Forsyning Helsingør, Driftscenter Indbudt projektkonkurrence 2013

Transkript

1 Forsyning Helsingør, Driftscenter Indbudt projektkonkurrence 2013 Dommerbetænkning Indledning Hermed præsenteres resultatet af den indbudte projektkonkurrence om Forsyning Helsingør, Driftscenter som et 2020 byggeri med eksempler på de gode klima- og miljøløsninger og er en del af en samlet udbygning på Energivej, hvor de eksisterende rammer og det nye driftscenter knyttes sammen til et spændende og innovativt byggeri. Forsyning Helsingør har som målsætning, at byggeriet tilfører bygningen en 3. dimension, hvilket har indgået i projektkonkurrencen. Alle 5 forslag er konditionsmæssige og optaget til bedømmelse af dommerkomiteen. Generelt så er dommerkomiteen imponeret over det høje niveau på alle besvarelser og tilsammen giver de 5 forslag et grundlag for en kvalificeret diskussion til udformningen af Forsyning Helsingør nye driftscenter. De 5 forslag er; Forslag 874 Forslag Forslag Forslag Forslag Bedømmelseskriterierne i uprioriteret rækkefølgende -Planudformning -Funktionalitet 1

2 -Indarbejdelse af den 3. dimension -Æstetik -Teknik og energitiltag -Arealer -Bygningsdelsopdelt anlægsbudget Dommerbetænkningen er opdelt i følgende afsnit: 1. Brug af eksisterende bygninger 2. Helhedsplanen og forslagenes ydre fremtræden 3. Planløsning og funktionalitet 4. Indarbejdelse af den 3 dimension 5. Æstetik 6. Teknik og energitiltag 7. Arealer 8. Bygningsdelsopdelt anlægsbudget 9. Forslagene kortfattet beskrevet 10. Vinderforslag 2

3 1. Brug af eksisterende bygninger Et meget væsentligt udgangspunkt for besvarelse af opgaver har været i hvor stort omfang de eksisterende bygninger genanvendes herunder om der etableres en ny køregård, med ny adgang syd for driftscentret, optimering af genbrug og en nærmere analyse af hvorledes sammenhæng mellem funktionerne optimeres. Forslag 21241nedriver alle tre dele af de eksisterende bygninger. Forslag 874 nedriver garagebygningen, men bevarer værkstedshal og administrationsbygning. Forslag og bevarer garage- og værkstedshal, men nedriver administrationsbygningen mod Energivej. Forslag bevarer alle 3 bygninger af det eksisterende anlæg. Dommerkomitteen finder at løsningen med delvis bevarelse og udnyttelse af garager og værkstedshal virker fornuftig da begge bygninger rummer funktionelle kvaliteter. Dog finder dommerkomiteen at forslag med et indskudt dæk i værkstedshallen som udnyttes til udstillingsområde for den 3 dimension samt genbrugsbutikken ikke er en optimal løsning bla. fordi der ikke er direkte adgang fra terræn til genbrugsbutik og dermed et tættere sammenhæng mellem dette område og udearealerne. Dommerkomiteen finder det dog påfaldende, at forslag som nedriver alle eksisterende bygninger også bedst knytter funktionerne og dermed bygningens tværfaglighed sammen. Således skal bevarelse af de eksisternede bygninger nøje overvejes i relation til visionen om et fleksibelt og tværfaglig miljø. 2. Helhedsplanen og forslagene ydre fremtræden. Overordnet så organiserer forslagene sig som følgende: I Forslag 874 placeres køregård mod vest. Parkeringen placeres mod nord og hovedindgangen til driftscentret er i dette forslag placeret mod sydøst. Dommerkommiteen finder at der er lang afstand fra parkeringsarealet og til hovedindgangen. Forslag 06123, og har alle køregård placeret synd for driftscenteret i området mellem det nye driftscenter og det eksisternede kraftvarme værk. Hermed er parkeringen i alle 3 forslag placeret nord for det nye driftscenter. Hovedindgangen er i forslag og placeret i direkte forbindelse med parkeringsarealet. Forslag har etableret 2 indgang dels mod sydøst og mod nord i forbindelse med parkeringsarealet. Dommerkomitteen finder alle 3 forslags placering af køregård, parkering og indgang både funktionel og velfungerende. Dog bør de 2 indgange i forslag vægtes således at der kommer en entydig hovedindgang til driftcenteret. 3

4 Forslag har placeret køregård som en firlænget figur mod nord og placeret parkeringen i en zone rundt om denne figur. Hovedindgangen er placeret mod nord og dommerkomitteen finder at sammenhæng mellem parkeringsområdet og indgangen er fornuftig. I relation til lydsmitte fra oplagspladser og arbejde i køregård finder dommerkommiteen, at forslag 874 har en problematisk placering af dette område mod vest og naboer. Foruden lydsmitte så skal lyssmitte fra det nødvendige arbejdslys i køregården vurderes i relation til nabogener. Igen er forslag 874 problematisk. Forslag 06123, 12111, 21241, har alle en fornuftig disponering af køregård og arbejdsarealer i relation til denne problematik. I relation til udearealer har alle forslag en bearbejdelse med af disse med aktivitetsområder og mange spændende tiltag. Generelt så finder dommerkomiteen at de bedste forslag til udearealer kombinerer aktiviteter, læring med design og i forslag 874 etableres et nyt parkbælte mellem driftscentret og det eksisterende kraftvarmeværk. I dette parkbælte placeres sollab, vand-lab og energilab sammen med en række andre funktioner og hele anslaget finder dommerkomiteen sympatisk. Dette motiv findes også i forslag som etablere et stor udeaktivitetsområde mod sydvest, der samtidgt finder sammenhæng med arbejdet foran Energivej. Forslag har et område til den 3 dimension placeret i området mellem driftscentret og kraftvarmeværket, men det er illusteret i diagram form og designet virker noget diagramatisk. Både forslag og fokuserer på arealet ved Energivej med etablering af et vandelement og en række aktiviter i denne forbindelse. Da det pga. grundens koter let kommer til at fremstå med støttemure og forskellige bassiner og afgrænsninger virker det på dommerkomiteen som denne løsning mere vil afskærme og afgrænse Energivej fra driftcentret og ikke giver den åbenhed og velkomst til bygningens gæster som ønskes, men nærmere skaber en voldgrav foran det kommende driftscenter. I forslag udnyttes de græsbeklædte tage og uderum til aktiviteter i formidlingen og det nye driftscenter bliver et stiliseret landskab med græs på taget, holdt i en række trigometriske former inspireret af det eksisterende kraftvarmeværks markante formgivning med den trekantet figur. I forslag hvor forslaget overskrider skellinien mod kraftvarmeværk udnyttes landskabet i en række mønstre og hvor bygningen står som en kube og i formen skaber et euklidsk modstykke til det eksisterende trekantet kraftvarmeværk ( kuben og trekanten) så bliver landskabet og de illustrationer forslaget har medtaget af dette til en Georg Gearløs leg med forskellige aspekter vedr. bæredygtighed og forslagets design af udearealerne virker overbevisende. Et forhold som helhedsplanen beskriver er ankomst via Energivej når området er fuldt udbygget og det er tanken at persontrafik ankommer fra nord af energivej og lastvogne fra sydøst. 4

5 Set i udfra dette perspektiv så skal forslag 874 s placering af hovedindgang vurderes igen da forslagets hovedindgang ligger mod syd. Forslag skal ligeledes gentænkes således at der vælges en hovedindgang istedet for de 2 der er vist på planen. Det naturlige vil i såfald være at prioritere den nordvendte indgang mod parkeringsarealet. Forslag 06123, og har alle nordvendte hovedindgange og er hermed i tråd med Forsynings Helsingørs vision for trafikafviklingen på Energivej. Som et særligt punkt bør nævnes forslag s placering af genbrugsbutikken som en selvstændig pavillion mod nord og lige overfor genbrugspladsen. Denne løsning virker meget fornuftig og butikken vil fungere som brohoved og en aktivitet der både forbinder driftscentret og genbrugspladsen. 3. Planforslag og funktion. De 5 forslag rummer alle kvaliteter men er også meget forskellige i deres disponering. Generelt så er der kun i forslag og en nytænkning af hvorledes man i det fremtidige driftscenter kan tænkes så samarbejder på tværs faggrænser. Dog er der stadig et skel mellem de praktiske fag og de administrative områder som forslag prøver at åbne op for, men stadig er der ingen af de 5 forslag der radikalt nytænker sammenhænget mellem de praktiske områder/værkstederne og administrationsområderne. 4. Indarbejdelse af den 3. dimension. Den 3. dimension og åbning af de faglige grænser i driftscentret (med respekt for de miljømæssige, arbejdsmæssige systemer) virker traditionel og vil i alle 5 forslag skulle viderebearbejdes. Det er traditionelle udstillingsrum, fleksible rum der lægges op til, dog har forslag og fint illustreret nogle forslag til ruter. Generelt er forslag til større fleksible udstillingsarealer ikke i tråd med Forsynings Helsingørs ambition. Det er ikke ideen at påføre driften af virksomheden en klassisk udstillingsudgift, med optagning, nedtagning og de forskellige driftmæssige øvelser der ligger i denne løsning. Ideen bag den 3 dimension er fra Forsynings Helsingørs side at de nødvendige rum og funktionelle behov udnyttes og der ved simple tiltag som udsigtsplatforme, bredere ganglinier udvalgte steder kan skabes en formidling/ruter gennem anlægget som kan danne basis i et undervisningsforløb. Der er gode takter i flere forslag og især forslag og har store potentialer i en videre bearbejdning. 5

6 Så dommerkomiteen finder at den 3 dimension i relation til den videre bearbejdning af det vindende forslag skal prioriteres og programmeres og tænkes tættere sammen mellem driftscentret naturlige flow og denne vision. 5. Æstetik. Dommerkomitteen finder at de 5 forslag rummer en god drøftelse af hvad et driftscenter kan være for en designmæssig størrelse. Forslag lægger sig op af det eksisterende kraftvarmeværks industrielle design og virker godt i denne sammenhæng, dog finder dommerkomitteen, at udformningen er en anelse formalistisk og ikke giver den åbenhed mod ankomstarealet som ønskes. Som modpol til det industrielle look så er forslag 874 præget af et nordisk design med de afrundede former inspireret af den svenske arkitekt Gunnar Asplund og finske arkitekt Alvar Aalto. Også materialevalget med træprofilerne både udvendigt og i interiøret understreger denne stil. I de eksteriøre visualiseringer understreges stemningen af lyse birkestammer. Forslaget er meget sympatisk men dommerkomiteen finder at stilen bedre passer til et kulturhus eller lignende funktion end et driftscenter til Forsyning Helsingør, beliggende i et industrielt område. En bevidst kontrast er altid et motiv, men finder ikke sin overbevisende løsning her. Forslaget er meget diagrammatisk og idet forslaget ikke har udarbejdet visualiseringer på samme niveau som de øvrige 4 forslag er det vanskelig at få greb om de æstetiske valg, bla. er der totalt fravær af interiørvisualiseringer. Hovedgrebet med den skrå tagflade hvorigennem en række bygningsvolumener skyder sig igennem er et klar motiv, men virker ikke velproportioneret eller som et forståeligt motiv i relation til både de eksisterende bygninger der alle bevares eller det eksisterende kraftvarmeværk. Forslag og er på mange måder hinandens modsætninger, men har begge en anderledes tilgang til løsningen af opgaven som giver en spændende ny dimension i området. Forslag arbejder med et landskabelig træk således at bygningen mod Energivej markeres af en glas og teglfacade og mod vest opløses i en række trekantet bygningsvolumener som har græsvolde og trætage. Hermed bliver designet ikke industrielt, men derimod som en del af landskabet. Den åbne glasfacade mod Energivej i stueetage vil åbne bygningen op og byde gæster velkommen. Dommerkomitteen har i forbindelse med både den totale nedrivning og de mange volde, facader og sammenskæringer sin tvivl om økonomien i forslaget og der er bekymring for at en sparerunde vil reducere virkningen af de ønskede landskabelige træk i forslaget. Forslag går i modsatte retning og etablere et fyrtårn, Kuben som et geometrisk modstykke til det eksisterende kraftvarmeværks trekantede form. Denne ide virker overbevisende og netop det at gå i højden som modspil/samspil med de store volumener virker flot specielt set i relation til at bygningen åbner sig op i en facade, der henholdsvis er komponeret med åbne og lukkede felter, samt det meget fint tænkte udeareal. 6

7 Set samlet strækker forslagenes ide og æstetik sig fra det industrielle, det nordiske, landskabet og til fyrtårnet og i den relation finder dommerkomiteen at både det industrielle og det nordiske ikke er forløst i forslagene, hvorimod både det landskabelige og fyrtårnet rummer kvaliteter som i en viderebearbejdning kan blive fine løsninger. For forslag 21241(det landskabelige) vil et mindre omfang af græs på tagene og en fintuning af virkemidler gøre projektet mere realistisk. For forslag 71032(fyrtårnet) vil en bearbejdelses af facader og leg med en fortolkning af det industrielle look forstærke projektets potentiale set i relation til de eksisterende bygninger. I relation til interiøret så er det nogenlunde de samme forhold der gør sig gældende nemlig at forslag 874 er for fremmed med det nordiske look, forslag svært at få hold om pga. skitsepræget, forslag lige tilknappet og industrielt nok. Forslag har samme behov for en bearbejdning i interiøret som det har udenfor og forslag har samme designmæssige udfordring om en mere industriel stil. 6. Teknik og energitiltag Teknisk set er de fire af de fem forslag karakteriseret ved en opbygning med bærende bjælkesøjlesystem i limtræ, beton eller stål/komposit/beton i kombination med stabiliserende kerne i beton. Dette fremmer fleksibiliteten mht. placering af indvendige skillevægge og dermed muligheder for interne omflytninger i bygningernes fremtidige anvendelse. Det sidste forslag er udformet med bærende facader i betonelementer. Ved opbygning af klimaskærm anvender fire af de fem forslag lette facader i aluminium, glas eller facadeplader mens det sidste forslag kombinerer betonelementer med murværk af genbrugstegl. De fem forslag rummer alle indspil omkring energitiltag og bæredygtige løsninger i større eller mindre grad, som ligeledes er forskellige i deres udtryk. Forslag 874 er udformet med bærende limtræsbjælker- og søjler, stabiliserende kerner i beton samt let facadeopbygning af kompositplader beklædt med lodrette lærketræs profiler. Forslaget rummer solceller, vindmølleanlæg samt klimaskærmsopbygning med mulighed for varmeakkumulering. Forslag er udformet som bærende søjledragersystem i beton, stabiliserende kerner i beton samt glasfacader. Forslaget rummer flere forskellige energitiltag, herunder mini vindmøller på tag, solfangere, akkumulering af overskudsvarme i jord, genbrug af regnvand mv. Forslag er udformet som bærende søjledragersystem i beton, stabiliserende kerner i beton samt let facade af sinus/ trapezplader med vinduespartier i aluminium. Forslaget rummer mange forskellige energitiltag, herunder; genanvendelse af regnvand, akkumulering af overskudsvarme fra køleanlæg, frikøling, vindturbiner, mindre solcelleanlæg mv. 7

8 Forslag er udformet med bærende betonelementfacader, søjledragersystem og dæk, i beton. Facader er udformet med glaspartier kombineret med teglstensfacader i genbrugstegl. Forslag rummer endvidere grønne tage, som er udbygget til grønne skrænter på en del af facaden. Forslaget rummer flere forskellige energitiltag, herunder vindmøller i terræn, solceller, genbrug af regnvand mv. Forslag er udformet som bærende søjledragersystem i stål-/kompositbjælker og stålsøjler, stabiliserende kerner i beton samt prefab alu-kassettefacader. Forslaget rummer flere forskellige energitiltag, herunder vindmøller, solfangere, opsamling og genbrug af regnvand mv. 7. Arealer Betragtes forslagenes arealskemaer ses det, at fire af de fem forslag leverer de opstillede programkrav til arealer, mens det sidste forslag har en samlet mindre underskridelse af programkrav. Forslag 874 har et samlet areal på m 2 mod byggeprogrammets m 2, hvilket samlet set giver et minus ift. programkrav på 56 m 2. Forslaget indeholder flere lokale afvigelser, idet det således bemærkes at kundecenter, kontorområder samt omklædningsafsnit er noget mindre end programkrav, mens arealer til tekniske anlæg er noget større. Forslag har et samlet areal på m 2 mod byggeprogrammets m 2, hvilket samlet set giver et plus ift. programkrav på 234 m 2. Forslaget indeholder flere mindre lokale afvigelser, idet det således bemærkes at kontorområder, kantine, værksteder og lager indeholder mindre afvigelser ift. programkrav. Arealer til den 3. dimension er noget større end programkrav. Forslag har et samlet areal på m 2 mod byggeprogrammets m 2, hvilket samlet set giver et plus ift. programkrav på 153 m 2. Forslaget indeholder flere mindre lokale afvigelser, idet det således bemærkes at kontorområder, kantine samt omklædning indeholder mindre afvigelser ift.programkrav. Arealer til den 3. dimension er noget større end programkrav. Forslag har et samlet areal på m 2 mod byggeprogrammets m 2, hvilket samlet set giver et plus ift. programkrav på 327 m 2. Forslaget indeholder en afvigelse på omklædningsafsnit som er noget mindre end program, mens cafeområder og garager er noget større ift.programkrav. Arealer til den 3. dimension er lidt større end programkrav. Forslag har et samlet areal på m 2 mod byggeprogrammets m 2, hvilket samlet set giver et plus ift. programkrav på 419 m 2. Forslaget indeholder flere mindre lokale afvigelser, idet det således bemærkes at kantine samt omklædning indeholder mindre afvigelser ift.programkrav. Arealer til den 3. dimension er lidt større end programkrav. 8

9 8. Bygningsopdelt anlægsbudget Fire ud af fem forslag overholder den opstillede ramme for håndværkerudgifter mens det sidste forslag har mindre overskridelse af rammen. Forslag 874 indeholder en forholdsvist detaljeret successiv kalkulation, hvor det dog bemærkes at udgifter til nedrivning og renovering med fordel kunne uddybes. Forslag indeholder et forholdsvist overordnet bygningsdelsoverslag, det bemærkes at udgifter til nedrivning og renovering med fordel kunne uddybes og at tiltag omkring facadeløsninger og energitiltag ikke klart fremgår hvorfor det er vanskeligt at vurdere om disse kan rummes indenfor anlægsøkonomien. Forslag indeholder et forholdsvist detaljeret bygningsdelsoverslag med opdeling i nedrivning/ renovering/ nybyggeri, det bemærkes dog at energitiltag ikke klart fremgår hvorfor det er vanskeligt at vurdere om disse kan rummes indenfor anlægsøkonomien. Forslag indeholder en forholdsvist detaljeret bygningsdelsoverslag, det bemærkes dog, at idet forslaget nedriver alle eksisterende bygninger og alene udfører nybyggeri lægger dette et vist pres på den samlede anlægsøkonomi. Forslag indeholder en forholdsvist detaljeret successiv kalkulation med opdeling i nedrivning/ renovering/ nybyggeri. Forslaget indeholder en mindre overskridelse af den samlede anlægsøkonomi, som dog umiddelbart vurderes at kunne rummes indenfor den samlede anlægsøkonomi. 9. Forslagene kortfattet beskrevet Følgende er en gennemgang af hvert forslags plan og funktionelle disponering. Forslag

10 Forslaget bevarer eksisterende værkstedshal og administrationsbygning. Der etableres en ny fløj mod sydvest med ny hovedindgang. Denne fløj er disponeret i 2 etager med foyer, kundecenter og udstilling i stuen. Her er kantinen ligeledes placeres mod sydvest og på de øvrige etager er de forskellige afsnit placeret. Værksteder er sammen med lager placeret i den eksisterende værkstedshal og der er etableret ny garage og køregård vest for værkstedshallen. Som et særligt forhold er omklædningen og diverse mandskabsrum placeret på 2 sal på en indskudt etage i den eksisterende værstedsbygning. Adminstrationsafsnittet er tradionelt opbygget med en kerne med servicefunktioner og arbejdspladser ude ved vinduerne. Dog stilles der tvivl om forholdet ved arbejdspladserne og ganglinier bag stole til de inderste arbejdspladser ved vinduerne. Ligeledes er brutto/nettoforholdet med ganglinier på hver side af den centrale servicekerne ikke optimalt. Hermed kommer alle funktionerne til at ligge på en snor eller række og der er lange ganglinier fra den ene ende af bygningen til den anden og det er ikke befordrende for et tværfagligt miljø. Løsningen er også meget lidt fleksibel med den centrale servicekerne, samt de anvis dobbelthøje huller mellem stuen og 1 sal. Forslag

11 Forslaget bevarer alle 3 eksisterende bygninger, men der sker en omfattende ombygning især af garage området. Hovedindgangen er placeret mod nord og her er i stuen kundecenter og diverse servicefaciliteter. De eksisterende garager er ombygget /tilbygget til mandskabsrum og omklædning, samt yderst mod vest og øst kantinerum. Der bygges en ny fløj til med lager og værksteder og således fremstår planen som et stor Z. Det første der bemærkes er de mange ganglinier og de lange afstande og netop tanken om at Forsyning Helsingørs nye driftscenter er et tværfaglig mødested har efter dommerkomitteen bedste skøn trange kår i denne løsning. Udnyttelsen af den eksisterende værkstedshal til udstillingsrum for den 3 dimension og for genbrugsbutikken er sympatisk, men dommerkomiteen stiller sig tvivlende omkring hvorledes et udstillingsrum af denne størrelse kan udnyttes optimalt med tanke på at Forsyning Helsingørs primære rolle er forsyning/drift og ikke udstillingsvirksomhed. Forslag Forslaget bevarer værkstedshal og garage og skaber en meget kompakt bygning. Hovedingangen er i stuen mod nord og her er adgang til kantine og reception. Dog kan det undre, at kundecenter/salg er placeret på 1 sal og ikke i direkte forbindelse med receptionen. Det store træk i forslaget er et nyt etagedæk i den eksisterende værkstedshal hvor der i stueetagen er omklædnnig og mandskabsrum. Pga værkstedshallens geometri så virker 11

12 opdelingen i omklædningen med ee mange mindre omklædningsrum lidt fortænkt. Den helt store øvelse er udnyttelse af det nye rum på 1 sal i værkstedshallen. Her er placeringen af genbrugsbutikken ikke optimalt fordi der ønske direkte udgang til terræn pga variende åbningstider fra resten af driftscenteret. I lighed med forslag er et stort fleksiblet udstillingsrum der skal driftes/ laves udstillingsprofil på osv. ikke det Forsyning Helsingør ser som den 3 dimension, denne løsning er alt for omkostningstung og traditionel i sin idé. Det kan også undre, at adgang så er en lille trappe og ikke en større åbing mellem foyer og dette nye udstillingsrum. Forslaget kunne ved en mere visonært bearbejdning være et spændende bud på et kompakt driftscenter med tæt sammenhæng mellem hver faglighed, men dette er ikke forløst i dette forslag. Forslag Forslaget nedriver alle eksisterende bygninger og får i den sammenhæng stor funktionel frihed til en ny disponering. Det centrale motiv er et torv, et mødested hvortil der er adgang fra 2 indgange. Omkring dette torv er kundecenter, smedeværksted, kantine, 3 dimension og omklædning placeret. Dommerkomiteen finder denne løsning meget spændende og med mange muligehder for udstillinger, faglige udvekslinger osv. Garager er placeret længst mod vest og lager i forbindelse med smedeværksted mod syd. På 1 sal er de forskellige faglige områder placeret igen omkring torvet. 12

13 Denne plandisponering lægger op til, at medarbejdere og gæster mødes på dette nye torv og det virker troværdigt. Diskussionen om hvorledes ideen virker i dagligdagen er ligeledes spændende, idet trods forslagets spændende designløsning så er de bygninger der danner torvet meget traditionelle i deres design. Eks. ligger servicefunktioner som en barriere mellem arbejdspladserne og torvet og diskussionen bliver om torvet kun virker som et fælles mødested i pauser og særlige begivenheder, hvorimod medarbejder sidder ude langs facaderne i de mere konventionelt udformede kontormiljøer. Således bliver diskussionen om brutto/netto fordelingen mellem ganglinier og funktionsområder, samt afstandene i bygningen til vigtige emner at drøfte. Det er dommerkomitteens holdning er der er spændende potentialer i dette forslag men det kræver en nøjere analyse og bearbejdning af forslag for at få disse potentialer optimeret. Forslag Forslaget bevarer garager og værkstedshal og skaber et nyt fyrtårn med at arbejde med en punkthus i flere etager. I stueetagen er hovedindgang, reception og kundecenter placeret. På 1 sal kantine og møderum og på 2 og 3 sal de forskellige faglige områder. Ideen om en kompakt bygning er meget sympatisk og det er en gennemarbejdet og troværdig plan som 13

14 forslaget fremlægger. I kælderen er omklædning og folkerum og opdelingen mellem ren og beskidte zone virker meget fin. Der vil være en stor udveksling af faglige miljøer i sådan et kompakt rum og nedtop mødesteder og så mange fælles ganglinier vil skabe mange muligheder for uformelle møder. Dog har denne løsning en udfordring i relation til værksted og lager som er placeret i eksisternede værkstedshal, fordi her er ganske langt mellem den nye bygning og dette område. Dommerkomiteen finder at selve overgangen mellem det nye punkthus og den eksisterende værstedshal kan optimeres således at der kommer en større sammenhæng fagligt i driftscentret. Et særligt forhold er ideen om at genbrugsbutikken udformes som en selvstændig pavillion mod nord ud mod Energivej. Denne synlighed og sammenhæng som brohoved på tværs af vejen virker meget fin. Opsamling Samlet set så har alle 5 forslag fine ideer omkring planløsningen og den funktionelle disponering, men forslag 874 virker meget traditionelt trods sine fine designanslag, den 3. dimension er fint indarbejdet i planen som en del af foyeren. Forslag virker ikke overbevisende med de lange ganglinier og store ombygning af garageområdet og det anviste udstillingsrum til den 3 dimension er ikke en god ide. Forslag udfylder slet ikke sit potetiale som kompakt bygning og der skabes ikke orentlig kontakt på tværs og igen er placering af kundecenter væk fra indgangen og genbrugsbutik/udstillingsrum i brugbare ideer. Forslag og er begge meget forskellige i planløsningen, men har skabt nye formater/rum hvor Forsynings Helsingør organisation har mulighed for at udvikle sig i og i begge forslag er den 3 dimension integreret som en del af foyeren og flowet og kan udvikles i retning af den vision Forsyning Helsingør har. Alle 5 forslag rummer mange gode ideer og tilsammen giver forslagene et godt grundlag for at udvælge det bedste forslag til løsningen af et nyt driftscenter til Forsyning Helsingør. Efter de første analyser så blev forslag og fravalg primært pga. af planløsninger der er præget af lange ganglinjer og begge planløsninger virker statiske og rummer ikke den mulighed for at skabe et nyt fagligt miljø som Forsyning Helsingør har som ambition. Forslag 874, og blev udvalgt til nærmere analyse, med følgende bemærkning efter denne analyse. Forslag 874 har en sympatisk materialevalg og hele det nordisk designislæt finder dommerkomitéen gennemført, men ikke som det rette valg til et driftscenter. Udearealerne og især parken mellem det nye driftscenter og det eksisterende kraftvarme rummer mange gode tiltag, men det at køregård og værksteder åbner sig op mod vest og naboer finder dommerkomiteen meget problematisk. Forslag er umiddelbart et meget visionært bud på løsningen af et nyt driftscenter, men fokus er på torvedannelse mellem bygningsvolumenen og de trianguleret tagformer med græs 14

15 på taget. På trods af den spændende formgivning af torvet så finder dommerkomitéen at kontorområderne virker traditionelle og hele tanken om fællesskabet bliver mere defineret af dette torv end egentlig tværfaglige miljø afdelingerne imellem der i stor udstrækning ligger med ryggen ud til denne torvedannelse. 10. Vinderforslag Forslag finder dommerkomiteen, som det forslag der sammenfatter de tanker om et nyt arbejdsmiljø med mulighed for nye sammenhæng i mellem faglighederne som Forsyning Helsingør har som ambition. Samtidig anviser forslag en klar arkitektonisk ide, der dog på følgende punkter skal videreudvikles i samarbejde med bygherren og brugerne; Bedre sammenhæng mellem værksteder og foyerområde. Bearbejdning af landskabsløsning i relation til skel og afgrænsning mod eksisterende kraftvarme værk. Bearbejdning af facadeudtryk således at der designmæssigt skabes et sammenhæng med eksisterende kraftvarmeværk og facaden bearbejdes, så den får et mere unikt udtryk af Forsyning Helsingør. Det skal overvejes i den videre bearbejdning, hvordan facaderne får en mere energivenlig udformning, f.eks. ved brug af solceller. En optimering af arealer således at det samlet bebygget areal optimeres, dog er dommerkomiteen bevidst om at valget af en rationel og kompakt bygningsvolumen giver nogle nye optimerings muligheder. På denne baggrund indstilles forslag som det forslag der arbejdes videre med. 15

16 Konkurrencefakta Der henvises til konkurrenceprogram udgivet september 2013 Dommerkomité mm. Dommerkomiteen er sammensat som følger: Formand for dommerkomitéen Medlem af kommunalbestyrelsen, formand for bestyrelsen i Forsyning Helsingør Per Christensen Medlem af kommunalbestyrelsen Jørgen Lysemose Medlem af kommunalbestyrelsen Per Slot Medlem af kommunalbestyrelsen William Leedgaard Medlem af kommunalbestyrelsen Steen Kallenbach Medarbejderrepræsentant, aut. El-installatør Dennis Knudsen Medarbejderrepræsentant, ingeniør Peter Kjær Madsen Medarbejderrepræsentant, elektriker Christian H. Hansen Adm. direktør, ingeniør Jacob Brønnum Projektchef, arkitekt Claus Bo Frederiksen Fagdommer Arkitekt MAA Søren Robert Lund Teknisk konsulent Bygherrerådgiver, ingeniør Jan Markussen, Lilholm & Partnere Sekretær for Dommerkomitéen Bygherrerådgiver, ingeniør Jørgen Lilholm, Lilholm & Partnere Helsingør den

17