EVALUERINGSRAPPORT JULI 2016 SOCIAL KAPITAL I FORSVARET ET PILOTPROJEKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSRAPPORT JULI 2016 SOCIAL KAPITAL I FORSVARET ET PILOTPROJEKT"

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT JULI 2016 SOCIAL KAPITAL I FORSVARET ET PILOTPROJEKT Tine Toft Nørgaard, Institut for Ledelse og Organisation

2 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne publikation eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Tine Toft Sørensen, Institut for Ledelse og Organisation Evalueringsrapport: Social kapital i Forsvaret et pilotprojekt Rapport København juli 2016 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: Ansvarshavende redaktør: Dekan Ole Kværnø Layout: FAK ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Evaluering af Social kapital i Forsvaret et pilotprojekt Evalueringens formål og opbygning Delpilotprojekter Konsulentbidrag Rambøll Attractor Projektledelse og styring Evalueringsrapportens opgave Begrebet social kapital Metode Den kvalitative undersøgelse Evaluering af arbejdet med social kapital i Forsvaret Social kapital i FPS: FPS 2017 et ikke-projekt Social kapital i FMI: Vores FMI Social kapital i HDFYN: Når gammel strøm kommer op til overfladen Social kapital i 2. LOG. BTN: Arbejdsglæde Social kapital i OPLOG: Fra gammel til ny organisation Opsamling og analyse af pilotprojekternes erfaringer En sammenfatning af delpiloternes erfaringer med projektet Konsulent- og projektledererfaringer Når social kapital i praksis bevæger sig væk fra udgangspunktet FAK ILO s anbefalinger Konklusion Litteraturliste

4 1. Evaluering af Social kapital i Forsvaret et pilotprojekt Social kapital i Forsvaret et pilotprojekt blev igangsat efter en for Forsvarets medarbejdere omskiftelig periode med mange sammenlægninger/flytninger/lukninger af enheder og reorganiseringer, som havde forårsaget en oplevelse af utryghed i organisationen. Forsvaret ønskede at styrke den sociale kapital ved udvalgte pilotenheder med henblik på at sikre trivsel og produktivitet også ved større forandringer. Det var ligeledes hensigten at indsamle viden og erfaringer fra pilotprojekterne med henblik på en senere udrulning i resten af Forsvaret (Forsvarskommandoens Indsatsbeskrivelse, 2012). Institut for Ledelse og Organisation (ILO) ved Forsvarsakademiet (FAK) har i samarbejde med Hovedsamarbejdsudvalget under Forsvarsministeriet (FMN HSU) forestået nærværende evaluering af pilotprojektet social kapital. Evalueringens formål og opbygning uddybes i det følgende. 2. Evalueringens formål og opbygning Det overordnede formål med evalueringen er at indsamle viden og erfaringer fra arbejdet med social kapital i de pågældende pilotenheder med henblik på videndeling i Forsvaret generelt samt at inddrage de opnåede erfaringer i det fremadrettede strategiske arbejde inden for arbejdsmiljøområdet i Forsvaret. Evalueringen af arbejdet med social kapital er interviewbaseret, og projektets oplevede værdi står således i centrum. Formålet er at gå i dybden med oplevelser og erfaringer, positive som negative, som pilotprojektet har kastet af sig. Evalueringsrapporten er opbygget således, at kun væsentligste pointer i forhold til de i punkt 3 opstillede fokusområder medtages i evalueringsrapporten. Pilotenhedernes erfaringer præsenteres i afsnit 5 og en yderligere analyse heraf i afsnit 6. Delpilotprojekter Fem pilotenheder har deltaget i social kapital-projektet og har dermed været genstand for evaluering. Det drejer sig om følgende enheder: Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Hjemmeværnsdistrikt Fyn (HDFYN) 2. Logistikbataljon (2. LOG. BTN) Søværnets Operative Logistiske Støttecenter (OPLOG) Yderligere tre af Forsvarets enheder har for nyligt påbegyndt arbejdet med social kapital. Det drejer sig om følgende: Air Transport Wing Værnsfælles Militærpoliti 1. Logistikbataljon Disse enheders opstartserfaringer er ikke medtaget i evalueringsrapporten, men enhederne får adgang til rapporten som inspiration til det videre arbejde med social kapital. Konsulentbidrag Rambøll Attractor Med udgangspunkt i projektbeskrivelsen (Rammeaftale 17.10, Managementkonsulentbistand, delaftale 5, Human Resources) har Rambøll Attractor bistået Forsvaret med dels en 4

5 tovholderuddannelse og dels facilitering af forskellige projekter og deres gennemførelse lokalt. Rambøll Attractors konsulenter har understøttet delpilotprojekterne med oplæg om social kapital og med konkret sparring i forhold til at styrke arbejdet med social kapital lokalt. Ligeledes har konsulenterne været undervisere på en tovholderuddannelse, og formålet med denne uddannelse var at give tovholderne et fælles udgangspunktpunkt for arbejdet og værktøjer til at igangsætte en række initiativer. På sigt var det ligeledes ønsket at styrke kompetenceudviklingen af udvalgte medarbejdere og forankre viden og erfaringer ud over projektperioden. Konsulenternes erfaringer og oplevelser fra denne proces uddybes i afsnit 6.2. Dette med afsæt i forelagt skriftligt materiale samt interview med chefkonsulent i Rambøll Attractor. Projektledelse og styring Pilotprojektet har været forankret i Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg (FKO HSU) og senere under Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg (FMN HSU). Der blev nedsat en styregruppe sammensat af repræsentanter fra FKO, NIV. II, projektgruppen, Statens Center for Kompetenceudvikling og de faglige organisationer. Styregruppen har haft opfølgnings- og ledelsesansvaret i forhold til de deltagende pilotenheder, dog blev direkte styring af projektet fravalgt ved projektopstart, idet projektet dels var konsulentbaseret, og dels ønskede man fra centralt hold, at pilotenhederne selv skulle tage ansvar for projektimplementeringen. Det har dog været et krav til de deltagende enheder, at de lokale samarbejdsudvalg blev involveret i arbejdet med projektet for at sikre den lokale forankring. Formelt blev rammen omkring pilotprojektet udformet i et samarbejde mellem HSU, FKO, styregruppen og et lille konsulenthus, som havde forestået et lignende projekt hos Politiet. De deltagende pilotenheder var ikke en del af den indledende idéproces og projektudformning, hvilket delvist har betydet, at det var et færdigsyet projekt, de købte sig ind på og ikke et projekt, enhederne havde indflydelse på ordlyden og det formelle indhold af som f.eks. uddannelse mv. Dog havde enhederne mulighed for at være med til at designe deres eget delprojekt, herunder indholdet af dette, i samarbejde med konsulenterne. Fra centralt hold blev det forventet, at enhederne i løbet af processen blev i stand til at definere og anvende social kapital-begrebet lokalt. Ligeledes har FAK ILO ikke været en del af hverken projektudformning eller implementering, og har således ikke bidraget med intern faglige sparring til hverken projektledelsen eller pilotenhederne. Dette skyldes beslutningen om, at eksterne konsulenter skulle understøtte projektet. Det skal dog bemærkes, at FAK ILO har forestået undervisning i social kapital på FAK s leder- og chefuddannelser. Erfaringer omkring projektledelse og styring uddybes ligeledes i afsnit 6.2 på baggrund af interview med tidligere projektleder ved FKO samt forelagt skriftligt materiale. 3. Evalueringsrapportens opgave Rapporten skal opsamle væsentlige erfaringer i forhold til brugernes opfattelser af pilotprojektet social kapital. Rapporten vil ligeledes fremhæve brugernes anbefalinger til kommende projekter med social kapital i Forsvaret. FAK ILO har haft til opgave at undersøge pilotprojekternes arbejde med social kapital i forhold til nedenstående fokuspunkter: Baggrund for projektdeltagelse og forventninger hertil SU s rolle lokalt Lokale forståelser af social kapital Erfaringer med projektet positive som negative 5

6 Effekt og virkning Samspillet med andre igangværende projekter Anbefalinger til kommende arbejde med social kapital i Forsvaret På baggrund af de indsamlede kvalitative data samt en faglig vurdering og fortolkning heraf skal FAK i punkt 7 komme med anbefalinger på baggrund af ovenstående punkter. Begrebet social kapital Forskellige forståelser og definitioner af begrebet social kapital er dukket op i evalueringsprocessen. De mest udbredte forståelser trækkes frem i det følgende for at give læseren et indblik i, hvorledes begrebet er blevet oversat af brugerne i forbindelse med projektarbejdet. Social kapital er først og fremmest blevet omtalt som et projekt, som pilotenhederne har skullet forholde sig til og forsøge at implementere i den periode, hvor projektet løber. I denne forståelse anskues social kapital som et redskab eller en metode, der anvendes til at opnå et givet resultat. Social kapital er også blevet omtalt som en egenskab, som noget en organisation kan have forskellige grader af, hvor en høj grad af social kapital har været det tilstræbte. I denne forståelse bliver arbejdet med social kapital en fortløbende proces og anskues dermed ikke som et projekt med en given slutdato, men som et mere vedvarende fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde og på, hvorledes disse begreber tilsammen påvirker graden af social kapital i den pågældende organisation. Social kapital er også blevet oversat til organisationsudvikling og til et ledelsesgreb eller ledelsesredskab. Nogen har kaldt det et paradigme, hvor andre har været optaget af, at social kapital tilbyder et fælles sprog, hvormed der kan sættes ord på tavs viden. Når begrebet social kapital anvendes i nærværende rapport, er det med henvisning til den definition, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anvender. Rambøll Attractors arbejde er ligeledes baseret på denne definition: Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed (NFA, 2008). 4. Metode Evalueringen baserer sig overvejende på kvalitative data. Den metodiske tilgang er eksplorativ, idet formålet med evalueringen er at belyse forskellige erfaringer og måder at arbejde med social kapital på i Forsvaret. Det er FAK ILO s overbevisning, at sådanne erfaringsfortællinger fremkommer tydeligst gennem interviews på forskellige niveauer i Forsvaret. Det er i denne henseende væsentligt at understrege, at evalueringen handler om projektets erfaringer, virkning og resultat, og er således ikke en evaluering af den samlede sociale kapital i Forsvaret. Hensigten med de enkelte interviews har været at forstå arbejdet med social kapital ud fra interviewpersonernes synspunkter og erfaringer samt at udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser med pilotprojektet. Den kvalitative undersøgelse FAK ILO har gennemført interviews med en række medarbejdere og chefer i hver evalueringsenhed. Den kvalitative undersøgelsesmetode er særlig anvendelig til at undersøge 6

7 forhold, der generelt er vanskelige at måle som f.eks. personlige oplevelser, sociale relationer, magtforhold, følelser mv. Metoden gør det muligt at gå i dybden med emner, interessante iagttagelser eller udtalelser. Den kvalitative undersøgelse tilstræber en høj grad af varians med henblik på at sikre mange forskellige perspektiver, og således har både chefer/projektledere, mellemledere, tovholdere/ambassadører samt medarbejdere deltaget i undersøgelsen. Interviewpersonerne er udvalgt af chefen og/eller projektlederen i de pågældende enheder. Udfordringen med den kvalitative undersøgelsesmetode er dels, at metoden er tids- og ressourcekrævende samt at den viden, der opnås ikke nødvendigvis kan generaliseres. Det betyder, at de erfaringsopsamlinger, som evalueringen bygger på, ikke nødvendigvis er dækkende for alle projektdeltagernes oplevelser af projektarbejdet. Dertil kommer udfordringen med subjektivitet i forbindelse med dataindsamling, -behandling og analyse, idet denne hviler på forfatterens forståelser, bearbejdning og fortolkning af det indsamlede materiale. Der er gennemført i alt 23 interviews og empiriindsamlingen er foregået i perioden 24/9-1/ Alle interviews er gennemført på baggrund af enslydende interviewguide vedlagt som bilag 1. Analyse og fortolkning af interviewmaterialet er sket på baggrund af de under punkt 3 nævnte fokuspunkter. 5. Evaluering af arbejdet med social kapital i Forsvaret I det følgende uddybes pilotenhedernes erfaringer med arbejdet med social kapital på baggrund af dels de gennemførte interviews, og dels det for FAK ILO forelagte skriftlige materiale om projektet. Social kapital i FPS: FPS 2017 et ikke-projekt Når vi taler om social kapital, får det lyden af endnu et projekt. Derfor har vi kaldt det et projekt, der ikke er et projekt (FPS, 2015). Social kapital-projektet har i FPS handlet om at skabe et miljø, hvor måden at arbejde på er tillidsbaseret, og hvor evnen til at samarbejde er i fokus. I FPS lå et ønske om forandringsarbejde til grund for deltagelsen i pilotprojektet social kapital. Direktion, ledelse og samarbejdsudvalg (SU) var enige om, at social kapital kunne være med til at styrke opgaveløsningen og trivslen på samme tid. Projektet blev forankret i SU med et ønske om at iværksætte nogle aktiviteter og tiltag, som skulle sikre blivende ændringer af holdninger og adfærd. Forankringen i SU har ifølge FPS spillet en afgørende rolle for, at FPS har oplevet projektet som en succes. Desuden har ledelsens og strukturens opbakning ligeledes været en klar fordel og drivkraft for projektet. Erfaringer fra projektet: En social kapital-arbejdsgruppe blev nedsat, og på baggrund af en temperaturmåling i hele organisationen organiserede arbejdsgruppen sig i yderligere tre spor med det formål at arbejde målrettet med social kapital i FPS. Disse tre spor eller såkaldte temagrupper muliggjorde, at medarbejdere og ledere kunne arbejde med emner, som man var særligt optaget af inden for rammen af social kapital. De pågældende temagrupper uddybes i det følgende: 7

8 Temagruppe: Værdi/forskel Målet er at forankre delelementer af social kapital i FPS værdier og strategi (MVS). Disse delelementer er tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Temagruppe: Inklusion Målet er at styrke relationerne mellem FPS decentrale og centrale enheder. Temagruppe: Hverdagsdialog Målet er at skabe en platform og på sigt en kultur for involvering af medarbejdere og mellemledere såvel i og på tværs af linjeorganisationen. Et koncept indeholdende bl.a. cafe- og dialogmøder blev udviklet af temagruppen Hverdagsdialog. iværksat. På cafe- og dialogmøderne blev der genereret megen viden på tværs af faggrænser og siloer, og møderne blev af både medarbejdere og ledere oplevet som energifyldte, konstruktive og befordrende for et endnu bedre samarbejde på tværs i organisationen. Konceptet blev indledningsvis stillet i bero efter en kort periode begrundet i et stort ressourceforbrug. Konceptet blev dog genoptaget og anvendt som en central del af FPS organisationsudviklingsprojekt FPS 2017 I FPS har der sideløbende med pilotprojektet også kørt andre udviklingsprojekter af faglig karakter, f.eks. et projekt om god ledelse, som opleves at hænge godt sammen med og har understøttet arbejdet med social kapital. Blandt vanskeligheder med projektgennemførsel nævnes begrebet social kapital, som man i projektgruppen hurtigt fornemmede ville møde en vis modstand i resten af organisationen. Derfor blev det fravalgt at sætte et social kapital-prædikat på projektet. De aktiviteter og tiltag, som projektet har kastet af sig, er dog nogen steder i organisationen blev mødt af en vis projekttræthed, og blevet italesat som gammel vin på nye flasker. Der peges ydermere på, at de nedsatte grupper muligvis har været for store, idet det kunne være svært at nå til enighed og dermed gennemføre planer internt i grupperne. Derudover har det været en udfordring at kunne afse den fornødne tid til at arbejde med projektet grundet andre vigtige arbejdsopgaver. Det påpeges også, at personaleudskiftninger undervejs har været en udfordring for projektet, samt at det har knebet med tid til en grundig indføring for de medarbejdere og ledere, som er blevet introduceret til projektarbejdet senere i projektperioden. Effekt og virkning: Idet hensigten med pilotprojektet i FPS til dels har været at lade den sociale kapital sive naturligt ind i organisationen gennem fokusering på tillid, samarbejde og retfærdighed i stedet for et samlet Social Kapital mærkat, kan resultaterne af projektet være svære at få øje på for medarbejderne. Overordnet er det dog oplevelsen, at den store grad af medarbejderinvolvering i organisationsudviklingsprojektet FPS 2017 bl.a. er skabt på baggrund af en høj social kapital i organisationen og ledelsens tillid til, at medarbejderne kunne bidrage til organisationsudviklingen. Det opleves, at det har haft en mærkbar effekt og afsmitning på hverdagen og på arbejdsmiljøet i FPS. På det strukturelle plan ses effekten bl.a. i reviderede stillingsopslag, revideret logotekst og tillæg til interviewguide så der i rekruttering af medarbejdere og chefer til FPS også bliver lagt vægt på at de skal kunne virke i en organisation, der i sit værdigrundlag har fokus på elementerne i Social Kapital. Der er tillige indarbejdet elementer i forbindelse med FOKUS-udviklingssamtaler, revision af lønpolitikken og en ambition om vedligeholdelse af workshops og fokusgruppeinterviews. En resultattavle er desuden under udarbejdelse, hvor det er hensigten at påføre alt, hvad FPS har arbejdet med i forbindelse med social kapital, samt hvor de forskellige aktiviteter og tiltag er forankret i organisationen. Dette med henblik på at synliggøre resultaterne. Blandt medarbejderne nævnes desuden, at der er blevet skabt en større åbenhed og dialogvillighed på 8

9 tværs af organisationen, og både ledelse og medarbejdere er enige om, at projektet har været både pengene og tiden værd. I FPS har man desuden kunne aflæses resultatet af arbejdet med social kapital i seneste HRmåling (medio 2015). FPS havde en forventning om, at arbejdet med social kapital ville muliggøre en opretholdelse af social kapital niveauet i FPS sammenlignet med målingen fra 2013 til trods for, at FPS i denne periode gennemgik yderligere besparelser og overgik til at blive en styrelse. Af tallene fremgår det, at FPS lykkes med at opretholde scoren for social kapital til trods for organisatoriske ændringer og besparelser, hvilket betragtes som meget tilfredsstillende. Anbefalinger: FPS anbefaler, at det overvejes nøje, hvorledes social kapital rulles ud i organisationen, samt at det påpeges, at social kapital ikke er noget nyt det lever i organisationen allerede, men ved at sætte begreb på og italesætte det, bliver det muligt at arbejde mere struktureret og målrettet med det. Social kapital i FMI: Vores FMI Vi byggede bilen, mens vi kørte, men nu er bilen kørt i garage eller på værksted (FMI, 2015). Social kapital er den mørtel, der binder organisationen sammen, og som understøtter et bedre samarbejde om kerneopgaven. I FMI har projektet handlet om at fremme tillid, retfærdighed og samarbejde på tværs af divisioner, værn, faggrupper og køn. I FMI var baggrunden for deltagelse i pilotprojektet en større reorganisering i 2007, som var karakteriseret ved en lang integrationsproces og deraf afledt en konstatering af, at samarbejdet på tværs af stabene kunne fungere væsentlig bedre. FMI havde et ønske om at øge samarbejdsevne, effektivitet og trivsel blandt ledere og medarbejdere, og så skulle det være sjovere at gå på arbejde. Ved projektets afslutning forventede FMI samtlige indsatser implementeret, således at FMI er i stand til at løse kerneopgaven med øget grad af tillid, retfærdighed og samarbejde. Projektet blev i FMI forankret i en social-kapital projektgruppe, hvor SU blev repræsenteret. SU har i FMI ligeledes været med til at formulere de nedenfor beskrevne indsatser. FMI peger på, at SU s position i projektgruppen muligvis har været med til at forlænge projektopstarten, idet de forskellige tiltag var meget længe undervejs grundet høringer og godkendelser undervejs i processen. For nogle af medarbejderne har dette bevirket, at man troede, projektet var gået i stå. I FMI fik pilotprojektet navnet social kapital til at starte med, men dette skabte nogle uheldige associationer i organisationen, idet projektet hurtigt fik øgenavne som socialt kapitel, socialistisk kapital mv. Dette gav projektet en negativ klang, og derfor blev projektets ambassadører opfordret til at komme med forslag til et nyt og mere konstruktivt navn, og på den baggrund nåede man frem til at døbe projektet Vores FMI. Erfaringer fra projektet: FMI gennemførte en startmåling via Forsvarets Center for Arbejdsmiljø samt et antal fokusgruppeinterviews på forskellige niveauer i organisationen. Dette med henblik på at inddrage relevante interessenter i identifikationen af muligheder og udfordringer i arbejdet med social kapital i FMI. Med udgangspunkt i startmålingen og rapporten, som blev udviklet på baggrund af førnævnte fokusgruppeinterviews, blev forslag til konkrete indsatser drøftet på et 9

10 chef/lederseminar samt på et SU seminar. Disse tiltag blev til syv konkrete indsatser, som uddybes i det følgende. Fokus for de syv indsatser er primært samarbejdet på tværs af organisationen den brobyggende sociale kapital, og vertikalt i organisationen den forbindende sociale kapital. 1. Involvering: - Kultur, styrket beslutningsgrundlag, smidige forandringer, øget kendskab til processer og regler. 2. Optimering af møder: - Forbedret kvalitet af møder, bedre resultater af mødeaktiviteten og optimeret anvendelse af ressourcer i form af tid. Effektiviseret koordinering. 3. Definition af kerneopgave: - Klarhed over mål og delmål samt styrket fokusering og prioritering af opgaver. Styrket robusthed ift. forandringer pga. medejerskab og klar kommunikation fra ledelsen. 4. Lederudvikling: - Styrket samarbejde i chefgruppen og udvikling af kompetencer indenfor ledelse med social kapital mere social kapital i staben, og bedre samarbejde på tværs af divisioner. 5. Kommunikation: - Kultur der understøtter fortsat udvikling af social kapital mhp. at udvikle og fastholde en kultur, der giver gode muligheder for effektivt samarbejde om kerne opgaven ved at fjerne evt. kommunikationsbarrierer, der måtte hindre optimalt samarbejde. 6. Uddannelsesdage: - Struktureret dialog og videndeling om faglige emner styrker det tværgående samarbejde om opgaver. Øget niveau af viden om opgaver, faglighed, ansvarsfordeling, processer mv. 7. Forvaltningsgrundlag: - Bedre indsigt i gældende regler og processer, hvilket er vigtigt for samarbejde og tillid som ingrediensen til en stærk brobyggende social kapital. (Kilde: Oversigt over forventede gevinster for Vores FMI) Nogle af indsatserne er helt eller delvist implementeret alle indsatser forventes implementeret i løbet af foråret FMI vælger primo 2015 at lægge projektet ind i en formel porteføljestyringsramme program SPOR (Prince 2) med henblik på at strømline processerne og tilpasse de styringsmæssige krav for at effektivisere produktionen. Dette bevirkede, at projektet stod stille i en periode på 8 måneder, hvorefter projektet måtte starte forfra. I samme periode blev der grundet jobskifte indsat en ny projektleder. Hos FMI er pilotprojektet blandt medarbejderne blevet modtaget med en vis projekttræthed forstået således, at nogle medarbejdere opfattede projektet som endnu et projekt, som igangsættes og aldrig bliver til noget (FMI, 2015). Derudover er det blevet nævnt, at projektet har været for langstrakt grundet overgangen til den formelle projektorganisation, hvilket har betydet, at flere medarbejdere er blevet tabt på gulvet. Kommunikationen omkring projektets status har ifølge nogle af medarbejderne ikke været tydelig nok, hvilket har resulteret i en opfattelse af, at projektet har været glemt eller afsluttet. Desuden peges på, at uddannelsen hos Rambøll Attractor var utilstrækkelig i forhold til at drive projektet fremad, samt at projektgruppen har været placeret på for højt organisatorisk niveau i forhold til at inddrage hele organisationen i arbejdet med social kapital. 10

11 Effekt og virkning: I FMI havde man en forventning om, at arbejdet med social kapital ville øge produktiviteten og samtidig højne den generelle trivsel i organisationen. Grundet den formelle projektstyring, foreligger der endnu ikke en evaluering af de syv indsatser, men fornemmelsen blandt de adspurgte er, at der opleves mere arbejdsglæde på tværs af FMI. I starten af projektet oplevede nogle af medarbejderne et fokus på social kapital med omvendt fortegn dvs. et fokus på uretfærdighed og mistillid dette opleves nu at være vendt til det positive. Det opleves desuden, at der bliver taget stilling rundt omkring i organisationen, og at indsatserne allerede anvendes og italesættes i det daglige. Dog fremhæves det ligeledes, at social kapital udover at have sat et overvejende positivt aftryk på hverdagen i FMI også bruges negativt til at slå andre i hovedet med. Udtalelser som nu er du ikke særlig social kapital-agtig høres ind imellem i afdelingerne. Blandt de adspurgte i FMI er den generelle opfattelse, at projektet har været pengene og anstrengelserne værd. Der er ligeledes enighed om, at man vil forsøge at holde gryden med social kapital i kog også efter projektperiodens udløb. Anbefalinger: FMI anbefaler en førmåling som udgangspunkt for arbejdet med social kapital, idet dette kan være med til at skubbe en forandringsproces i gang. Dertil har FMI haft gode erfaringer med udviklingen af konkrete indsatser, som har gjort arbejdet med social kapital mere håndgribeligt. FMI peger på de mange muligheder, som begrebet social kapital rummer, hvorfor det er vigtigt at begrænse sig til at arbejde med netop de temaer, som er vigtige i den pågældende sammenhæng og i forhold til, hvad man gerne vil opnå. Ledelsesopbakning igennem hele forløbet er en forudsætning for, at arbejdet med social kapital kan lykkes og samtidig er det vigtigt, at ledelsen kommunikerer tydeligt og gennemsigtigt igennem hele projektet. Nogle medarbejdere i FMI ser det som en fordel, at projektet har kørt i en formel projektstyringsramme, hvor andre peger på, at det har besværliggjort og forlænget projektet. Social kapital i HDFYN: Når gammel strøm kommer op til overfladen Når man kradser i overfladen, risikerer man, at overfladen brister (HD Fyn, 2015). Social kapital passede fint som ramme - det er en proces, som aldrig stopper" (HD Fyn, 2015). I HDFYN har social kapital handlet om, at skabe et trygt miljø, hvor alle naturligt tager et medansvar. Hos HDFYN lå et ønske om et bedre samarbejde på tværs af organisationen og en højere grad af tillid til grund for deltagelsen i pilotprojektet. Distriktet var blevet sammenlagt med et andet distrikt og havde været belastet af en del chefskifte. Ydermere havde man en overvægt af medarbejdere med meget lang anciennitet, og projektet om social kapital blev anskuet som en mulighed for at sikre en fortsat udvikling af medarbejderne samtidig med, at projektet kunne være medvirkende til at skabe tillid mellem de enkelte medarbejdergrupper og ledere/chefer. Ledelsen indledte drøftelser med SU om projektdeltagelse, og i SU blev det besluttet, at HDFYN skulle søge om at blive en del af pilotprojektet. En projektorganisation blev herefter nedsat med hver sektion repræsenteret, dog uden repræsentanter fra SU. SU har løbende været orienteret om udviklingen i projektet, men set i bakspejlet, er det ledelsens, medarbejdernes og SU s holdning, at projektet burde have været forankret i SU, og at dette kunne have været med til at sikre et mere succesfuldt arbejde med social kapital i HDFYN. 11

12 Erfaringer fra projektet: I HDFYN var der tvivl omkring, hvordan arbejdet med social kapital skulle påbegyndes. Udgangspunktet var en skrivelse fra FKO, som ikke indeholdt konkrete anvisninger til, hvordan man tager hul på et sådan projekt. HDFYN søgte derfor inspiration på hjemmesiden hvorfra man hentede et spørgeskema, som blev brugt som forundersøgelse i distriktet. Resultatet af undersøgelsen pegede på fire udviklingsområder: Samarbejde mellem grupper/afdelinger Stole på udmeldinger der kommer fra ledelsen De ansatte giver ikke udtryk for deres meninger og holdninger De ansatte bliver ikke involveret i beslutninger om forandringer På baggrund af ovenstående arrangeredes en temadag faciliteret af Rambøll Attractor. I løbet af temadagen nåede man i fællesskab frem til, at behovet for udvikling var størst i forhold til: Manglende intern kommunikation Alle medarbejdere tør ikke udtale sig af frygt for at blive gjort til grin Projektgruppen arbejdede videre med ovenstående punkter og udarbejdede en planche, som blev hængt op i organisationen med invitation til, at medarbejderne skulle kommentere og dele deres tanker omkring det på planchen anførte. Formålet var at skabe et trygt miljø, hvor medarbejderne kunne tage et medansvar. Der var ikke nogen medarbejdere, der kommenterede på planchen. Det indledende arbejde med pilotprojektet trak således ud, og en egentlig projektbeskrivelse var først klar efter et år. En arbejdsklimamåling kom ligeledes ca. et år inde i projektet og pegede på et godt fysisk men dårligt psykisk arbejdsmiljø. Social kapitalprojektet blev fortsat anskuet som et brugbart værktøj til at forbedre arbejdsklimaet i HDFYN. Sociale arrangementer under paraplyen social kapital oplevedes som befordrende for samarbejdet på tværs og i forhold til det dårlige psykiske arbejdsmiljø. Blandt vanskeligheder med projektet nævnes, at projektet skabte murren i krogene, og at folk ikke turde være ærlige pga. en kommende besparelsesproces afledt af Forsvarsforliget. Medarbejderne frygtede, at det kunne koste dem jobbet, hvis de ytrede sig i en kritisk retning. Begrebet social kapital blev lig med de uløste konflikter, som brød frem i lyset af projektet. Disse konflikter blev italesat som gammel strøm og kastede nye temaer af sig som chikane, herunder sexchikane, mobning og hele fyringsproblematikken. Dog giver flere af medarbejderne udtryk for, at disse konflikter nødvendigvis måtte løses, for at organisationen kunne komme videre - social kapital har været en god undskyldning for at få nogle problemer frem til overfladen (HDFYN, 2015). Effekt og virkning: Hos HDFYN havde man forventning om, at arbejdet med social kapital kunne være med til at skabe et bedre samarbejdsklima på tværs af organisationen, samt at der kunne skrues lidt på graden af tillid i distriktet. Fornemmelsen blandt ledelsen og medarbejderne er efterfølgende, at projektet har flyttet organisationen der er kommet fokus på den samlede opgave, medarbejderne tager ansvar for videndeling, og der er blevet udarbejdet et sæt etiske regler såkaldt leveregler som efterleves. Samarbejdet opleves også som forbedret. Derudover er det opfattelsen, at arbejdet med social kapital har understøttet arbejdsklimamåling, og at de konflikter, som lå under overfladen, nødvendigvis måtte se dagens lys før eller siden. Både ledelse og projektgruppe er af den opfattelse, at projektet har været besværet og pengene værd. Anbefalinger: I HDFYN er både ledelse, projektgruppe og medarbejdere enige om, at projektet burde være kørt i regi af SU. Dette kunne have sikret en hurtigere og mere succesfuld implementeringsproces og står derfor som en klar anbefaling til andre. Desuden peges på, at mindre teams kan være 12

13 med til at gøre projektet mere nærværende for den enkelte medarbejder, og at det herigennem bliver muligt at arbejde med særlige tematikker og mindre kerneopgaver, som er afstemt den enkelte afdeling. HDFYN anbefaler desuden, at der udarbejdes en projektbeskrivelse, inden projektet iværksættes, og at der kommunikeres klart, tydeligt og konkret omkring projektets formål og status igennem projektperioden Ligeledes har HDFYN erfaret vigtigheden af, at der holdes fokus på de positive sider, men understreger samtidig, at man ikke må være bange for de konflikter, som kan dukke op med et sådan projekt. Social kapital i 2. LOG. BTN: Arbejdsglæde Der er ikke noget nyt i begrebet social kapital det foregår allerede derude og er en naturlig del af vores arbejde. ( ) Det handler om at udvikle et godt, konstruktivt og frugtbart samarbejde I 2. LOG.BTN. har arbejdet med social kapital handlet om at skabe arbejdsglæde/trivsel og et forbedret samarbejde om den fælles opgave. 2.LOG.BTN. blev af FKO opfordret til at deltage i social kapital-projektet, således at også en hærenhed blev repræsenteret blandt pilotenhederne. I første omgang takkede bataljonen nej men efter endnu en opfordring og nøjere overvejelse valgte bataljonen at tage imod tilbuddet om projektdeltagelse. Man så det som en mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet og dermed skabe større arbejdsglæde i enheden. Bataljonen indgik i projektet med tre underenheder: Stab, Kursussektion og Forsyningskompagni (i alt ca. 300 medarbejdere). I bataljonen blev der nedsat en projektgruppe bestående af en projektleder, tovholdere fra hver underenhed, hvoraf en enkelt også var tillidsrepræsentant og medlem af SU. SU har ikke haft en aktiv rolle i forbindelse med pilotprojektet men er blevet orienteret om projektet og har givet accept i forhold til større tiltag i bataljonen. Det er ikke opfattelsen, at projektet ville have haft større succes, såfremt projektet havde været forankret i SU. Projektgruppen forventede, at det qua pilotprojektet blev økonomisk muligt at gennemføre forskellige aktiviteter med det formål at skabe arbejdsglæde og forbedre samarbejdet på tværs. Ligeledes havde nogle af tovholderne en forventning om, at det kunne skabe personlig udvikling hos dem selv at være en del af projektgruppen. Indledningsvist valgte 2.LOG.BTN. at italesætte projektet som et social kapital-projekt. Dog erfarede man, at dette begreb var svært for medarbejderne at koble sig på det blev for langhåret og akademisk hvorfor projektet blev omdøbt til arbejdsglæde. Erfaringer fra projektet: Bataljonen gennemførte to målinger, hvor Arbejdsmiljørådets skema med 25 spørgsmål blev anvendt. Første måling blev gennemført før projektstart og viste et godt samarbejde i de enkelte underafdelinger, men at samarbejdet på tværs af afdelingerne kunne optimeres (den brobyggende sociale kapital). Ligeledes gjaldt det samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse (den forbindende sociale kapital). 2. LOG.BTN. var ambitiøse med at komme fra start og iværksatte derfor hurtigt forskellige tiltag/aktiviteter med henblik på at højne den sociale kapital i bataljonen. Der blev arrangeret: Seminarer, foredrag og workshops Forskellige teambuilding aktiviteter, herunder sort fredag (fælles idræt hver 4. uge) Kaffemøder faciliteret af bataljonschefen med tid og rum til spørgsmål, diskussion og brok 13

14 Desuden havde bataljonen planer om at igangsætte et LEAN implementeringsprojekt, idet LEAN ansås som et nyttigt redskab i bestræbelserne på at højne den social kapital i bataljonen. Et udannelsesforløb af medarbejderne blev planlagt på baggrund af oplæg fra Niels Brock Business College. Dog måtte bataljonen afblæse LEAN-forløbet grundet militære forberedelser til en mulig INTOPS-mission i Mali samt en generel modvilje mod LEAN i bataljonen. Bataljonen peger på, at der udover problemer med at identificere sig med begrebet social kapital grundlæggende har været følgende vanskeligheder med projektet: 1. Holde gryden i kog : I en travl hverdag med stadig mere travlhed og flere administrative arbejdsopgaver, har det været svært at skaffe tid og rum til at arbejde med projektet. Det opleves desuden som demotiverende, at projektløbetiden er blevet fremrykket flere gange undervejs i processen. 2. Gammel vin på nye flasker : Som det fremgår af citatet øverst på siden, er der set med bataljonens øjne ikke noget nyt i begrebet social kapital det er et velkendt fænomen, som allerede eksisterer men blot kaldes noget andet. Desværre er projektet blevet opfattet som et parallelt projekt løsrevet fra det daglige arbejde, hvilket har været en forhindring i forhold til succesfuld implementering: Der er ikke nok sammenhæng mellem vores arbejde med social kapital og de opgaver, vi løser i hverdagen (2.LOG.BTN, 2015). Det fremhæves ligeledes, at samarbejdet med Rambøll Attractor ikke har fungeret hensigtsmæssigt. Flere af tovholderne oplevede, at de indledende kurser faciliteret af Rambøll forvirrede mere, end de gavnede, og desuden påpeges det, at man savnede relevante og konkrete eksempler fra organisationer, der minder om Forsvaret, f.eks. Politi og Fængselsvæsen. Oplevelsen var også, at konsulenterne havde svært ved at koble sig på det fælles sprog, der er i Forsvaret, hvilket kunne have været undgået ved brug af interne konsulenter. Ydermere peges på, at man har manglet vejledning og støtte fra centralt hold i opstarten af projektet. Bataljonen oplevede, at der var for stor accept af for lidt arbejde hos delpiloterne, og at mere styring fra centralt hold havde været ønskeligt og nødvendigt for en mere succesfuld implementeringsproces både internt i bataljonen og hos de andre pilotenheder. Effekt og virkning: Tages udelukkende udgangspunkt i de to gennemførte målinger, har projektet ifølge bataljonen ikke haft nogen effekt. Som nævnt viste første måling, at den sociale kapital samlet set var relativ høj. Anden måling viste sig at være dårligere end første måling, dog skal det i denne forbindelse understreges, at de to målinger tilsyneladende ikke er sammenlignelige. Dette kan der være flere forklaringer på. Efter forsvarsforliget blev yderligere tre enheder en del af bataljonen, men disse enheder blev ikke inkluderet i pilotprojektet, hvilket var med til at vanskeliggøre, at særligt den brobyggende sociale kapital kunne forbedres. De tre nye enheder deltog i anden måling, hvor også eftervirkningerne fra Forsvarsforliget og de deraf afledte besparelser for hele bataljonen antages at afspejle sig i det samlede resultat. Medtages projektets oplevede effekt i hverdagen, tegner sig et andet billede. De fleste af de adspurgte har en klar fornemmelse af, at projektet har haft en effekt i form af mere tilfredshed, bedre trivsel og samlet set en bataljon i positiv udvikling. Gennemsigtighed i lønforhandlinger er også et resultat af social kapital-projektet, som har skabt en større tillid til forhandlingerne. De sociale aktiviteter, som blev muligt i kraft af pilotprojektet og de midler, som fulgte med, opleves også at have kastet fordele af sig på den sociale konto. Derfor vurderer majoriteten af de adspurgte i bataljonen, at projektet samlet set har været pengene værd, om end et mindretal peger på, at resultatet kunne have været opnået uden et økonomisk fundament i ryggen. 14

15 Anbefalinger: I 2. LOG.BTN. anbefales det, at man forud for et udviklingsprojekt som social kapital gør op med sig selv hvad det er for en sten, man har i skoen, og om projektet overhovedet kan gøre noget ved det? Arbejdet med social kapital kræver, at der findes ressourcer til projektet, og at der relativt hurtig defineres et håndgribeligt og nærværende udgangspunkt samt en handleplan. Desuden anbefales det at forsøge at integrere projektet i det daglige arbejde og ikke som et parallelt forløb, og frem for alt, at projektet ikke italesættes som social kapital, men at der findes et navn, som afspejler det, man gerne vil opnå med projektet. Social kapital i OPLOG: Fra gammel til ny organisation Det her med opgaven i centrum, kan folk godt forstå (OPLOG, 2015). I OPLOG Frederikshavn har arbejdet med social kapital handlet om at styrke trivslen og nedbringe sygefraværet. Udgangspunktet for at arbejde med social kapital handlede i første omgang om at sammentænke og videreføre et tidligere projektforløb om værdibaseret ledelse (VBL) og et trivselsprojekt i regi af Great Place to Work inden for rammen af social kapital. Det primære fokus blev nedbringelse af sygefraværet i hele OPLOG til et ønskeligt niveau på 5,8 jævnfør FKO s målsætning Med forsvarsforliget medio 2013 blev en større reorganisering iværksat, som medførte voldsomme reduktioner i enheden, og projektarbejdet blev midlertidigt sat i bero. Arbejdet med social kapital blev startet op på ny med udgangen af En projektgruppe blev nedsat med en bred repræsentation fra alle personelgrupper ledere, mellemledere og medarbejdere fra de forskellige afdelinger. Kriteriet for deltagelse i projektgruppen var interessen for projektet. Pilotprojektet var initieret af og forankret i den øverste ledelse og ikke i SU. Flere af tovholderne har ligeledes været repræsenteret i SU, og SU har været med til at godkende projektet indledningsvist. Der peges i OPLOG på, at en forankring i SU ville have betydet, at flere hænder kunne drive projektet og processen fremad. Pilotprojektet blev indledningsvist italesat som social kapital men fik hurtigt navnet Fra gammel til ny organisation, som ligeledes var temaet på et af de første seminarer, som projektgruppen iværksatte. Under denne overskrift indgik begreberne tillid, samarbejde og retfærdighed. Udover et ønske om at nedbringe sygefraværet og forbedre trivslen, gik OPLOG s forventninger til projektet på, at man samlet set blev bedre til at løse opgaven samtidig med, at der blev skabt et fælles sprog, som muliggjorde et bedre samarbejde. Erfaringer fra projektet: Arbejdet med social kapital udviklede sig på det overordnede plan i samarbejde med FKO (og senere FMN) og Rambøll Attractor. Alle medarbejdere deltog i et social kapital kursus faciliteret af Rambøll. Her deltog ligeledes det lokale kursuscenter i Frederikshavn, som OPLOG benytter i andre kursussammenhænge, og som blev en integreret del af processen med pilotprojektet. En række medarbejderseminarer blev iværksat med fokus på teamorienteret opgaveløsning i forhold til kerneopgaven. Teoretiske drøftelser på disse seminarer omhandlede gruppedynamikker og begreberne vilkår- og mulighedsrum samt over og under stregen. Mulighedsrum handler om på hvilke områder, det er muligt at gøre sin indflydelse gældende i en organisation, og vilkår handler selvsagt om, hvilke områder der må betragtes som mere statiske, hvor man som medarbejder og leder ikke har mulighed for at gøre sin indflydelse direkte gældende (f.eks. forsvarsforliget og de deraf afledte besparelsesprocesser). Begreberne 15

16 over og under stregen stammer fra Wilfred Bions teori om gruppedynamikker 1. At være under stregen forbindes med negativ adfærd og brok, og det at være over stregen forbindes med glæde og positivitet og er den adfærd, der bør tilstræbes. Disse begreber har været et omdrejningspunkt for arbejdet med social kapital i OPLOG og kobler sig på et fælles sprog, som størstedelen af medarbejderne kan relatere til. Samtlige medarbejdere fik desuden udarbejdet en personlighedsprofil og alle ledere en udvidet personlighedprofil. Dette var i udgangspunktet ikke en del af social kapital-projektet men et andet projekt, som OPLOG gennemførte i tilknytning til social kapital, og skyldes et ønske om at opnå større kendskab til og forståelse for hinanden, særligt med henblik på at styrke samarbejdet i grupper. Et andet afkast af disse seminarer er lønsamtalekurser, som klæder medarbejderne bedre på i forhold til lønforhandling samt en retfærdig oplevelse af denne proces. I OPLOG peges på et rigtig godt og tilfredsstillende samarbejde med FKO og senere FMN. Friheden til at tilpasse social kapital-projektet lokalt samt den støtte og opbakning, som OPLOG har modtaget fra centralt hold, har været afgørende for den succes og virkning, man har erfaret, at projektet har haft. Blandt vanskeligheder med pilotprojektet nævnes projekttræthed som en væsentlig forhindring. Pilotprojektet blev introduceret som endnu et projekt i en lang række af projekter. Dette resulterede i en følelse af, at man kommer til at kæmpe en kamp, man lidt har tabt i forvejen (OPLOG, 2015). Som tidligere nævnt kom social kapital-projektet i umiddelbar forlængelse af et trivselsprojekt efterfulgt at et projekt om værdibaseret ledelse, hvilket resulterede i, at mange blandede projekterne sammen og havde svært ved at adskille dem fra hinanden. Der peges også på, at Forsvarsforliget var med til at vanskeliggøre fremdrift i projektet, og et direkte resultat af Forsvarsforliget blev, at arbejdet med social kapital blev sat på hold og måtte startes op på ny efter en passiv periode. Effekt og virkning: Ambitionen med pilotprojektet var bl.a. at minimere sygefraværet. Dette havde ikke umiddelbart en synlig målbar effekt, idet man blev opmærksom på, at sygefraværet havde været opgjort forkert til at begynde med. Med den rigtige opgørelse lå sygefraværet på et rimeligt niveau i udgangspunktet det samme billede tegnede sig ved den opfølgende måling af sygefraværet. Dog bør det i den forbindelse bemærkes, at sygefraværet i den periode, hvor enheden blev ramt af voldsomme reduktioner og udskiftninger på både medarbejder- og ledelsesniveau, til gengæld ikke steg, hvilket kunne være en naturlig konsekvens af en større reorganisering. Således vurderes det i OPLOG at være tilfredsstillende, at man lykkes med at opretholde samme niveau for sygefravær på trods af en større besparelses- og reorganiseringsproces. Det er dog ikke et ukendt fænomen i en besparelsesproces, at sygefraværet ikke stiger tidligere undersøgelser har vist, at sygefraværet sågar kan falde i forbindelse med større reorganiseringer. En nyligt gennemført trivselsundersøgelse i OPLOG peger på, at enheden er lykkes med at styrke trivslen. I rammen af social kapital er der blevet skabt et fælles sprog og et fælles udgangspunkt for det gode samarbejde. Der er fokus på, hvor i organisationen, man kan gøre sin indflydelse gældende, og dette har skabt en mærkbar motivation blandt medarbejderne. Desuden har italesættelsen af kerneopgaven som det centrale element, automatisk fået trivsel og et forbedret samarbejde som følgesvend. Folk er glade og trives med deres arbejde i OPLOG. Der er et højt humør og en indbyrdes god kemi, en lyst til at tage initiativer og en hjælpsomhed på tværs. I projektgruppen er det opfattelsen, at det har gjort en forskel at arbejde med trivsel på en struktureret måde, og at den øgede trivsel ligeledes har gjort medarbejderne mere modstandsdygtige overfor stresspåvirkninger. 1 Bion, Wilfred (1961). Erfaringer i grupper. Hans Reitzels Forlag. 16

17 Konstellationen med dels at gøre brug af Rambølls konsulentbistand og dels at anvende lokale konsulenter har fungeret rigtig godt for OPLOG, og der hersker en stor tilfredshed med udbyttet heraf. Rambøll har taget sig af det grundlæggende i forbindelse med kurser og uddannelse af medarbejderne, hvor det lokale kursuscenter har været med til at koble projektet til andre igangværende projekter, til hverdagen i OPLOG og har dermed været med til at sikre en vellykket implementering. I OPLOG er der enighed om, at projektet har været pengene og anstrengelserne værd. OPLOG har afholdt nogle af omkostningerne til projektet for egen regning. Anbefalinger: OPLOG anbefaler, at der gøres brug af de måleredskaber, som ligger inden for rammen af social kapital, idet det således bliver muligt at synliggøre resultatet af arbejdet med social kapital samt den forskel, et sådan projekt kan gøre. Desuden peges på, at information og kommunikation er vigtige elementer i processen suppleret med, at projektgruppen og projektledelsen skal ud og møde medarbejderne se, hør, lyt og mærk, hvad der foregår (OPLOG, 2015). Det anbefales også, at der skabes et fælles sprog, omkring projektet, som alle forstår og kan koble sig på. Med egne ord har et af succeskriterierne for OPLOG Frederikshavn været: Mere af det, der virker mindre af det, der knirker (OPLOG, 2015). 6. Opsamling og analyse af pilotprojekternes erfaringer Beskrivelsen af de fem pilotprojekter peger på fem meget forskellige bevæggrunde for at deltage i pilotprojektet om social kapital. Casebeskrivelserne illustrerer desuden, hvorledes forskellige forståelser af begrebet social kapital har givet anledning til forskellige fokusområder og deraf afledte måder at tilrettelægge og arbejde med social kapital. Hensigten med beskrivelserne og med evalueringsrapporten er, som tidligere beskrevet, at indsamle viden og erfaringer fra arbejdet med social kapital med henblik på at inddrage disse erfaringer i det fremadrettede strategiske arbejde med social kapital i Forsvaret. Derfor følger herunder en opsummering af nogle af de væsentligste erfaringer, som rapporten har belyst, og som FAK ILO mener er vigtige at trække frem i forbindelse med nærværende evaluering. De opsummerede erfaringer præsenteres i vilkårlig rækkefølge. Hernæst uddybes nogle af de erfaringer, som Rambøll Attractor og projektledelsen har peget på i forbindelse med planlægning og implementering af pilotprojektet om social kapital i Forsvaret. En sammenfatning af delpiloternes erfaringer med projektet Positive erfaringer og anbefalinger Problematikker og udfordringer Nedsæt en social kapital projektgruppe med forankring i SU. Find et passende navn til projektet. Overvej start- og slutmålinger for at blive klarere på, hvilke udfordringer organisationen står overfor. Udarbejd en handleplan (som følges). Konsulentassistance som forudsætning for at lykkes med projektet. Overvejelse af, om Undgå at kalde projektet social kapital find et mere passende og forståeligt navn Vær opmærksom på projekttræthed i organisationen Projektet kræver tid dette kan være en udfordring i en travl hverdag Svært at komme i gang/få hul på projektet. Mere vejledning, støtte og krav fra centralt hold også undervejs i projektet. 17

18 interne eller lokale konsulenter kan være et supplement. Temagrupper, som arbejder målrettet med vigtige emner inden for rammen af social kapital. Evt. deraf afledte konkrete indsatser. Café- og dialogmøder (ølkassemøder). Klar, tydelig og konkret information og kommunikation om projektets formål og status igennem hele projektperioden. Medarbejderseminarer, foredrag, sociale aktiviteter, teambuilding mv. som fremmende for relationsopbygning. Forsøg at integrere projekttankegangen i det daglige arbejde og i ledelsesstilen frem for et parallelt forløb. Få nedfældet de vigtige begreber på skrift i strategien, i stillingsopslag, ved ansættelsessamtaler, i FOKUS udviklingssamtaler mv. Dette medvirker til at holde gryden i kog. Eksterne konsulenter med for lidt viden om Forsvarets arbejde. For lidt intern kommunikation om projektet kan efterlade en forståelse af, at projektarbejdet er gået i stå. Når et udviklingsprojekt som social kapital bliver ventil for gamle (uløste) konflikter. Udefra kommende faktorer som f.eks. Forsvarsforliget kan forstyrre og måske ligefrem ødelægge projektarbejdet. Når projektdeltagelsen ikke er frivillig. Holde gryden i kog. Når projektperioden løbende forlænges. Overvej om andre kørende projekter understøtter eller spænder ben for det nye projektarbejde. Konsulent- og projektledererfaringer Nogle af pilotenhederne giver udtryk for, at mere vejledning, støtte og ikke mindst krav fra centralt hold havde været ønskværdigt i forbindelse med projektet. En anden enhed peger på et rigtig godt, konstruktivt og frugtbart samarbejde med både projektledelsen i Forsvaret (FKO og senere FMN) samt de eksterne konsulenter. Flere af enhederne giver udtryk for, at de eksterne konsulenter havde for lidt viden om Forsvaret og de organisationer, som Forsvaret sammenligner sig med, hvilket komplicerede arbejdet med social kapital i praksis, idet uddannelsesforløbene hos Rambøll Attractor blev for abstrakte. Flere af de adspurgte nævnte, at der på tovholderuddannelsen manglede konkrete, håndgribelige og praksisnære eksempler, samt at det var svært for konsulenterne at koble sig på det sprogbrug, der anvendes i Forsvaret. Beslutningen omkring brugen af eksterne konsulenter i pilotprojektet blev truffet af FKO og HSU. Brugen af interne konsulenter indgik ikke som en option. Rambøll Attractor vandt opgaven i licitation og udarbejdede et forslag til, hvordan projektet kunne gennemføres. Rambøll Attractors erfaringer med Forsvaret uddybes i det følgende. Et konsulentperspektiv på arbejdet med social kapital i Forsvaret Ifølge Rambøll Attractor var formålet med tovholderuddannelsen at at øge tovholdernes viden om hvordan man kan arbejde med social kapital i praksis. Dagene er en lejlighed til at få yderligere inspiration, samt dele erfaringer på tværs af enhederne. På dagene vil der tillige blive arbejdet med tovholderrollen, herunder værktøjer til involvering af den øvrige organisation 2. En anerkendende og udforskende tilgang med deltagernes erfaringer i centrum er udgangspunktet for den videre udvikling de enkelte pilotenheder skulle føle sig anerkendt og spurgt, så pilotprojekterne gav mening for dem. I forbindelse med tovholderuddannelsen hørte konsulenterne ofte udtryk som sådan er det bare, og er det [social kapital] ikke bare det, vi kalder korpsånd. Dette opfattede man som udtryk for en meget stærk og gammel organisationskultur, og tovholderne blev således centrale aktører i forhold til at stille spørgsmålstegn ved sådan er det bare og bidrage til at skabe nogle 2 Citaterne i afsnit 6.2 er hentet fra: Social kapital i Forsvaret RMC intervention, teoretiske begreber og tanker om processen af Heidi Graff,

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk 3BAR, Kubix og RUC v/ Check in Ud på gulvet Find en workshopdeltager, du ikke kender

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Forandring med social kapital

Forandring med social kapital Forandring med social kapital Workhop -AM 2014 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk FORMÅLET Hovedformålet Sikre et godt indhold i arbejdet og et godt samarbejde efter forandringsprocessen Sikre at forandringsprocessen

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

vi bygger på faglighed & fællesskab

vi bygger på faglighed & fællesskab Strategiske mål 2011 sygehus sønderjylland vi bygger på faglighed & fællesskab Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere kvalitet døgnet rundt. Sygehuset har derfor udarbejdet en strategiplan

Læs mere

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Årsrapport 2010 for Løvdalen

Årsrapport 2010 for Løvdalen Årsrapport 2010 for Løvdalen 1. Sammendrag Løvdalen har i 2009 startet en omfattende forandringsproces, fra en regelstyret til en værdibaseret virksomhed. I første omgang blev der lagt en 3-årig strategiplan,

Læs mere

Personalepolitiske værdier

Personalepolitiske værdier PERSONALEPOLITIK APRIL 2007 Personalepolitiske værdier Dialog Medansvar Trivsel Respekt Stolthed Personalepolitik 2007 Sådan blev værdierne fundet Grundstenene til de værdier, som Kalundborg Kommune bygger

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere