Ultralydskanning. er det noget vi kan lære? Medicinsk teknologi
|
|
- Astrid Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinsk teknologi Ultralydskanning er det noget vi kan lære? Af Mikael Bitsch og Bruno Christensen Biografi Mikael Bitsch er overlæge ved Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet og daglig leder af laboratoriet for kliniske færdigheder. Han er klinisk lektor i kirurgi ved Københavns Universitet og forfatter til flere lærebøger bl.a. om ultralydskanning. Mikaels Bitschs er speciallæge i almen medicin, kirurgi og karkirurgi. Bruno Christensen???????? kort biografi ind her asdfa adafd asdf asd fasdfaasdf asdf asd fasd fas dfas dfas dfas dfas dfasd f Mikael Bitschs adresse Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet Almen praksis, Lemvig Apparaterne til ultralydskanning er nu ved at være så små og handy samt overkommelige i pris, at vi ser, at teknikken er på vej ind i praksis. Men er det en undersøgelse, vi kan stole på? Og er det noget, vi som praktiserende læger kan lære? Det giver forfatterne deres bud på i denne første artikel om ultralyd i almen praksis. I en efterfølgende artikel fokuseres der på de praktiske forhold, hvis man vil benytte ultralyd i sin praksis. Ultralyddiagnostik og -behandling har historisk set hørt hjemme i radiologien. I kardiologien og obstetrikken har man dog tidligt inddraget anvendelse af ultralyd. De senere års teknologiske udvikling af mobile, point of care-ultralydapparater af høj kvalitet har betydet, at ultralyd i dag kan anvendes netop dér, hvor klinikeren møder patienten uafhængigt af tid og sted (Figur 1). Klinikeren kan anvende skanning til at udelukke bestemte årsager til patientens smerter, ubehag eller dysfunktion og til at svare på en række kliniske ja/nej-spørgsmål. Denne udvikling inden for medicinsk ultralyd vil formentlig få store konsekvenser for diagnostik, visitation og behandling. I den nye kliniske hverdag vil et basalt kendskab til ultralyd derfor være en central kompetence for alle læger. Stetoskopets afløser? Klinisk ultralydskanning anvendes som en screening og vejledning. Det er et lægeligt værktøj i lighed med stetoskopet og skal betragtes som en udvidelse af den objektive undersøgelse. Positive og negative fund kan give dels et bedre visitationsgrundlag og dels en bedre differentialdiagnostik. Mange kliniske ja/nej-spørgsmål kan afklares med ultralydskanning. Hvor meget urin er der i blæren? Er der flow i et givet kar? Er der et foster i livmoderen? Er der galdesten? indd :15:44
2 Figur 1 / Lille mobil ultralydskanner anvendt under stuegang. 2Månedsskrift for almen praksis august 2012 Det nye lægeværktøj giver betydeligt flere oplysninger om bl.a. anatomi. Hvis skanningen ikke er konklusiv, hvis der er mistanke om patologi eller hvis fundet ikke er foreneligt med de øvrige kliniske fund, skal man som nu gøre brug af specialiseret lægeekspertise og foretage en henvisning. Stetoskopet er et eksempel på et lægeligt værktøj, som er indført uden medicinsk teknologivurdering og kvalitetssikring. Der er således ingen sikkerhed for den enkeltes læges evne til stetoskopi, idet der ikke specifikt eksamineres i dette ved lægeeksamen. Dette bør vi råde bod på ved indførelsen af nye lægeværktøjer som f.eks. ved at indføje færdighedstest i ultralyd ved eksamen på lægestudiet. Vi må også arbejde på at skaffe flere evidensbaserede kliniske retningslinjer til fokuserede kliniske ultralydundersøgelser. Et eksempel på dette er The Sonography outcome Assessment Programme (SOAP), som er etableret for at skabe evidensbaserede data som baggrund for fremtidige kliniske retningslinjer ved såvel diagnostik som behandling med anvendelse af ultralyd f.eks. til anlæggelse af centralt venekateter (1) indd :16:21
3 Hvad er ultralyd? Ultralyd er cykliske lydbølger med en frekvens højere end den øvre grænse for menneskelig hørelse (20 khz). Ultralyd og lys opfører sig ens mht. refleksion og afbøjning. Lyd og lys kan begge fokuseres i stråler eller bundter, og ved beregninger anvender man i begge tilfælde klassisk bølgefysik og akustik. De to franske fysikere og brødre (Pierre og Jacques Curie) beskrev allerede i 1880»den piezoelektriske effekt«. I et piezoelektrisk krystal findes der områder med positive og negative ladninger. Samlet fremstår krystallet elektrisk neutralt. Når krystallet påvirkes af lydbølger, etableres der en spændingsforskel. Omvendt kan elektrisk spænding påvirke krystallerne til at danne lydbølger. Dette benyttes i ultralydtransduceren, som indeholder piezoelektriske krystaller (Figur 2). Transduceren danner ultralydbølger, ved at de piezoelektriske krystaller deformeres med en elektrisk strøm. Ultralydbølgerne breder sig i vævet, og transduceren lytter nu efter ultralydekkoer. Når disse modtages, skabes der elektriske spændinger, som efter behandling i en computer billedliggøres på monitoren. Det er altså transduceren (også kaldet proben), der både danner og modtager ultralyden. Skanningsprocedure og billedgenkendelse Alle kan lære at ultralydskanne. Konventionerne i ultralydskanningen er enkle, men vigtige at overholde for at skabe en standardiseret fremstilling. Desuden skal man kende en række fejlkilder, der kan give anledning til fejlfortolkning. Billedgenkendelsen er det centrale i oplæringen. B-mode fremstiller organer i spektret sort til hvid afhængig af organernes refleksion. Ved fuldstændig refleksion bliver snitfladen hvid (f.eks. knogle), og når lydbølgerne passerer uhindret (f.eks. væske) er billedet sort. Mellemtonerne repræsenterer varierende grader af refleksion. Doppler anvendes til at bestemme flow med. Farverne rød eller blå repræsenterer henholdsvis en bevægelse mod eller væk fra transduceren. Kendskab til disse baggrunde for billeddannelsen kan gøre det lettere at deducere sig frem til en given strukturs indhold. Figur 2 / Tre prober til henholdsvis kar og hudskanning, hjerteskanning og abdominal skanning. Proben indeholder piezoelektriske krystaller, som dels kan generere lyd, og dels kan omdanne lyd til små elektriske strømme, der kan afbildes på en monitor indd :16:23
4 Medicinsk teknologi De fleste ultralydapparater er meget brugervenlige, således at man blot kan indstille på»hjerte«,»gynækologi«,»sener og muskler«osv., så indstiller maskinen selv det frekvensområde, som passer til det nævnte organ. 4Månedsskrift for almen praksis august 2012 Hvornår har jeg trænet nok til at tro på mit ultralydfund? Det er påvist, at en række enkle diagnostikker kan læres på kort tid. Det gælder f.eks. FAST-skanningen, som er en enkel og systematisk ultralydundersøgelse af, om der er væske (blod) i peritoneum og perikaridiet. Abdominalkirurger i American College of Surgeons og australske guidelines kræver 25 superviserede skanninger inden selvstændigt virke (2, 3). Et prospektivt studie har vist, at den diagnostiske præcision af FAST-skanningerne er høj (4). Desværre er denne type efterprøvning af oplæringsforløb og supervision kun blevet udført for meget få fokuserede ultralydundersøgelser. Mange forslag til oplæring og supervision er ikke evidensbaserede, men snarere vedtaget ud fra antagelser. Eksempelvis anbefaler American College of Emergency Physicians minimum 25 superviserede skanninger, mens abdominalt aortaaneurisme blot kræver 15 superviserede skanninger (5). Fra urologiske afdelinger ved man, at en simpel volumenbestemmelse af vesica urinaria kan læres inden for superviserede skanninger. I en amerikansk undersøgelse viser det sig, at mange skanninger kan læres inden for 25 forsøg, det gælder f.eks. påvisning af intrauteringraviditet og påvisning af galdesten (6). Medicinske studenter kan efter en kort introduktion og 15 minutters supervision lære at bedømme væskeansamling i knæ på kadavere (7). FATE-skanningen giver et hurtigt overblik over hjertets pumpeevne og anvendes præoperativt af anæstesiologer. Også den undersøgelse har en meget stejl læringskurve. FATE skal ikke forveksles med en regelret ekko af hjertet, som er en systematisk og omfattende undersøgelse af flere af hjertets funktioner. Ekko kræver træning på specialistniveau. De anførte undersøgelser giver svar på enkle problemstillinger, og er ikke en komplet ultralydskanning. Det er vigtigt at holde sig for øje. Der er naturligvis forskel på at gennemskanne en lever for misdannelser og evt. metastaser, og at foretage en skanning mhp ± galdesten. Førstnævnte skanning kræver stor øvelse og træning på specialistniveau, og sidstnævnte kan læres på få skanninger. Ultrasonisk mammadiagnostik kræver ligeledes længere tids træning, hvor punktur af en mammacyste hurtigt kan læres. Uddannelsen og kvalitetssikringen Når man har anskaffet sig sit ultralydapparat begynder træningen. Start i køkkenet! Ultralydfantomer er dyre, men for kroner finder man, hvad man skal bruge i det lokale supermarked. Køb et kalkunbryst, lidt plastfolie, et glas med asparges, et glas med oliven samt frugtfarve indd :16:24
5 A B Figur 3 / A. Remedierne som skal bruges for at trylle et kalkunbryst om til et ultralydfantom. B. Med skalpel eller saks laves et hulrum, så der er plads til asparges, oliven mv., og det nu»udstoppede«kalkunbryst er klar til skanning. Her punkteres og aspireres fra en»cyste«. og find en engangshandske i klinikken (Figur 3 og Figur 4). Så er man godt i gang og kan blive fortrolig med sin ultralydskanner. Asparges med dens lange tråde ligner nervebundter. Ved at skanne oliven får man træning i længde og tværskanning samt rumfornemmelse. Når man er fortrolig med apparatet er næste øvelse at træne på kolleger, venner og familie. Man skal afholde sig fra at skanne gravide, da det kan give anledning til unødig ængstelse. Der er risiko for både at overse misdannelser og at mistolke normalvariationer. Der findes en række gode lærebøger om ultralyd (8, 9). Den danske bog har bl.a. et kapitel med særligt sigte på den alment praktiserende læge. Dansk Ultralyd Diagnostisk Selskab (DUDS) afvikler basale kurser for læger, og på medicinstudiet i København har der siden 2009 eksisteret et færdighedskursus i basal ultralydskanning. Dette kursus tilbydes nu også til læger. De medicinstuderende får på deres kursus et basalt kendskab til anvendelsen af ultralydapparatet, dets funktioner og fejlkilder samt træning i at genkende anatomiske landmarks. Den egentlige træning med opøvelse af rutine skal foregå under det kliniske ophold. Her er problemet, at kun få læger har et tilstrækkeligt kendskab til ultralyd til at kunne supervisere. Det samme problem vil opstå i almen praksis. Som situationen er nu, må den praktiserende læge selv skabe kontakt til en kompetent udøver og derigennem få den nødvendige sparring og supervision. Korte videosekvenser kan måske danne grundlag for telemedicinsk supervision og sparring med kollega. Det er påvist, at studenterundervisere kan anvendes i praktisk ultralydtræningen, og at bedside-mesterlære øger sikkerheden for den nye undersøger (10, 11). Kompetenceevaluering De centrale spørgsmål er: Hvornår kan jeg stole på min skanning? Og hvad kan jeg skanne, og hvad skal jeg afholde mig fra? I denne artikel beskrives klinisk ultralydskanning eller i den engelske terminologi indd :16:25
6 Figur 4 / Oliven i tværsnit. Den mørke skygge nedadtil og til venstre i billedet skyldes olivenstenens slagskygge. Muskelfascierne ses som hvide streger i kalkunbrystet. 6Månedsskrift for almen praksis august 2012 point of care. Det er den form for ultralyd, som har til formål at afdække simple spørgsmål, som kan besvares med»ja«eller»nej«eller specifikke afklaringer af problemstillinger f.eks. anatomi eller guidance ved procedurer. Disse kliniske skanninger kan som anført læres på kort tid, hvorimod den komplette skanning kræver flere hundrede skanninger. Dog er antallet af superviserede skanninger ikke i sig selv et kvalitetsmål. Vi ved, at nogle er meget hurtige til at lære et håndværk, mens andre har meget svært ved at lære det, og andre igen aldrig lærer det. Målet må derfor være at finde en evalueringsmetode i lighed med køreprøven. Her er det individuelt, hvornår den enkelte indstilles til køreprøven, og testen skiller de uegnede fra. Der er behov for standardiseret uddannelse og kompetenceevaluering før implementering i den kliniske hverdag. Det sker formentlig bedst ved en praktisk eksamen. I Danmark er der imidlertid ikke tradition for postgraduate eksaminer, og de danske sundhedsmyndigheder har ikke planer om dette. En test vil desuden kræve, at der foreligger detaljerede målbeskrivelser, hvilket der kun gør for enkelte procedurer. I obstetrisk skanning er det meget veldefineret, hvorledes man kvalificerer sig til at varetage ultralydskanning. Føtalmedicinen har af egen drift indført certificering for nakkefoldskanningerne. Alle der i Danmark udfører nakkefoldskanning i offentligt regi, skal således gennemgå en årlig certificering. I et igangværende forskningsprojekt på Rigshospitalet undersøger man, om en 5-15 minutters skanningstest kan anvendes som grundlag for vurdering af ultralydkompetencer i klinisk ultralydskanning. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet indd :16:26
7 Litteratur 1. Milling TJ, Rose J, Briggs W et al. Randomized, controlled clinical trial of point-of-care limited ultrasonography assistance of central venous cannulation: The Third Sonography Outcomes Assessment Program (SOAP-3). Crit Care Med 2005:33: Smith RS, Kern SJ, Fry WR et al. Institutional learning curve of surgeon-performed trauma ultrasound. Arch Surg 1998;133:530-5, Policy on Credentialling for ED Ultrasonography: Trauma Examination and Suspected AAA. P22.pdf (marts 2011). 4. Jones PG, Peak S, McClelland A et al. Emergency ultrasound credentialling for focussed assessment sonography in trauma and abdominal aortic aneurysm: a practical approach for Australasia. Emerg Med (Fremantle) 2003;15: Emergency Ultrasound Guidelines. www. acep.org/policystatements 6. Heegeman DJ, Kieke B. Learning curves, credentialing, and the need for ultrasound fellowships. Acad Emerg Med 2003;10: Hoppmann R, Hunt P, Louis H et al. Medical student identification of knee effusion by ultrasound. ISRN Rheumatol 2011;ID Block B. The practice of ultrasound a step-by-step guide to abdominal scanning. Stuttgart: Georg Thieme Verlag, Bitsch M, Jensen F. Klinisk ultralydskanning. København: Fadl s Forlag, Jeppesen KM, Bahner DP. Teaching bedside sonography using peer mentoring. J Ultrasound Med 2012;31: Knobe M, Münker R, Sellei RM et al. Peer teaching: a randomised controlled trial using student-teachers to teach musculoskeletal ultrasound. Med Educ 2010:44: Til forfatter: Der mangler biografi for Bruno Christensen. Hvilken forfatteradresse skal bruges? Der mangler vejnavn og postnummer. I litteraturlistens skal der tilføjes dato og år for besøget på hjemmesider indd :16:27
Ultralydskanning. Er det noget vi kan lære? Medicinsk teknologi
Medicinsk teknologi Ultralydskanning Er det noget vi kan lære? Af Mikael Bitsch og Bruno Christensen Apparaterne til ultralydskanning er nu ved at være så små og handy samt overkommelige i pris, at vi
Læs mereUltralydskanning i almen praksis II
Medicinsk teknologi Ultralydskanning i almen praksis II Af Bruno Christensen og Mikael Bitsch I denne artikel gennemgås de praktiske forhold med hensyn til, hvordan man kan komme i gang med at benytte
Læs mereUltralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj?
Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Bjørn Skjoldbye, Overlæge, Herlev Hospital/Privathospitalet Aleris- Hamlet. Kortfattet teknisk baggrund for ultralydskanning. En ultralydskanner
Læs mereSDU / FAM. Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning. Portefølje
SDU / FAM Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning Portefølje 1 Forord Syddansk Universitet (SDU) og Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitets Hospital har i samarbejde udarbejdet
Læs mereSDU / FAM / DASEM. Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning. Portefølje
SDU / FAM / DASEM Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning Portefølje 1 Forord Syddansk Universitet (SDU), Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitets hospital og Dansk Akut Medicinsk
Læs mereForskning i Koncern HR, MidtSim
Forskning i Koncern HR, MidtSim 27. november 2017 Palle Juul-Jensens Boulevard 82 8200-Aarhus N Baggrund MidtSim har forskningsforpligtigelsen i forhold til at understøtte og bedrive forskning indenfor
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs mereFærdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse
Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs mereArtefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden.
Artefakter Artefakter Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Slagskygge, kantskygge, enhancement, anisotropi, spejling. Omgås artefakter ved at skanne i flere planer. Artefakter:
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereULTRALYD. akutmedicinsk. et basiskursus. 22. oktober 2012, Center for Akutforskning, Aarhus Sygehus, NBG. www.dasem.dk
akutmedicinsk ULTRALYD et basiskursus ved Dansk Selskab for Akutmedicin 22. oktober 2012, Center for Akutforskning, Aarhus Sygehus, NBG Indhold: side: 3: Velkommen 4: Dagens program 5: UL terminologi,
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kardiologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kardiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kardiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet
Læs mereSPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING
1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereQuick guide til Vinnos ultralyds apparater:
Quick guide til Vinnos ultralyds apparater: Skannings typer og deres brug B Mode: Det almindelige todimensionelle billede i gråtoneskala. Vinno har udviklet en forfinet udgave af B- mode kaldet Harmonic
Læs mereProfessionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation
Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme
Læs mereFinance Manager. Har du det som en fisk i vandet med masser af tal samt en stor kontaktflade.?
Har du det som en fisk i vandet med masser af tal samt en stor kontaktflade.? Bliv hos os og vær med til at udvikle nogle af verdens bedste ultralydsskannere... Send din ansøgning til: e-mail: jobs@bkmedical.com
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereLOGBOG NATIONAL UDDANNELSE SKOPERENDE SYGEPLEJERSKE. Praktisk oplæring
Den 8. august 2012 sag 12/1927 LOGBOG NATIONAL UDDANNELSE SKOPERENDE SYGEPLEJERSKE Praktisk oplæring Log bog for: Mentor: 1 Indhold Indhold i national uddannelse til koloskoperende sygeplejerske...2 Simulatortræning...2
Læs mereLOGBOG. GASTROSKOPERENDE SYGEPLEJERSKE Praktisk oplæring
LOGBOG GASTROSKOPERENDE SYGEPLEJERSKE Praktisk oplæring National uddannelse til gastroskoperende sygeplejerske A. Uddannelsen består af en teoretisk del, som udbydes nationalt. B. Uddannelsen består sideløbende
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereSelvtrænings-baseret oplæring i efast ultralydsskanning
Selvtrænings-baseret oplæring i efast ultralydsskanning Forår 2014 Center for Klinisk Uddannelse Side 1 af 18 Introduktion Tak for at du vil deltage i forskningsprojekt om måder selvstændigt at træne ultralydsfærdigheder.
Læs mereSpørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1
Spørgsmål til onsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Ul-fysik Hvilket frekvensområde anvendes i medicinsk ultralyd? 2-15 MHz Øges eller mindskes ul-skannerens opløsning
Læs mereFællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse
Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereNuklearmedicinsk studieretning
Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. November 2015 Revideret af laje november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt.
Læs mereAkupunkturkursus. Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA
Akupunkturkursus Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA Akupunktur for læger og sygeplejersker i Almen Praksis Modul III Formål og indhold Kurset er en direkte fortsættelse af de tidligere
Læs mereFrank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby
Litteratur Radiografuddannelsen Radiografuddannelsen baseres på nedenstående primærlitteratur. Litteraturlisten er systematiseret efter uddannelsens semestre og fag. Underviserne har på noget litteratur
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereMedicin og Teknologi. Civilingeniør
Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereLOGBOG. Stud. med. Studienummer. Vejledere: For klinisk praktikophold og undervisning på Familie-Samfund-blokken. Indholdsfortegnelse
LOGBOG For klinisk praktikophold og undervisning på Familie-Samfund-blokken Stud. med. Studienummer Vejledere: Navn Afd Navn Afd Indholdsfortegnelse Side Indledning 2 Kompetencer indenfor Pædiatri 3-6
Læs mereInformation til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom
Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs
Læs mereAnæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.
Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,
Læs mereModul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Hospitalsenhed Vest, Region Midtjylland Besøgsdato
Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002481 Afdelingsnavn Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Hospitalsnavn Hospitalsenhed Vest, Region Midtjylland Besøgsdato 28-09-2018 Temaer Score Særdeles problematisk
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereAkutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?
Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereTest Engineer. Kunne du tænke dig at være med til at udføre de målinger som skal bruges til at integrere ultralydstransducere med ultralydsskannere?
Kunne du tænke dig at være med til at udføre de målinger som skal bruges til at integrere ultralydstransducere med ultralydsskannere? Vil du være med til at sikre, at vores brugere kan diagnosticere og
Læs mereMålsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009
Delkursus 11: Ortopædkirurgiske undersøgelsesprincipper kan foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet. selvstændigt kan foretage systematisk ledundersøgelse. kan foretage fokuseret
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereSKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS
SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning
Læs mereDokumentationskonference
Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereAkupunkturkursus. Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA
Akupunkturkursus Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA Akupunktur for læger og sygeplejersker i Almen Praksis - Modul II Formål og indhold Kurset er en direkte fortsættelse af kursus I, og
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereNuklearmedicinsk studieretning
Modulbeskrivelse 10N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning
Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereSusanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereMODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen
Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen
Læs mereGlyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Glyngdal Psykiatri Ekstern survey Start dato: 22-05-2017 Slut dato: 22-05-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Del
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereCT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012
CT lab funktion på OUH CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 1 2 Ideen opstod under mine besøg i det store udland og ideen støttede min CT overlæge hele vejen igennem Tiden arbejder for
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs mereSpecialisering i fysioterapi
Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i
Læs mereKlinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT
Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Et kvalitetssikringsprojekt
Læs mereJournal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning
Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder
Læs mereModulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis
Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema
Læs mereJørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby
Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 19-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 13-05-2021
Læs mereOrganisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011
Obstetrisk UL Organisation Organisation Niveau 1 enhver obstetriker Niveau 2 certificering Uge 12 (med serum-screening): Down Uge 19 Misdannelse 3 trimester: fosterets trivsel www.gads-forlag.dk/ultralydskanning
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereElektronisk Lægehåndbog - det nye opslagsværk for praktiserende læger?
Elektronisk Lægehåndbog - det nye opslagsværk for praktiserende læger? Torben V Schroeder, Chefredaktør, ø, Lægeforeningens g Forlag Professor i kirurgi, Københavns Universitet Overlæge karkirurgisk klinik,
Læs mereMotivational Interviewing (MI) Kursustilbud
Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne
Læs mereDet korte svar. Fordi vi ikke har råd til andet.
Det korte svar Fordi vi ikke har råd til andet. Borgere med dobbeltdiagnoser er det et nyt fænomen? Nej ikke et nyt fænomen - har vel været kendt i mindst 20-30 år! Første gang berørt i KL regi på misbrugskonferencen
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereAkupunkturkursus. Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA
Akupunkturkursus Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA Akupunktur for læger og sygeplejersker i Almen Praksis - Modul II Formål og indhold Kurset er en direkte fortsættelse af kursus I, og
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs mereDet tager minutter at besvare spørgeskemaet. På forhånd tusind tak for hjælpen!
Center for Medicinsk Uddannelse på Aarhus Universitet og videreuddannelsesregion Nord vil gerne have din hjælp til at evaluere Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF), som i det daglige varetages af de
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereKommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013
Kommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013 v./uddannelsesansvarlig afdelingslæge Nikolaj Raaber og ledende overlæge Ove Gaardboe - 240214
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereModulbeskrivelse 11N. Nuklearmedicinsk studieretning
Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. september 2012 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt
Læs mere