Bib forum TEMANUMMER OM KOMMUNALREFORMEN OG BIBLIOTEKERNE. Formidling på tværs af medierne i Gentofte

Transkript

1 Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt TEMANUMMER OM KOMMUNALREFORMEN OG BIBLIOTEKERNE Formidling på tværs af medierne i Gentofte Når brugerne betjener sig selv hvad skal vi så lave? BIB LAB kataloget for 2OO5 er nu på gaden Kommunalreformen og bibliotekerne - Jægerspris - Frederikssund - Helsinge og Græsted-Gilleleje En jyde kommer til byen! Visioner for fremtidens bibliotek December 2OO4

2 BIBforum Af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, Kommunalreformen Formuler selv visionen for det nye sammenlagte Dette nummer af BIBforum er præget af den forsatte debat og arbejde med den kommende struk- ressourcepersoner andre bibliotekschefer, kultur- bibliotek, i samarbejde med personalet og andre turreform. BIBforum har i dette nummer bedt 4 chefer etc. biblioteksledere om deres bud på konsekvenserne Få maksimal politisk opmærksomhed i processen skab nye gode tilbud til borgerne af kommunalreformen for deres bibliotek og brugerne. Vi har bedt bibliotekslederne fra henholdsvis BIBforum vil i de kommende numre forsat følge Græsted-Gilleleje Bibliotek, Helsinge Bibliotek, og sætte fokus på den aktuelle udvikling i forhold Frederikssund Bibliotek og Jægerspris Bibliotek til kommunalreformen via artikler fra brændpunkter i debatten. om at svare på en række identiske spørgsmål, som alle har til hensigt at give en pejling af, hvordan kommunalreformen og de igangværende forhandlinger herom, påvirker virkeligheden og debatten Så kom det længe ventede og frygtede udkast til Karenstid på udlån af musik på bibliotekerne. bekendtgørelsen om karenstid på musik, som forventes at træde i kraft den 1. januar Og virkeligheden ser på trods af svære og alvorlige overvejelser lovende og spændende ud, Ifølge den nye bibliotekslov skal materialerne ifølge artiklerne. De afspejler biblioteksledere, være ligestillede og der skal fortsat lægges vægt på som ser mulighederne i et samarbejde med et eller aktualiteten i valget af materialerne. Intentionerne flere biblioteker, men som samtidigt vil kæmpe for med den nye lov var at ligestille borgere, der lokal identitet og forankring i personalegruppen. inspireres af musik og andre medier, med borgere, Artiklerne giver også et billede af, at der allerede er gang i det uformelle samarbejde på for- for meget at sige, at den nye bekendtgørelse ikke der foretrækker det boglige medie. Det er vist ikke kanten af reformen. Samarbejder som er skabt af understøtter lovens intention. biblioteksledere, som påtager sig det ansvar, som Her er ikke tale om kulturpolitik, hvilket ministeren også klart giver udtryk for i sine udtalelser, er pålagt alle aktørerne i kommunalreformen at skabe og påvirke biblioteksudviklingen under de hvor han kalder karenstiden: En håndsrækning til givne betingelser. musikbranchen som skal stimulere salget og Biblioteksledermødet i november var en temadag om kommunalreformen og bibliotekerne. Ingen kan jo være uenige med ministeren i at mindske piratkopieringen. Oplægsholderne seniorforsker Svend Lundtorp hindre ulovlig kopiering, men i stedet for at tænke og Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge, gammeldags og traditionelt med forbud, ville det havde sammenfattet disse råd til bibliotekslederne være en bedre strategi, hvis Kulturministeren i forhold til de kommende sammenlægninger: sammen med branchen og bibliotekerne i fællesskab udforskede og afprøvede de nye muligheder Brug kommunesammenlægningen konstruktivt i forhold til organisationen. Lad være med at for lovlig digital distribution og formidling via kopiere den gamle organisation, tænk i stedet helt nettet. forfra: Hvordan organiseres et moderne bibliotek i De første spæde skridt er taget, idet 110 biblioteker har påtaget sig at formidle musikken dag mest hensigtsmæssigt. fra Phonofile via Bibliotekernes Netmusik, og med en sådan opbakning fra de kommunale biblioteker til et tilbud, der ikke fuldt ud lever op til bibliotekernes krav om kvalitet, vil det være yderst sandsynligt, at biblioteksverdenen også vil bakke op om at yderligere tiltag. Idéen bag bekendtgørelsen er altså ikke kulturpolitisk, men et forsøg på at komme piratkopiering til livs. Men der er jo ingen undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem udlån af musik cd er og piratkopiering. Til gengæld dokumenterede en hollandsk undersøgelse helt tilbage i musik-cd ernes barndom i begyndelsen af 90 erne, at de borgere der låner musik og er de samme borgere, som køber musik. Med baggrund i ovenstående må det være et rimeligt kulturpolitisk krav, at denne karensperiode vurderes efter et år med udgangspunkt i fastsatte succeskriterierne for et mersalg og mindre ulovlig kopiering. Indførslen af karensperioden vil især få betydning for de musikgenrer, som tiltaler vore yngre brugere, og da musik samtidig i høj grad er deres medie, kan vi frygte et væsentligt fald i de unges benyttelse af bibliotekerne. Forhåbentlig vil vi om et år kunne bevise, at karensperioden ikke medførte et markant større salg af musik-cd er eller et tilsvarende fald i ulovlig kopiering, og så må vi håbe på, at vi atter kan fungere også som ungdommens biblioteker. 2 3

3 Uddannelsesbibliotekerne og lokale kørselsordninger Af stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, og vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte bibliotekerne, I Danmark har vi et unikt og meget fleksibelt lånesamarbejde mellem alle folke-, uddannelses- og forskningsbiblioteker til stor gavn for alle biblioteksbrugere uanset geografisk tilknytning. Med bibliotek.dk har vi også fået et udstillingsvindue, som præsenterer det samlede udbud af materialer for vores brugere. 1. januar 2004 blev den nationale kørselsordning, som understøtter bibliotek.dk, etableret og generelt må man sige, at det er en stor succes. Tilbagemeldinger fra de deltagende biblioteker, er lutter lovord. Her er både tale om hurtige leveringer, sparede portoudgifter samt sparet tid i forbindelse med ind- og udpakning af postforsendelser, vejning, frankering, udskrivning af labels m.m. Biblioteksstyrelsen har meldt ud, at uddannelsesbibliotekerne foreløbig ikke skal betale for at deltage i den nationale kørselsordning, men hvis de ønsker at indgå i den regionale kørselsordning kan der indgås en aftale med knudepunktet. Alle uddannelsesbiblioteker i Københavns og Frederiksborg Amt er blevet tilbudt at deltage i kørselsordningen, men indtil videre har kun 5 ud af 48 mulige uddannelsesbiblioteker valgt at tilslutte sig ordningen. Der kan være flere forskellige årsager til, at de øvrige uddannelsesbiblioteker ikke ønsker at deltage i kørselsordningen, men pris og antal interurbanlån er nok de væsentligste faktorer. Centralbibliotekerne har meddelt uddannelsesbibliotekerne, at centralbibliotekerne fra 1. oktober 2004 ikke længere sender materialer med posten til uddannelsesbibliotekerne. Hovedparten af uddannelsesbibliotekerne er oprettet som lånere ved det lokale folkebibliotek og centralbibliotekerne opfordrer derfor uddannelsesbibliotekerne til at bestille materialer ad denne vej. Samtidig kan det enkelte folkebibliotek indgå en lokal aftale om kørsel til uddannelsesbibliotekerne i kommunen. Gentofte og Hillerød arbejder i øjeblikket på et tilbud med en ugentlig kørsel i 40 uger om året. Prisberegningerne baserer sig på den model, som Biblioteksstyrelsen benytter i forbindelse med den øvrige kørselsordning. Den årlige betaling for ovenstående kørsel vil, afhængig af kilometerafstand, beløbe sig til ca kr. Det skal dog bemærkes, at denne kørselsaftale kun omfatter materialer, som findes på det lokale bibliotek, som aftalen er indgået med. Hvis uddannelsesbiblioteket ønsker, at få materialer fra andre biblioteker end det lokale bibliotek, skal de tilmelde sig den regionale kørselsordning. Dagligdagen vil være meget lettere for alle biblioteker, hvis alle deltagere i interurbansystemet i Danmark er direkte tilknyttet kørselsordningen, og samtidig vil et tættere samarbejde mellem uddannelsesbibliotekerne og folkebibliotekerne, både på kørselsområdet men også på andre områder, være til gavn for vore fælles brugere. 4 5

4 Formidling på tværs af medierne i Gentofte Af materialevalgskonsulent Inge Sørensen, ins@gentofte.bibnet.dk og bibliotekar Ulla Simons, us@gentofte.bibnet.dk Når brugerne betjener sig selv hvad skal vi så lave? Af bibliotekar Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne, sca@gentofte.bibnet.dk Gentofte Bibliotekerne har i de sidste 2 år løbende Så vi begyndte med at se på gruppe 61. Her er haft interne kurser, der har opgraderet biblioteka- der købt en del pjecer/mindre bøger om diverse Under titlen Hva har de gang i fokus på bru- af en udstrakt grad af selvbetjening har oplevet, rernes viden inden for enkelte emneområder, det sygdomme, der belyses ligeså godt via Netdok- gernes adfærd blev der afholdt temadag i Ros- at den direkte brugerkontakt på 10 år er faldet til være sig musik, licenser, fantasy, chick-litt, børne- tor.dk eller andre portaler, skal vi fortsætte med kilde den Hovedoplægget på dagen var 10% af den oprindelige. Heraf kan man konsta- kanonen, lovstof etc. det? Vi så på de trykte håndbøgers ajourførthed i Knud Schultz fra Århus Kommunes Biblioteker. tere, at såvel det fysiske som det digitale bibliotek I efteråret 2004 har vi besluttet at fokusere forhold til det, der ligger på nettet. Og hvordan er Jeg lover, at nogen af jer vil blive provokerede kan benyttes af brugerne uden mederarbejder- meget på formidling på tværs af medierne inden disses tilgængelighed og brugervenlighed. Vi var og måske ligefrem aggressive, lagde Knud Schultz involvering! for emneområderne. Vi oplever, at mere og mere rundt om lægemiddelkataloget, lægeforeningens ud under stor moro fra forsamlingen på cirka Kernefunktionerne som de defineres nu, har information kommer enten på gratis hjemmesider vejviser m.v. Vi så på hjemmesider som f.eks. hundrede biblioteksfolk. En indledning, der nok ikke brug for, at der er medarbejdere til at udføre eller i licensform. Hvad skal vi så have stående kunne få folk til at rette sig op og skærpe koncen- dem. Hvis op mod 96% af brugerne kan betjene tilbage på hylderne? Hvad skal indkøbspolitikken husvalg.dk, trationen under oplægget, der vekslede mellem sig selv, hvorfor skal biblioteket så have personale være, f.eks. for overordnede referenceværker eller gov etc. retoriske spørgsmål, påstande og eksempler. til brugerbetjening? Det spørgsmål fik tilhørerne meget benyttede håndbøger? Skal der købes en del Udgangspunktet for formidlingsmødet var og Knud Schultz startede med at slå fast, at frem- op ad stolene. Man kan konstatere, at selvbetje- mindre bøger inden for områder, der er ligeså godt er naturligvis, hele tiden at belyse områder, som tidens bibliotek måske også nutidens er det ningsgraden stiger, men vi mangler viden om, belyst eller bedre af webudgaver? Rent økonomisk lånerne interesserer sig for. hybride bibliotek, der er defineret af flere parame- hvad de så bruger biblioteket til, når langt fra alle kan vi ikke fortsat både betale for licenser og det Efter mødet var der stor enighed om, at dette er tre: det er et sted, hvor der tilbydes global infor- låner materialer. samme materiale i bogform. noget vi fortsætter med. Næste gennemgang bliver mation, hvor der er fysiske samlinger af diverse Det elektroniske bibliotek giver en kvalitativ litteraturhistorie og anmeldelser, hvad har vi, hvad medier, og hvor der tilbydes vejledning. vækst af information, som for eksempel tidsskrif- findes på nettet. Fremover er planlagt personal- Med udgangspunkt i erfaringer fra Århus, kom ter, teskstbaser, musik, filmklip og musik on-line historie og firmainformation. Knud Schultz kort ind på det interaktive børne- og på denne baggrund kunne man bl.a. spørge, Det er selvfølgelig ikke nok, at vi som bibliote- biblioteket, det hybride bibliotek og gennemgik hvilke opgaver, der skal løses, når borgerne i den karer får et helhedsbillede af materialer på tværs. et udpluk af de mange tekniske løsninger, utal- grad får informationen smidt i nakken. Lånerne skal også tilbydes dette. De skal i sam- lige elektroniske dimser og en vrimmel af nye Knud Schultz tegnede de store linjer for biblio- menhæng med placeringen af de fysiske materia- muligheder, der kan installeres, inkorporeres eller teket og dets plads i samfundet. Han berørte de ler gøres opmærksomme på, at noget ikke længere implementeres. faktorer, der er med til at tvinge bibliotekerne til findes i bogform, men at informationen findes på Når brugerne klarer kerneopgaverne selv, hvad at skulle forholde sig konstruktivt til de samfunds- nettet. I første omgang vil vi lave mindre plaka- er så de nye kerneopgaver? Hvilke krav stilles bib- ændringer, den befolkningsudvikling og identitets- ter/opslag samt bogmærker med de relevante lioteket overfor, når vilkårene ændrer sig?, spurgte proces, der er i gang. Han tegnede de indre linjer adresser som anbringes sammen med bøgerne. Og han efterfølgende og fortsatte med at konstatere, med fokus på bibliotekets brugere, de mange og vi vil revurdere indholdet på vores hjemmeside. at de nye vilkår, som biblioteket skal forholde sig stadigt forandrede arbejdsgange og den stigende Og brugerkurser. til, er at brugerne i stadig stigende grad bliver grad af selvbetjening og automatisering. Han lagde selvhjulpne i form af f.eks. selvbetjeningsautoma- vægt på vigtigheden af at definere bibliotekets Vi har lige haft et erfamøde med regionens biblio- ter og selvafhentning af reserveringer. En stadig fremtidige rolle og de krav, det stiller til både det teker. Der var stor interesse for, at disse formid- større del af bibliotekets tilbud er IT-understøttet fysiske rum, personalets kompetencer og de nye I Gentofte har vi besluttet, at fagreferenterne lingsmøder skal blive bredt videre ud. I sammen- og som konsekvens heraf, skal medarbejderne samarbejder med henholdsvis eksterne partnere overfor kollegerne skal perspektivere udviklingen hæng med det øvrige kursus tilbud, vil vi forsøge flyttes fra at sikre information (ved f.eks. regi- som partnere indenfor bibliotekssystemet på tværs inden for de enkelte emneområder via vores for- at formidle vores viden videre ud i bibliotekerne i strering og udvælgelse) til at være rådgivere eller af faggrænser, grupper og afdelinger. midlingsmøder. amterne. konsulenter. Knud Schultz tegnede et bibliotek, hvor man Erfaringerne i Århus er, at de ved indførelse som bruger mødes af en automatiseringsma- 6 7

5 skine, der tager imod det materiale, man har haft des med mange tiltag i forbindelse med bibliotekets rolle og fysiske udformning. Hvad enten det hjemme. Hvilket ikke er ret mange, for de fleste af bibliotekets materialer er elektroniske og kan nås drejer sig om at installere interaktive gulvplader, fra hjemme-pc en. Et hurtigt svip med Dankortet, og bøden er betalt og ude af verden. Efter en hjælp af kroppen og mobiltelefonen. Eller robot- hvor brugerne kunne stille og svare spørgsmål ved sanse- og oplevelsestur rundt i biblioteket, findes installationer, der svarede på spørgsmål, mens de de nye materialer og de i forvejen bestilte hentes dirrede og arbejdede. på en selvbetjeningshylde. Alt lånes og bæres ud Så i fremtiden skal bibliotekarer måske have en af biblioteket, og hele manøvren er foretaget uden perso- eller mekaniker. Uanset hvordan sideuddannelse som elektronikingeniør nalets indblanding. fremtidens bibliotek og bibliotekspersonale bliver desig- Man kan se dette som et skridt på vejen til, at net, er det en spændende biblioteket gør sig selv udvikling, der er i gang. overflødig. Eller at biblioteket flytter ressourcer temadagen provokeret eller Så uanset om man forlod til opgaver, som brugerne ej, kunne man ikke undgå at ikke kan klare selv og som få sat gang i tankerne og rokket ikke kan fås andre steder. ved kendte opfattelser. Heldigvis kom Oplæget var tankevækkende. eventuelle aggressioner fra tilhørerne ikke åbenlyst til udtryk: Det tegnede en fremtid, der for nogen nok er et regulært skræmmebillede og tet forlade Roskilde. Knud Schultz kunne uantas- for andre et Nirvana. Et oplæg, der viste, at der arbej- BIB LAB kataloget for 2OO5 er nu på gaden I kataloget præsenteres en række kurser, hvor deltage i kurser om undervisnings- og præsentationsteknik/power Point, hvor der præsenteres princippet om at kolleger underviser kolleger forsat er det bærende element. værktøjer, som kan understøtte formidlingen. Formidling og markedsføring i bred forstand inden for bibliotekernes forskellige materiale- og Tilmeldingsfristen for forårets BIB LAB kurser er aktivitetsområder er i fokus, og vil indgå som element i de fleste kurser i dette katalog. Der tilbydes På kurser med ledige pladser, er det naturligvis fredag den 10. december inspirations- og hands-on-kurser i bl.a. skønlitterære kvindeuniverser og i EBSCOs og GALEs pro- Følg med på centralbibliotekets hjemmeside, muligt at tilmelde sig efterfølgende. dukter. Markedsføringsaspektet er centralt i kurset via den om arrangementsvirksomhed på bibliotekerne. grønne knap med teksten Tilmelding til BIB- Desuden er det igen i denne sæson muligt at LAB. Kommunalreformen og bibliotekerne Af afdelingschef Elsebeth Kristensen, Jægerspris Kommune, ek@jpkom.dk Jægerspris I den vestlige del af Frederiksborg Amt kender økonomi, organisation mm. vi allerede nu den nye kommune. Fra 1. januar Netop organisationen på bibliotekerne afspejler i høj grad vores kultur: Har vi en traditionel 2007 hedder den Frederikssund, og kommer til at bestå af de nuværende kommuner: Frederikssund, opbygning med afdelinger, arbejder vi tværgående, Skibby, Slangerup og Jægerspris. Kommunen får hvor meget er uddelegeret, hvilket råderum har ca indbyggere. man til at træffe beslutninger, hvor langt er der fra Kommunerne har forskellige men velfungerende biblioteker. For biblioteksbrugerne har Tag alene et spørgsmål som faggrænser, diskus- ide til handling? grænserne mellem Frederikssund, Skibby og sionen burde snart være afsluttet så meget som Jægerspris altid været flydende, de har benyttet det bibliotek, der var mest hensigtsmæssigt enkeltes kompetencer. Nogen vil måske hævde, vi har arbejdet med og talt om at udnytte den i forhold til infrastrukturen, åbningstider mm. at de mindre biblioteker har været tvunget af nød Med andre ord har biblioteksbrugerne forstået at til at lade HK erne udføre traditionelt bibliotekarisk arbejde, andre at vi altid har været gode til at udnytte de enkelte bibliotekers styrker. Samarbejdet mellem bibliotekerne har fungeret upåklageligt, men ikke været tættere end med kompetencer også før det blev moderne. skabe jobindhold og ja netop udnytte den enkeltes andre biblioteker. Vi var bare gode nabobiblioteker. Jægerspris været igennem en fælles forandrings- Med De Fem projektet har Skibby, Slangerup og Med biblioteksloven i 2000 fik vi nye opgaver, proces, der kan ses som en forløber for kommunesammenlægningen, vi har diskuteret, oplevet usik- og det betød at de fem mindste biblioteker (Skævinge, Hundested, Slangerup, Skibby og Jægerspris) i Frederiksborg Amt rykkede sammen, først noget der ligner fælles fodslag på mange områder. kerhed på alle niveauer og alligevel fundet frem til om at få startet musikudlån, senere i et egentligt Lokalt i Jægerspris har vi længe haft kommunesammenlægning som fast punkt på personale- og projekt, De Fem på nye eventyr. Et af formålene med projektet var udvikling afdelingsmøder. Her er informeret om fakta, usikkerhed søgt minimeret, spørgsmål søgt besvaret af bibliotekerne omfattende alle ressourcer, både personale, kompetencer, materialer mm. Alle medarbejdere har været involveret i en projektgruppe overordnet niveau. trods alle de mange ubekendte. Stadig på et meget og samarbejdet på kryds og tværs, 13 har været i De fire biblioteksvæsner har nemlig endnu jobrotation af minimum en uges varighed, og der ikke sat sig sammen for at drøfte ny struktur, har været afholdt fælles kurser og temadage. arbejdsgange mm., men spørgsmålet hænger da over meget af det vi foretager os. Aktuelt drøfter Hvorfor skriver jeg nu om det, når det skulle vi åbningstider og reglement i Jægerspris og her handle om kommunesammenlægning? skæves da kraftigt til nabokommunerne. På den Ja det er fordi, en af de største udfordringer ved anden side kan vores lokale verden heller ikke gå dannelsen af de nye kommuner er vores forskellige arbejdspladskulturer. Selv blandt de Fem Bib- drøfter, er hvilke opgaver der skal placeres hvor, i stå fordi der er nye tider på vej. En anden ting vi liotekerne viste der sig store kulturforskelle trods og fordele og ulemper ved et centralt/decentralt vores nogenlunde ens rammer i form af personale, system. TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne 8 9

6 Jægerspris Slot Vi har to filialer i Jægerspris, dem vil vi gerne beholde og arbejder p.t. i to retninger. Den ene filial er placeret tæt på en skole og her vil det være oplagt at lave et kombibibliotek, den anden i en kommunal bygning, hvor den ene halvdel af huset netop er blevet frigjort mhp. at indrette et kulturhus/medborgerhus. Desværre er der bare lige at par planlovs spørgsmål, som bl.a. HUR skal ind over, inden det kan blive en realitet. Den politiske opbakning er der og pengene også. Når planerne føres ud i livet vil det betyde tre meget forskellige biblioteker i den nuværende kommune, tre biblioteker der i den grad er tilpasset deres lokalområde. Hovedbiblioteket i Jægerspris kan forudse at skulle igennem endnu en tilpasning til det nye lokalområde, der opstår med den nye kommune. Heldigvis har bibliotekerne altid været rigtig gode til at tage nye opgaver ind og stadig holde fast ved kerneydelsen. Nu er det højaktuelt med servicebutikker og der er en lovgivning på vej. Det vil være oplagt at bibliotekerne går ind og løfter denne opgave. Der er allerede gode erfaringer fra bl.a. Slangerup og Horsens. Ellers vil jeg nok være lidt varsom med at pege på nye opgaver og i stedet satse på at kvalificere og udvikle bibliotekernes kulturelle tilbud. Mange spørgsmål og overvejelser i denne overgangsperiode hvor vi snart skal til at operere i både det lille og det store fællesskab. Nogle af mine store opgaver i den forbindelse bliver at sikre samspillet til politikerne, at medarbejderne bliver informeret på en ordentlig måde, at de fortsat får mulighed for indflydelse på egen arbejdssituation, at borgerne i Jægerspris stadig sikres et ordentligt kulturtilbud. Derfor er mit succeskriterium, at de decentrale kulturtilbud og den lokale identitet bevares samtidig med mangfoldigheden blomstrer. Kommunalreformen og bibliotekerne Af overbibliotekar Thorben Vinterby, Frederikssund Bibliotek, tv@frederikssund-bibliotek.dk Mine forventninger til Kommunalreformen Jeg er jo en af de gamle garvede der allerede i 1970 var vicestadsbibliotekar i Høje-Taastrup Kommune og derfor var med ved de sammenlægninger, der fandt sted ved den forrige Kommunalreform, en reform, der var tilrettelagt og behandlet anført af den legendariske departementschef Henning Strøm på en helt anden vis end den nuværende men nok med at være tilbageskuende jeg glæder mig til den nye tid og ønsker at se på muligheder frem for problemer. Hvilke fordele og ulemper ser du for borgerne ved en kommunesammenlægning? Fordele: At kunne imødekomme de (ydre krav) der er fra borgerne om bedre service. Individualisering er et væsentligt kendetegn ved det moderne samfund. Det stigende udbud af velfærdsydelser understøtter i sig selv borgernes Frederikssund fokusering på egne rettigheder, og på at sikre sig selv og den nærmeste familie de offentlige goder, de har ret til. Kommunes biblioteksvirksomhed vil kunne tilfredsstille brugernes individuelle behov og kunne levere de nødvendige ydelser i borgernes projekter for deres eget liv. Ulemper: At økonomiske hensyn vil forplumre og udhule de muligheder bibliotekerne har for formidling, det økonomiske rationale må ikke være det primære. Sammenlægning må under ingen omstændigheder være et spareprojekt. Hvad bliver den største udfordring ved en sammenlægning? Hvordan ruster du dit bibliotek til en sammenlægning? At forsøge at skabe en tryg proces for eget personale samt for det samlede personale. At motivere til og skabe rum for fællesskab i det nye samlede personale. At være med til at etablere et stort bæredygtigt biblioteksvæsen. Vi opruster ved: At informere så meget som muligt således at ingen står af eller bliver angste. Prøver at rydde op i eget hus ingen skeletter i skabene. Myter skal aflives og fordomme manes i jorden. Få gennemført jobudviklingssamtaler med alle. Hvilke opgaver ønsker du bibliotekerne skal løse i de nye kommuner? At fastholde biblioteksvæsenets centrale placering i netværk med det øvrige kultur-og fritidsområde i TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne 1O 10 11

7 såvel primærkommunen som udenfor. At fortsat have de bedste arbejdsbetingelser i forhold til politikere og direktion. At fastholde nærhedsprincippet. Kulturtilbud skal drives politisk/demokratisk så tæt på borgerne som det er muligt. Kulturtilbud skal drives på det politiske/demokratiske niveau, der bedst dækker de borgere, der benytter kulturtilbuddet. Værdierne af de opgaver, der bør løses er bl.a.: Det lokale image, social sammenhængskraft, personlig udvikling og identitet og demokratisering af kulturelle aktiviteter. Hvad er efter din mening succeskriterierne for et nyt sammenlagt biblioteksvæsen? At alle medarbejdere respekteres som ligeværdige samarbejdspartnere. At alle medarbejderes kompetencer respekteres og udnyttes. At vi alle kender vores fælles vision og den skal være klart formuleret. At turde stole på intuitioner. Da store uventede begivenheder ikke altid kan forudses, bliver det unyttigt at lægge planer med decimalers nøjagtighed. I stedet kommer man som leder til at vælge, til at træffe en beslutning som måske ikke kan begrundes med analyser, men er baseret på intuition. Har I allerede haft drøftelserne i personalegruppen om sammenlægningen? Hvilke værdier fra den nuværende organisation vil du kæmpe for i en sammenlægning? Kun i vage vendinger endnu, men emnet vil fremover være er nu fast punkt på MED-møder. Det kan siges meget kort: If you are too buzy to laugh, you are too buzy samt lad ikke træer vokse ind i himlen, men saml på gode oplevelser. Hvordan ser du din egen lederrolle i forhold til at få en sammenlægning til at lykkes? Jeg tror, at jeg i dag er det, som Thygesen-Poulsen kalder en frihåndsleder. D.v.s. at min intuition ikke hænger i den tomme luft, men bygger på summen af et langt livs iagttagelser. Resultatet er ikke en analyse, men en umiddelbar fornemmelse af helhedsbilledet. Dette er således mit umiddelbare bidrag til at få vores ægteskab mellem Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund til at fungere i en fremtidig Frederikssund Kommune eller som Nils-Eric Sahlin opregner i bogen Kreativitetens filosofi som kendetegn for kreative Miljøer: Åbenhed, Mangfoldighed, Originalitet, Fællesskab, Motivation, Generøsitet, Tillid og Tolerance, Nysgerrighed, Lyst til at eksperimentere, Muligheden for at trække vejret frit. Jeg glæder mig. Kommunalreformen og bibliotekerne Helsinge og Græsted-Gilleleje Af bibliotekscheferne Annette Sørensen, Helsinge Bibliotek, ans@helsinge-kommune.dk og Marianne Krawack, Græsted-Gilleleje Bibliotek, mkr@ggk.dk Indledningsvis gives en kort status af, hvor de to kommuner står i forhold til kommunalreformen. I Helsinge og Græsted-Gilleleje har man ønsket at inddrage borgerne i beslutningsprocessen gennem afholdelse af vejledende valg. Den 23. november 2004 afgav borgerne deres stemme. De fik valget mellem sammenlægning eller ej samt 3 mulige sammenlægningskommuner. For Helsinges vedkommende var det Frederiksværk/Hundested, Hillerød eller Græsted-Gilleleje. I Gilleleje var valget mellem Helsinge, Hillerød eller Helsingør. Resultatet af borgernes ønsker er i begge kommuner et klart tilsagn til en sammenlægning af Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner. Selvom der i skrivende stund ikke foreligger en politisk udmelding i forhold hertil, er retningen for den fremtidige udvikling angivet. Hvilke fordele og ulemper ser du for borgerne ved en evt. sammenlægning? Vi ser klart fordele ved en sammenlægning med en eller flere kommuner. Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner har i de seneste år samarbejdet på forskellige kommunale områder, heriblandt etableret forsøg på biblioteksområdet i 2002 med fokus på 3 delområder: bibliotekssystem, hjemmeside og materialevalg. Som konkret resultat heraf er der i 2004 anskaffet et nyt fælles bibliotekssystem UNICORN med SIRSI som leverandør. Dette er blevet implementeret på folke- og skolebibliotekerne samt Helsinge Gymnasium og betyder, at lånere og elever (på et senere tidspunkt), har adgang til samtlige materialer i begge kommuner. Der er også etableret en organisationsstruktur for samarbejde og ledelse på området, hvor ITindsats og -udvikling er forankret i en styregruppe med deltagelse af direktion, ledere og nøglepersoner fra begge kommuner. I forhold til medarbejderne samarbejdes på tværs af faggrupper og kommunegrænser. For den enkelte har samarbejdet betydet, at man som medarbejder har fået flere kollegaer og derved er der skabt et kompetencemiljø, hvor udviklingsmuligheder er væsentlig forøget. Vi vil således på sigt være i stand til at igangsætte flere og nye udviklingsprojekter på tværs af kommunegrænsen og samtidig løfte de daglige driftsopgaver, til gavn for borgerbetjeningen. Mindre og mellemstore biblioteker har ofte for få ressourcer til at sikre udvikling uden at det sker på bekostning af kvaliteten i de basale serviceydelser. Det nye Danmarkskort vil betyde øgede opgaver for kommunerne også på biblioteks- og kulturområdet. For at kunne indfri borgernes forventninger og behov i et samfund under konstant forandring er det derfor ikke alene en god ide, men en nødvendighed at samle kræfter og kompetencer. Vi ser det derfor som en ulempe, hvis de to biblioteker ikke selv får lov til at præge udviklingen og fortsætte samarbejdet på tværs af kommunegrænsen i den udstrækning det giver mening. Hvad bliver den største udfordring ved en evt. sammenlægning? Hvordan ruster du dit bibliotek til en evt. sammenlægning? Overordnet set bliver den største udfordring at bringe to arbejds- og ledelseskulturer sammen og skabe et nyt fælles forum for biblioteks- og kulturudviklingen. De to nuværende kommuner har et godt kendskab til hinanden og er vidende om, at de har meget forskellige traditioner og profiler. Disse kan beskrives som mødet mellem en mere hirakisk og klar struktur med få beslutningstagere og fokus på resultater og en matrixorganisation med høj grad af tværfaglighed og fokus på projektorganisering og ledelse på flere niveauer. Ved en TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne 12 13

8 sammenlægning bliver udfordringen, at etablere et fælles nyt tredje, som en enhed i respekt for begge traditioner. Samarbejdsprojektet på biblioteksområdet mellem Helsinge og Græsted-Gilleleje har imidlertid givet en række positive erfaringer, som vi kan tage afsæt i om både værktøjer og processer og det faglige og menneskelige møde. At det er muligt at gå fra en De til en Vi kultur, at det er spændende at få nye kollegaer, og at vi kan gøre det bedre, når vi er flere om det. På det konkrete og mere faglige plan er der umiddelbart tre forestående indsatsområder: IT-udvikling og videndeling Formidling nye former og forsøg Samkøring og fordeling af driftsfunktioner Hvilke opgaver ønsker du bibliotekerne skal løse i de nye kommuner? Vi ønsker at bibliotekerne deltager aktivt i udviklingen af lokalområderne bredt og fastholder og videreudvikler positionen som lokale kultur- og videnscentre. Vi skal fortsat sikre det demokratiske rum for samtale, udvikling, læring og det menneskelige møde. Bibliotekerne skal både skabe og være bærere af det gode liv og indgå i mangeartede samarbejdsrelationer og skabe netværk. Medarbejdere og ledere skal i fællesskab være værdibærere og dannelsesagenter for mennesker i alle aldre og konkret iværksætte aktiviteter og tiltag der støtter op om kultur bredt og have fokus på borgerinddragelse, børn/unge, kultur/ fritid og information/ kommunikation. TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne Biblioteker har både tradition for og en force På IT-området er den største udfordring, det vi er igennem nu, nemlig implementering af et nyt indenfor samarbejde og koordinering også vil således kunne bistå i flere nye udviklingsprocesser. Fotos fra Helsinge Bibliotek fælles bibliotekssystem samt sikring af en fortsat På kort sigt vil bibliotekerne i Helsinge og udvikling. Systemet skal ikke kun fungere teknisk, Græsted-Gilleleje deltage i opgaveløsning vedr. på biblioteksområdet. Formelt er der ikke startet Etablering af et lederteam ser vi som altafgø- men de mange politikker vedr. fx opstilling, skal udformning af den kommunale hjemmeside og egentlige drøftelser op om sammenlægning-/sam- rende for at det lykkes optimalt at skabe en egent- afstemmes og ord som plejer skal glemmes, hvis bidrage til politikker for kommunikation og infor- arbejdsmuligheder indenfor bibliotek, kultur og lig sammenlægning på et nyt fælles grundlag. man indenfor rimelige grænser skal have fundet mation. Nyudvikling af biblioteket som både fritid. Der er kulturforskelle, forskellig viden og Det er vores ønske, at der tages udgangspunkt i en fælles løsning. begreb og sted samt formidlingen vil vi fortsætte. erfaringer i de to kommuner. Naturligvis ønsker mangfoldighed, accept og respekt for faglige og Samarbejdsprojektet mellem Helsinge og Græ- I Græsted-Gilleleje er der netop etableret et nyt vi at bidrage med det bedste fra begge verdner menneskelige kompetencer. En ledelse der godt sted-gilleleje har været med til at sikre, at angsten bud på et kombi- bibliotek som muligvis vil kunne og også sige farvel til det der ikke fungerer hen- tør udforske og udøve ledelse i ukendt land og for forandring er blevet mindre. Vi kan således blive en rollemodel for udvikling af flere fælles- sigtsmæssigt i dag. Ved en sammenlægning vil vi skabe rummelighed for forandring, kreativitet og bruge vores fælles historie som platform til at gå biblioteker på skole- og folkebiblioteksområdet derfor arbejde på sammen at finde det fælles nye initiativ. At der er åbenhed og rum for videndeling videre. til styrkelse af lokalområderne og det tværgående tredje, hvor værdier og god praksis fra begge orga- generelt og specifikt om demografiske forhold, samarbejde mellem skole og nisationer benyttes. Det har også stor betydning, brugerbehov og traditioner for at skabe et mange- folkebiblioteker. at der er en god velfærd, arbejdsglæde og tone på faceteret biblioteksvæsen. Har I allerede haft drøftelser i personalegruppen om sammenlægning? Hvilke værdier fra den nuværende organisation vil du kæmpe for i en evt. sammenlægning? arbejdspladsen. Hvis vi passer på den, skal det nok fungere. Hvordan ser du din egen lederrolle i forhold til at få en sammenlægning til at lykkes? Der skal være klare budskaber, klare værdier, klar struktur og organisering, herunder opgavefordeling og ikke mindst en enig ledelse, som melder Ledelse funderes på værdierne: ledelse er en proces og en relation, ikke en position enighed skabes i respekt for forskelligheden drift- og udviklingsopgaver løses i tværfaglighed og ud fra helhedstænkning resultater er funderet på viden, reflektion og proces Vi har haft flere lange og gode ens ud. Det har vi lært af det igangværende pro- højt informationsniveau og klar kommuni- samtaler omkring samarbejdet jekt. Der skal tages ansvar og vises respekt for kation mellem Helsinge og Græsted- den enkelte medarbejder og der skal være et højt klarhed om værdier og strukturer Gilleleje, dog primært knyt- informationsniveau og en åben dør og tid til at få tet til samarbejdsprojektet vendt problemstillinger

9 En jyde kommer til byen! Af bibliotekschef Jens Ingemann Larsen, Københavns Kommunes Biblioteker, Fredag den 1. oktober 2004 var min første arbejdsdag som bibliotekschef for Københavns Kommu- og udviklingsarbejder og samtidig støtte de mange ring, prioritering og synliggørelse af nye initiativer nes Biblioteker, KKB. ildsjæle, som sidder på spring rundt omkring. Der Siden er det gået slag i slag med masser af nye skal i det hele taget skabes bedre ressourcemæssige rammer for udviklingsarbejde i KKB. informationer og nye mennesker hver eneste dag. Jeg er på vej rundt til alle biblioteksafdelinger Der findes masser af kreative mennesker ansat der er mere end 20 af slagsen, og har allerede i KKB, som har lyst til forandring og udvikling. opdaget, hvor forskellige de er. I nogen bydele er Jeg ved det, for jeg har allerede mødt mange af der nye, flotte og velindrettede lokalbiblioteker, i dem! Der findes selvfølgelig også nogen, som er andre dele af byen er bibliotekerne nedslidte og bekymrede og i virkeligheden helst vil fortsætte pressede og trænger til en kærlig hånd. Jeg er også ad gammelkendte veje også fremover. Vi skal på midt i et introduktionsprogram til Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor jeg lærer alle nødvendige på den anden side også sørge for, at også mere den ene side give plads til projektmagerne, men samarbejdspartnere og bureaukratiets krinkelkroge tilbageholdende medarbejdere kan se et perspektiv at kende. For slet ikke at tale om, at jeg også er i nye projekter og ideer. Men sådan er situationen ved at genopfriske byens geografi og sætte mig ind ikke kun i KKB, det er vist generelt for alle danske i planer for byudvikling og nye aktiviteter. biblioteker. Som bibliotekschef for KKB indgår jeg i forvaltningens ledelsesgruppe som en af 3 søjlechefer. gang med at gøde jorden for en beslutning om Allerede for flere år siden gik KKB internt i Min direkte chef er kulturdirektøren. bygning af et nyt hovedbibliotek. Arbejdet er nu Jeg kommer til København med mange års nået så vidt, at Borgerrepræsentationen har afsat biblioteksledererfaring i bagagen. Senest har jeg midler til at forberede en arkitektkonkurrence, været Stadsbibliotekar på Herning Centralbibliotek i 8½ år, og før det var jeg vicestadsbibliotekar grundlag for konkurrencen primo Så det er og planen er at der skal ligge et gennemarbejdet i Ballerup i 6 år. Jeg er 44 år, og har tilbragt det en anden spændende arbejdsopgave jeg har kastet meste af mit voksne liv i Københavnsområdet, mig over lige fra starten i tæt samarbejde med selv om jeg er vokset op i Jylland. Børge Sørensen, der har været en central drivkraft Allerede i det jyske havde jeg på fornemmelsen i processen hidtil og også fortsat vil være det. at det skete en masse spændende ting i KKB, som Københavns Kommune arbejder som alle andre vi ikke vidste så meget om vest for Storebælt. Og med flerårige budgetter, og en spændende øvelse jeg kan kun sige, at de første uger på jobbet her i som aktuelt fylder en del hos mig er oplæg til København har bekræftet min fornemmelse. Der besparelser for budget Tankegangen er at er gang i mange spændende projekter bredt i KKB, ved at se besparelser og effektiviseringer over en hvor ikke mindst Hovedbiblioteket er en spydspids flerårig periode får de konkrete løsninger mindre med mange Internet- og digitaliseringsprojekter i karakter af hovsa- og grønthøstermodeller, men gang og flere undervejs. Men også i lokalbibliotekerne er der mange gode udviklingsaktiviteter, Indtil videre synes jeg det er en rigtig tanke, selv kan tænkes mere ind i en strategisk sammenhæng. og det bobler med nye ideer mange steder. Min om det er svært at arbejde med konkrete reduktioner i f.eks på nuværende tidspunkt. I opgave bliver at sørge for en tværgående koordine- bibliotekernes ledelse har vi i løbet af oktober fastlagt en række principper for hvordan vi vil opnå besparelserne og bl.a. besluttet at vi ikke vil reducere materialekonti eller arbejde med generelle servicereduktioner snarere tværtimod(!). I de seneste år er der opført flere nye og attraktive lokalbiblioteker i København, og aktuelt er vi godt på vej med et nyt kombineret lokalbibliotek og beboerhus centralt i Vanløse med forventet åbning i sommeren Andre projekter er på tegnebrættet, og det bliver en spændende opgave for mig at være med til at få disse ideer flyttet fra tegnebrættet og ud i virkeligheden, så man i hele byen kan opleve bibliotekerne som en aktiv og attraktiv del af hverdagen som borger i København. I det hele taget vil jeg sætte fokus på synligheden bibliotekerne er allerede den mest benyttede offentlige institution overhovedet og generelt er borgerne positive over for vores ydelser, men har tit kun kendskab til en brøkdel af dem. Så markedsføring og synliggørelse på mange måder bliver også en del af mit arbejde, både lokalt, nationalt og internationalt. I sommeren 2005 skal den nye bibliotekspolitiske redegørelse for folkebibliotekernes udvikling i København præsenteres men først skal den udarbejdes. Det bliver også en spændende arbejdsopgave at stå i spidsen for den proces i vinterens løb. Jeg glæder mig til samarbejdet bredt i regionen med Frederiksberg, Gentofte og andre folkebiblioteker, med forskningsbibliotekerne og også kollegerne øst for Øresund. Jeg er allerede blevet inviteret til en snak af min kollega i Malmö og mon ikke der skulle være basis for yderligere udbygning af samarbejdet også på tværs af landegrænsen. Det findes der allerede en række gode eksempler på! Jeg ved vi i KKB har meget at byde på i et samarbejde med andre biblioteker, institutioner og organisationer. Men vi kan også lære meget af et samarbejde med andre. Derfor er jeg meget glad for at KKB allerede er aktiv i en lang række regionale og nationale samarbejder. Jeg vil arbejde for at styrke KKBs rolle og engagement i samarbejder på tværs af administrative skel og geografisk afstand. Der er masser af spændende arbejde forude! 16 17

10 Visioner for fremtidens bibliotek Af bibliotekschef Kim Rømer Krogh, HvidovreBibliotekerne, Indledningsvis vil jeg slå fast, at det største problem med fremtiden er i vores mentale forestilling stika, som er værd at notere sig. Bl.a. er den trans- Den immaterielle værdi har nogle karakteri- af begrebet bibliotek. Hvis eller når der bliver parent, har (som nævnt) flere fremtrædelsesformer (som defineres individuelt), er ikke knyttet til sagt bibliotek, så har vi alle et billede i vores indre af et sted med bøger, stilhed, høflig betjening. En et fysisk sted og kan meget vanskeligt om muligt ærbødig holdning overfor bogen, som er knyttet værdisættes i et regnskab. At værdisætte en til skriftkulturen, og som er blevet indpodet os produktionsvirksomhed er en rimelig let sag. At gennem flere hundrede år. Ja, lige fra klosterbibliotekerne før Gutenberg Kan det ske efter værdisætte en vidensvirksomhed er meget svært. Jeg er af den opfattelse, at vi må ændre billedet af begrebet bibliotek. Bibliotek står for Tja måske men objektive kriterier? betegnelse af mediet (dvs. bogen, avisen, skriftet). Bibliotek betegner ikke mediets indhold. det vel an på, om dybest set kommer Det vi er vant til at måle, er den fysiske aktivitet den enkelte investor mediet bliver genstand for. Lånet af bogen. Det har tro på vidensvirksomheden. At vi ikke måler, er nytteværdien for den enkelte bruger. Denne nytteværdi vil jeg betegne merværdi. Merværdi for den enkelte. Bogen får ikke eller frembringe den kan udvikle en merværdi, fordi den oplyser eller beriger sin noget, som kan give læser. Læseren får en merværdi, fordi indholdet af den en indtjening bogen ændrer læseren fra position A til position A- og et overskud, som mærke. Det er denne ændring, der er merværdien kan forrente investors investering. for den enkelte. Når bogen afleveres kan andre opnå en merværdi men ikke den samme merværdi, som den forrige læser. Den enkelte læser elle værdies nævnte Af den immateri- får en individuel merværdi. karakteristika, er Begrebet individuel merværdi er et endnu der specielt en, der ikke eksisterende greb. Fjerner vi individuel, har vil betyde meget for vi begrebet merværdi fra den økonomiske teori. den retning biblioteket som institution, vil bevæge sig. Det, at den Og ved at kombinere ordene individuel og merværdi, mener jeg, vi får den bedste betegnelse immaterielle værdi ikke er knyttet til et fysisk sted, for den immaterielle værdi, som det fremover vil (bog på biblioteket) stiller et spørgsmålstegn ved handle om. den/vores/min gængse opfattelse af biblioteket, Den immaterielle værdier er det modtageren som værende et fysisk sted. Som et sted, hvor de får ud af at bruge biblioteket. Den immaterielle store haller bliver brugt til at opbevare det medie, værdi kan være i form af oplevelse, kundskab, som frembringer den individuelle merværdi. viden, eftertanke. Men altid noget der flytter brugeren fra A til A-mærke. et fysisk sted, og når mediet ej heller er knyttet Når den immaterielle værdi ikke er knyttet til til det fysiske bibliotek, så har vi med det virtuelle bibliotek at gøre. Det bibliotek eller den base, som alle kan få fat i uden at fysisk at indfinde sig på biblioteket. Det ser vi allerede nu. Internettet har overtaget den klassiske læsesal. Opslagværker og håndbøger udkommer ikke mere. De er kun at finde på nettet (debatten om Den store danske encyklopædi som bog og netversionen). De er on-line opdateret i forhold til Redaktionen sluttet xx.yy.zz. dvs. for et tidsrum siden. Public on demand vinder frem. Jeg fristes til at sige: Hver famille sit forlag. Det har aldrig været lettere end i dag at udgive bøger hvilket også kan ses af indholdet. Fremtidig vil mange udgivelser ikke befinde sig på papir, men være tilgængelig i cyperspace og kun komme på sort/på papir på bestilling. Alternativet er at det skrevne kan downloades til en e-bog. Et område, som Danmark ikke gør sig eller har gjort sig meget gældende inden for. Allerede nu er mange artikler fra special- og videnskabelige tidsskrifter kun tilgængelig on demand (og mod betaling) eller via licens og password. Det at fokus bliver flyttet fra mediet (bogen) til værdien for den enkelte (individuel og immateriel værdi), det at udgivelsesmønstret ændres, det at mere og mere virtuelt betyder, at det fysiske bibliotek vi kender nu, må ændrer sig i samme takt som opgaverne ændrer sig. Vi må få forklaret alle andre interessenter og selv se i øjnene at bibliotekerne IKKE blot er litteraturpolitik. Biblioteker er meget mere end litteraturpolitikken. Bibliotekerne er en del af litteraturpolitikken, men er så sandelig meget meget andet. På 1. sal holder det traditionelle bibliotekstilbud til. Den gode skønlitterære fortælling, rejsebeskrivelserne, biografierne og de historiske værker. De læses nu bedst på papir. Til højre i foyer er der folkeafstemningsted om den nye EU udenrigspolitik den løber over 8 dage og foregår pr. pc er. Skandalerne fra det amerikanske præsidentvalg i begyndelsen af århundredet kan ikke ske eller gentages her. På torvet er der en stander, der er forbundet med et centralt kontor der betjener alle Vestegnes biblioteker. Her kan borgeren stille sit spørgsmål, og svaret kommer fra det centrale kontor over en talende pc (E17). Området omkring torvet består af forretninger (bladkiosker, informationsbrookers, udklipsbureauer, baseovervågning) der har med information og viden at gøre. Biblioteket driver flere af forretningerne, idet disse finansierer den traditionelle biblioteksdrift på 1. sal. Biblioteket er en moderne mødeplads, og er inspireret af de mange forskellige centrer, der er skudt op i de senere år. Grundtanken er, at give oplevelser og viden (OBS) til borgerne, og samtidig er bibliotekerne den eneste indgang til den centraliserede offentlige administration. Konceptet er, at brugen af biblioteker er gratis, men servicedeklarationen angiver at ventetiden på svar er 14-dage. Vælger borgeren at vil ha svaret nu, så må der betales for hurtigheden og for at springe køen over. Bibliotekerne ligger i konkurrence med flere franchisingkæder

11 BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, Næste nummer udkommer marts Layout: boldings.dk ISSN