Læselystkampagnen. En kulturøkonomisk analyse om forholdet mellem mål, rammebetingelser, ressourcetræk og effekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læselystkampagnen. En kulturøkonomisk analyse om forholdet mellem mål, rammebetingelser, ressourcetræk og effekter"

Transkript

1 Læselystkampagnen En kulturøkonomisk analyse om forholdet mellem mål, rammebetingelser, ressourcetræk og effekter Udarbejdet af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Suna Sørensen Torben Damgaard København 2008

2 2 Metadata i danske netpublikationer

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 5 Rammerne for den kulturøkonomiske analyse 5 2. Formelle mål og rammer 8 3. Ressourcetræk & -allokering 11 Det overordnede billede 11 Analyse af specifikke projekter 13 Ressourceallokering specifikke projekter Konklusion 18 Forslag til en fremadrettet strategi 19 Læselystkampagnen 3

4 4 Læselystkampagnen

5 1. Introduktion Denne rapport tilbyder en kritisk analyse af, i hvilken grad Læselystkampagnen er blevet gennemført i overensstemmelse med de opstillede formål set i lyset af det indirekte og direkte ressourcetræk, der er forbundet med kampagnen. Baseret herpå gives anbefalinger til, hvordan man i en fremadrettet udbredelse af de erfaringer, som kampagnen har givet anledning til, kan styrke forholdet mellem kulturpolitiske formål og indsats, så det blandt andet kan gøres klart, hvorvidt der kan skabes en sammenhæng mellem målopfyldelse og ressourcetræk. Som helhed understøtter rapporten beslutningstagere i afklaring af præferencer, valg af fremtidige indsatsområder samt allokering af ressourcer i forhold til børns og unges læselyst. Rapporten er opdelt i fire gensidige afhængige dele. 1) I første del analyseres Læselystkampagnens målsætninger og dermed de formelle rammer for ressourceallokering. 2) Efterfølgende analyseres det faktiske ressourcetræk og -allokering. 3) I tredje del diskuteres forholdet mellem målsætningerne og ressourcetræk og -allokering. 4) Den sidste del afrunder rapporten, idet der gives forslag til fremtidige strategier på området. Rammerne for den kulturøkonomiske analyse Læselystkampagnens formelle mål og rammer er interessante, idet de angiver retningslinjer for ressourcetræk og -allokering. Kampagnen er et statsligt tværministerielt initiativ med et bestemt politisk formål, nemlig at fremme læselyst et formål, som er relateret til et aktuelt politisk ønske om at fremme læsefærdigheder blandt danske børn og unge. Den har alt i alt haft 18 millioner kroner til rådighed fordelt på fire 1-årige perioder fra 03/04 til 06/07. Finansieringen er tilvejebragt af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet, hvor sidstnævnte alene har centreret sin støtte om de to sidste perioder. Herudover har Biblioteksstyrelsen leveret støtte som årsværk. Fra sin begyndelse har målet med Læselystkampagnen været det brede at skabe læselyst blandt børn og unge gennem et styrket samarbejde mellem forskere, forfattere, bibliotekarer, pædagoger, forældre, etc. Kampagnen skal sikre fornyende og synlige aktiviteter på området, som kan forankres på længere sigt. Aktiviteterne skal være baseret på den nyeste viden. Den skal også være med til at generere ny viden gennem forskningsmæssig dokumentation af aktiviteterne. Formålet har altså været: at skabe læselyst. Inden dette notats kulturøkonomiske analyse gennemføres, vil det grundlæggende formål blive yderligere diskuteret. Læselystkampagnen som kulturpolitisk initiativ:..har, siden den begyndte i 2003, udviklet mange gode strategier til at vække børn og unges læselyst. Pædagoger, lærere, bibliotekarer, kunstnere og kulturformidlere har sat fokus på metoder med appel i 135 projekter (Kulturminister Brian Mikkelsen i Enemark og Cranfield 2007, s. 5). Grundlæggende kan kulturpolitiske tiltag gennemføres i spektret mellem output-målstyrede til projekt-rammestyrede. Er formålet klart definerbart, og kan målinger afgøre om målet er nået, så er output-målstyring en mulighed. Men hvor formålet er mere uhåndgribeligt, og er det relativt Læselystkampagnen 5

6 uforudsigeligt i udgangssituationen, hvilke aktiviteter der kan opfylde målsætningen, så er projekt-rammestyring en mere oplagt mulighed. Output-målstyrede projekter vil være mulige at planlægge på detaljeret niveau på initieringstidspunktet. Hvis politikerne eksempelvis ønsker et bestemt læsefærdighedsniveau opnået via et kulturpolitisk tiltag, så vil opgaven være at planlægge, hvilke aktiviteter der skal gennemføres af hvem og i hvilken sekvens og så følge op på succesgraden ved delmålinger og slutmål. Der er gennemført en række forsøg med afsæt i en lignende planlægningstilgang blandt andet i UK og USA, hvor læringsudbyttet (outcome-meassures) for brugere af biblioteker, arkiver og museer er blevet undersøgt. En af konklusionerne fra en gennemgang af disse studier påpeger, at læring er multi-dimensional, og at i åbne uformelle og fleksible læringsomgivelser som biblioteker er læring svær at organisere og styre (Hooper-Greenhill, 2004). Undersøgelserne viser, at det i disse omgivelser er vanskeligt at gennemføre traditionelle output-målstyrede projekter. Forfatterne foreslår på denne baggrund, at projekter, der gennemføres i tilsvarende kontekster, ikke bedst udføres ud fra en planlægningstilgang. De understreger dog, at når output-målstyrede projekter er svære at implementere, så må man i det mindste være præcis i angivelse af: Hvem der indgår i projekterne (målgrupper og projektgennemførende aktører), hvilke indlæringsmål der forfølges, og at det præcist angives i hvilken kontekster projekterne vil foregå. Endeligt må der være en præcis angivelse af, hvordan projekterne gennemføres. Projekt-rammestyrede kulturpolitiske tiltag er kendetegnet ved, at formålet er mere uhåndgribeligt og vejen til opfyldelse er svær at forudsige. Den overordnede strategi vil i denne tilgang være fremvoksende (inkrementel), fordi den forudsætter kreative processer som centrale for succesfuld gennemførelse. Projekt-rammestyrede tiltag vil være kendetegnet ved en eksperimenterende tilgang, som er fokuseret på at prøve sig frem, have fokus på at der sker noget, og derefter forsøge at opsamle erfaringerne med disse læreprocesser. Centralt vil det derfor være, at der igangsættes konkrete aktiviteter, der kan give erfaringer med konkrete læringsforløb. De igangsatte initiativer foregår inden for en overordnet projektbeskrivelse og ressourcer fordeles til aktiviteter og delprojekter, som kan leve op til projektbeskrivelsen. Efterfølgende skal en afrapportering af de gennemførte aktiviteter sikre, at rammen er overholdt, og at projektbeskrivelsen er fulgt. Læselystkampagnen ligger i udgangspunktet tæt op af en projekt-rammestyret gennemførelse. Det ligger allerede i overskriften: læselyst og læselystkampagne. Kampagnebegrebet i sig selv understreger, hvordan forskellige initiativer rettet mod børn og unges læselyst skal afprøves. Læselystkampagnens logik er, man ikke kan planlægge sig til læselyst Det er noget, som skal vokse frem. Formålet er at øge lysten til at læse, så det uhåndgribelige dominerer. Hvem kan vurdere om læselysten er ændret? Børnene selv kan have svært ved at vurdere dette, ligesom de voksne formidlere og forældre kan have svært ved at vurdere det. Til trods herfor, er kampagnens målopfyldelse dog forsøgt testet flere gange på forskelligartet vis i løbet af kampagnens levetid. Denne rapport er endnu et forsøg, idet den påpeger kampagnes målopfyldelse i lyset af de ressourcetræk, som har været forbundet med kampagnen. Læselystkampagnen er således, som udgangspunkt fra såvel politisk hold som fra projektledelsen formuleret som et projekt-rammestyret tiltag. Da der her er tale om en kulturøkonomisk analyse vil værktøjer fra output-måltilgangen blive inddraget, hvor det vil være relevant. Men primært vil analysen give et struktureret bud på, om det opnåede svarer til forskerens, P. Kaspersens, opsummering: Kampagnen er realitetsorienteret, fordi der ligger en fasthed og en kontant målsætning i den, samtidig med at den har en så tilpas åben struktur, at den er smidig over for forskellige menneskers mere eller mindre spontane indsats. 6 Læselystkampagnen

7 Den rummer desuden potentiale som laboratorium til at afprøve nye didaktiske metoder og organisationsformer, der passer til vores senmoderne samfund. Den sletter ikke skellet mellem skolegang og privatliv, men den slår nogle broer mellem de to universer og skaber alternative læringsarenaer, hvor man blander leg og læring, det offentlige og det private osv. Den slår også bro til mesterlæren/praksislæringen, fordi børnene får mulighed for at arbejde sammen med forfattere, lyrikere og illustratorer. Tværfagligheden ved at bringe forskellige fagligheder i spil rummer formentlig et stort potentiale, der kan bidrage med noget nyt i uddannelsessystemet (Forsker Peter Kaspersen i Enemark og Cranfield 2007, s. 7). Den foreliggende analyse er udfærdiget med udgangspunkt i det materiale, som allerede er indrapporteret i forbindelse med Læselystkampagnen, og de evalueringsrapporter der er gennemført undervejs. En dybere analyse end den foreliggende ville kræve yderligere indsamling af data. Analysen og konklusionerne ville eksempelvis kunne nuanceres via spørgeskemaundersøgelser af de børn, unge og andre projektaktører, som har været involveret. Ligeledes kunne personlige interviews af såvel brugere som de involverede bibliotekarer, pædagoger, lærere, kunstnere og kulturformidlere resultere i et mere nuanceret billede af kampagnens virkninger og effekt. Læselystkampagnen 7

8 2. Formelle mål og rammer I hver af Læselystkampagnens fire kampagneperioder har der været et antal særlige indsatsområder. Det betyder, at de forskellige kampagneperioder har forskellige mål samt rammer for ressourcetræk og allokering. Forskellene kan meget vel være en refleksion af de forskellige finansieringskilder. Endelig har kampagnen fået tildelt sine ressourcer i rater, hvilket har betydet, at kampagnens tidshorisont løbende er blevet udvidet. Meget tyder på, at dette har haft en konsekvens. Kampagnebeskrivelserne vidner om, at man har haft vanskeligt ved at skabe det overblik, der har været påkrævet, som basis for en bedre prioritering af ressourcerne. Især den usikre ratefinansiering kan på nogle områder have ledt til en mindre effektiv og konsekvent allokering af ressourcerne. Kampagnebeskrivelserne vidner om disse problemstillinger tilstedeværelse, da de forskellige mål og referencerammer for kampagneperioderne er overlappende, brede og tvetydige. Dette er problematisk, idet selv projekt-rammestyrede kulturpolitiske tiltag bør angive klare retningslinear for målgruppe samt læringsmål. Der må forelægge nogle minimumsrammer for, hvilke projekter man vil sætte i gang. Uden disse minimumsrammer og grad af planlægningsorientering, bliver det umuligt at forfølge nogen former for mål. Tabel 1 giver et overblik over de fire kampagneperioder, herunder deres centrale mål og tematiske rammebetingelser for ressourceallokering. Vidensgrundlaget har været de fire kampagnebeskrivelser, der ligger til grund for de forskellige kampagneperioder. 8 Læselystkampagnen

9 Tabel 1: Mål & rammer Kampagneperiode Mål Centrale tematiske rammebetingelser Lokale eksperimenter inden Det gode møde mellem børn og litteratur for en snæver ramme - Læselystinitiativer rettet mod 9-10 årige børn - Formidling af læselyst og læseglæde - Læsetorve og læsefrirum - Læsebroer - Udvikling af børns egne sproglige udtryk - Det er trendy at læse Lokale eksperimenter inden Den gode oplevelse for en bred ramme - Læselystinitiativer rettet mod 0-18 årige - Sikre et indholdsrigt møde mellem barn og litteratur, så lyst skabes til flere læseoplevelser - Gør det attraktivt og smart at læse - lader børn møde forfattere/illustratorer i det fysiske el. virtuelle rum - Etablere optimale fysiske forudsætninger - Iscenesættelse af rummet - Udvikling af formidlingsformer, som spreder den gode oplevelse - Målrettede kampagner Den gode læser - Give børn/unge de bedste forudsætninger og betingelser for at læse - Adgang til litteratur - Opmærksomhed på børn/unges forskellige forudsætninger - Styrke udvikling af kompetencer i familie, daginstitutioner, skolen og på tværs heraf Den gode bog - Flere kvalitetskriterier i spil - Fokus på børns yndlingsbøger Fokus på afledte - Større børn og unge samt familien prioriterede samfundsmæssige benefits målgrupper - faglitteratur og skønlitteratur - kvalitetsfyldt litteraturoplevelse - Kontinuitet og sammenhæng i indsats - Fokus på kvalitet, autencitet og tid - Formidlingen skal vægte kulturudveksling mellem voksne formidlere og børn/unge - Partnerskab og fælles indsats vægtes - Læselystprojekter skal finde nye veje og bedømmes på timing, idérigdom og betydning - Orienteret mod nyeste viden og formidling heraf Synliggøre, evaluere og - Børn og unge samt familie prioriterede målgrupper implementere i en fremadrettet - faglitteratur og skønlitteratur strategi - tænke i nye interaktive baner: Bøger kun én formidlingsform - best practices for faglig læsning - kunstnerisk kvalitet - utraditionelle partnerskaber Tabellen viser, hvordan målet for kampagneperioderne og hovedsageligt har været eksperimenterende af natur med henblik på at indsamle erfaring. I fokuseres på at afsætte midler til projekter, der har mindre børn som målgruppe samt omhandler det gode møde mellem disse børn og litteratur. I anskueliggøres hovedfokus yderligere og indsatsområderne udbredes, hvorfor også flere professioner og ministerier kommer i spil. Målgruppen specificeres aldersmæssigt til 0-18 årige. Ligeledes stilles skarpt på kvaliteten af den kunstneriske oplevelse i mødet med litteraturen. Man prioriterer finansiering af projekter, som retter sig mod temaerne: Den gode oplevelse, Den gode læser og Den gode bog. Læselystkampagnen 9

10 I kampagneperioden sættes den genererede erfaring for alvor ind i en samfundsmæssig kontekst. Det understreges, at læselyst er en forudsætning for børns og unges kulturelle kapitel samt evne til at deltage i demokratiet og samfundslivet generelt set. De overordnede mål udbredes dermed fra mere afgrænsede direkte mål om at øge læselyst til såvel det direkte som de mere afledte samfundsmæssige benefits. Læselystkampagnen bliver også tænkt som en del af den kommende nationale handlingsplan for læsning, hvorfor kobling mellem udvikling af faglige færdigheder og læselyst er central. I perioden banes vejen dermed for, at det lokale fokus i kampagnens spæde år leder til samfundsmæssige overvejelser omkring læselyst. Fokus på det samfundsmæssige er også understreget ved, at man i denne periode i mindre grad vil støtte enkeltstående engagementer. De centrale rammebetingelser for allokering af ressourcer understreger de større børn og unge samt familien som vigtige målgrupper. Den sidste periode sætter fokus på evaluering og formidling af Læselystkampagnen med henblik på at implementere erfaringerne i en fremadrettet strategi. Centralt er, at forskere knyttes til vellykkede projekter med henblik på at dokumentere og videreformidle, hvordan metoder og resultater kan prøves i nye sammenhænge. Med implementering som et hovedfokus tilkendegives vigtigheden af, at organiseringen af læselystprojekter via utraditionelle partnerskaber (for eksempel partnerskaber mellem forfattere, teatre og uddannelsesinstitutioner) vil blive prioriteret i uddelingen af midler. Det er vigtigt at nævne, at ovenstående mønster alene kan tegnes for kampagnen i et retrospektiv. Noget tyder på, at deltagerne i processen har søgt at skabe orden, sammenhæng og progressiv udvikling de forskellige delkampagner imellem. Men dette er kun lykkes i mindre grad, hvilket kan forklares med uhåndgribeligheden af det kulturpolitiske område, hvor man må bygge broen, mens man går på den, idet det er vanskeligt at planlægge områdets udvikling fra begyndelsen. Fordelen er, at deltagerne hermed hele tiden er åbne for nye behov og muligheder. Som sådan har de relativt brede rammebetingelser for ressourceallokering i de forskellige kampagneperioder haft såvel positive som negative konsekvenser. En bred referenceramme for søgning af midler giver ansøgeren mulighed for at målrette midler til den unikke situation. Herudover gives rum til nye kreative tanker, da ansøger ikke er afgrænset af foruddefinerede betingelser. På den anden side er farezonen, at man mister kontrollen med allokering af midlerne, som dermed ikke understøtter formålet med kampagnen. Det er interessant, hvad der kommer ud af en sådan bred tilgang hvad bliver ressourcerne brugt til? 10 Læselystkampagnen

11 3. Ressourcetræk & -allokering Dette afsnit er delt op i tre sektioner. Første sektion har fokus på kampagnens overordnede struktur for ressourcetræk og allokering. Anden og tredje sektion koncentrerer sig om analyse af specifikke projekter. Hermed gives indblik i, hvad Læselystkampagnens midler er blevet brugt til. Det overordnede billede Hvad er Læselystkampagnens midler gået til? Tabel 2 viser, at de fire kampagneperioders samlede ressourcetilgængelighed samt overordnede ressourceallokering. Ressourcetilgængeligheden varierer. Den første og sidste kampagneperiode har haft flest midler til rådighed. Den overordnede ressourceallokering i de fire perioder er opdelt i henhold til fem centrale posteringer: projekter, synliggørelse/formidling (publikation, film, etc.), administration (regnskab, sekretærbistand, porto og styregruppe), konferencer og seminarer og forskning og implementering. Tabel 2: Ressourcetilgængelighed & -træk Kampagne- Ressourcetil- Projekter Synliggørelse/ Konferencer Admini- Forskning og I alt periode gængelighed formidling og seminarer stration implementering ,0 mio , , , , ,85 (82,1 %) (10,3 %) (3,6 %) (4,0 %) ,5 mio , , , , , ,47 (66,9 %) (17,7 %) (5,4 %) (8,4 %) (1,6 %) ,0 mio , , , , ,06 (74,3 %) (14,7 %) (4,3 %) (6,7 %) ,5 mio , , , , , ,36 (69,4 %) (12,2 %) (5,5 %) (2,9 %) (10,0 %) I alt 18. mio , , , , , ,74 (74,0 %) (13,2 %) (4,6 %) (5,1 %) (3,1 %) Overordnet kan tabel 2 læses som en refleksion af Læselystkampagnens eksperimenterende fremgang til at fremme læselyst, som stiler mod at puste liv til læselysten gennem en buttom-up tankegang % af Læselystkampagnens ressourcer er således brugt som direkte tilskud til at igangsætte læselystprojekter i de lokale læsemiljøer og involvere brugerne af disse miljøer. Modsat er en ganske lille andel af ressourcerne anvendt til administration, konferencer/seminarer samt forskning/implementering. Dette taler sit tydelige sprog. Man har nedtonet vigtigheden af styring, administration og udbredelse af kampagnen til fordel for at igangsætte konkrete projektaktiviteter. Problemet ved denne type af ressourceallokering er, at kampagnens aktiviteter muligvis ikke er blevet tildelt de nødvendige ressourcer, hvad angår den centrale strategiske styring, evaluering, faglig sparring, samt erfaringsopsamling og spredning. Dette kan have ledt til forskellige konsekvenser, såsom manglende overblik, inkonsekvent ressourceallokering, mangelfuld træfsikkerhed og manglende strategisk prioritering af områder med størst fremtidig potentiale. På den anden side er ressourcerne i høj grad blevet allokeret til gavn for målgrupperne ud til de personer, der i hverdagen er konfronteret med læselyst-problemstillinger. De er blevet fordelt baseret på brugernes efterspørgsel med en mere optimal og relevant ressourceanvendelse som resultat samt et Læselystkampagnen 11

12 større engagement i projekterne. Lyst og engagement har været drivkraften. Læselystprodukterne er udviklet i tæt samarbejde med de primære involverede aktører. Evalueringsundersøgelsen Evaluerende undersøgelser af tre læselystprojekter peger med alt tydelighed på tilfredse brugere og projektmagere. Omkring % af Læselystkampagnens ressourcer er allokeret til at synliggøre og formidle Læselystkampagnen. Der er mange fordele forbundet med at lade en relativ stor andel af ressourcerne være øremærket til sådanne formål. Hermed positioneres kampagnen i befolkningens bevidsthed, og dialog bredes om dens budskaber. Dette er måske også baggrunden for, at Læselystkampagnen har haft stor gennemslagskraft i samfundet generelt set, haft omfattende politisk bevågenhed, og løbende har kunnet tiltrække yderligere midler til dens fortsatte eksistens. Man har anvendt mange forskellige formidlingsformer (medier, publikationer, nyhedsbrev, osv.). Således har man i den 4-årige periode blandt andet lavet 10 publikationer, som er trykt i eksemplarer, og flere titler er endda blevet genoptrykt. Man har også udsendt et nyhedsbrev 2-3 gange om året til cirka 1000 abonnenter. Tabel 3: Et udsnit af læselystprojekter Nr. Projekttitel Formål Målgruppe beløb 1 Læsekampagne Fantasy er en genre med bred mediedækning. Børn 3. og 5. klasse med fantasy-bøger Projektet satser på fantasy-genren for at tilfredsstille de børn, der allerede læser og for at friste bogdroppere 2 Jeg går til bogklub At give oplevelser omkring fortælling, litteratur og læsning Tosprogede fra ud fra en overbevisning om, at dette kan styrke yderligere Lyngby-Taarby integration af de tosprogede børn. Kommunes skoler (9-12 år) 3 Orla 2005 Orla-bogprisen uddeles i samarbejde med DR. Børn og unge Prisvinderne vælges af børn og unge 4 Dansk forfatterskole 2006 Fiktionsskrivning i sommerferien. At understøtte børns skrivelyst Unge år med særlige i mødet med jævnaldrende og professionelle forfattere interesse og evner som undervisere. for at skrive 5 Vores bog At skabe events omkring læsning i 11 børnehaver, der kan Børn 5-6 år i børnehaver skærpe læselyst samt understøtte børns skaberglæde og børnehavebiblioteker samt sproglige og kreative udvikling. 6 Læsecenter for elever med At yde et væsentligt bidrag i indsatsen med at styrke Elever diagnosticeret med socio-emotionelle problemer elevernes læselyst. At gøre bogen tilgængelig i hverdag socio-emotionelle problemer og bruge bogen aktivt i styrkelsen af fællesskabet eleverne imellem, men også mellem børnene og deres forældre 7 Læreklub for piger At give piger i boligområdet Nøjsomhed oplevelser og Piger 9-13 år alle erfaringer med bøger, film, musik og andre kulturelle udtryk med indvandrerbaggrund 8 Det er sejt at læse At etablere en læseklub, der kan støtte drenge i deres Drenge 8-14 år læselyst og dermed kvalificere dem i læsningen 9 Projekt Læselystpose At give biblioteket en anledning til at komme i dialog med Småbørns-familien en målgruppe (småbørnsfamilierne), der kan være med til at sikre bibliotekets fremtid 10 Tidlig læselyst Læselyst- At øge opmærksomheden på kampagnen Nye og kommende læsere kampagnen på mælkekartoner Læselyst og dens budskaber (1.-2. klasse) 11 Læs med mig! At etablere et fritidstilbud rettet mod børn i daginstitutioner Mindre børn og deres familier og de yngste elever på skolen samt deres forældre, bedsteforældre og evt. andre voksenrelationer 12 Affyring af tre oplevelses- At tænde lunten, åbne øjne og fastholde eleverne som læsere. Elever klasse og og læselystlunter/raketter At udvikle skolebiblioteket som en levende og aktiv ressource drenge klasse 12 Læselystkampagnen

13 Forskningsaktiviteter har specielt været centreret om kampagnens sidste fase. Dette giver god mening, da man her må reflektere over de opnåede resultater for at kunne besvare The Now What question. Nemlig hvordan disse resultater kan anvendes i en fremadrettet strategi på læselystområdet. Analyse af specifikke projekter % af Læselystkampagnens midler er altså allokeret ud til lokale aktører og projekter. Men hvordan har de brugt ressourcerne? Alt i alt har kampagnen allokeret midler til cirka 135 projekter. Nedenfor analyseres et repræsentativt udsnit af læselystprojekterne 12 i alt. De repræsenterer på fin vis projekterne i kampagnen, idet de i høj grad varierer i formål, indhold og omfang af modtagne midler. Tabel 3 giver et overblik over de udvalgte projekter i henhold til projekttitel, formål, målgruppe, ansøgt beløb, egenfinansiering, samlede projektudgifter samt bevilget og udbetalt beløb. En række temaer, der kan synliggøre positive og negative aspekter ved ressourceudnyttelsen er beskrevet herunder. Temaerne fremhæves ud fra tabellen. Ansøgt Egen-/ekstern Udgifter Bevilget Udbetalt finansiering Beløb beløb 60,500-36,869,40 40,000 36,869,40 51,000 7,500 35,522 38,000 28,022 Ikke søgt på samme 171, , , ,000 vis som andre projekter 175, , , , ,500 35,000 38,363,50 73,363,50 35,000 35, , , , ,000 83,305 (projektet er endnu ikke afsluttet) 20, , ,610 20,000 20,000 25,000 Porto, referat, 23,804 23,804 23,804 beværtning, administration 150, ,067,19 150, ,067, ,155,23 37,155,23 18,000 18,000 64,709,76-64,709,76 64,709,76 64,709,76 16,000 5, ,40 16, ,40 Læselystkampagnen 13

14 Projektfokuseret tildeling af midler Læselystkampagnens midler allokeres til mange aktører ofte i form af relative små beløb. Faren knyttet hertil er en potentiel fragmentering af midler. Hermed mistes muligheden for at benytte sig af stordriftsfordele, læring i forhold til at styre større læselystprojekter, samarbejde med store partnere og få en mere slagkraftig markedsføring, der måske kan give anledning til yderligere finansieringskilder. Det er dog yderst positivt, at midlerne via den projektfokuserede tildeling gives direkte til de personer, der er i daglig interaktion med brugerne og kunderne som efterspørger midlerne på baggrund af en passion for at løse læselystproblematikker. Passionen er reflekteret i den relative store andel af egenfinansiering, som projekterne også nyder godt af. Børn & unge i fokus aftagerorientering De primære kunder for læselystaktiviteterne er i fokus, nemlig børn og unge. Dette er også understreget af begrundelserne for afslag. Her fremgår det blandt andet. at læselystmidler primært skal anvendes tæt på børnene, og at der ikke p.t. vurderes at være nogen sikkerhed for projektets appel til målgruppen. Problemet knyttet til det overvejende fokus på børn og unge er, at den relevante kompetenceudvikling hos personalet ikke nødvendigvis kan blive opbygget. Men det er meget positivt, at den egentlige målgruppe for Læselystkampagnen har fået den væsentligste del af udbyttet af de tildelte ressourcer. Skønlitteratur frem for faglitteratur har ligeledes været i fokus. Den anvendte faglitteratur har primært været rettet mod børn; såsom faktabøger om biler, edderkopper og vulkaner. Indkøb af faglitteratur til voksne er måske forekommet i sjældne tilfælde. Afgrænsede lokale målgrupper Midlerne gives ofte til meget afgrænsede lokale segmenter af læsere (tosprogede, børn med indvandrerbaggrund, store drenge, børn med særlig interesse for at læse, børn med socio-emotionelle problemer, etc.). Ulempen er, at ved at flytte ressourcer fra bredden til lokale minoritetsgrupper overses det potentiale, som er knyttet til at forbedre børns læse- og skrivelyst generelt set, og dermed danne et bredt grundlag for opbygning af forskellige fagligheder, videregive kulturarven samt skabe borgere med indsigt i egne rettigheder og medansvar samfundsmæssigt. Ligeledes er den viden, som bliver skabt i læselystprojekterne meget kontekst- og målgruppeafhængig. Det er dog en stor fordel, at man er i stand til at skabe tilbud, som er skræddersyet til børn og unge med specifikke behov, hvilket øger projektets relevans og sandsynligvis også effekt i forhold til det specifikke segment. Kortsigtet og eventorienteret Få af projekterne finansieres kontinuerligt over en længere tid, hvilket vidner om en kortsigtet og eventorienteret tankegang. Den negative side forbundet hermed er, at såfremt projekterne skal Tabel 4: Ressourceforbrug Nr. Projekttitel Honorar/ Bogindkøb/ Andre materiale, foredrag -udgivelse udgifter & inventar 1 Læsekampagne med fantacy-bøger - 33,662,40 3,207,00 2 Jeg går til bogklub - 11,219 3 Orla 2005 * 4 Dansk forfatterskole ,000 46,500 5 Vores bog 34, Læselystkampagnen 6 Læsecenter for elever med - 150,000 - socio-emotionelle problemer 7 Læseklub for piger 20, Det er sejt at læse 16,000-1,930 9 Projekt Læselystpose - 57,899,11 90,405,28 10 Tidlig læselyst Læselystkampagnen * 18,000 på mælkekartoner 11 Læs med mig! 7,600 26,972,24 11,867,53 12 Affyring af tre oplevelses- og 12,300 2,626,6 35 læselystlunter/raketter * Information mangler

15 have en større betydning over tid, må projektmagerne kæmpe for egen overlevelse, hvilket betyder en masse omkostninger forbundet med at løbe efter nye finansieringsmuligheder frem for at koncentrere sig om børn/unges læselyst. Dette fremgår også af erfaringerne fra forfatterskoleprojektet. Læselystkampagnen har imidlertidig fokuseret på projekternes overlevelse på længere sigt. Dette understreges af et projektafslag, som lyder: Imidlertidig forekommer det ikke overbevisende, at man på den måde når det langsigtede perspektiv om at inspirere pædagoger og lærere til at bruge flere historier og fiktive tekster i dagligdagen. Det er også positivt, at flere forskellige projekter kan finansieres gennem den eventorienterede tilgang, og der indsamles en bred, nuanceret og værdifuld viden om trends, behov og aktører på læselystområdet. Ydermere kommer flere personer i berøring med Læselystkampagnen. Man kan håbe, at ud af den eventorienterede tilgang vil man skabe nogle vinderprojekter, der kan inspirere og forsætte over tid. Løsrevet fra de eksisterende tilbud Det fremgår af formålsbeskrivelserne, at flere af de projekter, som kampagnen har valgt at allokere ressourcer til, er et add-on tilbud i forhold til eksisterende aktiviteter (i lyset af det formelle skolesystem). Løsrevet fra dette centrale produktionsapparat af faglige kompetencer kan projekterne ikke direkte ses som en integreret del af den vedvarende udvikling af systemet. Imidlertid tyder meget på, at det formelle skolesystem (læringssystem) kan drage fordel af den værdiskabelse, der udfolder sig i projekterne pga. koblingen mellem faglig viden og læselyst. Dette vil dog kræve introduktion af nye og kreative opgavestrukturer i skolesystemet samt et stærkere netværk mellem lærere, forfattere, biblioteker, etc. Det kan dog også anses som en god ting, at kampagnens tilbud er løsrevet fra det formelle skolesystem. En tredje sfære mellem det formelle skolesystem og fritid skabes, hvor børn og unge får mulighed for at dyrke læsning sammen man andre børn og voksne. Ved at denne sfære er løsrevet fra det formelle system kan helt nye og mere uformelle læringsstile og netværk opdyrkes, hvilket kan antages at have en positiv effekt på børn og unges læselyst. Overordnet bliver det med tabel 3 igen fremhævet, hvordan Læselystkampagnen har været styret af nogle brede rammer for ressourceallokering. Man har prioriteret flertydighed, handling, spredning og eksperimentel læring i de lokale miljøer og dermed en bred erfaringsgenerering, frem for en fokuseret og langsigtet indsats, som er integreret i det eksisterende. Hermed har man skabt grundlag for handling og læring i tæt interaktion med børn og deres hverdag. Kampagnen har søgt at opfylde det umiddelbare behov hos børn i henhold til at øge læselyst. Ressourceallokering specifikke projekter Tabel 4 giver indsigt i, hvordan lokale aktører har allokeret de ressourcer, som de er blevet tildelt af Læselystkampagnen. Drift, udvikling Overnatning, Evaluering Formidling, I alt & styring forplejning & markedsføring transport & web-side ,869,40 9, , ,00-28, ,000 De resterende 48,500 er ikke specificeres ift. de pågældende poster 1750, , ,000 (+2477,50, som blev betalt af biblioteket) , ,000 1,825 2,929 1, , ,80-149,067,19 18, ,709,77-514, ,476,4 Læselystkampagnen 15

16 En række temaer, der kan synliggøre positive og negative aspekter ved ressourceudnyttelsen er beskrevet herunder. Der skal dog tages forbehold for, at i relativt mange af projekterne er der indgået en høj andel af egenfinansiering/ekstern finansiering. Tabellen medtager ikke, hvordan disse ressourcer er allokeret. Ud fra tabellen kan fremhæves: Begrænset fokus på markedsføring Meget få ressourcer anvendes på markedsføring af læselystprojekterne. Dette kan være negativt, da projekterne må være synlige for at tiltrække deltagere og brugere samt forstå deres behov. Ligeledes mistes den mulighed, at man gennem mediekommunikation kan udbrede kendskab, interesse, attituder og erindring, som er positiv i forhold til imageskabelse omkring læsning, skrivning og brug af bibliotekerne blandt børn/unge. Styrkelse af kampagnens position i børns og unges bevidsthed kan også betyde en styrkelse af folkebibliotekernes position på markedet, og dermed styrke deres konkurrenceevne i lyset af for eksempel diverse Internettjenester/faldende bogpriser mv. Et begrænset fokus på markedsføring er dog også positivt. Markedsføringsaktiviteter kan være bekostelige finansielt, mentalt og tidsmæssigt, hvilket vil tage fokus og ressourcer væk fra faktiske læselystaktiviteter. Det er også vigtigt at huske på, at Læselystkampagnen på et overordnet plan har brugt relative mange ressourcer på synliggørelse af kampagnen. Derfor har det måske været mindre nødvendigt for de enkelte lokale projekter at fokusere på markedsføring. Ligeledes kan man forestille sig, at de lokale aktører har anvendt mindre omkostningsfulde markedsføringsmetoder, såsom Word-to-Mouth marketing. Evaluering nedvurderes Relativ få projekter afsætter midler til evaluering. Problemet kan være, at man mister vigtig læring, og dermed også billedet af, hvilke næste skridt der kunne være vigtige i forhold til en videreudvikling af kampagnen eller igangsættelse af nye kampagner eller projekter. Dette gør det også vanskeligt centralt at indsamle erfaringerne med læselystprojekterne samt at fastholde og overføre viden til fremtidige projekter og aktiviteter. Men igen ved at nedtone evalueringsaktiviteter kan midler i stedet allokeres direkte til faktiske aktiviteter, der forbedrer børn og unges læselyst. Ny teknologi En relativ stor andel af midlerne anvendes til indkøb af fysiske bøger, hvorimod nye og substituerende online interaktionsformer og materiale ikke er i fokus. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Læselystkampagnen via sin ressourceallokering opfylder kundernes behov og efterspørgsel, da meget tyder på, at livscyklusmæssigt er bogen i tilbagegang. Danske folkebibliotekers udlån af fysiske bøger er faldet med 10.4 % fra 2000 til 2006 (Kvist, et al., 2006). I stedet er antallet af downloade af elektronisk materiale steget. Ved at allokere en stor andel af ressourcer til indkøb af og projekter om den fysiske bog nedtones et væld af muligheder og en stor kundegruppe af downloaders, der er fremkommet som resultatet af den teknologiske udvikling. Man frasiger sig dermed at følge brugernes ændrede læseformer og anvendelse af læseteknologier. På den anden side spiller den fysiske bog spiller stadigt en central rolle i undervisningssystemer, og dermed en hovedkilde til litterære oplevelser og faglig viden for børn og unge. Ligeledes er bibliotekernes kerneprodukt til stadighed fastformmateriale, hvorfor deres fortsatte eksistens afhænger af, at børn og unge gør brug af dette materiale. Også positivt i forhold til politiske udmeldinger om bogen som kerneydelse. Honorar en relativ dominerende udgift For mange af projekterne udgør honorarer til forfattere en dominerende post. Honorarer er et nødvendigt onde, der tager ressourcer væk fra andre vigtige poster. Det forekommer dog være en stor fordel at opprioritere honorarer i Læselystkampagnens projekter. Herved møder børn og unge idoler (forfattere), som de kan bruge som rollemodeller. Kampagnen får et udtryk af mester- eller praksislære. Rollemodellerne kan virke til forøgelse af læselysten. 16 Læselystkampagnen

17 En del af daglig drift? Flere projekter afsætter ikke ekstraordinære ressourcer af til drift, udvikling og styring. Bagsiden er, at det må formodes, at disse projekter i praksis trækker på ressourcer, der i første omgang var afsat til den normale daglige drift. Projektafslag vidner om, at dette er i overensstemmelse med Læselystkampagnens rammer for ressourceallokering. Ét projekt afvises med henvisning til, at man ikke mener, at projektets fornyende karakter kan udfolde sig inden for rammerne af bibliotekets daglige drift. På den anden side afvises et andet projekt, da det i for høj grad ligger inden for rammerne af skolens driftsbudget. At der gives add-on ressourcer kan imidlertid medføre en positiv synergieffekt. Projektmidlerne giver det ekstra pust/motivation, der giver større effekt af de eksisterende midler. I overensstemmelse med kampagnens overordnede formål har de enkelte projekter altså prioriteret børn og unge samt igangsættelsen af et væld af forskelligartede aktiviteter frem for administrative processer, markedsføring samt evaluering. Læselystkampagnen 17

18 4. Konklusion Ovenfor er analyseret, hvordan læselystkampagnes midler er anvendt. I det følgende vil der blive taget hul på diskussionen: Er ressourcerne udnyttet effektivt set i lyst af de mål og rammer, som fremgår af kampagnebeskrivelserne? På grundlag af evalueringen kan det overordnet konkluderes, at Læselystkampagnens ressourcer er blevet udnyttet på fornem vis i forhold til mål og rammer. Man har i høj grad allokeret ressourcer til at bygge en positiv bro mellem børn/unge og litteratur, og herigennem formidlet gode oplevelser, læselyst og læseglæde. Herudover har fokus været på at sikre unges adgang til litteratur? Børn og unge har i høj grad været fokusmålgruppen, hvilket også var målsætningen med kampagnen. Ligeledes har man i flere projekter fokuseret på at opfylde målsætningen om at skabe den gode læser ved at være opmærksom på børn og unges forskellige forudsætninger. Dette er sket gennem en lokal satsning rettet mod afgrænsede segmenter af børn og unge. Formålet har været at sikre flest mulige direkte aktiviteter og læringsforløb til at øge læselysten samt at synliggøre denne læring. Det er lykkedes og det passer godt til et projekt-rammetiltag. Mellem 80 % og 90 % af bevillingerne er gået til disse aktiviteter. Resten til forskning, implementering og administration. Det fremgår mindre klart, om målgrupperne for kampagnen er veldefinerede, og om man har udvalgt de rette målgrupper, eller om ressourcerne kunne have været brugt bedre, hvis man havde rettet disse mod andre målgrupper? Men gennem en bred involvering af en masse børn og engagerede lokale ildsjæle har man fået skabt en bunke af læselyst-fremmende handlinger, der har givet grobund for erfaringer og læring. Denne tilgang har skabt dynamik, interesse og nyudvikling. Der er tale om en slagkraftig model. Hvis formålet var at sikre fremtidens læselyst, så er der ikke blevet dedikeret ret mange midler til at forankre og skabe varige spor efter Læselystkampagnen. Var dette formålet, så skulle implementering, forankring og det fremadrettede være bevilget flere ressourcer. Projektledelsen har ikke formaliseret og systematiseret kampagnens målsætning og plan i sådan en grad, at læselystprojekterne alene skulle koncentrere sig om implementeringsopgaven. Gennem den projektfokuserede ressourceallokering har man ikke fra begyndelsen formået at samle og styre ressourcerne til de projekter, der har størst succesrate og potentiale for langsigtet overlevelse. Man kunne gennem forskning, pilotstudier og analyser de første år måske have været mere præcis i udpegningen af disse best-practice projekter, og således indbygget et læringsmoment, hvor man efterfølgende kunne have haft et større fokus på at identificere erfaringer og metoder fra disse projekter, der igen kunne danne grundlag for fremtidige tiltag. Den inkrementelle eksperimenterende tilgang, som Læselystkampagnen hidtil har fulgt, har dog over tid ledt til, at en gruppe af interessante fyrtårnsprojekter er vokset frem. Disse forventes at ville danne rammen for en national implementering af Læselystkampagnen. De repræsenterer en bred vifte af forskellige tilgange og kilder til læselyst (for eksempel børnehavebiblioteker, forfatterskole og forskellige nationale kampagner (Smart-Parat- Svar quiz, forfatterskolen for unge, etc.)). Der følger også midler i kølvandet på disse idéer. Således har man fra politisk side vedtaget et fremadrettet læselystprogram for , som sikre udvalgte aktiviteter endnu tre års finansiering (i alt 13 mio. kr.). Eksempelvis allokeres de næste tre år 4.5 mio. kr. til oprettelse af nye børnehavebiblioteker. 18 Læselystkampagnen

19 Som tidligere nævnt, påpeger forskeren Peter Kaspersen, at kampagnens formål var såvel resultatorienteret, da den var grundet i en fasthed og kontant målsætning, og på samme tid var den også åben af struktur. Set i lyset af denne kulturøkonomiske analyse mener vi at kunne konstatere, at kampagnen har været succesfuld i henhold til at være åben, eksperimentere og udfylde og udvikle umiddelbare læselystbehov hos børn og unge, så der i mange forskelligartede projekter og målgrupper er udviklet en større læselyst. Nogle af disse projekter vil forsætte som fyrtårne for læselyst i Danmark. I mindre grad forekommer kampagnen gennem sin ressourceallokering at reflektere en kontant og målrettet proces. Set i bakspejlet, så ser det dog ud til, at der har have været en logisk og induktiv progression i kampagnens tiltag. Således har man gennem en handlingsbaseret proces bevæget sig fra en abstrakt forståelse for, hvordan virkemidler kan anvendes i forsøget på at øge læselyst, mod en mere konkret spredning og synliggørelse af den indhentede erfaring, til endelig at reflektere over de opnåede erfaringer gennem forskningsaktiviteter samt videreførelse af enkelte fyrtårne. Gennem denne proces har Læselystkampagnen bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer. For det enkelte barn, som har deltaget i projekterne, har kampagnen skabt interesse for og lyst til at læse. Dette fremgår af mange af de evalueringer, der er gennemført i forbindelse med projekterne. På kommunalt plan har de lokale aktivitetsudbydere, formidlere og anden frontpersonale opnået værdifuld lokal specifik viden og erfaringer med læselyst, som de kan viderebringe til andre lokale kontekster. Denne erfaring kan nu udbredes yderligere via de lokale deltagere. Forskningsmæssigt har kampagnen genereret en bedre forståelse af læselyst samt organiseringen af læselystprojekter. Denne viden videreformidles nu til CVU er, Biblioteksskolen og lignende, hvorfor Læselystkampagnen også har fået uddannelsesmæssig betydning. Sidst men ikke mindst har man på et politisk niveau opbygget viden om projektstyring af kulturpolitiske tiltag, der er kendetegnet ved at være uhåndgribelige, og hvis indhold det er svært at forudsige, hvorfor man må udforme dem inkrementelt. De mange niveauer, der har været involveret i Læselystkampagnen, har sidst men ikke mindst fået en værdifuld indsigt i forskellige samarbejdsformer samt vidensdeling mellem niveauerne på det kulturpolitiske område. Men Læselystkampagnen synes nu at befinde sig i et vadested, hvor deltagerne på de mange niveauer har skabt en forforståelse og et fundament for en fællesforståelse af læselyst-fænomenet, og hvordan det fremmes. Ethvert lokalt projekt har fungeret som et laboratorium for at eksperimentere med fænomenet. Erfaringerne fra de enkelte laboratorier er unikke og værdifulde i forhold til den samlede fællesforståelse. Det er nu tid til endeligt at skabe fællesforståelsen, og få denne manifesteret i forskellige strukturer, rutiner og handlinger, der kan leve og inspirere fremadrettet i såvel nationale som lokale sammenhænge. Erfaringer skal bearbejdes og diskuteres. Hvad virkede, og hvad virkede ikke? Er nogle erfaringer så succesfulde, at de bør testes yderligere i en anden kontekst? Baseret på en sådan refleksion åbnes rum for, at man drager konklusioner lokalt og nationalt i forhold til at skabe en mere fokuseret og fremadrettet strategi på Læselystområdet. Indtil videre har ressourceallokeringen fremhævet vigtigheden af at sætte mange og mindre projekter i gang for at udforske og eksperimentere med læselystfænomenet. Det næste skridt kunne være for alvor at satse på den forankring, strukturering og implementering heraf. Hermed skabes i højere grad en indsats kendetegnet ved kontinuitet, sammenhæng og fremadrettethed. En mere struktureret udbredelse af Læselystkampagnens erfaringer kan være med til at sikre en bedre fremadrettet praksis for øget læselyst, der ikke alene er knyttet til enkelte fyrtårnsprojeketer, men hvor erfaringer genereret bredt set vil leve videre. Forslag til en fremadrettet strategi Gennem en serie af aktiviteter og eksperimenter er man nu på flere niveauer på vej mod at skabe et nyt fundament og fælles metoder for, hvilke virkemidler der fremmer/hæmmer læselyst. Der bør skabes en større afklaring af, hvad der kendetegner disse metoder, og hvad de betyder for de arbejdsformer, der i dag er rettet mod at fremme børn og unges læselyst. Læselystkampagnen 19

20 Med den viden, der nu er oparbejdet, betyder det så, at projekterne bør videreføres? Projekternes levedygtighed over tid i såvel nuværende som andre kontekster bør vurderes. Blot fordi de har været en succes i en bestemt lokal kontekst, behøver projekterne ikke at have generel relevans. Centrale overvejelser er: Skal projektet videreføres? Passer ressourceforbrug til formålet? Er metoderne passende? Har projektaktørerne de rette kompetencer? Hvilke forandringer vil det medføre? Giver det anledning til yderligere idéer, der bør afprøves? Man kunne med fordel udforske relevansen af eksisterende succesfulde projekter i forhold til alternative geografiske områder og kundegrupper. Fokus for kampagnen har været læselyst, og den har været bred og projektfokuseret. Det vil sige, at tilgangen har passet til formålet. Hvis fokus er på øget læselyst, så må man acceptere, at man ikke kan blive mere output-målstyret, men at en projekt-rammestyret tilgang er passende. Ønskes en output-målstyret tilgang må målet være langt mere veldefineret fra kampagnens begyndelse. Det kunne være mål om læsefærdigheder eller indlæring, men dette har ikke været formålet her Sidst men ikke mindst kan det være en idé at afsøge mulighederne for en højere grad af satsning på interaktive og virtuelle formidlingsformer. Kampagnen har indtil videre primært satset på den fysiske bog. Ovenstående forslag handler i høj grad at formalisere og systematisere læselystområdet for at sikre en fællesforståelse af læselystfænomenet baseret på kampagnens erfaringer samt en bredere forankring. Vi vil dog gerne understrege, at dette ikke betyder, at man skal stoppe med at eksperimentere og udforske, såfremt formålet er øget læselyst. Dette fænomen visner hen, såfremt det alene sættes i systemer og kasser. Der skal være rum til, at man såvel udnytter tidligere erfaringer gennem rutinedannelse som udforsker nye sider af dette fænomen, og lader det vokse frem. Samlet set har Læselystkampagnen været et godt eksempel for, hvordan offentligt finansierede projekter ikke behøver at drukne i administration og bureaukrati. Midlerne er hovedsageligt allokeret direkte til konkrete aktiviteter, som har til formål at styrke børn og unges læselyst. Litteraturliste Enemark, A. og Cranfield, V. (2007), Kilder til læselyst. Læselyst tre ministeriers kampagne om bøger og læsning, København: Biblioteksstyrelsen. Hooper-Greenhill, Eilean (2004), Measuring Learning Outcomes in Museums, Archives and Libraries: The Learning Impact Research Project (LIRP), International Journal of Heritage Studies, Vol. 10(2): Kvist, U., Sewerin, L. & Andersen, J. A. (2006) Folke- og forskningsbiblioteksstatistik, Biblioteksstyrelsen, København: C.S. Grafisk A/S. 20 Læselystkampagnen

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Kampagneprogram for perioden 2006 2007 Formålet med Læselystkampagnen er at fremme børns og unges lyst til og engagement i at læse, og metoden er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

Tre Læselystprojekter

Tre Læselystprojekter Resumé af rapporten: Tre Læselystprojekter En evaluerende undersøgelse København 2008 2 Metadata i danske netpublikationer Resumé af rapporten Tre Læselystprojekter. En evaluerende undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode: Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Skolebiblioteker Institutionens navn: Langeland Bibliotek Projekttitel:(Max. 50 tegn og ingen særtegn) Læsning, sundhed og kompetencer Søges der om fortsat

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Statens Kunstfond på 5 minutter

Statens Kunstfond på 5 minutter Statens Kunstfond på 5 minutter Indhold 1. Hvorfor har vi Statens Kunstfond? 2. Hvad er Statens Kunstfonds opgave? 3. Hvordan er Statens Kunstfonds organiseret? 4. Statens Kunstfonds andel af Kulturministeriets

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skabelon til afrapportering for 2012

Skabelon til afrapportering for 2012 Denne skabelon er udarbejdet til afrapportering af projekter fra Call for Projects og Strategisk Pulje i Sundhedsfaglig Højskole. Formålet er at medvirke til at øge kendskabet til aktuelle FoU-aktiviteter

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere