Temagruppens anbefalinger... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temagruppens anbefalinger... 6"

Transkript

1 Indhold Temagruppe 1 - Faglighed, læring og undervisning... 2 Temagruppens kommissorium og valg af fokuspunkter... 3 Samarbejde med de andre temagrupper... 3 Den gode undervisning... 3 Folkeskolereformens fokus på undervisningen... 3 Drøftelserne i Temagruppe 1 om den gode undervisning... 4 Temagruppens anbefalinger... 5 Fra undervisningsmål til læringsmål... 5 Folkeskolereformens fokus på bevægelsen fra undervisningsmål til læringsmål... 5 Drøftelse i temagruppe 1 om bevægelsen fra undervisningsmål til læringsmål... 5 Temagruppens anbefalinger... 6 Elevernes motivation, inddragelse og læring... 6 Folkeskolereformens fokus på elevernes motivation, inddragelse og læring... 6 Drøftelse i temagruppe 1 om elevernes motivation, inddragelse og læring... 6 Temagruppens anbefalinger... 7 It i undervisningen og læring... 7 Folkeskolereformens fokus på it i undervisningen og læring... 7 Drøftelse i temagruppe 1 om it i undervisningen og læring... 8 Temagruppens anbefalinger... 8 Temagruppens anbefalinger til Skoleforvaltningen og indstillinger til Skole- og Kulturudvalget/Skoleudvalget... 9 Anbefaling om Pædagogiske læringskonsulenter... 9 Anbefalinger om Timetal...10 Anbefalinger om Holddannelse...11 Anbefalinger om Motion og bevægelse Anbefalinger om Den åbne skole...14 Litteratur

2 Temagruppe 1 - Faglighed, læring og undervisning Den 7. juni 2013 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Der blev dermed sat fokus på elevernes læring og udbytte af undervisningen. Det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres - folkeskolen skal have et fagligt løft. Der skal arbejdes med følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. For at opfylde de tre mål iværksættes tre overordnede indsatsområder som skal bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau. De tre indsatsområder er: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenkling Når eleverne den 1. august 2014 møder en længere og varieret skoledag, hvor der er mere og bedre undervisning og læring, betyder det, at de får en skoledag, hvor følgende elementer blandt andre vil indgår i skolehverdagen: Flere undervisningstimer og nye fag/emner Understøttende undervisning Motion og bevægelse Den åbne skole Nye forenklede Fælles Mål 1 Mulighed for lektiehjælp og faglig fordybelse 2 De ovenstående elementer skal være med til at øge elevernes faglige resultater, så det bliver muligt at opfylde de opstillede operative resultatmål, som er følgende: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges 1 Fra 1. august 2014 gælder de nye forenklede Fælles Mål for fagene Håndværk og design, Madkundskab, fremrykkede sprogfag, valgfaget Medier og det obligatoriske emne Uddannelse og job. Fra 1. august 2015 gælder de nye forenklede Fælles Mål for alle folkeskolens fag. 2 Senest pr. august 2016 bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk i folkeskolen. 2

3 Det øgede fokus på de faglige resultater giver anledning til en øget fokusering på elevernes læring, samt inddragelse af eleverne i målsætningen af egen læring og udvikling. Temagruppens kommissorium og valg af fokuspunkter Temagruppe 1 havde til opgave at analysere, beskrive og drøfte det indhold i Folkeskolereformen, der vedrører faglighed, læring og undervisning. Med dette udgangspunkt indledte gruppen sine drøftelser med at udfolde de tre begrebers betydning, hvorefter temagruppen indkredsede de indledende drøftelser til nedenstående 3 hovedemner: Kendetegn ved den gode undervisning Fra undervisningsmål til læringsmål Elevernes motivation, inddragelse og læring Temagruppen besluttede at analysere og beskrive de enkelte hovedemner, for der igennem at kunne fremkomme med anbefalinger til det politiske system, til forvaltningen og skolerne. Ud over de ovennævnte emner har temagruppe 1 også drøftet og beskrevet emnet It i undervisningen og læring. Temagruppen fik desuden til opgave at lave indstillinger til politisk behandling på Holddannelse og Timetal i skolen. Samarbejde med de andre temagrupper Gennem arbejdet med de tre hovedemner blev det klart for gruppens medlemmer, at der var flere emner end umiddelbart antaget, der havde snitflader til flere andre temagruppers arbejde. Det gav anledning til, at temagruppe 1, 2 og 3 samarbejdede om udarbejdelse af indstillinger til politisk behandling på følgende temaer: Den åbne skole Motion og bevægelse Den gode undervisning I den pædagogiske verden er der blevet og bliver stadigvæk drøftet, hvad god undervisning er. Der findes ikke kun én definition på, hvad god undervisning er, da det ikke er et værdifrit begreb. Det er afhængigt af for hvem, det er god undervisning og hvad indholdet er. Der er lavet meget forskning og mange undersøgelser på at indkredse, hvilke elementer der har betydning for undervisningen. Der er nogle elementer, som har større betydning for undervisningen end andre, der kan blandt andet peges på klasse- og læringsledelse som vigtige elementer. Folkeskolereformens fokus på undervisningen Den nye folkeskolelov sætter øget fokus på organiseringen af og rammerne for undervisningen, og forudsætningerne for at denne kan praktiseres i de forskellige læringsrum. Denne del af folkeskolereformen har temagruppe 1 haft til opgave at drøfte og komme med anbefalinger indenfor. Området dækker en meget stor del af reformen, da det her pointeres, at hele skoledagen er undervisningstid fagopdelt og understøttende undervisning. Det har derfor været nødvendigt at vælge nogle emner ud, som temagruppen har kunnet drøfte yderligere. 3

4 Bedre læringsmiljø - Ro og klasseledelse Der er i dag en læringshæmmende uro i den danske folkeskole. Dette er en udfordring, fordi et godt lærings-, undervisnings- og arbejdsmiljø er en forudsætning for, at folkeskolens formål kan føres ud i livet. Ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt læringsmiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og muligheder for at lære. Samtidig er det en forudsætning for, at lærerne har mulighed for at igangsætte læreprocesser både hos den enkelte elev og i fællesskabet. Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal derfor klædes bedre på til at arbejde med læringsmiljø og trivsel, så det kan mindske den læringshæmmende uro og understøtte elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Klasseledelse er vigtig i forbedring af læringsmiljøet. Klasseledelse handler både om at kunne lede elevernes læreprocesser og variere sin undervisning, skabe rutiner, planlægge en god start, en god afrunding af hver enkelt time samt være tydelig og præcis. Lærerens relationer og elevernes indbyrdes relationer påvirker læringsmiljøet. Dette forudsætter, at læreren besidder relations-, ledelses- og didaktisk kompetence. Drøftelserne i Temagruppe 1 om den gode undervisning Skal intentionerne i folkeskolereformen realiseres, er det af altafgørende betydning, at den undervisning, der bedrives i folkeskolen, er så pædagogisk og didaktisk velovervejet og udfordrende som muligt for alle elever uanset behov og forudsætninger. Det er derfor vigtigt at drøfte, hvad der kendetegner den gode undervisning, og hvordan den kan gnnemføres inden for rammerne af folkeskolereformen. I undervisnings- og læringssituationer vil både lærere og pædagoger have brug for at mestre klasseledelse med henblik på at skabe rum for elevernes læring. Derfor vil der fremadrettet i forhold til den gode undervisning blive brugt betegnelsen det pædagogiske personale som en samlet betegnelse for skolens lærere og pædagoger. Temagruppen havde flere drøftelser om, hvad der ligger til grund for og kendetegner den gode undervisning. På baggrund af disse drøftelser udkrystalliserede nedenstående punkter sig: Læringsledelse, hvor det pædagogiske personale skal have høje forventninger til alle elever. Der skal laves tydelige læringsmål, som forudsætning for undervisningsdifferentiering og evaluering. Læringsmålene skal synliggøres for eleverne, så de kan forstå formålet og meningen med undervisningen og kan blive aktive deltagere i egen læring. Materialer, undervisningsmetoder, organisations- og arbejdsformer i undervisningen skal varieres samt med inddragelse af bevægelse og praktiske læringsmåder. Der skal afsættes tid til læringssamtaler med den enkelte elev om dennes læring og udvikling som et led i den formative evaluering. 4

5 Klasseledelse, hvor det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe den gode relation til og mellem alle elever, tydelig struktur og rutiner samt gennemtænke, hvilken kultur, værdier og fællesskaber, man ønsker i sin klasse. Denne klassekultur udvikles i et samarbejde mellem det pædagogiske personale, forældre og elever. Ligeledes skal de fysiske rammer medtænkes, da disse har betydning for elevernes trivsel, adfærd og læring. Temagruppens anbefalinger Anbefalinger til skolernes videre arbejde At man på den enkelte skole udarbejder en implementeringsstrategi for, hvordan man vil arbejde med tydelige læringsmål for den enkelte klasse. Fra undervisningsmål til læringsmål Det centrale i folkeskolereformen er, at eleverne skal opnå bedre faglige resultater. Det betyder, at der er et øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Det er elevernes læring og læringsudbytte, der er det vigtigste. Denne ændring kommer til udtryk ved, at de nuværende Fælles Mål bliver til de nye forenklede Fælles Mål. De nye forenklede Fælles Mål udtrykker de læringsmål, som eleverne skal nå. Læringsmålene gælder for alle eleverne, og den enkelte elev har krav på at få en plan for, hvordan han/hun kan nå målene. Lærerens didaktiske overvejelser skal fremadrettet tage udgangspunkt i, hvad eleverne skal lære, og det er læringsmålene, der bestemmer hvilke undervisningsmetoder, organisations- og arbejdsformer, der bedst kan være med til, at eleverne når læringsmålene. Folkeskolereformens fokus på bevægelsen fra undervisningsmål til læringsmål Alle børn skal blive bedre faglige. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde målstyret med undervisning og med elevernes læring. Som led i foleskolereformen sættes en række tiltag i gang, som skal støtte den målstyrede undervisning og udvikle kvaliteten af undervisning. Fælles Mål præciseres og forenkles, så de bliver læringsmål. Dette skal medvirke til, at målene bliver udgangspunktet for lærernes arbejde med tilrettelæggelse af undervisningen, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. Drøftelse i temagruppe 1 om bevægelsen fra undervisningsmål til læringsmål Elever med særlige forudsætninger, hvor eksempelvis profilskoler/forskningsskoler og sommerskoler, samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, øget holddannelse og viden om elevgruppen særlige karakteristika, samt eliminering af Janteloven, vurderedes at kunne være med til at udfordre denne elevgruppe. Fokusskifte, hvor der skal ske et skift fra undervisningsmål (hvad skal vi lave?) til læringsmål (hvad skal vi lære?) som styrende for valg af emner og aktiviteter. Udgangspunktet skal i 5

6 stedet være, hvad eleverne skal lære og dernæst hvilke emner og aktiviteter, der kan være understøttende i forhold til at nå læringsmålene. Læseplaner, hvor der kommes med forslag til indhold til opfyldelse af læringsmålene. Holddannelse, hvor eleverne eksempelvis kan samles ud fra læringsmål både faglige og sociale. Temagruppens anbefalinger Anbefalinger til skoleforvaltningens videre arbejde: At skolerne anvender de nationale læseplaner at der bliver udviklet et arbejdsredskab til skolens personale og elever, hvor man kan se de enkelte niveauer i forhold til de enkelte læringsmål. Anbefalinger til skolernes videre arbejde: at skolerne har fagteamudvalg, der arbejder med progression og kontinuitet i alle folkeskolens fag i hele elevernes skoleforløb. Elevernes motivation, inddragelse og læring Elevernes egen aktive deltagelse i læreprocessen har stor betydning for udbytte af undervisningen. Der er forskellige faktorer, som har stor indflydelse på elevens udbytte af læreprocessen. Læreprocessen fremmes blandt mange faktorer af elevens egen indre motivation og lyst til at tilegne sige nye kompetencer. En anden faktor, der også har betydning for elevens læreproces, er, at han/hun inddrages i målsætningen for læringsudbyttet. En tredje faktor er læringssamtaler i forbindelse med den løbende evaluering indeholdende feedback (hvor er jeg i læreprocessen?), feedforward (hvad er næste skridt?) og feedup (hvor skal jeg hen?) Folkeskolereformens fokus på elevernes motivation, inddragelse og læring Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Ved at inddrage elever i planlægningen og evalueringen af undervisningen styrkes elevernes engagement og deltagelse i folkeskolen. Der skal arbejdes målrettet med at øge elevernes inddragelse for at kunne forbedre det faglige niveau i folkeskolen. Drøftelse i temagruppe 1 om elevernes motivation, inddragelse og læring Lyst til livslang læring, hvor elevernes motivation skal skærpes ved, at der eksempelvis tages hånd om trivslen i klassen, anvendes varierede undervisningsformer, at eleverne har mulighed for at lære på det faglige niveau, de er på, samt at den enkelte elev oplever at blive set og anerkendt. Klassekultur, hvor den enkelte elevs lyst til læring anerkendes og støttes ved at synliggøre læring, eksempelvis ved at fejre de enkelte trin i læringsprocessen og indgå i læring i fællesskaber med indbyrdes afhængighed. Forpligtende fællesskaber, hvor det gode læringsmiljø kendetegnes ved høje forventninger til den enkelte elev, men også til fællesskabet. Ligeledes skal der skabes rammer for, at ele- 6

7 verne i forskellige aktiviteter kan vise deres forskellighed og styrkesider samt for, at eleverne i forskellige aktiviteter oplever indbyrdes afhængighed eksempelvis i forhold til løsning af en opgave. Temagruppens anbefalinger Anbefaling til Forvaltningens videre arbejde: at anvendelsen af det pædagogiske værktøj "Den gode klasse" påbegyndes i indskolingen og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Anbefalinger til skolernes videre arbejde: at skolerne arbejder med forpligtende fællesskaber med et motiverende læringsmiljø, hvor den enkelte elev får mulighed for at udvikle sig og lære såvel fagligt, socialt som personligt. at skolerne i et forpligtende samarbejde med forældrene arbejder med, at eleverne er motiverede og læringsparate gennem hele skoleforløbet. at skolerne arbejder med anerkendelse og mestring, således den enkelte elev kan fortsat bevare motivation og lyst til at lære. at skolens personale stiller høje forventninger til alle elever It i undervisningen og læring Anvendelse af it i undervisning og læring skaber muligheder for, at elever lærer på nye måder, i andre sammenhænge og med flere værktøjer. Brug af it medfører nye fleksible organiseringsformer og differentierede arbejdsmetoder, blandt såvel elever som lærere. Brugen af it i folkeskolen er ikke alene et mål i sig selv. It skal være en faglig løftestang og højne kvaliteten af elevernes undervisning og læring. Folkeskolereformens fokus på it i undervisningen og læring I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen har aftaleparterne vedtaget målet om en styrkelse af elevernes læring og folkeskolens faglige niveau. I aftaleteksten fremgår der, hvorledes mere anvendelse af it som en integreret del af undervisningen skal understøtte elevernes faglige niveau og hæve kvaliteten af undervisningen. It skal understøtte en fleksibel tilrettelæggelse og udførelse af undervisning og læring uafhængigt af tid, sted og rum. It skal bidrage til at være udforskende og skabende og indeholde forbindelser til andre fag- og praksisområder i og uden for skolen. Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles mål tænkes ind i alle fag og i de understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge elevernes læring. 7

8 Med anvendelse af digitale læremidler og nye teknologier bliver det muligt at anvende lærer- og pædagogressourcer på en ny og fleksibel måde. En øget anvendelse af it i læring og undervisning kan potentielt medføre mere tid til undervisning og mere tid til at tilgodese den enkelte elev. Drøftelse i temagruppe 1 om it i undervisningen og læring Kompetenceudvikling skal ikke foregå i fælles centrale lokaler, men skal i stedet ud på skolerne og være praksisnært. Lærerne skal arbejde og lære it på de maskiner, de arbejder på i det daglige. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Hvert fag skal have en faglig koordinator, der kan sætte gang i it inden for sit fag. Til dette er der brug for it fyrtårne, der er frikøbt til at hjælpe de faglige koordinatorer, hvis de har brug for yderligere støtte. Det er vigtigt at få skabt en vidensdelingskultur på skolerne både mellem lærere/pædagoger, team og andre skoler. Skolerne kan eksempelvis slås sammen i netværk naboskoler, der vidensdeler. Her ville det være hensigtsmæssigt at lave en oversigt over, hvad hvilke skoler kan inden for it. Vidensdelingskulturen skal understøttes af en fælles kommunal platform. Det decentrale råderum, som skolerne har, skinner også igennem på it, hvilket betyder en meget differentierede måde at bruge og købe it på. Det er vigtigt at kunne svare på, hvornår vi bruger it, til hvad og hvordan. Der kan være stor sårbarhed på skolerne på it-område. Hvis en ressourcestærk lærer eller pædagog inden for it flytter, kan der opstå et vidensvakuum. I dagens skole bør der være nogle krav til, hvilke digitale kompetencer, færdigheder og viden man som leder, pædagoger eller lærere minimum skal have inden for it. Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed. Digitale færdigheder og digital dannelse giver digitale kompetencer. Temagruppens anbefalinger Anbefalinger til skoleforvaltningens videre arbejde: at it i undervisningen og læring bliver et indsatsområde i den kommende skolepolitik i Aalborg Kommune at skolernes anvendelse af it skrives ind i kvalitetsrapporten at der udarbejdes en kommunal strategi for pædagogisk og ledelsesmæssig digital videndeling på tværs skoler at der etableres en fælles kommunal pædagogisk og ledelsesmæssig videndelingsplatform at der laves en beskrivelse af, hvordan forskellige multimedieværktøjer kan anvendes i undervisningen for at fremme elevernes læring at der udarbejdes målbare kriterier for lærernes og elevernes it-kompetencer (operationalisering) at der beskrives hvilke it-basis fagdidaktiske kompetencer, der kræves af en lærer/pædagog at der beskrives, hvilke it-basiskompetencer en skoleledelse skal besidde 8

9 Anbefalinger til skolernes videre arbejde: at lærerne og pædagogerne udvikler almen- og fagdidaktiske it-kompetencer at eleverne har adgang til en mangfoldighed af multiemediale værktøjer at eleverne får mulighed for at videreudvikle deres kompetencer indenfor anvendelsen af it at de ergonomiske forhold indtænkes i arbejdsmiljøvurderingen og undervisningsmiljøvurderingen i forhold til anvendelse af it at der ligeledes arbejdes med viden om og anvendelse af understøttende og kompenserende it-redskaber inden for det specialpædagogiske område at der på skolen findes ressourcepersoner både blandt lærer/pædagoger og elever der kan understøtte udviklingen og anvendelse af it i undervisningen at skolerne gennem kompetenceudvikling af såvel lærere som pædagoger og elever arbejder med digital kompetence. Temagruppens anbefalinger til Skoleforvaltningen og indstillinger til Skole- og Kulturudvalget/Skoleudvalget I løbet af temagruppens arbejde med faglighed, læring og undervisning er der flere gange kommet emner til, som lå inden for temagruppens arbejdsområde. Her er der udarbejdet i alt 4 indstillinger med anbefalinger til det politiske udvalg inden for Timetal, Holddannelse, Motion og bevægelse samt Den åbne skole. Indstillingen om Motion og bevægelse og indstillingen om Den åbne skole blev lavet i et samarbejde mellem temagruppe 1 (Faglighed, læring og undervisning), temagruppe 2 (Understøttende undervisning) og temagruppe 3 (Fritidstilbud), idet indstillingernes emner dækkede ind over alle tre temagruppers arbejdsområder. Endelig har temagruppen selv indstillet til forvaltningen, at der ansættes pædagogiske læringskonsulenter til at understøtte skolernes arbejde med at implementere folkeskolereformen. Den 17. december 2013 blev Pædagogisk læringskonsulenter, Timefordeling og Holddannelse politisk behandlet og besluttet i Skole- og Kulturudvalget. Den 1. april 2014 blev Motion og bevægelse politisk behandlet og besluttet i Skoleudvalget. Endelig den 20. maj 2014 blev indstillingen om Den åbne skole 2. behandlet og besluttet i Skoleudvalget. Anbefaling om Pædagogiske læringskonsulenter Forslaget om læringskonsulenter er fremkommet med væsentlig inspiration fra Projekt Uddannelsesløft, hvor de involverede skoler har rigtig god erfaring med den sparring, som de ansatte projektmedarbejdere har bibragt skolernes lærere og ledelse. Ønskes der en effektiv skoleudvikling, vil det være et stort incitament, at der er ressourcepersoner med arbejdsmæssig fokus på funktionen som sparringspartnerne for faglærere, lærerteams, vejledere, skoleledelser m.m. Der vil i indkøringsfasen være behov for faglige samarbejdsparter, der kan understøtte skolerne i at holde fokus på reformens mange nye elementer. 9

10 Arbejdsområder kunne være: Faglig og pædagogisk vejledning, supervisere undervisningsforløb/aktionslæring (også i den understøttende undervisning), koordinere indsatsområder, opkvalificere faglige fyrtårne på skolerne, systematisere og formidle viden på tværs af skolerne, opbygge netværk m.m. Kvalifikationskravene er blandt andet bredt kendskab til og viden om undervisning og læring i praksis, personlige kompetencer til at initiere, støtte og lede professionelles læreprocesser, organisatorisk overblik, kendskab til metodeudvikling og evalueringsværktøjer samt gode kommunikationsevner. Temagruppen anbefalede på denne baggrund: at der ansættes et antal pædagogiske læringskonsulenter til at understøtte og facilitere reformprocessen på Aalborg Kommunes 56 skoler. Projektansættelse i 2 år. Forvaltningen indstillede følgende: at temagruppens anbefaling omkring pædagogiske læringskonsulenter behandles i løbet af foråret Denne anbefaling er derfor ikke indstillet til beslutning. Skole- og Kulturudvalget godkendte Forvaltningens indstilling angående en senere behandling af de pædagogiske læringskonsulenter. Anbefalinger om Timetal Aalborg Kommune har hidtil tildelt timeressourcer til skolerne efter det vejledende timetal, som Undervisningsministeriet anbefaler. Hertil kommer ekstra tildelte lektioner til blandt andet fag på mellemtrinet og til en bred læseindsats. Endvidere har der været tilført skolerne ressourcer til særlige foranstaltninger, fx til holddannelse. Det vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra klassetrin. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i bekendtgørelsen om Fælles Mål. Der vil endvidere i dansk og matematik være et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Efter indførelse af folkeskolereformen består undervisningen af den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. For at indfri kravene i den nye folkeskolereform og herved mindst leve op til de opstillede nationale mål i faglig henseende anbefales det, at det nye, vejledende timetal følges. Temagruppen anbefalede på denne baggrund: 10

11 at skolerne tildeles ressourcer efter det vejledende timetal i den nye folkeskolelov at de hidtidige ekstra tildelte 3 lektioner til brug i udvalgte fag på mellemtrinnet samt til en bred læseindsats på samtlige klassetrin indgår i den ovennævnte tildeling at der indføres en længere og varieret skoledag, hvor eleverne i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen på ugebasis har henholdsvis 30, 33 og 35 lektioner (fravalg af lektiehjælp: 28, 30 og 33 timer, gældende til næste folketingsvalg) at personale med pædagogfaglig baggrund skal varetage undervisningsopgaver inden for deres kompetenceområder i indskolingen i et omfang svarende til mindst det nuværende timemæssige niveau Forvaltningen indstillede følgende: at Aalborg Kommune benytter ministeriets vejledende timefordelingsplan herunder fastsættelse af skoledagens længde, at skolelederen/skolebestyrelsen inden for de lovgivningsmæssige rammer kan omplacere undervisning inden for timefordelingsplanens rammer, men den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede vejledende timetal for den fagdelte undervisning, Skole- og Kulturudvalget godkendte forvaltningens indstilling om timefordeling. Anbefalinger om Holddannelse Holddannelse kan foretages i alle fag, og i de enkelte fag sker dette på baggrund af en løbende faglig pædagogisk vurdering af de enkelte elevers og klassens samlede behov. Undervisning i hold giver fleksible muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov og udviklingstrin - undervisningsdifferentiering. Lærere og pædagoger samarbejder løbende med eleverne om at fastlægge de mål, der søges opfyldt, og om at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastlægge holddannelse for et helt skoleår ad gangen. Temagruppen anbefalede på denne baggrund: at holddannelse bliver et indsatsområde i den kommende skolepolitik for Aalborg Kommune. at der i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende skolepolitik nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skoleforvaltningen og repræsentanter for skolerne med det formål at udarbejde anbefalinger til politisk vedtagelse i forhold til mål og rammer for holddannelse i Aalborg Kommune. at det fremgår tydeligt af hver enkelt skoles skoleplan, hvilke principper skolen har for arbejdet med holddannelse. at Skoleforvaltningen som en del af skoleplansrunderne følger op på, hvordan og i hvilket omfang hver enkelt skole har arbejde med holddannelse i praksis. Forvaltningen indstillede følgende: at skolerne i øget omfang skal benytte lovgivningens muligheder for samlæsning, holddannelse og undervisning med to voksne i klassen med henblik på at skabe øget læring og gode læringsmiljøer, at Skoleudvalget får en tilbagemelding om planlægning og gennemførelse af samlæsning, holddannelse, brug af to voksne i klassen m.v. ved udgangen af Herudfra vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer forud for skoleåret 2015/16, at holddannelse bliver et indsatsområde i den kommende skolepolitik for Aalborg Kommune, 11

12 at det fremgår tydeligt af hver enkelt skoles skoleplan, hvilke principper skolen har for arbejdet med holddannelse, så alle elever opnår mere læring. Forvaltningen anbefalede, at temagruppens øvrige anbefalinger omkring holddannelse behandles i forbindelse med den tilbagemelding, der sker ved udgangen af Anbefalingerne blev derfor ikke indstillet til beslutning. Der er allerede i dag skoler som er langt i arbejdet med holddannelse. De modeller man arbejder med, og de erfaringer man har fået, vil der fra forvaltningens side blive samlet op på med henblik på inspiration og vidensdeling mellem alle kommunens skoler. Skole- og Kulturudvalget godkendte Forvaltningens anbefalinger og indstilling inden for holddannelse. Anbefalinger om Motion og bevægelse. Med folkeskolereformen skal motion og bevægelse indgå på alle folkeskolens klassetrin i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skole-dag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt og i den understøttende undervisning. Motion og bevægelse i DUS-tiden og i elevpauser tæller ikke med i de 45 minutter. Det er skolens leder, der skal sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang, der svarer til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. De 45 minutters motion og bevægelse skal ikke nødvendigvis være ligeligt fordelt ud over ugen og skoleåret. Idrætsdage og temauger, der indeholder motion og bevægelse, vil således kunne indgå i gennemsnittet med den tid, som eleverne bevæger sig. Det bør tilstræbes, at motion og bevægelse så vidt det er muligt foregår hver dag. Tilrettelæggelse Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt og i den under-støttende undervisning. Motion og bevægelse kan tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles. Kravet kan opfyldes på forskellige måder. Det kan være gennem faget idræt eller ved at integrere motion, bevægelse og leg i anden undervisning. Motion og bevægelse kan gennemføres som regulære motionsaktiviteter som fx løb, gymnastik, dans eller boldspil. Der kan ligeledes indlægges bevægelsesbånd fx en halv time om morgenen eller midt på dagen, hvor hele eller dele af skolen har bevægelsesaktiviteter, eller der kan arrangeres bevægelsesaktiviteter i skolens hal. 12

13 De 45 minutters motion og bevægelse kan ligeledes foregå i den fagopdelte undervisning både i idrætsundervisningen og i de øvrige fag. Der er brug for, at eleverne kommer op af stolene i de boglige fag og de obligatoriske emner bl.a. fordi undervisning med bevægelse motiverer flere elever til at være engagerede i undervisningen, og fordi fysisk aktivitet øger koncentrationen. Mange skoler arbejder i dag med korte aktive pauser brain breaks eller power breaks i den fagdelte undervisning, fordi det nemt og hurtigt øger elevernes opmærksomhed og koncentration. Det er muligt at lade den konkrete tilrettelæggelse variere på de forskellige klassetrin. Både lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer kan varetage aktiviteter med motion og bevægelse i den understøttende undervisning. Skoleforvaltningen indstiller, at de 45 minutters motion og bevægelse ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken sætter rammen og retningen for sundhedsarbejdet i kommunen og på skolerne. Med sundhedspolitikken arbejder skolerne bl.a. på at anvende de fysiske rum, udearealer og nærmeste omgivelser med henblik på at fremme elevernes sundhed og skabe fysisk aktivitet herunder også i undervisningen. Den åbne skole inddragelse af det lokale foreningsliv mv. Skolen kan opfylde kravet om daglig motion og bevægelse gennem samarbejdet med det lokale foreningsliv, Ungdomsskolen, Kulturskolen m.fl.. Det kan styrke og supplere undervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter med at være aktive efter skole i foreningslivet. Central understøttelse af arbejdet med motion og bevægelse I Aalborg Kommune er der udarbejdet en hjemmeside: playtool.dk, hvorpå der findes et væld af ideer til bevægelsesaktiviteter hjemmesiden giver inspiration både til motion og bevægelse i fagdelt undervisning, understøttende undervisning, i pauser og i DUS. Derudover beskrives kursustilbud og nyheder omhandlende motion og bevægelse, samt beskrivelser af Aalborg Kommunes playmaker, nyeste forskning omkring, hvad der virker i forhold til motion og bevægelse blandt børn og unge, lokaler og faciliteter mv. Udover playtool.dk er der etableret netværk for Aalborg Kommunes idrætskontaktpersoner og for medarbejderne i idræts-dus erne. Temagruppen anbefalede på denne baggrund: at skolerne lokalt beslutter det konkrete indhold og organisering af motion og bevægelse, men at det prioriteres både at give mulighed for længere forløb, hvor eleverne kan få pulsen op, kortere forløb fx i den fagdelte undervisning osv. Derved opnås både en læringsmæssig værdi og en sundhedsmæssig værdi ved motion og bevægelse. at den enkelte skolebestyrelse fastlægger principper for, hvordan der arbejdes med motion og bevægelse i skolehverdagen. 13

14 Forvaltningen indstillede følgende: at eleverne i forhold til motion og bevægelse både gives mulighed for længere forløb, hvor de får pulsen op, kortere forløb samt aktiviteter hvor bevægelse og fagligt indhold kombineres, at arbejdet med motion og bevægelse sker i overensstemmelse med Aalborg Kommunes sundhedspolitik, at skolebestyrelserne fastlægger principper for arbejdet med motion og bevægelse Skole- og Kulturudvalget godkendte Forvaltningens indstilling om motion og bevægelse. Anbefalinger om Den åbne skole Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet samarbejder om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Med den åbne skole får eleverne mulighed for at relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Den åbne skole kan både vedrøre undervisningsopgaver i den fagdelte undervisning, i den understøttende undervisning samt i DUStiden. Af lovgivningen fremgår det, at skolebestyrelserne på den enkelte skole skal udarbejde principper for samarbejdet i den åbne skole. Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, at mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, Kulturskolen og Ungdomsskolen til aktiviteter inden for den åbne skole. Derudover blev det besluttet, at den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Samarbejde mellem skoler og lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, erhvervsliv osv. Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokale foreninger, kunstog kulturlivet, biblioteker osv. Af lovgivningen fremgår det ikke, at skolerne skal indlede samarbejde med det lokale erhvervsliv og med ungdomsuddannelser. Det indstilles, at skolerne ligeledes forpligtes til at søge samarbejde med disse interessenter. I Aalborg Kommune er der tradition for både lokale, nationale og internationale samarbejder på kommuneniveau, på forvaltningsniveau og på skoleniveau. Disse elementer er centrale elementer i den åbne skole og bidrager til udvikling af elevernes udsyn, dannelse og interkulturelle kompetencer. Det vil derfor være oplagt, at disse samarbejder ligeledes indgår i arbejdet i den åbne skole. 14

15 Det er væsentligt, at inddragelsen af personale med andre kompetencer i den åbne skole medvirker til elevernes opfyldelse af læringsmål, at det giver mening i forhold til den enkelte elev/klasse, og at der er kvalitet i undervisningen. Derfor vurderes det væsentligt, at deltagelse i undervisningen foregår sammen med elevgruppens pædagogiske personale, eller som minimum er planlagt i samarbejde med skolens pædagogiske personale. Derudover vurderes det væsentligt at sikre fleksibilitet i inddragelsen af personale med andre kompetencer. Samarbejdet foregår ikke nødvendigvis hver dag eller uge. Samarbejdet mellem skoler og lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, erhvervsliv osv. kan både omfatte tilbud til enkeltelever og grupper af elever. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening i stedet for at følge den normale undervisning. Tilladelse forudsætter forældrenes accept. Der kan opkræves forældrebetaling for aktiviteten. Skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. I forhold til at søge samarbejde opfordres skolerne til at tage kontakt til lokale interessenter og drøfte, hvordan man kan bruge hinandens ressourcer. Skolelederen har ansvar for at søge dette samarbejde. På den måde kan man tale sig ind på hinanden, få afstemt forventningerne og sammen skabe basis for et evt. samarbejde. Det kan være fornuftigt men der er ingen krav om, at der indgås skriftlige samarbejdsaftaler med lokale samarbejdsparter. Skoleforvaltningen udarbejder en skabelon for partnerskabsaftaler og samarbejdsaftaler. Denne medvirker til at sikre, at samarbejdsaftalerne indeholder de relevante oplysninger fx om indhold, tidspunkt, målgruppe, deltagerantal, varighed, kontaktperson, pris og transport. Det kan ligeledes være fornuftigt at udpege en kontaktperson på skolerne i forhold til de lokale samarbejdspartnere, således at samarbejdspartnerne ikke skal forholde sig til mange forskellige lærere og pædagoger. Man kan forestille sig et væld af samarbejdsrelationer fx: Lokalt Samarbejde med den lokale præst eller Folkekirkens Skoletjeneste i forhold til kristendomsundervisning eller i forhold til forskellige forløb om fx etik eller dansk kultur Samarbejde med den lokale idrætsforening om bevægelsesaktiviteter i DUS Samarbejde med den lokale bank omkring fx forløb om privatøkonomi Samarbejde med den lokale landmand om fx betydningen af bæredygtigt landbrug Samarbejde med Aalborg Symfoniorkester om forløb i musikundervisningen Samarbejde med Aalborg Kommunes naturvejledere om forløb i natur og teknologi Besøg i Stadionhallernes Hal 3 og prøv kræfter med en gymnastikhal med mange spændende aktivitetsmuligheder Samarbejde med det lokale ældrecenter i forhold til historiefortælling Samarbejde med ungdomsuddannelser i forhold til særlige forløb eller valgfag i klasse 15

16 Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Samarbejde med Fritidscentre Regionalt/nationalt Internationalt Samarbejde med SKAT i forhold til betydningen af skattepligtigt arbejde Samarbejde med sundhedsvæsenet i forhold til fx betydningen af et sundt liv Samarbejde med lokalt valgte folketingspolitikere og politiske partier i forhold til lovgivning mv. Venskabsbyer Søster- og samarbejdsskoler i andre byer og lande Confucius Instituttet (AAU) EU-institutioner og udvekslingsprogrammer Det er den enkelte skole, der beslutter hvilket samarbejde der indledes bl.a. ud elevgruppens læringsmål, behov og interesser. Profilskoler Den åbne skole kan anvendes målrettet i forhold til at sætte særligt fokus på en bestemt profil. Dette kan gøres ved dels at afsættes tid til et bestemt tema og ved at indlede samarbejder med interessenter, der underbygger arbejdet med temaet. Man kan forestille sig mange forskellige profiler: idræt, kunst/kultur, musik, natur, international, sproglig, erhverv, it, matematisk-naturfaglig m.fl. Samarbejde mellem skoler, Ungdomsskolen og Kulturskolen Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolerne til at indgå i samarbejde med Ungdomsskolen og Kulturskolen. Samarbejdet kan ske ved, at Kulturskolen eller Ungdomsskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til skolernes undervisning og herigennem støtter op om målet for fagene og understøttende undervisning. For Kulturskolen kan samarbejdet foregå i hele skoleforløbet. Ungdomsskoleloven omfatter unge i aldersgruppen år, hvorfor samarbejdet med Ungdomsskolen vil være mest oplagt i forhold til elever i klasse. Samarbejdet mellem skoler og Kulturskolen/Ungdomsskolen kan både omfatte tilbud til enkeltelver og grupper af elever. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning i Kulturskolen eller undervisning i klassetrin i Ungdomsskolen. Tilladelse forudsætter forældrenes accept. Der kan opkræves forældrebetaling for aktiviteten. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. 16

17 Temagrupperne anbefalede, at der udarbejdes skriftlige partnerskabsaftaler mellem Ungdomsskolen/Kulturskolen og de enkelte skoler, hvori det præciseres, hvad man hver især byder ind med i forhold til udvikling af undervisning og DUS til gavn for skolens elever. Der afholdes partnerskabsmøder mellem skolerne og Ungdomsskolen/Kulturskolen i foråret Forvaltningsledelsen indstillede, at der udarbejdes en overordnet partnerskabsaftale mellem Ungdomsskolen, Kulturskolen og Afdelingen for skoler, der præciserer, hvilket overordnet indhold der indgår i samarbejdet. Kulturskolens inddragelse i skoledagen For Kulturskolen udgør folkeskolereformen en særlig udfordring, idet en meget stor del af Kulturskolens aktiviteter i dag foregår i tidsrummet kl Kulturskolen har i dag ca elever, der deltager i sang, spil og bevægelse og/eller billedskole i indskolingen. Forældrebetalingen for disse aktiviteter udgør et væsentligt grundlag for Kulturskolens drift. Det vurderes væsentligt at bibeholde den undervisning og de aktiviteter samt kvaliteten heraf som Kulturskolen i dag står for. Ligeledes vurderes det væsentligt, at de elever der har særlige talenter for musik, drama eller billedkunst får mulighed for at dygtiggøre sig i skoletiden. Temagrupperne 1, 2 og 3 anbefalede, at Kulturskolen bevilges 2 mio. som kompensation for den forventede nedgang i forældrebetalingen. Ressourcen anvendes til Kulturskolens inddragelse i skoledelen både i forhold til fagdelt undervisning, understøttende undervisning og i forhold til både grupper af elever og enkeltelever. Ungdomsskolen forventes ikke at miste ressourcer som følge af folke-skolereformen, hvorfor der ikke afsættes yderligere ressourcer hertil. Forvaltningsledelsen foreslog, at Skoleudvalget, når der er klarhed over den samlede økonomi til Folkeskolereformen forventeligt i maj 2014, drøfter temagruppernes anbefaling. Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) inddragelse i skoledagen Med Erhvervsskolereformen er der lagt op til at UU får en ny rolle på skolerne - en rolle mere på markedsvilkår ligesom Kulturskolen og Ungdomsskolen, idet skolerne kan vælge selv at forestå en stor del af den opgave (bl.a. uddannelse og joborientering), som UU hidtil har løst. Da rollen ændrer sig, bør det overvejes at give skolerne og UU samme forpligtelse som Ungdomsskolen og Kulturskolen, således at man lokalt forpligtes til at aftale, hvordan man kan bruge hinandens ressourcer. Der udarbejdes en sagsfremstilling til Skoleudvalget i forhold til UU s inddragelse i den åbne skole, når der foreligger et egentligt lovforslag om Erhvervsskolereformen. Skoleforvaltningens indsats i forhold til den åbne skole Det foreslås, at Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde i den åbne skole på følgende måde: Der udarbejdes et elektronisk katalog, der beskriver de foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. samt faciliteter i Aalborg Kommune, der er til rådighed i forhold til alle folkeskoler. Kataloget skal indeholde beskrivelser af tilbud til skolerne fra Aalborg Zoologisk have, Aalborg Symfoniorkester, Aal- 17

18 borg Atletik og Motion, virksomheder, ungdomsuddannelser, Aalborg Cricket Klub, AalborgBibliotekerne osv. Derudover stiller Skoleforvaltningen processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv. En væsentlig udfordring i forhold til den åbne skole er skolernes udgifter til transport. En stor del af de kommunedækkende tilbud findes i det centrale Aalborg. Der er meget store forskelle på skolernes forudsætninger for at anvende tilbud i Aalborg grundet deres geografiske placering. Skoleforvaltningen indleder derfor dialog med NT i forhold til at forbedre transportmulighederne for de skoler, der ligger langt fra Aalborg centrum. Opgaven løses med eksisterende personaleressourcer. Høring Den åbne skole var i høring i perioden 19. marts 22. april ved Skolebestyrelserne og Fælles Rådgivende Organ (FRO), Afdelings-MED for skoler, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Ungebyråd samt de faglige organisationer FOA, BUPL, Aalborg Lærerforening og Skolelederforeningen. Der indkom i alt 15 høringssvar. Generelt blev der givet udtryk for tilslutning til høringsmaterialet, eller at der ikke var bemærkninger/indsigelser til materialet. Skoleforvaltningen indstillede på baggrund af høringsfasen: at skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne, at der søges samarbejde både lokalt, regionalt/nationalt og internationalt, at Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde med den åbne skole ved bl.a. at synliggøre de kommunedækkende foreninger, kunst- og kulturlivet, faglige organisationer, NGO er m.fl. samt faciliteter, der kan anvendes af skolerne, at Skoleforvaltningen stiller processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejder mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejdet mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv at Den åbne skole evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. at muligheden for etablering af en stilling som erhvervsplaymaker drøftes i forbindelse med budget Skoleudvalget godkendte Skoleforvaltningens indstilling om den åbne skole 18

19 Litteratur Læringsmål og læringsmåder, Bodil Nielsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2013 KL, En ny folkeskole, Motion og bevægelse, 2013 KL, En ny folkeskole, It i undervisning og læring KL, En ny folkeskole, Den åbne skole 19

Høring på den åbne skole, som element i skolereformen.

Høring på den åbne skole, som element i skolereformen. Punkt 13. Høring på den åbne skole, som element i skolereformen. 2014-15990. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, Sundheds- og Kulturudvalget godkender udkast til høringssvar som beskrevet i sagsbeskrivelsen.

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

2. behandling - den åbne skole..

2. behandling - den åbne skole.. Punkt 2. 2. behandling - den åbne skole.. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med

Læs mere

Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning

Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering 21-03-2014 Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen

Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere