Musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter"

Transkript

1 Musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter Eksamensopgave - modul 2: Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie Af Kim Boeskov Studienummer: Vejleder: Frede V. Nielsen Antal tegn: Januar 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Disposition Præsentation af de fem udviklingsprojekter Metodiske overvejelser Teoretiske perspektiver Formål Performance Grænseland mellem musikpædagogik og musikterapi Indhold og aktiviteter Musikalsk materiale Opsummering Analyse af udviklingsprojekterne Fangekoret Formål Indhold og aktiviteter El Sistema Formål Indhold og aktiviteter BazarMusicShop Formål Indhold og aktiviteter Most Dusa og West-Eastern Divan Orchestra Formål Indhold og aktiviteter Sammenfatning Fire formålskategorier Ars-orienterede aktiviteter og indhold Litteraturliste...26

3 1. Indledning En ny arena for musikpædagogisk virksomhed er dukket frem igennem de seneste år. Det drejer sig om, hvad jeg i denne opgave vil betegne som musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter. Denne type musikpædagogisk virksomhed kan bestemmes nærmere ved hjælp af begrebet community music. Kari Veblen (2002, s. 731) fremhæver nogle karakteristiske træk ved community music -projekter, bl.a. kan de siges at a) fokusere på aktiv musicering gennem musikudøvelse, improvisation og musikskabelse, b) betragte styrkelsen af deltagernes personlige og sociale velvære hvad Frede V. Nielsen med henvisning til Wolfgang Klafki kalder musikkens formale dannelsesfunktioner som lige så centrale som den musikalske oplæring, som parallelt hertil betegnes musikkens materiale dannelsesfunktioner (Nielsen, 1998, s. 54). Veblen påpeger også, at community music -projekter kan c) have til hensigt at inkludere udsatte individer og grupper i musikalske aktiviteter og d) bruge musik som et redskab til at fremme interkulturel accept og forståelse. I denne opgave vil jeg analysere fem musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter situeret i vidt forskellige sociale og kulturelle kontekster i flygtningelejre, socialt udsatte boligområder, fængsler og i lande hærget af krig og konflikter mellem befolkningsgrupper. De er iværksat ud fra forskellige økonomiske og sociale forudsætninger. Fælles for de projekter, som er analysegenstand i denne opgave, er, at de er af musikpædagogisk karakter: At de med musik som redskab søger at opnå tilsigtede virkninger musikalske, personlige og sociale for og med deltagerne. 1.1 Problemformulering En didaktisk analyse af fem musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter med særlig henblik på projekternes formål og sigte, herunder eventuelle tilgrundliggende musiksyn, samt det indhold og de aktiviteter, som tænkes at realisere formål og sigte. At fremhæve og diskutere karakteristiske formål, indhold og aktiviteter i musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter ses som et redskab til at kvalificere og optimere eksisterende og kommende projekter, så de i højere grad kan nå deres mål, legitimere deres eksistens og evaluere deres resultater. 3

4 1.2 Disposition Efter en kort præsentation af de fem musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter vil jeg diskutere de valgte metoder og fremlægge det teoretiske grundlag for analysen. Derefter analyseres og diskuteres de udvalgte projekter. 1.3 Præsentation af de fem udviklingsprojekter Fangekoret er navnet på et dansk projekt i Vridsløselille Statsfængsel. Koret medvirker ved gudstjenesterne i fængslet, synger koncerter uden for fængslet og har udgivet flere CD er. El Sistema tilbyder instrumental- og orkesterundervisning til børn og unge i Venezuela. Projektet har siden starten i 1975 fået megen international opmærksomhed og er blevet eksporteret til en række andre lande 1. BazarMusicShop er et dansk projekt på Nørrebro i København, som siden 2006 har givet socialt udsatte unge (primært 2. og 3. generationsindvandrere) mulighed for at lave hiphopmusik i samarbejde med lokale producere og musikere. The West Eastern Divan Orchestra er grundlagt i 1999 af den israelske dirigent Daniel Barenboim og den palæstinensisk-amerikanske litterat Edward Said. Orkestret består af udvalgte unge israelske og arabiske musikere. Most Dusa er et semiprofessionelt kor situeret i Sarajevo, Bosnien. Koret består af katolikker, ortodokse og muslimske bosniere, som synger værker relateret til de forskellige religioner medlemmerne i koret repræsenterer. 2. Metodiske overvejelser Genstandsfeltet belyses ved at tage udgangspunkt i fem konkrete udviklingsprojekter. Projekterne er forskellige med hensyn til formål, geografisk placering og målgruppe og er udvalgt med henblik på at kunne udgøre en bred repræsentation af musikalske 1 Se 4

5 udviklingsprojekter, uden at disse fem projekter dog kan siges at repræsentere hele det mangfoldige felt. Et udvælgelseskriterium har været, at der skulle være rigelig information tilgængeligt om projekterne og deres formål, musiksyn og aktiviteter, da denne opgaves omfang ikke tillader så grundige feltstudier, som ellers ville være påkrævet. Det empiriske materiale, som er grundlaget for analysen, udgøres af tre typer kilder: Projekternes hjemmesider Nyhedsmedier Videnskabelige undersøgelser En kritisk bemærkning i forhold til dette empiriske materiale er af betydning. Det er et grundlæggende problem, at det er vanskeligt at få kritiske og realistiske beskrivelser af projekterne og deres resultater fra projekterne selv. Det er min oplevelse, at de personer, der initierer og driver musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter, ofte har så stor tiltro til musikkens kraft i forhold til f.eks. udviklingen af deltagernes livskvalitet, at resultaterne bliver tolket i overdreven positiv retning. Ligeledes er den information, der er offentlig tilgængelig via hjemmesider, udarbejdet med henblik på at skabe positiv opmærksomhed omkring projekterne ikke mindst fra statslige og private fonde og sponsorer. På samme måde kan nyhedsmediernes behandling af projekterne kritiseres for at fokusere mere på at fortælle den gode (men muligvis romantiske) historie om musikkens evne til at forandre mennesker end på kritisk at vurdere, hvorvidt og hvordan musikken faktisk kan dette. Den samme tendens kan observeres i avisartikler om den såkaldte Mozart-effekt: At børn og unge bliver bedre i skolen, hvis de beskæftiger sig med musik. Selvom denne transfereffekt vanskeligt kan siges at have videnskabeligt belæg (se f.eks. Nielsen, 2004, s 78), lever myten i bedste velgående. Modsat det glansbillede som fremlægges af projekterne selv og eventuelle avisartikler, der omtaler projekterne, viser de videnskabelige undersøgelser, der er foretaget af denne type projekter, og som er inddraget i denne opgave, at der under overfladen lurer en mængde konflikter, problemer og divergerende dagsordener, som må tages i betragtning. 5

6 3. Teoretiske perspektiver 3.1 Formål Formålskategorien i projekterne belyses ved hjælp af dannelsesteoretiske begreber med udgangspunkt i to overordnede kategorier: material og formal dannelse (Nielsen, 1998, s. 54). I materiale dannelsesteorier placeres selve musikken i centrum det centrale er, at deltagerne erhverver sig musikalske kompetencer, evner til at spille et instrument, indsigt i en musiktradition osv. I de formale dannelsesteorier derimod betragtes musikken i højere grad som et middel og mennesket placeres i centrum. Gennem beskæftigelse med musik kan mennesket opnå værdifulde almenmenneskelige egenskaber som koncentrationsevne, fællesskabsfølelse m.m. De to kategorier skal ikke forstås som et enten eller. Wolfgang Klafki skaber med begrebet kategorial dannelse en syntese af formal og material dannelse. Gennem den dobbeltsidige åbning, hvor den objektive verden (f.eks. musikken) og det subjektive menneske åbner sig for hinanden ændres menneskets forståelseshorisont både i forhold til sig selv og til musikken (Nielsen 1998, s. 79). I den foreliggende opgave benyttes begreberne material og formal dannelse som perspektiver på de formål, der udtrykkes i projekterne. Vedrører disse formål hovedsageligt udviklingen af deltagernes specifikt musikalske evner f.eks. med henblik på professionel udøvelse eller er der i højere grad er tale om udvikling af deltagernes personlige og sociale kompetencer? Hvordan spiller disse to kategorier sammen, og hvilken forbindelse har de til projekternes indhold og aktiviteter? Det er en grundlæggende antagelse i denne opgave, at den stigende interesse for musikpædagogisk orienterede projekter, som kan opleves i offentligheden men også blandt musikvidenskabelige forskere, må forstås i forhold til en relativt ny bevægelse i musikvidenskaben, som ofte benævnes new musicology (for forbindelser mellem musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter og new musicology se Ruud 2000, 2008; Ansdell, 2010; Robertson, 2010). Denne bevægelse har i stigende grad sat fokus på musik som et socialt og kulturelt indlejret fænomen. Musikkens mening skal således ikke findes i værket selv men har også forbindelse til den sociokulturelle kontekst værket opstår i, og mennesket er en aktiv medskaber af denne mening gennem individets deltagelse i og brug af musikken. Et centralt bidrag til den musikpædagogiske debat, der kan ses i sammenhæng 6

7 med new musicology bevægelsen, er begrebet musicing, som beskrives af to musikpædagogiske forskere: David Elliott (1995) og Christopher Small (1998) (Small staver det musicking ). Fælles for de to teorier er, at musik ikke betragtes som et objekt, der kan studeres for mening, men i stedet som en aktivitet. Derfor erstattes substantivet music med verbet music(k)ing (at musicere), der dækker over måder at beskæftige sig med musik på, uanset om man er musikudøver eller musiklytter (Small, 1998, s. 2). Der er dog også væsentlige forskelle på de to musicing -teorier. Elliott henviser til Csikszentmihalyi (1990, 1993), når han argumenterer for, at musik først og fremmest er værdifuldt, fordi det giver mennesket mulighed for oplevelsen af flow og derigennem selvudvikling, selvindsigt og nydelse (enjoyment) (Elliott 1995, s. 122). Small derimod ser musicking den musikalske aktivitet eller performance som en måde for mennesker at skabe, udleve og fejre et kulturelt ritual, og det er i de relationer, der skabes i selve aktiviteten, at musikkens mening skal findes 2 : The act of musicking establishes in the place where it is happening a set of relationships, and it is in those relationships that the meaning of the act lies. They are to be found not only between those organized sounds which are conventionally thought of as being the stuff of musical meaning but also between the people who are taking part, in whatever capacity, in the performance; and they model, or stand as metaphor for, ideal relationships as the participants in the performance imagine them to be: relationships between person and person, between individual and society, between humanity and the natural world and even perhaps the supernatural world. (Small, 1998, s. 13) Den musikalske mening er situeret den opstår i en specifik, lokal kontekst på et bestemt sted, et bestemt tidspunkt og findes i de relationer, som opstår med selve 2 I denne opgave tager jeg udgangspunkt i Smalls brug af begrebet musicking. Selvom Elliotts begreb på mange måder også kunne tjene som et brugbart udgangspunkt, mener jeg alligevel, at Smalls teori har størst forklaringspotentiale i forhold til musik som et redskab til social udvikling og interkulturel forståelse og dialog, hvor Elliott i højere grad fokuserer på individets udvikling ved brug af musik. En grundigere diskussion af dette forhold ligger uden for denne opgaves genstandsfelt. 7

8 den musikalske aktivitet. Ifølge Small gestalter disse relationer ideale relationer, som tillader de involverede individer at opleve og udforske verden, som den burde være (Small 1998, s. 13). Small forbinder dette med ritualer. I ritualerne udtrykkes menneskets forestillinger om ideale forbindelser mellem mennesket og kosmos, og det er igennem fejringen af ritualer, at mennesket kommer i kontakt med og lærer om disse ideale relationer. Det er her, vi finder musikkens dannelsesmæssige potentiale: Gennem deltagelse i musikalsk aktivitet lærer mennesket om de grundlæggende forhold i livet. Musikken lader mennesket udforske relationer mellem mennesker, mellem mennesker og verden og den overnaturlige verden. Disse relationer er komplekse, mangetydige størrelser, som kun mangelfuldt og fragmenteret kan forklares og forstås igennem de menneskelige sprog. Musikken, derimod, fremstår for os med Frede V. Nielsens ord som et mangespektret meningsunivers, som ikke blot består af akustiske og strukturelle lag, men som også indeholder lag, hvor emotionel og eksistentiel mening udtrykkes (Nielsen, 1998, s. 127). I Smalls forståelse understreges det, at musikkens mening er betinget af og forbundet til den sociokulturelle kontekst den skabes og opleves i Performance Small understreger det performative i meningsskabelsen. Meningen skabes ved, at den udøves i kulturelle ritualer, som mennesker kan tage del i (Small, 1998, s. 96). Det er ikke ligegyldigt, hvilken position mennesket indtager i denne deltagelse. Ved selv at kunne udtrykke sig gennem musik, indgå i og skabe musikalske fællesskaber får mennesket mulighed for i højere grad at skabe, påvirke og ændre den relationelle mening, musikken skaber, og som står som metafor for de grundlæggende relationer i det menneskelige liv. Denne fokusering på den aktive beskæftigelse med musik gennem musicering er, som påpeget i indledningen, et karakteristisk træk ved musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter. Musikterapeuten Gary Ansdell argumenterer for at musikalsk performance kan ses som et redskab for personlig og social udvikling (Ansdell, 2010, s. 162). Ansdell tager sit udgangspunkt i nyere psyko-social teori, hvor selvet betragtes som en socialt og kulturelt konstrueret enhed. Personligheden er således ikke en fast størrelse, individet komponerer i samarbejde med sine omgivelser en opfattelse af eget selv, og det er i høj grad en performativ aktion. Individet bruger kulturelle redskaber (i dette tilfælde musik) til at tale igennem. Denne kreative handling er situeret i en specifik sociokulturel kontekst som 8

9 individet igennem handlingen får mulighed for at påvirke og ændre. Igennem musikbeskæftigelse får individer mulighed for at udtrykke ikke blot hvem de er, men også hvem de endnu ikke er. Musikalsk performance er udviklende, fordi individet derigennem kan overskride selvet og ændre eller skabe nye selvbilleder (Ansdell, 2010, s. 173) Grænseland mellem musikpædagogik og musikterapi At formale og materiale aspekter af dannelsen sidestilles i de musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter åbner op for en musikpædagogisk virksomhed i grænselandet mellem pædagogik og terapi, da musikterapien traditionelt er interesseret i musik som et middel til personlig udvikling (Bonde, 2007, s. 7). Professor i musikterapi Lars Ole Bonde mener, at der ikke findes en modsætning mellem musikpædagogik og musikterapi, men at forholdet (...) bedst beskrives som et kontinuum med nogle meget klare yderpunkter. (Bonde 2007, s. 11). Flere nordiske musikterapeutiske forskere har beskæftiget sig med musikudøvelse som et redskab til personlig og social udvikling, og ifølge Bonde peger mange undersøgelser på, at beskæftigelse med musik er identitetsskabende, fysisk og psykisk sundhedsfremmende samt socialt stimulerende og udviklende. (Bonde 2007, s. 15). Den norske professor i musikvidenskab og musikterapi Even Ruud arbejder med brugen af musik i forhold til sundhed forstået som et bredt fænomen, der også har at gøre med individers livskvalitet, opfattelse af egen identitet og handlemuligheder (Ruud 1998). Ruud nævner fire hovedområder, hvor musikbeskæftigelse kan bidrage til livskvalitet (Ruud, 1998, s ; Bonde 2009, s. 186): a) Vitalitet: Musik kan forstærke vitalitetsfølelsen og følelsesbevidstheden Vi bruger musik til at regulere følelser og gennem vitale oplevelser med musik åbner vi os i forhold til verden. b) Mestring: Musik kan skabe en ramme for øget udadrettet handling Beskæftigelse med musik kan føre til mestringsoplevelser og følelsen af at kunne kontrollere og styre sit eget liv, hvilket er grundlæggende oplevelser i forhold til etableringen af selvtillid og selvværd. c) Tilknytning: Musik kan stimulere oplevelsen af at høre til i et fællesskab Musik kan knytte os til den tid og kultur, vi lever i, og skabe et tilhørsforhold til en social kontekst. 9

10 d) Sammenhæng: Musik kan skabe en fornemmelse af mening og sammenhæng i livet Musikalske oplevelser og minder formidler mening og sammenhæng, som hjælper os til at opleve os selv og vores eget liv som sammenhængende. I analysen af de fem musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter vil jeg sammenholde disse kategorier til de beskrivelser af formål og musiksyn, som konstateres i projekterne. 3.2 Indhold og aktiviteter I analysen af de musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter indgår udover formål og sigte også diskussioner om projekternes centrale indhold og aktivitetsformer. Nielsen opdeler musikalske aktivitetsformer i fem kategorier (Nielsen, 1998, s. 295): a) Reproduktion: udføre, genskabe (synge, spille) eksisterende musik b) Produktion: skabe, komponere, arrangere, improvisere c) Perception: modtage lytteindtryk og umiddelbart forarbejde til at give musikalsk mening d) Interpretation: analysere og fortolke musik og som regel udtrykke forståelse og tolkning i et ikke-musikalsk medium e) Refleksion: overveje, undersøge, perspektivere musik i historisk, sociologisk, psykologisk m.fl. sammenhænge. Kategorierne skal opfattes som hovedaspekter. De hænger indbyrdes sammen og kan vanskeligt adskilles fra hinanden, men konkret musikbeskæftigelse vil ofte primært kunne placeres i én af de fem kategorier. Ifølge Veblen (2002) er et af de centrale karakteristika ved community music -projekter fokuseringen på aktiv musicering gennem musikudøvelse, improvisation og musikskabelse (Veblen 2002, s. 731). Det er således særligt aktivitetskategorierne reproduktion og produktion aktiviteter, som er orienteret mod musikfagets ars-dimension (Nielsen, 1998, s. 347) der umiddelbart er fremtrædende i denne type musikpædagogisk virksomhed. I forhold til nærværende opgave er det relevant at belyse, hvilke forbindelser, der findes mellem formåls- og aktivitetskategorien i projekterne. 10

11 3.2.1 Musikalsk materiale Selvom aktivitetsformen muligvis kan siges at være hovedindholdet i de musikpædagogiske udviklingsprojekter, er det dog ikke uvæsentligt, hvilket musikalsk materiale, der arbejdes med. Ansdell påpeger, at et musikværk eller en sang kan bruges af individet som en kulturel stemme til at udtrykke sig igennem (Ansdell, 2010, s. 174). Karakteren af det fremførte materiale har derfor betydning for den måde, deltagerne kan bruge musikken som redskab for personlig udvikling. Det bliver således relevant at belyse, hvorvidt det musikalske materiale, som bruges i projekterne, på forhånd er fastlagt, f.eks. i form af et bestemt curriculum, eller om det er tilvirket af deltagerne selv (individuelt eller socialt), eller på anden måde kan betragtes som udtryk for deltagernes personlige, politiske eller religiøse holdninger. 3.3 Opsummering De fem musikpædagogisk orienterede projekters formål og sigte belyses vha. begreberne formal og material dannelse, Smalls musicking -teori, Ansdells performance-begreb og Ruuds fem kategorier for, hvordan musikbeskæftigelse kan bidrage til livskvalitet: vitalitet, mestring, tilknytning og sammenhæng. Aktivitetsformerne belyses vha. Nielsens fem aktivitetskategorier med særligt blik for reproduktion og produktion. Det musikalske materiale analyseres ud fra hvilken betydning, det kan siges at have i forhold til meningsskabelse, herunder hvorvidt det musikalske materiale kan siges at udtrykke deltagernes personlige, politiske eller religiøse holdninger, og hvorvidt musikken er tilvirket af deltagerne selv eller bestemt på anden måde. 11

12 4. Analyse af udviklingsprojekterne 4.1 Fangekoret Fangekoret er navnet på et dansk projekt i Vridsløselille Statsfængsel. Projektet har eksisteret i 15 år under ledelse af dirigent Louise Adrian. Følgende analyse er foretaget på baggrund af udsagn om formål og musiksyn på korets hjemmeside, og to avisartikler, som indeholder interviews med korets dirigent og medlemmer af koret Formål Fangekorets formål er i udpræget grad af formal karakter. Korets protektor Lone Hertz skriver: De indsatte [lærer] at indgå i glædesfyldte sociale sammenhænge, at tage hensyn og ansvar for hinanden og - ikke mindst - for helheden. (...) Dét, at få lov til at bruge sig selv som værktøj, dét giver selvværd, harmoni og håb. (http://www.fangekoret.dk/fangekoret/lone_hertz.html) Målet er således at udvikle deltagerne personligt ved at øge glæden, selvtilliden og selvværdet, og socialt ved at lade deltagerne indgå i positive sociale sammenhænge, hvor de føler sig værdsat og kan bidrage til fællesskabet. Dirigent Louise Adrian siger: Det har helt klart været mit ønske, at hver enkelt fange er vokset bare et lille stykke i selvtillid og i at kunne bruges til noget eller bidrage med noget positivt i samfundet, andet end altid bare blive set som en bad guy i samfundet. Pludselig har man sunget sammen med Ivan Pedersen og Etta Cameron, så er man lidt mere end ingenting. (Mathiasen, 2004, s. 3) Aktiviteterne i koret giver deltagerne mulighed for at påtage sig en anden og mere positiv identitet end den, der normalt er forbundet med en indsat. Deltagernes selvtillid og selvværd vokser, når de oplever at kunne bidrage med noget positivt til 12

13 samfundet. Ifølge Ruud (1998) kan udviklingen af selvværd forbindes til en oplevelse af mestring: at man kan kontrollere sit eget liv og bidrage positivt. Netop evnen til kontrol over eget liv må anses for at være udfordret for indsatte i et fængsel, ligesom indsatte i et fængsel må siges generelt ikke at bidrage med noget positivt. Udgivelsen af CD er og koncerterne udenfor fængslet kan betragtes som offentlige udtryk for denne nye, positive identitet, og de indsatte oplever accept fra publikum uden for murene. En af deltagerne beskriver, hvordan publikum tager imod Fangekoret: De kommer hen og siger»i ligner godt nok ikke forbrydere«. Og sådan en føler jeg mig heller ikke som, når jeg står og synger foran alle de mennesker. Når jeg synger, føler jeg mig som et helt almindeligt menneske. (Kristiansen, 2009) I den musikalske performance skabes med Smalls (1998) terminologi ideelle relationer som deltagerne (i dette tilfælde både sangere og publikum) sammen udøver og fejrer. Disse ideelle relationer giver både publikum og indsatte en konkret oplevelse af at være almindelige mennesker, at leve i en verden hvor ingen er kriminelle, og hvor fængsler er unødvendige. Disse relationer udforskes og fejres i den musikalske performance, og denne ideelle verden bliver således en alternativ virkelighed for både indsatte og publikum og opleves som meningsfuld og efterstræbelsesværdig af begge parter Indhold og aktiviteter Fangekorets aktiviteter er i udpræget grad af produktiv og reproduktiv karakter. Som det tydeligt fremgår af ovenstående afsnit, er det gennem udøvelsen af musik gennem komposition og fremførsel af sange at medlemmerne i koret får mulighed for at udforske en ny og mere positiv identitet og udvikle glæde og selvværd. Fangekorets musikalske repertoire er af betydning i denne sammenhæng. Det består dels af salmer og sange skrevet til koret men også sange med tekster skrevet af korets medlemmer selv (Mathiasen, 2004). Og netop produktionen af eget materiale er et vigtigt aspekt: 13

14 Det er en stor ting at synge sin egen sang. (...) Det banker sådan lidt ekstra i hjertet, og jeg får gåsehud, når jeg synger den. (Kristiansen, 2009) At kunne udtrykke sig gennem egne sangtekster gør det muligt for deltagerne i projektet at formidle deres syn på virkeligheden. En deltager i koret udtrykker her i en sangtekst sit syn på de problemer, der opstår, når en fange efter endt afsoning skal resocialiseres i samfundet: Hver gang I gi'r mig fingeren, så tænker jeg tanken, I kan rende mig i røven, for nu går jeg i banken. (Mathiasen, 2004) Den indsatte føler ikke, at samfundet tager imod ham med åbne arme, og ser det som en grund til, at han falder i og begår ny kriminalitet. Ved offentligt at performe denne sangtekst får de indsatte mulighed for at blive set og oplever dermed, hvordan den frustration, som udtrykkes i sangteksten, opfattes som legitim og bliver anerkendt af det omgivende samfund. 4.2 El Sistema El Sistema er et venezuelansk projekt, der har eksisteret siden 1975 og fået megen international opmærksomhed for sine bemærkelsesværdige resultater med at bruge musikundervisning som et redskab for social udvikling. Den følgende analyse af El Sistemas formål, indhold og aktivitetsformer er baseret på de meget omfattende tekster og beskrivelser, der findes på El Sistemas officielle hjemmeside og på to artikler (fra webmagasinet Fanfaire.com og New York Times) Formål El Sistemas mission beskrives således: To systematize music education and to promote the collective practice of music through symphony orchestras and choruses in order to help children and young people in achieving their full potential and acquiring values that favor their growth and have a 14

15 positive impact on their lives in society. (http://www.fesnojiv.gob.ve/en/mission-and-vision.html) El Sistema har således både et materialt og formalt dannelsessigte. På den ene side er hensigten at udfolde deltagernes musikalske potentiale, på den anden side er ønsket at udstyre deltagerne med værdier, som har konsekvenser for både den personlige og sociale udvikling. Store dele af filosofien bag El Sistema, består af udsagn, som jeg vil definere som udtryk for et romantisk musiksyn. Disse udsagn kan særligt tilskrives El Sistemas leder og grundlægger José Antonio Abreu, som mener, at musikken gennem orkestret formidler en særlig spirituel rigdom, som udover intellektuelle og følelsesmæssige kompetencer også indgyder ophøjede etiske principper i deltagerne, f.eks. solidaritet, harmoni og gensidig medfølelse. Musikken generer values that profoundly transform the spirit of the child who values the orchestra (http://www.fanfaire.com/dudamel/abreu.html). Dette romantiske musiksyn synes at være en vigtig del af fortællingen om El Sistema. Jose Antonio Abreu har modtaget utallige priser og anerkendelser for sit arbejde med El Sistema og kan siges at have antaget en form for guru -status (Lubow, 2007), og man kan ikke udelukke, at en del af El Sistemas virkning har rod i den fortælling som Abreu skaber, bl.a. ved brug af romantiske udsagn om musikkens indvirkning på den menneskelige sjæl. El Sistema lægger vægt på, at deltagerne gennem beskæftigelse med de tekniske og kunstneriske elementer af musikken udvikler selvtillid, selvværd, disciplin, udholdenhed og forståelse af, hvordan man som individ kan bidrage til fællesskabet (http://fesnojiv.gob.ve/images/stories/apoyo/html-ingles/el-individuo). Dette kan forbindes til Ruuds mestrings- og tilknytningskategori (Ruud, 1998). Oplevelsen af at udvikle sig musikalsk, blive bedre til at spille på sit instrument og stige i graderne i El Sistema orkestrene kan føre til øget selvtillid og selvværd hos deltagerne. Orkester- og koraktiviteter kan siges at skabe en plads til individet i en specifik social kontekst, og derigennem skabe tilknytning og holdepunkter, der er vigtige for identitetsdannelsen. 15

16 4.2.2 Indhold og aktiviteter Orkestret (eller koret) danner den centrale ramme om alle aktiviteter i El Sistema, og al instrumentalundervisning er rettet mod deltagelse i disse. Allerede fra 2-3 års alderen deltager børnene i rytmisk træning, fra 5 års alderen introduceres percussion og blokfløjter, og i 7 års alderen introduceres børnene til orkesterinstrumenter. Formålene realiseres således i udpræget grad gennem de reproduktive aktiviteter. Orkester- og koraktiviteterne ses som et middel til social organisation og udvikling. Ved at deltage i disse aktiviteter eksemplificeres det ideelle sociale liv for de unge, idet deltagerne indgår i en enhed, hvor man sammen stræber efter at opnå et sublimt resultat. Kun ved at indordne sig og balancere sin egen rolle i orkestret kommer musikken til udtryk (http://www.fanfaire.com/dudamel/abreu.html). Deltagerne må således indordne sig orkestret som dikterer, hvilke musikalske praksisser og udtryk, der anses for legitime. Individet kan udfolde sig inden for de rammer, som den musikalske aktivitet i orkestret eller koret tillader, og kan således bruge de redskaber i den personlige og sociale identitetsdannelse, som findes her, men kun i begrænset omfang skabe egne rammer og grænser for den musikalske udfoldelse. Dette gælder også i forhold til det musikalske materiale, som er stramt styret fra centralt hold, idet der findes et nationalt curriculum med en beskrevet progression. Indholdet er primært vesteuropæisk klassisk musik men også latin-amerikansk musik og lokal folkemusik (http://fesnojiv.gob.ve/images/stories/apoyo/html-ingles/superacion.html). Det er således det musikalske materiale, som lederne af projektet finder passende, der realiseres i undervisningslokalerne, og deltagerne har ringe eller ingen indflydelse herpå. Med tanke på Small (1998) kan den beskæftigelse med musik, som El Sistema danner ramme om, siges at udgøre en gruppe af kulturelle ritualer, som konstitueres og bekræftes gennem de forskellige aktiviteter, der foregår på undervisningscentrene og ved de offentlige koncerter. Disse ritualer er robuste i den forstand, at de er konstrueret af meget specifikke musikalske praksisformer og et nationalt curriculum. Det ligger således implicit i El Sistemas tankegang, at den personlige og sociale udvikling (de formalt dannende aspekter af formålet) opnås gennem et specifikt musikalsk repertoire og en særlig musikalsk praksisform (de materialt dannende aspekter). 16

17 4.3 BazarMusicShop BazarMusicShop har siden 2006 har givet socialt udsatte unge fra Nørrebro, København mulighed for at lave hiphopmusik i samarbejde med ældre og mere erfarne producere og musikere. Bazaren råder over musikstudier i bydelen, hvor de unge kan arbejde med produktionen af deres egen musik, som derefter bliver udgivet og fremført ved koncerter i lokalområdet (http://www.bazarmusicshop.dk/om-os). Analysen er baseret på tre avisartikler, projektets hjemmeside og et nyhedsindslag i TV2 Lorry Formål BazarMusicShop har som udgangspunktet en kunstnerisk vision: Grunden til, at vi startede BazarMusicShop, var simpelthen at starte en ny undergrundsscene på Nørrebro, som havde rødder i Nørrebro. En ny hiphop, en ny rap-undergrundsscene. (Projektleder Amir Ghomi i TV2 Lorry 2010, 9. dec) BazarMusicShops vision at udfordre den eksisterende danske hiphopscene kan forbindes til et materialt dannelsessyn, idet den har at gøre med deltagernes mulighed for at beskæftige sig med musik på et professionelt niveau. Denne dimension er tydeligvis central for projektets ledere og deltagere, da den giver projektet legitimitet. Flere steder udtrykkes troen på, at unge rappere med forbindelse til BazarMusicShop snart vil slå igennem i musikbranchen (Gjerding, 2009, TV2 Lorry, 2010, 9. dec). Udgivelsen af CD er og afholdelsen af koncerter er aktiviteter, som kan forbindes med professionel musikalsk virksomhed, og det er i høj grad disse aktiviteter, der er de identitetsbærende. De formale dannelsesaspekter er dog i højere grad i fokus i nyhedsmediernes formidling af projektet (Gjerding, 2009; Kristiansen, 2010; Blankholm, 2011) og på projektets hjemmeside udtrykkes ligeledes formål af formal karakter: At tilbyde de unge et varieret fritidsliv og udvikle de unges identitet og personlighed. (http://www.bazarmusicshop.dk/ml-og-vision). Projektets leder, Amir Ghomi, udtaler i et interview: Vi fortæller dem ikke, hvad de skal, men spørger, hvad de har lyst til, og støtter op om det. Det handler om, at de skal have 17

18 succesoplevelser. (...) Det betyder meget for deres identitet, at de får lov til at spille musik. I lokalområdet kender man dem nu for deres musik og deres kunst og ikke bare som nogle uduelige teenagere, der ikke gider at lave noget. De går pludselig fra at være ingenting til at være musikere og kunstnere. På den måde bliver de betydningsfulde og føler, at der er nogle, der gider lytte til dem, i stedet for at de går og bliver indebrændte og sætter ild til biler. (Gjerding, 2009) Udviklingen af de unges identitet knyttes her til oplevelsen af anerkendelse fra det omgivende samfund, og til de succesoplevelser de unge får ved at beskæftige sig med musik. I lokalområdet bliver de kendt for noget positivt og får på denne måde mulighed for at udtrykke sig og udforske en identitet som kunstner og musiker. Med Ansdell (2010) kan vi sige, at de unge gennem den musikalske performance komponerer en anden selvopfattelse, og denne opfattelse bliver bekræftet ved de koncerter, som de unge selv er med til at arrangere: Vi giver unge fra området en mulighed for at spille musik. Når de selv kan spille musik, kan de også holde koncerter og give endnu flere kulturoplevelser til området. På den måde kan vi være med til at gøre området tryggere og holde de unge væk fra gaden. ( ) Det interessante er også, hvordan de andre unge i området reagerer, når der er koncerter. De får lige pludselig nogle rollemodeller, fordi det er deres naboer eller fætre og kusiner, der står på scenen og synger. (Projektleder Amir Ghomi i Gjerding, 2009) Musikken skaber på denne måde alternative relationer mellem deltagerne og den lokale samfundsmæssige kontekst relationer som konstitueres og fejres ved de offentlige events (pladeudgivelsesfester og koncerter). Projektets sociale dimension udtrykkes ligeledes i citatet ovenfor. BazarMusicShop medvirker til en udvikling af lokalsamfundet ved at levere kulturelle oplevelser og omdanne ballademagere til rollemodeller. At bruge musik til at ændre sin rolle i den lokale kontekst kan henføres til Ruuds tilknytningkategori (Ruud, 1998). 18

19 4.3.2 Indhold og aktiviteter BazarMusicShop tager udgangspunkt i hiphopmusik, som anses for at være de unges eget udtryksmiddel. De unge i det socialt udsatte boligområde, som projektet fokuserer på, identificerer sig med rapmusik og den hårde attitude, som hiphopkunstnerne optræder med (Kristiansen, 2010). BazarMusicShop hjælper de unge med at lave deres egen musik med tekster om de problemer, de møder i deres hverdag. Musikken bliver en måde at udtrykke sig på og komme ud med aggressioner: Alt det indeni får jeg ud ved at udtrykke mig over mikrofonen og over for folk. Som hvis nu en lærer bliver ved med at hakke på mig. Så får jeg trip og har lyst til at begynde at råbe af ham. Og så føler jeg bare, at det brænder i brystet, og jeg har lyst til alt muligt, sige nogle dumme ting og smadre ting. Men så laver jeg en raptekst om det i stedet for, så kommer jeg ud med det på den måde. (Rapperen Dirty i Kristiansen, 2010) Deltagerne kan gennem musikken udtrykke sig om egne problemer på et personligt plan, hvilket potentielt er et betydningsfuldt redskab i identitetsdannelsen, jvf. Ansdell (2010), men for flere af deltagerne er det også af betydning at kunne repræsentere den gruppe, de oplever at tilhøre: eksempelvis som indvandrer fra Nørrebro (TV2 Lorry, 2010, 9. dec). Dette aspekt kan forbindes til Ruuds sammenhængs- og tilknytningskategorier (Ruud, 1998). De centrale aktiviteter i projektet er produktion (komposition og indspilning af sange og tekster) og reproduktion (fremførsel af egne sange ved koncerter). Disse aktiviteter får som beskrevet i formålsafsnittet legitimitet ved at ligne professionelle aktiviteter. At netop den professionelle musikalske virksomhed er central i projektet tydeliggøres ved de undervisningsforløb som tilbydes deltagerne. Disse involverer alle faser i produktionen af en musikudgivelse, herunder undervisning i research, idéudvikling, tekstskrivning, sang- og musikundervisning, indspilningsteknik, markedsføring og udgivelsesfest (http://www.bazarmusicshop.dk/om-os). Aktiviteterne i projektet er således ikke kun relateret til musikfaget, men indeholder også ikke-musikalske elementer (f.eks. markedsføring). 19

20 4.4 Most Dusa og West-Eastern Divan Orchestra De to projekter Most Dusa og West-Eastern Divan Orchestra (herefter Divan) har mange fællestræk og behandles derfor parallelt. Begge projekter har til hensigt at medvirke til at løse samfundsmæssige konflikter gennem musikalsk virksomhed. Analysen baserer sig på projekternes hjemmesider, en avisartikel om Divan-orkestret (Vuillamy, 2008) samt to nyere forskningsartikler (Divan behandles af Riiser (2010) i forhold til forhandling om national identitet i orkestret, mens Robertson (2010) diskuterer Most Dusa-koret som et redskab til konfliktløsning). De to forskningsartikler benyttes i denne analyse til at diskutere nogle problematikker i forhold til sammenhængen mellem projekternes formål og indhold Formål Divan-orkestret (divan betyder de andre ) har eksisteret siden 1999 og består af unge israelske, arabiske og spanske musikere, der alle er under uddannelse til professionelle musikere. Orkestret drives af dirigent Daniel Barenboim, som gennem sine fonde udover orkestret forsøger at etablere musikundervisningstilbud forskellige steder i Mellemøsten. Fondene tildeler ligeledes de unge mellemøstlige musikere scholarships, så de får mulighed for at studere ved tyske konservatorier. (http://www.west-eastern-divan.org/the-orchestra/the-orchestra) Orkestret har til formål at muliggøre en interkulturel dialog mellem de israelske og arabiske musikere, der gennem oplevelsen af lighed, retfærdighed og samarbejde som er kvaliteter, der menes at kunne opleves i orkestret udvikler forståelse for hinanden. På denne måde repræsenterer orkestret en alternativ model for sameksistens i Mellemøsten: Music by itself can, of course, not resolve the Arab-Israeli conflict. Music grants the individual the right and obligation to express himself fully while listening to his or her neighbour. Based on this notion of equality, cooperation and justice for all, the Orchestra represents an alternative model to the current situation in the Middle East. (http://www.west-eastern-divan.org/the-orchestra/the-orchestra) Most Dusa (kan oversættes sjælebro ) er et kor fra Sarajevo, Bosnien, der har 20

21 eksisteret siden Koret beskriver sig selv som et interreligiøst kor med 55 medlemmer fra forskellige etniske og religiøse grupper, der gennem fremførslen af religiøs musik fra forskellige konfessioner vil medvirke til at hele det bosniske folks sår, skabe tillid og fremme fred: The goal is to enter into the heart of what is different in order to receive these differences in the heart of one's own being, to feed the soul with the highest spirituality of different people. This is not syncretism, but a method of dialogue, ecumenism and creative life. (http://www.pontanima.ba/pontanima.html) På samme måde som Divan-orkestret fremstår Most Dusa således som en model for et bedre samfund. Gennem den konkrete respekt for forskellighed, som medlemmerne i koret udviser ved at fremføre værker fra egen og de andres religiøse baggrund, etableres en forbindelse til den mere tolerante attitude, mange af deltagerne mente var et kendetegn for Bosnien før krigen (Robertson, 2010, s. 45). Most Dusa er således en måde for deltagerne at rekonstruere det normale. Begge projekter beskæftiger sig med musik på et professionelt niveau og tager således i høj grad udgangspunkt i den materiale dimension af dannelsen. Samtidig ser de musikken som et middel til at skabe dialog, samarbejde og forståelse på tværs af befolkningsgrupper, hvilket har formal karakter. Projekterne kan dog siges at overskride de formål, som er bearbejdet hidtil, idet de ikke blot søger at påvirke deltagerne i orkestret, men derimod ser det som sin opgave at bringe forsoning til den sociale kontekst, som projekterne er en del af. Dette sker først og fremmest ved, at de musikalske fællesskaber, som orkestret og koret udgør, repræsenterer en alternativ model for sameksistens til den nuværende konfliktfyldte situation i Mellemøsten og på Balkan. Med Small (1998) kan disse alternativer forstås som ideelle relationer, der skabes og fejres i det musikalske fællesskab, og som potentielt bliver betydningsfulde for både musikere og publikum Indhold og aktiviteter De to projekter fungerer som andre professionelle kor og orkestre med en stærk musikalsk kunstnerisk ledelse, og deltagerne indtager de traditionelle roller som musikere og sangere. Der er således i udpræget grad vægt på reproduktive aktiviteter. 21

22 Men selvom projekternes aktiviteter ligner hinanden, er der en væsentlig forskel på det repertoire, som udgør indholdet. Most Dusas repertoire er som ovenfor beskrevet værker fra forskellige religiøse sammenhænge, og disse bliver arrangeret for traditionelt klassisk, firstemmigt kor (SATB). Det musikalske repertoire er et tegn på den accept og fejring af forskellighederne, som Most Dusa ønsker at fremme, og er således af stor betydning for korets formål. Divan-orkestret beskæftiger sig ikke med musik, der har specifik religiøs, politisk eller kulturel betydning for deltagerne, men mener i den vesteuropæiske klassiske musik at have fundet et neutralt mødested. Barenboim betragter denne musik som et universelt sprog: [This] universal metaphysical langauge of music becomes the link, it is the langauge of the continuous dialogue that these young people have with each other. (Barenboim 2006, lecture 4 her refereret fra Riiser, 2010, s. 22) Riiser stiller sig i sin undersøgelse af, hvordan deltagerne oplever deres nationale identitet i orkestret, kritisk overfor dette syn på vesteuropæisk klassisk musik som et universelt sprog, hvor deltagerne kan udtrykke sig frit og samtidig er pålagt at lytte til naboen. Hun mener, med henvisning til Cohen (2008) og Einarsen (2002), at musik, ligesom det kan være et redskab til at opbygge en fælles identitet, også kan bruges til at definere grænser imellem forskellige grupper. Lederen Barenboim overser de identitetsforhandlinger, som foregår i orkestret, og som på ingen måde er magtfrie. Riiser peger tværtimod på, at deltagerne i orkestret ikke udtrykker sig frit, da de er bange for, at følelsesladede diskussioner om de konflikter i Mellemøsten, orkestret forsøger at være et alternativ til, vil have konsekvenser for deres fremtid i orkestret, og de scholarships, der gør det muligt for dem at studere musik i udlandet. Det samarbejde og den enighed, som findes i orkestret, og det neutrale mødested, som det vesteuropæiske symfoniske repertoire udgør, kan således sige at dække over komplicerede magtstrukturer, som undertrykkes af dirigentens stærke lederskab. Netop dirigenten den stærke leder af det musikalske fællesskab, som forlanger deltagernes indordning og adlydelse er fælles for Most Dusa og Divan. Selvom dette kan anskues som en praktisk-musikalsk konstruktion, er det ikke uden 22

23 betydning i denne sammenhæng. De tydeligt definerede roller i kor og orkester bevirker, at de personlige, religiøse og politiske individer træder i baggrunden til fordel for de musikalske individer, og det er gennem den tilsyneladende enhed, som det musikalske fællesskab udgør, at projekterne får deres gennemslagskraft. At denne enhed kan opfattes som tilsyneladende, tydeliggøres når de personlige motiver, som medlemmerne har for at deltage i de to projekter, tages i betragtning. For deltagerne er muligheden for at udøve musik på et professionelt niveau af større betydning end de fredsskabende perspektiver, som projekternes ledelser lægger vægt på (Riiser, 2010, s. 32, Robertson, 2010, s. 47). Deltagerne bakker op om projekternes sociale udviklingsformål, først og fremmest fordi denne branding af projekterne skaber international opmærksomhed, der giver projekterne økonomiske og kunstneriske muligheder, de ellers ikke ville have haft. For musikerne i Divan-orkestret er deltagelse i orkestret en enestående chance for at realisere drømmen om en professionel karriere som musiker, som endda kan give adgang til det forjættede Vesten. De stærke historier som skabes omkring disse projekter og deres funktion som alternative modeller for sameksistens i Mellemøsten og på Balkan, kan imidlertid fortsat have en effekt også på trods af deltagernes begrundelser for at medvirke i projekterne. For publikum, der oplever, hvordan musikken forener og overskrider forskellighederne, kan disse projekter blive betydningsfulde symboler på fred og sameksistens en fejring af ideale relationer (jvf. Small, 1998). Men som den nuværende situation i Mellemøsten viser, er der lang vej til opløsningen af disse typer konflikter, og det er meget vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt projekter som Divan og Most Dusa faktisk spiller en positiv rolle i denne proces. 5. Sammenfatning I denne sammenfatning vil jeg pege på nogle af de forskelle og ligheder, der i løbet af analysen har udkrystalliseret sig i relation til projekternes formål, centrale aktiviteter og indhold. Hver af projekterne udgør sit eget logiske system med en særlig sammenhæng mellem de forskellige kategorier, men her vil jeg alligevel pege på nogle kategorier, der kan siges at gå på tværs. I dette afsnit berøres disse aspekter kun overfladisk, men i min mundtlige fremlæggelse vil jeg diskutere dem yderligere. 23

24 5.1 Fire formålskategorier I de analyserede projekter har jeg observeret forskellige typer formål, og disse kan inddeles i fire kategorier. De fire typer formål forekommer i større eller mindre grad i hver af de analyserede projekter. De udelukker på ingen måde hinanden og kan endda siges at lappe over hinanden på enkelte punkter. Ikke desto mindre mener jeg, at disse kategorier kan tjene som udgangspunkt for en eventuel større analyse af musikpædagogisk orienterede udviklingsprojekter. a) Deltagernes personlighedsmæssige udvikling Denne kategori vedrører de formål, som kan knyttes til deltagerne som enkeltpersoner, f.eks. udviklingen af glæde, selvværd og selvtillid. b) Deltagernes sociale udvikling Kategorien vedrører de formål, som kan forbindes til den måde, hvorpå individer ser sig selv i forhold til den sociokulturelle kontekst, de er en del af, f.eks. følelsen af at kunne bidrage positivt til og være anerkendt af det omgivende samfund. c) Samfundsmæssig udvikling dialog og forståelse Kategorien vedrører de formål, der rækker ud over de enkelte deltagere. Formålet er her at bruge musikken som et redskab til at transformere større eller mindre dele af et samfund og skabe forståelse mellem befolkningsgrupper. d) Deltagernes musikalske udvikling Kategorien vedrører de formål, som kan forbindes til deltagernes muligheder for at udvikle sig musikalsk, i enkelte tilfælde endda som professionelle kunstnere. 5.2 Ars-orienterede aktiviteter og indhold En af de mest åbenlyse ligheder ved projekterne er, at de centrale aktivitets og indholdsformer, som udgør fundamentet i projekterne, i udpræget grad er orienteret mod ars-dimensionen af musikfaget (Nielsen 1998, s. 106). Det er gennem den aktive musikalske virksomhed (musicking, jvf. Small (1998) og reproduktion og produktion, jvf. Nielsen (1998)), at deltagernes musikalske, personlige og sociale udvikling realiseres. Dette sker vel at mærke i den sociale musikalske kontekst, i de orkestre og 24

25 kor 3, som er det musikalske omdrejningspunkt i projekterne. Disse musikalske fællesskaber bliver symboler på sameksistens og samarbejde både for deltagerne og for et eventuelt publikum. Med Small (1998) kan vi forstå dette som konstruktionen og fejringen af ideelle relationer mellem mennesker og verden. Det musikalske fællesskab kan også forstås som en repræsentation af et ordnet og stabilt alternativ til den splittede og kaotiske verden, som deltagerne oplever til daglig. Orkestrene giver deltagerne mulighed for at indtage faste, definerede roller, som giver oplevelsen af at være en del af og bidrage positivt til noget større end en selv en oplevelse som kan knyttes til Ruuds teorier om livskvalitet. 3 I BazarMusicShop indgår der ikke på samme måde orkester- og koraktiviteter, men projektets CD-udgivelser og koncerter, hvor deltagerne optræder sammen med hver deres numre, kan sammenlignes med orkester- eller korvirksomheden overført til dette projekts genremæssige kontekst. 25

26 6. Litteraturliste Ansdell, G. (2010) Where performing Helps: Processes and Affordances of Performing in Community Music Therapy. In: Stige, B. et. al: Where Music Helps. Community Music Therapy in Action and Reflection. s Surrey: Ashgate Publishing Limited Blankholm, L. N. (2011): En musikalsk oase på ydre Nørrebro. Modkraft. Publiceret online 7. marts, Lokaliseret 30. november, 2011 på: Bonde, L.O. (2007): Undervisning og udvikling med musik. Relationer mellem musik som alment undervisningsfag og musikterapi. I: Hvorfor musik? Begrundelser for musikundervisning. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Bonde, L.O. (2009): Musik og menneske introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur. Cohen, C. (2008) Music: A universal language? In Urbain, Olivier (ed.), Music and conflict transformation: Harmonies and dissonances in geopolitics. London: I B Tauris & Co Ltd. Csikszentmihalyi, M. (1990): Flow. The Psycology of Optimal Experience. New York: Harper and Row. Csikszentmihalyi, M. (1993): The Evolving Self: A Psycology for the Third Millennium. New York: Harper-Collins. Einarsen, H.P. (2002) Musikkens roller i kulturmøtet. Nord nytt, 83: pp Elliott, D. (1995): Music Matters. A New Philosophy of Music Education. New York: Oxford University Press. 26

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Resiliensforskning i skolen

Resiliensforskning i skolen education forskning i skolen 16. april 2013 Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2 Navigation (at

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Dato: Fredag d. 2. maj 2014, kl. 9.30-14 Ansøger: Favrskov Musikskole på vegne af Videnscenter for Musik Kontaktpersoner:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015, RØDOVRE MUSIKSKOLE RAPPORT OM MUSIK UNIK 1/8-2013 TIL 31/7-2015 1 Om musik side 2 Formål side 3 Baggrund side 4 El Sistema side 4 Musik

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere