvem der i øvrigt er adgangsberettiget. 8. Kredsorganisationens økonomi. Stk. 1. Kontingent fra foreningerne. Kommunekredsen fastlægger, efter nærmere regler vedtaget af partistyrelsen, selv sit kontingent på en årligt generalforsamling. Stk. 2. Regnskabsår og revision. Kredsens regnskabsår er fra den 1. januar 31. december. Der udarbejdes særskilt regnskab for kredsens uddannelsesaktiviteter Stk. 3. Tegningsrettigheder. Kommunekredsen tegnes af formand og kassereren i fællesskab. Bestyrelsen kan dog meddele eneprokura til formand og kasserer for så vidt angår foreningens driftskonto, herunder særskilt give kassereren tilladelse til at benytte Homebanking via egen hjemmecomputer. Køb, salg samt pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes på en generalforsamling. 8

10 9. Forsøgsvirksomhed. Kongressen bemyndiger partistyrelsen til efter indstilling fra et organisationsled at godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene. 10. Ligestilling mellem kønnene. Kongressen henstiller til, at man på alle ledelsesniveauer i partiet arbejder for reel ligestilling mellem kønnene. Dette sker ved valg af bestyrelses- og partistyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber/generalforsamlinger i regions- og kredsorganisationer samt fællesvirksomheder. Endvidere ved udpegning til nævn, råd, kommissioner og udvalg samt ved opstilling af kandidater til kommunalbestyrelses-, regionsråds-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg. 11. Vedtægterne. Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter en generalforsamlings beslutning med 2/3 flertal og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav. Tvivlstilfælde kan ankes for partistyrelsen. Såfremt der ikke på en generalforsamling er vedtaget andre vedtægter for kredsorganisationen, er standardvedtægter gældende. Vedtaget af socialdemokratiets hovedbestyrelse november Vedtaget på den stiftende generalforsamling i Kommunekreds Hjørring den 6. oktober Revideret på ekstraordinær generalforsamling den 3.juli Revideret på ordinær generalforsamling den 19. marts