Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Transkript

1 Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en selvevaluering af ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse og undervisning (jf. BEK nr af 22/09/ stk.2). Det område, som er udvalgt, er skolens praksis vedr. arbejdet med at omsætte skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til den pædagogiske praksis. Skolen har gennem et udviklingsprojekt over de seneste 2 år arbejdet med at udvikle et fælles pædagogiske og didaktisk grundlag, herunder bl.a. udarbejdet skabeloner for masterplaner for undervisningen. Der er herefter blevet udarbejdet konkrete masterplaner for undervisningen. Selvevalueringen har sat fokus på brugen og kvaliteten af masterplanerne Evalueringens hovedområder 1. Omfanget af udviklede masterplaner. 2. Brugen af masterplaner. 3. Kvaliteten i masterplanerne. Undersøgelsen har fokus på lærernes praksis inden for de tre hovedområder. Sammenfatning af undersøgelsen 1. Omfanget af udviklede masterplaner. Der er primo september stor forskel på hvor langt de enkelte uddannelsesniveauer er med udviklingen og implementeringen af masterplanerne. Mange masterplaner er udarbejdet og klar til brug, men der er også en del, som er under udarbejdelse og en del som endnu ikke er påbegyndt. 2. Brugen af masterplaner De lærere som har været med til at udvikle masterplaner udtrykker, at det har været et stort arbejde, men også at det er et meget brugbart materiale. Arbejdet har styrket det at arbejde sammen om pædagogisk planlægning, og mange oplever, at der er skabt en fælles reference, og dermed et bedre afsæt for pædagogiske drøftelser. Flere (lærere og ledere) oplever, at brugen af masterplaner giver et klarere billede af, hvad der skal ske i undervisningen, - en mere målrettet undervisning. Endvidere er det oplevelsen, at masterplanerne hjælper til at der tages stilling til væsentlige områder fra FPDG (f.eks. praksisnær undervisning og differentieret undervisning). Der er dog også flere områder, hvor brugen af masterplaner endnu ikke er implementeret.

2 3. Kvaliteten af masterplanerne Ved gennemgang af udvalgte masterplaner ses der en stor variation i hvorledes lærerne konkretiserer de enkelte elementer. Dette viser sig bl.a. i detaljeringsgraden af lektioner, hvor nogle beskriver indhold i enkelte lektioner og andre samler indholdet i meget store klumper (op til 66 lektioner). Arbejdet med at omsætte fagmål til undervisningsmål ser generelt ud til at have styrket fokus (kvaliteten) på, hvad der skal foregå i undervisningen. Forslag til undervisningsmetode samt elevinvolvering og elevaktiviteter varierer som konsekvens af en forskellige undervisningstemaer. Detaljeringsgraden er også her noget forskelligt. Forslag til materiale, opgaver, oplæg m.v. er i flere masterplaner sparsomt udfyldt. I andre planer ses en meget udførlig beskrivelse. Denne forskel ses også i forhold til Lærer- og elevaktiviteter, Undervisningsdifferentiering samt ved Praksisnær undervisning. Konklusion Det har vist sig, at ved at sætte fokus på området styrkes bevidstheden om FPDG. Arbejdet med at omsætte FPDG til masterplaner er derfor i sig selv en kvalitetsudvikling af undervisningen. Undersøgelsen viser, at der generelt er stor forskel på, hvor langt de enkelte niveauer er med udarbejdelse af masterplaner. Der hvor masterplanerne er udarbejdet er den generelle oplevelse, at de også bliver brugt, og opleves som en klar støtte til planlægningen af undervisningen. Gennemgangen af udvalgte masterplaner afslører stor variation i måden de beskrives på og der ses vekslende kvalitet. Det fremadrettede arbejde (opfølgningsplanen) Som konsekvens af selvevalueringen skal der iværksættes følgende: Der skal udarbejdes et projektkommissorium som sætter fokus på den fortsatte udvikling af masterplanerne. Der skal igangsættes en proces, hvor det på skolen drøftes og aftales, hvilken kvalitet, masterplanerne skal leve op til. Der skal udarbejdes en standard for, hvad masterplanernes enkelte dele skal give svar på og hvordan de skal beskrives. Desuden skal der udarbejdes en guide til den kvalitetsproces, hvor masterplanerne evalueres og udvikles, så de lever op til den aftalte standard. De erfaringer og den viden, der er tilvejebragt via arbejdet med erhvervsuddannelsesreformen og allerede udarbejdede masterplaner, inddrages i projektet.

3 Formålet med projektet skal være at sikre kvaliteten i masterplanerne, så de virker proaktive for lærerne og sætter rammerne for den gode undervisning. Konkret skal projektets mål være: At få overblik over status på alle skolens masterplaner i forhold til de ordinære uddannelser, AMU-kurser og IDV-aktiviteter. På tværs af niveauer og fag/temaer at erfaringsudveksle og definere, hvilken kvalitetsstandard, vi vil sætte for de enkelte dele i masterplanerne At videreudvikle masterplanerne, så de lever op til den ønskede kvalitet. Projektkommissoriet skal være udarbejdet senest ultimo november 2015 og godkendes i skolens ledelse inden udgangen af Alle masterplaner skal være færdigudviklet inden udgangen af Efterskrift: Her følger det projektkommissorium som blev udarbejdet i kølvandet på ovennævnte Opfølgningsplan Projektkommissorium Titel på projekt: Kvalitetsudvikling af masterplaner Udarbejdet af: Team TUK Udarbejdet: Nov Godkendt i ledergruppen: Dec Version nr. 4 Overordnet projektbeskrivelse: På Social- og Sundhedsskolen har vi udarbejdet et Fælles Pædagogisk og Didaktisk Grundlag (FPDG), der angiver, hvad vi forstår ved god undervisning. FPDG udtrykker klare målsætninger for arbejdet med og udvikling af pædagogik og didaktik og tjener herved som støtte for lærere og ledelse. FPDG er udformet som 11 punkter, der udgør kernen i den pædagogiske praksis. FDPG bliver omsat til bl.a. masterplaner for undervisningen. Der er udarbejdet en skabelon for masterplanerne, og ved udfyldelsen af masterplanerne bliver de 11 punkter fra FPDG konkretiseret i forhold til det enkelte fag/tema i undervisningen.

4 Status november 2015 på udarbejdelsen af masterplanerne på de ordinære uddannelser er, at en del er færdige, en del er under udarbejdelse og enkelte er endnu ikke påbegyndt. Status på udarbejdelsen af masterplaner på kursus- og IDV-området er, at en del er færdige og en del er påbegyndt. Fremadrettet vil der inden for kursusområdet blive udarbejdet masterplaner, når et kursus bliver aktuelt. På IDV-området bliver der udviklet masterplaner efter behov. I projekt Kvalitetsudvikling af masterplaner sættes fokus på den fortsatte udvikling af masterplanerne. Der bliver igangsat en proces, hvor det på skolen drøftes og aftales, hvilken kvalitet, masterplanerne skal leve op til. Der skal udarbejdes en standard for, hvad masterplanernes enkelte dele skal give svar på og hvordan de skal beskrives. Desuden skal der udarbejdes en guide til den kvalitetsproces, hvor masterplanerne evalueres og udvikles, så de lever op til den aftalte standard. De erfaringer og den viden, der er tilvejebragt via arbejdet med erhvervsuddannelsesreformen og allerede udarbejdede masterplaner, inddrages i projektet. Formål: Formålet med projektet er at sikre kvaliteten i masterplanerne, så de virker proaktive for lærerne og sætter rammerne for den gode undervisning. Mål: At få overblik over status på alle skolens masterplaner i forhold til de ordinære uddannelser, AMU-kurser og IDV-aktiviteter På tværs af niveauer og fag/temaer at erfaringsudveksle og definere, hvilken kvalitetsstandard, vi vil sætte for de enkelte dele i masterplanerne At videreudvikle masterplanerne, så de lever op til den ønskede kvalitet. Organisering: Projekt Kvalitetsudvikling af masterplaner ledes af den styregruppe, ledelsen nedsætter. I styregruppen deltager de 2 uddannelseschefer for de ordinære uddannelser, kursuschefen, de relevante teamkoordinatorer for lærerteamene (pt. 5 personer), 1 udviklingskonsulent samt 1 administrativ medarbejder. Styregruppen styrer og vurderer projektets fremdrift. Styrgruppen tager stilling til nedsættelse af arbejdsgrupper, koordinerer udviklingen af standarder og guides samt godkender arbejdsgruppernes forslag. Styregruppen koordinerer efterfølgende kvalitetsprocessen med udvikling af de enkelte masterplaner. De nedsatte arbejdsgrupper skal hver især udarbejde forslag til en kvalitetsstandard for bestemte afsnit af masterplanerne samt en guide til lærerenes videre kvalitetsudvikling af

5 masterplanerne. Når styregruppen har godkendt den enkelte arbejdsgruppers forslag til standard og guide, forankres den videre kvalitetsproces evaluering og udvikling af de enkelte masterplaner hos teamkoordinatorerne. Projektets organisering af arbejdet med udvikling af standarder for og guides kan anskueliggøres på følgende måde: Opgaver og succeskriterier: Der sker en kortlægning incl. status på udarbejdelsen af alle relevante masterplaner knyttet til undervisningen på de ordinære uddannelser, AMU-kurserne og IDV-aktiviteterne inden 15. januar Ledelsen nedsætter en styregruppe for projekt Kvalitetsudvikling af masterplaner i løbet af januar Styregruppen organiserer projektet og nedsætter løbende arbejdsgrupper, der skal komme med forslag til kvalitetsstandard inden for aftalte afsnit af masterplanerne og til guide for det videre arbejde med afsnittene. Til hver arbejdsgruppe udarbejder styregruppen et kommissorium med beskrivelse af bl.a. arbejdsgruppens sammensætning, opgave, ressourcer samt proces- og tidsplan. Styregruppen behandler og godkender løbende arbejdsgruppernes forslag til standarder og guides, og koordinerer på denne måde arbejdsgruppernes beskrivelser. Styregruppen nedsætter arbejdsgruppen til beskrivelse af kvalitetsstandard for og guide til masterplanernes afsnit om Undervisningsmål og Indhold inden 1. marts Ovennævnte arbejdsgruppe afleverer deres forslag til styregruppen inden 1. juli

6 2016. Styregruppen behandler og godkender ovennævnte arbejdsgruppes forslag i løbet af august Alle masterplaner evalueres og udvikles på baggrund af den godkendte standard for masterplanernes afsnit om Undervisningsmål og Indhold inden 1. oktober Alle relevante teams og lærere involveres i masterplanernes udvikling. Alle masterplaner er færdigudviklet inden 15. december Nødvendige forudsætninger: At projekt Kvalitetsudvikling af masterplaner prioriteres af ledelsen, teamkoordinatorerne og alle lærerne. At der er en åbenhed og risikovillighed i forhold til at synliggøre og drøfte egne og andres masterplaner. At der er en fælles struktur for anvendelse af IT, der er kendt af alle. Rollefordeling: Ledelsen har overordnet ansvaret for udviklingen af masterplanerne. Ledelsen har en særlig rolle i styregruppen ved fastlæggelsen af kvalitetsstandarderne for masterplanerne. Ledelsen afsætter ressourcer til arbejdsgruppernes arbejde med udvikling af standarder og guides. Faglærerne/de enkelte lærere deltager i (relevante) arbejdsgrupper og er ansvarlig for at udarbejde oplæg til kvalitetsstandarder og guides til styregruppen. Teamkoordinatorerne koordinerer hver især arbejdet med projekt kvalitetsudvikling af masterplaner med teamets øvrige opgaver. Teamkoordinatorerne får rollen som tovholdere i den kvalitetsproces, hvor teamets lærere evaluerer og udvikler teamets/niveauets masterplaner. Udviklingskonsulenten er tovholder for styregruppens arbejde, og fungerer som mødeleder på styregruppemøderne. Udviklingskonsulenten er desuden tovholder i evalueringen af projektet. Administrationen leverer sekretærbistand til projektets styregruppe, og er desuden behjælpelig med skriftliggørelse af kvalitetsstandarder og guides. Overordnet proces- og tidsplan: Processen i projekt Kvalitetsudvikling af masterplaner kan overordnet deles i 3: Kortlægning af skolens masterplaner hvilke masterplaner vil vi have inden for hhv. de ordinære uddannelser, kursus- og IDV-området, og hvad er status på

7 udarbejdelsen af disse? Fastlæggelse af ønsket kvalitet hvilken kvalitetsstandard skal de enkelte afsnit af masterplanerne leve op til, og hvordan guides til den videre kvalitetsudvikling? Udvikling af masterplanerne de enkelte afsnit af masterplanerne kvalitetsudvikles af de relevante lærere på baggrund af den opstillede standard og guiden til udviklingen. Kvalitetsudviklingsprocessen evalueres løbende af styregruppen. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvor mange arbejdsgrupper, der skal etableres og hvor mange afsnit af masterplanerne, der skal indgå i kvalitetsudviklingen. Evaluering og implementering: I januar 2017 evalueres projektet med udgangspunkt i de opstillede succeskriterier. Masterplanerne implementeres i 1. kvartal Der tages i løbet af foråret 2017 stilling til, hvorvidt der skal etableres en fortløbende kvalitetsudvikling af masterplanerne og, hvordan denne skal organiseres.