Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
|
|
- August Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler om implementering af de fire pædagogiske værktøjer på erhvervsskolers grundforløbsafdelinger. Erhvervsskolerne har mulighed for at deltage i samarbejdet med FastholdelsesTaskforce omkring de enkelte, konkrete pædagogiske værktøjer. Samarbejde om at implementere et pædagogisk værktøj strækker sig over en periode på typisk et skoleår. I denne introduktion kan I læse mere om indhold og omfang af samarbejdet vedrørende Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret undervisning er udviklet som værktøj på initiativ af Fastholdelseskaravanen i perioden Udviklingen blev forestået af et eksternt konsulentfirma i samarbejde med seks erhvervsskoler. Formålet var at udvikle og afprøve metoder og redskaber til at integrere almenfagene dansk, matematik og naturfag i den erhvervsfaglige (fagfaglige) undervisning ud fra et helhedsorienteret undervisningsperspektiv. Der blev desuden arbejdet med kompetenceudvikling af underviserne. Udviklingsarbejdet har påvist, at eleven i højere grad opnår de almenfaglige kompetencer, som er relevante for det erhvervsfaglige, når almenfagene tilrettelægges, så undervisningen bliver helhedsorienteret. Det viser sig også, at dette fører til øget fastholdelse af eleverne på de involverede grundforløb. FastholdelsesTaskforce har til opgave at afprøve og dokumentere fastholdelseseffekten af helhedsorienteret undervisning yderligere og at implementere værktøjet på et større antal erhvervsskoler. 1
2 I denne sammenhæng defineres helhedsorienteret undervisning som integrering af de relevante almenfaglige elementer (dansk, matematik, naturfag m.v.) i det erhvervsfaglige forløb. Integreringen sker på baggrund af elevens realkompetencevurdering og under hensyn til hvilke almenfaglige elementer, der er nødvendige for elevens opnåelse af de erhvervsfaglige (fagfaglige) mål. Det er afgørende for succes med helhedsorienteret undervisning, at det forudgående beskrivelses- og planlægningsarbejde er foretaget ud fra en tilsvarende helhedsorienteret tænkning. Det vil sige, at skolen skal have foretaget beskrivelserne fra afkodning af bekendtgørelse til undervisningsplaner og et helhedsorienteret koncept for realkompetencevurdering ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Beskrivelserne skal kunne anvendes af underviserteamet ved tilrettelæggelse og udmøntning af didaktik og pædagogik. Underviserne skal på baggrund af beskrivelserne kunne gennemføre en motiverende helhedsorienteret kompetencevurdering og efterfølgende tilrettelægge og gennemføre en motiverende fagfaglig undervisning, hvor almenfagene er en integreret del. Den gode underviser og det gode underviserteam anvender målrettet og konstruktivt beskrivelser fra elevernes individuelle uddannelsesplaner i undervisningen: Beskrivelser som er baseret på elevernes kompetencevurdering og vinklet mod en helhedsorientering. Formål Formålet er at styrke den enkelte elevs almene kompetencer gennem en erhvervsfaglig, helhedsorienteret og praksisnær tilgang til undervisningen. Gennem styrkelsen af elevernes kompetencer skal værktøjet sikre øget fastholdelse af skolens elever. Mål Målet med værktøjet er at styrke kompetencerne hos den enkelte underviser og i underviserteamet, så de kan gennemføre en helhedsorienteret realkompetencevurdering og undervisning. Underviserne skal mestre: målrettet anvendelse af de foreliggende undervisningsplaner og koncept for realkompetencevurdering i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af praksisnære, helhedsorienterede aktiviteter, hvori der indgår både fagfaglige og almenfaglige mål (dansk, matematik, naturfag med flere) reflekterende teamsamarbejde om såvel planlægnings- som gennemførelses- og opfølgningsaktiviteter løbende teamsamarbejde om elevdifferentiering, evaluering og opfølgning i forbindelse med den enkelte elevs helhedsorienterede læringsprogression, målopfyldelse og bedømmelse heraf at teamet arbejder ud fra et samlet situationsbillede og en ensartet forståelse kan løfte nævnte elementer overfor den enkelte elev at alle elever undervises med udgangspunkt i en helhedsorienteret didaktik. Målet er desuden at styrke den pædagogiske leders fokus på og kompetencer til at bakke op om alle aspekter af det helhedsorienterede igennem et tydeligt pædagogisk lederskab. Målgruppe Målgruppen for første step er underviserne og lederen, der støttes i at arbejde metodisk konsekvent med værktøjet. Den samlede elevgruppe skal drage nytte af værktøjet, men Fastholdelses- Taskforcen har primært fokus på unge mellem 15 og 25 år, der har potentiale for en erhvervsfaglig uddannelse, men som af forskellige grunde har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. 2
3 Gennemførelse af evaluering, bedømmelse og opfølgning i forbindelse med den enkelte elevs helhedsorienterede progression og målopfyldelse ved overgang til hovedforløb på valgt uddannelse. Når indsatsen har været en succes, så vil følgende være opnået: Skolen har øget fastholdelsen hos de involverede underviseres elever med 25 procent efter indsatsens afslutning. Underviserne udtrykker sig positivt om deres arbejde. Eleverne udtrykker, at de har oplevet en undervisningsform, hvor de almene emner har været indeholdt i den fagfaglige undervisning. Eleverne udtrykker sig positivt om egen progression og succes. Eleverne er bedømt godkendt til overgang til relevant hovedforløb Skolen planlægger og udfører en strategi for udbredelsen af værktøjet til flere kolleger. Særligt for modelskoler Den pædagogiske leder vil parallelt med undervisernes forløb modtage supervision af en ekstern specialist. Dette skal styrke lederens kompetencer og fokus på at bakke op om alle aspekter af det helhedsorienterede igennem et tydeligt pædagogisk lederskab. Til inspiration og anvendelse henvises bl.a. til materialer udviklet i det tidligere forløb under Fastholdelseskaravanen henholdsvis Værktøjet skal give den enkelte underviser og underviserteamet teoretisk, strukturel og praktisk støtte til at gennemføre planlægnings- og undervisningsmæssige opgaver. Det gælder: Guide til lærere Inspiration til at styrke dine elever. Guide til uddannelsesledere Et værktøj til at arbejde med modellen Helhedsorienteret undervisning på erhvervsskoler. Guide til læringsforløb og aktiviteter Inspiration til at planlægge læringsforløb og aktiviteter med modellen Helhedsorienteret undervisning på erhvervsskoler. Drejebog Inspiration til at planlægge læringsforløb og aktiviteter med modellen Helhedsorienteret undervisning på erhvervsskoler. Gennemførelse af et brancherelevant helhedsorienteret forløb ud fra elevernes realkompetencevurdering Afkodning og overføring af resultaterne fra realkompetencevurderingen til elevernes individuelle uddannelsesplaner Teambaseret planlægning af helhedsorienterede undervisningsforløb med vægt på differentiering ud fra elevernes individuelle uddannelsesplaner Gennemførelse af en pædagogisk og didaktisk velbegrundet og motiverende tilrettelagt helhedsorienteret undervisning med et metodevalg, der tager størst muligt afsæt i det fagfaglige/erhvervsfaglige og i praksisnærhed Gennemførelse af undervisning, der er individuelt differentieret ud fra elevernes uddannelsesplaner, enten som praktiske opgaver i det praktiske læringsrum eller som case-baserede opgaver i det teoretiske læringsrum Alle fire publikationer kan hentes på hvor også Rambølls rapport Helhedsorienteret undervisning på erhvervsuddannelserne, evalueringsrapport - fra det tidligere forløb kan hentes. Værktøjets metoder implementeres i følgende elementer: Afklaring af lederens rolle i implementeringsarbejdet Afklaring af den enkelte undervisers rolle i implementeringsarbejdet Afklaring af teamets rolle i implementeringsarbejdet Underviserne orienteres af deres pædagogiske leder og en ekstern specialist (proceskonsulent) fra indsatsens start om indhold, timing, involveringsgrader, proceduregange, teoretisk fundament og praksisanvisninger 3
4 Støtte til den enkelte undervisers og undervisningsteams kompetenceudvikling vedrørende værktøjets brug, opstart, kontinuitet og forankring i praksis ydes af en ekstern specialist i samarbejde med den pædagogiske leder. Den eksterne specialist varetager i fase 1 af værktøjets afprøvnings- og implementeringsfase en ledelsesmæssig opbakning og supervision af underviserne, som efterfølgende i fase 2 forankres i form af en løbende gensidig supervision fra leder til underviser/undervisningsteam og i form af gensidig kollegial supervision underviserne imellem. Aktiviteterne gennemføres som nævnt med support og coaching fra eksterne specialister og vil indebære møder, netværksdannelse, klyngemøder og kompetenceudvikling. Denne kan være i form af supervision, sparring, praksislæring eller instruktion. FastholdelsesTaskforcen finansierer bistanden fra den / de eksterne specialister og kan desuden i begrænset omfang finansiere ekstraordinært timeforbrug til skolens undervisere i forbindelse med deltagelse i planlægningsaktiviteter, som ligger ud over almindelig forberedelse. De deltagende skoler finansierer herudover selv timer og transport til medarbejdernes deltagelse i de kompetenceudviklende aktiviteter og skolerne der arbejder med Storskalaimplementering er hver vært for et klyngemøde med deltagelse af ledere og undervisere fra fem skoler. Forankring i undervisningspraksis har høj prioritet. Værktøjet implementeres i fase 1 i mindst en enhed på skolen. Enheden skal høre under én daglig pædagogisk leder og involvere minimum ét gerne flere underviserteams med i alt fem til ti undervisere og mindst 60 elever. I den efterfølgende fase 2 udbredes værktøjet til yderligere mindst ét underviserteam, dog mindst til yderligere undervisere. Med træning i praksis menes kompetenceudvikling og træning, der foregår i eller i nær tilknytning til praksis. Aktiviteterne skal medvirke til refleksion i og over praksis, og følgende elementer kan indgå: observation, rådgivning, supervision, coaching, video og demonstration af hensigtsmæssige handlinger. Det kan for eksempel bestå i, at en ekstern specialist deltager som observatør i undervisningen i et værksted eller klasselokale og efterfølgende giver derefter feedback til underviseren eller et team af undervisere. Rammen for værktøjets storskala implementering vil være udvalgte grundforløb på de deltagende skoler. Rammen for samarbejdet med FastholdelsesTaskforce på modelskoler vil variere fra udvalgte grundforløb til alle grundforløb på de deltagende skoler og vil samtidig arbejde med kvalificering af den dertil knyttede pædagogiske ledelse. Note : Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning (Erhvervsuddannelseslovens 22) Særligt for modelskoler På modelskoler vil der yderligere være fokus på at arbejde med kollegial supervision og løbende opfølgning fra den/de pædagogiske ledere som et centralt element i implementeringen. 4
5 Værktøjet henter inspiration og dokumentation i følgende: Fastholdelseskaravanens erfaringer Fra udviklingsprojekt Helhedsorienteret undervisning på erhvervsskolerne Forsøg i 2011 med gennemførelse af det udviklede Koncept / værktøj vedrørende foranstående på 4 erhvervsskoler Teoretiske artikler og undersøgelser Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? - AKF 2010 Humlum, Maria Knoth og Jensen, Torben Pilegaard Evaluering Der foreligger evalueringsrapport fra januar 2012 afledt af Fastholdelseskaravanens samarbejde med Rambøll Attractor og de 4 erhvervsskoler, - indeholdende erfaringer, resultater og anbefalinger vedrørende værktøjet. Se Vedr. ledelsesbevågenhed Den højt præsterende skole, - AKF 2010 Mehlbye, jill Hvad virker i undervisning? Per Fibæk Laursen 5
Helhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereGråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs merelyst til læring på erhvervsskoler
lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereMotivationspædagogik. hvad er det?
Spor 2 Storskalaimplementering af Motivationspædagogik Motivationspædagogik hvad er det? Hvem, hvad, hvor for lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Afdeling
Læs mereFastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler
FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler Herunder: Kvalitetsudvikling af pædagogisk ledelse Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling
Læs mereDrejebog. Inspiration. Inspiration til at planlægge læringsforløb og aktiviteter. på erhvervsskoler
Drejebog Inspiration Inspiration til at planlægge læringsforløb og aktiviteter med modellen Helhedsorienteret undervisning på erhvervsskoler Revideret 2015 TRIN 1 Vælg tema og målgruppe Vælg tema I forhold
Læs mereInspirationsdage. Pædagogisk ledelse. metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø
Inspirationsdage Pædagogisk ledelse metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø Præsentation Inspirationsdag i et samarbejde imellem: FastholdelsesTaskforce Uddannelsesbenchmark ESB-netværket
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs merePÆDAGOGIK DER VIRKER. Inspiration og anbefalinger for ledere og undervisere til en styrket fastholdelsesindsats
PÆDAGOGIK DER VIRKER Inspiration og anbefalinger for ledere og undervisere til en styrket fastholdelsesindsats INDEX Del 1: Indledning 4 Læsevejledning 4 Del 2: Fastholdelsesindsatser skaber resultater
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereProgressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereFastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne
Konferencen Pædagogik der virker FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne tirsdag 23. maj 2017 oplæg ved teamleder Preben Holm Et tilbageblik fra endestationen Hvad med fremtiden
Læs mereHandelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015
Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereHvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet
Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?
Læs mereHvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereCenterstrategi Center for Børn med Handicap
CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereHELHEDSORIENTERET UNDERVISNING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE
Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 HELHEDSORIENTERET UNDERVISNING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE EVALUERINGSRAPPORT ERHVERVSUDDANNELSERNE EVALUERINGSRAPPORT INDHOLD
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereFastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport
FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere VEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereDe nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.
De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige
Læs mereErhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015
Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede
Læs mereProjektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster
Projektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereBilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:
Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereUnges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Læs mereAnbefalinger. maj 2016
Anbefalinger maj 2016 Brugerportalsinitiativet Aftale mellem regeringen og KL betyder: Vi skal anskaffe en læringsplatform senest i sommeren 2016 Den skal være fuldt implementeret ved årsskiftet 17/18
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereHELHEDSORIENTERET UNDERVISNING EVALUERING AF HELHEDSORIENTERET UNDERVISNING SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ PÅ SPOR 2
Til FastholdelsesTaskforcen Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato April 2017 HELHEDSORIENTERET UNDERVISNING EVALUERING AF HELHEDSORIENTERET UNDERVISNING SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ PÅ SPOR 2 HELHEDSORIENTERET
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mere