Konferenceavis Midtvejskonference Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. København 28. august 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konferenceavis Midtvejskonference Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. København 28. august 2013"

Transkript

1 Konferenceavis Midtvejskonference Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium København 28. august 2013

2 1 Midtvejskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 28. august 2013 Konferencecentret Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Program: Det uddannelsespolitiske landskab udfordringer og muligheder side 3 v/ David Meinke, konsulent i Region Hovedstaden, Dorrit Sørensen og Jesper Clausen, hhv. projektchef og formand for Uddannelseslaboratoriet Hvordan forandrer vi praksis på uddannelsesinstitutionerne, og hvordan leder vi forandringer? side 5 v/ Hans Renman, stifter & CEO, Scandinavian Education, Sverige 5 workshops og markedsplads side 13 1) Uddannelse der giver mening for de unge og for samfundet? 2) Fleksible overgange ja tak! 3) Masser af udvikling, men ændrer den praksis? 4) Haves: erhvervsrettede uddannelser Ønskes: aftagerperspektiv 5) Pædagogisk praksis: Up to date? Uddannelseslaboratoriets mellemtid? Side 7 v/ Uddannelseslaboratoriets eksterne evaluatorer Sissel Kondrup, RUC & Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv Eksperimenterende udvikling: Hvorfor, hvordan og hvad? Side 8 Panelinterview med Stefan Hermann, rektor Metropol Camilla Hutters, forsker, CeFU, Ålborg Universitet Troels Royster Olsen, underviser HTX, TEC Dorrit Sørensen, projektchef, Uddannelseslaboratoriet Fremsyn i Uddannelseslaboratoriet side 12 v/ Randi Brinckmann Wiencke, dekan Metropol og næstformand i Uddannelseslaboratoriet

3 2 Resumé Midtvejskonferencen for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium tog pulsen på projektet: Hvor står vi nu? Hvor vil vi gerne være om halvandet år, når projektet slutter? Hvad skal vi gøre mere af? 130 lærere, ledere og vejledere fra projektets 13 partnerinstitutioner mødtes den 28. august 2013 for at diskutere, hvor langt vi er kommet i projektet med hensyn til at nå vores fælles mål om at blive mere eksperimenterende, forandringsparate uddannelsesaktører. Vi så også fremad og reflekterede over, hvad vi gør i projektets anden halvdel i forhold til at bruge og dele den viden og de metoder, vi har fået og implementere en stadig mere veludviklet eksperimenterende tilgang i uddannelsesinstitutionerne. Dagen kredsede om, hvordan vi som uddannelsesaktører kan imødekomme de uddannelsesmæssige udfordringer vi står overfor i regionen. Hvordan vi kan skabe uddannelsesinstitutioner, der mere agilt kan reagere på de hurtige forandringer, der sker i samfundet. Og endelig, hvordan vi sikrer, at udviklingsarbejdet i højere grad fører til forandringer af vores praksis i uddannelsesinstitutionerne. Alt i alt stod budskabet klart: Vi har gode forudsætninger for at lykkes med projektets forandringsinitiativer, men der er brug for alles indsats. Vi kan kun opnå banebrydende forandringer sammen.

4 3 Det uddannelsespolitiske landskab udfordringer og muligheder v/ David Meinke, konsulent i Region Hovedstaden, Dorrit Sørensen og Jesper Clausen, hhv. projektchef og formand for Uddannelseslaboratoriet David Meinke, konsulent i Region Hovedstaden, åbnede Uddannelseslaboratoriets midtvejskonference den 28. august 2013 med en positiv status. Han mente, at Uddannelseslaboratoriet har vist potentiale i forhold til at give gode bud på de nuværende udfordringer i uddannelsessystemet. Region Hovedstaden var dog i begyndelsen lidt bekymret over projektets størrelse, forklarede han: var det en supertanker, der var svær at manøvrere? Supertanker eller ej - her halvandet år efter projektstart viser størrelsen sig dog at være en af projektets forcer: Uddannelseslaboratoriet har mange forskellige aktører og insisterer til stadighed på en høj grad af samarbejde mellem projektets partnere. Vi har grundlæggende en systemudfordring. David Meinke pointerede, at den grundlæggende udfordring, vi står over for nu i uddannelsessystemet, er en systemudfordring. Systemet er simpelthen ikke gearet til at håndtere de udfordringer, som uddannelsessystemet bør kunne varetage i dag. I regionens optik er det helt essentielt, at uddannelsessystemet bliver mere fleksibelt og giver mulighed for lettere overgange mellem forskellige spor og uddannelser for de unge. I forhold til Uddannelseslaboratoriets næste halvdel, var bønnen fra regionen, at vi fokuserer endnu mere på at lade flere praktikere blande sig i debatten om tidens reformer af uddannelserne og især stiller spørgsmål ved, hvad uddannelsesparathed er, og hvordan uddannelsessystemet kan bidrage til at skabe uddannelsesparathed hos de unge. Region Hovedstaden nævnte en række uddannelsesmæssige udfordringer, vi står overfor: unge er ikke i job og er ikke i gang med en uddannelse. De unge skal træffe afgørende valg i uddannelsessystemet, uden at de kender systemet. F.eks. kender ca. 87 % af de unge ikke til uddannelsesmulighederne på erhvervsskolerne. På gymnasierne er det cool at være uafklaret. På de erhvervsrettede uddannelser er det utilgiveligt at være uafklaret. 9,4 % består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, så det nytter ikke at anvende folkeskolens afgangsprøve som krav for at komme ind på erhvervsuddannelserne. Vi skal fokusere på at lede i fællesskab og samarbejde med lærerne om at skabe forsat forandring af praksis.

5 4 Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet, bekræftede David Meinkes kommentar om, at samarbejde på tværs af projektets partnerinstitutioner er en styrke. Også indenfor den enkelte institution har Uddannelseslaboratoriet et skarpt fokus på at lede i fællesskab og samarbejde med lærerne om at skabe forsat forandring af praksis. Dorrit Sørensen understregede, at vi skal tænke i faglige sammenhænge og skal væk fra den tydelige adskillelse mellem drift og udviklingsarbejde, hvilket har bidraget til, at projekter generelt har haft svært ved at lede til forandring af praksis. En bæredygtig evalueringsform, der skaber viden og fordring og et fælles sprog er helt essentielt for udviklingen. Dorrit Sørensen forklarede, at Uddannelseslaboratoriet lægger vægt på at skabe en bæredygtig evalueringsform, hvor erfaringer gøres til ny viden, der kan inspirere andre til udvikling. Dorrit Sørensen forklarede også, at der, med det første halvandet år af projektet, er blevet skabt et fælles sprog, der bidrager til en fælles udvikling, som vi forhåbentligt kan høste i den resterende halvdel af projektet. Vi må endelig ikke blive en stor supertanker, der bare bliver sat på autopilot og derefter sejlet i den rutineprægede havn. Som svar på David Meinkes skibsmetafor pointerede Dorrit Sørensen, at det netop er vigtigt, at Uddannelseslaboratoriet ikke sætter skibets styring på autopilot, men hele tiden bruger radar for at kunne navigere efter, hvilke udfordringer, der rører sig i tiden, så vi sikrer, at vi opnår relevans og reelle forandrende resultater i projektet. Uddannelseslaboratoriet tager del i et paradigmeskifte i uddannelsesverdenen, der er præget af ønsket om at skabe mere erhvervsrettede uddannelser, som kan sikre de unges kompetenceudvikling. Ifølge Jesper Clausen, formand i Uddannelseslaboratoriet, har vi med projektet fået nye bud på, hvordan uddannelsesorganisationer kan organiseres i fremtiden for at kunne imødekomme strømninger i tiden og skabe pædagogiske forandringer. Han forklarede, at vi her midtvejs i projektet har vi fået opbygget en god fælles organisation, der via en stejl læringskurve, har fået igangsat spændende eksperimenter. Det er en fælles projektorganisation, hvor tankerne flyder godt og med en kreativ energi, der giver nye forslag på opgaver og roller for elever, studerende, lærere og ledere. Flere eksperimenter, der skaber samarbejde mellem teams - også på tværs af fag, institutioner og uddannelsesniveauer. Jesper Clausen opfordrede til, at vi i fremtiden skal søsætte endnu flere innovative tværinstitutionelle eksperimenter, som kan afprøve teamudvikling, faglige fællesskaber, nye ledelsesformer og strategisk udvikling. Eksperimenter, hvor vi kan skabe samarbejde mellem teams også på tværs af fag, institutioner og uddannelsesniveauer.

6 5 Hvordan forandrer vi praksis på uddannelsesinstitutionerne, og hvordan leder vi forandringer? v/ Hans Renman, stifter & CEO, Scandinavian Education, Sverige Sammenlignet med udviklingen i musikindustrien - fra den første pladespiller til vor tids trådløse online streaming - har undervisningspraksis i løbet af den samme tidsperiode ikke udviklet sig nævneværdigt. Hans Renman, dagens 1. keynote, pointerede med en lille opsang, at vi i uddannelsessektoren er lidt bag om dansen. Det til trods for, at det er nødvendigt at udvikle uddannelsespraksis hurtigere end nogensinde i et postmoderne og globaliseret samfund, der er under forsat forandring og har globale nøgleproblemer såsom fødevaremangel, energimangel, klimaproblemer, bolignød og trængselsproblemer. Vi må tænke i tidssvarende muligheder. Hvordan ser skolen ud som Spotify? Ifølge Hans Renman bliver vi nødt til at være mere tilpasningsparate og tænke i, hvordan den mulige udvikling af skolen kan se ud. Det skal være slut med at hakke på lærerne, klage over eleverne og klage over alt muligt, pointerede Hans Renman. I stedet for at tænke i lappeløsninger mente han, at vi bør tænke mere bredt. Den store forandring foregår i hjernen i vores måde at tænke på. Det er ledelsen, vi skal have fat i: Hvordan leder vi skolerne på en ny og bedre måde? Undervisningen fungerer stadig på samme måde, selvom eleverne nu får udleveret computere og har adgang til internettet. Ud fra Hans Renmans synspunkt, er de store trends i uddannelsessystemet lige nu at have fokus på kompetencer inden for samarbejde, innovation, teknologi, bæredygtighed og stærk faglighed. Han stillede dog spørgsmål ved, om vi med øget fokus på fagligheden alene, er i gang med at lave en omarrangering af stolene på dækket. Hermed mente Hans Renman, at vi fortsætter med at arbejde på samme måde, selvom Titanic er ved at synke. Vores undervisning fungerer stadig på samme måde, selvom eleverne nu får udleveret computere og har adgang til internettet. Ledere skal kunne kommunikere både med lærere, politikere, embedsfolk og aftagere. Hans Renman viste, hvordan reel ledelse af uddannelsespraksis indeholder en kompleksitet af innovation, læring, ledelse og design. Det kræver, at ledere i uddannelsessystemet både har dybdegående faglig kundskab om uddannelse, undervisning, unge og samfundsmæssige behov, og at de samme ledere skal kunne kommunikere både med lærere, politikere, embedsfolk og aftagere. Den moderne leder bør sørge for at skabe hurtig og løbende feedback og vidensdeling i organisationen Det er ikke meningsfuldt for mange medarbejdere i dag at skulle vente med at få feedback på deres arbejde indtil den næste medarbejderudviklingssamtale. Ifølge Hans Renman kan den moderne leder i uddannelsessystemet skabe en

7 6 organisation, hvor lærerne tager selvstændigt ansvar for særområder i organisationens opgaver, frem for at kontrollere sine medarbejdere. Samtidig bør lederen sørge for at skabe løbende feedback og vidensdeling i organisationen. Han mindede her deltagerne om, hvor ofte unge i dag er vant til at få feedback via f.eks. likes og unlikes på Facebook og andre sociale medier, hvor de bedømmes konstant og snapt, som de siger på svensk. Det er således ikke meningsfuldt for mange medarbejdere i dag at skulle vente med at få feedback på deres arbejde ind til den næste medarbejderudviklingssamtale. Hans Renman stillede også et meget personligt krav til lederne i uddannelsessystemet. Han mente, at ledere bør være personlige og engagerede for at kunne skabe et transformativt lederskab, som kan skabe en skole, der er uddannelsessystemets svar på musikindustriens trådløse online streaming-tjenester som f.eks. Spotify. Hvorfor undervisning? Det er vigtigt at skabe mening og forståelse. Hans Renman pointerede, hvordan det er vigtigt at skabe mening og forståelse for hvorfor undervisningen og uddannelsen er vigtig - både over for de unge og for lærerne. Derved vil det være muligt at skabe større og bedre mål, som kan engagere medarbejdere og alle andre aktører, der er involveret i uddannelserne. Ledelse behøver ikke at være en ensom færd. Afslutningsvis påpegede Hans Renman, at ledelse ikke behøver at være en ensom færd, selvom det ofte er oplevelsen for en del ledere. Hans Renman foreslog lederne at indtænke co-creation i skoleledelsen ved f.eks. at skabe et fællesskab med andre ligesindede på andre skoler via sociale medier og virksomhedsbesøg. Co-creation kan også indtænkes som brugerinddragelse via aftagerpaneler og fokusgruppeundersøgelser. Igennem sådanne sociale processer skabes der en mere effektiv ledelse, og ledelse undgår at blive en ensom opgave.

8 7 Uddannelseslaboratoriets mellemtid? v/ Merete Hende, projektleder i Uddannelseslaboratoriet og Uddannelseslaboratoriets eksterne evaluatorer Sissel Kondrup, Ph.d. RUC & Flemming Pedersen, Cand. Scient. Soc. TeamArbejdsliv Målet med dokumentationen i evalueringerne er at sikre, at erfaringer bliver omdannet til viden, som kan deles, spredes og inspirere andre i deres arbejde. Merete Hende satte fokus på dokumentation og evaluering i Uddannelseslaboratoriet. Hun fremhævede, at målet med dokumentationen i evalueringerne er at sikre, at erfaringer bliver omdannet til viden, der kan deles, spredes og inspirere andre i deres arbejde. Dernæst fremhævede Merete Hende, at det selvfølgelig kan være en udfordring at fastholde og synliggøre den kompleksitet, der ofte er i de forskellige eksperimenter. Men det er essentielt, at resultaterne og erfaringerne beskrives, så de efterfølgende kan analyseres og dermed gøres til en viden, der kan komme til gavn for andre. Afslutningsvis fortalte Merethe Hende, at dokumentationen og evalueringen af de enkelte eksperimenter selvfølgelig også skal bidrage til vise, hvordan eksperimenterne hver især bidrager til de samlede mål i projektet, så det er muligt at godtgøre, hvad Uddannelseslaboratoriet samlet har bidraget til i uddannelsessystemet i Region Hovedstaden. Sissel Kondrup og Flemming Pedersen er eksterne evaluatorer i Uddannelseslaboratoriet. De præsenterede, hvordan de har planlagt deres evalueringsaktiviteter i resten af projektperioden indtil oktober Evalueringen vil være både formativ og summativ: Den formative del af evalueringen vil have fokus på, hvad der er sket i projektet ind til nu. Hvilke erfaringer kan trækkes ud af de nuværende resultater, som kan bidrage til forsat udvikling af praksis undervejs i projektet? Sissel Kondrup og Flemming Pedersen er f.eks. allerede i gang med at afdække, hvordan organiseringen på de forskellige institutioner er forskellig og analysere, hvilke konsekvenser der er ved forskellige typer af organiseringer. Sissel Kondrup og Flemming Pedersen vil undervejs have fokus på, hvilken forandringskraft en række udvalgte eksperimenter har, og i hvilken grad der sker en spredning og anvendelse af den viden, der udvikles gennem eksperimenterne på tværs af uddannelser og organisationer. Et sidste fokusområde som Sissel Kondrup og Flemming Pedersen vil inddrage i deres evaluering er, hvordan deltagelsen i Uddannelseslaboratoriet har udviklet organisationens forandringskraft i forhold til implementering af nye strategiske indsatsområder. Den opsamlende summative evaluering vil understøtte beskrivelsen af erfaringer og arbejde på at omsætte erfaringer til

9 8 analyser og udbrede ny viden. Hvad kan andre lære af projektet? Desuden vil der ved slutevalueringen ske en dataindsamling med fokus på, hvilke resultater der er nået i forhold til de mål der er opstillet for projektet, og hvad der bør ske fremadrettet i praksis. Afslutningsvis forklarede Sissel Kondrup og Flemming Pedersen, hvordan de undervejs vil følge de forskellige eksperimenter ved at gennemarbejde eksperimenternes erfaringsopsamling og dokumentation. Ud fra dette grundlag vil de udvælge en række modeleksperimenter, der kan fungere som eksemplariske eksperimenter. Disse modeleksperimenter vil derpå blive afdækket yderligere via interview med lokale repræsentanter. Eksperimenterende udvikling: Hvorfor, hvordan og hvad? Panelinterview med Stefan Hermann, rektor Metropol Camilla Hutters, forsker, CeFU, Ålborg Universitet Troels Royster Olsen, underviser HTX, TEC Dorrit Sørensen, projektchef, Uddannelseslaboratoriet Debatten blev faciliteret af Uffe Laursen, Journalist og kommunikationschef i Tænketanken DEA Spørgsmål: Hvad har været de største udfordringer ved at arbejde med den eksperimenterende tilgang i Uddannelseslaboratoriet? Dorrit Sørensen: Det har været en udfordring at skabe et fundament og en metode, der kan danne base for reel fornyelse og forandring, således at der ikke blot skabes endnu en omarrangering af stole, som Hans Renman beskrev det i sit oplæg. Til gengæld er det meget positivt at møde åbne invitationer til at skabe fornyelse af undervisning og ledelse på de forskellige institutioner. Udfordringen vil fremadrettet være at komme helt tæt på eksperimenterne og at stå sammen om at gøre noget mere. Stefan Hermann: Der har tidligere været en norm i uddannelsessystemet at adskille projekter

10 9 og drift. Men ud fra mit perspektiv giver Uddannelseslaboratoriet mulighed for at koble eksperimenter og strategisk organisationsudvikling, således at udviklingen implementeres i driften. Men det kan selvfølgelig en udfordring at vænne sig til sådan en fornyelse. Det er tydeligt, at der skal ske meraktivitet og fornyelse indefra i uddannelsesinstitutionerne, hvor eksperimenter skal tænkes ind i både drift og organisationsudvikling fremfor at blive til projektledelse og metaudvikling. Camilla Hutters: Udfordringen har især handlet om, hvordan der kan skabes en organisatorisk kapacitet, der på systematisk vis kan bidrage til udvikling og forandring. Det er vigtigt at stille spørgsmål ved, hvad det er, vi eksperimenterer med. Det er afgørende for, om Uddannelseslaboratoriet kan bidrage med relevante svar på de rette udfordringer. Der er tale om en uddannelseskrise, når unge med rette kan spørge, hvad meningen er med at tage en uddannelse. For nogle unge mangler der en helt grundlæggende mening med, hvorfor de skal vælge at tage en uddannelse. Hvad får de dér, som de ikke kan få i arbejdslivet, på internettets altid tilgængelige vidensbase eller den identitetsdannelse, de kan finde gennem sociale medier og grupperinger? Det er selvfølgelig risikabelt at eksperimentere med uddannelserne, og vi ved ikke, om vi eksperimenterer med det rette. Men det er endnu mere risikabelt at lade være. Troels Royster Olsen: Det er en konkret udfordring at skabe eksperimenter, der udfordrer lærerrollen, da dette er ukomfortabelt for en del undervisere. Der er en udfordring ved at skabe vilje til samarbejde imellem lærerne omkring eksperimenter, der involverer hele lærerteams. Derfor kan det være svært at have mod til at opbygge eksperimenter, der imødekommer projektets overordnede mål. Men vi skal være modige og holde et fokus på nye måder at være lærer på, hvor lærerne er faciliterende og lader elever tage over - f.eks. bare en dag ugentligt. Vi skal i højere grad samarbejde, før der tages initiativer til eksperimenter, sådan at eksperimenterne sammentænkes på flere niveauer. Spørgsmål: Hvordan påvirker det at arbejde eksperimenterende? Stefan Hermann: Eksperimenterne er med til både at skabe direkte praksisfornyelse og didaktisk kompetenceudvikling af lærerne. Derved skabes der et stærkt fællesskab omkring udviklingen. Camilla Hutters: Der har i de senere år været en overordnet bevægelse fra at opbygge centrale pædagogiske forsøgscentre, hen imod en spredning af udviklingsaktiviteterne ud i lokale udviklingsprojekter. Derudover har der

11 10 også været politiske strømninger, hvor centrum-venstre regeringer oftere har igangsat forsøg og udvikling, mens borgerlige regeringer oftere har ønsket fastere strukturer med færre udviklingsprojekter. En kobling mellem uddannelsesforsøg og uddannelsesforskning har enten haft tradition for, at forskningen har haft et kritisk perspektiv eller et evidensperspektiv på uddannelsesforsøg. Der er nu en tendens til at skabe bedre kobling mellem forsøg og forskning i en mere pragmatisk tilgang. Den forskningsbaserede viden bliver derved mere anvendelsesorienteret, ligesom det bliver muligt at skabe viden undervejs i samarbejdet mellem forskning og uddannelsesforsøg. Stefan Herman: Med Uddannelseslaboratoriet skabes der en tættere kobling mellem praksis og forskning. Vi skal følge Uddannelseslaboratoriet tættere, få konverteret erfaringerne, og så se på, hvad den enkelte organisation kan magte at bruge. Det er udfordrende, for vi er ikke ens ikke én supertanker, men 40 forskellige joller. Vi må vælge til og fra på de enkelte organisationer, så det her kan lade sig gøre i vores respektive hverdage. Særligt i forhold til det tværinstitutionelle, er dokumentationen essentiel. Dorrit Sørensen: Forandringskraften i Uddannelseslaboratoriet kommer inde fra, så der kommer sammenhæng mellem strategi, praksis og fornyelse. Målet er således, at Uddannelseslaboratoriet ikke er noget, der går over, men at det er en ny organisationstilgang, der giver praktikere en forsat forpligtelse til at gribe nye muligheder og eksperimentere med deres praksis. Troels Royster Olsen: Der har været en begrænset praksisændring på grund af den manglende vidensopsamling og spredning. Men jeg kan godt se et fremtidigt perspektiv, hvor Uddannelseslaboratoriet har mulighed for at bidrage til forandring af praksis, især fordi der trods alt dokumenteres meget. Dorrit Sørensen: Det er essentielt, at erfaringer og viden ikke blot afrapporteres, men at evalueringen bidrager direkte til inspiration af kollegaer, ledelser og andre organisationer. Stefan Hermann: Vi er gode til at sprede viden direkte mellem kollegaer, men vi er udfordret på at sprede viden collaborativt, så ny viden bidrager til både praksisudvikling og strategiudvikling. Spørgsmål: Er der en diskrepans mellem den udvikling ledere og lærere ønsker? Dorrit Sørensen: Vi skal sammen prioritere således, at vi både får skabt en sammenhæng mellem ledelsesstrategier, udfordringer og lokale eksperimenter, mens vi samtidig får skabt eksperimenter, der bidrager til projektets overordnede udfordringer og målsætninger

12 11 Spørgsmål: Hvordan sikrer vi at Uddannelseslaboratoriet udvikler forandring der imødekommer uddannelseskrisen? Arbejder vi med de rette eksperimenter? Stefan Hermann: Hvis de rette forsøgszoner ikke implementeres, vil det være ledelsens ansvar. Camilla Hutters: Vi skal se det her som en mulighed for at eksperimentere med de lokale udfordringer, men vi skal selvfølgelig eksperimentere med det rette. Måske kan det være godt at spørge sig selv, om de eksperimenter, der søsættes har så meget attraktionsværdi, at andre vil være interesseret i eksperimentet. Dorrit Sørensen: Jeg vil gerne opfordre til at bringe ledelsen mere i spil, så lederne er involveret mere i at støtte og bidrage til eksperimenterne tættere på praksis. Stefan Herman: Man kan ikke ændre noget i Danmark, der ændrer noget i Singapore. Det vil være svært at lave forandringer, der er så eksemplariske, at de vil kunne imødekomme den samlede uddannelseskrise. Camilla Hutters: Måske kan der udvikles nye former for undervisning og uddannelse, der vil kunne gøre uddannelse interessant for de ellers skeptiske unge og derved være eksemplariske. Troels Royster Olsen: Lærernes samarbejdsformer vil i hvert fald være fornyet, hvilket er et konkret tiltag i forhold til at imødekomme uddannelseskrisen. Camilla Hutters: Jeg vil gerne opfordre til at vi eksperimenterer med, hvad der vil være fremtidens relevante og meningsfulde erhvervsrettede uddannelser for de unge. Også der hvor det kræver, at den eksisterende lovgivning udfordres. Mange gange vil man kunne søge om dispensation.. Stefan Hermann: Der kommer nogle interessante bud på fremtidens organisationsforandringsstrukturer ud af arbejdet med Uddannelseslaboratoriet. Dorrit Sørensen: Der kan fremadrettet forsat arbejdes med uddannelseslaboratorier, der kan bidrage til fremtidens organisationsforandring, og projektet har bidraget til at skabe en evidens for denne forandring.

13 12 Fremsyn i Uddannelseslaboratoriet v/ Randi Brinckmann Wiencke, dekan Metropol og næstformand i Uddannelseslaboratoriet Vi skal bruge hinandens viden, lære af den. Vi skal samle erfaringer som andre kan bruge og have nysgerrighed overfor om vi kan bruge andres erfaringer. Ved afslutningen på dagens midtvejskonference gav Randi Brinckmann Wiencke et bud på Uddannelseslaboratoriets fremtid. Hun forudså, at projektet om halvandet år vil have en krop i form af mindre uddannelseslaboratorier lokalt og et samlet Uddannelseslaboratorium centralt. Randi Brinckmann Wiencke klargjorde også, at vi skal blive bedre til at lede på viden og sprede viden på tværs i organisationerne og imellem organisationerne i det hun sagde, at vi skal bruge hinandens viden, lære af den. Vi skal samle erfaringer som andre kan bruge og have nysgerrighed overfor, om vi kan bruge andres erfaringer. Randi Brinckmann Wiencke fremhævede endvidere, at vi skal være bedre til at prioritere i indsatser og turde lukke det ned som vi erkender ikke virker. I forhold til dokumentation og evaluering mente Randi Brinckmann Wiencke, at det selvfølgelig er vigtigt at dokumentere erfaringer og viden, men samtidig ville hun gerne opfordre til, at vi begynder at gøre dokumentationen mere livagtig med metoder som interview, video eller blogs. Vi skal vi holde op med at være privatpraktiserende, men i stedet begynde at samarbejde på tværs af organisationer og uddannelser. Afslutningsvis ønskede Randi Brinckmann Wiencke at vi som ledere og lærere skal vi holde op med at være privatpraktiserende, men i stedet begynde at samarbejde på tværs af organisationer og uddannelser. Hun pointerede, at hun selvfølgelig var klar over at disse nye samarbejdsformer kræver en kulturforandring, men at Uddannelseslaboratoriet kan bidrage til, at vi får begyndt på denne kulturforandring.

14 13 5 workshops og markedsplads De fem workshops tog udgangspunkt i emner som Uddannelseslaboratoriet arbejder med. Her diskuterede deltagerne udfordringer og kom med løsningsforslag eller områder, som Uddannelseslaboratoriet fremadrettet kan arbejde med via eksperimenter. 1) Uddannelse der giver mening for de unge og forsamfundet? 2) Fleksible overgange ja tak! 3) Masser af udvikling, men ændrer den praksis? 4) Haves: erhvervsrettede uddannelser. Ønskes: aftagerperspektiv 5) Pædagogisk praksis: Up to date?

15 14 Workshop 1: Uddannelse der giver mening for de unge og for samfundet? Hvordan skabes en uddannelse, der giver mening for de unge? Hvad motiverer de unge igennem uddannelsen? Hvilke kompetencer efterspørges af samfundet? Som udfordringer på området fremhævede deltagerne i workshop 1 bl.a. en manglende overskuelighed i uddannelserne. Dertil så deltagerne en udfordring i, at forældrene i for ringe grad involveres i de unges uddannelsesvalg- og forløb. Uddannelsens mangel på prestige og manglen på praktikpladser oplevedes som klare demotiverende faktorer. I forhold til undervisningen, så deltagerne en udfordring mht. at rumme elevernes faglige forskelligheder og det forhold, at nogle elever har så dårlige deltagerforudsætninger, at det har konsekvenser for deres gennemførsel af uddannelsen. Gruppen diskuterede løsningsforslag, der knyttede sig til udfordringerne. Vi kan f.eks.: - Arbejde med at involvere forældrene - Styrke de unges muligheder i at vælge - Lade eleverne tage ansvar og påvirke den unge til at reflektere over, hvorfor uddannelse er vigtigt for ham eller hende - Arbejde med at forbedre skolernes image - Gøre de unge klar til uddannelsen f.eks. via et basisår. - Tilbyde forskellige uddannelsesforløb, som tilgodeser forskellige faglige forudsætninger

16 15 Workshop 2: Fleksible overgange Ja tak! Hvorfor er der så stive strukturer og skel i uddannelsessystemet? Hvilke konsekvenser har disse strukturer for de unge? Hvordan ændres og opblødes strukturerne? Gruppen fremhævede en grundlæggende mangel på overskuelighed som en stor udfordring på området. Der er mangel på viden om, og forståelse af, uddannelsernes indhold. Der er en mangel på synlige sammenhænge mht. karriereveje, merritmuligheder mm. Hvad er aftagerperspektivet? Og kender aftagerne uddannelserne? Mange udfordringer knytter sig til skolernes indlejrede kultur og deraf manglende bevægelighed mellem forskellige uddannelser. Gruppen diskuterede løsningsforslag. Vi kan f.eks.: - Lave et bredere basisår - Bruge realkompetencevurderingen som praktisk vurdering - en genvej til fleksibilitet og kortere uddannelsesforløb - Skabe samarbejdsfora mellem uddannelse og aftagerne, som fordrer, at aftagene sætter sig ind i uddannelserne og bekendtgørelserne, og at uddannelserne omvendt orienterer sig mod aftagernes krav og forventninger - Kvantificere slutkompetencer for studerende på uddannelserne. Hvad skal man som minimum kunne? - Synliggøre karriereveje på og til alle niveauer gennem vejledning - Skabe uddannelsessamarbejde på tværs af institutionerne og have fælles uddannelseselementer på tværs af uddannelserne f.eks. folkeskole- gymnasiale - og erhvervsuddannelser - Skabe tværinstitutionelt vejledningssamarbejde som supplement til UU - Lave jobswop mellem lærere og vejledere - Lave fælles studiemiljø - f.eks. campus, der kan synliggøre sammenhænge - 12 års skole - én vej ind. Specialiseringsår når man er klar - mulighed for ECTS og evt. basisforløb i 8,9,10 klasse Realkompetencevurdering er afgørende. - Færre indgange - Lave fleksible grundforløb for uafklarede elever - Sætte ind med tidlig vejledning - Inddrage vejledere / rollemodeller i undervisning - Skabe sammenhæng på tværs af vejledningsforløb via en journal eleven har med sig

17 16 Workshop 3: Masser af udvikling, men ændrer den praksis? Hvorfor har udviklingsarbejde ikke indflydelse på praksis i uddannelsesinstitutionerne? Hvor hopper kæden af i udviklingsarbejdet? Hvordan kan vi forbedre koblingen og implementeringen af udviklingsarbejdet i praksis? I workshop 3 arbejdede deltagerne i flere grupper. Grupperne identificerede udfordringer omkring det at skabe medarbejdernes motivation og ejerskab for forandringens nødvendighed. Der så også en udfordring i forhold til at håndtere viden i organisationen, og dermed mindske overlap. De fremhævede, at der ligger en ledelsesmæssig udfordring i at sikre, at vi ikke bare laver nye begrænsende systemer. Og endelig diskuterede gruppen udfordringen med at videndele og tydeliggøre, hvordan viden kan anvendes i organisationen? Grupperne diskuterede løsninger. Vi kan f.eks.: - Tænke i sammenhæng mellem drift og udvikling i et bottom-up-perspektiv. Den enkelte medarbejder kan være med til at formulere forandringen og skal involveres i processen - Bruge de faglige fællesskaber eller lave møder på nye måder, der går på tværs af institutter - Oprette pædagogiske lokaler som arbejds- og udviklingssted - Bruge grafiske og visuelle dokumentationsformer eller generalisere viden i kortform - Afholde inspirationsmøder - Systematisk vidensdeling. Skabe faglige fællesskaber med fokus på at samle viden

18 17 Workshop 4: Haves: Erhvervsrettede uddannelser. Ønskes: Aftagerperspektiv Hvordan skabes uddannelser, der er efterspørgselsorienterede? Hvad kan uddannelsesinstitutioner gøre for at være i dialog med aftagerne omkring aktuelle tendenser og kompetencebehov? Hvordan kan uddannelsesinstitutioner være med til at præge arbejdspladserne med innovative unge? Deltagerne i workshop 4 fremhævede følgende udfordringer knyttet til området: Virksomhedernes varierende behov, som alt for sent slår igennem i en ny studieordning. Viden om, hvad virksomhederne egentlig ønsker, er utydelig på uddannelsesinstitutionerne. Kan det f.eks. være, at det er de mere sociale kampagner som virksomhederne ligger vægt på og ikke de faglige? Praktikvirksomhedernes risikovillighed i forhold til kompetencer er ikke stor nok. Er udviklingstanken gensidig på både skole og praktikplads? Og er man villig til at ændre på rekrutteringsgrundlaget? Gruppen diskuterede løsningsforslag: Vi kan f.eks.: - Lave jobswop mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner/undervisere - Skabe formaliseret arbejde mellem undervisere og praktikvirksomhed - Skærpe opmærksomheden omkring kompetencer: Hvor meget skal eleven være hhv. generalist eller specialist? Workshop 5: Pædagogisk praksis: Up to date? Har vi nok fokus på, at de unge får tidssvarende kompetencer som f.eks. samarbejdskompetencer og innovationskompetencer? Er der sammenhæng mellem undervisningsmetoder og eksamen? Deltagerne i workshop 5 diskuterede både udfordringer og løsninger samlet. Opsamlende var løsningsforslaget, at vi, for at kunne kvalificere og løbende udvikle pædagogikken så den er tidsvarende, skal have et langt tættere samarbejde og en bedre vidensudveksling med virksomheder. Vi skal bl.a. inddrage dem i diskussioner om, hvad der foregår på skolerne og hvad tankerne bag f.eks. innovationsundervisning er. Omvendt skal skolerne høre virksomhedernes forståelse og anvendelse af innovative kompetencer.

19 18

20 19

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE PROJEKTSAMARBEJDET NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Hovedkonklusioner fra slutevalueringen OM NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE HVORDAN VAR NEXT EUD TILRETTELAGT? Next EUD Fremtidens erhvervsskole er

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Fremtidens uddannelser

Fremtidens uddannelser Afslutningskonferencen for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme? DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Fremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Fremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter Praksisnære innovationsprojekter 9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER 9 anbefalinger til ligeværdige samarbejder - praksisnære innovationsprojekter Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus November 2015.

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium: Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet

Læs mere

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere