Energi i landbruget - forbrug og besparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i landbruget - forbrug og besparelser"

Transkript

1 Energi i landbruget - forbrug og besparelser Leif Bach Jørgensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010

2 Kolofon: ISBN: Tekst: Layout: Leif Bach Jørgensen. Det Økologiske Råd 1. udgave: Januar 2011 Rapporten findes kun i elektronisk udgave. Rapporten kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af rapportens indhold er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, Poul Due Jensens Fond, EU-nævnet Nævnet for fremme af Debat og Oplysning om Europa, samt fra Dansk Energinets Energisparepulje. Udgivet af: Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf info@ecocouncil.dk Web:

3 Forord Projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? bygger ovenpå flere forskellige projekter fra Det Økologiske Råds arbejde med landbrug gennem de seneste år. Vi har taget fat i løse ender fra et tidligere projekt, Miljøintegration i EU s landbrugspolitik fra Desuden prøver vi at udlede handlingsforslag ud fra vores arbejde med husdyrklager for at fremme den bedste miljøteknologi til husdyrbrug. Og vi går videre ud fra debatten omkring Grøn Vækst og Sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik og kigger på de aktuelle forhandlinger om en ny reform af landbrugspolitikken. Projektet er mundet ud i en række artikler og arbejdsrapporter samt et hæfte med anbefalinger til nye teknologier i landbruget og et debathæfte med en artikelsamling om projektets temaer. Projektet er udført gennem hele året 2010 med deltagelse af Det Økologiske Råds landbrugsmedarbejdere: Hans Nielsen - Det højteknologiske landbrug, næringsstoffer og pesticider Jette Hagensen - Reformen af EU s landbrugspolitik, CAP Leif Bach Jørgensen - Landbrugets energiforbrug, biomasse og bioenergi Vibeke Ærø Hansen - Jordens frugtbarhed Christian Ege - Det højteknologiske landbrug, afholdelse af seminarer Hver enkelt medarbejder er ansvarlig for rapporter og artikler inden for de enkelte emner. Vi har haft indgående debatter om indholdet i medarbejdergruppen, men uden en fuldstændig afstemning af fokus og holdninger. Denne arbejdsrapport er udarbejdet af Leif Bach Jørgensen. Vores arbejde med projektet er blevet fulgt af en følgegruppe, som har bidraget med værdifuld kritisk feedback undervejs i processen. Følgegruppens medlemmer kan ikke tages til indtægt for indholdet i rapporter og artikler, men vores diskussioner i den bredt sammensatte gruppe har bidraget til at udbrede problematikkerne, uden at vi nødvendigvis er nået frem til enighed i alle sager. Følgende personer har taget aktiv del i følgegruppen: Mikkel Stein Knudsen Rikke Lundsgaard Bo Læssøe Sybille Kyed Evald Vestergaard Bjarne Thomsen Alex Dubgaard Ole Dall Allan Skovgaard Gunver Bennekou Knud Vilby Landbrug og Fødevarer, Klima Danmarks Naturfredningsforening Økologisk landsforening Økologisk landsforening Økologisk landsforening Fødevareerhverv, Koordinationskont. for Landdistrikter og Erhvervsudvikling Fødevare Økonomisk Institut Syddansk Universitet Infarm Det Økologiske Råds landbrugsgruppe Det Økologiske Råds landbrugsgruppe Leif Bach Jørgensen Side 3

4 Indhold A. Indledning - Landbrugets energibalance 5 B. Energi og klima 7 C. Landbrugets direkte energiforbrug 11 C.1: Samlet direkte energiforbrug omfang og udvikling 11 C.2 Direkte energiforbrug fordelt på processer 13 Brændstofforbrug Energiforbrug til vanding Smøring og tørring Energiforbrug til el og varme D. Indirekte energiforbrug 16 Fremstilling af maskiner Fremstilling af kunstgødning Husdyrgødning Fremstilling af pesticider E. Bedrifts- og systemanalyser 18 Energiforbrug ved forskellige afgrøder Energiforbrug i den animalske produktion Energiforbrug ved konventionel og ved økologisk dyrkning F. Energiforbrugets økonomi 21 G. Energibesparelser? 23 Besparelser på motorbrændstof Energieffektivisering af motorer Systemiske løsninger til energibesparelser Besparelser i elforbrug i bygninger og stalde Besparelser i energiforbruget giver besparelser i driftsudgifterne Energibesparelser eller produktion af biomasse og bioenergi? Leif Bach Jørgensen Side 4

5 A: Indledning landbrugets energibalance I landbruget omdannes en lille del af solens strålingsenergi via fotosyntesen til organisk stof i planterne. Herved bindes CO 2 fra luften i planterne. En del af landbrugsplanterne høstes ikke, det gælder f.eks. rødder og stubbe på en kornmark. De bliver tilbage, og enten bliver de hurtigt omsat i jorden, hvorved energien frigøres, og der udskilles CO 2. Eller det organiske materiale ophobes i jorden. Omsætningshastigheden og udskillelsen af CO2 afhænger af dyrkningsforholdene. F.eks. medfører bearbejdning af jorden med markredskaber hurtigere nedbrydning og udskillelse af CO2. Reduceret jordbehandling betyder altså også reduceret CO2-udslip fra jorden. Det moderne landbrug er ikke kun baseret på solens energi. Menneskene tilfører energi for at optimere landbrugsproduktionen. Det industrialiserede landbrug er kraftigt energiunderstøttet. På marken anvendes energi i form af olie og benzin til traktorer og maskiner, og i stalden og væksthusene anvendes energi til opvarmning. Det kaldes det direkte energiforbrug i landbruget. Det danske landbrug er også afhængigt af tilførsel af kunstgødning, pesticider og foder, som alle er produceret med anvendelse af energi, ligesom der anvendes energi til transport af disse hjælpestoffer. Inden landbrugets produkter anvendes som fødevare for mennesker, anvendes der energi til transport og forarbejdning af landbrugsprodukterne. Dette kaldes samlet landbrugets indirekte energiforbrug. Når planterne anvendes som foder til husdyr, mistes en stor del af den energi, som er bundet i planterne, og der udskilles CO 2. Kun en mindre del af plantematerialet bliver til kød og til føde for menneskerne. Det er et kompliceret regnestykke at opstille et komplet regnskab over energiforbruget i landbruget, især for det indirekte energiforbrug. Der er også nogle metodemæssige overvejelser, f.eks. om det importerede foder skal indgå med energiindholdet i foderet eller med den energimængde, der er anvendt til at producere foderet. Energistrøm i dansk landbrug Enhed: KJ/ha landbrugsjord År Input Human føde Kvotient 3,9 2,6 1,5 1,1 1,1 1 1,3 Figur 1 Kilde: Schroll, H.; Tog vi fejl I vores rapport: Dansk Landbrug Økologisk belyst? Har udviklingen siden gjort dansk landbrug bæredygtigt?, Dansk Plantekongres Der er vist et skøn over både det direkte og det indirekte energiforbrug pr. hektar landbrugsjord fra 1936 til 2000 i ovenstående skema. Input angiver den energimængde der stammer fra maskiner, brændstof, kunstgødning og elektricitet. Transport indgår ikke havde den indgået, havde de viste tendenser været endnu stærkere. Af tabellen ses, at den producerede mængde fødevare i perioden kun er steget ca. 2,5 gange, hvorimod energiforbruget er forøget cirka 8 gange. Energiunderstøttelsen i landbruget er altså steget langt mere end produktionen. Leif Bach Jørgensen Side 5

6 Siden 1990 er der sket en forbedring af energibalancen. Det skyldes i meget høj grad, at der er sket et fald i anvendelsen af kunstgødning, da især produktionen af kvælstofholdig kunstgødning er meget energiforbrugende. Denne måde at opgøre landbrugets energiforbrug på er interessant i forhold til en vurdering af bæredygtigheden i dansk landbrug. Helt grundlæggende kan landbrugsproduktionen som nævnt betragtes som en høst af solens energi. Opgørelsen viser, at den moderne landbrugsproduktion har så stort et hovedsageligt fossilt energiforbrug, at det stort set går op med den indhøstede solenergi eller med andre ord at der går næsten ligeså meget fossil energi til i produktionen, som der kommer ud i de færdige landbrugsprodukter. Dette er absolut ikke bæredygtigt, når det påtænkes at de fossile energikilder er begrænsede og på vej til at udtømmes. Opgørelsen er medtaget for at sætte landbrugets energiforbrug i perspektiv. Vi vil ikke i denne sammenhæng gå til bunds i den bagvedliggende analyse, som tager udgangspunkt i et projekt fra 1974 udført af Gunver Bennekou, Peter Rand og Henning Schroll med titlen Energiforhold i den danske landbrugsproduktion. 1 Henning Schroll m.fl. har efterfølgende fremskaffet opdaterede tal for de efterfølgende 10-år, og har senest fremlagt resultaterne på Plantekongres Analysen fortjener en opdatering med de nyeste værdier, fordi dette perspektiv er vigtigt vi håber, at vi inden for kort tid vil kunne afse ressourcer til en sådan opdatering. Viden om det fossile energiforbrug er nødvendig, fordi det kan give en bedre forståelse for, hvorledes det ikke-bæredygtige forbrug af begrænsede energiressourcer og det deraf følgende udslip af drivhusgasser kan reduceres. Så selvom vi ikke kan vise hele energibalanceberegningen, går vi her et stykke af vejen. 1 Kan downloades her: 2 http ://rucforsk.ruc.dk/site/da/activities/plantekongres-2007(8b654e60-bc1c-11db-bb97-000ea68e967b).html Leif Bach Jørgensen Side 6

7 B: Energi og klima Landbrugets klimapåvirkning er langt mere kompleks end påvirkningen fra forbrænding af fossile energikilder i f.eks. transportsektoren eller fra energiforsyningen. Landbrugsproduktionen medfører en udledning af drivhusgasser fra markdrift og husdyrbrug i form af metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), som er langt stærkere drivhusgasser end CO 2 3. Der sker også en direkte udledning af CO 2 i forbindelse med landbrugets energiforbrug, og samtidig har ændringer i CO 2 -indholdet i planterne og i jordlaget i forbindelse med dyrkning af jorden og ændringer i arealanvendelse en væsentlig betydning. 4 Når der tales om landbrugets klimapåvirkning, er den overvejende fokus på metan og lattergas. Det hænger bl.a. sammen med den officielle opgørelsesmetode i European Environment Agency (EEA) og FN s klimaarbejde. Her opgøres landbrugets udledning af metan og lattergas for sig, mens det direkte energiforbrug i landbruget indgår under transport, og ændringer i kulstoflagre i landbrugsjorden anføres sammen med skove og naturområder (LULUCF). Figur 2: Figuren er hentet fra Jørgensen et al: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, Det Økologiske Råd 2009, figur ,3 % 47,9 % 18,0 % 12,8 % 100 % ,1 % 47,7 % 6,2 % 17,0 % 100 % Tabellen viser den procentvise fordeling af drivhusgasserne svarende til de absolutte tal i figuren, Figur 2 viser klimagasemissionerne fra dansk landbrug i 1990 og i Det ses, at CO 2 -udledningen fra landbrugets energiforbrug her kaldet det direkte energiforbrug - har været svagt faldende fra 2,42 til 2,13 mio. T CO 2. Men da den samlede klimabelastning er faldet med næsten 30 %, betyder det, at det direkte energiforbrug i landbruget udgør en voksende andel i forhold til landbrugets samlede klimabelastning. Det direkte energiforbrug i landbruget i 1990 udgjorde således 12,8 % af landbrugets klimabelastning, men i 2006 er andelen steget til 17 %. Det skyldes primært, at landbruget er blevet bedre til at udnytte gødningen pga. virkemidlerne i Vandmiljøplanerne det har fået udslippet af lattergas til at falde fra 9,03 til 5,96 mio. t CO 2 -ækv. Samtidig er CO 2 -emissionerne fra landbrugsjorden væsentligt reduceret i perioden pga. bedre udnyttelse af den organiske gødning, braklægning og brug af efterafgrøder. 3 CH 4 påvirker klimaet ca. 21 gange og N 2 O ca. 310 gange så kraftigt som CO 2 (Miljøstyrelsen, arbejdsrapport nr. 22/ 2007). 4 Vi ser i denne rapport kun på primærproduktionen altså excl. agroindustri og landbrugsrelateret transport. Se afsnit i Jørgensen et al Det bør bemærkes, at når der tales om fødevarers klimapåvirkning, omfattes langt flere faktorer end dem, vi beskæftiger os med her. Se endvidere Hagensen, J: Sund mad fra en syg klode, Det Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen Side 7

8 Landbrugets udledning af klimagasser udgjorde i ,1 % af de samlede danske udledninger. Denne andel var i 2006 faldet til 18,5 %. Energiforbruget i landbruget tegnede sig i 1990 for 3,5 % og i 2006 for 3,1 % af den samlede danske klimabelastning. Det Økologiske Råds rapport Miljøintegration i EU s Landbrugspolitik fra 2009 skriver langt mere indgående om landbrugets påvirkning af klimaet og om kilderne til de ganske store udledninger af metan og lattergas. I nærværende rapport beskæftiger vi os primært med det direkte og det indirekte energiforbrug, som fører til en udledning af CO 2 jf. figur 2. To andre rapporter fra Det Økologiske Råd kommer ind på andre faktorer, som berører landbrugets klimapåvirkning. Arbejdsrapporten Biomasse og bioenergi 5 omhandler landbrugets rolle som leverandør af biomasse til energiproduktion. Her kommer vi ind på CO 2 - reduktioner som følge af fortrængning af fossile brændsler. Og i rapporten Jordfrugtbarhed og bioenergi ser vi på de følger i relation til kulstoflagring i jorden, som vil følge af dyrkning af energiafgrøder og fjernelse af biomasse fra jorden. 6 Nærværende rapport ender ud med en beskrivelse af forskellige muligheder for at opnå energibesparelser, som kan føre til en reduceret klimapåvirkning. De øvrige rapporter peger på måder, hvorpå landbruget kan bidrage positivt til en forbedret kulstofbalance. Der er således mange handlemuligheder ift. en forbedring af landbrugets forhold til klimaet. 5 Skrevet af Leif Bach Jørgensen og udgivet af Det Økologiske Råd samtidig med denne rapport den kan findes på vores hjemmeside 6 Skrevet af Vibeke Ærø Hansen og udgivet af Det Økologiske Råd samtidig med denne rapport se vores hjemmeside Leif Bach Jørgensen Side 8

9 C: Landbrugets direkte energiforbrug I markbruget udgøres det direkte energiforbrug af brændstof til maskiner, smøring, energiforbrug til vanding samt til tørring af afgrøder. Der er desuden et direkte energiforbrug til lys og opvarmning i stalde og bygninger, til ventilation, køling og klimaanlæg, til håndtering af gødning og til drift af maskiner og anlæg. C.1: Samlet direkte energiforbrug omfang og udvikling Der eksisterer flere forskellige statistikker vedrørende energiforbrug, bl.a. fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen. Her anvendes desuden Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, udarbejdet af Dansk Energi - Analyse og Viegand & Maagøe i november Der er mindre divergenser mellem de forskellige opgørelsesmetoder. Alligevel anvendes her data fra forskellige kilder, alt efter hvad der indgår i de forskellige datasæt og hvad det er, vi ønsker at vise i denne sammenhæng. Derfor vil der optræde mindre divergenser i dataene i den følgende gennemgang. Figur 3: Klimakorrigeret energiforbrug. Fra Energistyrelsen: Energistatistik 2008, udgivet 2009 Landbrugets energiforbrug (her medregnet skovbrugets energiforbrug) er steget med over 30 % siden Det toppede i 1997 med 24,8 PJ. Herefter har det været faldende, men kom i 2008 igen op på dette niveau. I den samme periode er energiforbruget i gartnerierne faldet med 35 %. 8 Figur 4 viser, at energiforbruget i produktionserhvervene samlet set har vist et svagt fald fra 168 til 156 PJ fra 1980 til I samme periode har energiforbruget til både husholdninger og handels- og 7 Danmarks Statistik udarbejder en Nationalregnskabsstatistik, som medtager virksomhedernes egen produktion af el og fjernvarme, mens el produceret til eget forbrug ikke er inkluderet. Energistyrelsen har korrigeret disse tal ud fra andre statistikker, således at brændselsforbruget til egenproduktion medregnes. Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, udarbejdet af Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe i november 2008 har endvidere korrigeret elforbruget ved at tillægge virksomhedernes elproduktion til egen brug. 8 Energistyrelsens metode til korrektion for klimaforskelle: Klimakorrektion sker ved at korrigere den andel af energiforbruget, som består af rumopvarmning og som er a fhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Leif Bach Jørgensen Side 9 Figur 1: Klimakorrigeret energiforbrug. Fra Energistyrelsen: Energistatistik 2008, udgivet 2009

10 serviceerhverv været stort set stabile. Den absolut største ændring er sket i transportsektoren, hvor energiforbruget er steget med 55 % fra 143 til 221 PJ. Stigningen i transportsektoren svarer stort set til den samlede stigning i Danmarks energiforbrug fra 610 til 673 PJ fra 1980 til Figur 4: Fra Energistyrelsen: Energistatistik 2008 Produktionserhvervene bruger 23 % af det det danske energiforbrug. Transporten står for det største forbrug med 33 %, mens husholdninger og handels- og serviceerhverv anvender henholdsvis 29 og 13 % af energiforbruget. Energiforbrug i primærerhvervene i 2006 Andel af det samlede Energiforbrug erhvervslivs energiforbrug Branche TJ % Landbrug ,5 Gartnerier m.v ,4 Maskinstationer m.v ,3 Skovbrug m.v ,2 Fiskeri m.v ,7 I alt ,1 Figur 5: Kortlægning, gældende for Fra DEA De primære produktionserhverv anvender tilsammen 20 % af erhvervslivets energiforbrug svarende til 4,6 % af det danske forbrug. Heraf står landbruget for over halvdelen med et forbrug på TJ svarende til 3,7 % af det samlede danske forbrug. Figur 5 viser endvidere, at også gartnerier og fiskeriet har markante energiforbrug med henholdsvis 1,1 og 1,2 % af det danske energiforbrug. Maskinstationerne optræder også på listen med en mindre andel. 9 9 Vi har her valgt tal fra Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe Aps: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, november 2008 (DEA 2008). Tallene fra denne kilde er valgt, fordi der her er en finere opdeling på brancher end i Energistyrelsens Leif Bach Jørgensen Side 10

11 Figur 6: Kortlægning, gældende for Fra DEA I figur 6 er samlet de 10 mest energiforbrugende brancher, således som de er opgjort fra Danmarks statistiks Nationalregnskabsstatistik for De 10 brancher udgør tilsammen knap 52 % af erhvervslivets energiforbrug. Landbruget er altså suverænt den mest energiforbrugende branche, og gartneriet er også med på listen over storforbrugende brancher. Landbrugets energiforbrug overstiger sågar stærkt energiforbrugende brancher som olieindustrien og cementindustrien. 10 Stigningen i landbrugets energiforbrug fra 1975 til 2009 er ifølge figur 7 på 50 %. I landbruget er 61 % af energiforbruget i 2009 brændstof til motorkøretøjer. 15 % af energiforbruget er brændstoffer til opvarmning eller kraftvarme, og 24 % er el. Denne fordeling er stort set den samme som i 1975 dvs. stigningen på alle områder har været ca. 50 %. Forbruget af motorbrændstof stod dog for en væsentlig lavere andel (omkring 50 %) fra 1980 til -95, således at der reelt er tale om at motorbrændstof udgør en stigende andel af landbrugets direkte energiforbrug på omkring 10 %-point. Halm og flis udgjorde kun 2 % i 1975 og steg til 17 % i 1985, hvor mange gårde havde fået installeret halmfyr. Mange af disse fyr er senere nedlagt, således at halm og flis igen er faldet til en andel på 8 % af energiproduktionen i landbrug og skovbrug. Biogas og varmepumper er kommet med fra midten af 90 erne og er i 2009 oppe på 3 % af energiforbruget. datasæt eller i tilgængelige tabeller i Statistikbanken. Det bemærkes, at landbrugets energiforbrug her er omkring TJ større end i Energistyrelsens tal. Det skyldes, at.. find grund! 10 Denne opgørelse tjener til at sige, at det er relevant at gå ind i en undersøgelse af landbrugets energiforbrug, fordi det er så betydende en størrelsesorden. I Del F sammenligner vi energiintensiteten med andre erhverv. Leif Bach Jørgensen Side 11

12 Landbrug og skovbrug: Energiforbrug i TJ, fordelt på energiarter Årstal Motorbrændstof: gas/dieselolie+benzin+lpg Brændsel til varme ell. KV fuelolie, naturgas, petroleum faste fossile brændsler halm+flis biogas, varmepumper Elforbrug el Landbrug og skovbrug i alt Fordeling i % Motorbrændstof: gas/dieselolie+benzin+lpg Brændsel til varme ell. KV fuelolie, naturgas, petroleum faste fossile brændsler halm+flis biogas, varmepumper Elforbrug el Landbrug og skovbrug i alt Figur 7: Fra Energistyrelsen, Årlig energistatistik, Grunddata_2009.xls, hentet fra / DK/INFO/TALOGKORT/STATISTIK_OG_NOEGLETAL/AARSSTATISTIK/Sider/Forside.aspx I dette afsnit har vi set på landbrugets energiforbrug, således som det fremgår af energistatistikkerne. Det er kun det direkte energiforbrug, som kan måles i form af forbrug af fossile eller andre brændsler, og som derved er registreret og medregnet i statistikkerne. I det følgende vil vi dykke mere ned i, hvad energien bruges til, og her inddrages også det indirekte energiforbrug. Leif Bach Jørgensen Side 12

13 C.2 Direkte energiforbrug fordelt på processer Brændstofforbrug Landbrugets brændstofforbrug er primært i form af dieselolie. Figur 8 viser en række nøgletal for forskellige operationer i landbruget. Nøgletallene stammer fra en række danske målinger fra Statens Jordbrugstekniske Forsøg sammenholdt med udenlandske kilder 11. Tallene skal tages med forbehold, idet de stammer fra målinger, som er minimum 10 år gamle. Der har i denne periode været en meget stor teknologi- og strukturudvikling, som f.eks. gør, at driften i dag udføres med væsentligt større maskiner end for 10 år siden. Vi har desværre ingen resultater, som viser hvorledes dette influerer på de forskellige tal. Faktaboks energiindhold i diesel og el. Energiindholdet i 1 liter dieselolie er 35,9 MJ/l. Dertil kommer 14% til udvinding, raffinering og transport af olien, således at energiforbruget ved forbrug af 1 l dieselolie udgør 40,9 MJ/l. 1 kwh el svarer til et energiindhold på 9,5 MJ, incl energitag ved fremstilling og distribution. Kilde: Dalsgaard 2004 Der er endvidere tale om gennemsnitstal, idet en række faktorer spiller ind på brændstofforbruget. Forbruget til jordbearbejdning er meget afhængig af jordtype, terræn og jordens beskaffenhed. F.eks. er dieselforbruget til pløjning (21 cm s dybde) i forsøgene målt til mellem 12 og 27 l/ha, mens litteraturen har angivet et spænd fra 8,4 til 32,7 l/ha 12. Nøgletal for brændstofforbrug i form af diesel Jordbearbejdning og såning Pløjning (21 cm), forår* 20,0 l/ha Pløjning (21 cm), efterår* 23,0 l/ha Pløjning (16 cm), efterår* 16,0 l/ha Jordpakning 2,0 l/ha Såbedsharvning, let* 4,0 l/ha Såbedsharvning, tung* 6,0 l/ha Tromling* 2,0 l/ha Såning* 3,0 l/ha Stubharvning* 7,0 l/ha Gødskning og kalkning Spredning og læsning af 0,6 l/t Gyllespredning 0,3 l/t Kunstgødskning 2,0 l/ha Kalkning** 1,5 l/ha/år Plantebeskyttelse Sprøjtning 1,5 l/ha Ukrudtsharvning 2,0 l/ha Radrensning 3,0 l/ha Høst og presning Mejetærskning 14,0 l/ha Roeoptagning 17,0 l/ha Roeaftopning 10,0 l/ha Grønthøstning 5,0 l/ha Presning og læsning 2,0 l/t Skårlægning 0,5 l/t Stængelbrydning 0,2 l/t Finsnitning 1,0 l/t Transport og håndtering Maskintransport 0,04 l/km Gødning- og 0,2 l/t/km Læsning og indlægning 0,5 l/t Udfodring 0,3 l/t Anden håndtering 0,5 l/t Erhvervsmæssig bilkørsel 5,0 l/ha *På lerjord eller humusjord (JB-nr. > 7) ganges nøgletallet med en faktor 1,1. På sandjord (JB-nr. 1-3) ganges med en faktor 0,9. ** Vedligeholdelse af reaktionstal. Figur 8. Dieselforbruget ved håndtering af gylle frem for fast møg er halveret. Opgjort per ha afhænger det af den spredte mængde: Ved 50 t gødning/ha er forbruget henholdsvis 15 og 30 l diesel/ha. Dette kan igen sammenholdes med forbruget ved spredning af kunstgødning, som er opgjort til kun 2 l/ha. 11 Fra Uffe Jørgensen & Tommy Dalgaard (RED.): Energi i Økologisk Jordbrug. Reduktion af fossilt energiforbrug og produktion af vedvarende energi, FØJO-rapport nr. 19/2004, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Tallene i denne rapport er primært hentet fra Dalgaard, T.; Halberg, N. and Porter, J.R. (2001): A model for fossil energy use in Danish agriculture used to compare organic and conventional farming. 12 Dalgaard et al Leif Bach Jørgensen Side 13

14 På samme måde kan forbruget til sprøjtning, ukrudtsharvning og radrensning sammenholdes. Dieselforbruget til ukrudtsharvning er 1/3 større end ved sprøjtning, mens radrensning tager den dobbelte mængde diesel ift. sprøjtning. Disse eksempler skal selvfølgelig holdes op imod det indirekte energiforbrug ved fremstilling og transport af kunstgødning og sprøjtemidler det ser vi på i følgende afsnit. Dieselforbruget i forskellige afgrøder afhænger af, hvilke markoperationer der er tilknyttet afgrøden pløjning og jordbearbejdning, såning, gødskning, sprøjtning, høst, osv.. For vårsæd er forbruget af dieselolie opgjort til 90 l per ha svarende til 3,7 GJ. Vintersæd er oppe på et forbrug på 125 l diesel per ha (godt 5 GJ). Majs er den mest dieselkrævende afgrøde med 163 l diesel per ha (6,7 GJ), mens det laveste forbrug er ved græs græs i omdrift kræver 57 l diesel per ha (2,3 GJ), vedvarende græs mindre. Der er forskel på brændstofforbruget ved kørsel på lerjord og på sandjord. Merforbruget til jordbearbejdning på lerjord (JB-nr. >7) kan ifølge Jørgensen et al 2004 fås ved at gange de anslåede nøgletal med en faktor 1,1, mens forbruget på sandjord (JB-nr. <3) fås ved at gange med en faktor 0,9. Herved kan forskellen i dieselforbruget til den nævnte jordbehandling på ler- og sandjord beregnes til i størrelsesordenen 0,5 til 1,3 GJ/ha. Energiforbrug til vanding En anden væsentlig faktor er vanding. Energiforbruget ved vanding er opgjort til optil 52 MJ/mm vand/ha. Ved et typisk vandingsbehov på sandjord på mm kan forbruget altså komme op på 4,2 7,8 GJ/ha 13. Energiforbruget, energipriserne og afgifts- og skatteregler er hermed meget afgørende for rentabiliteten ved dyrkning af vandede sandjorder, idet energiforbruget til vanding kan holdes op imod forskellen på energiforbrug ved jordbehandling på ler og sand på anslået 1 GJ. Vi har lavet et regneeksempel for at illustrere hvor meget energiforbruget til vanding udgør i forhold til hvor meget mere energi, der kan høstes i afgrøden ved vanding. Gennemsnitsudbytterne på vandet sandjord kan opgøres til % mere end gennemsnitsudbytterne på uvandet sand 15. Med Figur 9 Tabel Vandings- Kerneudbytte hkg/ha 14 beregnet Energi- Vanding uvandet vandet merudb. produktion Merudbytte regneeksempel behov mm lerjord sandjord sandjord vanding GJ/ha vanding vårbyg % 110 GJ 29 GJ vårhvede % vinterbyg % 160 GJ 34 GJ vinterhvede % græs i omdrift % 175 GJ 40 GJ Figur 9 13 Blume 2008, side 46 og tabel 4.2. I Jørgensen et al. er energiforbruget til markvanding angivet til MJ/mm/ha. 14 Vandingsbehovet stammer fra tabel 4.2 i Blume Udbyttetallene er taget fra Blume 2008, table 2.4. De gælder for Sønderjyllands amt (årstal ukendt?). Brutto-energiproduktionen er taget fra Evald Merudbyttet ved vanding er beregnet udfra værdierne i tabellen. 15 Beregnet udfra tabel 2.4 I Blume Se tabel nedenfor. Leif Bach Jørgensen Side 14

15 bruttoudbytter (inkl. halm) i hhv. vårsæd og vintersæd på 110 og 160 GJ er merudbyttet ved vanding af vårsæd på omkring 25 GJ og i vintersæd på omkring 40 GJ. Energiforbruget til vanding udgør altså optil omkring 17% af merudbyttet i dette regneeksempel. En tilsvarende beregning for græs viser, at energiforbruget til vanding tager næsten 20% af merudbyttet. Smøring og tørring Smøring af maskiner indgår også i det direkte energiforbrug. Forbruget regnes som proportionalt med dieselforbruget med en værdi på 3,6 MJ/l diesel. Tørring af korn kan ske både ved hjælp af diesel og ved el. Forbruget hertil regnes til 50 MJ/t korn for hver %-point kornet skal tørres ned i vandindhold. En meget våd kornafgrøde (50 hkg/ha) med 20 % vand vil altså kræve 12,5 GJ/ha for at blive tørret ned til et lagerfast niveau på omkring 15%. 16 Energiforbrug til el og varme Opvarmningen i stalde og bygninger sker primært ved vandbaserede systemer, som gulvvarme eller radiatorsystemer. Som tidligere nævnt udgør dette omkring 15 % af det samlede direkte energiforbrug. Figur 10: Fordelingen er taget fra tabel s. 30 i Kortlægning, gældende for Fra DEA Elforbruget ligger på 25 % af det samlede direkte energiforbrug. Der bruges elvarme til varmelamper, varmeblæsere og elvandvarmere. Det ses i figur 10, at over en tredjedel af elforbruget går til ventilation og blæsere. Det er primært til ventilationsanlæg i staldene. Tørring udgør kun 1 % af elforbruget, hvilket tyder på, at tørring primært sker ved hjælp af brændselsmotorer eller varme fra kraftvarmeanlæg. 16 Nøgletal for smøring og tørring fra Jørgensen et al Regneeksemplet er for egne regning. Leif Bach Jørgensen Side 15

16 D: Indirekte energiforbrug Det indirekte energiforbrug i markdriften består af al den energi, som indgår til fremstilling af landbrugets maskiner og hjælpestoffer, primært gødning, pesticider og til kalkudvinding. I stalde og bygninger er der et indirekte energiforbrug til foderimport samt til bygninger og inventar. Fremstilling af maskiner Der går megen energi til fremstilling af maskiner. Beregningsmæssigt sættes forbruget til at være lineært med dieselforbruget. Det er selvfølgelig en forsimplet antagelse, men det giver en spredning af fremstillingsforbruget ud over brugsfasen. Forbruget er anslået til MJ per l diesel, hvilket svarer til knap 30% af brændstofforbruget. Fremstilling af kunstgødning Energiforbrug ved fremstilling af kvælstof (N)-, fosfor (P)- og kalium (K)-gødninger 17 Gødning Figur 11 Energiforbrug MJ/kg N 50 P 12 K 7 Fremstilling af kunstgødning kræver rigtig meget energi. Kvælstof står for den største energiforbrug. Som et regneeksempel kan vi tage vinterhvede med et gødningsbehov på 175 kg N, 20 kg P og 70 kg N per ha ved et udbytte på 86 hkg kerne/ha på lerjord, jf. Plantedirektoratets gødningsnorm Til fremstilling af denne mængde kunstgødning anvendes der beregnet ud fra værdierne i tabellen 9,5 GJ energi. Det er næsten 4 gange så meget som det direkte energiforbrug til brændstof til kørsel på marken. Husdyrgødning Husdyrgødningen indeholder også store mængder energi. Husdyrene udnytter kun en mindre del af energiindholdet i foderet. Omkring en tiendedel af energien afsættes rundt regnet som energi i de animalske fødevarer, en anden del går til varme og bevægelsesenergi resten er afsættes i gødningen. Herfra er der igen et stort tab ved håndtering, lagring og udbringning af gødningen, inden vi når frem til, at planterne får opfyldt deres næringsstofbehov. Vi har ikke set nogen præcise beregninger på, hvor stor denne del af energiindholdet, som afsættes i gødningen, reelt er. 17 Blume 2008, side 48. Værdierne stammer fra Dalgaard et al Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri : Vejledning om gødsknings og harmoniregler, Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008, Revideret udgave april Leif Bach Jørgensen Side 16

17 Hvis man regner på energibalancer på hele bedriften, kan man regne ud fra rene input til bedriften: Foder, kunstgødning, diesel, osv.. Men hvis man er interesseret i adskilte beregninger på husdyrproduktionen eller planteavlen, opstår der et metodemæssigt problem ift. hvorledes energiindholdet i husdyrgødningen medregnes. Tilgangen er da også forskellig i de analyser, som vi har set på i forbindelse med denne rapport. Steffen Blume, Risø regner på brutto- og nettoenergiudbytte ved forskellige afgrøder. Her antages det, at energiforbruget til fremstilling og anvendelse af hudsyrgødning svarer til den mængde energi, som den tilsvarende mængde handelsgødning kræver i fremstillingsprocessen (Blume 2008, s. 48). I Uffe Jørgensen og Tommy Dalgaards rapport om Energi i økologisk jordbrug opstilles der energiregnskaber for dyrkning af forskellige afgrøder ved henholdsvis konventionel og økologisk dyrkning. Her regnes med det direkte energiforbrug til håndtering og spredning af husdyrgødning eller spredning af kunsgødning, sammen med det indirekte energiforbrug til fremstilling af kunsgødning, men energiindholdet i husdyrgødningen medregnes ikke i afgrødeberegningerne. Fremstilling af pesticider Energiforbrug til fremstilling af pesticider, MJ per kg. aktiv stof 19 Figur12 Herbicider Insecticider Fungicider Energiforbruget til fremstilling af de enkelte pesticider er meget forskelligt. Middelværdien af intervallerne kan beregnes til 319 MJ/kg aktiv stof. Ifølge tal fra Danmarks Statistik anvendes 0,58 kg aktiv stof per behandling med normaldosis svarende til en behandlingshyppighed på 1 (Blume 2008). Det svarer til et energiforbrug til sprøjtning på 185 MJ per behandling. Behandlingsindekset ligget pt. på ca. 2,5, hvilket giver et energiforbrug til sprøjtning på omkring 460 MJ/ha. Dette kan sammenholdes med energiforbruget til mekanisk rensning. Fra Nøgletalstabellen har vi omregnet til MJ/ha at f.eks. en enkelt ukrudtsharvning bruger 82 MJ/ha og en stubharvning 286 MJ/ha. Der kan således hurtigt være et højere brændstofforbrug ved metoder uden sprøjtning end det indirekte energiforbrug til fremstilling af sprøjtemidler. 19 Dalgaard 2001 Leif Bach Jørgensen Side 17

18 E: Bedrifts og systemanalyser Energiforbrug ved forskellige afgrøder Vi vil her prøve at samle ovenstående data for energiforbruget til en række enkeltprocesser i landbruget til en analyse af det samlede energiforbrug ved forskellige delproduktioner i landbruget. Vi ser først på dyrkning af forskellige afgrøder. I den følge nde tabel ses både det direkte og det indirekte energiforbrug ved dyrkning af en række udvalgte afgrøder. Smørring og tørring er indregnet i dieselforbruget. Beregningerne er lavet for dyrkning ved brug af handelsgødning. Energiforbrug ved dyrkning af udvalgte afgrøder på lerjord Afgrøde Direkte energforbr. Indirekte energiforbr. Energiforbr. Heraf i % Forhold MJ/ha Diesel Vanding Gødning Pesticider i alt direkte indirekte ind/dir Vårbyg ,3 60,7 1,55 Vinterbyg ,4 57,6 1,36 Vinterhvede ,1 59,9 1,50 Vårraps ,3 55,7 1,26 Vinterraps ,9 66,1 1,95 Majs ,0 52,0 1,08 Græs ,1 86,9 6,61 Lucerne ,6 65,4 1,89 Energiforbrug ved dyrkning af udvalgte afgrøder på vandet sandjord Direkte energforbr. Indirekte energiforbr. Energiforbr. Heraf i % Forhold Afgrøde Diesel Vanding Gødning Pesticider i alt direkte indirekte ind/dir Vårbyg ,0 45,0 0,82 Vinterbyg ,6 44,4 0,80 Vinterhvede ,0 42,0 0,72 Vårraps ,7 43,3 0,76 Vinterraps ,1 44,9 0,81 Majs ,7 40,3 0,67 Græs ,3 60,7 1,54 Lucerne ,6 68,4 2,17 Figur 13: De valgte afgrøder og de dermed forbundne energiforbrugstal er hentet fra tabel 4.4 og 4.5 fra Blume De sidste kolonner vedr. fordelingen mellem direkte og indirekte energiforbrug er egne beregninger. Ved dyrkning af kornafgrøder på lerjorden e r det indirekte energiforbrug mellem 26 og 55 % større end det direkte energiforbrug. Det er altså under halvdelen af det reelle energiforbrug ved kornproduktionen, som afspejles i energistatistikkerne for landbrugets energiforbrug. Ved dyrkning af majs er det direkte energiforbrug næsten på samme størrelse som det indirekte forbrug (megen maskindrift til renholdelse og Leif Bach Jørgensen Side 18

19 høst), mens dyrkning af græs viser et indirekte energiforbrug på næsten 7 gange det direkte energiforbrug (rent græs i omdrift har en meget høj kvælstofnorm på ca. 330 kg N/ha næsten dobbelt så meget som vinterhvede). Det indirekte energiforbrug til fremstilling af kunstgødning overskygger langt forbruget til fremstilling af pesticider. Vanding af afgrøderne har en meget betydende indflydelse på energiregnskabet. I gennemsnit er energiforbruget ligeså stort til vanding som energiforbruget til motorbrændstof med variationer mellem afgrøderne. Behovet for vanding er også en afgørende faktor ift. fordelingen mellem direkte og indirekte energiforbrug. Vandingen betyder således, at det direkte energiforbrug for de fleste afgrøder er større end det indirekte energiforbrug, dog undtagen græs, som er meget gødningskrævende, og lucerne, som ikke vandes pga. det meget dybe rodnet. Flerårige afgrøder udmærker sig ved et lavere direkte energiforbrug (vandet græs er en undtagelse) og et lavere forbrug af pesticider. Da der samtidig er en langt større kulstoflagring i flerårige afgrøder, er den energi- og klimamæssige fordel ved dem markant frem for de enårige afgrøder. Lucerne er interessant som en bælgplante, der kan dyrkes i renbestand. Den er flerårig, kræver ikke vanding og klarer selv sin kvælstofforsyning via luften. Dermed er energiforbruget ved lucernedyrkning kun en brøkdel af forbruget til de øvrige afgrøder. Noget af den samme effekt kan fås ved dyrkning af kløvergræs frem for rene græsser, hvilket er almindelig praksis i økologisk dyrkning. Energiforbrug i den animalske produktion Hovedparten af elforbruget sker som tidligere nævnt ifm. bygninger og stalde. Den meget store teknologiudvikling, der sker i forhold til staldsystemer og inventar, indebærer en øget elektrisk mekanisering. Dette kunne føre til et øget elforbrug, men vi så i tabel 6, at elforbruget faktisk har været faldende siden år Vi er ikke gået ind i en nærmere analyse af dette, men en væsentlig faktor er sandsynligvis, at teknologiudviklingen samtidig medfører en overgang til mere energieffektive motorer og maskiner, således at det stigende energibehov modsvares af besparelser. Der er endvidere et væsentligt energiforbrug akkumuleret i bygningsmaterialer og stalde. Foderimporten optræder som en del af det indirekte energiforbrug ved den animalske produktion, specielt svineproduktionen hvor der er en stor soyaimport. Energiforbruget er større ved importeret foder end ved egen produktion af foder med undtagelse af vandet græs, hvor energiforbruget til vanding betyder, at importeret foder kan være en energimæssig fordel. 20 Husdyrintensiteten og bedrifternes størrelse spiller ind på energiforbruget i forhold til transportafstande og andelen med importeret foder. 20 Jf. Jørgensen Leif Bach Jørgensen Side 19

20 Energiforbrug ved konventionel og ved økologisk dyrkning I Uffe Jørgensen og Tommy Dalgaards undersøgelse sammenlignes energibalancen i konventionelt og i økologisk landbrug. De finder frem til, at der ikke er afgørende forskel på energiforbruget målt per foderenhed ved de fleste afgrøder, idet det højere indirekte energiforbrug til handelsgødning mm. opvejes af højere udbytter i konventionel dyrkning. Undtagelsen herfra er kløvergræs 21, hvor økologisk jordbrug opnår en fordel ved den udbredte anvendelse af denne afgrøde. Kløvergræs er specielt energimæssigt favorabel, når den afgræsses frem for at der tages slet der er altså en energimæssig fordel ved at køerne kommer på græs, frem for at de fodres på stald, således som det er mest udbredt i konventionel kvægdrift. Der er samtidig en energimæssig fordel ved animalsk produktion på drøvtyggere frem for enmavede dyr, netop fordi drøvtyggerne kan udnytte energilette afgrøder som kløvergræs. Som vi allerede har set tidligere, er dieselforbruget til udbringning af husdyrgødning større end til spredning af kunstgødning, og forbruget til mekanisk plantebeskyttelse er større end til sprøjtning. Dette modsvares delvist af et anderledes sædskifte i økologisk brug, hvor der i højere grad høstes helsæd og dyrkes flerårige afgrøder. Både energiforbrug til forsyning med næringsstoffer og til plantebeskyttelsesmidler reduceres altså ved brug af andre metoder i sædskiftet i det økologiske brug. Energiforbruget til produktion af mælk og svinekød er i analysen bestemt til at være lidt lavere i økologisk produktion end i konventionel, men forskellene er små, og usikkerhederne i analysen store. Da der samtidig sker en stor teknologiudvikling i staldsystemerne, både i den konventionelle og den økologiske branche, er det ikke muligt at fremkomme med klare konklusioner her. 21 Lucerne er ikke medtaget i denne undersøgelse fra Jørgensen og Dalgaard. Lucerne er tidligere fremhævet som en energimæssig favourabel plante, men den egner sig ikke til afgræsning. Leif Bach Jørgensen Side 20

21 F: Energiforbrugets økonomi Figur 14: Fra Energistyrelsen: Energistatistik 2008, udgivet 2009 Figur 14 viser energiintensiteten, dvs. det direkte energiforbrug i forhold til produktionen, her målt som bruttoværditilvæksten. Det ses, at energiintensiteten i landbrug og gartneri i 2008 er 3 gange så høj i landbruget som gennemsnittet i produktionserhvervene og 10 gange så høj som i bygge- og anlægsbranchen. 22 Energiintensiteten for produktionserhvervene samlet ste g lidt fra 1990 til 1993, men siden har den været konstant faldende gennem hele perioden - det samlede fald er på godt 20 %. I landbrug og gartneri er energiintensiteten faldet med 17,5 % fra 1990 til Energiintensiteten for landbrug og gartneri har været langt mere svingende end for de øvrige erhverv. Den store stigning i 2005 til 2007 skyldes markante fald i bruttoværditilvæksten i disse år. 23 Vi så i figur 7, at landbrugets energiforbrug har været stigende i hele perioden fra 1975 til 2009 også efter 1990, som er den periode, vi betragter i figur 14. Resultaterne i figur 14 viser altså, at produktionsværdien er steget mere end energiforbruget, hvilket må betragtes som en svag men dog positiv udvikling. 22 Det er nok værd at påpege, at produktionserhvervene dækker over en række meget forskellige underbrancher, både brancherne imellem og inden for forskellige produktionsgrene i de enkelte brancher. Der kan således findes produktionsgrene, som er væsentligt mere energiintensive end landbruget samlet set, ligesom der er forskelle inden for landbrugserhvervet. F.eks. er det mere energitungt at fremstille kartoffelmel end at producere selve kartoflerne. 23 Energistyrelsen 2009 Leif Bach Jørgensen Side 21

22 Forbrug og salg i landbruget (kurver) mio kr Landbrugets energiomkostninger samt samlet forbrug og salg i landbruget, mia. kr Energiomkostninger (søjler) mia. kr Energi i alt SALGSPRODUKTER I ALT FORBRUG I PRODUKTIONEN I ALT Figur 15: Figuren er dannet ud fra tal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik. Bemærk at der er forskellig skala for landbrugets forbrug og salg og for energiomkostningerne. Ovenstående figur, som er dannet i Statistikbanken.dk, viser udviklingen i energiomkostninger set i forhold til omkostningerne ved det samlede forbrug i landbruget. Energiomkostningerne i landbruget er steget fra 1,6 mia. kr. i 1990 til 3,6 mia. kr. i Der er samtidig tale om en ganske betydelig relativ stigning, idet energiomkostningernes andel af det samlede forbrug i produktionen er steget fra 4,4 % i 1990 til 6,9 % i Energiforbruget i landbruget giver sig altså også udtryk i stigende energiomkostninger for erhvervet. Der er dermed et voksende incitament til at få udviklet mere energieffektive teknologier og produktionsformer og til at investere i energibesparelser mere om dette i sidste afsnit om energibesparelser. Udgifterne til motorbrændstof har ligget under udgifterne til el gennem det meste af perioden, men efter 2005 er forholdet omvendt. Dette skal ses i lyset af tallene fra figur 7, hvor forbrugsandelen for motorbrændstof er steget med 10 %-point fra 1990 til 2009, mens elforbrugsandelen har været stabil. Bemærk at udgifterne er anført eksklusiv afgifter. F.eks. kan det beregnes, at elprisen i de seneste år ligger på knap en krone per kwh (figur 7 viste, at elforbruget sidst i perioden lå på knap TJ, svarende til 1,6 mia. kwh den tilsvarende omkostning for landbruget nærmer sig 1,5 mia. kr.). Leif Bach Jørgensen Side 22

23 G: Energibesparelser? Besparelser på motorbrændstof 61 % af det direkte energiforbrug i landbruget er brug af motorbrændstof til traktorer, maskiner og intern transport. Problematikken i forhold til besparelser kan jævnføres til hele transportsektoren. Her er der to besparelsesveje: Man kan gå efter mere effektive motorer, ved en øget energieffektivitet i forbrændingsmotorerne eller ved alternative motortyper. Eller man kan søge de mere systemiske løsninger, f.eks. ved at reducere transportbehovet for gods i lastbiler ved at flytte mere tung transport over på toge og skibe. På samme vis i landbruget, her er der også to veje: Energieffektivisering af motorer og systemiske løsninger. Energieffektivisering af motorer Teknologiudviklingen går for langsomt mod mere energieffektive motorer. Der må en øget fokusering på at opnå mere energieffektive motorer i traktorer og maskiner. Forbrændingsmotorer giver en ringe udnyttelse af brændstoffet, fordi der altid vil være et stort varmetab, som kun i meget begrænset omfang har nogen udnyttelse i køretøjet. Forbrændingsmotorer har typisk en energiudnyttelse omkring 30 %, mens elmotorer ligger oppe omkring %. Fremtidens transportarbejde i transportsektoren bør derfor i overvejende grad flyttes over på elbiler, hvilket også spiller sammen med en fremtidig energistruktur med VE fra vind og sol og begrænsede ressourcer af flydende brændstoffer. En del af det lettere arbejde i landbruget vil også kunne overgå til eldrift. Denne overgang er i gang både ved mindre transportopgaver med eldrevne trucks eller vogne og ved automatisering af processer, som f.eks. strøning og fodring. Der er også tiltag mod udvikling af hybridmodeller, som kan opnå besparelser i energiforbruget ved samkørsel mellem diesel- og elmotorer 24. Men el-teknologien er ikke løsningen for det tungere arbejde/transport, fordi batterierne sætter en grænse for hvor stort et kraftbehov, der vil kunne nås med elmotorer. Her kan en overgang til naturgas være en løsning. Det er muligt at lægge motorbrændstofforbruget om til naturgas, ligesom det sker i bl.a. busser, lastbiler og skibe. Det er kendt og velafprøvet teknologi, som samtidig kan reducere CO 2 -udslippet med ca. 20 % i forhold til diesel. Samtidig mindskes luftforureningen med partikler m.v.. Herefter kan man gradvist overgå til biogas Se f.eks. hybridsprøjte fra Agco 25 Traktor-mærket Valtra har en model på vej, som kører på biogas, se Leif Bach Jørgensen Side 23

24 Der er også uudnyttede muligheder for at udvikle mere effektive forbrændingsmotorer. Teknologiudviklingen af forbrændingsmotorerne er gået meget langsom der er således udviklingsprojekter, som stræber efter at nå op på % bedre energiudnyttelse i motorerne 26. Der er behov for at få sat mere skub i disse løsninger, hvis der skal opnås reelle energibesparelser ved teknologiske forbedringer. Stigende energiafgifter kan være en vej til at øge efterspørgselen efter de mest energieffektive teknologier, for derved at skubbe teknologiudviklingen i denne retning hos producenterne. Systemiske løsninger til energibesparelser Denne rapport har peget på en række områder, hvor der er sammenhænge mellem måden, landbruget bliver drevet på, og energiforbruget. Der er her tale om sammenhænge, hvor en lang række faktorer er medvirkende til at bestemme, måden hvorpå driften foregår. En øget fokusering på energiforbruget og/eller stigende energipriser/-afgifter vil kunne forrykke balancen overmod mere energivenlige driftsformer. Energiforbruget må med ind i en helhedsbetragtning, hvor også påvirkninger af natur, klima og miljø spiller ind sammen med driftsøkonomiske betragtninger, for at finde de mest bæredygtige dyrkningssystemer. Her er nogle af de mest oplagte systemiske muligheder for at spare på energiforbruget i landbruget: Dyrk afgrøder med et lavt energiforbrug, herunder flerårige afgrøder. Kløvergræs og lucerne giver et specielt lavt energiforbrug pga. lavt gødskningsbehov. Herved er disse afgrøder også interessante som energiafgrøder til f.eks. biogasanlæg. Reduceret jordbehandling giver et lavere brændstofforbrug, men samtidig et øget forbrug af pesticider. Et alternativ kan være en reduktion i pløjedybden en reduktion fra 22 til 18 cm giver en reduktion i brændstofforbruget på 30 %. Gyllesystemer giver et lavere energiforbrug ved håndtering af gødningen end fast møg. Dette skal afvejes imod en bedre husdyrvelfærd i dybstrøelsesstalde. Afgræsning frem for slet til grovfoder giver et mindre forbrug af energi til maskindriften. Det kan samtidig give en øget klimagasudledning fra de græssende køer. Græspiller er forbundet med et meget højt energiforbrug og bør ikke anvendes. Dyrkning af eget foder giver en energimæssig fordel. Højere energipriser vil forrykke marginalerne for, hvornår det kan svare sig at vande afgrøder på sandjorderne. Udtagning af jord til ekstensivering er et nødvendigt tiltag for at opfylde EU s Vandrammedirektiv, mindske klimagasudledninge n og standse nedgangen i biodiversitet. Det Økologiske Råd har i en sammenhængende plan bl.a. foreslået udtagning af ha af de mest sårbare og ringeste jorder, hvor det alligevel kniber med at kunne opnå en rentabel drift. En sådan udtagning vil samtidig betyde et væsentligt fald i energiforbruget, også relativt ift. udbyttet, idet der primært vil være tale om jorder med et ringe udbytte. 27 En forbedret udnyttelse af gødningen og et reduceret tab fører til en reduktion i det indirekte energiforbrug, som primært skyldes brug af kunstgødning. Det Økologiske Råd har beregnet, at en 26 Se f.eks. eller Supersonic Wave Engine fra 27 Se Jørgensen et al, 2008: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik. Leif Bach Jørgensen Side 24

Energi i landbruget - forbrug og besparelser

Energi i landbruget - forbrug og besparelser Energi i landbruget - forbrug og besparelser Leif Bach Jørgensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010 Kolofon:

Læs mere

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Markbrug nr. 260 Juli 2002 Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Tommy Dalgaard, Randi Dalgaard & Anders Højlund Nielsen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm del Bilag 211 Offentligt DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30 marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes Det Økologiske Råd udsender

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt Miljø og Planlægningsudvalget 200 MPU alm del Bilag 493 Offentligt Uddybning Miljøteknologierne og deres miljøeffekter er sammenfattet i Det højteknologiske landbrug anbefalinger til miljøteknologi Hele

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege Vores hovedprincipper Fødevarer må ikke bruges til energiformål Arealer, som kan bruges til fødevarer, må kun i begrænset omfang

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Tabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013

Tabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013 Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere