ÆRE & KONFLIKT SEKSUALITET, KROP & LIGESTILLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆRE & KONFLIKT SEKSUALITET, KROP & LIGESTILLING"

Transkript

1 ÆRE & KONFLIKT SEKSUALITET, KROP & LIGESTILLING KONFERENCE 2016

2 Udgivet af Etnisk Ung med støtte fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Design: Refleks / Copyright Etnisk Ung

3 INDHOLD Forord... 4 Af Susanne W. Fabricius Når kvindens krop tilhører familien de unges problemstillinger... 6 Af Susanne W. Fabricius Multikulturalismernes kønsblinde og seksuel identitetsblinde øje mangfoldighed og kønsligestilling... 9 Af Yvonne Mørck En ny muslimsk stemme i LGBT+ debatten om at forene menneskerettigheder, LGBT+ bevægelsen og Islam Interview med Dino Suhonic Man skal grave dybere i seksualiteten for at finde problemets rod Interview med Mehrnoush Parve Skal vi videre med integrationen, er vi nødt til at tale om sex Interview med Geeti Amiri

4 4 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 FORORD Susanne W. Fabricius, projektchef i Etnisk Ung Temaerne seksualitet, krop og ligestilling er centrale omdrejningspunkter i æresrelaterede konflikter. Tiden er kommet til, at vi skal udforske selve kernen af æresbegrebet, nemlig seksualitet. Mange værdier er blevet taget op til overvejelse, men når det kommer til seksualitet og retten til at bestemme over egen krop, bliver det svært. Seksualitet er tabubelagt i familier med et tankesæt præget af patriarkalske og kollektivistiske normer. Det er noget, der for kvinden udelukkende hører til i ægteskabet, og indtil da skal hun forblive jomfru. I disse familier findes en meget klar og tydelig forskel mellem den mandlige og kvindelige seksualitet. En forskel, der allerede kommer til udtryk meget tidligt i børneopdragelsen og begrænser unge pigers udfoldelsesmuligheder. I familier med et stærkt æreskodeks kan seksualitet derfor gennemsyre alle aspekter af en kvindes liv. En kvindes seksualitet eller ærbarhed bliver dermed et altafgørende element af hendes identitet og ofte, som vi ser i Etnisk Ung, også af hendes selvforståelse. Vi ved, at familiens kontrol er et permanent livsvilkår for mange unge kvinder i Danmark. De er meget begrænsede i deres bevægelsesfrihed, rettigheder og udviklingsmuligheder. Det hindrer dem i at udleve deres fulde potentiale og udnytte alle de kompetencer, de har og dermed kompetencer, som det danske samfund går glip af. Det bliver dermed et ligestillingsproblem. Vi vil gerne sætte fokus på de rettigheder og værdier, der er forbundet med ligestillingsbegrebet. Rettigheder, som ifølge loven er tilgængelige for alle i det danske samfund, men vi ved, at virkeligheden for en del unge ser anderledes ud. Mange unge har ikke friheden eller retten til at bestemme over egen krop eller eget liv. Vi bliver nødt til at udfordre æresbegrebet og det dertilhørende kvinde- og menneskesyn. For at gøre det, må vi kunne tale om seksualitet, ligestilling og retten til at bestemme over egen krop. Det er vigtigt, at vi tager disse emner op nu, så vi kan arbejde med at bryde tabuer og aflive de mange myter, der er omkring krop og seksualitet, og som begrænser så mange unges liv. Derfor satte Etnisk Ung i efteråret 2016 fokus på seksualitet, krop og ligestilling ved den årlige Ære og Konflikt-konference i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. I dette hæfte har vi samlet interviews og artikler fra konferencens oplægsholdere. God læselyst.

5

6 6 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 NÅR KVINDENS KROP TILHØRER FAMILIEN DE UNGES PROBLEMSTILLINGER Etnisk Ung får henvendelser fra unge, der kommer fra familier med rødder i mange forskellige lande, trossamfund og sociale lag. Men fælles for rigtig mange af konflikterne er, at de i bund og grund omhandler seksualitet og retten til at bestemme over egen krop. De handler om, hvordan familie og netværk forsøger at kontrollere individets seksualitet for at sikre familiens ære. Susanne W. Fabricius Der, hvor de fleste unge i det danske samfund får lov til at opdage glæden ved deres spirende seksualitet som en spændende og naturlig del af ungdoms- og voksenlivet, er virkeligheden for de kvinder, vi møder i Etnisk Ung, ofte en helt anden. For dem er deres seksualitet en forkert, smertefuld og angstprovokerende hemmelighed, de bærer rundt på. En hemmelighed, der giver angst og dårlig samvittighed, og som fylder dem med skam og følelser af værdiløshed. Vi ser, at den kvindelige seksualitet i nogle familier favner alle mulige aspekter af en kvindes liv. Den er med til at begrænse hendes adfærd, og det forventes, at hun opfører sig ærbart, diskret og uden at være i selskab med det modsatte køn. For næsten alle de unge kvinder, vi møder, er det helt udelukket at flytte hjemmefra. For der vil kunne opstå tvivl om hendes dyd, hvis hun er væk fra familiens opsyn og beskyttelse. Heller ikke hvis flytningen er pga. et studie, der ligger langt væk fra familien, kan det komme på tale. At rejse og opdage verden med en veninde eller læse i udlandet kan heller ikke komme på tale for de unge kvinder, vi møder i Etnisk Ung, med mindre familien rejser med. Begrebet seksualitet spænder altså meget vidt og gennemsyrer for nogle kvinder mange aspekter af deres liv og kommer til at definere deres liv. SEKSUALITET SOM HEMMELIG OG FORKERT Et krav om jomfruelighed og en seksualitet, der er hemmelig, forbudt og skamfuld, gør én sårbar. Sådan en seksualitet kan tiltrække mænd, der ved, at de har magten, fordi kravet om jomfruelighed oftest kun gælder kvinderne. Det kan medføre asymmetriske forhold, som er grobund for vold og overgreb. Det ser vi eksempler på i Etnisk Ung. Vi møder for eksempel kvinder, der bliver nødt til at skjule al kontakt med det modsatte køn for deres familie, selv den mest uskyldige kontakt. De møder derfor kærester eller potentielle kærester i al hemmelighed, ofte på isolerede steder og i den situation er de sårbare. Hvis kvinder bliver udsat for seksuelle overgreb af mænd, der er bekendt med det æreskodeks, de lever under, kan og vil de ikke anmelde overgrebet af frygt for, at familien vil opdage, at de har haft kontakt med det modsatte køn. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvilket gerningsmændene ofte er bekendt med. MØDOM OG RENHED Seksualiteten bliver ofte en uforholdsmæssig stor del af kvindens identitet, fordi den omfatter mange aspekter af hendes liv og er forbundet med så meget skyld og skam og fordi familiens ære er vigtig og afhænger af hendes ærbarhed. Den unge kvinde bliver opdraget med, at hendes værdi som menneske, god datter, søster og fremtidig ægtefælle ligger i hendes mødom og renhed. Dermed bliver hendes renhed fuldstændig central for hende. Så snart hun kommer i puberteten, begynder seksualiteten at begrænse hende og skabe en ramme for hendes handlinger, liv og fremtid. Det uskyldige bliver gjort skyldigt. Hun oplever, at hendes frihed bliver begrænset på forskellige måder, og ærbarheden kommer til at fylde mere og mere i hendes liv.

7 ETNISK UNG KONFERENCE Renhed er det, der kræves af kvinden, og det ligger altid i luften. Hun bliver konstant mindet om, at hun ikke må gøre noget forkert. Renhedskravet og ærbarheden definerer dermed hendes identitet og gør, at hendes selvopfattelse bliver stærkt præget af dette. Der er noget, der pga. hendes køn dominerer, hvad hun må og ikke må gøre hvor hun må og ikke må være, hvad hun må have på og ikke må have på. Hvis hun forsøger at udfordre renhedskravet, får hun at vide, at sådan er det bare sådan er det i vores kultur, tradition eller religion. De unge kvinder, der henvender sig til Etnisk Ung, beskriver tydeligt, hvor meget forventningerne om den rene kvinde fylder i deres liv. Angst for ikke at kunne leve op til disse forventninger er en stor del af deres liv. Man må konstatere, at myten om mødommen stadig lever, og den styrer mange kvinders liv. Generelt er der mange misforståelser og myter om mødommen, men blandt mange etniske minoritetsunge har disse myter en helt anden magt og betydning. Mødommen kan have fuldstændig afgørende betydning og kan for nogle ligefrem være livsvigtig. Myterne om den holdes i live blandt andet pga. mangel på oplysning og en magtbalance, der trives med myterne. Myterne er nemlig med til at skabe frygt og kontrollere kvindens seksualitet og adfærd og det er i familiens interesse, da hendes værdi kan ses i direkte forlængelse af hendes dyd. Så længe vi ikke gør en fælles indsats for at aflive disse myter og erstatte dem med fakta, så lever mange minoritetsunge med stor angst for ikke at kunne leve op til en myte, der i høj grad definerer deres liv og bevægelsesfrihed. INTERNALISEREDE NORMER Vi må desværre konstatere, at idealet om den rene kvinde lever i bedste velgående blandt mange unge. Det ser vi også hos de unge, der henvender sig til Etnisk Ung. Mange af disse unge har internaliseret de værdier, som de samtidig gør oprør mod. De føler sig værdiløse og som dårlige mennesker, fordi de ikke længere er jomfru, har lyst til at udforske deres seksualitet eller måske har en anden seksualitet end den heteroseksuelle. At man har en hemmelig kæreste og førægteskabelig sex er ikke ensbetydende med at føle, at det er ok, normalt eller naturligt. Heller ikke at det er noget, Jeg vil gerne advokere for, at alle unge i vores samfund kan have frihed til selv at bestemme over deres krop uanset deres køn, etnicitet, religion og seksualitet. Det er en ret, de har og skal have i vores demokratiske samfund. man har ret til at bestemme, når man er fyldt 18 år. Mange unge kvinder føler sig egoistiske, fordi de ikke ønsker at leve med familiens kontrol, men ønsker at gøre det, der føles rigtigt. De vil ofte hellere ofre deres egen lykke end at gøre deres familie ked af det. Ofte er de ikke i stand til at forholde sig kritisk til de renhedskrav, der stilles til dem. I andre tilfælde er de simpelthen for pressede eller har for travlt med at overleve til at stille sig kritisk over for noget som helst. Mange af de unge kvinder, vi møder i Etnisk Ung, er blevet opdraget med frygten for at gøre det forkerte. Den dårlige samvittighed og skammen fylder utrolig meget. De føler sig ofte som forkastelige og anderledes, fordi de i familiens, netværkets og ofte også egne øjne har gjort noget forkert og forbudt. De føler sig anderledes, fordi de vil noget andet end familien. Dette er ofte en ensom proces fyldt med kritiske følelser omkring det valg, de har truffet. Vi møder unge, der er modige og har ressourcer nok til at søge hjælp. Men samtidig er mange af dem for bange, udmattede og pressede til at kunne bryde med kontrollen og skabe en forandring ligesom konsekvenserne ved et oprør kan være skræmmende. Det er svært at udvikle sig og skabe forandring, når man har for travlt med at overleve fra dag til dag eller frygter for egen sikkerhed, helbred eller liv. De unge vil gerne deres familie, men de vil også gerne selv styre deres liv. De bærer dermed på en meget belastende byrde. MISFORSTÅEDE KULTURELLE HENSYN Det kan være svært for fagpersoner, debattører og unge at tale offentligt om disse problemstillinger, fordi tonen i debatten om indvandrere og minoriteter længe har været unuanceret, stigmatiserende eller racistisk. Udsagn bruges og misbruges og dem, der endelig tør råbe op, kan risikere voldsom kritik fra alle fløje og blive både tilsvinet og truet. På trods af dette bliver vi nødt til at italesætte og kritisere de krænkelser af unge, der foregår i ærens navn. Hensynet til det enkelte menneske og dets

8 8 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 Vi bliver nødt til at udfordre æresbegrebet og det dertilhørende kvinde- og menneskesyn. Vi bliver nødt til at italesætte og forsvare ligestilling og menneskerettigheder i den offentlige debat, med børn og unge samt med forældre. rettigheder må til enhver tid veje tungere end misforståede kulturelle hensyn. Vi bliver nødt til at italesætte disse krænkelser på en saglig og nuanceret måde. Vi bliver også nødt til at italesætte de krænkelser, der sker overfor dem, som råber op og tager kampen. Fælles for disse krænkelser er, at de foregår på bekostning af de unge. Det er unge, vi som fagpersoner og samfund har ansvar for. Hvis vi ikke tør tale om de krænkelser, der foregår i ærens navn, svigter vi de unge, der henvender sig til os og ikke mindst det ukendte antal af unge, der lider i tavshed og har brug for, at vi er deres stemme. Problemet forsvinder ikke bare af sig selv, hvis vi er berøringsangste og lader tiden gå og håber på det bedste. Handler vi ikke, er vi til gengæld med til at understøtte de patriarkalske strukturer, som begrænser de unges liv og rettigheder. Vi ved fra vores erfaring med de unge og fra forskning, fx ALS Research rapporten fra 2011 om social kontrol, at disse værdier går i arv til den næste generation. En arv, der hindrer unge kvinder i at udleve deres fulde potentiale og udnytte alle de kompetencer, de har og dermed kompetencer, som det danske samfund går glip af. Vi ved, at familiens kontrol er et permanent livsvilkår for mange unge kvinder i Danmark. Det er noget, der ikke forsvinder, og det fortsætter ofte, efter kvinderne er blevet gift. Vi bliver nødt til at udfordre æresbegrebet og det dertilhørende kvinde- og menneskesyn. Vi bliver nødt til at italesætte og forsvare ligestilling og menneskerettigheder i den offentlige debat, med børn og unge samt med forældre. Og vil bliver nødt til fortsat at tilbyde støtte og hjælp til de unge, der bryder tavsheden og beder os om at bistå dem, fordi de ikke længere kan klare det selv. REFERENCER Als Research. 2011: Ung i 2011 nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser. Als Research APS. BEGRÆNSEDE RETTIGHEDER De kvinder, der kontakter Etnisk Ung langt de fleste af dem over 18 år er meget begrænsede i deres bevægelsesfrihed, rettigheder og udviklingsmuligheder på grund af dette kvindesyn. Det står i vejen for personlig udvikling og adgang til fælleskaber og rettigheder i det danske samfund. Det er altså et demokratisk problem. Ligesom fattigdom og andre sociale problemer skaber det stor ulighed mellem unge, da visse unge er afskåret fra muligheder, som er tilgængelige for andre unge. Susanne W. Fabricius er projektchef i Etnisk Ung. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har mange års erfaring med at arbejde med unge med etnisk minoritetsbaggrund.

9 ETNISK UNG KONFERENCE MULTIKULTURALISMERNES KØNSBLINDE OG SEKSUEL IDENTITETSBLINDE ØJE MANG FOLDIGHED OG KØNSLIGESTILLING Interesse- og magtkampe udkæmpes ofte gennem køn og seksualitet. Kampen står mellem progressive og reaktionære personer uanset etnisk og religiøs baggrund, køn, alder, seksuel orientering og ikke mellem homogene etniske, nationale og religiøse grupper. Ph.d. og lektor Yvonne Mørck advarer imod, hvad hun kalder multikulturalismernes kønsblinde og seksuel identitetsblinde øje. Hun anbefaler et eksplicit fokus på køn og seksualitet, når man beskæftiger sig med multikulturelle spørgsmål både i teori og praksis. Af Yvonne Mørck Det er en myte, at etniske minoritetssamfund i England er homogene enheder uden interne opdelinger, argumenterede Pragna Patel, en engelskasiatisk socialrådgiver i rådgivningscentret Southall Black Sisters i London i Den praktiske politik i kølvandet på denne myte var imidlertid, at forskellige etniske og religiøse minoritetssamfund fungerede med blot lidt eller ingen statsintervention. Samtidig blev krav, der kom fra dele af de lokale minoritetssamfund især pigers og kvinders krav ignoreret eller svækket. I den anti-racistiske kamps navn blev lighed og retfærdighed undermineret, da der ikke blev taget højde for forskelle som fx køn, klasse, kaste og religion internt i etniske minoritetsgrupper. Patel påpegede, at de mennesker, der havde fordele af multikulturalismen i denne form, var de konservative, ortodokse og fundamentalistiske kræfter blandt etniske minoriteter. Kvinders ret til beskyttelse af deres demokratiske rettigheder blev således overset og overhørt i denne form for multikulturalisme, konkluderede hun (Mørck 1998: ; Patel 1991). Betegnelser som det multikulturelle samfund og multikulturalisme bør tænkes i flertalsform, da der findes forskellige slags af begge typer. Betegnelsen et multikulturelt samfund signalerer blot, at det er et fx kulturelt, religiøst og sprogligt heterogent samfund. Multikulturalisme derimod henviser til de strategier og politikker, der tages i brug til håndtering af de diversitetsudfordringer, som multikulturelle samfund medfører og dem findes der forskellige typer af (Hall 2000). Patels kritik handler således om den type multikulturalisme, som rådede i England i 1990 erne. Det er derfor vigtigt at spørge: Er multikulturalisme til skade for kvinder? (Okin 1999) og hvilket forhold er der mellem kultur, magt og smerte? (Wikan 1996, 2002, 2003; Danneskiold-Samsøe, Mørck & Sørensen 2011). I mit konferenceoplæg1 satte jeg kritikpunkter fremført af etniske minoritetskvinder i hhv. England (Patel 1991), Norge (Rehman 2002) og Danmark (Riazi 2002) i samspil med teoretiske tilgange og begreber med det formål at bidrage med forståelsesrammer, der kan forøge indsigten i de brydningsprocesser, der er på spil både på et individuelt og samfundsmæssigt plan i en stadig mere globaliseret verden. Hovedfokus var på kvinders særlige position, men da de teoretiske bidrag også giver god mening i forhold til udfordringer, som nydanske LGB(T)-personer2 kan stå over for, blev seksuel identitet også inddraget i et vist omfang. I det følgende kommer jeg ind på nogle af de tilgange og begreber, som jeg præsenterede på konferencen. 1 / Se Mørck 2002 for lignende argumentation. 2 / Da jeg fokuserede på seksuel identitet (LGB) og ikke på kønsidentitet (T) sættes T i parentes.

10 10 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 KRITISKE RØSTER OG INTERSEKTIONALITETSTÆNKNING Etniske danskere, der stiller kritiske spørgsmål til fx patriarkalske strukturer i etniske minoritetsmiljøer og baglande, kan risikere at blive beskyldt for at være racister eller kulturimperialister og kan derfor være tilbøjelige til at holde sig tilbage. Også internt blandt etniske minoriteter er det vanskeligt at fremføre kritiske holdninger i forhold til kultur, kønskultur og religion. Man (især kvinder) kan let blive betragtet og behandlet som en forræder, dvs. som én, der har svigtet sin nationale, kulturelle og/eller religiøse arv, hvis nogle i det etniske eller religiøse bagland synes, at man ikke lever op til den rette måde at være fx pakistansk kvinde, tyrkisk mand eller muslim på, dvs. hvis man forvalter sin kultur-, kønskultur- og religionsarv på nye og/eller alternative måder. Er sådanne interne restriktioner (dvs. krav og forventninger, som en minoritetsgruppe stiller til dens medlemmer, især kvinder (Kymlicka 1999) men også til fx minoritetsetniske LGB(T)-personer), som begrænser det enkelte medlems civile og politiske rettigheder, acceptabel i nutidens Danmark? Man kan også spørge, om kritiske minoritetsetniske røster er mindre legitime repræsentanter end konservative og reaktionære stemmer? Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at én form for kamp mod diskrimination og undertrykkelse ikke udelukker andre lignende kampe. Ulighedsstrukturer i forhold til køn og seksuel identitet bør italesættes og bekæmpes uanset, hvor de findes, dvs. i både majoritets- og minoritetssamfund/fællesskaber. Det er helt centralt at kunne sammentænke flere forskellige dominansformer på en og samme tid, dvs. at se, at der er et samspil mellem kategorier såsom klasse, køn, etnicitet, alder og seksuel orientering. En sådan intersektionalitetstænkning er et nyttigt redskab til at forstå og håndtere flere ulighedssystemer samtidigt (fx Mørck 2005). særlig opmærksomme på personlige love, dvs. love vedrørende ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed, fordeling og kontrol af familieejendom og arv. Rettighedskrav, der anvender kultur, traditioner og religion i forsvaret for at bevare traditionelle love og praksisser, har større indflydelse på pigers og kvinders liv end på drenge og mænds, idet en meget stor andel af pigers og kvinders tid og energi anvendes til varetagelse af de personlige, familiemæssige og reproduktive sider af livet. Hjemmet er et sted, hvor kultur praktiseres, vedligeholdes og overføres til den unge generation. Fordelingen af ansvar og magt i hjemmet har også stor indflydelse på, hvem der kan deltage i og påvirke det offentlige liv, hvor regler og love, der indvirker på både det private og offentlige liv, fastlægges. Jo mere der forventes eller forlanges af kvinder i den private sfære, des færre muligheder har de for at opnå kønsligestilling i både den private og offentlige sfære. 2) Alle kulturer har udviklet socialiseringsmønstre, ritualer, ægteskabstraditioner og andre kulturelle praksisser såsom ejerskabsregler og kontrol af ressourcer, der bl.a. har (haft) den konsekvens, at mænd har kunnet kontrollere og i størstedelen af verden stadig kontrollerer kvinders seksualitet og reproduktive evner. Med interne restriktioner og kultur/kønrelationen in mente og hvis man indtænker minoritetsetniske LGB(T)-personer i dette kan man konstatere, at etniske minoritetskvinder og LGB(T)-personer begrænses i at udfolde deres fulde intime medborgerskab i den forstand, at de ikke har kontrol over egen krop, følelser og intime relationer og dermed heller ikke adgang til valg af egne erfaringer og identitet(er). De og deres transnationale familier er med andre ord involveret i brydninger mellem traditionelle, moderne og senmoderne intimitetsformer (Plummer 2003; Mørck 2014). FORHOLDET MELLEM KULTUR OG KØN OG INTIMT MEDBORGERSKAB Hvis man anlægger et kritisk blik på dels interne forskelle i en befolkningsgruppe og dels på den private arena, træder to afgørende forbindelser mellem kultur og køn frem (Okin 1999). 1) Den private sfære af personlige, seksuelle og reproduktive livsfunktioner er central for alle samfund. Kulturelle og religiøse grupper er derfor EN MULTIKRITISK POSITION OG ET POSTETNISK PERSPEKTIV Jeg advarer imod, hvad jeg kalder multikulturalismernes kønsblinde og seksuel identitetsblinde øje. Jeg anbefaler at have et eksplicit fokus på køn og seksualitet, når man beskæftiger sig med multikulturelle spørgsmål både i teori og praksis. Interesseog magtkampe udkæmpes ofte gennem netop køn og seksualitet. Kampen står mellem progressive og reaktionære personer uanset etnisk og religiøs bag-

11 ETNISK UNG KONFERENCE grund, køn, alder, seksuel orientering og ikke mellem homogene etniske, nationale og religiøse grupper og heller ikke mellem homogene grupper baseret på køn, alder eller seksuel orientering. Det er også vigtigt at være opmærksom på retten til at indtage, hvad jeg kalder en multikritisk position, dvs. at man har ret (og pligt) til at kritisere fx patriarkalsk undertrykkelse uanset hvor, den finder sted, og hvem, den involverer (Mørck 2002). Denne position indebærer, at man i hvert enkelt tilfælde må reflektere over, hvad det er, man skal respektere, hvem der har fordele af bestemte traditioner, hvis stemme det er værd at lytte til samt forholdet mellem kultur, magt og smerte. Man kan således anvende kulturrelativisme som metode, men ikke som moralsk rettesnor. Dvs. man kan forsøge at forstå et andet menneskes måde at se verden på, men det bør ikke være ensbetydende med, at man er moralsk/etisk enig i vedkommendes værdier, normer og adfærd. I den forbindelse er et såkaldt postetnisk perspektiv (Hollinger 2000) også nyttigt. Det har nemlig valgdimensionen i fokus, dvs. at man uanset etnisk og religiøs baggrund, køn og seksuel orientering har ret til selvbestemmelse og til at (til)vælge forskellige tilhørsforhold, fællesskaber og identiteter og til at fravælge dem igen. Man bør således ikke acceptere nogen form for kulturterrorisme (Eriksen 1993). En afsluttende bemærkning: Hav øje for, hvilke sammenvævede dominansformer der begrænser eller helt fratager unge nydanskere deres intime medborgerskab og for at slutte i en optimistisk tone vær opmærksom på, at der ikke blot er én model, et mønster eller én vej til at opnå et fuldt intimt medborgerskab (Plummer 2003), men en lang række muligheder. REFERENCER Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y. & Sørensen, B.W. 2011: Familien betyder alt. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Frederiksberg. Frydenlund. [få gratis tilsendt eller downloades se den meget fyldige litteraturliste] Eriksen, T.H. 1993: Kulturterrorismen. Et oppgjør med tanken om kulturel renhet. Oslo: Spartacus Forlag. Hall, S. 2000: Conclusion: the Multi-cultural Question. I: B.Hesse (ed.): Un/Settled Multiculturalisms. Diasporas, Entanglements, Transruptions. London: Zed Books. Hollinger, D. 2000: Postethnic America. Beyond multiculturalism. New York: Basic books. Kymlicka, W. 1999: Liberal Complacencies. I: J.Cohen, M.Howard & M.C.Nussbaum (eds.): Is Multiculturalism Bad for Women? Susan Moller Okin with respondents. New York: Princeton University Press. Mørck, Y. 1998: Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Frederiksberg: Forlaget Sociologi. Mørck, Y. 2002: Multikulturalismernes kønsblinde øje. Mangfoldighedsudfordringer og kønsligestilling. Dansk sociologi, nr.3/13 årg. [downloades: http: /rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/ article/viewfile/446/468] Mørck, Y. 2005: Intersektionalitet og diversitet: Fadimesagen, I: H.Bech & A. Scott Sørensen (red.): Kultur på kryds og tværs. Århus: Klim. Mørck, Y. 2014: Når kvinder kommer til byen. Migration, storbyliv og intimt medborgerskab. I: A.Greve (red.): Storbyen, urbanisering & urbanitet. København: Columbus. Okin, S. M. 1999: Is Multiculturalism Bad for Women? I: J.Cohen, M.Howard & M.C.Nussbaum (eds.): Is Multiculturalism Bad for Women? Susan Moller Okin with respondents. New York: Princeton University Press. Patel, P. 1991: Multiculturalism. The Myth and the Reality. Women: a cultural review, vol.2, no.3. Plummer, K. 2003: Intimate citizenship. Private decisions and public dialogues. Seattle & London: Washington University Press. Rehman, S. 2002: Nå. Oslo: Cappelens Forlag. Riazi, N. 2002: Kvindebevægelsens fatale svigt. I: A.Holm m.fl. (red.): Islam i Danmark. Tanker om den tredje vej. København: Gyldendal. Wikan, U. 1996: Kultur, makt og smerte. Kvinden & Samfundet, 112 årg., nr.1. Wikan, U. 2002: Generous Betrayl. Politics of culture in the new Europe. Chicago & London: University of Chicago Press. Wikan, U. 2003: Ære og drab. Fadime en sag til eftertanke. København: Høst & Søn. Yvonne Mørck er ph.d. i antropologi og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet. Hun forsker i en række forskellige multikulturelle problemstillinger, herunder vold mod etniske minoritetskvinder og social kontrol. I sin forskning sammentænker hun forskellige ulighedssystemer såsom køn, etnicitet og seksualitet.

12 12 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 EN NY MUSLIMSK STEMME I LGBT+ DEBATTEN OM AT FORENE MENNESKE RETTIGHEDER, LGBT+ BEVÆGELSEN OG ISLAM Holland har på mange måder været foregangsland vedrørende rettigheder for LGBT+ personer. MARUF Queer Muslims i Amsterdam er en interesseorganisation, der skaber dialog og forener religion og menneskerettigheder. Vi har spurgt formand Dino Suhonic om, hvordan han arbejder med at forene menneskerettigheder, LGBT+ bevægelsen og Islam. 3 / Her refereres til begrebet intersektionalitet, som kan anvendes til at analysere ulighedsstrukturer og sociale differentieringer, der sker i krydsfeltet mellem forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, etnicitet, religion og social klasse. 4 / Momin Rahman er professor i Sociologi på Trent University i Canada og forsker i muslimsk LGBT-politik og identitet. Citatet er oversat fra engelsk. Interview med Dino Suhonic Kristine Rømer Hvad betyder det at være queer muslim? Queer muslim er en identitet, som repræsenterer en af de mest udsatte grupper i de vestlige samfund. Den repræsenterer den smerte, som det medfører at være queer i vores egne miljøer, men også i samfundet generelt og den islamofobi og racisme, man oplever som muslim. Sidstnævnte indebærer det at blive opfattet som muslimsk, hvilket relateres til ens hudfarve, skæg, hijab eller lignende karakteristika, som ofte er orientalistiske. Hvordan definerer du det intersektionelle krydsfelt 3, som queer muslimer befinder sig i? I praksis betyder det, at queer muslimer ikke kun er LGBT+, men også muslimske, sorte osv. Derfor står vi overfor flere former for diskrimination og befinder os i krydsfeltet mellem forskellige verdener (østlige og vestlige). Her vil jeg citere Momin Rahman: Queer muslimske identiteter repræsenterer en intersektionel placering, der belyser en problematik omkring moderne værdier ift. spørgsmål om køn og seksualitet, fordi deres eksistens udfordrer vestlige og østlige kulturers position som gensidigt udelukkende og oppositionelle. (Rahman 2010). 4 I dit konferenceoplæg nævnte du, at queer muslimer befinder sig imellem to fællesskaber, hvad betyder det og hvordan påvirker det deres liv? Det betyder, at queer muslimer bliver nødt til at vælge mellem to identiteter. Hvis du er del af det muslimske fællesskab, hører du ofte, at hvis du vil være en god muslim, så er det ikke tilladt at være homoseksuel. På den anden side er der teofobi (angst for religion) og islamofobi i LGBT+ fællesskaber, hvor misforståelser af ens etniske baggrund kan resultere i en følelse af, at man ikke er velkommen i disse fællesskaber. Hvordan arbejder du med at forene religion, menneskerettigheder og LGBT+ bevægelsen? For det første skal man erkende, at der ikke er nogen gensidig udelukkelse eller modsætning mellem religion og menneskerettigheder. Hvis der er det, så er det en menneskeskabt fortolkning af hellige skrifter, som gør de to ting gensigt udelukkende. The Charter of Medina var et af de første eksempler på et samfund baseret på menneskerettigheder, hvor en multireligiøs stat blev skabt og konkurrerende stammer blev forenet. Så hvorfor ignorerer man disse fakta, der viser, at Islam har en rig historie om tolerance og accept? For det andet bliver vi nødt til hele tiden at minde folk om denne historie og gøre krav på den for at genetablere trossamfund, der er baseret på menneskerettigheder. Hvordan kan intersektionelle perspektiver bruges, når man arbejder med æresrelaterede konflikter? Det er vigtigt ikke kun at fokusere på religion, men være opmærksom på, at forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, alder og social klasse kan have betydning. For eksempel er æresbegrebet

13 ETNISK UNG KONFERENCE ikke et religiøst baseret samfundsproblem, selvom det ofte bliver opfattet sådan. Æreskodekser eksisterede længe før religioner blev etableret og spredt af Jesus og Mohammed. Disse æreskodekser var ofte indlejret i semi-nomadiske samfund i regioner, hvor der var en massiv migration i det andet og tredje årtusinde f.kr. Det er bl.a. i regioner, som vi i dag kalder Mellemøsten, Nordafrika, Sydasien, Sahara og Subsaharisk Afrika. REFERENCER Rahman, M. 2010: Queer as Intersectionality: Theorizing Gay Muslim Identities. Sociology, 44: Teologiske diskussioner kan være nyttige for at gøre krav på religion, men vi ignorerer ofte store forskelle i de teologiske og juridiske kontekster, som folk kommer fra. Disse diskussioner skal kun ske, hvis de kan bruges til at aflive myter om, at en god muslimsk pige ikke eksisterer som et religiøst koncept. Hvordan kan erfaringer fra LBGT+ bevægelsen i Holland bruges i en dansk kontekst? Vi oplever et stort pres fra samfundet for at tale om vores problemer som LGBT+ personer. I medier og politik relateres disse problemer ofte til spørgsmålet om at være LGBT+ i muslimske miljøer, men vores problemer rækker langt udover det. Vi står over for flere former for diskrimination, racisme og islamofobi. Desværre bliver vores historier ofte misbrugt af højrefløjen til at definere indvandrere og muslimer som homofobiske og kvindefjendske, hvilket betegner denne gruppe som uintegrerede og utilpassede i vores samfund. Det er en farlig diskurs, der styrker racisme og fremmedhad, og som overhovedet ikke hjælper med at løse problemerne det gør endda problemerne værre. Dino Suhonic er formand for MARUF Queer Muslims, en muslimsk LGBT+ organisation i Holland. Han er lærer og redaktør for en muslimsk platform for kritiske tænkere. Han skriver i internationale medier om homoseksuelle muslimer, homo- og islamfobi og startede det første empowerment-program for målgruppen i Holland.

14 14 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 MAN SKAL GRAVE DYBERE I SEKSUALITETEN FOR AT FINDE PROBLEMETS ROD Hvordan påvirker det unge at vokse op i familier, hvor seksualitet er vanærende, og samtidig i et samfund, hvor kæresteri er normen? Hvordan påvirkes disse unge af uligheden i mænd og kvinders seksuelle frihed? Vi har spurgt sexolog Mehrnoush Parve om, hvilke konsekvenser det kan have for etniske minoritetsunge, hvis seksualitet er tabu og potentielt vanærende. Interview med Mehrnoush Parve Kristine Rømer Hvad sker der med etniske minoritetsunge, hvis seksualitet er tabu og potentielt vanærende? Der opstår en del konsekvenser og splittelse af at være i to seksuelle kulturer og skulle forholde sig til to seksuelle verdener. Der kan opstå en masse psykiske udfordringer såsom depression, had og angst. Depression fordi man ikke kan være sig selv og udleve sine lyster og behov. Både det seksuelle, det kærlighedsmæssige og mange andre følelser. Det er en generel følelse af had til sig selv, fordi man ikke opnår det, man gerne vil og ønsker med sit eget liv. Så er der angsten for at blive opdaget, for rygtesamfundet og for konsekvenserne. Angsten for at miste sin familie og nære relationer eller sin kæreste. Der er også angsten for at miste sin mødom, for at blive uønsket gravid eller for ikke at blive gift med sin kæreste. Fordi hvis han ikke gifter sig med én, hvordan kan man så forsvare valget overfor sin familie? Der er også en følelse af skam, fordi man ikke opfører sig, som man bliver bedt om, og ikke lever op til de krav, familien stiller. Der føler man skam over ikke at kunne være den, der bærer familiens ære. Følelserne af at skulle skjule en masse ting, lyve og være nødsaget til at træde frem i en anden rolle, end man egentlig er. Det medfører en oplevelse af manglende anerkendelse, forståelse og kærlighed, fordi man hele tiden skal leve op til nogle krav for at være den gode pige. Så man er faktisk ikke accepteret, hvis man træder ved siden af. Konsekvenserne kan også være, at man ikke underviser kvinder med tørklæde i seksualitet, fordi man forestiller sig, at de ikke har noget sexliv. Vi rører slet ikke ved emnet, fordi der er berøringsangst. Det er jo der, man tager fejl, fordi der er rigtig mange unge kvinder, der bærer tørklæde eller kommer fra en kulturel konservativ familie, som rent faktisk er seksuelt aktive. Det kan man også se i et stigende antal aborter, mødomsoperationer og køb af membraner, man stikker op i skeden for at bløde kunstigt ved første samleje. Hverdagslivet kan blive et helvede, fordi kvinderne går med alt det her hver eneste dag. Hvis man fx bliver uønsket gravid med en fyr, som har en anden kulturel baggrund, eller en, som man går i klasse med og selv har valgt, hvad sker der så? Hvis man ønsker at beholde barnet, kan konsekvensen være, at man skal bryde med sin familie. Konsekvensen kan være fysisk eller psykisk vold og i værste fald drab fra ens nærmeste. Kultur og ære overskygger alt det med familie og kærlighed, fordi der simpelthen ikke må blive pillet ved ens ære. For mange år siden måtte jeg tage burka på og gå med en pige til hendes læge og lade som om, at jeg var hendes kusine. Jeg måtte få lægen til at forstå alvoren i, at det her ikke måtte gå videre til hendes forældre, fordi hun simpelthen var så bange for, at lægen ikke ville gå med til at tillade hende en abort uden forældrenes samtykke, fordi hun var under 18 år. Det er jo også et problem, at der er så lidt forståelse for problemets karakter og alvor.

15 ETNISK UNG KONFERENCE Vi bliver også nødt til at arbejde med hele myten om mødom. Vi bliver nødt til at fortælle om, at det faktisk er få kvinder, der bløder ved første samleje. Vi har en opgave om at stå sammen om at fortælle noget mere informativt og gøre op med de her myter og forestillinger. Et af kerneproblemerne i det her er manglende viden pga. tabuet om at tale om sex. Når man er fanget i de her to seksuelle kulturer i fuldstændig modsætning til hinanden, sker der også det, at man ikke deltager i seksualundervisning og som regel ikke taler åbent om det. Ergo bliver der hverken talt om det i det ene eller det andet samfund. Det ene er det danske samfund, og det andet er familien, det lille samfund to samfund med forskellige kulturer. Når man hverken deltager i det danske samfund eller taler om det i sin egen familie og omgangskreds, så ved man ikke noget om prævention, om at der ikke findes en mødom, eller om at man rent faktisk kan få en fortrydelsespille. Sådan nogle helt almindelige ting ved man ikke nok om, derfor tror man på tredjehåndsfortællinger og myter. Man tror fx, at prævention skader én, at onani gør én blind, eller at man kan blive gravid af analsex. Man tror simpelthen på, at man er beskidt, hvis man ikke bløder første gang, man har sex. Man tvivler på sig selv, fordi man ikke har nok viden og derfor ikke kan modargumentere de krav, der bliver stillet til én. Hvordan påvirkes disse unge af uligheden i mænd og kvinders seksuelle frihed? Det påvirker den måde de unge tænker på og skal træffe valg på. Er det det danske samfund, der er galt, eller er det min egen familie, der er gal på den? Mange unge får det rigtig skidt, og nogle bliver religiøse, netop fordi de udlever nogle af deres tanker, behov og lyster. Mange unge går fra at være frie i smug til lige pludselig at blive religiøse i meget ekstrem grad, fordi så kan det være, Gud tilgiver én, så man kan fortryde den beskidte fortid og blive den rene pige igen. På den anden side bliver nogle unge ekstreme på den måde, at de går helt amok og nærmest vil bestemme alt selv. Det er der jo ikke noget galt i, selvfølgelig skal man bestemme alt selv, men mange af dem forbinder det med, at så skal der være så meget frisind, at man rent faktisk skal gøre lige præcis det, der går imod alt, hvad man har lært. Det kan resultere i en ekstrem tilstand, hvor de føler sig nødsaget til at overskride deres egne grænser i oprør mod deres familie, vel at mærke imod deres egen vilje. Så det kan desværre gå begge veje. Hvad ser du som de vigtigste indsatsområder i forhold til at bekæmpe de problemer, som unge oplever i forhold til seksualitet, krop og ligestilling? Hver gang man er ude og skal gøre en indsats, får man at vide, at der mangler penge. Dem, der gør en indsats som Etnisk Ung og mange andre, de gør jo deres bedste, men der er nogle højere oppe, der ikke prioriterer det her område særlig højt. Jeg så gerne, at vi prioriterer det højere, fordi det handler om vores piger og der er også mange etniske drenge, der har et problem. Det er ikke en eller anden øde ø langt væk fra Danmark, vi ikke kan røre ved, det er jo vores fremtids unge. Hvis vi kunne få dem med på vognen, så er vi allerede så meget rigere som samfund. For mig handler det om at være i øjenhøjde med vores målgruppe, og det kan vi være ved at være anerkendende, lyttende og være der for de unge. Man skal åbne den dør, der duer. Man skal lave undervisningsfilm eller artikler rettet mod de unge, som forholder sig til deres kultur og religion. Man skal åbne døren, så man ikke træder nogen over tæerne og samtidig forholder sig til deres tro og religion, ligesom jeg har gjort med min film. Jeg ville jo ikke komme nogen vegne, hvis jeg lavede en informativ seksualoplysningsfilm i Iran, som viste nøgne kroppe, det ville jeg ikke kunne. Jeg har lavet en film, som forholder sig til Koranen og kulturen, men samtidig snakker om alt om sex mellem himmel og jord. Det har resulteret i, at jeg har solgt eksemplarer af min film. Det er jo der, hvor jeg lærer personligt som sexolog, at hvis jeg vil nogen vegne med det her, så må jeg tage små skridt ad gangen. Dvs. jeg må håbe på en langsom udvikling, en seksuel revolution, som går hen og tager fat i det her stille og roligt. Jeg kan jo ikke smide én, der ikke kan svømme, i 10 meters dybde. Man tager lidt ad gangen, og så må man tage udgangspunkt i der, hvor modtageren er. For det er der, de kultureltseksuelle udfordringer findes. Det er vigtigt at informere de unge, få fat i professionelle inden for feltet, anerkende problemet og forholde sig til det. Man skal virkelig have mere fokus på området gennem seksualundervisning rettet til målgruppen og ikke bare sige nå ja, de deltager jo alligevel ikke. Jeg kan godt få dem til at lytte til min film, og forskellige fagpersoner bruger min film til at undervise dem. Fordi der er en kvinde med tørklæde,

16 16 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 der underviser, kan deres forældre jo ikke sige, at de ikke må lytte til filmen. Så man må forebygge noget mere og tage fat, før det går galt. Når du taler om en seksuel revolution, tænker du så også blandt minoritetsunge i Danmark? Nej, jeg tænker på den seksuelle revolution, jeg har mærket i Mellemøsten blandt muslimske piger, drenge, kvinder og mænd. Det er jo trist, at det ikke forekommer i Danmark. Jeg mærker, at vi har et oprør fra etniske kvinder herhjemme, men pigerne alene det med at skulle få fat i piger, der er omskåret fx, det er jo en udfordring. Hvorfor er det, at der er lagt låg på det her? Altså den seksuelle revolution burde være universel og i høj grad være noget, der startede herhjemme, fordi vi jo er så frie. Vi taler åbent om sex, vi dyrker det åbent, vi lægger ikke en dæmper på det. Så det er trist for mig som sexolog at opleve, at vi har en seksuel udvikling parallelt til en seksuel afvikling. Det er der, hvor jeg havde ønsket mig, at tingene udviklede sig. Jeg vil ikke sige i samme fart, for det ville være for meget at håbe, at det skulle gå lige så stærkt. Men vi er også med til som samfund at fastholde modtageren i en offerrolle og i en position, hvor vi bare tænker jamen sådan er de og sådan er det bare. Kigger man på de stereotyper med, at hun har tørklæde på og er muslim, ergo dyrker hun ikke sex, hun drikker ikke alkohol, og hun går nok heller ikke i byen. I stedet bør man sige, at det hele ikke er sorthvidt, der er også en grå farve. Vi har altså nogle unge, som er seksuelt aktive, selvom de er religiøse. Vi har også homoseksuelle muslimer, hvad gør vi lige ved dem? Vender vi bare det blinde øje til og siger, at der ikke er homoseksualitet, fordi det er haram? Det er lige så meget tabu at tale om det, som det er at tale om sex i den muslimske kultur. Det er det, vi bør gøre op med ved at forebygge, informere og åbne op for emnet. Man skal også huske på, at der findes kristne iranere, irakere, libanesere osv. Hvis man forestiller sig, at de ikke er underlagt kulturpres, fordi de er kristne, så tager man fejl. Selvom de er kristne, kan de godt være kulturkonservative. Så det handler mere om spørgsmålet om ære, end at det er en bestemt religion, men mere et tænkesæt? Ja det synes jeg. Ifølge Islam er sex indenfor ægteskabet jo ikke haram, det er fuldstændig lovligt. Så i princippet kunne en pige godt komme hjem og sige hey mor, jeg vil gerne giftes med ham her, vi elsker hinanden, og så er alt faktisk okay indenfor islamiske rammer. Der er mange tilfælde, hvor et par vil giftes, men familien ikke tillader det. Det er der ingen religion, der siger, at familien skal bestemme over. Det er derfor, jeg har mere fokus på kultur end på religion. I mange tilfælde er det religion, der skyldes det her, men det er langtfra kun religion. Det kan lige så god være en kulturkonservativ familie, som vil bestemme det hele for sit barn. Det kan også være en religiøs familie, som faktisk har det okay med, at datteren gifter sig med en, de ikke kan lide, eller er homoseksuel. Nogle gange misbruger man religion for at komme til sine egne lyster, behov og tanker. Det er derfor, jeg har lavet den her film, så vi kan tage udgangspunkt i religion og vise, at ifølge Islam skal en kvinde faktisk være seksuelt tilfredsstillet. Hun skal faktisk nyde sex og have lige så meget ud af det, som manden skal. Det er vigtigt at komme de her misforståelser til livs. Mehrnoush Parve er uddannet sexolog og parterapeut. Hun er forfatter og tolk samt filminstruktør til The Beloved Companion, den første undervisningsfilm om seksualitet, kultur og Islam i Mellemøsten. Hun underviser i køn og seksualitet, bl.a. på asylcentre om mødet med den danske kultur og seksualitet.

17 ETNISK UNG KONFERENCE SKAL VI VIDERE MED INTEGRATIONEN, ER VI NØDT TIL AT TALE OM SEX Debattør og forfatter Geeti Amiri har længe talt om manglen på solidaritet blandt unge med minoritetsbaggrund, der lever et dobbeltliv med hemmelige kærester og fastholder andre unge i et krav fra miljøet om kvindelig jomfruelighed. Vi har bedt hende forklare, hvorfor hun mener, seksualitet er centralt for både integration og for frigørelse af kvinder i etniske minoritetsmiljøer. Interview med Geeti Amiri Kristine Rømer Hvorfor skal vi tale om sex for at komme videre med integrationen? Fordi det er helt essentielt, at man anerkender, hvor vigtigt det også har været i Danmark for kvindefrigørelsen, at man har retten over egen krop. Jeg mener, at vi i mange år har stirret os blinde på, at man klarer sig godt på sådan nogle parametre som uddannelse, beskæftigelse og bopæl, men vi har glemt det, der kredser sig omkring alle de problematikker, som særligt Etnisk Ung beskæftiger sig med. Det hele starter og slutter med fokus på kroppen. Det er jo kontrol af kvinders krop og adfærd, så det hele handler på sin vis om seksualitet. Det synes jeg, man kan se, når man som ung bevæger sig rundt iblandt sine jævnaldrende. Alle er med på, at vi ser enormt velintegrerede ud, udadtil virker vi danske, men når man ridser lidt i overfladen, så har vi jo ikke ret over vores eget liv. Når jeg siger ret over vores eget liv, så mener jeg helt grundlæggende i forhold til, hvad vi gerne vil med vores krop. Vi er enormt bundne til normer om, hvordan kvinder og mænd bør være. Hvad står i vejen for, at unge med minoritetsbaggrund kan bestemme over deres egen krop og seksualitet? Først og fremmest kan jeg ikke komme udenom det manglende religiøse opgør. Religion vejer stadig tungt i minoritetsmiljøer, herunder dydighedskravet og det religiøse syn på seksuel frigørelse. Hvordan sex kun må finde sted inden for ægteskabets rammer, og man ikke må forfølge sine lyster. Alt det, som er menneskeligt, sættes lig med forbudt og syndigt. Der er jo helt grundlæggende det religiøse, og det kan vi ikke komme udenom. Det har vi jo også haft i Danmark, men forskellen er bare, at man tog et opgør med kirken. Det har vi jo ikke gjort i minoritetsmiljøer endnu, så definitionsmagten sidder rigtig tungt i det religiøse. Der er også det helt grundlæggende med, at det kan godt være, man er jurist og har købt en ejerbolig i nybyggeriet på Islands Brygge, men man er stadig en del af et kollektiv. Det vil sige, at ens adfærd og valg stadig knyttes op på familiens anseelse i det givne minoritetsmiljø, man kommer fra, herunder også ens seksuelle adfærd. Hvis man fx vælger at leve i parforhold udenfor ægteskabet eller tilmed dyrker sex udenfor ægteskabet og uden at være i parforhold, så falder det hele tilbage på ens familie. Det er jo fordi, der endnu ikke er sket en individualisering, så man tilhører stadig kollektivet, når man har minoritetsbaggrund. Jeg er den person, jeg er, men min familie hænges stadig op på mine valg. Hverken kultur eller religion kan undsiges i det her. Det er klart, at hvis nu man havde nogle lidt reformvenlige imamer, der sagde vi vælger at se på Islam anno 2016, lidt mere nutidigt, så kunne det jo gøre noget ved kulturen i minoritetsmiljøerne. Men det gør de religiøse repræsentanter ikke, de fastholder tingene, og miljøerne er omsluttede i sig selv. Der er enormt mange myter forbundet med seksuel frigørelse og sex generelt. Det gør jo også, at man heller ikke er villig til at åbne op for det eller tillade ens unge det. Grundlæggende handler det om, hvordan man bærer ansvaret for æren på sine skuldre som kvinde i en kollektivistisk kultur. Når fx en afghansk kvinde lever uærbart efter minoritetsmiljøets normer,

18 18 ETNISK UNG KONFERENCE 2016 så er hendes familie uærbar. Og hvorfor er det, man ikke må have sex før ægteskabet? Det er jo fordi religionen ikke tillader det. Så hvis nu man fik et skub religiøst set, så kunne det fremskynde en proces kulturelt set. Det er til stor forvirring og problematisk for den ungdom, som faktisk skal navigere rundt i både at have en muslimsk identitet og en anden etnisk baggrund. Fordi det muslimske gør, at enormt mange er tynget af skam overfor sin religion, når de forfølger deres lyster eller ønsker om at være lidt menneskelige, fx tillade sig selv at blive forelsket. Kulturelt set er de også enormt hæmmet, fordi de dagligt kan gå og frygte, at hele familien nu vil opleve en stor skam-lussing fra minoritetsmiljøet, hvis de opdages. Hvorfor tror du, at unge reproducerer de normer om seksualitet, som de selv forsøger at gøre op med? Fordi der ikke er blevet taget et opgør med det. Jeg tror, at hvis du vokser op som ung minoritet i Danmark, så er de her normer blevet en så indgroet del af din identitet, at selvom de begrænser dig, så viderefører du dem også overfor andre. Det er jo det, der er problemet. Der er ikke nogen, der har turdet tage en såkaldt kritisk dialog med de unge. Derfor er de heller ikke skeptiske over, om der er en mening med den måde, tingene skal være på. Man skal turde stille de unge de grundlæggende spørgsmål, også selvom man nogle gange føler, at man krænker deres privatsfære. Fordi hvis man ikke gør det i deres hjem, så vokser de op med de her normer. Og fordi normerne er så stærke, så viderefører de dem til trods for, at det undertrykker dem selv og andre, sådan er alle undertrykkelsesmekanismer. Når man ikke er opmærksom på det kritisable i det, så viderefører man det. Så er det også helt grundlæggende, fordi vi som samfund ikke har sagt klart og tydeligt, at det skal bare stoppe. Fx at piger stadig skal måles på, hvorvidt de er ærbare eller ej afhængig af en myte-omspundet jomfruhinde. Fordi der er en undertrykkelsesdynamik, der gør sig gældende, så bliver det en fordel for en selv at videreføre det. Det er det, jeg mener, når jeg siger, at vi har en usolidarisk ungdom. Når der ikke bliver ændret på det, så kan man lige så godt spille med på de usagte regler, der er. Selvom man udmærket godt ved, at man ikke er anderledes end den pige, der opdages i at have udenomsægteskabelig sex, så viderefører man reglerne. Hvad tror du, der skal til, for at kvinder med minoritetsbaggrund kan blive frigjorte? Det, der skal til, er at der simpelthen bliver sat en stopper fra de ressourcestærke i minoritetsmiljøet, således at de mindre privilegerede søstre kan opleve frigørelse. Hvis de privilegerede, veluddannede og ressourcestærke spiller med på de her normer og regler, så er der jo intet håb for dem, som ikke har nogen økonomisk frigørelse eller anden identitet at kunne støtte sig op af. Men der er jo også noget fra majoritetssamfundet, der skal gøres op med, herunder at vi som samfund på en eller anden måde har velsignet de her ting. Altså at vi tillader rekonstruktion af mødom vel vidende hvor kritisabelt, det er, og at det er en såkaldt fortrydelsesknap, som reproducerer et jomfruideal, der er så stærkt. Det er jo der, hvor man befinder sig i en gråzone, fordi man på den ene side ikke forbyder det og på den anden side forsøger at hjælpe. Men det er ansvarsfralæggelse som samfund og politikere, at man tillader rekonstruktion af mødom. Det, der skal til, er ren og skær oplysning helt nede fra folkeskoleniveau om, hvad det vil sige at have retten over egen krop. Vi har i et par år talt om samtykke i forbindelse med det store fokus på hævnporno og sociale medier, hvor der foregår udveksling af billeder uden ens samtykke. Jeg synes sagtens, at den debat omkring samtykke kan videreføres til den manglende seksuelle frigørelse i minoritetsmiljøer, fordi det også er uden samtykke, at ens seksualitet ejes af hele minoritetsmiljøet. Lige så krænkende som det opleves at få uddelt sine nøgenbilleder uden samtykke på sociale medier, lige så krænkende er det for en kvinde, at der i krogene hviskes fuldstændig ustyrligt om hendes privatliv, fordi det er en ret, man åbenbart tror, man har i et minoritetsmiljø. Så det handler også om at oplyse unge med minoritetsbaggrund om, hvor ens etnicitet skal stoppe med at gøre sig gældende, herunder i retten til at skabe sit eget liv og sine egne vilkår og i retten til at have et privatliv. Emma Holten har fået uddelt nøgenbilleder mod sin vilje, men jeg har fået uddelt de mest intime detaljer af mit liv i det afghanske minoritetsmiljø, før jeg gik offentligt med det. Der kan man snakke om samtykke, fordi det er fuldstændig det samme, der gør sig gældende. Det er imod min vilje og accept, at der tales om mig, men det gør man, fordi man føler sig berettiget til det. Mænd deler nøgenbilleder af kvinder med hinanden, fordi de føler, det er deres ret. Minoritetsmiljøer snakker om kvinders seksualitet,

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1 Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019

SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Integreret tosprogethed vej en til integration

Integreret tosprogethed vej en til integration Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Cases og handlemuligheder

Cases og handlemuligheder Den svære samtale Cases og handlemuligheder Der er 9 cases og du skal vælge dem, der er mest relevante for den pågældende klasse. Cases: 1. Ligestilling 2. Beskyttelse af privatlivet 3. Religionsfrihed

Læs mere

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg

Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg Integrationsinfo Integrationsinfo har en specialiseret faglig viden, om den gruppe af de ikkevestlige borgere, vi som fagfolk

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksualitet Grænser og Accept

Seksualitet Grænser og Accept Studienummer: 23450 B03 Intern Prøve i Pædagogik 19. december 2005 Seksualitet Grænser og Accept Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Seksualitet Identitet og livsglæde.... 3 Den seksuelle identitet...

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011 Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv. Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL

FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG FAGPERSONER Denne pjece er henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre i Københavns Kommune. Pjecen er en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere