En global verdensorden Semesteressay
|
|
- Margrethe Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En global verdensorden Semesteressay Af Mihail Larsen For 20 år siden var der ikke mange, som talte om globalisering, og de, der gjorde, mente ofte noget meget forskelligt. I dag taler en masse mennesker om globalisering, og vores egen regering har ligefrem nedsat et Globaliseringsråd (april 2005); men der er fortsat meget forskellige opfattelser af ordets betydning. Det er ikke så mærkeligt, for ordet henviser til en meget omfattende og meget kompliceret udvikling, som rummer mange forskellige aspekter. De forskellige opfattelser behøver derfor ikke nødvendigvis at være i strid med eller udelukke hinanden; de kan blot være forskellige vinkler på det samme fænomen. Uklarheden opstår først, hvis man tror, at globaliseringen kan forklares énsidigt ud fra et enkelt aspekt. Så opstår der let en babylonisk forvirring mellem fortalerne for hver deres aspekt. Der eksisterer allerede en omfattende litteratur om globalisering ; den mere tænksomme del gør sig den ulejlighed at skelne mellem forskellige former for globalisering, og nogle forsøger endog at sætte den i et (idé)historisk perspektiv. Jeg vil godt slutte mig til denne bestræbelse ved dels at skitsere en helhedsopfattelse af globaliseringen, dels levere en historisk konkretisering inden for et enkelt af globaliseringens aspekter. Teoretikerne skelner mellem forskellige former for globalisering, men de er langt fra enige om hvordan. Det skyldes formentlig, at mange af dem er empirisk orienterede. De står over for en mængde data, der på den ene eller den anden måde kan forbindes med globalisering, og nu gælder det så for dem om at systematisere disse data i grupper og arter eller bokse og systemer eller typer og kategorier eller på anden måde. Nogle deler dem op i to, andre i tre, fire, fem eller endnu flere. Min metodiske tilgangsvinkel er filosofisk, så jeg anvender som udgangspunkt den Aristoteles-inspirerede dimensionmodel, som I kender så godt fra Jeres egen toårs-ramme. Dimensionsbetegnelserne er andre, men logikken i modellen er den samme:
2 Teknologi Økonomi Kultur Politik Der er en ganske overvældende interesse blandt politikere og forskere i at betragte globaliseringen økonomisk, som et resultat af de ændringer, der er sket inden for det globale marked. Marx ville have moret sig over at se, hvor stærk denne interesse er i dag, selv og måske især blandt borgerlige politikere. Som bekendt var hans opfattelse, at historiens udvikling i sidste instans blev bestemt af økonomien. Der er også en klar focusering på den teknologiske udvikling som en del af globaliseringen, fordi den skaber nogle afgørende fordele på det industrielle, militære og informationsteknologisk område. Marx ville nok fra sidelinien med tilfredshed have konstateret, at hans teori om produktivkræfter er blevet alment accepteret. Politisk er globaliseringen i høj grad en varm kartoffel, hvad enten man tror på, at enhver nationalstat er sig selv nærmest, eller man har mere tillid til internationale institutioner. Handelens og teknologiens grænseoverskridende bevægelser gør det i dag nødvendigt at skabe tilsvarende politiske initiativer. Der er ikke noget nyt i, at kultur spiller en stor rolle økonomisk, teknisk/teknologisk og politisk. Den udgør selv et kæmpe og stigende marked, den fungerer som drivkraft for medieindustrien, og den udgør en uundværlig del af enhver politisk bevægelse, der ønsker at overleve på langt sigt. Vores egen statsminister har i sit berømte nytårsinterview fra januar 2002 i Weekendavisen tilsluttet sig Maos forståelse af, at den langsigtede politiske kamp afhænger af, om kulturkampen vindes. Der er meget mere at sige om alle disse aspekter, men jeg vil nu koncentrere mig om et enkelt det politiske og endda indskrænke det lidt mere ved at focusere på et delaspekt af det politiske, nemlig det retslige. De mellemliggende mere end 20 år, der er gået, siden globalisering blev et kendt ord, har været særdeles begivenhedsrige. Dengang var Muren i Berlin endnu ikke faldet, og verden var på en mærkelig, men alligevel alment accepteret måde inddelt i to verdener Øst og Vest måske med den skan-
3 dinaviske, socialdemokratiske model som en mellemting. Blandt amerikanske koldkrigere kunne Skandinavien opfattes som en form for kommunisme, medens vi fra sovjetisk side blev opfattet som kapitalistisk. I nogle danskeres selvforståelse havde vi en særlig, nordisk identitet. 1 Det virker ikke nærliggende at opregne kommunismen, socialdemokratiet og den borgerlige retsstat som tre sideordnede, retsteoretiske paradigmer, der udgør reelle valgmuligheder i dag, hvor kommunismen synes kompromitteret og underkendt selv i lande, hvor den indtil fornylig udgjorde selve retssystemets ideologiske kerne. De østeuropæiske landes hurtige og rykvise omstilling til borgerlige demokratier med en kapitalistisk markedsøkonomi, opløsningen af den sovjetiske supermagt og garant for verdenskommunismen som ideologisk system, og endelig de heraf følgende ændrede vilkår for den tredie verdens lande i international politik, har skabt en tilstand, der løfterigt er blevet betegnet som Den nye Verdensorden. 2 'Den nye Verdensorden' symboliserer imidlertid ikke nogen éntydig og definitiv orden. Og heller ikke noget nyt. Forestillingen om én verdensorden er tidligt blevet introduceret som en konsekvens af verdensmarkedets etablering i midten og slutningen af 1700-tallet til afløsning af tidligere tiders bekostelige og uberegnelige røvertogter. Og forestillingen om, at denne orden ikke 1 Således indleder John Henry Merryman sin The Civil Law Tradition uændret 2. udgaven fra 1984 med følgende konstatering: There are three highly influental traditions in the contemporary world: civil law, common law, and socialist law. De to første indgår i den vestlige, kapitalistiske verden, medens den sidste er (var) gældende i det østlige, socialistiske lande. Han tilkender derudover den socialdemokratiske tradition en særlig stilling, omend fra en lidt speciel skandinavisk vinkel: It is generally thought, for example, that even in Western Europe the Scandinavian legal systems are a thing apart from both the civil law and common law traditions. (op.cit. 5) 2 Udtrykket blev første gang lanceret af den amerikanske præsident Bush senior forud for den første Iraq-krig. Sadam Husseins uprovokerede angreb på oliestaten Kuwait kunne få uoverskuelige konsekvenser for verdenshandelen, og derfor var det i verdenssamfundets interesse at sætte en stopper for invasionen. Selve udtrykket verdenssamfundet eller det internationale samfund fødtes ved samme lejlighed, og kunne da også hente støtte hos FN. Da Bush junior indledte den anden Iraq-krig skete det også i begyndelsen med en ideologisk reference til disse begreber den nye verdensorden, verdenssamfundet og det internationale samfund men omstændighederne omkring iværksættelsen af krigen (manipulationen med efterretningsoplysninger, vildledning af offentligheden, forsøg på bestikkelse af nogle af Sikkerhedsrådet medlemmer og meget andet) har forlængst gjort disse begreber til hule fraser, og de anvendes da heller ikke i videre omfang længere.
4 blot skulle bestå i det lige varebyttes økonomiske universalisering, men også i en egentlig politisk retsorden, blev allerede udviklet af de tidlige folkeretsteoretikere Pufendorf og Grotius m.fl. i 1600-tallet som alternativ til de grusomme og ødelæggende territorialkrige på det europæiske kontinent. Sin moderne, ideologiske form fik forestillingen om 'Den globale Verdensorden' med filosofiske bidrag i 1700-tallets slutning. Faktisk var det Kant, som først pegede på det forhold, at man ikke kan løse verdens problemer ved ubegrænset ekspansion Go West netop fordi verden er en klode, en rund planet. På et eller andet tidspunkt rammer man sig selv i nakken. Filosofisk betragtet kan man sige, at man ikke bare løser sine problemer ved at skubbe dem foran sig, eller ved flygte fra dem, for i sidste instans befinder vi os på den samme, endelige klode, og er derfor henvist til hinanden. Kant skrev om disse forhold i forskellige skrifter, og mest berømt i Den evige fred, men mere kendt og politisk vidtrækkende er naturligvis de store erklæringer fra den Amerikanske Uafhængighedskrig og den Franske Revolution. Til trods for deres lokale begrundelsessammenhæng blev begge disse erklæringer formuleret i et ideologisk formsprog med universel gyldighed. Dannelsen af Folkeforbundet efter 1. verdenskrig og de Forenede Nationer efter 2. verdenskrig havde også til formål at etablere en international retsorden, som for al fremtid kunne erstatte tidligere tiders voldelige konfliktløsninger med retslige, ikke blot på det stats- og folkeretslige, men også det menneskeretslige område. At FN i skyggen af den kolde krig ikke har formået at formulere én menneskerettighedskonvention, men måttet lade sig nøje med to (eller tre, hvis den tredie verdens krav om 'retten til udvikling' tages med), har ikke kunnet fjerne det principielle ønske om énhed og universel gyldighed. Striden har stået om fortolkningerne, ikke om det overordnede mål: at skabe og sikre en international retsorden. Når derfor 'Den globale Verdensorden' i dag vidt og bredt identificeres med, at den vestlige verden vandt den kolde krig, og at den østlige verden tabte slaget, så er det mere en efterklang af koldkrigens retorik end en nøgtern karakteristik af en ny strategisk situation. De grundlæggende interesser og retskrav, der lå bag adskillelsen af de forskellige konventioner, er nemlig ikke forsvundet ved krigens afslutning. De eksisterer fortsat som legitime krav om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og som ret til udvikling og de vil vedvarende udøve et legitimationspres på den 'retsorden', sejrherrerne i den kolde krig nu ellers mente sikret. Nissen flytter med, og måske i en for det borgerlige retssystems langt farligere skikkelse, fordi de
5 retskrav, den symboliserer, nu ikke længere kan holdes for døren under henvisning til, at de repræsenterer en ydre fjende. Det er nok rigtigt, at den vestlige verden 'vandt krigen', men den fik samtidig et ansvar på halsen, som kan vise sig mere ubekvemt end krigens omkostninger. Det gælder naturligt nok i første omgang kravet om økonomisk og teknologisk hjælp. De nye demokratier er sårbare, fordi deres omstilling til en fri markedsøkonomi i begyndelsen uundgåeligt ledsages af smertefulde sociale og kulturelle konflikter. Både af hensyn til de individer, der må lægge ryg til denne omstilling, og til faren for et reaktionært tilbagefald til tidligere tiders mere autoritære styreform, har vi en både moralsk og en politisk interesse i at yde bistand. Omfanget af en sådan bistand er kolossal. Det er jo ikke gjort med en ny Marshall-hjælp til de østeuropæiske og tidligere sovjetiske lande (der nu i øvrigt synes at klare sig udmærket). Hjælpen må også omfatte den tredie verden, hvis fejludvikling ikke mindst skyldes den tidligere rivalisering mellem Øst og Vest. At skabe en mere retfærdig, mere lige, mere fair fordeling af verdens rigdomme og ressourcer på globalt plan kan ikke længere skubbes ud i en fjern fremtid under henvisning til 'strategiske interesser'. Skal der overhovedet være nogen mening i at tale om 'strategi' i den nuværende situation, må det være på menneskehedens vegne: Hvordan bærer vi os ad med at sikre vores indbyrdes afhængige fremtid? Og i svaret på dette spørgsmål ligger den tungeste byrde på den del af verden, som ejer og forbruger ufatteligt meget mere end det store flertal. 3 Men ansvaret er ikke kun et spørgsmål om hjælp, og omkostningerne er ikke kun økonomiske og teknologiske. Ansvaret har også en politisk og en kulturel side, som måske er endnu sværere at honorere. Når den ydre fjende er forsvundet eller har overgivet sig, forsvinder også de gode grunde til den indre militarisering og politiske undertrykkelse. Magthaverne kan ikke længere dække sig ind under 'statsræson' og 'realpolitik', men må til at tage demokratiet alvorligt. Borgernes rettigheder er ikke kun en formsag, og borger- 3 Mange politologer har hæftet sig ved den øjensynlige modsætning, der er i den nuværende amerikanske udenrigspolitik mellem realisme og idealisme. På den ene side er den indiskutable, overordnede ræson i amerikansk udenrigspolitik at sikre amerikanske interesser i alle henseender politisk, økonomisk, kulturelt. På den anden side advokerer den nuværende regering for en idealisme på vegne af demokratiske værdier, der mere minder om de store erklæringer eller endog om tidligere præsident Carter (der blev latterliggjort og ydmyget af den fløj i amerikansk politik, der nu har magten).
6 nes tålmodighed med statsmagten bliver tydeligt mindre, når den ydre fjende er væk. 4 Behovet for at værne om sin kulturelle egenart og identitet, der ofte er kommet til udtryk i racisme og etniske konflikter, må givetvis også finde en form, der svarer til erkendelsen af et globalt skæbnefællesskab. Vi er ikke kun borgere, men også verdensborgere. Der er formentlig intet, der kan ændre ved den kendsgerning, at verdenssamfundet og dets internationale institutioner er bygget op omkring politiske og kulturelle normer, der har deres oprindelse i Vesteuropa. 'Demokrati' er blevet en adgangsbillet til det internationale samkvem og jorden rundt går statsmænd klædt som engelske gentlemen med jakke og slips. I den såkaldt 'nye verdensorden' må denne eurocentrisme (og dens afløser den amerikanske kulturimperialisme ) afløses af en mere jævnbyrdig kulturel udveksling og respekt for kulturelle forskelle. Det vil skabe angst og spændinger, fordi egne normer ikke længere er så sikre og trygge og indiskutable som hidtil. Den oplevelse har den tredie verden allerede levet mere eller mindre ufrivilligt med i flere århundreder, og oplevelsen afprøves i disse år tillige i de østeuropæiske og tidligere sovjetiske lande. Skal der være nogen mening i ønsket om at skabe et reelt fællesskab mellem verdens folk, må denne énsidige kulturpåvirkning blive erstattet af en gensidig udveksling, ikke blot af kulturelle normer, men også af retslige principper. Meget vil afhænge af, om USA, der ofte og gerne udtaler sig på verdenssamfundets vegne, vil opgive sin enegang i international politik og forpligte sig på en international retsorden. Under og efter 2. verdenskrig spillede USA en betydelig rolle i afviklingen af kolonialismen 5 og kunne med en vis ret kalde sig den frie verdens leder en garant for national uafhængighed og 4 Historien må vise, om de seneste års opblussen af terrorisme udvikler sig til en ny, varm krig, og hvor længe den i givet fald varer. Men det står allerede klart, at de vestlige, borgerligt liberale og konservative regeringer i stigende omfang anvender det nye trusselsbillede som grundlag for og legitimering af begrænsninger af borgerlige rettigheder. 5 I det historiske tilbageblik på 2. verdenskrig glemmes det ofte, at de europæiske kolonimagter især England og Frankrig ikke kun kæmpede mod nazismen og fascismen (og senere kommunismen), men også for en genopretning af deres kolonimagt. Til Churchills og de Gaulles åbenlyse irritation havde Roosevelt større tillid til Stalin på dette område, og han saboterede gentagne gange Churchills forsøg på at tegne et verdenskort for efterkrigstiden, der cementerede kolonialismen.
7 demokrati. 6 Så længe Sovjetunionen eksisterede og international politik befandt sig i en tilstand af kold krig var dette lederskab bredt accepteret, og demokratierne i Nordamerika og Vesteuropa underbyggede deres enhed og fællesskab politisk, økonomisk, militært og kulturelt. Det samme gjaldt omend på andre betingelser forholdet mellem de stater, der udgjorde østblokken. Efter den kolde krigs ophør har disse enheder slået revner. De var et produkt af to verdenskrige og af den kolde krig, som fulgte efter. I 1989 blev alt dette med Murens fald fortid. I stedet trådte en anden fortid, der har langt dybere, historiske rødder. Nogle af dem er etniske, religiøse og kulturelle; andre er nationale, økonomiske og politiske; men nogle af dem er også retslige. USAs særstilling i verden i dag drager næring af alle disse rødder, men mest kontroversiel er måske den retslige. Trods den højt profilerede tale om demokrati og menneskerettigheder som universelle værdier, USA har ret til at påtvinge andre nationer, er USA ikke selv villig til at forpligte sig på international ret. Et blik på retshistorien kan give en (del af en) forklaring på dette forhold. Da USA fik sin selvstændighed fra England og skulle opbygge sit eget retssystem, skete det i en broget proces ved overtagelse af den engelske common law, tilpasset amerikanske forhold. Resultatet blev en demokratiforståelse af Lockesk tilsnit; de centrale kerneværdier er privat ejendomsret og personlig uafhængighed, minimalstat og oplyst egeninteresse. Disse værdier er mere eller mindre indforståede, også når talen går på demokrati og menneskerettigheder ; de udgør så at sige en kode til forståelsen af, hvad demokrati og menneskerettigheder i det hele taget betyder. Ud fra den forståelse er der intet selvmodsigende i på samme tid at advokere for demokrati, 6 Heri lå en betydelig portion idealisme, men det er naivt at se væk fra, at det også var i USAs egen soleklare interesse. Kravet om national uafhængighed kunne bruges til at downsize de europæiske stormagter, så de ikke kunne matche USAs nye rolle som den vestlige verdens mest indflydelsesrige nation. Og kravet om demokrati var tillige en bølgebryder for en kapitalistisk organiseret verdenshandel, der åbnede verdensmarkedet for amerikanske varer og investeringer. Der er desværre talrige eksempler på, at USA har set stort på den nationale uafhængighed ja direkte undergravet den når den stred mod ensidige, amerikanske økonomiske eller politiske interesser..
8 menneskerettigheder og America first. Det er, som Locke sagde: I begyndelsen var Amerika. 7 Det er denne common law inspirerede tankegang, som i dag skiller USA og Europa 8 og USA og det meste af verden. 9 l den kolde krig var der ikke plads til den slags subtiliteter, men i dag træder forskellen på common law og civil law i forgrunden som kode til forståelsen af international politik. Og til forståelsen af, hvad menneskerettigheder egentlig er, og hvordan de kan forsvares. Som teoretisk grundlag for en global retsorden er den europæiske civil law tradition bedre egnet end den amerikanske form for common law. Årsagen er den enkle, at civil law tager udgangspunkt i det politiske fællesskab, helheden og det almene vel, medens common law værner om det private individ, ejendomsretten og egeninteressen. Den amerikanske journalist Robert Kagan har i sin bog Paradiset og magten. Amerika og Europa i den nye verdensorden skildret dette modsætningsforhold fra amerikansk side som en modsætning mellem europæisk idealisme og amerikansk realisme, men der føjes mange andre karakteristika til, som efterlader det indtryk, at europæerne er sofistikerede, intellektuelle og verdensfjerne, medens amerikanerne er ligefremme, pragmatiske og parate til at gøre arbejdet også når europæerne tænker sig om. Kagan har mange gode pointer i sin elskværdige kritik af Europa. Men lige netop hvad den globale verdensorden angår, står Europa i dag på bedre fod med det internationale samfund. Det gør vi ikke mindst, fordi vi har vist, at vi er villige til at løse konflikter fredeligt gennem internationale insti- 7 I moderne tid kan formuleringen måske ændres til: Amerika er overalt. Globaliseringen er jo i høj grad et amerikansk præget fænomen, der politisk, økonomisk og kulturelt overfører amerikanske standarder til resten af verden lige som tidligere England og Frankrig eksporterede deres politik, økonomi og kultur til resten af verden. Det problematiske ved denne form for globalisering er blandt meget andet at den lider af en form for semiotisk indavl. Den vil kun kendes ved det, den selv i forvejen kender. Derfor må enhver by med respekt for sig selv have en McDonald restaurant. Den største af slagsen findes i Beijing 8 Accepten USA s lederskab har aldrig været uproblematisk. Stærkest har oppositionen været fra venstrepartier i de europæiske parlamenter, men der har også været en modstand fra kulturkonservative, der følte afsky for det amerikanske demokrati. 9 Både i FN og i andre internationale fora står USA ofte alene, støttet af nogle mere eller mindre inferiøre småstater, der belønnes økonomisk for deres støtte. Det er blevet så påfaldende, at både amerikanske medier og politikere nævner det som et problem for USA. Eksemplerne på denne enegang er talrige og med USAs politiske tyngde et problem for resten af Verden.
9 tutioner som f.eks. FN, medens USA hele tiden forbeholder sig en særlig retsstilling.
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereUSA, Vesten og resten
1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereDE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,
06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereAnders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002
Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for
Læs mereMariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen
Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereKapitalisme. kontra. Johan Galtung.
1 Kapitalisme kontra Menneskehed Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kapitalisme kontra Menneskehed Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Globaliseret hyperkapitalisme har i voksende
Læs mere3. Vinkling af nyheder
3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereDet kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.
Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet
Læs mereKina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn
Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs merePengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk
Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske
Læs mereEU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereNy bevidsthed Nyt sprog
1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereTALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles
TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------
Læs mereEUROPA-UNION Demokrati Fred
1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.
Læs mereFred opnås ikke ved krig men ved forhandling.
Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina
Læs mereIndvandring, asylpolitik mv. i EU
Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mere