UNDERSØGELSE AF ÅRIGES AKTIVITET I POLITISKE UNGDOMSORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF ÅRIGES AKTIVITET I POLITISKE UNGDOMSORGANISATIONER"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF ÅRIGES AKTIVITET I POLITISKE UNGDOMSORGANISATIONER Dansk Ungdoms Fællesråd DUF 18. marts 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og metode 3 Konklusioner 5 Politiske holdninger 8 Engagement og kendskab 16 Politisk selvtillid 23 Overvejelser om politisk engagement 26 Rekrutteringskanaler 38 Appendiks 40

3 Formål og Metode 3

4 Formål Formålet med denne undersøgelse er at undersøge unges (16-30 åriges) politiske aktivitet, og hvilke barrierer der er for engagement i de politiske ungdomsorganisationer. Gennem en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 1545 repræsentativt udvalgte unge har Epinion og DUF opnået et bredt billede af, hvad der kendetegner unges politiske engagement. På baggrund af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen har vi foretaget 15 dybdegående telefoninterviews med unge, der kunne forestille sig at melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation. Formålet med disse interviews har været kvalificere holdningerne til politiske engagement og at få nuanceret, hvad der kan udgøre barrierer i forhold til deltagelse. Metode Spørgeskemaundersøgelse: Rapporten er udarbejdet på baggrund af i alt 1545 gennemførte interviews med repræsentative, udvalgte danskere i aldersgruppen Udvælgelsen af respondenter er sket, så aldersgruppen år er overrepræsenterede i undersøgelsen, men i den efterfølgende vægtning af data er der sikret repræsentativ i henhold til gældende fordelinger fra Danmarks Statistik. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 22. januar til 4. februar Dybdeinterviews: De kvantitative resultater er efterfølgende blevet kvalificeret ved i alt 15 kvalitative dybdeinterviews. Udvælgelsen af interviewdeltagere er sket på baggrund af det kvantitative datamateriale. Hovedkriteriet for deltagelse i de kvalitative interviews har været 1) at respondenten ikke tidligere har været medlem af en politisk ungdomsorganisation og 2) at respondenten godt kan forestille sig at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation. Derudover er interviewdeltagerne rekrutteret, så der er sikret bredest mulig variation mht. køn, alder, geografi, uddannelse og politisk overbevisning.

5 Konklusioner 5

6 Engagement og kendskab Politisk selvtillid Politiske holdninger Overvejelser om ungdomspolitisk engagement De unge placerer sig holdningsmæssigt jævnt omkring midten af den politiske højre-/venstreskalaen. Fordelingen minder derfor meget om fordelingen på befolkningsniveauet. Også når de unge skal angive, hvilke politiske emner, de prioriterer højest i den politiske debat, angiver de holdninger svarende til den brede danske befolkning Halvdelen af de unge mener ikke selv, at de inden for det seneste år har deltaget i politiske aktiviteter. Unge, der har deltaget, gør det typisk via internetbaserede kanaler, mens meget få er eller har været medlem af en politisk organisation. De kvalitative indsigter peger på, at interesserede unge opfatter politik og politisk deltagelse meget bredt som meget andet end at stemme ved valg De fleste unge interesse for politik, mens få kan karakteriseres som politisk selvsikre. Netop manglende politisk selvtillid opleves af mange som en stor barriere for engagement i politiske organisationer. De kvalitative interview viser, at de unge i denne målgruppe giver udtryk for ganske høj politisk selvtillid, og i mindre grad opfatter dette som en afgørende barriere. 16% af de unge, der ikke tidligere har været medlem af en politisk organisation, angiver i den kvantitative undersøgelse, at de godt kan forestille sig at melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation. De primære barrierer for faktisk at gøre det består for de flestes vedkommende af manglende tid eller følelsen af uoverensstemmelse mellem egne og eksisterende organisationers værdisæt.

7 Politisk selvbevidste unge Politisk aktivitet Ikke for hyggens skyld De unge, der overvejer at melde sig ind i et ungdomsparti, synes ikke, at politik er kedeligt, og hvis noget er svært at forstå, så sætter de sig ind i det hvis de ellers synes, at det vedrører dem. De er politisk selvbevidste og selvsikre, og de er hverken bange for at udforske eller for at udfordre andres holdninger og værdier. Selvom mange unge er politisk interesserede, er interesse ikke en tilstrækkelig betingelse for, at de også på eget initiativ opsøger de politiske ungdomsorganisationer. Politisk aktivitet forstås bredt af de interesserede unge: En Facebookopdatering kan godt være en politisk aktiv handling. De unge oplever derfor også at have mange forskellige muligheder for politisk deltagelse. Dette betyder dog ikke, at de politiske organisationer opfattes som overflødige. Mange opfatter stadigvæk deltagelse via de politiske ungdomsorganisationer som politisk deltagelse på et højere plan. De interesserede unge tager politik seriøst. Derfor sætter de også krav til, hvad de gerne vil have ud af et medlemskab i en politisk ungdomsorganisation. Det er vigtigt for de unge, at det hele ikke går op i fest og ballade eller blot bliver en kaffeklub. Det skal handle om at gøre en forskel. Medlemsskabet må ikke tage al tid fra de unge. Men det må omvendt heller ikke tage ingen tid hvis de unge skal engagere sig, så vil de gøre det helhjertet.

8 Politiske holdninger 8

9 I politik taler man ofte om henholdsvis højre og venstreorienterede. Hvor højre - eller venstreorienteret er du? (N=1545) 4% 3% 7% 13% 8% 13% 9% 13% 9% 3% 3% 16% 0 - (Meget højreorienteret) (Meget venstreorienteret) Ved ikke Der er en meget lige fordeling af unge, der erklærer sig henholdsvis højre- og venstreorienterede. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at hele 16% af de adspurgte unge svarer ved ikke, hvilket kan kan være et udtryk for i hvert fald to forskellige forhold: For det første kan det være et udtryk for, de unge ikke føler, de holdningsmæssigt passer ind på en højre-/venstre-skala. For det andet kan det være et udtryk for manglende viden om, hvad det vil sige at være hhv. højre- og venstreorienteret. Indsigterne fra den kvalitative undersøgelse peger på, at de interesserede unge er meget politisk bevidste, og at de fleste også er bevidste om, hvorvidt de hælder mest til højre eller venstre.

10 0 - (Meget højreorienteret) (Meget venstreorienteret) Ved ikke 4% 3% 7% 13% 8% 13% 9% 13% 9% 3% 3% 16% Højreekstrem Den højreekstreme er typisk mand, men der findes også en del kvinder i gruppen. I den højreekstreme gruppe er der markant flere med en erhvervsuddannelse, end der er i de andre grupper. Typisk stemmer den højreekstreme på Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti. Den højreekstreme er typisk ganske politisk aktiv især på de sociale medier men relativt få i gruppen kan forestille sig selv som medlem af en politisk ungdomsorganisation. Centrumorienteret Der er en relativt lige fordeling mellem mænd og kvinder i denne gruppe. Det er særligt de lidt ældre unge, der placerer sig midt i det politiske spektrum. Ingen uddannelser er i særlig høj eller lav grad repræsenteret her. Den centrumorienterede er mere tilbøjelig til at stemme på De Radikale end de højre- og venstreekstreme. Der dog også markant flere, der svarer, de ikke ved/er tvivl om, hvem de vil stemme på. De centrumorienterede er mere afvisende over for ideen om at melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation sammenlignet med de to ydregrupper. Venstreekstrem Der en lille overvægt af kvinder blandt de venstreekstreme. Der er markant flere folkeskole- og gymnasieelever blandt de venstreekstreme sammenlignet med de to andre grupper. Den venstreekstreme stemmer typisk SF eller Enhedslisten. Det er blandt de venstreekstreme, at man finder klart flest unge, der har overvejet at melde sig ind i politisk ungdomsorganisation.

11 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Figurerne til venstre viser svarfordelingen på to helt centrale politiske holdningsdimensioner: Staten skal sikre en stor grad af omfordeling fra rig til fattig (N=1545) 10% 30% 28% 16% 6% 10% Omfordeling fra rig til fattig: En klar overvægt (40%) af de unge erklærer sig enige eller helt enige i, at staten skal sikre en stor grad af omfordeling, mens kun 22% erklærer sig uenige eller helt uenige. Danmark skal i stigende grad udvikle sig til et multikulturelt samfund, der består af mange kulturelle, religiøse og etniske grupper og fællesskaber? (N=1545) 10% 22% 25% 21% 16% 7% Multikulturelt samfund: Fordelingen er her mere omkring midten. Her er der næsten lige så mange unge, der erklærer sig enige eller helt enige (32%) som unge, der erklærer sig uenige og helt uenige (37%). Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke

12 Hvilke af de følgende politikområder mener du, der er vigtigst for Danmark at få diskuteret lige nu? (N=1545) Job og vækst Indvandring Flygtninge Uddannelsespolitik Miljø og klima Sundhed og forebyggelse Skat og omfordeling Socialpolitik Retspolitik og kriminalitet EU og Europapolitik Arbejdsmarkedspolitik Overvågning og privatlivsbeskyttelse Forsvar og sikkerhed Udviklingsbistand Boligpolitik Fritid og kulturpolitik Andet, notér Ved ikke/vil ikke svare 4% 4% 3% 2% 2% 6% 7% 10% 10% 9% 13% 20% 25% 25% 24% 31% 30% 37% De unge (37%) opfatter emnet job og vækst, som det vigtigste emne i den aktuelle politiske debat. Derefter følger emnerne indvandring (31%) og flygtninge (30%). Tilsvarende temaer rangeres også højt i lignende målinger foretaget i den samlede danske befolkning. Ikke overraskende bliver uddannelsespolitik (25%) også rangeret som et vigtigt tema for de unge især unge med gymnasial baggrund (38%) peger på dette politikområde som væsentligt. Og netop uddannelsespolitik er blevet hyppigt fremhævet i de kvalitative interviews som et politikområde, de unge følger særligt meget med i ofte begrundet med, at området i høj grad føles som relevant for de unge.

13 Hvilke af de følgende værdier er vigtigst for dig? (N=1545) Tryghed Frihed Personligt ansvar Fællesskab Lighed Danskhed Solidaritet Mangfoldighed Åbenhed Tradition Respekt for autoriteter Individualisme Frisind 7% 13% 13% 11% 10% 9% 18% 17% 23% 22% 26% 40% 47% En væsentlig indsigt fra de kvalitative interviews er, at de unge på den ene side er relativt bevidste om deres egne værdier, men på den anden side også er meget interesserede i at opsøge, undersøge og udfordre andre værdisæt. Det er derfor interessant at se på, hvilke værdier, der især er i fokus hos de unge. Det viser sig her, at klart flest unge lægger vægt på værdierne tryghed (47%) og frihed (40%). Omvendt bliver værdier som frisind (7%) og globalisering (6%) kun i mindre grad nævnt som vigtige værdier af de unge. Globalisering Ved ikke/vil ikke svare 6% 6%

14 Hvilke af de følgende værdier er vigtigst for dig? (N=1545) Åbenhed Frisind 7% 13% Ved at se på hvilke tre værdiord, der ofte figurerer sammen på tværs af besvarelserne, kan der identificeres i alt fem værdimæssigt forskellige typer unge. Globalisering Tryghed* Solidaritet Mangfoldighed Personligt ansvar Lighed* Respekt for autoriteter Frihed Fællesskab* 6% 10% 13% 17% 22% 23% 26% 40% 47% Opdelingen skal forstås sådan, at de unge, der eksempelvis har svaret, at åbenhed er en vigtig værdi, ofte også har svaret, at frisind og globalisering er vigtige værdier. Opdelingen kan ses som en mere nuanceret kortlægning af de unges politiske overbevisninger end den traditionelle højre-/venstreinddeling. Individualisme 9% Danskhed 18% Tradition 11% Ved ikke/vil ikke svare 6% *Sammenhængen er negativ dvs. at meget få respondenter har angivet det pågældende værdiord og samtidigt svaret de to andre værdiord i samme farve.

15

16 Engagement og kendskab 16

17 Kan du uddybe, hvorfor du har svaret, at du vil stemme blankt eller ikke vil stemme? (N=121) Der er i alt 7,8% af de adspurgte unge, der enten angiver, de slet ikke vil stemme, eller at de vil stemme blankt. Politikerne holder ikke, hvad de lover Der er ingen politiker, jeg er enig med. 23% 26% De fleste begrunder dette med henvisning til deres opfattelse af politikerne: Det handler dels om, at politikerne ikke holder, hvad de lover (26%) og dels om, at de unge ikke føler sig enige med politikerne (23%). Jeg ved ikke, hvad partierne mener Det gør ingen forskel, hvem man stemmer på 11% 14% Markant færre henviser derimod til manglende forståelse af politikerne (14%) eller til en følelse af mangel på indflydelse (11%). Det gør ingen forskel, om man stemmer eller ej Anden årsag Ved ikke/vil ikke svare 1% 3% 21% De kvalitative indsigter peger på, at heller ikke de politisk interesserede unge opfatter politik som svært at forstå. I stedet peger de på, at de egentlig føler sig godt rustede til at kunne sætte sig ind i det meste såfremt de får interesse for det.

18 Internetbaseret aktivitet Hvilke af nedenstående politiske aktiviteter har du deltaget i inden for det sidste år? (N=1545) Markeret politisk holdning på et socialt medie f.eks. ved at Deltaget i en online underskriftsindsamling eller undersøgelse Deltaget i en debat på nettet Skrevet under på en papirunderskriftsindsamling. Foretaget politisk motiveret indkøb/boykot Deltaget i debatmøde Deltaget i en demonstration Båret tøj eller andre genstande med et politisk budskab Doneret penge for at støtte en politisk sag Skrevet et læserbrev Skrevet en mail eller et brev til en politiker Deltaget i et møde i et politisk parti Deltaget i en kampagne eller valgkamp for en politiker eller Deltaget i en politisk kampagne for en forening eller Arrangeret en politisk aktivitet f.eks. på min skole Deltaget i en flashmob eller happening Har deltaget i en anden politisk aktivitet Har ikke deltaget i politiske aktiviteter 14% 11% 10% 9% 7% 7% 6% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 2% 8% 20% 26% 51% Over halvdelen (51%) af de adspurgte svarer, at de aldrig har deltaget i politiske aktiviteter særligt kvinder svarer, de ikke har deltaget. Blandt de, der svarer, de har deltaget i politiske aktiviteter, er det for de flestes vedkommende foregået med internettet som kanal. Denne kanal er dels karakteriseret ved at være let tilgængelig, og dels indebærer den i mange tilfælde et anonymiserende filter, der kan gøre det lettere for mange at ytre sig politisk. Der er en gennemgående tendens til, at venstreekstreme unge er mere aktive end både højreekstreme og centrumorienterede. Men det er værd at bemærke, at højreekstreme unge på flere områder også er markant mere aktive end de centrumorienterede.

19 Hovedvægten af de interviewede interesserede unge har givet udtryk for en relativ abstrakt forståelse af politik - Politik er at have en holdning til noget eller at diskutere noget med andre. Det kan foregå på Christiansborg, men det kan også foregå derhjemme ved spisebordet. Mange tilføjer også, at politik nødvendigvis må handle om at forsøge at påvirke noget i en bestemt retning. Det behøver ikke at handle om at skulle ændre de store linjer i samfundet det kan også bare bestå i at overbevise en ven om værdien af et givent politisk standpunkt. For de fleste unge er politik dermed meget mere end blot det politiske system forstået mere konkret som fx Folketinget, Regeringen, og folketingsvalg og politikerne Her er de politisk interesserede unge Abstrakt Konkret Der er jo politik over det hele - tanker i sig selv kan være politik. Det behøver ikke komme op på et højere sted. Politik handler om at styre samfundet i en bestemt retning - Men det kan man jo gøre på rigtig mange måder og rigtig mange planer. Jeg tænker, det er statsministeren, regeringen, partierne og sådan.

20 Den brede: For nogle unge skal der kun en relativ lille indsats til, Bred før noget kan defineres som en politisk aktiv handling. Det kan således bestå i at kommentere et opslag på Facebook eller at diskutere med sin familie over spisebordet Enkelte betragter endda dét at søge information om politiske emner, som en politisk aktiv handling. Her er de politisk interesserede unge Den smalle: Enkelte af de unge forbinder dét at være politisk aktiv alene med dét at være medlem af en politisk organisation. Det kan godt bare være at skrive en statusopdatering på Facebook, synes jeg. Jeg synes, man er politisk aktiv, når man diskuterer politik med andre. Men det skal ikke bare være med ens venner. Jeg synes, det skal være mere offentligt, så det er på et plan, hvor alle kan kommentere tilbage. De fleste interesserede unge placerer sig et sted midt i mellem de to yderpunkter: Der er på ingen måde et krav om at være engageret i en politisk organisation, men omvendt mener mange, der er en minimumsgrænse for, hvornår noget må opfattes som trivielt og ikke rigtigt politisk aktivt fx hvis man ytrer en holdning, som alle kan være enige i. Smal For at være sådan rigtig politisk aktiv, så skal man være medlem af et parti og deltage i møder og sådan

21 Hvilke af de følgende organisationer kender du til eller har hørt om tidligere? (N=1545) Venstres Ungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Konservativ Ungdom Dansk Folkepartis Ungdom Liberal Alliances Ungdom Socialistisk Folkepartis Ungdom 42% 41% 48% 54% 52% 64% Overordnet er kendskabet til de forskellige ungdomspartier relativt ens. Dog er kendskabet til Venstres Ungdom (64%) markant større end kendskabet til de andre ungdomspartier, mens kendskabet til Socialistisk Ungdoms Front (21%) omvendt er markant lavere. Der er en gennemgående aldersmæssig forskel mht. kendskab - Kendskabet til ungdomspartierne er nemlig generelt større hos henholdsvis den yngste og ældste del af målgruppen, mens midtergruppen har et gennemgående lavere kendskab. Radikal Ungdom Socialistisk Ungdoms Front 21% 37% Der er derimod ingen gennemgående kønsmæssige forskelle mht. det overordnede kendskab. Ingen af disse 19%

22 Hvilken type ungdomsorganisation er du eller har du været - medlem af? (N=1545) Spejderforening f.eks. DDS, FDF, KFUM-spejderne (N=1545) Politisk ungdomsorganisation f.eks. VU, DSU, SFU, RU (N=1545) Elev- eller studenterorganisation f.eks. DSE, DGS, EEO (N=1545) Kirkelig ungdomsorganisation f.eks. KFUM/KFUK, BBU, DUK (N=1545) Natur-, miljø- eller landbrugsungdomsorganisation f.eks. LandboUngdom, 4H, Natur&Ungdom (N=1545) Humanitær ungdomsorganisation f.eks. URK, RBU, DFUNK (N=1545) 3% 5% 3% 3% 1% 3% 2% Udvekslingsorganisation f.eks. CISV, ICYE, AFS (N=1545) 1% 3% Kulturel ungdomsorganisation f.eks. DATS, Bifrost, Musik&Ungdom (N=1545) Er medlem 5% 1% 3% 6% 8% 6% 28% 0% 20% 40% Har været medlem Andelen af unge, der er eller har været medlem af en ungdomsorganisation er meget begrænset. Undtagelsen er Spejderbevægelsen som hele 28% af de unge svarer, de har været medlem af. Forskellen kan være et udtryk for, at deltagelse i Spejderbevægelsen for mange hører barndommen til og i højere grad minder om deltagelse i en fodboldklub eller lignende. Denne form for medlemskab indebærer ikke på samme måde, at man bekender sig en værdipakke, som medlemskab af en politisk ungdomsorganisation gør. Indsigter fra de kvalitative interviews peger på, at netop følelsen af at skulle købe hele værdipakken kan være en afskrækkende faktor for nogle unge, hvis de ikke føler, de kan identificere sig med organisationens værdier i et relativt stort omfang.

23 Politisk Selvtillid 23

24 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: (N=1545) Jeg har en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig Jeg interesserer mig for politik og samfundsforhold Jeg har en holdning til, hvordan man løser udfordringer i samfundet Jeg har noget at bidrage med, når der diskuteres politik blandt venner og familie 20% 15% 13% 13% 37% 37% 36% 48% 26% 32% 27% 22% 3% 1% 7% 10% 6% 5% 9% 3% 7% 11% 6% 6% Størstedelen af de unge er politisk interessede og synes, de har holdninger til politik, og til hvordan samfundet skal styres og indrettes. Der er dog signifikant færre unge med erhvervsuddannelse, der angiver, de interesserer sig for politik sammenlignet med bl.a. unge med en gymnasial uddannelse. Der er relativt få, der svarer, de ved mere om politik end de fleste andre på deres egen alder. Jeg har let ved at forstå de fleste politiske sager og spørgsmål Jeg har politiske holdninger, som er værd at lytte til Jeg ved mere om politik end de fleste på min alder 9% 11% 8% 16% 31% 29% 33% 32% 34% 19% 15% 12% 7% 6% 5% 10% 16% 8% Manglende politisk selvtillid kan være en stor barriere for mange unge ift. at skulle engagere sig i en politisk ungdomsorganisation. Dog gav de fleste unge i de kvalitative interviews udtryk for at have en relativ høj politisk selvtillid. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Det er desuden relevant at nævne, at både højre- og venstreekstreme unge er markant mere tilbøjelige til at svare, at de ved mere end deres venner, sammenlignet med centrumorienterede unge.

25 Selvtillidsrelaterede barrierer Du har tidligere svaret, at du ikke interesserer dig for politik og samfund. Hvorfor interesserer du dig ikke for politik og samfund? (N=257) Jeg ved ikke nok til at kunne engagere mig. Politik virker kompliceret Jeg ved ikke nok om de emner, der bliver debatteret Emnerne, der bliver debatteret, interesserer mig ikke Jeg forstår ikke, hvad politikerne siger Politiske beslutninger har ingen betydning for min hverdag Politik handler for lidt om værdier og idealer 15% 13% 22% 19% 33% 31% 48% Den kvantitative undersøgelse indikerer, at følelsen af manglende viden udgør en væsentlig barriere for mange unge, når det gælder om politisk interesse og engagement. Der er her en signifikant kønsmæssig forskel på den selvopfattede politiske viden: Der er således en tendens til, at især kvinder finder politik svært at forstå, mens mænd i højere grad føler sig i stand til at følge med. Eksempelvis svarer 44% af kvinderne, at politik virker kompliceret, mens kun 20% af mændene svarer det samme. Der er ingen af mine venner, der interesserer sig for politik og samfundsforhold Andet, notér 13% 13% Ved ikke 2%

26 Overvejelser om ungdomspolitisk engagement 26

27 Du har tidligere svaret, at du hverken er eller har været medlem af en politisk ungdomsorganisation, f. eks. Venstres Ungdom eller Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Kunne du forestille dig at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation? (N=1311) Ja, og jeg har overvejet det før Ja, men jeg har ikke overvejet det før Nej, men jeg har overvejet det før Nej, og jeg har ikke overvejet det før Ved ikke/vil ikke svare 5% 7% 11% 19% 59% Størstedelen af de unge (59%) svarer, de ikke kan forestille sig at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation, og at de heller ikke har overvejet det før. Der er kun 11% i den ældste halvdel af målgruppen, der svarer, de godt kan forestille sig at blive medlemmer, og at de har overvejet det, mens hele 31% af den yngste halvdel svarer det samme. Der er også markant flere unge med erhvervsfaglig uddannelse (74%) end unge med gymnasial baggrund (60%), der svarer, de hverken har overvejet eller kan forestille sig at blive medlem. Derudover er der en signifikant større andel af de venstreekstreme unge (24%), der svarer, de godt kan forestille sig at blive medlem sammenlignet med både centrumorienterede (9%) og højreekstreme unge (15%). Omvendt er andelen af unge, der forholder sig afvisende over for ideen om et medlemskab klart størst blandt de centrumorienterede.

28 REEL-POTENTIEL SELVOPFATTET-POTENTIEL OUT OF REACH De reelt potentielle unge kan overordnet opdeles i to delgrupper, der primært adskiller sig fra hinanden mht., om deres manglende medlemskab skyldes ydre eller indre barrierer. For den ene delgruppe er det eneste, der afholder dem fra at engagere sig i en organisation en indre barriere i form af en følelse af ikke at have fundet en organisation, der deler deres værdier i tilstrækkelig grad. For den anden delgruppe handler er det i højere grad ydre barrierer, der mangler. Denne gruppe interesserede unge mangler blot et lille skub (en konkret henvendelse eller mere synlige/lettilgængelige indmeldelsesmuligheder). De selvopfattede, potentielle unge har meget stor interesse i både politik og i samfundet: De kan godt lide at følge med i, hvad der sker, og de vil gerne lære at forstå, hvorfor det sker. Derfor opfatter de også sig selv som værende potentielle medlemmer af en politisk ungdomsorganisation eller et ungdomsparti. Men når det kommer til stykket, så er de mere optagede af at forstå den politiske verden objektivt og udefra, end de er af tanken om selv at skulle deltage og engagere sig i den. For denne gruppe er et politisk engagement i en ungdomsorganisation ikke reelt en mulighed, når alt kommer til alt. Det kan skyldes manglende tid eller manglende vilje til at nedprioritere andre engagementer ofte sport, venner eller uddannelse. Dét at engagere sig i noget er ikke fremmed for de unge i denne gruppe, og derfor opfatter de det ikke som utænkeligt at engagere sig politisk heller. Men de politiske organisationer er ude en postgang for sent, og de unge har allerede valgt at engagere sig i noget andet.

29 Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke vil være medlem af en politisk ungdomsorganisation? (N=1017) Jeg har ikke tid 43% De ikke-interesserede unge henviser oftest til manglende tid (43%), når de skal begrunde, hvorfor de ikke kan forestille sig at blive medlem af en ungdomspolitisk organisation. Jeg er ikke interesseret i politik Jeg har aldrig overvejet det Jeg vil hellere engagere mig i politik på andre måder 34% 29% 21% Det er især unge i den yngste halvdel af målgruppen og unge under uddannelse, der ikke føler, de har tid til engagere sig i en politisk ungdomsorganisation. Jeg tror ikke, jeg kan gøre en forskel Jeg er ikke enig med nogle af de politiske ungdomsorganisationer Jeg kender ikke noget til de politiske ungdomsorganisationer Jeg er aldrig blevet spurgt Jeg ønsker ikke at påvirke samfundet 0% 17% 13% 12% 9% Det er vigtigt at understrege, der er tale om oplevet tid, og det kan derfor ikke afgøres, om fordelingen fx skyldes, at unge under uddannelse prioriterer dét at have tid fri højere end andre - Ikke desto mindre udgør tid i hvert fald en mental barriere for en stor del af målgruppen. Andre grunde, notér Ved ikke/vil ikke svare 7% 3% Der er desuden en signifikant større andel blandt de venstreekstreme (32%), der svarer, de hellere vil engagere sig i politik på andre måder, sammenlignet med både højreekstreme (17%) og centrumorienterede (21%).

30 Hvad er de vigtigste grunde til, du kan forestille dig at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation? (N=203) Jeg vil gerne støtte en organisation, der deler mine værdier Jeg vil gerne gøre en forskel Jeg vil gerne have politisk indflydelse Jeg vil gerne lære mere om politik og samfundet 48% 54% 59% 64% De fleste af dem, der svarer, de godt kan forestille sig at være medlem af en politisk ungdomsorganisation, peger på, de gerne vil støtte en organisation, de deler værdier med. Men også muligheden for at få indflydelse eller for at gøre en forskel er, ifølge de interesserede unge selv, en afgørende faktor for, om de kan forestille sig at melde sig ind i en ungdomspolitisk organisation eller ej. Jeg vil gerne fremme en bestemt sag Jeg vil gerne møde nye mennesker Jeg vil gerne møde/i kontakt med politikere Andre grunde, notér 2% 16% 24% 33% Derudover peger især kvinder på, at muligheden for at lære noget i en politisk organisation betyder noget. 55% af kvinderne angiver denne begrundelse som en vigtig faktor, mens kun 41% af mændene gør det samme. Ved ikke/vil ikke svare 1%

31 Hvad er grunden til, du hidtil ikke har meldt dig ind i en politisk ungdomsorganisation? (N=203) Jeg har ikke tid 35% Der er klart flest af de interesserede unge (35%), der peger på manglende tid, når de skal begrunde, hvorfor de ikke har meldt sig ind i en politisk ungdomsorganisation på trods af, at de godt kan forestille sig at blive medlemmer. Jeg ved ikke nok om, hvad et medlemskab indebærer Der er ingen politisk ungdomsorganisation, jeg er helt enig med Jeg ved ikke nok om politik til at kunne være medlem Jeg kender ikke andre, der er medlem Jeg er aldrig blevet spurgt Andre grunde, notér Ved ikke/vil ikke svare 3% 4% 3% 9% 8% 16% 21% Det er især unge i den alleryngste del af målgruppen, der ikke føler, de har tid til at engagere sig i en ungdomspolitisk organisation. Derudover opfatter højreekstreme unge i højere grad end venstreekstreme og centrumorienterede tid som den vigtigste barriere. De fleste i de kvalitative interviews har dog påpeget, de heller ikke vil nøjes med at bruge ingen eller lidt tid på at engagere sig, hvis de skal være medlem af en politisk ungdomsorganisation Så kan det jo være lige meget

32 DRIVERE Idealistiske faktorer BARRIERER At gøre en forskel : De interesserede unge er optagede af muligheden for at kunne gøre en forskel på to planer: Dels vil de gerne kunne gøre en forskel i samfundet via organisationen, og dels vil de gerne kunne gøre en forskel internt i organisationen. Personlig udvikling: De interesserede unge er optagede af at blive udfordret og af at lære noget. Oftest skyldes det ren nysgerrighed, mens karriere- eller cvopbygning er underordnet. Fællesskab: Fællesskab og socialt samvær i sig selv er ikke nok til, at de unge melder sig ind. Men det er alligevel en faktor, som de unge forbinder med de politiske ungdomsorganisationer, og som helst skal være i orden. Praktiske faktorer Der er ingen organisationer for mig : De fleste interesserede unge er relativt bevidste om deres politiske værdier, men mange føler ikke, de er stødt på en organisation, de værdimæssigt kan stå inde for. Ikke en kaffeklub : Det skal være hyggeligt, men ikke for hyggeligt. Der skal være noget på spil, og man skal kunne påvirke noget eller nogen. Mange påpeger også, man gerne vil møde folk, der på den ene side er jævnbyrdige, men på den anden side også kan udfordre. Tid: Tidsfaktoren er tosidet: På den ene side skal det politiske engagement passe ind i en eksisterende hverdag Men på den anden side vil de unge ikke nøjes med at engagere sig halvhjertet. Derudover spiller logistiske faktorer også en tidsmæssig rolle. For meget transporttid betyder mindre fleksibilitet i engagementet, og det er helt klart bekvemmelighedsbarriere for mange.

33 Hvad kunne få dig til at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation i dag? (N=203) Mere information om, hvad det vil sige at være medlem Hvis nogen kontaktede mig med tilbuddet Hvis jeg havde mulighed for at deltage i et introduktionsarrangement uden at melde mig ind Hvis det var gratis/meget billigt Hvis nogle af mine venner blev medlemmer Mere information om politik og samfundet generelt Hvis ungdomsorganisationerne fokuserede mere på et bestemt tema eller en bestemt sag, i så fald notér hvilken Ved ikke/vil ikke svare 6% 8% 21% 30% 36% 35% 35% 51% Der er ingen entydig indikation af, hvilken faktor, der ifølge de interesserede unge selv, kan få dem til at melde sig ind Det derimod snarere er en blanding af mange forskellige faktorer. Dog er der en overvægt af unge, der savner information om, hvad det egentligt indebærer at være medlem af en politisk ungdomsorganisation (51%). Samtidigt svarer 36%, de godt kan forestille sig at blive medlem, hvis de bliver kontaktet og tilbudt medlemskab. De to faktorer kan tilsammen ses som et udtryk for, at interesse i de politiske ungdomsorganisationer i sig selv ikke nødvendigvis får de unge til at opsøge information om organisationerne, og om hvad det vil sige at være medlem.

34 Hvis du blev medlem i en politisk ungdomsorganisation, hvordan ville du konkret være engageret? (N=203) De unge ønsker at deltage i et relativt bredt udvalg af de muligheder, der er forbundet med et aktivt ungdomspolitisk medlemskab. Deltage i møder eller kurser om politik for at lære mere Deltage i debatter med politikere Deltage i sociale eller velgørende aktiviteter, f.eks. indsamlinger, lektiecaféer eller oplysning Deltage i politik- og idéudvikling Deltage i sociale arrangementer, f.eks. filmaftener eller fester Deltage i kampagner eller aktioner Deltage i planlægning og organisering Deltage i politiske diskussioner på nettet 38% 34% 32% 31% 31% 27% 26% 24% Dette understøttes af de kvalitative interviews, hvor flere af de unge har givet udtryk for, at hvis de skal engagere sig i en politisk ungdomsorganisation, så vil de kun gøre det, hvis engagementet kan være helhjertet. Mange gider simpelthen ikke engagere sig, hvis de alligevel kun kan gøre det halvt. Dermed sætter mange unge også selv et relativt krævende tidskrav for, hvornår et politisk engagement er interessant for dem. Deltage i politiske diskussioner i aviser 9% Ved ikke 7%

35 Hvor stor betydning har følgende for din lyst til at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation? De unge er meget bevidste om, hvad de gerne vil have ud af at være politiske aktive i en politisk ungdomsorganisation. Mulighed for at lære mere om politik og samfund (N=203) Muligheden for direkte indflydelse på politiske beslutninger (N=203) Muligheden for at kunne få kompetencer på dit CV (N=203) De sociale aktiviteter i organisationen (N=203) Muligheden for at få internationale relationer og deltage i rejser (N=203) 26% 28% 19% 14% 14% 27% 39% 37% 53% 44% 33% 28% 32% 14% 19% 4% 1% 2% 6% 1% 2% 9% 4% 2% 9% 5% 2% 13% 10% 3% De to mest afgørende faktorer er, ifølge de unge selv, muligheden for at lære noget og muligheden for at få indflydelse. Tendensen understøttes i høj grad af de kvalitative interviews, hvor flere af de unge har påpeget vigtigheden af, at de på den ene side selv får noget læring og indsigt ud af at deltage, men på den anden side også får mulighed for at præge organisationen internt og for gennem organisationen at præge samfundet. Meget stor betydning Stor betydning Hverken stor eller lille betydning Lille betydning Meget lille betydning Ved ikke

36 Positivt Gør ingen forskel Negativt Ved ikke Hvordan påvirker følgende udsagn din lyst til at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation: Alle aktiviteter og sociale arrangementer er alkoholfrie (N=1311) 8% 15% 18% 59% Både den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen peger på, at det sociale aspekt af et ungdomspolitisk engagement kun spiller en sekundær rolle sammenlignet med fx værdi- og indflydelsesrelaterede aspekter. Enkelte unge har endda i de kvalitative interviews givet udtryk for en opfattelse af ungdomsorganisationerne som værende lidt for meget sjov og ballade. Figuren til venstre viser dog, at langt de fleste opfatter alkohol i forbindelse med deltagelse i en politisk ungdomsorganisation som hverken positivt eller negativt (59%). Der er desuden en tendens til, at især den ældre del af målgruppen svarer, at inddragelse af alkohol ikke gør nogen forskel (66%). Den yngste del af målgruppen er splittet Her er der relativt flere (sammenlignet med den ældre del), der enten svarer, det er positivt eller, det er negativt, hvis alkohol holdes uden for aktiviteter og arrangementer.

37 Hvilke udsagn passer bedst på dit generelle syn på de politiske ungdomsorganisationer? (N=1545) Der tegner sig ikke et entydigt billede af, hvordan unge opfatter de politiske ungdomsorganisationer. I politiske ungdomsorganisationer kan man gøre en forskel for samfundet De politiske ungdomsorganisationer holder mange fester og sociale aktiviteter De politiske ungdomsorganisationer er kun for politiske nørder De politiske ungdomsorganisationer er for optagede af magt De politiske ungdomsorganisationer virker lukkede og elitære De politiske ungdomsorganisationer er kedelige De politiske ungdomsorganisationer virker åbne og imødekommende De politiske ungdomsorganisationer er for useriøse Ved ikke 18% 16% 15% 14% 14% 13% 13% 12% 11% Dette kan ses som et udtryk for, de unge ikke har en klar fornemmelse af, hvad de politiske ungdomsorganisationer rent faktisk står for, eller hvad deltagelse egentlig indebærer. De unge mangler med andre ord information om, hvad deltagelse i de politiske ungdomsorganisationer rent faktisk indebærer En tendens der også går igen i flere af de kvalitative interviews. Der er dog alligevel en tendens til, at især venstreekstreme unge (21%) i højere grad end højreekstreme (10%) og centrumorienterede (15%) opfatter de politiske ungdomsorganisationer som lukkede og elitære.

38 Rekrutteringskanaler 38

39 Har du lyst til at blive kontaktet af en politisk ungdomsorganisation for at få mere at vide om deres arbejde? (N=1545) Hvordan skulle det så helst foregå, hvis du skulle kontaktes af eller vide mere om en politisk ungdomsorganisation,? (N=134) Via 37% Ja 9% Via aktiviteter/kampagner, f.eks. på min skole eller i gågaden 19% Via traditionelt brev 14% Via sociale medier 13% Nej 82% Via personligt møde og samtale 10% Via telefonsamtale 3% Via traditionelle medier som aviser og TV 1% Ved ikke 9% Via SMS 1% Ved ikke 2%

40 Appendiks 40

41 Køn Alder Mand 51% (791) år 29% (452) Kvinde 49% (754) år 21% (328) Total 100% (1545) år 20% (307) år 30% (458) Total 100% (1545)

42 Hvilken uddannelse er du i gang med på nuværende tidspunkt? (N=884) Hvad er din sidst afsluttede uddannelse? (N=661) Folkeskole/grundskole 5% Folkeskole/grundskole 21% Gymnasial uddannelse (Student, HH, HTX, HF mv.) 47% Gymnasial uddannelse (Student, HH, HTX, HF mv.) 9% Erhvervsuddannelse 13% Erhvervsuddannelse 35% Kort videregående uddannelse 3% Kort videregående uddannelse 5% Mellemlang videregående uddannelse (Bachelor) 22% Mellemlang videregående uddannelse (Bachelor) 21% Lang videregående uddannelse (Kandidat) 10% Lang videregående uddannelse (Kandidat) 7% Forskeruddannelse/Ph.d. o. lign. Forskeruddannelse/Ph.d. o. lign. Ved ikke/vil ikke svare 1% Ved ikke/vil ikke svare 2%

43 Partivalg (N=1245) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 15% 11% 5% 8% 9% 1% 20% 18% 12% 2%

44 Hvis du skulle blive medlem af en politisk ungdomsorganisation, hvilken af følgende ville du så mest sandsynligt vælge: (N=203) Venstres Ungdom (VU) 18% Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) 15% Socialistisk UngdomsFront (SUF) 14% Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) 11% Liberal Alliances Ungdom (LAU) 8% Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) 6% Konservativ Ungdom (KU) 5% Kristendemokraternes Ungdom (KDU) 1% Anden 14% Ved ikke 9%

45 EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION HAMBURG EPINION MALMÖ NORDHAVNSGADE AARHUS C T: E: W: RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N T: E: W: ERICUSSPITZE HAMBURG GERMANY T: E: W: ADELGATAN MALMÖ - SWEDEN T: E: W: EPINION OSLO EPINION SAIGON EPINION STAVANGER EPINION VIENNA BISKOP GUNNERUS GATE OSLO - NORWAY T: E: W: 11TH FL, DINH LE BUILDING, 1 DINH LE, DIST. 4, HCMC VIETNAM T: E: W: HOSPITALSGATA STAVANGER - NORWAY T: E: W: SEMPERSTRASSE 1/ VIENNA - AUSTRIA T: E: W:

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

BRUGS- OG IMAGEANALYSE

BRUGS- OG IMAGEANALYSE BRUGS- OG IMAGEANALYSE Rapport Aarhus Festuge Oktober 2014 DESIGN OG METODE UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.009 udvalgte danskerne i

Læs mere

Holdninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

Holdninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON Holdninger til tortur 16179 November 2012 KØBENHAVN DIGNITY 3. dec 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45 87 30 95

Læs mere

Indledning. Køreplanlægning. Udbud og kontrakter 10. Økonomi 18. Rejseregler, takster og billeteringsudstyr 25. Kommunikation 34.

Indledning. Køreplanlægning. Udbud og kontrakter 10. Økonomi 18. Rejseregler, takster og billeteringsudstyr 25. Kommunikation 34. Indledning Køreplanlægning 2 5 Udbud og kontrakter 10 Økonomi 18 Rejseregler, takster og billeteringsudstyr 25 Kommunikation 34 Drift 42 Billet- og kvalitetskontrol 54 Kundeservice 62 Generelt Leverandørernes

Læs mere

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016 Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af Rejsekortet Rejsekortet 18. november 2016 Summary for brugerundersøgelsen Mulighed for at købe rejsekort, for at tanke op, tilgængeligheden af kortlæsere i busser

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268 TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Sundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

Sundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON Sundhedsstyrelsen: Én af os 14568 December 2012 KØBENHAVN Primetime 13. dec 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

KUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September

KUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September KUNDECENTER 2012 Midttrafik Kundetilfredshed September Baggrund og anbefalinger Kundernes køn og alder Henvendelser ved personligt fremmøde Henvendelser per telefon Slippery slope og tilfredshed Historik

Læs mere

ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015

ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015 ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015 Køge Kommune Rapport Februar 2015 INDHOLD Oversigt over rapportens forskellige afsnit. 1. Baggrund, formål og metode 2. Sammenfatning 3. Overordnet hed med Køge Kommune 4. Tilfredshed

Læs mere

NORDIC VIDEO INDEX 2015 REPORT ARKENA - DENMARK

NORDIC VIDEO INDEX 2015 REPORT ARKENA - DENMARK NORDIC VIDEO INDEX 2015 REPORT ARKENA - DENMARK CONTENT Brug af streaming tjenester 3 Indhold af streaming tjenester Vigtige funktioner 29 Udgifter 31 Fremtidige planer 34 Baggrundsoplysninger 36 7 2 BRUG

Læs mere

EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER

EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER Fremgangsmåde Fonden Danske Veteranhjems bestyrelse 26/06/14 Evalueringens formål og temaer Formål At undersøge og vurdere fondens aktiviteter i forhold

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Undersøgelse om fleksjobreformen

Undersøgelse om fleksjobreformen Undersøgelse om fleksjobreformen Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) November 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK

Læs mere

KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - IMAGEMÅLING 2015

KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - IMAGEMÅLING 2015 KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - IMAGEMÅLING 2015 Rapport Køge Kommune Februar 2015 INDHOLD Oversigt over rapportens forskellige afsnit. 1. Baggrund, formål og metode 2. Sammenfatning 3. Kendskab og image

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: Unge etniske danskere i alderen 16-30 år Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL) t Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler 16625 Dansk Transport & Logistik (DTL) 2. apr 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

LEGOLAND Billund Resort. August 2015 LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 Rapport Digital Post 17. april 2015 INDHOLD Hovedresultater Metode Brugerne af Digital Post Brug af Digital Post Opfattelse af Digital Post Forbedringsmuligheder 3 4 5 8 17 24 Hovedresultater

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

FRIT SKOLEVALG. Konklusionshæfte. August 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

FRIT SKOLEVALG. Konklusionshæfte. August 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN FRIT SKOLEVALG Konklusionshæfte August 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDLEDNING I Danmark har forældre gennem mange år kunnet vælge mellem folkeskoler og frie

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

HR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013

HR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013 HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012 Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune 5. oktober 2012 Indhold Overordnet tilfredshed 4 Borgerbetjeningen 12 Den digitale kommune 15 Mulighederne for at udføre frivilligt arbejde 21 Skoler, dagtilbud

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

HÅNDVÆRKET BAG EXIT POLLS. Selskab for Surveyforskning 20. maj 2014

HÅNDVÆRKET BAG EXIT POLLS. Selskab for Surveyforskning 20. maj 2014 HÅNDVÆRKET BAG EXIT POLLS Selskab for Surveyforskning 20. maj 2014 Håndværket bag exit polls 1 2 3 4 Exit polls i kontekst Exit polls som det muliges kunst En exit poll i praksis Opsummering Exit polls

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Svingvælgerne begyndte at hælde til efterlønsbevarende er, da statsministeren i sin nytårstale lancerede en afskaffelse af efterlønnen, viser en Analyse Danmark-måling

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011

Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Lyngallup om præsidentvalg Dato: 8. september 2011 Metode Feltperiode: 5.-7. september 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere