Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken Asperup 7. oplag - år reviderede udgave. Sats og tryk: Mikronik Offset 6971 Spjald
|
|
- Jesper Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken Asperup 7. oplag - år reviderede udgave Sats og tryk: Mikronik Offset 6971 Spjald Tegninger: Ole Vedby Jørgensen Kerteminde ISBN
3 Indholdsfortegnelse Introduktion til 2. udgave 5 1. kapitel: Underviserens ansvar og opgaver Hvad gør en god underviser? Problemer og løsninger i voksenundervisningen Forventninger til en god underviseren Opgaver før og under et kursus kapitel: Kursisternes forudsætninger Kursusisternes situation Kursisternes forudsætninger Opfyldelse af behov Motivationsfaktorer Elever trives, når forventninger opfyldes Undersøg hjemmesituationen Analysemetoder Undersøgelsestidspunkt Huskeliste., kapitel: Underviserrollen og lærerens adfærd Underviserens adfærd afgørende for indlæringen Underviserens motiver for at undervise Underviserens holdning og normer Underviseren i lederrollen Underviserrollens betydning for indlæringen Lærerrollen og stoffet Andre roller i undervisningen Eksempler på mine læreres roller Underviserens efteruddannelse/udvikling Vurdering af underviserroller, kapitel: Målsætninger i undervisningen Undervisningsresultatet skal kunne måles Krav til kursusmål Målformulering Mål for holdninger Mål for færdigheder og viden Hvem beslutter målsætningen? Målopfyldelse Kursusformål Om at måle Vurdering af formål og mål kapitel: Undervisningspsykologi Om grupperelationer Gruppestruktur Gruppens udvikling Rollefordeling og rollefunktion Kommunikationsmønstre Samarbejde eller konkurrence Klimaet i gruppen Pædagogisk/psykologisk påvirkning Kursusstarten afgørende for resultatet Procesanalyse og vurdering Resumé og vurderinger kapitel: Undervisningsprincipper Hvorfor principper? De deduktive og induktive principper Induktive principper Deduktive principper 120
4 6.4. Fra det ene til det andet Individuelle og kollektive principper for pædagogisk praksis Egne principper og deres konsekvenser Principper vedrørende regler og sanktioner i undervisningen Konklusion Individuel prioritering, kapitel: Undervisningsmetoder Metodevalg skal være fleksibelt Forudsætninger for valg af undervisningsmetoder Foredrag & samtaleforelæsning Gruppearbejde og summemøde Individuelt arbejde Spil og øvelser i undervisningen Kreative metoder Undervisningsmodeller Om kursustidspunkter og pauser Resumé og vurderinger kapitel: Kommunikation/dialog i undervisningen Kommunikationteknikkerne kaldes også for»demokratiets redskaber« Kommunikationsniveauer Dialogmetoden Taleteknik Lytte- og spørgeteknik Notatteknik Læse- og studieteknik Forelæggelsesteknik Mødeledelsesteknik Kropssprog Kommunikationsvurderinger kapitel: Undervisningens hjælpemidler/lokaleindretning Hjælpemidler generelt Hvad afgør valg af hjælpemidler? Fordele og ulemper ved brug af forskellige AV-midler Råd og vink ved brug af hjælpemidler Lokaleindretning/lokalevalg Huskeliste kapitel: Undervisningsplanlægning Generel og traditionel planlægning Planlægningsmodeller Lektionsgrundlaget Lektionsplanlægningen Kursistkorrespondance Checkliste kapitel: Kursusafslutning Afsluttende kursusresumé Handlingsplaner Målkontrol Kursusevaluering, Opfølgning af deltagerne Opfølgning i organisation eller firma Opfølgning i egen institution Lærerens personlige vurdering kapitel: Resumé 232 Litteraturliste 236 Stikordshenvisning 238
5 Introduktion til 2. reviderede udgave. Denne udgave af bogen»om at undervise«er en del ændret i forhold til de tidligere fire oplag. Revisionen er foretaget på baggrund af en del tilbagemeldinger. Dem takker vi hermed for. Desværre har meldingerne ikke været enslydende. Nogle har f.eks. ønsket kap. 2 reduceret og andre, at det blev uddybet. Vi har ud fra indhøstede erfaringer forbedret den systematiske opbygning. Nu læses de fleste informationer, før du når emnet planlægning. Du kan således begynde planlægningen, mens du læser om den. En del kapitler er uddybet og enkelte indskrænket. Emnet kommunikation er helt omskrevet, idet jeg tror på, at dialogen bliver fremtidens vigtigste undervisningsredskab. Bogen har været læst af lærere, der blot skulle gennemføre 40 minutters»engangsundervisning«og af andre, der har planlagt et 6-årigt uddannelsesforløb. Nogen står på en ølkasse i en park, andre underviser i forsamlingshuset i 3 timer, mens atter andre»underviser«1 uge på komfortable luksushoteller med en servicemedarbejder på hver finger. Endelig er der alle dem, der kører 45 min.'s lektion, hvorefter en ny underviser og et nyt emne dukker op for de stakkels elever. Vi kan ikke tilgodese alles behov i én bog. Anmeldere skrev om 1.udgaven, at bogen var uundværlig for nye undervisere, mens»garvede«ville finde nye idéer i den. Vi råder nye undervisere til at læse bogen og derefter at anvende den som håndbog. Får du målene udleveret af andre, kan du glemme kapitel 4. Hvis du er typen, der lægger 25 overheads på i timen, når du underviser, bør du huske at læse kapitel 9 om hjælpemidler - også selvom du er erfaren. Tror du mest på foredrag, så vurdér alternativerne i kapitel 7 om undervisningsmetoder. Jeg møder ofte undervisere, der føler, de er så rutinerede, at de intet nyt kan lære. De ændrer ikke holdning ved at læse bogen. Til gengæld bør de nok lade deres elever vurdere, om de stadig kan udvikle andre. Hvordan man vurderer kan l^eses i kapitel 11. Forresten tror jeg, at man bedst udvikler sine elever, når man selv er godt i gang med en personlig og faglig udvikling. God fornøjelse med læsningen. Robert Eggersen
6 1. kapitel Underviserens ansvar og opgaver 1.0. Hvad gør en god underviser? En god underviser Analyserer deltagernes behov 2. Fastsætter realistiske mål 3. Planlægger det faglige indhold 4. Vælger relevante, fleksible metoder og principper. 5. Finder egnede lokaler og gode hjælpemidler 6. Gennemfører og evaluerer kurset og Overfører sine erfaringer til næste kursus. Hvis du endnu ikke magter alle disse opgaver, har du endnu en god grund til at læse denne bog og bruge dens indhold i hverdagen Problemer og løsninger i voksenundervisningen. Voksenundervisere skal tilrettelægge og gennemføre undervisningen således, at den medfører daglige forandringer for eleven - både personligt og fagligt. For at leve op til det må læreren påtage sig et ansvar og en række opgaver. De defineres nærmere i kapitel 1, hvor de har form som en instruktion i en kronologisk rigtig rækkefølge. Megen undervisning er uden virkning i praksis. Det er der mange grunde til. En af dem kan være, at der gøres for lidt ud af at analysere kursisternes behov. Hvad er det, der ønskes af underviseren? Mange melder sig til kurser i emner, de i forvejen er gode til. Det kan f.eks. skyldes, at de har behov for flere sejre, der giver øget selvtillid. Er det tilfældet, bør undervisningen være anderledes, end hvis behovet f.ex. er»engelsk«. En hel del uddannelser er skabt for at opfylde et samfunds eller en organisations behov. Mange skoler virker, som om de blot opfylder egne behov for overlevelse - sammen med lærerne. Alle disse ting bør man som underviser skaffe sig viden om, før et kursus starter. Kun herved når man frem til reel behovsdækning. 6
7 Mange lærere er eksperter i et fagområde og ikke i at undervise. Det kan let medføre, at man opstiller en række deltagerforudsætninger, som eleverne ikke kan opfylde. Således går meget tabt allerede fra starten, idet normale elever ikke starter med at sige fra, når læreren forudsætter, at de kan noget grundlæggende inden for faget.»alle ved jo, hvad en logaritme er«, siger EDB-læreren og har således allerede vist sine manglende pædagogiske evner. Gode undervisere undersøger før kurset elevernes viden og kunnen og bliver derfor i stand til at starte på elevens niveau. Alle disse forhold behandles i denne bogs kapitel 2. Lærerens rolle og adfærd er vigtig for elevens aktivitet og trivsel. Gamle dages lærere anvendte ofte samme rolle og adfærd dag ud og dag ind. Nu er dygtige undervisere fleksible og bevidste på disse områder. Det betyder, at underviser og situation ofte ændrer sig og giver eleverne nogle nye og uforudsete udfordringer. Problemstillingerne behandles grundigt i kapitel 3. Har lærer og elev ikke gjort sig klart, hvor de vil hen, kan»rejsen«ikke påbegyndes - og det vil aldrig være muligt at kontrollere, om man nåede det ønskede. Måske går alle hver sin vej - eller står stille og venter på et tog, der aldrig kommer - eller som er kørt. Således øges alles frustrationer, og parternes selvtillid mindskes. Gode undervisere planlægger, justerer og forfølger nogle i forvejen fastsatte mål. Indenfor fritidsundervisningen er det lige frem lovfæstet, at elever skal være med til at beslutte kursusmål og formål. Således sikrer man sig, at alle arbejder i samme retning, og at man løbende kan kontrollere om målene nås. Disse forhold handler kap. 4 om. Når mennesker mødes, opstår relationer og situationer, der er utrolig lærerige, dersom man forstår at vurdere og diskutere tingene. Måden, der arbejdes på under et kursus, kan være meget lærerig, dersom læreren har viden om gruppepsykologiske lovmæssigheder. En god underviser skaffer sig pædagogisk og psykologisk viden, der rigtigt anvendt kan skabe gqdt samarbejde og give deltagerne en personlig udvikling. Alene vurdering og debat er lærerig. Det handler kap. 5 om. Alle undervisere har nogle undervisningsprincipper, de går frem efter, når de underviser. Principperne handler oftest om, hvad eleven skal gøre for at få ros og undgå straf. Principperne kan omformes til nogle læresætninger, der dækker mere og andet end forældede undervisningsprincipper, ligesom forfatterens egen erfaring med voksenundervisning omtales. 7
8 Den gode lærer meddeler sine principper og tilpasser dem kursusdeltagerne. Det handler 6. kapitel om. Der er mange måder at undervise på. Alt for mange lærere bruger alt for ofte foredrag som primær metode. Således tabes på kort tid 80% af deltagernes opmærksomhed. Det lykkes for mange lærere at gøre ellers interessant stof kedeligt. Kun få lærere magter at gøre foredrag spændende. Når det alligevel bruges meget, er årsagen, at det er let for læreren. Man kan også bruge gruppearbejde. Det anvendes af nogle lærere - ukritisk - for at få tid til egen planlægning af senere lektioner eller stilrettelser. Gode undervisere bruger megen tid på at planlægge gruppespørgsmål og til at hjælpe grupperne undervejs. I kap. 7 gives forslag og ideer til undervisningsmetoder. Fordele og ulemper vurderes, ligesom metodernes anvendelse i forhold til kursusmål behandles. Undervisningsteknik handler primært om færdigheder, som læreren kan bruge til at fremme indlæringen. I kap. 8 ser vi især på dialogteknik, som ud fra mine erfaringer er det vigtigste enkeltelement i en lærerig voksenuddannelse. Hvis både lærer og elever evner at formulere sig, at stille spørgsmål og at lytte aktivt, ender undervisningen oftest med et højt forståelsesog indlæringsniveau. Det er vigtigt med åben dialog og erkendelse, når man fejler. Det kan man også læse om i kap. 8. Moderne undervisningsudstyr har ofte en tendens til at være»læreraktiviserende«. Ideen med udstyr og hjælpemidler er normalt, at det skal være»elevaktiviserende«. Tekniske hjælpemidler kan være svære at betjene og har tendens til at kikse p.g.a. en for kompliceret teknik. Således kan eleverne køre frihjul, mens læreren maser med at få det hele til at fungere. Kap. 9 er ikke en teknisk instruktion i at betjene ITV og EDB, men primært en vurdering af, hvilket udstyr og hvilke hjælpemidler, der egner sig til hvad. Kapitlet giver også idéer og vurderinger vedrørende placering af borde og stole i klassen. Disse forhold er absolut væsentlige for undervisningen. Alt for mange lærere planlægger alt for lidt, før de møder deres elever. Til gengæld er gode planlæggere ofte svære at få til at afvige planer, der viser sig at være uhensigtsmæssige. Kap. 10 behandler planlægning lige fra kursusindbydelser og til afsluttende kursusvurderinger. Indimellem omtales, hvordan man laver en individuel manual/lektionsplan, og hvordan man skaber et lektionsgrundlag for undervis- 8
9 ningen. Det bedste ved gode planer skal være, at de kan fraviges, dersom der opstår et behov for det. Nogle lærere kan undervise en hel uge ved hjælp af hurtige notater på en serviet. Andre forbereder sig ved at skrive manuskripter, der kan gøre undervisningen trist. Det gælder om at finde den middelvej, der passer den enkelte underviser bedst. Kap. 10 indeholder en checkliste for alt det, den gode underviser planlægger før kurset. Kapitel 11 behandler kursusafslutning og evaluering. Mange lærere glemmer vigtigheden af, at deltagerne får planlagt deres hjemmesituation. De kan også være nervøse for at modtage en kritisk evaluering/tilbagemelding om deres indsats på kurset. Andre vil alligevel ikke ændre adfærd til næste kursus og synes derfor, at evaluering er unødvendig. I kapitlet findes en række idéer til, hvordan man afslutter og evaluerer en lektion eller et kursus. I kap. 12 resumeres bogens vigtigste budskaber, ligesom der opfordres til at GØRE TINGENE BEDRE FRA I MORGEN. De fleste kapitler slutter med et vurderingsskema, der primært bør udfyldes af læreren. De modigste voksenundervisere lader nok også deres elever besvare de kritiske spørgsmål.
10 1.2. Forventninger til en god underviser Der stilles mange forventninger og krav til gode voksenundervisere i dag, men alle ved, at de først kan honoreres efter en periode i branchen. Fortvivl derfor ikke, hvis der er en del af nedenstående, du endnu ikke magter. Brug i stedet forventningerne til en selvvurdering samt en langtidsplan for, hvornår du bør opfylde dem, du/i synes er relevante. Gode undervisere forventes at... Være åbne og erkende deres fejl Lære af deres fejl Møde eleverne på elevernes niveau Vise tolerance Kunne modtage tilbagemeldinger Vurdere undervisningsprocessen Kende deres undervisningsstof Kunne lide at omgås mennesker Være udadvendte Være fleksible Være motiverede Andet... Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt Fjern de forventninger, du ikke mener, dine omgivelser har til dig, og vurder så i hvor høj grad du føler at kunne leve op til de andre. 10
11 1.3. Opgaver før og under et kursus Nedenfor følger en kort instruktion i det maximale antal opgaver, undervisere skal afklare, når de planlægger, gennemfører og evaluerer et kursus. Samtidig er beskrivelsen et eksempel på, hvordan man gennemfører skriftlige eller mundtlige instruktioner. Hvor dybtgående hver enkelt opgave behandles, afhænger naturligvis af situationen. Der er som bekendt forskel på 40 min.'s engangsundervisning og så planlægning og gennemførelse af en 6 års uddannelse. Ved at være bevidst omkring ting som kurset kan hjælpe med hindres bl.a. at kursisten af- viser relevante problemer fra hverdagen. De anvendes som bevisførelse under kurset, hvis deltagerne har vanskeligt ved problemerkendelse. Nøglepunkter HVAD SKAL GØRES? (Formuleres i bydeform) Analyser kursistbehov Vurder uddannelsesinstitutionens behov Vurder kursistens nærmiljø Noter vigtige observationer og brug dem under kurset Vigtige afsnit HVORDAN GØR MAN DET? (Kort uddybning af nøglepunkter) Lav spørgeskemaer til de kommende elever. Udvælge nogle elever til besvarelsen. Få svar før planlægningen. Forbered interview med udvalgte elever. Tal med ledere/medarbejdere. Vurder evt. selv: Hvad ønsker man at opnå med dette kursus? Er der enslydende interesser på uddannelsesstedet, eller skal der tages hensyn tilfleresider? Har andre offentlige institutioner interesser? Besøg enkelte kursister før kurset i den situa- tion kursisten kommer for at lære om. Dette er mest relelvant ved jobrettede kurser. Besøget skal sige noget om hvilket niveau, kursisten skal mødes på, og hvilke forudsætninger kursisten har vidensmæssigt, socialt, økonomisk og teknisk. 11
12 HVAD SKAL GØRES? HVORDAN GØR MAN DET? Formuler kursets målsætning Formuler kursets formål Formuler passagekriteriet Overvej den mulige gruppepsykologiske udvikling Indsaml faglig viden Overvej egen rolle Lav et lektionsgrundlag Lav en lektionsplan Skriv de ting ned kursisten skal kunne gøre efter kurset. Vær omhyggelig i ordvalg og formuler kun ting, der kan vises eller forklares. (Brug adfærdstermer). Noter det du vil fortælle kursisterne ved starten af kurset, som f.eks.: Forbedre talefærdighed, øge sikkerhed, gøre mere kritiske eller lignende. Hvad er mindstemål af kunnen, viden eller adfærdsændring efter kurset? Hvad vil du opnå med emnet»personlig udvikling«? Hvilke ting vil du forberede til at understøtte gruppeklimaet og udvikle samarbejdet? Find relevante kilder og opret en vidensbank på meget mere end det faglige stof, du vil gennemgå. Beslut hvordan du vil reagere overfor kursister i forskellige situationer ud fra din analyse af kursistbehov og deres hjemmemiljø. Formuler og noter lektionens/kursets emne formål kursistforudsætninger målbeskrivelse lektionens indhold i hovedpunkter lektionens tidsforbrug på hovedafsnit materialevalg Overvej og beslut kursusindhold, noter stikord. Overvej og beslut undervisningsformer, hjælpemidler, det stoffet op i rimelige bidder m.h.t. tid og sværhedsgrad. Beslut kursusafgift. 12
Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925. 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave
Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave Sats og tryk: Mikronik Offset 6971 Spjald Tegninger: Ole Vedby Jørgensen Kerteminde
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereFormidling og undervisning - MBK A/S
Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereSemester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017
Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Forskningsdesign
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS 8500-003-43 FEB 2011 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereGuide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse
Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereFVU tilbud til medarbejdere på virksomheder
FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mereJeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.
1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereFormidling og kommunikation for ledere - MBK A/S
Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereTrivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress
1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereNavn: DM534, F13, introduktion til datalogi Dato: :11:25
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 12 60,0% 11-15 timer 6 30,0% 16-20 timer 1 5,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereRammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune
Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs merePS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereSPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:
Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og
Læs mere