Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en heterogen gruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en heterogen gruppe"

Transkript

1 VIDENSKAB & KLINIK Originalartikel ABSTRACT Oral kirurgi i lokalbedøvelse hos patienter med Ehlers-Danlos syndrom Introduktion Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en gruppe af arvelige bindevævssygdomme karakteriseret ved hyperelastisk hud, hypermobilitet af led og vævsskørhed. Lidelsen skyldes en mutation i et af generne, der styrer dannelsen af bindevævets kollagen. Symptomatologien varierer mellem de seks undergrupper af EDS. Odontologiske symptomer forekommer i varierende grad i form af skrøbelige slimhinder, parodontale sygdomme, underudviklet emalje og unormale pulpae med kalcifikationer samt kæbeledsdysfunktion. virkning af lokalbedøvelse ved tandbehandling opleves ofte af personer med EDS. Materiale og metode 10 personer kendt med EDS fik i lokalbedøvelse foretaget dento-alveolær kirurgi. Efter afsluttet behandling skulle patienterne angive en vurdering af smerteintensiteten under behandlingen ved hjælp af en visuel analog skala, hvor 0 var ingen smerter, og 10 var den værst tænkelige smerte. Resultater Samtlige patienter vurderede smerteintensiteten, under den kirurgiske behandling, fraset anlæggelse af lokalbedøvelse, til 0 på visuel analog skala. En patient angav smerte under luksation af en kindtand vurderet til 5 på visuel analog skala. Udover forventelig hævelse, ømhed og smerter var det postoperative forløb komplikationsfrit. Konklusion Dento-alveolær kirurgi i lokalbedøvelse kan foretages smertefrit hos personer med EDS ved at anvende tilstrækkelig mængde lokalbedøvelse, brug af beroligende medicin før det kirurgiske indgreb samt opdele behandlingen successivt. Henvendelse til forfatter: Thomas Jensen, thomas.jensen@rn.dk Ehlers-Danlos syndrom og lokalbedøvelse ved dento-alveolær kirurgi Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge, klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Lars Nygaard Madsen, tandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Jette Daugaard-Jensen, overtandlæge, centerleder, Odontologisk Videncenter, Rigshospitalet Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en heterogen gruppe af arvelige bindevævssygdomme, der er karakteriseret ved hyperelastisk hud, hypermobilitet af led og vævsskørhed (1). Syndromet blev første gang beskrevet af Hippokrates 400 år før Kristi fødsel, men har fået sit navn efter den danske hudlæge Edvard Ehlers og den franske hudlæge Henri Danlos, som i begyndelsen af 1900-tallet beskrev patienter med en kombination af hudforandringer og hypermobilitet af led (2). EDS forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder med en estimeret forekomst på 1/ (3). I Danmark fødes årligt 4-6 børn med EDS, og det anslås, at der findes ca personer med syndromet i Danmark. EDS er forårsaget af en defekt i kollagenet eller i de proteiner, som interagerer med kollagen og giver bindevævet sin styrke og elasticitet (1). Syndromet nedarves oftest autosomal dominant, men kan også skyldes genmutationer, således at børn kan fødes med EDS, uden at forældrene har syndromet. Villefranche kriterierne opdeler EDS i seks hovedtyper på baggrund af de kliniske symptomer, histologiske karakteristika, biokemiske ændringer i kollagen samt molekylær-genetiske fund (Tabel 1) (4). Den klassiske og hypermobile type er de hyppigst forekommende, men der findes flere former for blandingstyper samt andre yderst sjældent forekommende typer (1). EMNEORD Diagnosen EDS stilles fortrinsvis på baggrund af en klinisk undersøgelse af hudens Anesthetics; collagen diseases; strækbarhed og udseende, graden af leddenes bevægelighed, kropsholdning generelt, dentistry; Ehlers-Danlos syndrome; rare diseases eventuelle fejlstillinger af led og rygsøjle, 330 TANDLÆGEBLADET NR. 4

2 Dento-alveolær kirurgi og Ehlers-Danlos syndrom VIDENSKAB & KLINIK De seks hovedtyper af EDS Type Arvegang Forekomst Tidligere (type) klassifikation Kliniske symptomer Arvegang Genetisk årsag Klassisk 80 % I, II, VIII Overelastisk hud, brede og tynde ar, sjældent involvering af indre organer/arterier, overbevægelige led, underudviklet emalje og unormale pulpae Defekt Kollagen V 10 % III Blød, dejagtig og overelastisk hud, underudviklet emalje og unormale pulpae, overbevægelige led og mange ledkomplikationer og smerter, øget blødningstendens, ingen vævsskørhed Ukendt Vaskulær 4 % IV Huden tynd med synlige blodårer, opstår let store blå mærker, øget blødningstendens, ruptur af indre organer og arterier, hypermobilitet i små led Defekt Kollagen III Kyphoscoliotisk Recessiv Sjælden VI Overbevægelige led, medfødt skæv ryg, osteoporose, nethindeløsning, slappe muskler Autosomal recessiv Defekt Lysylhydroxylase Arthrocalatisk Sjælden VII Overbevægelige led, hyppig luksation af led, skæv ryg, slappe muskler, kongenit hofteledsluksation Defekt Kollagen I Dermatosparaxsisk Recessiv Sjælden VII Udtalt skrøbelig og overflødig hud, blå mærker Autosomal recessiv Defekt Prokollagen I Tabel 1. Klassifikation af de seks hovedtyper af EDS. Table 1. Classification of EDS into the six major types. personens sygehistorie og endelig ud fra familiehistorien. Til at underbygge den kliniske diagnose kan der foretages analyse af bindevævets kollagen fra en hudbiopsi eller DNA-undersøgelse. De hyppigste almene symptomer er hypermobile led, blød overstrækbar hud, sarte slimhinder, langsomt helende sår, store ardannelser, øget tendens til blå mærker, skævheder i ryggen eller brystkassen, klumpfod og platfod, kardiovaskulære symptomer samt kroniske led- og muskelsmerter (5). Symptombilledet udviser stor variation afhængig af typen (5). Der findes ingen specifik behandling af EDS, og syndromet behandles med forebyggelse, kontrol og symptombehandling i form af fysioterapi, smertebehandling, hjælpemidler, støttebandager, fodindlæg og specialsko (6). Den vaskulære type har den dårligste prognose på grund af vævsskørheden relateret til karsystemet, hvor der kan forekomme ruptur af indre organer fx uterus hos gravide og bristninger af aorta-aneurisme og intraabdominale arterier, hvilket har medført en median overlevelse på 48 år, mortalitet på 15 % ved graviditet, og mere end 80 % havde oplevet en komplikation til deres sygdom i 40-årsalderen (6,7). Personer med EDS præsenterer sig ligeledes med forandringer i mundslimhinden, tandkød, tænder og kæbeled, som kan vanskeliggøre normal tandbehandling (5,8,9). Mundslimhinden er skrøbelig, men har oftest et normalt udseende, selvom en øget tendens til blodudtrædninger kan forekomme (10). Tandkødet TANDLÆGEBLADET NR

3 VIDENSKAB & KLINIK Originalartikel Behandling af patienter med EDS Køn 1 37 Alder (år) Type Patient Tidligere effekt af LA Postoperative komplikationer Få smerter < 1 år AD 8- LA (i alt) 10 ml CA 0 28 Kontrol (dage) Sidste tandlægebesøg Behandling Peroperative komplikationer VASskala 2 34 > 10 år ED 8-, ml CA God ED 8-7 ml CA Klassisk ED 5+, 6-, ml XA Smerte ved luksering af 6-5 Ingen Uoplyst 5 49 AD +7, 8 5 ml CA T, P, I >3 år Ca. 1 år siden ED +8, 8- AD 8+,3+,8-,-8 ED 03+ AD 8-, -8 4 ml CA, T 16 ml XA 7 ml XA 0 Ingen 0 7 Smerte ved deling af Få smerter Let hævet gingiva Få smerter Let hævet gingiva 9 49 RG -6, -7 7 ml XA 0 Ingen AD 8+, 8-, -8 ED ml CA, T 0 7 Forkortelser: LA = Lokalanalgesi; AD = Amotio dentis; ED = Extractio dentis; RG = Rodspidsamputation med retrograd rodfyldning; CA = Carbocain-Adrenalin (AstraZeneca, 20 mg/ml+5 mikrog/ml); XA = Xyloplyin Adrenalin (Dentsply, 20 mg+12,5 mikrog/ml); M = Mandibularanalgesi; B = Buccinatoriusanalgesi; I = infiltrationsanalgesi; T = tuber maxillae analgesi; P = nervus palatinus major analgesi. Tabel 2. Behandlingsoversigt af de inkluderede patienter med EDS. Table 2. Treatment overview of the included patients with EDS. er mere sårbart for mekanisk påvirkning, og en form for juvenil parodontitis med udtalt knogletab og fordybede tandkødslommer kan forekomme, hovedsageligt omkring seksårstænderne og fortænderne (5,8-10). Tænderne har ofte en underudviklet emalje med dybe okklusale fissurer, unormale pulpae med kalcifikationer samt korte uregelmæssige rødder, som kan vanskeliggøre sufficient rodbehandling og tandregulering (5,8,10). Kæbeledsdysfunktion og spændingshovedpine optræder hyppigt hos personer med EDS (8,11). Kirurgi i mundhulen kan medføre forlænget blødningstid og øget risiko for udvikling af hæmatom på grund af blodkarrenes øgede skrøbelighed og langsomme karsammentrækning, specielt ved den vaskulære type (5,6,12). Forlænget og dårlig heling af operationssår er velkendt hos patienter med EDS (5). Endvidere forekommer defekte hjerteklapper ofte ved den vaskulære type, hvorfor profylaktisk antibiotikum kan være nødvendigt i forbindelse med tandbehandling hos personer med den vaskulære type (5,6). Utilstrækkelig smertefrihed og kortere virkningstid af lokalbedøvelsen i forbindelse med udtagning af hudbiopsier fra hoften er tidligere beskrevet hos personer med den hypermobile type af EDS (13). Samme patientgruppe tilkendegav, at de tidligere havde oplevet manglende virkning af lokalbedøvelse ved tandbehandling og utilstrækkelig smertelindring ved episiotomi (klip i mellemkødet ved fødsel) (13). Epiduralblokade har vist utilstrækkelig smertelindring og kortere virkningstid i forbindelse med fødsel hos en 23-årig kvinde med den klassiske type af EDS (14). Anvendelsen af overfladeplaster indeholdende lokalbedøvende stoffer til bedøvelsen af huden har vist signifikant dårligere smertelindrende effekt hos personer 332 TANDLÆGEBLADET NR. 4

4 Dento-alveolær kirurgi og Ehlers-Danlos syndrom VIDENSKAB & KLINIK med EDS sammenlignet med raske kontrolpersoner (15). Ehlers Danlos foreningen i Danmark og Socialstyrelsen oplyser via deres hjemmeside, at lokalbedøvelse kan virke mindre effektivt end normalt hos personer med EDS, og flere personer med EDS angiver manglende virkning af lokalbedøvelse og utilstrækkelig smertelindring ved tandbehandling (16,17). Mange personer med EDS vælger derfor at udskyde eller helt undlade tandlægebesøg, idet smertefri tandbehandling vil kræve fuldbedøvelse og eventuel indlæggelse på et hospital. Imidlertid foreligger der ingen videnskabelige undersøgelser i litteraturen, der har undersøgt virkningen af lokalbedøvelsen ved dentoalveolær kirurgi hos personer med EDS. I nærværende artikel præsenteres en opgørelse over 10 personer med EDS, der fik foretaget dento-alveolær kirurgi i lokalanalgesi, og forskellige behandlingsmetoder til opnåelse af smertefrihed hos personer med EDS ved dentoalveolær kirurgi diskuteres. KLINISK RELEVANS EDS er den hyppigst forekommende arvelige bindevævssygdom karakteriseret ved hyperelastisk hud, hypermobilitet af led og vævsskørhed. Symptombillede udviser stor variation afhængig af typen. Den ændrede bindevævssammensætning hos personer med EDS har været mistænkt for at medføre en hurtigere absorption af lokalbedøvelsen og dermed reducere virkningstiden i forbindelse med tandbehandling. Nærværende undersøgelse viser, at dentoalveolær kirurgi i lokalbedøvelse kunne foretages smertefrit hos 10 personer med EDS ved at anvende tilstrækkelig mængde lokalbedøvelse, brug af beroligende medicin før det kirurgiske indgreb samt opdele behandlingen successivt. Materiale og metode I alt blev 10 personer kendt med den hypermobile eller klassiske type af EDS (10 kvinder, 0 mænd) med en gennemsnitsalder på 38 år (19-58), behandlet på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet, samt specialtandlægepraksis for tand-, mund- og kæbekirurgi, Tandlægecentret 9000, Aalborg. Behandlingen blev foretaget af LNM eller TJ og omfattede smertevoldende retinerede tredjemolarer, fjernelse af retineret hjørnetand i forbindelse med ortodontisk kirurgisk behandling af vækstbetinget kæbedeformitet, carierede kindtænder og rodspidsbetændelse, som krævede rodspidsamputation med retrograd rodfyldning (Tabel 2). Alle patienter blev præmedicineret en time før operation med tabeletter 400 mg Ibuprofen, 2 MIE Vepicombin samt mg Diazepam efter behov. Steril opdækning og standard kirurgisk teknik blev anvendt til alle behandlingerne. I de patienttilfælde, hvor der skulle foretages to operationer, eksempelvis fjernelse af en tredjemolar i både højre og venstre side af underkæben, blev behandlingen foretaget successivt. Bedøvelsen til operation nr. 2 blev først injiceret efter afslutning af operation nr. 1. Efter afsluttet behandling skulle patienterne angive en vurdering af smerteintensiteten under behandlingen, fraset anlæggelse af lokalbedøvelsen, ved hjælp af en visuel analog skala. Hvor 0 var ingen smerter, og 10 var de værst tænkelige smerter, man kan forestille sig. Patienterne fik efterfølgende mundtlig og skriftlig information samt recept på tabletter 400 mg Ibuprofen x 3 dagligt i 3-4 dage samt 1 MIE Vepicombin x 3 dagligt i 7 dage. Patienterne blev set til kontrol efter 1-2 uger eller kontaktet telefonisk med henblik på eventuelle komplikationer. Et repræsentativt patienttilfælde er præsenteret i Fig. 1. Resultater I alt fik 10 patienter med EDS, hvoraf en var af den klassiske type og ni den hypermobile type, foretaget kirurgisk fjernelse af 10 visdomstænder og en hjørnetand, ekstraktion af ni tænder og en primær hjørnetand samt rodspidsamputation med retrograd rodfyldning af to kindtænder i underkæben. Gennemsnitlig blev der i alt anvendt 10,2 ml (4-25) Carbocain-Adrenalin (AstraZeneca, 20 mg/ml+5 mikrog/ml) og 13 ml (7-20) Xyloplyin-Adrenalin (Dentsply, 20 mg + 12,5 mikrog/ml) pr. patient. I et enkelt patienttilfælde var der behov for at supplere med 1,8 ml Xyloplyin-Adrenalin, idet patienten angav en fornemmelse af smerte i forbindelse med deling af tredjemolaren. Endvidere angav en enkelt patient smerter under luksation af en kindtand vurderet til 5 på visuel analog skala. Udover forventelig hævelse, ømhed og smerter var det postoperative forløb komplikationsfrit, og ingen patienter oplevede manglende heling eller infektion, som krævede supplerende antibiotisk behandling. Imidlertid oplyste samtlige patienter ved den postoperative kontrol, at bedøvelsen forsvandt hurtigt efter endt behandling. Diskussion I nærværende artikel præsenteres en opgørelse over 10 patienter med hypermobil eller klassisk EDS, der fik foretaget dento-alveolær kirurgi i lokalbedøvelse. Samtlige patienter tilkendegav en smertefri behandling og god effekt af lokalbedøvelsen, vurderet på en visuel analog skala med værdien 0. I et enkelt patienttilfælde var der behov for at supplere med ekstra lokalbedøvelse, idet patienten kunne fornemme mindre smerter i forbindelse med deling af en tredjemolar, og en patient fornemmede smerter ved luksering af kindtand, men den samlede kirurgiske behandling blev vurderet til værdien 0 på visuel analog skala. smertelindring og virkning af lokalbedøvelse hos patienter med EDS er tidligere beskrevet i forbindelse med vævsprøver af huden, epiduralblokade og undersøgelse af overfladebedøvelse (13-15). En litteraturgennemgang i PubMed TANDLÆGEBLADET NR

5 VIDENSKAB & KLINIK Originalartikel Patienttilfælde nr. 7. Fig. 1. Oversigtsrøntgen af patient med EDS, der skulle have foretaget fjernelse af 8+, 03+, 3+, 8- og -8 før ortodontisk kirurgisk behandling af vækstbetinget kæbedeformitet. Fig. 1. Radiograph of case with EDS, who needed removal of 8+, 03+, 3+, 8-, and -8 before orthodontic surgical treatment of growth-related jaw deformity. har ikke kunnet fremvise videnskabelige undersøgelser, der systematisk har undersøgt virkningen af lokalbedøvelse ved dento-alveolær kirurgi hos personer med EDS. En undersøgelse af fem delvist tandløse kvinder med EDS af den hypermobile eller den klassiske type fik indsat 16 implantater i lokalbedøvelse (18). Alle patienter tolererede implantatbehandling i lokalbedøvelse, og implantatoverlevelsen var 100 % efter en gennemsnitlig observationsperiode på 5,5 år (18). EDS er karakteriseret ved en mutation i et af generne, der styrer kollagendannelsen, hvorved bindevævet bliver strækbart, svagt og skørt (5). Tilsvarende er bindevævet i blodkarrene kendetegnet ved at være skrøbeligt og svagt med en øget permeabilitet, specielt ved den vaskulære type, hvor der kan forekomme udposninger på pulsårerne og utætte hjerteklapper. Det har været postuleret, at den ændrede sammensætning af bindevævet og øget permeabilitet af blodkarrene vil kunne influere på absorptionen og diffusionen af lokalbedøvelsen og forkorte virkningstiden. Imidlertid foreligger der ingen videnskabelig dokumentation for, at den ændrede bindevævssammensætning hos personer med EDS skulle nedsætte virkningen af lokalbedøvelse eller medføre en hurtigere absorption i vævet, således at virkningstiden af lokalbedøvelsen forkortes i forbindelse med tandbehandling. Bindevævets absorptionshastighed af det radioaktive stof Tc-99m (pertechnetat) hos personer med EDS, der tidligere havde oplevet problemer med virkningen af lokalbedøvelse, er i en anden undersøgelse blevet sammenlignet med absorptionshastigheden hos raske kontrolpersoner (19). Opløsningen blev injiceret dybt i armens hud, og absorptionshastigheden blev målt med et gammakamera ved fire intervaller over 60 minutter, resulterende i ingen signifikant forskel i absorptionshastigheden mellem raske kontrolpersoner og personer med EDS, henholdsvis den hypermobile, klassiske og vaskulære type (19). Hvorvidt absorptionshastigheden i armen af det radioaktive stof Tc-99m kan paralleliseres med absorptionshastigheden af lokalbedøvelse i mundhulen hos personer med EDS, er imidlertid hypotetisk. Supplerende undersøgelser af bindevævets sammensætning i mundhulen og absorptionshastigheden af lokalbedøvelse er derfor nødvendigt for bedre at kunne illustrere en sammenhæng mellem den manglende virkning og forkortet virkningstid af lokalbedøvelse hos personer med EDS. Sårhelingen hos personer med EDS er kendetegnet ved at være langsomt helende (5). Læsioner i den skrøbelige hud resulterer ofte i atrofisk tynde ar, som ofte er gabende med en brunlig pigmentering omkring arret (5). Større hudlæsioner, der kræver suturering, kan være vanskelige, idet suturerne ofte ødelægger det skrøbelige væv. Personer med EDS oplever ofte komplikationer som øget blødning i forbindelse med hudlæsioner og operationer (5,6,12). Den vaskulære type er specielt kendetegnet ved et meget løst og svagt bindevæv i blodkarrene (6,12). Profylaktisk og postoperativ antibiotika før tandbehandling og dento-alveolær kirurgi kan være hensigtsmæssig hos personer med EDS, specielt den vaskulære type (5). Imidlertid foreligger der ingen sammenlignende undersøgelser, der har vist færre infektioner hos personer med EDS efter dentoalveolær kirurgi, der har modtaget profylaktisk antibiotikum. 334 TANDLÆGEBLADET NR. 4

6 Dento-alveolær kirurgi og Ehlers-Danlos syndrom VIDENSKAB & KLINIK Vores patientmateriale viste, at smertefri dento-alveolær kirurgi i lokalbedøvelse kunne foretages på disse 10 personer med EDS ved at anvende tilstrækkelig mængde lokalbedøvelse, brug af beroligende medicin før det kirurgiske indgreb og opdele behandlingen successivt. Imidlertid indeholdt vores patientmateriale kun den hypermobile og klassiske type af EDS. Hvorvidt bindevævssammensætningen i de øvrige typer gør, at lokalbedøvelse ikke kan opnås, kan ikke afgøres på baggrund af aktuelle patientmateriale. Der foreligger derfor et behov for yderligere undersøgelser indeholdende et større patientmateriale, der inkluderer samtlige typer af EDS, før endelige konklusioner og behandlingsrekommandationer kan angives. ABSTRACT (ENGLISH) Dentoalveolar surgery in local anesthesia in patients with Ehlers-Danlos syndrome Introduction Ehlers-Danlos syndrome (EDS) is a group of hereditary disorders affecting the connective tissue. EDS is characterized by skin hyperextensibility, joint hypermobility, and connective tissue fragility. The disorder is caused by a genetic mutation in the formation of connective tissue collagen. The symptomatology and clinical findings varies between the six subgroups of EDS. Oral manifestations occur to varying degrees and may include fragile mucous membranes, periodontitis, underdeveloped enamel, pulp stones, and temporomandibular joint problems. Many patients with EDS have reported that local anaesthetic is often ineffective for dental treatment. Material and methods 10 patients with EDS underwent dentoalveolar surgery local anaesthesia. After completion of the treatment, the patients assessed the pain intensity during the treatment by means of a visual analogue scale. Where 0 was no pain and 10 was the worst pain you can imagine. Results - All patients rated pain intensity during the surgical treatment, other than the injection of local anaesthetic to 0 on the visual analog scale. One patient reported pain during dislocation of a molar, rated as five on the visual analog scale. Besides anticipated swelling, tenderness, and pain the postoperative recovery was without complications. Conclusion Oral surgery under local anaesthesia can be performed painlessly in patients with EDS by using sufficient amount of local anaesthesia, use of sedatives before surgery, and divide the treatment sequentially. Litteratur 1. Malfait F, De Paepe A. The Ehlers- Danlos syndrome. Adv Exp Med Biol 2014;802: Parapia LA, Jackson C. Ehlers- Danlos syndrome a historical review. Br J Haema 2008;141: Wiesmann T, Castori M, Malfait F et al. Recommendations for anesthesia and perioperative management in patients with Ehlers-Danlos syndrome(s). Orphanet J Rare Dis 2014;9: Beighton P, De Paepe A, Steinmann B et al. Ehlers-Danlos syndromes: revised nosology, Villefranche, Ehlers-Danlos National Foundation (USA) and Ehlers-Danlos Support Group (UK). Am J Med Genet 1998;77: Abel MD, Carrasco LR. Ehlers- Danlos syndrome: classifications, oral manifestations, and dental considerations. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006;102: De Paepe A, Malfait F. Bleeding and bruising in patients with Ehlers-Danlos syndrome and other collagen vascular disorders. Br J Haematol 2004;127: Pepin M, Schwarze U, Superti- Furga A et al. Clinical and genetic features of Ehlers-Danlos syndrome type IV, the vascular type. N Engl J Med 2000;342: De Coster PJ, Martens LC, De Paepe A. Oral health in prevalent types of Ehlers-Danlos syndromes. J Oral Pathol Med 2005;34: Grollmus ZCN, Chávez MCM, Donat FJS. Periodontal disease associated to systemic genetic disorders. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2007;12: Karrer S, Landthaler M, Schmalz G. Ehlers-Danlos type VIII. Review of the literature. Clin Oral Investig 2000;4: Jerjes W, Upile T, Shah P et al. TMJ arthroscopy in patients with Ehlers Danlos syndrome: case series. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010;110: Stine KC, Becton DL. DDAVP therapy controls bleeding in Ehlers-Danlos syndrome. J Pediatr Hematol Oncol 1997;19: Arendt-Nielsen L, Kaalund S, Bjerring P et al. Insufficient effect of local analgesics in Ehlers Danlos type III patients (connective tissue disorder). Acta Anaesth Scand 1990;34: Glynn JC, Yentis SM. Epidural analgesia in a parturient with classic type Ehlers-Danlos syndrome. Int J Obstet Anesth 2005;14: Arendt-Nielsen L, Kaalund S, Høgsaa B et al. The response to local anaesthetics (EMLA-cream) as a clinical test to diagnose between hypermobility and Ehlers Danlos type III syndrome. Scand J Rheumatol 1991;20: SOCIALSTYRELSEN. At leve med Ehlers-Danlos syndrome. (Set 2015 juli). Tilgængelig fra: URL: udgivelser/at-leve-med-ehlersdanlos-syndrom 17. EHLERS-DANLOS FORENINGEN I DANMARK. (Set 2015 juli). Tilgængelig fra: URL: ehlersdanlos.dk/ 18. Jensen JL, Storhaug K. Dental implants in patients with Ehlers-Danlos syndrome: a case series study. Int J Prosthodont 2012;25: Oliver DW, Balan KK, Burrows NP et al. Dispersal of radioisotope labelled solution following deep dermal injection in Ehlers- Danlos syndrome. Br J Plast Surg 2000;53: TANDLÆGEBLADET NR

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Ehlers-Danlos syndrom

Ehlers-Danlos syndrom Ehlers-Danlos syndrom Julie Leganger 1, Marie-Louise Kulas Søborg 1, Stense Farholt 2, Allan Meldgaard Lund 3, Jacob Rosenberg 1 & Jakob Burcharth 1 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL KLINISK PRAKSIS 1) Center

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast. Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Seneforlængelse med Z-plastik

Seneforlængelse med Z-plastik På ydersiden af benet har man en muskel, som har et meget langt seneblad (fascia lata). Dette seneblad går lige ned over det sted på hoften, hvor lårbensknoglen har et stort fremspring (trochanter major).

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter Korrektion af brystvorteområdet - information til patienter Brystvorteområdet har stor æstetisk værdi for de fleste kvinder. Specielt efter graviditet og amning kan brystvorteområdet ændres markant. Nogle

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling Ortodontiske aspekter Protetiske aspekter Kirurgiske aspekter Multidisciplinært samarbejde

Læs mere

Tandkødsbetændelse og parodontitis

Tandkødsbetændelse og parodontitis NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt

Læs mere

Dupuytren kontraktur - kuskefingre. Patientinformation. 8. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Dupuytren kontraktur - kuskefingre. Patientinformation. 8. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Dupuytren kontraktur - kuskefingre Patientinformation 8. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Dupuytren kontraktur - kuskefingre Patientinformation Før operation på Gildhøj Privathospital

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn

GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn SMERTE OG TANDBEHANDLING Smerte består af både en sensorisk og en emotionel del, og oplevelse af smerte er altid subjektiv. International Association for the

Læs mere

Kikkert-undersøgelse af håndleddet. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Kikkert-undersøgelse af håndleddet. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Kikkert-undersøgelse af håndleddet Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Kikkert-undersøgelse af håndleddet Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Arkorrektion. - information til patienter

Arkorrektion. - information til patienter Arkorrektion - information til patienter Arkorrektion Ardannelse er kroppens måde at reparere en defekt i hudoverfladen på. Ar opstår efter tidligere operationer, skader eller uheld. Man danner kun ar,

Læs mere

Jobs syndrom. Jobs syndrom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Jobs syndrom. Jobs syndrom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Jobs syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Jobs syndrom Andre

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Får du også mange vabler?

Får du også mange vabler? EPIDERMOLYSIS BULLOSA Får du også mange vabler? - det er vi flere der gør... Den Danske EB-forening En forening til støtte for ramte af Epidermolysis Bullosa og deres pårørende Læs mere i denne folder

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Kikkertoperation i knæet Patientinformation

Kikkertoperation i knæet Patientinformation Kikkertoperation i knæet Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium/Idrætsklinikken Du har fået tilbudt eller har fået lavet en kikkertoperation

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

Oral Reconstruction Symposium Denmark. 30. juni og 1. juli 2017 på hotel D Angleterre

Oral Reconstruction Symposium Denmark. 30. juni og 1. juli 2017 på hotel D Angleterre Oral Reconstruction Symposium Denmark 30. juni og 1. juli 2017 på hotel D Angleterre Kære tandlæge/specialtandlæge Det har længe været vores ønske at afholde et symposium med fokus på implantatbehandling

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Skæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Skæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010 Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Mandlig brystdannelse - Gynækomasti. Patientinformation. 1. januar 2018 Skrevet af Waseem Ghulam Version 1.0

Mandlig brystdannelse - Gynækomasti. Patientinformation. 1. januar 2018 Skrevet af Waseem Ghulam Version 1.0 Mandlig brystdannelse - Gynækomasti Patientinformation 1. januar 2018 Skrevet af Waseem Ghulam Version 1.0 Mandlig brystdannelse - Gynækomasti Patientinformation Før operation på Gildhøj Privathospital

Læs mere

Operation for afklemning af sene - de Quervain. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for afklemning af sene - de Quervain. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Operation for afklemning af sene - de Quervain Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for afklemning af sene - de Quervain Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation. 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation. 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Mandlig brystdannelse (gynækomasti)

Mandlig brystdannelse (gynækomasti) Vækst af brystkirtelvæv samt fedtdeponering omkring brystvævet kan forekomme både hos unge og voksne mænd. Hos de unge mænd er årsagen ofte hormonel ubalance, mens årsagen hos voksne ofte er fedtdeponering

Læs mere

Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Brystløft. Patientinformation. 11. oktober 2018 Skrevet af: Waseem Ghulam Version 1.0

Brystløft. Patientinformation. 11. oktober 2018 Skrevet af: Waseem Ghulam Version 1.0 Brystløft Patientinformation 11. oktober 2018 Skrevet af: Waseem Ghulam Version 1.0 Brystløft Patientinformation Forudsætninger for at få et brystløft Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du ikke

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Velkommen til Hoftesektoren

Velkommen til Hoftesektoren Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

At leve med Ehlers-Danlos syndrom

At leve med Ehlers-Danlos syndrom At leve med Rubinstein-Taybi Syndrom Ehlers-Danlos syndrom At leve med Ehlers-Danlos syndrom Jonas Bo Hansen C E N T E R F O R S M Å H A N D I C A P G R U P P E R Jonas Bo Hansen AT LEVE MED EHLERS-DANLOS

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere