Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Nordsjællands Hospital Hillerød Obstetrisk afdeling 1543/0142. Der kan læses mere om afdelingen på hjemme siden: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Annelise Lisbeth Bertelsen Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Henriette Laduml Stilling:Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Uddannelse: 1999: Uddannet sygeplejerske fra Hvidovre Sygeplejeskole. 2015: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i formidling, kommunikation og klinisk vejledning på UCC Ansættelser: : Barselsgangen for komplicerede fødsler på Rigshospitalet 2001 : Barselsgangen på Nordsjællands Hospital, Hillerød. Deltager i det omfang det er muligt i kurser og temadage, der afvikles med relevans for uddannelse og specialet. Har fra 1999 til 2011 arbejdet som daglig vejleder for henholdsvis sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Fra 2011 ansat som uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder ved Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Har primær erfaring med modul 11 og 12 for uddannelsen. Har planlagt og afviklet undervisning af både studerende og fast personale. Jeg har min kliniske erfaring fra 16 år i det obstetriske felt, hvor jeg bl.a. også har beskæftigede mig med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed m.m Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I Planlægningsområde Nord er varetagelse af sygeplejestuderende organiseret ved, at den kliniske vejleder fungerer som uddannelsesansvarlig, koordinerende og daglig klinisk vejleder. De kliniske vejledere i Planlægningsområde Nord er organiseret i et fællesnetværk. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder har gennemsnitligt én dag ugentlig til rådighed til planlægning, koordinering og opfølgning af klinisk forløb. Den kliniske vejleder har gennemsnitlig yderligere to uger til rådighed til planlægning, koordinering og udvikling af kliniske forløb. Disse timer planlægges overvejende i studiefrie perioder. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Den kliniske vejleder samarbejder med kliniske underviserer fra UCC og Metropol om enten indledende studiesamtale eller klinisk besøg samt intern klinisk prøve, svarende til ca. 2 timer pr. studerende. Ved særlige tilrettelagt forløb findes/skabes timer efter behov. Der afvikles to gange årligt et møde af to timers varighed mellem de kliniske vejledere, ledende oversygeplejerske og tilknyttede kliniske underviserer UCC. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder er ansvarlig for gennemsnitlig 4-6 sygeplejestuderende ad gangen (for det meste 4 sygeplejestuderende). Den kliniske vejleder er til rådighed sammen med de studerende svarende til 4 dage pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Når Klinisk vejleder uddelegerer klinisk undervisning, er det altid til en sygeplejerske. Afdelingen råder over to sygeplejersker med speciale funktion og to sygeplejersker med en 1/6 sundhedsfaglig diplom uddannelse (klinisk vejleder kursus). Afdelingen har både nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker med specialkompetence inden for bl.a. amning, ernæring, hygiejne, akupunktur, tidlig indsats (psykisk komplikation for nybagte mødre og deres mor/barn relation) m.m. Sygeplejersker udvælges i forhold til pædagogiske og faglige kompetencer, samt i forhold til læringsfokus for den enkelte studerende Desuden er der samarbejde med den Patientsikkerhedsansvarlige, Kvalitets- og udviklingskoordinatoren samt den Kliniske specialist Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder i planlægningsområde Nord er både uddannelsesansvarlig, koordinerende og daglig klinisk vejleder. Hvorfor den kliniske vejleder i Nord selv er ansvarlig for og varetager ovenstående. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Obstetrisk afsnit samarbejder tværfagligt med læger, jordemødre, fysioterapeuter, operationsgang, opvågning, røntgen, sekretærer, socialrådgivere, nøglepersoner, den Patientsikkerhedsansvarlige, Kvalitets- og udviklingskoordinatoren samt den Kliniske specialist. Ekstern samarbejdes tværsektorielt med andre hospitaler, primær sektor/ sundhedsplejersker, praktiserende læger m.fl. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: På Obstetrisk afdeling er patientforløbene forskellige og varierer fra ukomplicerede opgaver til komplicerede sygeplejeopgaver. For nogle patienter/familier er der tale om korte optimeret forløb på 2-3 dage, for andre patienter/familier strækker indlæggelsen sig over en uge eller mere. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Patientkategorier på barselsafsnittet: Førstegangsfødende med komplicerede og ukomplicerede graviditet og fødselsforløb Flergangsfødende med kompliceret graviditets og fødselsforløb Raske nyfødte og nyfødte med lette behandlingskrævende symptomer Der er fokus på de sårbare familier, i form af et tidlig indsats team omkring disse. Der kommer familier fra meget forskellige etniske grupper med forskellige kulturer og værdier, i forhold til det at få et barn. Der er en interessegruppe, der har særligt fokus på dette, så der er mulighed for at imødekomme disse familier. Der er familier indlagt, hvor kvinden er rask og har født et raskt barn (1. gangsfødende), men ofte er det patientforløb med komplicerede sygeplejeproblemstillinger efter de mere komplicerede fødsler. Fælles for familierne er, at de er i en ny livssituation, som de på barselsafsnittet drager deres første erfaringer i. Afsnittet har et stort patientflow med korte indlæggelser. Dette stiller krav til sygeplejen i form af et højt informations - og vejledningsniveau. Udover de planlagte kejsersnit og igangsættelser af fødsler, er afdelingens indlæggelser altid akutte. Opgavetyperne på barselsgangen er præget af såvel grundlæggende, som komplekse sygeplejeopgaver. Sygeplejeopgaverne er af rehabiliterende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende karakter. Der er stort fokus på individuel information og vejledning af begge forældre, der gør dem i stand til sammen at mestre den nye situation efter udskrivelse. Individuel pleje og behandling udføres på baggrund af såvel faglige som etiske og moralske overvejelser. Typiske opgaver kan være: - Modtagelse og udskrivelse af familien med særligt fokus på patientmedinddragelse - Observation af mor og barn - Vejledning om amning - Vejledning om barnet - Omsorg til hele familien med udgangspunkt i individuelle ønsker og behov, gældende for hele patientforløbet - Indledende sygeplejevurderinger af kvinden og barnet incl. diverse screeninger - Forundersøgelse af kvinder, der skal have foretaget elektivt sectio - Præ- og postoperativ sygepleje - Medicinadministration, herunder administration af iv. medicin - Instrumentel sygepleje; herunder injektioner, blodprøver på barnet m.fl. - Opgaver, der relaterer sig til de fysiologiske behov, herunder fokus på hygiejne, smitteveje og hospitalsinfektioner - Administrative opgaver - Dokumentation af udført pleje og udarbejdelse af diverse observationskemaer, samt dokumentation af plan for pleje - Deltagelse ved lægesamtaler/stuegang - Kvalitetsudvikling REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) De studerende har et planlagt fremmøde på 30 timer /uge i klinisk praksis. Timerne fordeles med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen og den studerendes individuelle behov. De studerende tilknyttes udvalgte patienter, hvor der er mulighed for indgående at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger og behandlingsforløb. Der arbejdes patientnært i mono- og i tværfaglige sammenhænge. Desuden forsøges at indtænke forløbstanken i det omfang det er muligt. De studerendes fremmøde vil fortrinsvis ligge i dagtiden, i tidsrummet fra Der vil være deltagelse i aftenvagter og weekendarbejde, hvor det har et læringsmæssigt sigte. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende 4

5 (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende arbejder patientnært med tildelte patienter, som de sammen med den kliniske vejleder er ansvarlig for. Den kliniske vejleder og de studerende sikrer i fællesskab, at der arbejdes ud fra den individuelle studieplan, for at sikre fokusområderne har relevans for modulet, samt at der er progression i forløbet. De studerende tilbydes før-, under- og eftervejledning, hvor den kliniske vejleder har fokus på at facilitere uddannelses processen. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den studerendes individuelle læringsstile inddrages portfolioen og refleksionsrum. Reflektionsrum er både spontane og planlagte. Reflektionsrum afvikles både individuelt og sammen med medstuderende indenfor eget og på tværs af afsnit. De studerende vejledes i at finde egen læringsstrategi og studieredskaber, under hensyn til individuelle studiebehov. Den individuelle studieplan danner udgangspunkt for 2. og 3. opfølgende studiesamtale. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er for modul 4 og 11 undervisning i Sim Nord, fælles introduktion/undervisning. Desuden afvikles undervisning for modul 2, 4, 11 og 12 studerende individuelt i afsnittet og på hospitalsniveau. Der vil være planlagt studiebesøg, der relaterer sig til patientforløbene. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Som Hospital i Region Hovedstaden arbejder Nordsjællands Hospital ud fra Strategien Fokus og Forenkling. Der er fokus på patientmedinddragelse, at patienten er i centrum og oplever sammenhængende forløb, samt at deres pleje og behandling er af høj faglig kvalitet. Der arbejdes med datastyret udvikling. Læs mere om afdelingens visioner og mål på hjemmesiden: De studerende trænes i at forholde sig kritisk til eksisterende standarder, vejledninger og sygepleje. Der stilles krav om inddragelse af nyeste forskning og viden med henblik på kvalitetsudvikling. De studerende har mulighed for adgang til bl.a. afdelingens kliniske databaser, Landsdækkende Undersøgelse for Patienttilfredshed (LUP), afdelingens egne patienttilfredshedsundersøgelser med henblik på at udvikle såvel faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. De studerende har mulighed for at få indblik i eller deltage i, Feedback møder, journal audit på indlagte patienter, indsamle egen empiri, samt at være aktive i forhold til implementering/re-implementering af aktuelle indsatsområder i afdelingen. De studerende trænes i at være en del af en kultur, der er åben for forandring. I afdelingen arbejdes der mono- og tværfagligt med inddragelse af ressourcepersoner. 5

6 GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: I klinisk undervisning vil den studerende få mulighed for selvstændigt under vejledning at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/familier. Den studerende reflekterer og argumenterer for vurderinger og interventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret evidens. Der arbejdes med eksemplariske forløb, hvor forløbstanken er dominerende. (Se endvidere under afsnit; Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet ). Følgende er eksempler på sygeplejefaglige opgaver på obstetrisk afdeling med udgangspunkt i læringsudbytterne for modul 11: At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Dette læringsudbytte kan indfries ved, at den studerende i den daglige vejledning mundligt argumenter og fagligt begrunder valg af interventioner. Ligeledes kan den studerende i sine skriftlige udarbejdede dokumenter f.eks. fra portfolioen træne at kunne argumenterer på baggrund af ovenstående videns grundlag, enten ved at relatere til tidligere tillært teori gældende for problemstillingen eller søge ny viden. De studerende kan bl.a træne formidling af viden til personalet på afsnittet under sygeplejefaglige konferencer samt ved fagligt forum. Den studerende har adgang til regionale og lokale vejledninger og standarder og det forventes at den studerende anvender og forholder sig kritisk til disse, som baggrund for planlægning af den udførte sygepleje. Den studerende har ligeledes mulighed for at søge viden via det sundhedsvidenskabelige bibliotek. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog Afdelingen har fokus på et højt fagligt niveau af individuel information og vejledning til både barselskvinden og barnefar og/eller anden pårørende, der gør familien i stand til at mestre egen situation også efter udskrivelse, hvor den studerende bl.a. har mulighed for at træne og reflektere over egne pædagogiske og kommunikative kompetencer. Afdelingen arbejder med sikker mundtlig kommunikation i form af ISBAR m.m. De studerende kan bl.a. træne: Modtagelse af familien Indledende sygeplejefaglig vurdering, herunder Indlæggelsessamtale, med afdækning af familiens forudsætninger, behov, normer, kultur og værdier i forhold til den nye forældrerolle. Formidling i spædbarnspleje (trivselstegn, ernæring, tolkning af signaler) med udgangspunkt i en sundhedsfremmende og forebyggende tankegang Støtte og vejledning til etablering af amningen Skabelse af relation med respekt for familiens integritet og reaktioner på den nye livssituation. Fokus på farens rolle og medinddragelse af ham på hans præmisser. Kommunikation, vejledning og formidling af sygepleje med respekt for menneskets forskellige værdier, kultur samt intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger. Anvende og begrunde de metoder og procedurer, der anvendes i forbindelse med vejledning af familierne Udskrivelses samtaler; I kommunikationen med forældrene, få en fælles forståelse af forældrenes kompetencer, i forhold til at observere og pleje barnet og sikre at de er trygge ved udskrivelsen med fokus på den sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forbyggende sygepleje, samt 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 dokumentationen af denne, herunder selvstændig udskrivelse og efterfødselsplaner Afgive rapport til vagtholdet, herunder afgrænse hvad der er vigtigt at formidle videre. At den udførte sygepleje er dokumenteret i sygeplejejournalen med anvendelse af tydeligt fagsprog ud fra et juridisk og etisk perspektiv, samt gældende dokumentationspraksis. At være aktiv ved afsnittes fællesmøder, i forhold til at fremkomme med problemstillinger og lægge op til faglig debat. Deltage i tværfaglige dialoger ved morgenkonference mellem læge, jordemoder og sygeplejerske/visitator fra obstetrisk afdeling Afvikle stuegang under vejledning Anvende IT med henblik på at understøtte den formidlende funktion; Elektronisk Patient Journal (EPJ), Elektronisk Patient Medicinmodul (EPM) Se endvidere nedenstående afsnit; Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet. Beherske sygplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer Observation og sygepleje til kvinder med svangerskabsforgiftning, brystbetændelse og andre infektioner, vaginale bristninger i forbindelse med fødslen, blødt mere end 500 ml efter fødslen, gestationel diabetes, stofskiftesygdomme Akut sygepleje med fokus på observation og vurdering af kredsløbsfunktion, blødning, respiration samt bevidsthedstab. Sygeplejehandlinger som måling af blodtryk, puls, respiration, temperatur, intravenøse væsketerapi.(isbar, CLOSE LUP, ABCDE) Observation og vejledning til kvinden/familien, som er tilknyttet tidlig indsats med henblik på mor/barn relation Hjælp til ammeetablering for kvinder med aktuelle og/eller tidligere og kompliceret ammeforløb, herunder brug af suttebrik, brystpumpe, eftermadning med kop samt kvinder, der er brystopereret Hjælpe og støtte til kvinden/familien i forbindelse med beslutning om ikke at amme. Herunder være bevidst om det pres, kvinden kan opleve i forhold til at amme, både i og fra sine omgivelser og samfundets side. Sygeplejehandlinger til kvinder, der er flygtninge eller asylansøgere, som har adresse på Sandholmlejren og ikke taler dansk. Pleje og observation af nyfødte med lette behandlingskrævende symptomer; infektion, gulsot, lavt blodsukker, kort tungebånd, læbe- og/eller ganespalte, hypospadi m.m. Samarbejde mono- og tværfagligt eks. med læge, fysioterapeut, jordemoder, sekretær, serviceassistenter og primær sektor/sundhedsplejersker Samarbejde med socialforvaltningen ved særligt sårbare familier Planlægge, tilrettelægge, udføre, koordinere og dokumentere egen sygepleje i relation til en gruppe barselspatienter/familier (2-3). Koordinere og delegere opgaver i forhold til sygeplejesituationens kompleksitet Sikrer kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet. Sikre patientsikkerhed, herunder identificere og rapportere utilsigtede hændelser og nærhændelse Akut og elektivt sectio/kirurgisk sygepleje herunder: Optimerede forløb. Præoperativ sygepleje. Postoperativ sygepleje: observation og vurdering af respiration, farver, bevidsthed, kredsløb, varmeregulering, blødning, væskebalance, mavetarmfunktion samt mentale og psykiske tilstand. Sygepleje til den immobile nyopererede patient; at motivere, aktivt støtte og hjælpe patienten med mobilisering. Sygepleje til den smertepåvirkede patient; lejring, støtte, omsorg og medicinsk smertebehandling Sygepleje omkring patientens udskillelser, bl.a. patienter med kvalme opkast eller vandladningsproblemer. Støtte familien i forhold til mestring af det akutte sectio. At beherske centrale instrumentelle sygplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Den studerende vil få mulighed for at træne centrale instrumentelle sygepleje handlinger inden for anvendelsen af forskellige metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, med tilhørende 7

8 vejledninger for: Træne anvendelse i forskellige metoder til vurdering af patientens fysiologiske behov, herunder faldscreening, ernæringsscreening etc. Early warning score (EWS), et scoringssystem, der på baggrund af basale værdier(blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation, bevidsthedstilstand og temperatur) angiver retningslinjer for hyppighed af målinger, der er nødvendigt i den præ-og postoperative pleje og som angiver behov for lægeassistance Visuel analog skala til smertevurdering og kvalmevurdering (VAS) Sårpleje Anlæggelse, pleje, observation og seponering af PVK Anlæggelse, pleje, observation og seponering af Katheder. Seponering af vaginalmeche Forebyggelse af komplikationer ved sengeleje efter at have gennemgået operationer bl.a : DVT, lungebetændelse,o gilves, urinretention Injektioner på voksne (morfin, anti-d, innohep) Blodprøver på voksne (blodsukker) og spædbørnene såsom PKU, blodsukker Saturationsmåling af spædbarnet samt hørerscreening At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper Den studerende kan opnå læringsudbytte ved at deltage i medicineringsprocessen i EPM (elektronisk patient medicinering) Der bliver afholdt undervisning med introduktion til EPM, undervisning og gennemgang af medicinrum ved afdelingens pharmakonom samt gennemgang af de hyppigst anvendte præparater der anvendes i afdelingen. Den studerende får mulighed for at med udgangspunkt i medicin vejledning 4 at dispenserer og administrere peroral, rectal, vaginal og IV medicin under vejledning samt blodtransfusion (blodtransfusion trænes desuden i SimNord). De 6 øvrige regionale medicin vejledninger inddrages ligeledes i medicineringsprocessen Se desuden under punktet Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicihåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje På baggrund af den studerendes erfaringer og eventuelt beskrivelser f. eks i portfolio kan den studerende arbejde med moralske og etiske dilemmaer f. eks. i forhold til Tidlig indsats familier, hvor der en bekymring for mor-barn-relationen. Den studerende kan træne: Sygeplejerskens rolle og ansvar i forhold til etik og lovgivning f.eks. i situationer, hvor patienten skal træffe beslutning om valg eller fravalg af behandling. At udøve sygepleje der er i overensstemmelse med sygeplejeetisk retningslinjer Identifikation og håndtering af asymmetriske magtrelationer mellem patient/ pårørende og sygeplejerske At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger Med udgangspunkt i gældende retningslinjer trænes den studerende i at overholde tavshedspligt og øvrige juridiske love og regler for blandt andet; informeret samtykke, håndtering af personfølsomme date, herunder videregivelse af informationer omhandlende patienten. Der er i afdelingen stort fokus på at patienten føler sig ventet og velkommen, samtidig med at patienten oplever høj faglig kvalitet. Den studerende kan træne: At udvise åbenhed og være imødekommende i sin kommunikation, vejledning og formidling af sygepleje samt udvise respekt for menneskets forskellige værdier, kultur samt intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger. At udvise moralsk ansvarlighed i samarbejde med og i relation til patienten Overholdelse af eget kompetenceområde (sige fra og bede om hjælp) Udvise ansvarlighed for indberetning af utilsigtede hændelser. Samt drage læring heraf 8

9 At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Den studerende har mulighed for at deltage i diagnostisk udrednings og behandlingsforløb både i afdelingen og i ambulatoriet. Den studerende kan medvirke/observere ved: Ultralydsscanning af mamma absces med evt. anlæggelse af dræn Klip af tungebånd på spædbarn Oversigt over abdomen i forbindelse med obs O Gilvies/ileus C-pap af spædbørn, der knirker ved fødslen Forundersøgelser til elektivt sectio Et sectio En fødsel Barselsambulatoriet Efterfødselssamtale ved jordemoder Samtale med fysioterapeut ved bristning grad 3 og 4 Spædbarn, der lægges i lysvugge pga. gulsot Planlagt studieaktivitet: Der tilstræbes, at den studerende på modul 11 deltager i den planlagte studieaktivitet, som omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende har muligheder for at træne sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering med fokus på dispensering og administration. Den studerende har primært mulighed for at få viden, færdigheder og kompetence inden for blandt andet smertebehandling, thromboseprofylakse, behandling af infektioner herunder iv. medicin. Desuden vil den studerende kunne opnå viden, færdigheder og kompetence inden for specialets egen medicin. Logbog i medicinhåndtering inddrages i daglig træning af ovenstående. Den studerende tilrådes til at udarbejde materiale til logbog (den studerendes egne optegnelser) samt løbende at ajourføre statusark i logbogen. Logbogen er desuden et fast punkt til opfølgende studiesamtalerne Fastlagt studieaktivitet: Den studerende tilmeldes et kursus i EPM og undervisning i afsnittet ved pharmakonomen. Der udleveres medicinspørgsmål, der indfanger Logbogen s vejledende områder: patientsikkerhed, juridiske rammer og sundhedspædagogiske aspekter samt viden om medicin m.m. Den studerende udfører i samarbejde med den kliniske vejleder medicineringsprocessen og afslutter den fastlagte studieaktivitet med en faglig drøftelse mellem klinisk vejleder og den studerende, hvor blandt andet de regionale medicinvejledninger og Logbogen s vejledende områder inddrages. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske og kirurgiske kryds kan de studerende opnå kompetencer inden for kirurgisk speciale. For uddybelse af læringsmuligheder indenfor kirurgisk sygepleje henvises til tidligere afsnit om akut og elektiv sectio under; Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte og modulets fast- og planlagte studieaktivitet Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 9

10 drøftelser med ledelsen og andet: De studerendes skriftlige og elektronisk evalueringer gennemgås 1 gang årligt med henblik på fortsat udvikling og kvalitetssikring af lærings- og studiemiljøet i de enkelte afsnit. Evalueringerne danner grundlag for tilrettelæggelsen og afvikling af fremtidig klinisk undervisning. Evaluering er ligeledes et fast punkt på møderne mellem ledende oversygeplejerske, kliniske vejledere og kliniske underviserer UCC De kliniske vejledere formidler evalueringerne til afdelingsledelsen og det øvrige personale. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Henriette Ladum Titel (er): Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder adresse (r): Henriette.Ladum@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 10