i København Borgmesteren fortæller om sit ønskejob Udgravningen af Østerport på Kongens Nytorv Visuel vandalisme i byen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i København Borgmesteren fortæller om sit ønskejob Udgravningen af Østerport på Kongens Nytorv Visuel vandalisme i byen"

Transkript

1 Stræderne i København Borgmesteren fortæller om sit ønskejob Udgravningen af Østerport på Kongens Nytorv Visuel vandalisme i byen Årgang 14 -FEBRUAR

2 Interviewer: Connie Christensen Foto: Søren Malmose BORGMESTER PÅ SIN YNDLINGSPOST HUSK : NYHEDER OG VEJRET I KØBENHAVN PÅ: DER ER OGSÅ LINK TIL VORE FASTE ANNONCØRER FRA SIDEN Stræderne i KØBENHAVN Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Badstuestræde Kbh. K. Tlf SE: Ansvarshavende redaktør: Henrik Ploug (FAF og DBA) Redaktionelle medarbejdere: Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Per Stisen Research: Lone Luna Kelstrup Annoncer: Per Stisen Lay-out og opsætning: Kirstine Ploug (DJ) Fotografer: Thomas Trane (DJ) Kirstine Ploug (DJ) Forside foto: Kirstine Ploug (DJ) - Magstræde Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Oplag: 6000 Indhold: Side : 3-6 : Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard Side 7-9 : Udgravning af Østerport på Kongens Nytorv Side : Skraldespande kan være pæne Side 12 : Da byen brændte Side 13 : Sven Okkels tegner byen Side : En kongelig bogbinder Side 18-19: Visuel vandalisme i byen Side : Kongens Nytorv 21 Side : Pakhusene ved havnen Side 24 : Henrik Bloch udstiller i Helligåndskirken Side 25 : Hans Voigt Steffensen udstiller Side 26 : Hans Voigt Steffensen udstiller Side 27 : Madsiden Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). Borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen. Bo Asmus Kjeldgaard (SF) overtog sidste år styringen med den store forvaltning. Hvordan er det at have overtaget den næststørste borgmesterpost i kommunen? Det er både et stort ansvar og en stor fornøjelse. Det er jo en drøm for SF at have overtaget den næststørste borgmesterpost på Københavns Rådhus. SF havde et kanonvalg og blev næsten lige så store som Socialdemokraterne. Der sidder 3 Socialdemokrater og 3 SF ere i alle udvalg, og vi har et godt samarbejde med Frank Jensen og Socialdemokraterne i det hele taget om byens udvikling. Personligt brænder jeg for den her borgmesterpost, for det er absolut her, mit engagement ligger; det er det grønne, byens udvikling, at lave en by for mennesker, med pladser hvor man kan mødes og være sammen og måske lære nye mennesker at kende. Det er med til at skabe en socialt sammenhængende by, hvor folk ikke får frygt for hinanden. Hele klimadagsordenen er utroligt vigtig for mig; jeg har jo været miljøborgmester en gang før, og jeg har nu lejlighed til at tage fat om den igen. Vi har besluttet, at vi skal være den første CO2-neutrale hovedstad i 2025, så det arbejder vi hårdt på. Vi arbejder også hårdt på det grønne, vi skal have plantet træer, vi skal have Ingen højhuse i Indre By flere parker og havnebade. København skal i det hele taget være en by, der er god at leve i. Det er også vigtigt for mig, at vi får kombineret livskvaliteten med vækst og nye arbejdspladser. Vi bygger os faktisk ud af krisen, vi har allerede lavet to store forlig, hvor vi sætter masser af penge af til nye projekter i København. I modsætning til regeringen vil vi ikke spare os ud af krisen. Det er der faktisk rigtigt mange, der er enige med os i, også i erhvervslivet. Vi har en grøn vækstpolitik, som vi har udviklet over det sidste års tid og som vi kalder københavnerfortællingen. Den går ud på at kombinere livskvalitet og vækst, og vi har et samarbejde med store virksomheder, universiteterne, Risø og andre videnskabelige institutioner om at få gang i beskæftigelsen i København. Hvor meget personale har du under dig? Omkring mennesker, noget mindre end de i børne-og ungdumsforvaltningen. Til gengæld er der flere forskellige områder her, og indtil videre har det i hvert fald været sådan, at teknik- og 2

3 BORGMESTER BO ASMUS KJELDGAARD miljøsager har fyldt mest i Borgerrepræsentationen, fordi det er så forskellige sager, både klima, miljø, trafik, rottebekæmpelse, renhold af byen, skøjteløb på Søerne osv. Hvad lægger du selv størst vægt på? Den ene ting er CO2-neutraliteten i 2025 kombineret med grøn vækst, altså at få skabt arbejdspladser, men på en grøn måde. Den anden ting er, at vi skal have gjort København meget mere grøn, vi skal have flere cykelstier og en fodgængerpolitik, så det bliver rart at gå rundt i byen. Det er mit håb, Dansk frokost v/helle Vogt mandag til lørdag kl at folk rundt omkring i byen vil sige: Vi har parker, træer, blomster, havnebade osv., fordi vi tænker på miljøet, og det er også derfor, vi vil være den første CO2-neutrale hovedstad i verden. Så den store fortælling, hvor vi snakker om energiproduktion, om vindmøller i stedet for kulfyring, flere solceller, mere jordvarme, den kommer til at hænge sammen med københavnernes dagligliv. Man vil opleve, at den store fortælling faktisk hænger sammen med den lille fortælling. Hvordan er din indstilling til højhuse i Københavns centrum? SF er imod, at vi bygger høje huse i Middelalderbyen, så det behøver borgerne ikke være bange for. Gælder det også for Christianshavn Krøyers Plads f.eks.? Der er en bygherre i gang på Tivolihallen Vester Voldgade København K Telefon Krøyers Plads i øjeblikket, men så vidt jeg er orienteret, er det ikke højhusbyggeri. Men vi vil kigge meget grundigt på det projekt, når det kommer. En grøn og socialt sammenhængende by Københavns kommune har fået et anseligt millionbeløb fra staten til anlæggelse af p-pladser. Hvordan skal pengene bruges? Det er nok ikke nogen hemmelighed, at højrefløjen i Borgerrepræsentation ønsker mange flere p-pladser. SF har ikke som nogen hjertesag, at vi skal have flere p-pladser, men vi vil godt være med til at tale om, at beboerne kan få en p-plads til deres bil, hvis den bliver placeret i et anlæg eller under jorden, så vi samtidig kan få nedlagt nogle p-pladser på gadeplan og få frigjort noget areal til cykelstier, fodgængere og grønne områder. Regeringens forslag går ud på, at de penge, vi får ind i p-afgifter, kun skal bruges til at bygge p-pladser for. Det vil vi godt acceptere, men kun, hvis der bygges p-pladser under jorden, så der bliver frigjort areal på gadeplan til cyklister og fodgængere. Hvad med små håndværksmestre og andre erhvervsdrivende, der har behov for at have en bil til rådighed for forretningens drift og i øvrigt skal have leveret varer ind til byen? Det er vigtigt for os, at erhvervslivet fungerer, og derfor skal de kunne parkere. Vi har allerede nu lavet en ordning med 30-minutters p-pladser, hvor man ikke skal betale, og spørgsmålet er med i forhandlingerne. Vi vil have en by, hvor der er gang i beskæftigelsen, og hvor erhvervslivet fungerer, så det er absolut med i forhandlingerne. Dansk middag v/anders Busk Husker du.....? Osso Buco Kåldolmer Kogt kalvebryst... - aften holdet byder på danske egnsretter tirsdag til lørdag kl Pladserne med 30- minutters parkering gælder jo kun til kl. 15? Nu kan jeg ikke i detaljer komme ind på, hvad de aktuelle forhandlinger drejer sig om, men det er helt klart en målsætning for os, at erhvervslivet skal have mulighed for at passe deres arbejde, og når det er nødvendigt at have en bil, skal der også være mulighed for at parkere den. Der har i årtier været talt om en havnetunnel for at tage presset fra den gennemkørende trafik. Bliver det nogensinde til noget? Bison okse menu AmericAn style Clam Chowder blåmuslinger - krebs- kammuslinger * Rimet torsk Bloody Mary med rugbrøds-flakes * Sun Valley andeleverpostej med soltørrede tranebær og chili-gelé * Grillstegt Bison okse med skummende persillesmør, majspuré og sprøde løgringe * Varm chokolade-cherry-fondant med vanille iscreme Bison Okse Menu kr. 500,- Menu incl. Amerikanske vine kr. 900,- Amerikansk Vinmenu kr. 400,- (1 glas vin pr. ret) Farvergade København K Tel Fax Man.-lør Som det ser ud i øjeblikket, tror jeg ikke på det. En havnetunnel vil koste mindst 30 mia, som i givet fald skulle tages fra andre områder, for regeringen kommer ikke og forærer København 30 mia. Jeg må også En busbillet til en flad 10-er sige, at hvis København havde 30 mia til rådighed, var der andre ting, jeg i hvert fald hellere ville have bygget først. Samtidig er der det med en havnetunnel, at statistiske beregninger har vist, at den faktisk vil generere flere biler og derfor ikke løse noget problem. De trafikproblemer, vi har i København, skal løses ved at indføre trængselsafgifter og bompenge, og det system vil Socialdemokraterne og SF indføre, når vi får en ny regering efter valget. Jeg håber selvfølgelig, at det bliver en S-SF regering! Kørselsafgifterne skal bruges til at udbygge den kollektive transport og sænke prisen på at bruge det kollektive system, meget gerne til en flad 10-er for en busbillet. Mange ejendomsejere i kommunen er utilfredse med, at de skal betale for, at kommunen renholder vejene, når det samtidig viser sig, at kommunen ikke,

4 Tekst:: og foto Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør BORGMESTER FOR Den oprindelige Østerport MILJØ OG TEKNIK eller stort set ikke, sørger for den renholdelse. Hvad mener du om det? Det er en stor debat. Kommunen har overtaget renholdelse af fortove, fordi der var en række steder, hvor der ikke blev gjort rent, og vi vil gerne have en ren by. Nogle steder var der en god ordning, hvor ejendommens gårdmand gjorde ordentligt rent, og det var billigere for ejendommen på den måde. Men vi er endt med at mene, at hvis vi har hele renholdelsen, kan vi køre med en fejemaskine hele vejen ned gennem gaden i stedet for, at manden på fejemaskinen skal sidde og holde øje med, hvor han skal feje og ikke feje. Vi har af Annemette Albrectsen fra torsdag den 24. februar sidste dag lørdag den 12. marts Åbent onsdag og torsdag fredag og lørdag fået foretaget nogle analyser, der viser, at den generelle rengøring i byen er blevet bedre med denne ordning, men det har altså også vist sig at være dyrere for nogle husejere, som gjorde det ordentligt selv. På den anden side er nogle husejere, som ikke før gjorde rent, nu kommet til at betale kommunen for det. Samlet set er byen blevet renere, selvom jeg stadig synes, der flyder for meget affald. Ja, det kan vi se i de små gader, for dér kommer kommunen ikke og fejer. Det skal de i hvert fald gøre. Vi har i budgettet sat flere penge af til renholdelse af København, for det skal vi blive bedre til. Det hele ville blive meget bedre, hvis københavnerne ville lade være med at smide så meget affald på gaden. Nogen gange kan jeg blive rigtigt forarget over, hvad folk bare smider fra sig. F.eks. på Islands Brygge ved havnebadet, hvor vi en dag lavede en aktion med 7 af vores renholdningsfolk, der samlede affald i et par timer. Det blev til en hel glascontainer med affald! Ved siden af havde vi anbragt et bjerg af træer, planter og blomster for at vise, hvad de samme folk, der bruger tiden på at samle affald op, i stedet kunne have udrettet med de samme skattekroner. Jeg kan slet ikke holde ud at se, når f.eks. en hel gruppe sætter sig på græsset ved havnebadet med pizzabakker, rødvin og plastikglas, spiser en hel middag, ryger og skodder cigaretterne i græsset, og så bare rejser sig og går. Det synes, jeg er en fuldstændig uhørt måde at opføre sig på. Prøv at tænke på alle de skattekroner, vi kunne spare, og som vi kunne bruge til forskønnelse af byen i stedet. Kan der blive sat flere papirkurve op? Der skal selvfølgelig være steder, hvor man kan komme af med sit affald. Vi har nu forhøjet budgettet til renhold, fordi vi gerne vil have en ren by. Den tidligere borgmester sagde, at der ikke var råd til at tømme papirkurvene? Ja, men vi har nu sat flere penge af til drift, 5 mio ekstra i 2011 stigende til 10 mio ekstra i 2012 og årene fremover. Det er faktisk et ret stort beløb. Så jeg vil appellere til, at vi prøver at gøre det lidt bedre i kommunen, og at københavnerne også prøver at gøre det lidt bedre. Fyraftensøl kl til ,- Store Kirkestræde København K Telefon De afdækkede kørespor gennem porten. Københavns undergrund blotlægges i denne tid, og det fordi København skal have en ny underjordisk ringbane. Inden Metroselskabet for alvor går i gang med tunnelboringerne, skal arkæologerne have chancen for at se, hvor meget der er tilbage af byens fortid. Ledninger, kloakker og kabler er i tidens løb blevet gravet ned alle mulige steder, så det er spændende at konstatere, hvad der er tilbage, som har overlevet de mange vejarbejder, rørlægninger og andre gravearbejder, og det ikke alene for arkæologerne, men også for os almindelige københavnere, der har bare en smule interesse for vores bys historie. Senere års arkæologiske undersøgelser har vist, at Københavns historie går tilbage til sent i 1000-tallet. Byen opstod som en sæsonhandelsplads, der lå mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv-Nytorv. Man ved, den blev befæstet, men Så snæver var porten, 2 vogne kunne ikke passere hinanden ikke meget mere. Da Absalon så bygger sin borg ude på Slotsholmen, får byen en mere betydelig rolle og bliver derfor større. Den anden befæstning rundt om København bliver derfor anlagt i midten af årene. Tre porte ind til byen var der: Vesterport, Nørreport og Østerport. Den anden fæstning blev i 1606 forbedret af Christian d.iv, i hovedsagen der hvor den lå. Kun omkring Slotsholmen og på Christianshavn blev der anlagt ny befæstning. Fæstningens 3 byporte supplerede Christian med endnu én, nemlig Vandporten umiddelbart sydvest for Østerport og det, fordi der skulle skabes en forbindelse mellem byen og det nye orlogsværft på Bremerholm. Allerede i 1620 erne var København blevet så trang, at en udvidelse var nødvendig, så Christian d.iv påbegyndte i 1647 den store udvidelse af fæstningen helt ud til Skt. Annæ Skanse, det nuværende Kastellet. For øjeblikket graves der på Kongens Nytorv og det for anden gang. Første gang blev der gravet foran Magasin, og dengang fandt man i voldlinjen Vandporten, men ikke Østerport. I Guide til Københavns Befæstning står der, at Porten lå i Østergades udmunding samt, at den ikke er påvist arkæologisk. Porten blev nedrevet i 1607 og erstattet af en ny, som siden forsvandt, da volden blev ført ud til Kastellet. 6 7

5 Den oprindelige Østerport er fundet på Kongens Nytorv Et kig ned til kampestensfundamentet har fundet vandrør, som er tilbage fra 1700-tallet, og dengang blev de lavet af udborede træstammer. Der er gravet ud for D Angleterre, og fra Lille Kongensgade og rundt om Hviids Vinstue skal der graves igen. Det er ikke kun på Kongens Nytorv, arkæologerne graver i byens fortid. De har også gravet i Gammel Strand, hvor mange spændende ting er dukket op, så Gammel Strand skal de vende ende muligheder for gennem udgravninger at få underbygget Københavns historie og udvikling, siden Absalon byggede sin borg på Slotsholmen. Den senere lovgivning har bestemt, at det til forskel fra før er bygherren, der skal betale de arkæologiske udgravninger. Det har i visse tilfælde givet problemer; men i Københavns tilfælde har entreprenørfirmaet NCC været fantastisk gode til at samarbejde med Københavns Museums Byport tegnet af Hans van Steenwinkel i Sådan kunne Østerport have set ud. folk. Hver gang de er stødt på noget, de mener bare kunne have den mindste interesse, har de givet arkæologerne de bedste betingelser for at undersøge tingene, så der bliver meget at se frem til, efterhånden som metrobyggeriet skrider frem. Stræderne vil prøve at følge med, hver gang der dukker nye spændende ting frem fra fortiden, så vi er rigtig glade og skylder Københavns Museum en stor tak for, at de har været meget positive over for vores nysgerrighed. Arkæolog Kirstine Haase arbejder dagligt med udgravningerne på Kongens Nytorv, og hun fortæller, at der er foretaget udgravninger flere steder i området. Det var en stor overraskelse, da man gravede mellem Østergade og Lille Kongensgade. 1½ m under det nuværende gadeniveau dukkede Østerport frem og det i en forbavsende god stand, når man tænker på, at der siden tallet er gravet kabler, vandledninger og alle mulige andre ledninger ned. Vi har været fantastisk heldige, siger Kirstine Haase, og nu har man ikke bare fået Østerport placeret på sit rette sted, man kan også med rimelighed sige, at der sandsynligvis både er tale om den første og den anden Østerport; men først når arkæologerne har tydet deres fund, får vi deres endegyldige svar på de spørgsmål, som fundet giver anledning til. Om porten kan vi i hvert fald sige, at den blev bygget oven på et solidt kampestensfundament og derefter bygget op i kalkstensblokke. Der er fundet et løvehoved, som formodes at have været en del af portens dekoration, men sikker kan man selvfølgelig ikke være. Som det kan ses på billederne, har porten ikke været særlig bred, så to vogne kunne ikke passere hinanden, hvad der vel også er meningen med en fæstningsport; fjenden skulle kun kunne sende få soldater igennem, hvis han ellers kom så langt. Nede i bunden fandt arkæologerne kørespor fra vogne. Om det er spor fra dengang porten blev bygget, ved vi ikke endnu. Bag porten er der dukket rester af en bygning frem, en bygning opført i munkesten af den slags, der blev brugt i middelalderen, og umiddelbart uden for porten har man fundet en brønd sat med samme slags kampesten, som portens fundament er bygget af, og da brønden peger mod senmiddelalder, er den et godt indicium for, at vi står over for den første Østerport. Fra porten har der været en bro over voldgraven, som har ført over til endnu en port, og der er fundet pæle, som har båret broen. Da Christian IV byggede porten om, blev der opført en muret bro med en vindebro på midten. Nu er det ikke kun Østerport, som er udgravet. Der er også blevet gravet to grøfter i Lille Kongensgade, hvor man bl.a. Resterne af bygningen opført med munkesten. tilbage til, når der for alvor skal ske noget med metrobyggeriet. Turen kommer selvfølgelig også til Rådhuspladsen, hvor arkæologerne håber på, at de også får set nærmere på Vesterport, som ligger ud for Vestergade. Man kan have mange meninger om metrobyggeriet, men én ting er sikker; det har givet arkæologerne nogle helt enestå- arkæolog Kirstine Haase med et snit af et vandrør fra 1700-tallet fundet i Lille Kongensgade.

6 Tekst og foto: Nils Vest SKRALDEKURVEN SUR NØDVENDIGHED ELLER EN LILLE GLÆDE? Niels Worsøe, manden bag initiativet, laver affaldskurvene af brugte olietønder. Økologisk og energibesparende genbrug med andre ord. De laves også til ophængning på vægge, med en halvcirkel som grundform. Der er kun én ting i det offentlige rum, der kan vække mere debat end hundelorte og portpisseri: Skrald på gaden. København flyder af skrald, mere og mere for hvert år. Ud over at vi kan give skylden på stigende levestandard, regeringens undergraven af vores fælles ansvarsfølelse, fjernsynets passiviserende virkning, dårlig skolegang, sure svigermødre eller hævede polypper, så er den manglende hensyntagen til andre ved at smide sit affald på gaden, uden om de opstillede skraldekurve, et stigende problem. Hvad gør vi så ved det? der oprindelig arbejdede med spændende radiomontager på DR, har i mange år boet på Christiania og også her oplevet den stigende ligegyldighed over for det at holde området rent og pænt. Fristaden har typisk omkring turister på en sommerdag, og det kan mærkes hvad angår henkastet affald! I mange år har Christiania haft de samme kedelige metalstativer med låg, rummende en plasteller papirpose, men det har alt for ofte ikke været opfordring nok til at få folk til at vise almindelig anstændighed ved, at de deponerer deres skrald i de dertil indrettede. Niels Worsøe fik så en rigtig god idé: Da man i fristaden lige fra starten har sat en ære i at genbruge materialer, fx. store jernrør til kakkelovne, så kunne man da også genbruge tomme olietønder til sjove papir- og affaldskurve. Som tænkt, så gjort. I løbet af det seneste halve år er der rundt omkring anbragt rigtig mange farvestrålende fhv. olietønder, med opsplittet overdel og påmalede glade farver. Skraldespanden opfordrer ligefrem til at smide affaldet ned i, som var det et basketnet. Niels forklarer, at succésen er hjemme, folk bliver glade over at se dem og roser initiativet, blandt andet fordi de ser meget venligere ud end de tidligere eloxerede metalstativer. Og så kan de nye kurvelignende affaldstønder give associationer til et basketballnet, hvilket vækker sportsfølelsen hos mange især mænd - det er også dem, der sviner mest - så nu kan de lege sportsudøvere og prøve at få affaldskuglen til at ramme nettet. Med andre ord: Er man skrap nok til at ramme i første kast? At den fhv. olietønde så samtidigt genbruger den indvendige sorte plastspand, købt for 10 kr. på et byggemarked og med hul i bunden, så regnvandet kan løbe ud, frem for at anvende de halvdyre store plast- eller papirposer, det sparer også både ressourcer og økonomi. En økologisk praktiker ude på Christiania har fundet på en rigtig god idé. Niels Worsøe, Skraldespandene males i festlige farver

7 Foto og tekst: Sune Hundebøl Rådhusbiblioteket DA VORES BY BRÆNDTE Kunstmaleren Sven Okkels tegner stemninger fra vores by med en lille kommentar. Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Tegningerne er blevet til på byvandringer, hvor Sven har tegnet on location. Ildebrandshuse Københavns brand 1728 var en stor katastrofe for København. Branden startede i en ejendom nær Vesterport, i nærheden af nuværende Rådhusplads. Vinden førte ilden gennem byen, og da ilden døde hen den 23. oktober, var store dele af hovedstaden nedbrændt Ikke mindre end 1670 huse, seks kirker, en del af universitetet, samt en række offentlige bygninger var brændt ned. Herefter forestod et stort genopbygningsprojekt. Husene på Gråbrødretorv nr. 1-9 stammer fra årene efter branden. På nr. 1 erindres det med en ildebrandssten. Det var Hans Lou, der opførte det nuværende hus på Gråbrødretorv nr. 1. Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Det blev opført i og kaldes Fiskebløderhuset efter bygherrens erhverv. Hans Lou døde i 1739, hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtog ejendommen. Hun fik i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til Rdlr. Enken giftede sig med Christen Hansen Nør, der blev ejer af huset og Fiskebløderiet. Mindetavlen Ildebrandsstenen sidder over døren på Gråbrødretorv nr. 1. Huset ligger på hjørnet af Gråbrødretorv og Niels Hemmingsens Gade og rummer i dag Ristorante Sole D Italia. Teksten på ildebrandsstenen er: DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao Hans Lou fik tavlen indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen med sine initialer. På huset Gråbrødretorv nr. 3, mellem første og anden sal, sidder en anden mindetavle. Den er sat for digteren Johan Herman Wessel, der boede i huset, mens han skrev Kærlighed uden strømper. Litteratur: Byen brænder af Kåre Lauring. Gyldendal, sider. Graabrødre Torv af Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri, sider. HUSK! - NYHEDER OG VEJRET FOR KØBENHAVN PÅ : DER ER OGSÅ LINK TIL VORE FASTE ANNONCØRER FRA SIDEN 12 13

8 Foto: Kirstine Ploug (DJ) Tekst: Steen Uffe Tommerup (Medl. af DM) KONGELIG BOGBINDER -EN KUNST AT BINDE BØGER IND Bogbinderen i Klosterstræde Malene Lerager viser de fine bogstaver der anvendes til prægning på bøgerne. Posten står oppe for enden af trappen ved gaden i Klosterstræde. Han smider fire sække med post ned af trinene, så de ligger op af døren. Malene springer til døren og råber kærligt, at han da må passe på. Scenen er som taget ud af en gammel film, sat i en landsbyidyl, hvor både Poul Reichhardt, Christian Arhoff og Lilly Broberg spiller med i. Blot er det her Malene Lerager, der spiller hovedrollen i optrinnet. Malene, der er ejer af bogbinderværkstedet Co libri i Klosterstræde, fortæller, at hun lidt fungerer som fordelingscentral af post og pakker til de andre handelsdrivende, der ligger omkring hende. Hun møder tidligt, og posten afleverer derfor ofte forsendelser hos hende, som de omkringliggende forretninger så henter. Denne scene har stemningen af gamle dage og tider, hvor mennesker var nære nære som det fremstilles i de gamle film. Gad vide, om det virkelig var sådan Omgivelserne, vi befinder os i, er i hvert fald som om man er hensat til for længst hedengangne tider. Det eneste moderne, der synes at være at finde i værkstedet, er lysstofrør, elkedel og radio. Alt andet emmer af gamle dage, dengang kvalitet var lig med håndværk. Et værksted, hvor der udføres håndværk, er netop hvor vi står. Værktøj og maskiner står som en tidslomme, hvis samtidige beskrivelse er at finde i Salmonsens Leksikon fra I dette leksikon ses billeder af maskiner og værktøj, som i nutiden er Malenes hverdag. Hun er bogbinder - uddannet i mesterlære af forgængeren Ole Olsen. Det er nemlig hans gamle bogbinderværksted. Ole Olsen grundlagde bogbinderværkstedet i Klosterstræde i 1972 i en tid, hvor håndværket stadig blev brugt af mange også forlag og biblioteker. I dag bindes bøger ind af maskiner på trykkerierne. Ole Olsens håndværk var eftertragtet, og han modtog flere priser. Han udstillede gennem årene sine værker i udlandet, hvor han vandt anerkendelse for sine kreationer. Som kongelig Hofleverandør arbejdede han også sammen med Dronningen og ganske mange af tidernes kunstnere. Disse kunstnere var ofte nogle, som bogbinderværkstedet også samarbejdede med i forbindelse med den tilknyttede bogklub. Bogklubben, sam- men med håndværk, værksted og kunstnere, er i dag overtaget af Malene Lerager. Ideen med bogklubben er, at bøger ofte savner det klassiske præg, som traditionel bogbinding giver en bog. Bogklubbens bøger er førsteudgaver af bl.a. romaner og digte, suppleret med dygtige kunstneres illustrationer og en flot indbinding. Bøgerne forsynes med nummer, og så vidt det er muligt også med forfatters og illustrators signatur. Bogklubben er et af Malenes faste gøremål, hvor hendes kreative evner og traditionsbundne håndværk kommer til at gå hånd i hånd. Men opgaverne er mangfoldige, og kun fantasien sætter grænser. Tiden, der næsten syntes at vokse fra bogbinderfaget, er ved at blive indhentet af en ny tid: en tid med individualitet og sans for det unikke. Malene Lerager er udover at være en fantastisk håndværker også meget kreativ, med nye idéer til det ellers traditionsbundne fag. Malene overtog det hæderkronede Ole Olsens bogbinderværksted, som ligger i Klosterstræde

9 BØGER FORTJENER DEN FINESTE INDBINDING Malene giver mange bøger sit eget unikke præg. Værker får deres eget kunstneriske udseende. Og her falder håndværket naturligt ind. Den traditionelle firmagave kan gives i form af enten en smuk bog eller en indbunden notesblok med firmalogo. Det skiller sig ud og er en anderledes gave til kontakter og medarbejdere end en købmandskurv, en teateroplevelse eller et kroophold. Virksomheder ønsker også specielle indbindinger af diverse sager, som enten skal ud af huset, eller som indbindes af bevaringshensyn. Netop hensynet til bevaring kan Malene også hjælpe med. Gamle familieklenodier ser hun jævnligt. En bibel, der er gået i arv gennem flere hundrede år, med flosset ryg, itureven og falmet, kan restaureres og holde yderligere mange generationer. Måske er der gået mange timer til i arkiverne med at grave familiens slægt frem, og historien fortjener en flot indpakning. En indpakning, der er den sidste finesse på et værk der kan have taget mange år at udforme. Der er ikke tale om konservering i ordets egentlige forstand, men en restaurering kan betyde, at konservering ikke bliver nødvendig i fremtiden. Ingen opgave kan siges at være for klein. Og ingen opgave forkleines. Indbinding af et enkelt værk er i sig selv et lille stykke kunst i grænselandet på vej mod håndværk. Og materialerne sætter nogle gange sine specielle krav til Malenes opfindsomhed. Engang ønskede et brudepar at få indbundet et fotoalbum - med billeder fra deres bryllup i stof fra brudens kjole. Et materiale, som en bogbinder ikke almindeligvis arbejder med, og et materiale, som er så unikt, at intet må gå galt. Af andre specielle opgaver nævner Malene bl.a. indbinding med kunstneres malerier på lærredsbind. Malene Lerager er uddannet bogbinder og stod i mesterlære hos Ole Olsen. Han tog hende ind som lærling i en høj alder. En høj alder både set menneskeligt, men også som aktivt erhvervsudøvende. Malene fortæller, at hun har taget mange af Oles små tips og tricks til sig. Efter hun havde overtaget virksomheden, tænkte hun om der måske kunne møbleres om på de gamle maskiner eller værktøjets placeringer. Men hun opdagede snart, at hendes gamle mester havde haft en ganske god grund til at indrette værkstedet som han gjorde. Det samme gjorde sig gældende med måden at holde værktøjet på og en masse andre forhold. Malene er sikker på, at betydningen af hendes mesterlære ikke kan sættes højt nok, hvilket stemmer godt overens med fagets nichekarakter og behov for unikke løsninger. Gennem historien har det skrevne ord næsten altid fået en indbinding af en eller anden art. Gamle pergamenter fik sine rammer, ruller og kasser, der skulle beskytte dem mod udefra kommende forfald. Juridiske dokumenter og aftaler mellem konger og Her en af kasserne med de mange forskellige typer til prægning på bøgerne fyrster blev ligeledes bundet ind. Ja, stort set alle de skriftlige levn, der i dag er grundlaget for vores historieskrivning, er bundet og pakket ind. Gamle bøger kan uden en større økonomisk udskrivning blive utrolig fine igen. I slutningen af 1800-tallet havde maskinerne taget arbejdet fra de fleste bogbindere, men da maskiner ikke kan udføre de unikke opgaver og slet ikke sætte personligt præg på indbindingen, fortsatte faget. Omfanget af private indbindinger er let at overse og har derfor en anden status. Ofte er der som i Bogbind-Klubben Co libris tilfælde tale om værker, der får yderligere kunstneriske og æstetiske præg og som kan gå i generationers arv. Der kan stilles mange individuelle ønsker og krav til en indbinding, hvilket selvsagt vil få betydning for prisen. En typisk bogklubbog koster fra 1200,- til 2000,- og dén pris er også nogenlunde vejledende for andre typer indbinding. Man kan mene, at det er en høj pris, men det er ikke at sammenligne med dét, som det er at miste den bibel, der er gået i arv siden 1732 eller prisen for en standard afskedsgave til en højt skattet medarbejder, der er på vej til sit otium. Efter at have besøgt Malene Lerager i bogbinderværkstedet Co libri (Co libri er en forkortelse af Copenhagen og det latinske navn for bog, Libri) er der ingen tvivl i mit sind: min første digtsamling eller roman skal have en unik indbinding i skind med guldbogstaver på ryggen

10 Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker Det grimme som præger byen Visuel vandalisme -sådan ser vores by ud. Vi håber miljøborgmesteren cykler forbi. De store stilladsreklamer er efterhånden blevet meget dominerende. I udlandet opsætter man store fotostater af den facade, der er inden under stilladset. Skiltejunglen er ikke bare stor i byen, men den er også utrolig grim. Intet nyt under solen - allerede for hundrede år siden vandaliserede forretninger i Indre By facader, døre og vinduer med aggressiv selvpromovering. For at råbe så højt som det visuelt kunne lade sig gøre. På gamle fotografier, der i dag opbevares i Københavns Museums Billedarkiv, kan vi se store slogans og ejernavne malet på frontfacader og gavle. Klude samt alskens salgsvarer hang udfordrende omkring ned- og opgange. Her var ingen forskel på city og brokvartererne. Med elektricitetens indtog fik udhængsskiltene også indsat et ekstra lyssmæk, og allerede før krigen kom de første neonreklamer, nu også på tagene. Først halvfjerds år senere begyndte nogle husejere med magistratens opmuntring at oplyse de smukkeste facader om natten med højlydt skrigende energislugende lyskilder for at mørkerædde natteravne ikke skulle blive bange. Et driftigt forretningsliv har til alle tider været opsat på at tillokke forbrugere på den ene eller den anden måde, markskrigerisk eller eksklusivt nedtonet. København vil gerne fremtræde som en attraktiv og venlig by. Turister skal føle sig trygge og velkomne. Men igen og igen går det galt i byen. Læg mærke til koncernerne Dong og Post Danmark. Elskabe og postkasser, disse klamme øjenbæer, råber i al deres uappetitlighed Grafitti hærger grænseløst over hele byen. i stræder og gader, overmalede nok hele tiden, men der kommer jo hele tiden mere affald og overklistrede affaldsstativer som de er. Læg også mærke til til. Dåser og flasker forsvinder de utallige facader, fredede og dog fluks i flaskeklunsernes ikke fredede, som støder folk sorte eller nettogule plastiksække. Indrømmet, den indsats fra sig med kulørte tags helt op over stueetagen. Ofte, ikke altid, gør indre by mere indbydende. er det de samme facader, som Værre er det med de mange har revner og huller med smuld- efterladte cykler, delvis skræl- rende puds. Og de overklistrede kommunale trafikstandere og lygtemaster. Og, og, og Læg endvidere mærke til narkomaners giftige, gulhvide efterladenskaber foran indgange alle vegne. Kommunens dygtige renholdelsesfolk har i de sidste par år gjort en stor indsats med at rydde op efter de besøgendes smidespor i form af papir, karton, alublik og plastik. De små skraldespande tømmes godt lede, der indsnævrer passagen alle vegne. I denne sommer lå der en gammel aflåst cykel i hele tre måneder, lænket til en pæl op ad en udendørsservering på Nytorv. Glemt, efterladt, negligeret. Men en gang i mellem må man i sin provinsielle naivitet undre sig over forretningsejernes egen indsats for at vække sympati og imødekommenhed. Når facader indhylles i stilladser, smækker ejerne straks grotesk store kulørte plastikpresenninger op ad facaden, så man tænker, der må være noget galt med de produkter, der nu reklameres for. På Gammeltorv gør man det i tide og utide, gerne uden stilladser. Og i månedsvis er fine klassiske bygninger helt ukendelige. Eller de skrigende vulgære AFA Decaux-vejspærringer, indført af forhenværende borgmester Pind. Selvfølgelig er der ingen, der er ansvarlig for griseriet. Vi kender jo den klassiske sandwichlov, der siger, at jo større sandwichen er, som hindrer passage på fortovet, desto ringere er sandwichen inde i restauranten. Apropos, egentlig burde det være fristende at samle på sproglige og ortografiske bommerter, som køkkenchefer boltrer sig med i vinduer og på døre. Lad os bede om, at der ikke er en symmetrisk relation mellem sjusket sproglig omhu og kulinarisk ditto. Torvetraditionen, som vi møder i de varme ferielande, er også i København ældgammel. Allerede i Hansetiden stod der boder langs Vischstraat (Amagertorv), Skoboderne (Skoubogade) og Klædeboderne (Skindergade). Regn, tyveknægte, blæst og kulde har altid sat grænser for hvilke varer, man flytter uden for butikkers mure. Kommunen lægger en klækkelig afgift på disse vareudstillinger, men pæne er de jo ikke altid at se på, når netop de mindre attraktive discountklude og dimser aggressivt lægger hindringer i vejen for vare- og barnevogne. Man fornemmer, at det er med vilje, at butiksejerne flytter de mindst værdifulde Plakater opsættes over alt og fuldstændigt ukritisk. Grafiti sjaskes op over alt. og overflødige masseprodukter fra Kina ud i kasser og stativer. Og kønne er de jo ikke ligefrem hver gang! Men købelystne gående bider vel på, og det var altså meningen. Byen inden for voldene er attraktiv, cool og populær hos de fleste, ingen tvivl om det, men ikke så sjældent må man høre fra kræsne og købekraf- tige turister f.eks. fra Japan, Schweiz eller Østrig, hvor ulækkert og frastødende visse enklaver i bykernen præsenterer sig over for netop disse gæster. Formentlig er der en forskel mellem patina og plathed. Politisk gæstebartender 1. marts kl Store Kirkestræde København K Telefon

11 Foto og tekst:: Kirsten Norn HVAD SKETE DER I KONGENS NYTORV NUMMER 21 Møbelfabrikanterne S. & A. Jensen Siden 1770 erne har håndværkere gratis - skullet lære tegning på Kunstakademiet. Tegning ansås for et vigtigt led i opdragelsen til den gode smag og lige så vigtig som at kunne læse, skrive og regne. Koblingen mellem tegneundervisning og håndværk blev bl.a. grundlaget for dansk kunstindustri. Høker Jens Jensen i Studiestræde greb denne mulighed og sørgede for, at sønnerne Severin og Andreas fik tegneundervisning samtidig med, at de kom i lære i slutningen af 1840 erne som hhv. dekorationsmaler og møbelsnedker. Efter svendeprøven begyndte Severin straks at skabe sig en kundekreds, mens broderen Andreas i 1855 rejste til Wien for at lære nye produktionsmetoder. Her fik han arbejde hos Dübbel, byens fineste møbelsnedker. Fabrikationen hos Dübbel blev et forbillede for Andreas, da brødrene senere oprettede eget firma i København. Efter 3 år hos Dübbel drog Andreas videre til Paris. Her fik han ansættelse hos snedker Fourdinois, der fremstillede møbler til den franske kejserfamilie. Efter arbejdstid tegnede Andreas alt, hvad han så af møbler og ornamenter og vendte hjem til København med bugnende skitsebøger aflagde brødrene mesterprøve, og året efter oprettede de firmaet Severin & Andreas Jensen med værksted på loftet i Studiestræde nr. 26. En bygning, der i dag huser Nordisk Kortboghandel. Ordrebogen fyldtes kun langsomt i det lille firma, men en større opgave lå forude. Det drejede sig om universitetets nye bibliotek i Fiolstræde, som skulle forsynes med reoler og andet inventar. En anbefaling fra brødrenes tegnelærer i studietiden, professor G.F.Hetsch, har formodentlig været udslagsgivende for udvælgelsen af det nystartede værksted. Ordren blev gennembruddet for de stræbsomme brødre, der nu kunne begynde at oparbejde en solid kreds af gode kunder. Værkstedet på loftet i Studiestræde måtte udvides. Brødrene flyttede ind i baggården til Skandinavisk Hotel på hjørnet af Gothersgade og Store Kongensgade. Uheldigvis lagde en brand i marts 1869 deres nye værksted i ruiner, netop som de var ved at nå enhver møbelfabrikants drøm: At få værksted og butik på Kongens Nytorv, som var centrum for byens fineste møbelhandlere. Andreas og Serevin blev af deres far, høker Jens Jensen, sat i lære som dekorationsmaler og møbelesnedker. Den imponerende dør til udstillingslokalerne kan i dag stadig ses på 1.sal. Tilfældigvis var Hotel du Nord (Magasin) til salg. Et køb inklusive om- og tilbygning ville beløbe sig til Rd. Så stor en investering havde brødrene ikke mulighed for at foretage. Den kapital, de selv havde samlet, kom ikke engang i nærheden af købssummen. Den faste og åbenbart særdeles tilfredse kundekreds kom til hjælp ved at tegne sig for andele à 500 Rd. Vi kan i dag undre os over, at der ikke blev optaget banklån, der var dog fire pengeinstitutter i byen. Overtagelsen af Hotel du Nord var en stor mundfuld for det lille firma. Dele af facaden mod Kongens Nytorv blev lejet ud til Wessel & Vett, som drev stormagasin. Kunderne strømmede til, og magasinet ønskede at overtage større og større dele af bygningen i løbet af 1870 erne. Produktionen måtte flyttes ud i baggården. Her fik Andreas sin store opgave med bygning og indretning af en seks etagers værkstedsbygning. Nu kunne han udmønte sine erfaringer fra tiden hos Dübbel i Wien. Bygningen var firmaets stolthed. En stor møbelelevator sørgede for transport af materialer gennem etagerne. Maskiner indkøbtes fra Sverige og Tyskland, så de håndværkere kunne arbejde rationelt. Nøglen til brødrenes succes var kombinationen af maskinkraft, solidt håndværk og individuelle møblementer tegnet af tidens førende arkitekter. Firmaet var konstant repræsenteret på de store verdensudstillinger og indkasserede stribevis af medaljer. Den kunstneriske hovedkraft var arkitekten Vilhelm Dahlerup, som Severin havde mødt på en begivenhedsrig rejse til verdensudstillingen i London i Brødrene påtog sig mange forskellige opgaver og blev leverandør af finere inventar til kontorer, apoteker og biblioteker og blev bl.a. valgt til at montere den russiske zars arbejdsværelse på den B&W byggede kejseryacht Standard. Kejserinde Dagmar bestilte to skriveborde til sine nærmeste medarbejdere. Havesalen på Sorgenfri Slot var også blandt de større opgaver. Brødrene ønskede, allerede mens de havde deres store værksted bag Magasinbygningen, udstillingslokaler tættere på Kgs.Nytorvs midte udgiver de et møbelkatalog med facaden af Kongens Nytorv 21 på forsiden, hvor det fremgår, at de har udstillingslokaler på første sal og i stuen. Facaden til nr. 21 på Kongens Nytorv, hvor møbelfirmaet havde til huse. De har altså overtaget lejemålet efter Vincents kendte spisested. Den imponerende dør til udstillingslokalerne kan i dag stadig ses på 1.sal. Først 1892 fik de mulighed for at erhverve hele matriklen nr.5 med adressen Kongens Nytorv 21. En dyb grund med flere baghuse og dermed plads til nye værksteder. Vilh.Dahlerup fik til opgave at bygge om og lade husets facade fortælle firmaets historie. Fire relieffer mellem vinduerne på 4.sal viser årstallene 1861, da firmaet blev grundlagt og 1892, hvor huset blev købt. Endvidere monogrammerne SJ for Severin Jensen og AJ for Andreas Jensen. På hver side af porten ses værktøj for Severins malerfag til venstre og Andreas snedkerværktøj til højre. Facadens arabesklignende udsmykning med husnummer og værktøj rummer også en fin lille medaljon med hhv. Severin og Andreas i profil. Severin fik to sønner. Den ene blev maler, den anden møbelsnedker. De førte firmaet videre til omkring Det er formodentlig deres værktøj m.m., der lidt utydeligt kan ses på forsiden af de to obelisker. En ydmyg papiretiket med produktionsnr. og firmanavn fortæller, om et møbel er fra Severin & Andreas Jensen. Selvom du kikker efter i bunden af mormors møbler, er det ikke sikkert, du finder den lille lap. Limen er blevet tør med tiden, og væk er det eventuelle bevis på brødrene Jensens møbeleventyr. Firmaets regnskaber dukkede op under en ombygning af Magasin sidst i 1960 erne. De findes nu på Erhvervsarkivet i Århus. Kunstindustrimuseet i Bredgade tager vare på katalogen fra 1883 og flere møbler. Den første artikel om Kongens Nytorv nr.21 kan du læse i Strædernes december nr. fra 2010, når du taster:

12 Foto: Henrik Ploug (FAF og DB) Tekst:Steen Uffe Tommerup (medl. af DM) Pakhusene og deres historie Handelen på Vestindien og Pakhusene i København 1. del Handelen på Vestindien og Pakhusene i København, del 1. Anden del kommer til marts. Hvad jeg ikke kan forstå er, at I stadig bruger dem. Således sagde en amerikansk turist til mig engang, da vi talte om Danmarks historie og alle de historiske bygninger vi har. Han forstod såmænd snildt, at vi havde bygningerne, men at vi stadig brugte dem, var ham nærmest en gåde. Så gamle ting skulle være på museum eller være et museum. Skulle vi følge den rare amerikaners anvisning, ville størsteparten af København inden for voldene være ét stort museum. Et museum bl.a. skabt på de store værdier, vi trak hjem fra Vestindien. Skabt af det søde guld. En af de bygninger, der stadig er i brug og er museum, står på havnekajen med adresse på Toldbodgade. Det er det store Vestindisk Pakhus. Det har, som navnet antyder, tilknytning til vores tidligere koloni. Det rummer i dag bl.a. Den Kongelige Afstøbssamling og kostumer fra Det Kongelige Teater. Myter vil fortælle, at kronprins Frederik (den senere sjette) iagttog Slaget på Rheden fra bygningen, hvorfor bygningen også har et værelse kaldet Kongeværelset. Området langs kajen er et stykke historie i sig selv - fra det nuværende Mærsk hovedsæde til Nyhavn. Vestindisk Pakhus var starten på en stor forkromet økonomisk plan, udtænkt af skatmester Schimmelmann. Om ham kan læses i Stræderne august Planen blev søsat i slutningen af 1760 og omhandlede en frihavn som grosserere, primært københavnske, kunne benytte sig af. En toldfri transithavn, som skulle gøre det mere attraktivt for byens storkøbmænd at gøre handel og føre varer til byen. Planen og de mange forhandlinger lå færdig, just som Struensee trådte ind på den politiske scene. Struensees fremsynethed hvad angik ytringsfrihed og humanisme havde sit modstykke i hans manglende flair for handel og økonomi. Og snart var planerne forpurret, og landets økonomi sat tilbage i gear. Struensees fald betød, at de gamle kræfter kunne komme på banen igen. Planerne blev genoptaget og revideret, og inden årtiet var omme, stod de første pakhuse klar. Det Gule Pakhus, der nu bl.a. rummer boliger, opførtes i til Grønlandsk Handel, som pga dårlig økonomi rømmede lokalerne. Ind rykkede det nystiftede Østersøisk-Guinerisk Kompagni i 1781, men lokalerne var dem for trange. Allerede samme år påbegyndtes opførelsen af Det Blå Pakhus, som til forveksling ligner Vestindisk Pakhus fra Begge havde også samme arkitekt: C.F. Harsdorff. Det Blå Pakhus, Det Gule Pakhus og Vestindisk Pakhus. Østersøisk-Guinerisk Kompagni opstod i en periode, hvor der var et enormt opsving i handelen i Danmark og særligt København. Der var krig på den internationale scene og Danmark var neutral, hvilket skabte hidtil usete muligheder. For Østersøisk-Guinerisk Kompagni var dette ingen undtagelse. Dets primære opgaver var handel med landene langs Østersøen samt handel med slaver fra Guineas kyst. Om end handelen med slaver ikke altid var lige rentabel, gik det kompagniet godt. Allerede i 1785 måtte endnu to pakhuse opføres. Disse blev i 1885 bygget sammen og udgør i dag Admiral Hotel. Østersøisk-Guinerisk Kompagni blev allerede i samtiden kaldt Slavehandlerkompagniet i folkemunde. Selvom de to sammenbyggede pakhuse blev brugt som korntørringsmagasiner, forstås hentydningen let. Kornet kom bl.a. fra de store russiske marker, hvor arbejdskraften udgjordes af livegne bønder. En livegen bonde var de facto en slave, som herremanden kunne betragte som sin ejendom. Korntørringsmagasinet, Det Blå og Det Gule Pakhus, indgik således i den virksomhedsstruktur, der bl.a. fik sin indtjening fra Vestindienhandelen. Men kun Vestindisk pakhus har bibeholdt sin navnemæssige tilknytning til de gamle besiddelser, hvorved også historien vedkendes. Endnu et pakhus, Kielers Pakhus, blev opført i 1779, men blev revet ned i Fortsættelse følger

13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen To aktive malere i Indre By udstiller Henrik Bloch udstiller i Helligåndshuset D.12 og 13. marts. Han udstiller bl. a. billeder der er inspireret af hans rejse til Damaskus. Henrik Bloch har som han har haft det i 38 år - sin årlige udstilling i Helligaandshuset, i år den 12. og 13. marts. Sidste år var udstillingen meget inspireret af Henriks rejse til Færøerne, men indeholdt også italienske billeder. I år er de nye billeder fra Damaskus og andre steder i Syrien, hvor Henrik Bloch rejste rundt i 14 dage i efteråret, men der vil også være nye billeder herhjemmefra. Henrik Bloch kaster også et kunstnerisk tilbageblik helt tilbage til 1950, så både han selv og publikum kan se den vej, han kom. Nogle af de gamle billeder har Henrik Bloch selv, andre er lånt ind til lejligheden. Balletsko er et af Henrik Blochs tidlige værker, som også kommer med på udstillingen. Hans Voigt Steffesen udstiller i Brøndsalen indtil søndag den 27. februar. Hans Voigt Steffensens dansebilleder er sanselige og meget bevægende og gør et stærkt indtryk på beskueren. Prøv ved selvsyn at nyde billederne på Steffensens store separatudstilling i Brøndsalen, Haveselskabets Have, hvor de hænger til og med søndag den 27. februar. Udstillingen omfatter oliemalerier og gouacher af ballet, tango og flamenco samt landskaber fra Danmark og rejsebilleder fra Venedig og Sicilien. Der er også tegninger fra Det Kgl. Teater, hvor Hans Voigt Steffensen har tegnet til forestillingerne siden 1976 og trænet øjet i at fange dansernes bevægelse i få penselstrøg

14 Guldalderens anonyme skæbner GULDALDERENS ANONYME SKÆBNE God madidé Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen Midt i den ældste del af København ligger en gammel bygning på Lille Kannikestræde. Over porten står der Krigsråd Mörks Minde, og bag facadens mange vinduer gemmer sig en del af vores hovedstads historie, som nu ser dagens lys takket være en af husets beboere, der har brugt 10 år på at grave i arkiver og søge på biblioteker. Liss Hansen blev beboer i stiftelsen Krigsråd Mörks Minde i 1991 og har netop færdiggjort sin bog Krigsrådens Datter om den ugifte frøken Emilie Henriette Mørk, som ejede ejendommen og i 1865 oprettede en stiftelse for Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe. Mange hidtil anonyme skæbner har gennem årene haft tilknytning til stiftelsen, og i bogen giver Liss Hansen os et interessant portræt af dagliglivet for disse glemte københavnere i guldalderens samtid. Liss Hansen har researchet meget grundigt, og bogen er en fin brik til bedre forståelse af 1800-tallets København. Køkkenchef Charlotte Hedemand Københavnerfrokost på Husmanns Vinstue Husmanns Vinstue i Larsbjørnsstræde er grundlagt i Egentlig begyndte det hele som en vinhandel, med Peberroden er fra Sindal i Vendsyssel familien Husmanns overtagelse af forretningsstedet i Da man ikke måtte lade kunderne smage på vinen i vinforretningen, indrettede far Husmann i 1894 en skænkestue i tilslutning til forretningen, og efterhånden kom der også mad på kortet. I 1950 erne kom folk helt fra Skagen for at spise frikadeller, stegt på to små gasblus i køkkenet. Siden har køkkenet udviklet sig betragteligt, og i dag, i Vinstuens næsten helt oprindelige omgivelser, serverer Lis og Leif Frost frokost til lækkersultne københavnere, turister og andet godtfolk langvejs fra. Helt frem til 1981 var det forbudt for herreløse kvinder at få adgang til Husmanns. Oprindeligt var forbudet mod enlige kvinders adgang indført for at undgå, at de mange prostituerede i området skulle kapre kunder blandt gæsterne i Vinstuen. I dag er kvarteret jo heldigvis et helt andet. En af Husmanns specialiteter er sprængt oksebryst med peberrod: Let sprængt oksebryst fås fra slagteren. Kødet skal koges et par timer i en suppe med løg, Kødet koges i et par timer med krydderurterne. gulerødder og porrer. Når det er mørt, skæres det i skiver og kommes i en beholder, hvor det overhældes med suppen. Før servering varmes det hele forsigtigt op, og de lune skiver oksebryst serveres med rugbrød med smør, pickles og revet peberrod. Det meget lækre stykke oksebryst foreslår Leif fra Husmanns skal serveres med en snaps til. Han mener snapsen for danskere er som rødvinen for franskmændene. Vi har jo mange dejlige snaps i Danmark

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence!

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence! EFTERÅRSFERIE PÅ HASLEV MUSEUM 12-18. oktober 2015 Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence! GRATIS ADGANG Se mere inde i folderen PROGRAM FOR HASLEV MUSEUMS

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre.

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre. Kære forældre. Nyhedsbrev Regnbuen Oktober 2016 Efteråret er i fuld gang og vi har nydt det fantastiske vejr, som vi har haft i september. Vi er snart klar til indflytning af børnehaven og med dette nyhedsbrev,

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Studielejligheder i Holbæk

Studielejligheder i Holbæk Lundestrædet 55, Studielejligheder i Holbæk Perfekt ramme for dig der studerer i Holbæk Klar til indflytning M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst: Pantone 389 M.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 30 juni 2016 Nr. 6-30. juni 2016. Nr. 6 ET JOB I OPLYSNINGENS TJENESTE har været på besøg på Københavns Rådhus og talt med to seniorjobbere om deres job i Rådhusoplysningen i stuen på det berømte og prægtige

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Dronningegården Husorden

Dronningegården Husorden Dronningegården Husorden 1. VELKOMMEN TIL DRONNINGEGÅRDEN 3 2. INDLEDNING OG FORMÅL 3 3. HUSDYR 3 4. CYKLER/KNALLERTER 3 5. KØRESTOLE 4 6. DØRE 4 7. TRAPPER 4 8. BØRN 4 9. ALTANER 4 10. GÅRDMILJØ 5 11.

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Kære forældre Som skrevet ud til jer tidligere har vi fået et par nye ansigter i SFO. Shannon er vores nye studerende, som er her ½ år. Kristian er medhjælper og er her

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

LUKKER OG SLUKKER 2016

LUKKER OG SLUKKER 2016 LUKKER OG SLUKKER 2016 Som traditionen er for arrangementet "LUKKER OG SLUKKER", mødes vi på Skt. Hans torv og ender på Kulturhuset på Islands Brygge. Vi stod og småsludrede et kvarters tid og blev 9 personer

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 350 KROGTOFTEN

HUSORDEN VIBO AFDELING 350 KROGTOFTEN BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 350 KROGTOFTEN GODKENDT PÅ AFDELINGSMØDET DEN 13. SEPTEMBER 2004 REV. PÅ BEBOERMØDET DEN 26. FEBRUAR 2013 1. Anlægget Skån de grønne områder - alle vil gerne

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 15. NOVEMBER 2011 - KL. 19:00

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 15. NOVEMBER 2011 - KL. 19:00 REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 15. NOVEMBER 2011 - KL. 19:00 DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNES 8 1. Valg af dirigent. Kurt Jerritslev blev valgt der konstaterede at generalforsamlingen var

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye. BE 2010 BENTLEY USER KONFERENCE I PHILADELPHIA Det sjove. Vi var 3 fra VD, Kåre Friis-Christensen, VDS, Allan Lundgren, VDK og jeg, Jette Voigt, VDS. Kåre og jeg startede fra Skanderborg kl. 04:50 lørdag

Læs mere

ÅRTI/ FELT HVEM KAN DU OPLEVE? HVAD KAN DU OPLEVE? 1910'erne Herning Bibliotekerne Her har du muligheden for både at høre om de

ÅRTI/ FELT HVEM KAN DU OPLEVE? HVAD KAN DU OPLEVE? 1910'erne Herning Bibliotekerne Her har du muligheden for både at høre om de Program for underholdningen i de forskellige årtier ÅRTI/ FELT HVEM KAN DU OPLEVE? HVAD KAN DU OPLEVE? 1910'erne Herning Bibliotekerne Her har du muligheden for både at høre om de første år i bibliotekets

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13. DAMSØGAARD Alle hverdage Avislæsning kl. 11.45 i stuen Gymnastikken kl. 9.00-12.30 Fællesgymnastik i kælderen kl. 10.30 11.00 Terapien kl. 9.00-15.30 POSTEN NR. 5 MAJ 2008 (kig ind i terapien og få en

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere Demokratiløb Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren Kuverter Blyanter og farver Kort til antal indbyggere Hale til halefanger Kort hvor der skal indtegnes kommune grænser

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

fsb bellahøj husorden for bellahøj

fsb bellahøj husorden for bellahøj fsb bellahøj husorden for bellahøj Rådhuspladsen 59 1550 København V tel 3313 2144 fax 3314 1260 www.fsb.dk februar 2014 HUSORDEN FOR BELLAHØJ Afdelingsbestyrelsen og ejendomskontoret byder dig velkommen

Læs mere

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant. Dublin, Irland Ikke mindre end fantastisk kan jeg beskrive 8. klasses tur til Dublin! Jeg tror ikke jeg tager helt fejl hvis jeg siger at denne begejstring gælder os alle - både lærere og elever. Vi har

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 18 Juni 2013 Lathyrushaven Indhold: Glæd jer til årets sommerfest i Lathyrushaven Nu vi er ved sommeren - Nye

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere