DEN INTERNATIONALE KONJUNKTURSITUATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN INTERNATIONALE KONJUNKTURSITUATION"

Transkript

1 Dansk Økonomi forår 1997 KAPITEL I DEN INTERNATIONALE KONJUNKTURSITUATION I.1 Gode vækstudsigter Pæn vækst i OECD-landene Fortsat lav inflation Policy-mix har begrænset væksten Kontinentaleuropa og Japan var inde i en periode med begrænset vækst i 1996, mens USA, Storbritannien og Norge havde vækstrater over gennemsnittet for OECD-landene. Det var især omkring årsskiftet 1995/96, at væksten var meget afdæmpet, hvilket blev forstærket af den hårde vinter på daværende tidspunkt. I løbet af efteråret 1996 begyndte væksten at tiltage, og den beherskede opgang er fortsat ind i Det ventes, at væksten i de kommende år vil tiltage i de fleste vesteuropæiske lande og Japan samt være høj og stabil i USA, Storbritannien og Norge, jf. figur I.1. Inflationstakten var meget lav i 1996 i OECD-området og var i Japan endda negativ, jf. figur I.2. I de fleste lande ventes inflationstakten at tiltage lidt, hvilket primært skyldes det tiltagende eller høje aktivitetsniveau. Derimod ventes bidraget fra råvarepriserne under et at blive begrænset, fordi faldende olie- og landbrugspriser ventes at modvirke den moderate stigning i andre råvarepriser. I mange vesteuropæiske lande har der været ført en stram finanspolitik, hvilket har virket dæmpende på væksten. Dette er kun delvist blevet modvirket af en relativt lempelig pengepolitik. Den lempelige pengepolitik har vist sig ved en relativt stor forskel mellem den lange og korte rente, jf. figur I.3. Det afspejler, at den aktuelle pengepolitik er relativt lempelig i forhold til forventningerne til den fremtidige rente- og pengepolitik. I Japan har både finans- og pengepolitikken været lempelig; men på trods af den lempelige politik er væksten i den private sektor imidlertid ikke tiltaget i Japan. 21

2 Kapitlet er færdigredigeret den 30. april Oversigten over realvækst samt løn- og prisudvikling i udvalgte OECD-lande findes i bilagstabellerne sidst i kapitel I. Figur I.1 Real BNP-vækst Pct. 8 6 Japan 4 USA 2 Vesteuropa Anm.: Væksten i Vesteuropa er et BNP-vægtet gennemsnit for de europæiske lande, der er anført i bilagstabellerne er egne skøn. Kilde: OECD, Economic Outlook, AIECE-institutter samt egne skøn. Figur I.2 Inflation Pct USA Japan Vesteuropa Anm.: Inflationen måles ved udviklingen i forbrugsdeflatoren. Inflationen i Vesteuropa er et BNP-vægtet gennemsnit for de europæiske lande, der er anført i bilagstabellerne er egne skøn. Kilde: OECD, Economic Outlook, AIECE-institutter samt egne skøn. 22

3 Figur I.3 Pct.point 4 3 Forskellen mellem lang og kort rente i udvalgte lande USA 2 1 Japan 0-1 Tyskland Anm.: Den lange rente er den 10-årige statsobligationsrente, og den korte rente er 3 måneders eurorenten. Kilde: Oplysninger fra Danmarks Nationalbank. Strammere finanspolitik i OECD I EU-landene er finanspolitikken i høj grad indrettet med henblik på at opfylde kriterierne i Maastricht-traktaten, og der føres derfor en stram finanspolitik i de fleste EU-lande. Den svage økonomiske vækst har betydet, at det er blevet vanskeligere end forventet at opfylde kravet om, at det offentlige underskud maksimalt må være 3 pct. af BNP i Flere lande, herunder Tyskland, Frankrig og Italien, har derfor iværksat yderligere finanspolitiske stramninger. I USA forventes budgetunderskuddet at stige i 1997, og for at opnå det erklærede mål om balance på det offentlige budget i år 2002 er det nødvendigt med yderligere stramninger af finanspolitikken i de kommende år. Japan strammer ligeledes finanspolitikken, efter at budgetunderskuddet de foregående år er steget kraftigt som følge af den langvarige nedgangsperiode og iværksættelsen af adskillige offentlige stimuleringspakker. 23

4 Fortsat lempelig pengepolitik i Europa og Japan men stramninger i USA Ændrede valutakurser medvirker til ensartede vækstrater i OECD-området Der har været ført en lempelig pengepolitik i kontinental Europa siden midten af 1994, og de korte renter blev sat yderligere ned i begyndelsen af 1996 som følge af den relativt lave aktivitet, jf. figur I.4. De lange renter fulgte i anden halvår delvis med de korte renter ned. Selvom de nominelle renter er lave i Europa, er inflationen imidlertid også lav, hvilket betyder, at specielt den lange realrente er høj. Det ventes ikke, at pengepolitikken ændres nævneværdigt, før opsvinget i Europa er godt i gang. Storbritannien strammede dog pengepolitikken i efteråret 1996 som følge af et stigende inflationspres, og yderligere renteforhøjelser kan ventes her. I USA blev den korte rente hævet i begyndelsen af 1997 for at afdæmpe det høje aktivitetsniveau, som skaber frygt for en tiltagende inflation. Det ventes, at den amerikanske pengepolitik strammes yderligere i år, da væksten i den amerikanske økonomi fortsat er høj. I Japan har de sidste års lavkonjunktur været forsøgt imødegået med en gradvis lempelse af pengepolitikken. De korte renter ventes først at blive sat op, når et opsving i den private sektor har bidt sig fast. Siden sommeren 1995 er D-mark og yen deprecieret i forhold til dollar, jf. figur I.5. Det er primært sket som følge af den svagere vækst i Tyskland og Japan. Valutakursændringerne har medført, at valutakurserne i højere grad afspejler de underliggende fundamentale forhold i økonomien; de nuværende valutakurser afspejler således i højere grad forskelle i prisniveauerne. Det ændrede forhold mellem valutakurserne ventes også at medføre, at vækstraterne i de store lande vil nærme sig hinanden, idet svækkelsen af D-mark og yen vil bidrage positivt til eksportvæksten i Europa og Japan som følge af den forbedrede konkurrenceevne i forhold til f.eks. USA. 24

5 Figur I.4 Korte renter i udvalgte lande Pct UK 4 USA Tyskland 2 Japan Anm.: 3 måneders eurorente er anvendt som korte renter. Kilde: Oplysninger fra Danmarks Nationalbank. Figur I.5 Nominel valutakurs Yen pr. dollar D-mark (h.akse) D-mark pr. dollar Yen (v.akse) Kilde: Oplysninger fra Danmarks Nationalbank

6 Større valutakursusikkerhed op til indførelsen af euro'en Restriktiv økonomisk politik i ØMU'en Ændringer mellem hovedvalutaer pga. af ØMU'en Det ventes, at de gennemsnitlige valutakurser vil være stort set uændrede de nærmeste år, men volatiliteten i valutakurserne vil muligvis stige som følge af spekulationer, indtil det endeligt fastlægges, hvilke lande der bliver medlem af ØMU'en, og hvilke omregningsforhold der skal gælde mellem euro og de nationale valutaer. Den økonomiske politik, der forventes at blive ført i ØMU'en, kan skabe grundlag for, at euro'en i forhold til yen og dollar vil blive en stærk valuta. Det ventes således, at pengepolitikken vil have som målsætning at sikre lav inflation, og finanspolitikken vil være relativt restriktiv som specificeret i Stabilitets- og vækstpagten. Derimod vil valutakursudviklingen have en mere begrænset betydning ved tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Det kan betyde, at der kommer en øget volatilitet mellem dollaren og de europæiske valutaer. Gennemførelsen af en sådan økonomisk politik betyder, at det må forventes, at euro'en med tiden vil overtage en del af dollarens funktion som international reserve- og transaktionsvaluta, hvilket vil indebære, at euro'en over tid vil blive styrket i forhold til de andre hovedvalutaer. Størrelsen af et valutaområdes økonomi er også af betydning for, om den pågældende valuta kan få status som reservevaluta. De potentielle ØMUlandes og USA's andel af verdenshandlen er omtrent lige store. En vigtig årsag til at holde en valuta som reservevaluta er, at den kan bruges i forbindelse med interventioner på valutamarkederne. Det må forventes, at EU-lande uden for ØMU'en og de centraleuropæiske lande, i det omfang de sidstnævnte knyttes tættere til EU, i højere grad vil skygge euro'en end dollaren og dermed vil have behov for en relativt stor beholdning af euro. Desuden må det forventes, at en række transaktioner mellem EU-landene og lande uden for EU vil komme til at foregå i euro frem for i dollar. 26

7 I.2 Konjunkturbeskrivelse for udvalgte OECDlande USA: Opsving på 6. år uden tiltagende inflation Stramning af pengepolitik Stramning af finanspolitik Opsvinget i USA er nu inde i sit 6. år, og væksten forventes i fremskrivningen at blive forholdsvis høj. Arbejdsløsheden har de sidste to år svinget omkring 5½ pct., uden at det lave niveau har givet sig udslag i en tiltagende inflationstakt. 1 Der er tegn på, at lønstigningstakten er øget svagt, men det har endnu ikke øget prisinflationen. Det kan afspejle, at produktivitetsstigningen har været relativt høj. For at forebygge fremtidigt inflationspres er pengepolitikken blevet strammet i foråret 1997 og forventes yderligere strammet i løbet af året. Den lange rente har været ret svingende, og vækstfremgangen i begyndelsen af 1996 fik den lange rente til at stige, da det satte gang i spekulationer om en stramning af pengepolitikken. Den lange rente faldt igen, da det viste sig, at pengepolitikken ikke blev strammet, men det ventes, at den lange rente atter vil begynde at stige i løbet af 1997 i takt med, at pengepolitikken strammes. I 1998 og 1999 ventes væksten at blive lavere end i 1997 bl.a. som følge af den højere rente; lige som de tidligere år vil det private forbrug og investeringerne trække væksten. Siden konjunkturopsvinget begyndte, er budgetunderskuddet faldet markant. Det skyldes især økonomiens automatiske stabilisatorer, men der er også foretaget mindre finanspolitiske stramninger i perioden. Regeringen og kongressen er enige om, at der skal være balance på de føderale budgetter senest i 2002, og det ventes derfor, at finanspolitikken vil blive strammet moderat i de kommende år. 1) Definitionen af arbejdsløshed varierer mellem landene, og niveauet for arbejdsløsheden kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af lande. 27

8 Japan: Aftagende vækst i 1996 Tegn på bredere funderet vækst Pengepolitisk dilemma Stigende men fortsat lav inflation Deregulering af den finansielle sektor I Japan er væksten aftaget markant i 2. halvdel af I begyndelsen af året så det ellers ud til, at tilbageslaget, der startede i 1991, var overstået. Tilbageslaget har øget mistilliden til den finansielle sektor, hvilket har betydet store fald i den finansielle sektors aktiekurser. Den kraftige vækst i begyndelsen af 1996 skyldtes især virkningen af den betydelige lempelse af finanspolitikken i 1995, men i 2. halvdel af 1996 bidrog de offentlige investeringer negativt til væksten. I 1997 ventes finanspolitikken at blive yderligere strammet. Det private forbrug begyndte imidlertid i slutningen af 1996 at stige, og pengepolitikken ventes fortsat at være lempelig. Samtidig vil den depreciering af yenen, der startede i midten af 1995, være med til at øge eksportvæksten. Der er således tegn på en bredere funderet vækst, der vil tage til i fremskrivningsperioden. Den meget lempelige pengepolitik er et dilemma for Japan. På den ene side skaber den meget lave rente utilfredshed i store dele af befolkningen, fordi det betyder lav forrentning af den meget store private opsparing, på den anden side vil en højere rente ødelægge det spæde opsving og forværre krisen i den finansielle sektor. Efter at prisstigningerne i 1995 og begyndelsen af 1996 var negative, er inflationen tiltaget lidt, hvilket bl.a. skyldes stigende importpriser som følge af deprecieringen af yenen. Inflationstakten ventes i fremskrivningen øget til ca. 1 pct. som følge af en momsforhøjelse og stigende importpriser. Japan har startet en proces med deregulering af de mange konkurrencebegrænsende ordninger, der eksisterer i den japanske økonomi. Inden for de seneste tre år er der sket en betydelig ændring i reglerne for detailhandel og telekommunikation, og inden længe starter også en deregulering af den finansielle sektor. Nogle af de vigtigste elementer i reformen er, at de monopolagtige forhold på valutavekslingsområdet fjernes, at de finansielle investorer får større mulighed for at sprede deres portefølje, at opdeling mellem bankerne efter funktion søges begrænset, at forsikringsselskaber får mulighed for at konkurrere på præmiernes størrelser, og at bankernes regnskaber skal 28

9 gøres mere gennemsigtige. En fortsat deregulering af konkurrencebegrænsende ordninger i japansk økonomi vil have en afdæmpende effekt på inflationstakten. Tyskland: Ud af tilbageslaget Konjunkturindikatorer tyder på fremgang Lav rente og depreciering positivt for vækst Begrænset indenlandsk efterspørgsel Det ser nu ud til, at Tyskland er ved at komme ud af det tilbageslag, som landet oplevede i slutningen af 1995 og begyndelsen af Tilbageslaget var hovedsageligt forårsaget af fald i investeringerne, som blev forstærket af en usædvanlig hård vinter i 1. kvartal Hovedkilden til den stigende vækst i 2. og 3. kvartal var eksporten, som blev understøttet af deprecieringen af D- marken og et fald i enhedslønomkostningerne. I 4. kvartal indtraf en udfladning af væksten, og arbejdsløsheden steg i begyndelsen af indeværende år. Det betød, at der blev skabt tvivl om, hvorvidt opsvinget ville fortsætte. Imidlertid tyder udviklingen i en række indikatorer på, at opsvinget er stabilt; eksempelvis er det tyske forskningsinstitut IFO's indikator for forventninger til produktionsomfanget og eksportordreindgangen oppe på et forholdsvis højt niveau. Det skal dog bemærkes, at konjunkturstatistikken i Tyskland er præget af større usikkerhed end normalt, bl.a. på grund af vanskeligheder med udvidelsen af statistikproduktionen til også at dække de nye delstater. En række centrale betingelser er opfyldt for, at væksten vil kunne tiltage i Renten er lav, og der har fundet en svækkelse af den effektive valutakurs sted. Samtidig ventes væksten i USA og Asien eksklusive Japan fortsat at ligge på et højt niveau, og væksten i det øvrige Europa ventes også at være stigende. En tiltagende eksportvækst er afgørende for en forøget vækst. Der ventes derimod ikke at ske en forøget vækst i det private forbrug, idet de disponible realindkomster kun vil stige i begrænset omfang. Arbejdsløsheden vil således fortsat ligge på et højt niveau, og lønstigningerne vil være begrænsede. Samtidig bliver finanspolitikken strammet i 1997 med omkring 1½ pct. af BNP. 29

10 Svagt tiltagende inflation Fortsat lempelig pengepolitik Frankrig: Tiltagende vækst Rentespænd væk Inflationen blev 1½ pct. i 1996, men i slutningen af året begyndte inflationstakten at stige svagt, fordi virkningen af den lavere D-mark kurs begyndte at vise sig i importpriserne. I fremskrivningen ventes inflationstakten at stige til 2 pct., hvilket er Bundesbanks inflationsmålsætning. De indgåede overenskomster mellem IG metal og industriens arbejdsgivere i Nedersaxen, som er rettesnor for andre overenskomster, medfører lønstigninger på 1 pct. i 1997 og 2 pct. i Det vurderes dog, at lønstigningerne som følge af aftaler på virksomhedsniveau vil stige med yderligere 1-1½ pct. begge år. Den tyske pengepolitik har været forholdsvis lempelig siden 2. halvdel af 1994, og det ventes den fortsat at være i fremskrivningen, fordi inflationstakten er lav, og finanspolitikken strammes i Samtidig vil en lempelig pengepolitik i Europa lette ØMU-landenes mulighed for at opfylde ØMUkriterierne. I første halvdel af 1996 var den årlige vækstrate for pengemængden (M3) omkring 10 pct., hvilket tyder på, at Bundesbank ikke kun lægger vægt på en snæver pengepolitisk målsætning for udviklingen i pengemængden; den erklærede pengepolitiske målsætning i 1996 var således en stigning i pengemængden (M3) på 4-7 pct. I Frankrig tiltog væksten i 2. halvdel af 1996, men set under et, blev væksten i 1996 kun på 1,3 pct. Den lave vækst i 1996 skyldtes især, at der fandt en betydelig nedbrydning af lagre sted. Det ventes, at opsvinget vil tiltage i 1997 som følge af en tiltagende eksport i kølvandet på deprecieringen af den effektive valutakurs. Samtidig ventes de lave renter og de bedre afsætningsmuligheder at betyde stigende investeringer. Inflationspresset er begrænset, men ventes at tiltage lidt i takt med den øgede vækst og de stigende importpriser, der vil være en følge af deprecieringen af francen. Både den korte og den lange rente er faldet i løbet af 1996, og samtidig er rentespændet i forhold til Tyskland blevet elimineret. Det er sket samtidig med, at francen har været uændret i forhold til D-marken, hvilket formentlig kan tages som tegn på en øget tillid til gennemførelsen af ØMU'en. 30

11 Stram finanspolitik Storbritannien: Fortsat vækstfremgang Inflation på ca. 3 pct. Finanspolitisk linie ventes fortsat Finanspolitikken vil have en afdæmpende virkning på væksten i 1997, idet de offentlige udgifter i løbende priser skal fastholdes på niveauet for Denne stramning modvirkes dog delvist af en lempelse i form af en nedsættelse af indkomstskatterne. Resultatet af det netop udskrevne valg kan dog påvirke den fremtidige økonomiske politik. Opsvinget i Storbritannien startede i 1993, og Storbritannien har ikke i samme omfang som andre lande i Vesteuropa været ramt af tilbageslaget i slutningen af 1995 og begyndelsen af Væksten har især været trukket af det private forbrug, men eksporten vokser også fortsat på trods af apprecieringen af pundet, der har fået værdien af det handelsvægtede pund til at stige med 13 pct. siden midten af Det private forbrug ventes fortsat at vokse stærkt i 1997 bl.a. som følge af stigende disponible indkomster forårsaget af skattenedsættelser. Apprecieringen af pundet betyder, at eksportvæksten vil dæmpes; samtidig vil den stigende indenlandske efterspørgsel forøge importen. Den stærkt faldende ledighed har medført tiltagende lønstigningstakter, som i slutningen af 1996 lå på 4½-5 pct. De tiltagende lønstigningstakter har betydet, at inflationen siden efteråret 1996 har været svagt tiltagende, og den ligger nu lidt over inflationsmålsætningen på 2½ pct. Det ventes, at inflationen vil holde sig omkring 3 pct. i fremskrivningen, idet virkningen på priserne af øget lønpres vil blive modvirket af faldende importpriser i kølvandet på apprecieringen af pundet. Pengepolitikken blev strammet i oktober 1996 som følge af det stigende inflationspres i økonomien, og rentespændet over for Tyskland og USA er som følge heraf øget. Den stærkere vækst i Storbritannien og pundets tættere tilknytning til dollaren har sammen med renteforhøjelsen fået pundet til at appreciere i forhold til både D-mark og dollar. Finanspolitikken i 1997 er stort set neutral, da de gennemførte skattelettelser bliver modsvaret af udgiftsreduktioner. Den hidtige linie i finanspolitikken, der tilstræber balance mellem offentlige udgifter og indtægter omkring årtusindskiftet, ventes at blive fastholdt af den nye regering. 31

12 Italien: Afdæmpet vækst pga. stram finanspolitik Inflationstakt nedbragt og rentespænd indsnævret ERM-samarbejde genoptaget Sverige: Afdæmpning af vækst i 1996 Privat forbrug ventes at tiltage Der var et markant tilbageslag i aktiviteten i Italien i 1996, men tilbageslaget ser nu ud til at være overstået. Tilbageslaget var først og fremmest forårsaget af en kraftig lagernedbrydning og begrænset eksportvækst. I de kommende år ventes det, at såvel eksporten som den indenlandske efterspørgsel vil tiltage i styrke, men væksten vil dog i fremskrivningen blive afdæmpet af en fortsat stram finanspolitik. Finanspolitikken strammes således i både 1997 og 1998 med henholdsvis 3-4 pct. og 1-2 pct. af BNP. En del af stramningen i 1997 har dog kun en begrænset aktivitetsvirkning. Inflationstakten er blevet nedbragt betydeligt som følge af den høje arbejdsløshed og lave efterspørgsel, hvilket har afdæmpet lønstigningstakten betragteligt. Den lavere inflationstakt gjorde det muligt at lempe pengepolitikken, hvilket skete flere gange i løbet af Det har indsnævret rentespændet over for D- mark. Men samtidig er liren blevet styrket, hvilket sandsynligvis kan tilskrives de finansielle markeders tiltro til, at den nuværende stramme økonomiske politik fortsættes. Italien genindtrådte i ERM-samarbejdet i november 1996 efter i fire år at have stået uden for. Lirens centralkurs er 990 over for D-marken, og de tilladte udsvingsbånd er de sædvanlige 15 pct. i forhold til centralkursen, men det forventes, at centralbanken vil forsøge at holde kursen inden for det snævre udsvingsbånd på 2¼ pct. I Sverige blev væksten i 1996 på kun godt 1 pct., hvilket er markant lavere end i de to foregående år, hvor væksten var over 3 pct. Det var især den indenlandske efterspørgsel, der trak væksten ned i 1996, og den samlede vækst var alene et resultat af bidraget fra nettoeksporten. Det ventes, at væksten langsomt vil tiltage som følge af stigninger i det private forbrug. Der er dog endnu ikke tegn på, at forbruget er begyndt at stige. Forventningerne om et stigende privat forbrug skyldes, at finanspolitikken ventes at blive knap så stram fremover. Det vil betyde stigende reale disponible indkomster, som sammen med stigende boligpriser og aktiekurser vil få det private forbrug til at tiltage. 32

13 Målsætning om nedbringelse af arbejdsløsheden Relativt høje lønstigninger og tiltagende inflation Norge: Fortsat høj vækst Regeringen har en ganske ambitiøs målsætning om at nedbringe arbejdsløsheden fra godt 8 pct. til 4½ pct. i år Der er i den forbindelse blevet fremlagt forslag om at tilbyde personer mellem 60 og 65 år mulighed for at trække sig ud af arbejdsmarkedet og få udbetalt en indkomsterstatning svarende til arbejdsløshedsdagpengene. Desuden vil regeringen fremsætte forslag, der dels gør det muligt at erstatte årige medarbejdere med unge langtidsledige, dels om at indføre den danske ungeordning i Sverige, der indebærer, at unge ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tilbydes uddannelse inden for seks måneder. På arbejdsmarkedsområdet er det også vedtaget at forhøje arbejdsløshedsdagpengenes kompensationsgrad fra 70 pct. til 80 pct. fra oktober Den meget lave inflation der i 1996, var under Rigsbankens inflationsmålsætning på 2 pct. betød, at pengepolitikken blev lempet i løbet af Herved blev rentespændet til Tyskland indsnævret, uden at den svenske krone blev svækket i forhold til D-mark. Medvirkende til den lave inflation har været, at momsen på fødevarer blev sænket med 7 pct.point pr. 1. januar 1996, at boligudgifterne har været faldende som følge af de faldende renter, og at importpriserne blev holdt nede af apprecieringen af svenske kroner. I fremskrivningen ventes inflationen at stige til over europæisk gennemsnit som følge af relativt høje lønstigningstakter, som i 1996 var på ca. 7 pct. Lønstigningerne forventes også de kommende år at blive relativt høje på trods af, at den åbne arbejdsløshed er på ca. 8 pct. I Norge forsatte højkonjunkturen i 1996 med en vækst på knap 5 pct., og Norge blev dermed ikke ramt af det konjunkturtilbageslag, der ramte det meste af Europa omkring årsskiftet 1995/96. Den høje vækst skyldes især en stigende olieproduktion. Væksten i de kommende år ventes at blive mere afdæmpet som følge af en lavere stigningstakt i olieproduktionen. Også det private forbrug ventes at få en mere afdæmpet udvikling. Inflationen blev 1½ pct., men ventes at stige i fremskrivningen. Den lave inflationstakt skyldes apprecieringen af norske kroner og begrænsede lønstigninger. I 1996 gav faldende elpriser og nedsatte afgifter yderligere bidrag til den meget lave prisstigningstakt. 33

14 Stramning af pengeog finanspolitik Finanspolitikken anvendes i Norge i konjunkturudjævnende øjemed og strammes med ca. 1 pct. af fastlands-bnp i 1997 og ventes også strammet i 1998, da væksten også i de nærmeste år ventes at være forholdsvis høj. Pengepolitikken har som målsætning at sikre, at norske kroner følger ECU'en, hvilket kan være vanskeligt, når konjunkturerne er ude af fase med de andre europæiske lande. Den noget kraftigere vækst i Norge end i andre europæiske lande har således fået norske kroner til at appreciere i forhold til D-marken på trods af en indsnævring af rentespændet. 34

15 Bilagstabel I.1 Realvækst i udvalgte OECD-lande Eksportvægte a Realvækst (Stigning i BNP, faste priser) Niveau Pct. stigning USA 6,6 2,50 2,75 2,00 2,00 Japan 3,1 3,50 2,00 2,50 2,50 Tyskland 28,7 1,40 2,25 2,50 2,50 Frankrig 6,4 1,30 2,25 2,50 2,50 Italien 2,8 0,80 1,25 2,00 2,50 UK 10,7 2,20 3,00 2,75 2,50 Spanien 2,3 2,25 3,00 3,25 3,00 Holland 6,0 2,75 3,00 3,00 3,00 Belgien 2,9 1,50 2,00 3,00 2,50 Schweiz 2,4-0,70 0,25 1,50 2,00 Østrig 1,7 0,75 1,25 2,25 2,50 Sverige 13,7 1,10 1,75 2,00 2,00 Norge 9,3 4,80 3,25 3,00 2,50 Finland 3,3 3,25 4,00 3,50 3,50 OECD b 2,2 2,4 2,3 2,3 Vesteuropa b 1,6 2,3 2,6 2,5 Aftagere c 100,0 2,0 2,4 2,5 2,5 Danmark 2,4 2,9 2,2 2,5 a) Sammensætningen af industrieksporten b) Kun lande medtaget ovenfor. Sammenvejet med BNP-vægte. c) Sammenvejet med eksportvægte. Kilde: OECD, Economic Outlook, AIECE-institutter og egne skøn. 35

16 Bilagstabel I.2 Løn- og prisudviklingen i udvalgte OECD-lande Eksportvægte a Lønudvikling (Stigning i timelønsomkostninger b ) Prisudvikling (Stigning i forbrugerpriser c ) KEvægte d Niveau Pct. stigning Niveau USA 6,6 3,00 3,50 3,25 3,00 2,10 2,75 2,75 2,50 11,8 Japan 3,1 3,10 3,50 3,50 3,50-0,10 1,25 1,00 1,00 7,9 Tyskland 28,7 3,25 2,50 3,00 3,50 1,50 1,75 2,00 2,00 23,2 Frankrig 6,4 2,25 2,50 3,00 3,00 2,00 1,75 2,00 2,00 7,9 Italien 2,8 4,75 4,50 4,50 5,00 4,00 2,75 2,75 3,00 5,6 UK 10,7 4,00 4,50 5,00 4,50 2,50 2,75 3,00 3,00 11,3 Spanien 2,3 6,00 5,50 5,00 5,00 3,50 2,50 2,25 2,50 2,5 Holland 6,0 2,75 4,50 4,50 4,50 2,00 2,75 2,00 2,00 3,7 Belgien 2,9 1,30 3,50 3,50 3,50 2,00 2,25 2,50 1,75 2,8 Schweiz 2,4 1,50 2,00 3,00 3,00 0,75 1,00 1,25 1,50 2,6 Østrig 1,7 2,00 2,50 3,00 3,00 2,00 2,00 1,50 1,75 1,7 Sverige 13,7 7,10 5,25 4,50 4,00 1,20 2,50 3,50 3,00 10,6 Norge 9,3 4,80 4,25 4,25 4,00 1,50 2,25 1,75 2,50 4,6 Finland 3,3 3,90 3,00 3,50 4,50 0,60 1,00 1,70 2,00 3,7 OECD e 1,8 2,2 2,3 2,2 Vesteuropa e 2,3 2,2 2,3 2,4 Aftagere f 100,0 1,7 2,1 2,3 2,3 Konkurrenter g 3,7 3,6 3,7 3,8 1,7 2,1 2,3 2,3 100,0 Danmark 3,9 4,0 4,2 4,2 2,1 2,6 2,6 1,9 a) Sammensætningen af industrieksporten i b) Stigningstakt for timelønsomkostninger i industrien. c) Stigningstakt for deflatoren for det private forbrug i nationalregnskabet. d) Konkurrenceevnevægtene afspejler landenes betydning som konkurrenter for dansk industrieksport i 1989, idet vægten for et land både afspejler landets direkte betydning som aftager af dansk eksport og den udstrækning, hvormed Danmark konkurrerer med landet på tredjelandes markeder (såkaldt dobbeltvejede eksportvægte). En række lande, som Danmark konkurrerer med, er udeladt ved beregningen af vægtene. Det er Island, Portugal, Irland, Canada, New Zealand og Australien. Vægtene for disse lande er fordelt ud på de øvrige lande. e) Kun lande medtaget ovenfor. Sammenvejet med BNP-vægte. f) Sammenvejet med eksportvægte. g) Sammenvejet med konkurrenceevnevægte. Kilde: OECD, Economic Outlook, Swedish Employers' Confederation, Wages and Total Labour Costs for Workers, AIECE-institutter og egne skøn. 36

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

DEN INTERNATIONALE KONJUNKTURSITUATION

DEN INTERNATIONALE KONJUNKTURSITUATION KAPITEL I (Dansk økonomi forår 1998) DEN INTERNATIONALE KONJUNKTURSITUATION I.1 Vækst påvirket af Asienkrisen Højere vækst i OECD-området i 1997 Væksten ventes at falde i 1998 Væksten tiltog i 1997 i OECD-området

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV .DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 48

KonjunkturNYT - uge 48 KonjunkturNYT - uge 8. november. november Danmark Stigning i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Uændret ledighedsprocent i oktober Konjunkturbarometre: Stigning i serviceerhverv, detailhandel og industri,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Opsving i udlandet positivt for væksten i Danmark Indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport bidrager til væksten fra 2001 Væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere