Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2002

Transkript

1 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt

2 2

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Støtteform A 2.1 Grundlag for evalueringen af støtteform A Geografisk fordeling Målgrupper og organisationstyper Aktiviteter Arbejdsformer Økonomi Organisationers øvrige kommentarer til Uddannelsespuljen Opsamling på støtteform A Støtteform B 3.1 Overordnede betragtninger Kursisternes personlige baggrund Organisationerne Kursisternes funktion i organisationen Kursisternes evaluering af kurserne Kursisternes uddybende kommentarer Opsamling på støtteform B Støtteform C 4.1 Konsulentbistandens indhold Organisationer og geografisk fordeling Aktiviteter Evalueringer Opsamling på støtteform C Samlet vurdering af Uddannelsespuljen 5.1 Uddannelsespuljen Uddannelsespuljen

4 1 Indledning Denne rapport er en evaluering af Uddannelsespuljen 2002 og den tredje rapport efter Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde i 1999 overtog administrationen af Socialministeriets Uddannelsespulje. Rapporten for 2002 har samme struktur som de to første rapporter, idet det således er muligt at sammenligne resultaterne af evalueringerne med hinanden. Rapporterne om Uddannelsespuljen 2000 (hvor bl.a. puljens historie og struktur er beskrevet) og 2001 kan fortsat rekvireres i Kontaktudvalgets sekretariat. Uddannelsesmidlerne for frivillige blev i 2002 igen udmøntet via puljens tre støtteformer: A Økonomisk støtte til de frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter, B Åbent kursustilbud til frivillige og C Konsulentbistand til nye kursusinitiativer. Uddannelsesrådet besluttede følgende fordeling for 2002: 6,6 mio. kr. til udbetaling af økonomisk støtte gennem støtteform A, 2,8 mio. kr. til kursustilbud under støtteform B og 1,0 mio. kr. til konsulentbistand i forbindelse med støtteform C. Uddannelsespuljens retningslinier og støtteformer blev meldt ud til organisationerne i begyndelsen af september Ansøgningsfristen til støtteform A var den 5. november Kataloget med de åbne kursustilbud for 2002 udkom hhv. i januar og august Tilbuddet om konsulentbistand er løbende tilgængeligt for organisationerne. Uddannelsesrådet besluttede for 2002, at Årets tema skulle handle om de frivillige sociale organisationers samspil med de offentlige myndigheder, bl.a. for at gøre opmærksom på Charteret for samspil mellem det frivillige og det offentlige Danmark. I rapporten beskrives resultater, erfaringer og konklusioner inden for de tre støtteformer for at få et billede af, hvordan organisationerne har brugt støtteformerne. Endvidere ses der på, om der efterhånden er udviklet rutiner eller faste mønstre i forbindelse med søgningen til uddannelsespuljen eller om der er kommet nye synsvinkler frem mht. kvalificering af frivillige. Endelig er det treårige forløb fra 2000 til 2002 også en anledning til en samlet betragtning af Uddannelsespuljen hidtil og en vurdering af dens udvikling og effekt. 4

5 2 Støtteform A 2.1 Grundlag for evalueringen af støtteform A I 2002 har proceduren for ansøgning om økonomisk støtte til de frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter været den samme som sidste år. Mange af de organisationer, som nu har søgt for tredje år i træk, har på baggrund af ansøgningsskemaet og vejledningen udviklet en rutine i at skrive ansøgningen til Uddannelsespuljen. Mangelfulde ansøgninger, hvor det er nødvendigt at indhente flere oplysninger, kommer især fra organisationer, der søger for første gang. Kontaktudvalget modtog i alt 199 (2001: 193) ansøgninger fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer. 5 ansøgere tilhørte ikke målgruppen for Uddannelsespuljen. 48 ansøgninger kom fra organisationer, der ikke søgte i hhv og Der blev i alt søgt om ,- kr., en stigning på 3,4 mio. kr. i forhold til Det samlede bevillingsbeløb udgjorde ,- kr. Grundlaget for evalueringen er informationerne fra selve ansøgningerne til støtteform A og skemaerne til erfaringsopsamling, som organisationerne skulle udfylde efter aktivitetens afholdelse. Ca. 2/3 af skemaerne blev udfyldt og sendt tilbage. 2.2 Geografisk fordeling I 2002 lykkedes det igen at sikre en geografisk bredde i fordelingen af midlerne fra Uddannelsespuljen. Tallene ligner meget dem fra 2001, hvor der ligeledes kom mange ansøgninger fra den nordlige del af Jylland og fra Storkøbenhavn. Det mest påfaldende er, at der i 2002 også kom en ansøgning fra Bornholm. Fordeling på landsdele (tallene er renset for ansøgninger fra ikke frivillige sociale organisationer): Antal Ansøgninger Bevillinger Jylland (Sønderjyllands, Ribe, Vejle Amt) Jylland (Ringkøbing, Århus, Viborg, Nordjyllands Amt) Fyn Lolland/Falster/ Møn 9 7 Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 42,0 % 48,3 % 54,5 % 45,3 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 14,3 % 23,2 % 8,4 % 5,5 % 5

6 Antal Ansøgninger Bevillinger Sjælland (undtagen Storkøbenhavn) Storkøbenhavn Bornholm 1 1 Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 58,3 % 30,5 % 100,0 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 7,0 % 41,1 % 0,4 % 2.3 Målgrupper og organisationstyper Det har været en målsætning at sikre en bred fordeling inden for de forskellige målgrupper. Selv om der også har været prioriteringsafslag (16) og mangelfulde ansøgninger (8), har det imidlertid været muligt at imødekomme langt de fleste ansøgninger. Desværre var der igen kun få ansøgninger fra organisationer med etniske minoriteter som målgruppe. Mens der forelå 4 ansøgninger i 2001, er der kun kommet 2 ansøgninger i år. Der er dog mindst 10 ansøgninger fra andre organisationstyper, hvor der søges om støtte til aktiviteter, som handler om etniske minoriteter i Danmark (f. eks. kurser i kulturforståelse). Sammenlignet med 2001 kan den største stigning i antal ansøgninger og især ansøgningsbeløbet ses i gruppen Sygdomme og handicaps. Der blev søgt om ca. 1,7 mio. kr. mere end i Da det samlede bevillingsbeløb til fordeling dog kun var ,- kr. højere end sidste år, har det selvfølgelig ikke været muligt at imødekomme alle ønsker. 6

7 Fordeling på organisationstyper: Børn, unge og familier Etniske minoriteter Humanitært og kirkeligt soc. arb. Misbrug Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,00 kr. % af ansøgningsbeløbet 31,4 % 79,3 % 50,6 % 34,5 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 14,3 % 2,5 % 13,6 % 12,5 % Oplysnings- og rådgivningsorg. Pensionister/ Ældre Sygdomme og handicaps Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 49,9 % 47,8 % 30,4 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 26,5 % 7,2 % 23,4 % I 2002 kan der konstateres en stigning i antal ansøgninger fra både landsorganisationer og lokale organisationer, mens der var færre ansøgninger fra lokalafdelinger af landsorganisationer. Det samlede ansøgningsbeløb fra landsorganisationer er mere end 2,1 mio. kr. højere end i 2001, muligvis pga. kursusstedernes højere priser og højere underviserhonorarer. Pga. den øgede opmærksomhed på frivilligcentraler er der i år en særskilt opstilling over fordelingen i denne type lokale organisationer. Ansøgningsbeløbet udgør ca. 2/3 af 7

8 det samlede ansøgningsbeløb fra lokale organisationer, og bevillingsbeløbet udgør ca. 62 % af det samlede bevillingsbeløb til lokale organisationer. Der er givet bevillinger både til uddannelsesaktiviteter, som frivilligcentralerne arrangerer på tværs af de frivillige sociale organisationer i lokalområdet og til kurser for frivilligcentralernes egne frivillige. Fordeling på landsorganisationer/lokalafdelinger/lokale organisationer: Landsorganisationer Lokalafdelinger af landsorganisationer Lokale organisationer (inkl. frivilligcentraler o.l.) Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 33,0 % 38,5 % 57,8 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 55,4 % 14,0 % 30,3 % Frivilligcentraler, Selvhjælpsgrupper o.l. Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb Bevillingsbeløb % af ansøgningsbeløbet ,- kr ,- kr. 53,0 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 19,1 % 8

9 2.4 Aktiviteter I 2002 er der givet bevilling til i alt 154 ansøgere. Dermed er antallet af bevillinger ca. det samme som i 2001, men der blev støttet ca. 60 aktiviteter mere end sidste år, i alt ca Ifølge de returnerede erfaringsopsamlingsskemaer var der i alt deltagere på de forskellige kurser. Fordelingen ser således ud (en del organisationer har kun angivet det samlede antal deltagere, men har ikke udfyldt de mere detaljerede rubrikker; derfor er det samlede antal deltagere højere end de mere specificerede tal): Samlet deltagerantal: heraf kvinder: (= 73,9 %) mænd: (= 26,1 %) Fordeling mellem frivillige, ansatte og andre (kursusledere, undervisere, gæster, potentielle nye frivillige) ser således ud: frivillige: (= 87,7 %) ansatte: 364 (= 7,8 %) andre: 208 (= 4,5 %) Tallene ligner i høj grad dem fra 2000 og 2001, og når man sammenlægger deltagerantallet fra de sidste 3 år, kommer man op på i alt deltagere, hvoraf har været frivillige. Mange organisationer har givet udtryk for, at de i de første 2 år med Uddannelsespuljen har afprøvet, hvor længe aktiviteterne skulle vare, således at flest mulige frivillige kan deltage i kurserne. I 2002 viser det sig, at ca. 47 % af aktiviteterne afvikles på en aften, en halv eller en hel dag, mens 53 % varer 2 dage, 1 weekend eller længere med en eller flere overnatninger i langt de fleste tilfælde. Det er især de landsdækkende organisationer, som foretrækker kurser af længere varighed. Inden for de i retningslinierne for 2002 nævnte prioriterede formål er der givet bevillinger til i alt 70 ansøgninger, fordelt på følgende måde: 37 ansøgninger med aktiviteter, som er blevet til i et samarbejde på tværs af organisationerne, heraf 24 ansøgninger med aktiviteter, som arrangeres af frivilligcentraler, selvhjælpsgrupper o.l. 16 ansøgninger med fokus på samarbejdsaktiviteter mellem frivillige indbyrdes og mellem frivillige og ansatte i de frivillige sociale organisationer og 17 ansøgninger med aktiviteter, der udelukkende beskæftiger sig med årets tema (dvs. hvor årets tema ikke kun er en del af kurset). 9

10 2.5 Arbejdsformer I erfaringsopsamlingsskemaet bliver organisationerne spurgt om de forskellige arbejdsformer, der indgik i uddannelsesaktiviteterne. Et oplæg eller foredrag med efterfølgende debat er et fast indslag på kurserne. Desuden kan der konstateres en lille stigning i brug af gruppearbejde, workshop og video. I forhold til 2001 er den største forandring, at case-analyser og rollespil indgår meget mere i undervisningen og at nogle organisationer er begyndt at inddrage den praktiskmusiske dimension (f. eks. i form af målrettede lege/spil). Samtidig er der flere, der understreger betydningen af arbejdsformer, der aktiverer deltagerne, og det er netop det, de praktisk-musiske arbejdsformer lægger op til. I langt de fleste tilfælde er der fortsat stor tilfredshed med de undervisere, som organisationerne har engageret til deres kurser. Organisationerne har i 2002 prøvet at inddrage flere arbejdsformer og er glade for de afholdte aktiviteter. De har givet de frivillige ny indsigt både generelt og i forhold til deres praktiske arbejde. Det anses for et stort minus, hvis deltagerne ikke havde tid nok til erfaringsudveksling. 2.6 Økonomi Der blev givet det fulde ansøgningsbeløb til 54 organisationer, mens 100 har fået bevilliget et tilskud. Bevillingsbeløbene ligger mellem 2.522,- kr. og ,- kr. De høje bevillingsbeløb blev givet til organisationer, der arrangerer flere aktiviteter eller samarbejdsaktiviteter med andre organisationer, og til landsdækkende organisationer. Antallet af bevillinger i forhold til bevillingsbeløbene fordeler sig således: 35 bevillinger har et bevillingsbeløb op til ,- kr. 76 bevillinger har et bevillingsbeløb mellem ,- kr. og ,- kr. 36 bevillinger har et bevillingsbeløb mellem ,- kr. og ,- kr. og 7 bevillinger er højere end ,- kr. Forskellen i forhold til 2001 er, at der er færre små og store tilskud (dvs. på mere end ,- kr.), mens der er en hel del flere mellemstore bevillinger. Ca. 55 % af organisationerne har selv bidraget økonomisk til aktiviteten med følgende beløb: 26 organisationer har selv betalt et beløb under 1.000,- kr., 50 organisationer har betalt mellem 1.000,- kr. og 5.000,- kr., 8 organisationer har betalt mellem > 5.000,- kr. og 9.000,- kr., 18 organisationer mellem ,- kr. og ,- kr. og 1 organisation har betalt ,- kr. i alt: ,- kr. 10

11 Som i 2000 og 2001 er det især udgifter til deltagernes transport, som organisationerne bidrager til. Det gælder specielt for landsdækkende organisationer, men også for organisationer, der arrangerer en aktivitet for frivillige, som kommer fra et større geografisk område. Udover til transporten bidrager organisationerne selv en del til materiale og forplejning. 2.7 Organisationernes øvrige kommentarer til Uddannelsespuljen 2002 Erfaringsopsamlingsskemaerne giver organisationerne mulighed for at kommentere de afholdte aktiviteter, deres organisering og uddannelsespuljens administration. Ligesom i de to første år er der 3 rubrikker: i den første kan man skrive om det, man synes var særlig godt, i den anden om det, der var knap så godt og i den tredje om det, man godt kunne tænke sig i fremtiden. I løbet af de tre år er der en tydelig tendens til, at der er flere positive kommentarer (136 i år), mens der er færre negative bemærkninger (26) og ønsker for fremtiden (46). Det er også tydeligt, at kommentarerne er blevet mere præcise og afspejler flere erfaringer med uddannelse af frivillige. I den første rubrik er der igen meget ros til selve undervisningen eller til den konkrete underviser. Der bliver også fremhævet forskellige velfungerede arbejdsformer, f. eks. rollespil og case-analyser. I modsætning hertil var der i 2000 næsten ingen kommentarer til arbejdsformerne. Foreningerne har i år langt flere konkrete bemærkninger om, hvorfor undervisningen var vellykket. Der er to begrundelser for de positive evalueringer af aktiviteten: for det første kombinationen af teori (fagligt input) og praktiske øvelser. De kan være meget forskellige og netop variationen medfører, at der er noget for enhver smag, og at undervisningen bliver interessant og dynamisk. Den anden begrundelse er, at underviseren i høj grad inddrager de frivilliges egne erfaringer og interesser. På den måde skabes en relation mellem undervisningen og deltagernes konkrete livsvilkår. Flere foreninger understreger, at de frivillige ikke kun er glade for at blive uddannet, men også engagerer sig meget på kurserne. Endvidere fremhæves effekten af uddannelsesaktiviteterne for frivillige. Her er foreningerne enige i, at de får mange nye vinkler på arbejdet, meget inspiration og nye idéer og det frivillige sociale arbejde får en højere kvalitet, at kurserne giver mulighed for at udvikle et konkret samarbejde på tværs af foreninger, at erfaringsudveksling og kollegialt samvær i forbindelse med et kursus er relevante, da de frivillige lærer hinanden bedre at kende (især på weekendkurser); som følge heraf bliver det daglige arbejde i foreningen lettere, at kurserne fremmer de frivilliges personlige udvikling og giver dem ny energi; dermed har kurserne en stor betydning for fastholdelsen af frivillige og er også med til at tiltrække nye frivillige. Der er desuden kommentarer til Uddannelsespuljen generelt. Først og fremmest understreger organisationerne, hvor vigtigt det er, at der findes denne særlige pulje for frivillige og at Uddannelsespuljen blev forlænget med foreløbigt to år. Det anses for særdeles værdifuld at få økonomisk støtte til at kunne skræddersy kurser for de frivillige, da foreningerne er meget 11

12 forskellige. I den sammenhæng er der også tilfredshed med, at det er et kort og præcist ansøgningsskema til støtteform A. I den anden rubrik beskriver organisationerne især omstændigheder i forbindelse med kursernes afholdelse, der ikke gik som planlagt, f. eks. at der var for lidt tid, programmet var for stramt, man var nødt til at afvise frivillige eller ikke alle tilmeldte kom til kurset, lokalet var for lille eller akustikken for dårlig. Der er kun meget lidt kritik af underviserens formåen. Der er få kritiske bemærkninger til de økonomiske betingelser: utilfredshed med at man kun fik en delbevilling (og derfor var nødt til at opkræve et deltagergebyr), at man ikke fik støtte til alle ansøgte kurser eller at man generelt ikke får støtte til deltagernes transport. Mht. selve organiseringen af aktiviteterne anses det for problematisk, at det er et stort arbejde for selve kursuslederen (ofte den daglige leder af foreningen) at planlægge og gennemføre en uddannelsesaktivitet. Desuden føler man sig bundet til selve ansøgningen, selv om uddannelsesbehovet kan have ændret sig. En organisation har åbenbart oplevet alle de positive sider ved at afholde et kursus for frivillige, idet de bemærker, at de skulle have afholdt uddannelsesaktiviteter tidligere. Den 3. rubrik med organisationernes ønsker for fremtiden viser, at undervisningen har inspireret mange organisationer til en ny aktivitet, således at de allerede planlægger de næste kurser. Der er også mange ønsker om opfølgnings- eller fortsættelseskurser. Samtidig har organisationerne tænkt over, hvad de vil ændre/forbedre til næste gang, f. eks. afprøve andre arbejdsformer eller vælge et andet tidspunkt. Der er også ønsker om mere samarbejde på tværs af foreningerne, og som altid ønsker om større tilskud. 2.8 Opsamling på støtteform A Efter tre år med Uddannelsespuljen viser der sig følgende udviklingstendenser i organisationernes ansøgninger og evalueringer til støtteform A: Med henblik på at sikre en stabilitet ved ansøgningsproceduren blev der ikke foretaget væsentlige ændringer i ansøgningsskemaet. Sammen med en løbende forbedring af vejledningen har det resulteret i, at kvaliteten af ansøgningerne er blevet bedre mht. til strukturering af ansøgningen og det planlagte budget for aktiviteten. Både antallet af ansøgninger og det samlede ansøgningsbeløb har været stigende i løbet af de tre år. Hvert år er der kommet nye organisationer til. Samtidig har en del organisationer fundet ud af, at de bl.a. af ressourcemæssige grunde helst vil afholde uddannelsesaktiviteter hvert andet år. Det har været muligt at sikre en bred fordeling af midlerne både geografisk og i forhold til de forskellige målgrupper. Der har desværre været et konstant lavt antal ansøgninger fra etniske minoritetsforeninger. I det pågældende tidsrum er der kommet et stigende antal ansøgninger til aktiviteter, som er blevet til i et samarbejde på tværs af organisationerne. 12

13 Mht. aktiviteternes emner ligger langt de fleste inden for det brugerrettede arbejde. Her blev der især søgt om støtte til kurser i kommunikation (samtaleteknik, aktiv lytning, (telefon-) rådgivning, kropsprog osv.). Organisationerne har udviklet en større bevidsthed om uddannelsesaktiviteternes effekt og den kendsgerning, at ikke kun de faglige input er vigtige, men også den pædagogiske side af uddannelsesaktiviteterne. Der anvendes nu en bred vifte af arbejdsformer. I det hele taget viser udviklingen, at der - på trods af irritationsmomenter og organisatoriske problemer undervejs - er en stigende tilfredshed med uddannelsesaktiviteterne i de forskellige organisationer. I samarbejde med konsulenten fra støtteform C er der planlagt at udarbejde en håndbog om kursusplanlægning, som vil tage udgangspunkt i de første tre år med Uddannelsespuljen og skal fremme den positive udvikling på området. 3 Støtteform B I forbindelse med Kontaktudvalgets administration af Uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at planlægge og gennemføre en række gratis kurser for frivillige inden for det sociale felt. I 2002 blev kurserne planlagt, udbudt og gennemført i en forårssæson og en efterårssæson. Kursusudbuddet blev derfor også udmeldt i to kursuskataloger. Det ene udkom i januar 2002 i et oplag på stk., det andet udkom i august 2002 i et oplag på stk. 3.1 Overordnede betragtninger Centret har i 2002 udbudt i alt 56 kurser og temadage under støtteform B. Kurserne blev tilrettelagt med udgangspunkt i Kontaktudvalgets retningslinjer for uddannelsespuljen. Centret har således udbudt kurser inden for områderne forenings- og organisationsarbejde, de frivilliges personlige udvikling og grænser, samt videns - og redskabskurser til brug for frivilligarbejdet i forhold til organisationens brugere. Kursusudbuddet består af nogle kernekurser, som Centret har udbudt flere gange. De vedrører emner, der er basale for det frivillige sociale arbejde, f.eks. kurser i kommunikation og aktiv lytning, følelsernes intelligens, den personlige samtale, lederskab og følgeskab, samarbejdskursus for hele bestyrelsen og fundraising. Endvidere består kursusudbuddet af en række nyskabelser. Målet med dem er bl.a. at udvikle nye områder for kurserne med relevans for frivilligt socialt arbejde, at tiltrække nye og/eller særlige målgrupper til at deltage i kurserne og at styrke kreativiteten og metoderne i det brugerrettede sociale arbejde. Blandt de nye kurser, der fokuserer på udvikling af nye områder med relevans for det frivillige sociale arbejde finder man bl.a. kurserne Bestem selv hvor din organisation skal hen, Værdier i 13

14 det frivillige sociale arbejde, Lederskab og følgeskab, Netrådgivning hvorfor og hvordan? og temadagen 115 samarbejdet med kommuner og amter. Endelig er målet med kurset Leg og livsglæde at styrke kreativiteten og udviklingen af nye metoder i det brugerrettede frivillige sociale arbejde. Blandt de nye kurser, der fokuserer på at tiltrække nye og/eller særlige målgrupper, finder man Udviklingslaboratorium søger laboranter. Det er et kursus for unge frivillige, der er tilrettelagt og udformet med udgangspunkt i unges interesser og der giver dem mulighed for at blive inspireret, udveksle erfaringer og udvikle nye ideer sammen (se også støtteform C, afsnit 4.3.3). Derudover finder man temadagen for etniske minoritetsforeninger, hvor temaet er etniske minoritetsforeningers støttemuligheder. Geografisk fordeling og kursussteder Kursusstederne blev valgt med udgangspunkt i DSBs hovedtrafikåre med henblik på at sikre tilgængelighed for kursisterne. For at sikre en geografisk spredning blev kurserne afholdt på kursussteder, der er placeret forskellige steder på denne strækning: Fredericia, Nyborg, Høje Tåstrup, Horsens, Odense, Skanderborg, Korsør, Middelfart, Ry, Gerlev og Vejle. Der har ikke kunnet konstateres en væsentlig større tilslutning til nogle kursussteder frem for andre. Det tyder på, at det i praksis er lykkedes at sikre en geografisk spredning, som kursisterne generelt er tilfredse med. I valg af kursussteder har Centret desuden været opmærksom på, at deres faciliteter skal være handicapegnede. For eksempel er der blevet lagt vægt på, at der er slisker og brede dørkarme, at der er mulighed for at bestille hjælpemidler, og at stederne kan levere specialkost. Centret søger løbende at sikre, at kursusstederne opfylder disse kriterier. Det sker dels via selve udvælgelsen dels via evalueringen af kurserne Efterspørgsel efter kurserne Belægningsprocent På de gennemførte kurser og temadage i 2002 var der i alt 1213 kursuspladser. Heraf blev 889 pladser besat af kursister. Det resulterer i en belægningsprocent på 73,3%, hvilket er ca. 9,7% lavere i forhold til På forårets kurser er belægningsprocenten 76,6%, mens den på efterårets kurser er 69,2%. Den lavere belægningsprocent er ikke et udtryk for, at kurserne i 2002 generelt kører med en lavere belægning end året før. Den er et udtryk for, at en række af de nye kurser og temadage i 2002 trækker belægningsprocenten ned, enten fordi de er blevet aflyst (f.eks. temadagen for etniske minoritetsforeninger) eller er blevet gennemført med et relativt lavt deltagerantal i forhold til antallet af udbudte pladser på kurserne (f.eks. kurset Udviklingslaboratorium søger laboranter ). 14

15 Ventelister I 2002 tilmeldte 832 personer sig en venteliste til kurserne, heraf 376 personer i foråret og 456 personer i efteråret. Antallet af personer på venteliste fordeler sig ikke jævnt på de forskellige kurser. Således blev der i foråret 2002 oprettet venteliste på 17 af de i alt 30 kurser, der blev gennemført. Blandt de kurser, hvor et forholdsvist stort antal personer havde tilmeldt sig en venteliste er: Humor i det frivillige sociale arbejde (70 pers.), Sig farvel til flinkeskolen, den pæne pige/dreng og den dårlige samvittighed 1+2 (37 pers.), Følelsernes intelligens (32 pers.), Tab, forandring og livsmod (20 pers.) Den personlige samtale (25 pers.), Personlige ressourcer (24 pers.) og Berørthedens dilemma (21 pers.). I efteråret 2002 blev der oprettet venteliste på 16 af de i alt 21 gennemførte kurser. Blandt de kurser, hvortil der var mange personer på venteliste var: Personlige ressourcer (86 pers.), Sig farvel til flinkeskolen, den pæne pige/dreng og den dårlige samvittighed 1+2 (66 pers.), Den personlige samtale (65 pers.), Følelsernes intelligens (60 pers.), Egen omsorg og positiv tænkning (26 pers.), Få dit budskab ud til omverdenen (25 pers.), Bisidderkursus (25 pers.) og Lederskab og følgeskab (23 pers.). Aflyste kurser Som nævnt har Centret udbudt 56 kurser og temadage i Heraf blev 4 kurser og 1 temadag aflyst. Til sammenligning blev der i 2001 udbudt 81 kurser og temadage, hvoraf 15 kurser blev aflyst. Således blev der gennemført 51 aktiviteter i 2002 og 66 blev gennemført i I foråret 2002 var Centret nødt til at aflyse kurserne Livskilder og Netrådgivning hvorfor og hvordan?. I efteråret 2002 måtte Centret aflyse to kurser, nemlig Bestem selv, hvor din organisation skal hen og Værdier i det frivillige sociale arbejde. Derudover var Centret nødt til at aflyse temadagen for etniske minoritetsforeninger. Der kan være flere årsager til, at de nævnte kurser og temadagen måtte aflyses. En forklaring kan være, at Bestem selv hvor din organisation skal hen og Værdier i det frivillige sociale arbejde vedrører emner, der ligger ud over de frivillige organisationers daglige drift og konkrete arbejde med brugere. Det kan medføre, at mange frivillige vælger ikke at tilmelde sig sådanne kurser. En anden forklaring kan være, at de frivillige finder kursusemnerne for abstrakte og derfor ikke kan se relevansen af kurserne for det frivillige arbejde. En forklaring på, at Netrådgivning hvorfor og hvordan? ikke opnåede tilstrækkelig tilslutning i foråret 2002 kan være, at emnet på dette tidspunkt endnu var forholdsvis nyt for den frivillige verden. Desuden lå tidspunktet for kursets afholdelse i pinsen. Kurset fik imidlertid god tilslutning i efteråret 2002, hvilket peger på, at nyskabende kurser ofte skal have tid til at blive løbet i gang. Temadagen for etniske minoritetsforeninger måtte aflyses på trods af, at der blev gjort en ekstra indsats for at markedsføre dagen blandt relevante organisationer. En forklaring kan være, at tidspunktet for temadagen faldt sammen med ramadanen. De aflyste kurser peger på flere problemstillinger. De viser, at det ofte er meget krævende økonomisk og arbejdsmæssigt at skabe nye kurser og opnå tilslutning til dem, især når de vedrører nye områder og søger at tiltrække nye eller særlige målgrupper. De kræver en vis risikovillighed og 15

16 en ekstra indsats markedsføringsmæssigt. Derudover peger de på, at nye kurser nogle gange kræver tilvænning hos kursisterne i begyndelsen og så senere opnår tilslutning Udmelding og visitering Udmelding af kursusudbud Som nævnt blev kursuskatalogerne trykt i et oplag på 7000 stk. i januar 2002 og 6700 stk. i august Centret udsendte katalogerne midt i hhv. januar og august 2002 til frivillige sociale organisationer og andre interessenter som f.eks. frivilligcentraler. Endvidere blev der lagt en brugervenlig, elektronisk udgave af kursuskataloget på Centrets hjemmeside. Endelig blev der gjort opmærksom på kurserne i bladet Frivillig, i forskellige aviser og i brochuren om Uddannelsespuljen. I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt, hvordan de har fået kendskab til Centrets kursusudbud. 55,7% har fået kendskab til kurserne via deres forening eller organisation, 14,9% har læst om kurserne i bladet Frivillig, 7,1% har fået oplysninger om kurserne via en frivilligcentral, 28,7% har modtaget kursuskataloget automatisk, fordi de tidligere har været på kursus, og 4% har fået kendskab til kurserne via internettet. Det skal også nævnes, at der i 2002 blev gjort en særlig og tidskrævende indsats for at markedsføre kurserne Udviklingslaboratorium søger laboranter og temadagen for etniske minoritetsforeninger. Med hensyn til Udviklingslaboratorium søger laboranter blev der via nettet sendt en særskilt invitation til kurset til en lang række ungdomsorganisationer og landsdækkende organisationers ungdomsafdelinger, frivilligcentraler m.v. Derudover blev der distribueret et hæfte om kurset til en lang række organisationer. Med hensyn til temadagen for etniske minoritetsforeninger blev der udarbejdet et særskilt program for dagen, der blev distribueret til et bredt udsnit af relevante foreninger og andre interessenter 1½-2 måneder før tilmeldingsfristen. Visitering I alt 28 personer fra 19 forskellige organisationer fik afslag på at deltage i kurser i 2002, fordi de ikke udførte socialt arbejde inden for rammerne af det, som man traditionelt vil definere som en frivillig social organisation Afbud, gebyrer m.v. Afbud I alt 277 personer meldte afbud til de gennemførte kurser i 2002, hvilket i gennemsnit er 5,4 afbud pr. kursus. Til sammenligning var der i 2001 gennemsnitlig 3,4 afbud pr. kursus. En forklaring på det øgede antal afbud kan være, at de frivillige i de frivillige sociale organisationer har fået et større kendskab til kurserne og er blevet mere bevidste om, at det er nødvendigt at tilmelde sig kurserne hurtigt, hvis man skal nå at få en plads. Der sker formentlig det, at flere melder sig til for at være sikre på at få en plads og så efterfølgende melder afbud, fordi de alligevel ikke ønsker at deltage. 16

17 Virkninger af afmeldingsgebyr ved sen afmelding Også i 2002 har Centret opereret med et afmeldingsgebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart. Hensigten med gebyret, der blev indført i efteråret 2001, er at tilskynde kursisterne til at melde afbud til kurserne tidligere, så Centret opnår den bedst mulige udnyttelse af personalemæssige og økonomiske ressourcer (f.eks. i og med, at Centret så vidt muligt ikke skal betale for tomme deltagerpladser samt undgår administrativt ekstraarbejde med gentagne revisioner af deltagerlister, besked til undervisere m.v.). I 2002 udskrev Centret 103 gebyrer og modtog i forlængelse heraf 3 skriftlige og ca. 8 mundtlige henvendelser fra de berørte personer. I kontakten til dem har Centret søgt at redegøre for intentionerne med afmeldingsgebyret. Det har betydet, at de fleste af de berørte personer har vist forståelse for gebyrets berettigelse og har accepteret at betale. Derudover har Centret modtaget positive tilbagemeldinger fra andre kursister, der finder gebyret berettiget og gavnligt, f.eks. fordi det øger mulighederne for, at personer på venteliste kan komme med på kurserne. Blacklistning Ved indførelsen af afmeldingsgebyret i efteråret 2001 vedtog Centret, at personer, der ikke betaler gebyret, bliver blacklistet. Det indebærer, at man ikke har mulighed for at tilmelde sig Centrets kurser i et år. Det gælder også for personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I 2002 blev 18 personer blacklistet, heraf 14 personer i foråret (de 9 personer udeblev fra kurserne uden at melde afbud og 5 personer havde ikke betalt afmeldingsgebyr) og 4 personer i efteråret (alle 4 var udeblevet fra kurserne uden at melde afbud). 3.2 Kursisternes personlige baggrund Kønsfordeling Det fremgår af evalueringsskemaerne, at størstedelen af deltagerne på kurserne i 2002 er kvinder. Således er 73,9% kvinder, mens 23,2% er mænd. Dermed er der i 2002 sket en lille stigning i antallet af mænd på kurserne i forhold til 2001, hvor kun 20,8% af deltagerne var mænd. Aldersfordeling Lige som i 2001 er andelen af unge på kurserne i 2002 forholdsvis beskeden. Det fremgår af, at blot 11,2% af kursisterne er under 35 år, mens 58,1% af kursisterne er i alderen år. Deltagernes aldersfordeling 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% år år år år år år år år år år år Ikke svaret 17

18 3.3 Organisationerne I evalueringsskemaet bliver kursisterne spurgt, hvilken type forening eller organisation de kommer fra. Blandt de forskellige svarmuligheder i skemaet har flere af kursisterne valgt mere end en organisationstype. Af denne grund giver figuren neden for ikke et helt præcist billede af, hvor kursisterne kommer fra. Dog peger den på, at den største gruppe kursister, nemlig lidt over 1/4, kommer fra sygdoms- og handicaporganisationer, 14,4% kommer fra selvhjælpsprojekter, 13,5% kommer fra en humanitær/kirkelig organisation og 11,7% kommer fra en frivilligcentral. Oversigt over de organisationstyper deltagerne kommer fra Selvhjælpsprojekt Frivilligcentral Hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal Krisecenter for voldsramte og/eller misbrugte Misbrugsforebyggende/-bekæmpende organisation Sygdoms- og /eller handicaporganisation Pensionist- /ældreorganisation Børn-, unge- og familieorganisation Humanitær/kirkelig social organisation Evalueringsskemaerne viser også, at 37,2% af kursisterne kommer fra en landsorganisation, 22,5% kommer fra en lokalafdeling af en landsorganisation og 37,1% kommer fra en lokal organisation. 3.4 Kursisternes funktion i organisationen Kursisterne bliver også spurgt, hvilken funktion de har i deres forening eller organisation. Ud af de forskellige svarmuligheder i evalueringsskemaet har nogle kursister valgt mere end en funktion. Derfor giver figuren oven for ikke et helt nøjagtigt billede af kursisternes funktioner. Dog peger den på, at de fleste af kursisterne, i alt 433, vælger at karakterisere deres funktion som frivillig. 101 kursister angiver, at de er frivillige ledere, 241 kursister er bestyrelsesmedlemmer, mens 80 kursister er ansatte eller ledere. 18

19 Deltagernes funktion i organisationen Frivillig Frivillig leder Bestyrelsesmedlem Ansat leder/koordinator Evalueringen viser også, at kursisterne i deres forening eller organisation udfører et væld af forskellige arbejdsopgaver, f.eks. administration og besøgsven. Med hensyn til, hvor længe kursisterne har været frivillige, viser evalueringsskemaerne, at 11,6% har været frivillige i mindre end et år, 17,9% i 1-2 år, 31,2% i 2-4 år, 13,3% i 4-6 år, 10,9% i 6-10 år, 6,4% i år og 3,3% har været frivillig i mere end 15 år. 3.5 Kursisternes evaluering af kurserne Udbytte af kurserne som helhed Blandt deltagerne er der fortsat en stor tilfredshed med kurserne. I evalueringsskemaet bliver kursisterne spurgt, hvordan de vurderer deres udbytte af kurset som helhed. 85,2% mener, at udbyttet var særdeles godt eller godt, mens kun 0,4% svarer, at udbyttet var utilfredsstillende. Hvordan vil du vurdere dit udbytte af kurset som helhed? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særdeles godt Godt Acceptabelt Under middel Utilfredsstillende Ikke svaret 19

20 Underviserens evne til at formidle stoffet Kursisterne er også meget tilfredse med undervisernes evne til at formidle stoffet på kurserne. I evalueringsskemaet giver 89,1% af kursisterne udtryk for, at underviseren var særdeles god eller god til at formidle stoffet, mens kun 0,1% giver udtryk for, at underviserens evne til at formidle stoffet var utilfredsstillende. Hvordan var underviseren til at formidle stoffet? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særdeles god God Acceptabel Under middel Utilfredsstillende Ikke svaret Deltagerforudsætninger og fagligt udbytte Kursisterne er kendetegnet ved, at de møder op til kurserne med meget forskellige forudsætninger i forhold til de emner, som kurserne drejer sig om. Det fremgår af evalueringsskemaerne, hvor 5,5% af kursisterne svarer, at de har et indgående kendskab til emnet på kurset, 26,1% har et godt kendskab til emnet, 44% har noget kendskab, 13,3% har næsten intet kendskab, mens 10% intet kendskab har til emnet. Hvilket forudgående kendskab havde du til emnet på kurset? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indgående Godt Noget Næsten intet Intet Ikke svaret 20

21 Det er en stor pædagogisk udfordring at sikre, at deltagerne på det enkelte kursus får et fagligt udbytte trods deres forskellige faglige forudsætninger. Evalueringen viser, at det i høj grad er lykkedes at imødekomme denne udfordring. På spørgsmålet i evalueringsskemaet, om kursisterne mener, at kurset gav ny indsigt i emnet, svarer 74,8% i høj grad eller i rimelig høj grad, mens kun 3,6% svarer i ringe grad. Gav kurset dig ny indsigt i emnet? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke svaret Kursets anvendelighed i forhold til det praktiske arbejde i foreningen eller organisationen Evalueringen viser, at en stor del af kursisterne oplever, at kurserne er relevante for det frivillige sociale arbejde. På spørgsmålet i evalueringsskemaet, om kurset var anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i kursisternes forening eller organisation, svarer 71,1% i høj grad eller i rimelig høj grad, mens kun 3,7% svarer i ringe grad. Var kurset anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i den forening/organisation, du kommer fra? 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke svaret 21

22 Erfaringsudveksling mellem deltagerne Blandt kursisterne er der ligeledes en stor tilfredshed med erfaringsudvekslingen på kurserne. På spørgsmålet i evalueringsskemaet, om erfaringsudvekslingen med de øvrige deltagere på kurset var gavnlig for den enkeltes fremtidige arbejde, svarer 64,3% af kursisterne i høj grad eller i rimelig høj grad, mens kun 5,1% svarer i ringe grad. Var erfaringsudvekslingen med de andre deltagere gavnlig for dit fremtidige arbejde? 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke svaret 3.6 Kursisternes uddybende kommentarer I evalueringsskemaerne bliver kursisterne bedt om at komme med uddybende kommentarer til kurset vedrørende indhold, form, sted, varighed, kursusmateriale, undervisere osv. I skemaet er der tre rubrikker. I den første bliver kursisterne bedt om at fortsætte sætningen: Jeg synes særlig godt om, at. Svarene, hvor kursisterne roser aspekter af kurserne, fordeler sig på følgende måde: 39,1% undervisningens form 37,1% underviseren 32,4% indholdet i undervisningen 17,1% kursusstedets beliggenhed 9,7% forplejningen på kursusstedet 9,6% materialerne i undervisningen. 8,3% erfaringsudvekslingen 8,1% holdets sammensætning 7,5% faciliteterne 6,1% stemningen på kurset 5,6% kursets varighed 2,3% roser niveauet i undervisningen I den anden rubrik bliver kursisterne bedt om at beskrive, hvad de finder var mindre godt ved kurset. Svarene, hvor kursisterne kritiserer aspekter af kurserne, fordeler sig på denne måde: 20% at kurset er for kort 7,7% undervisningens form 6,0% undervisningens indhold 5,2% faciliteterne 4,4% erfaringsudvekslingen på kurset. 2,8% underviseren 2,8% holdets sammensætning 2,8% forplejningen 2,3% undervisningsmaterialet 1,9% stemningen på holdet 1,5% niveauet 1,5% beliggenheden 1,2% at kurset er for langt. 22

23 I den tredje rubrik bliver kursisterne bedt om at afslutte sætningen: Jeg kunne godt tænke mig, at. Kursisternes ønsker går i forskellige retninger. 15,2% af kursisterne ønsker et opfølgningskursus. Andre ønsker vedrører bl.a. flere pauser på kurset og ønsker om, at der på et kursus er mere tid til at gå i dybden med emnet. 3.7 Opsamling på støtteform B Hvert år i perioden har Center for frivilligt socialt arbejde udbudt en åben kursusrække for frivillige under støtteform B. Med udgangspunkt i Centrets erfaringer hermed er det muligt at pege på en række centrale træk ved planlægningen og gennemførelsen af periodens kursusudbud. Deltagertilfredsheden har været høj i hele perioden. Således er størstedelen af kursisterne tilfredse med udbyttet af kurserne som helhed, med undervisernes dygtighed, mulighederne for erfaringsudveksling, kursernes anvendelighed i forhold til det praktiske arbejde i organisationen og det faglige udbytte af kurserne. Hvad angår deltagernes sammensætning er det kendetegnende, at der er flest kvinder, og andelen af unge er beskeden. Evalueringerne for 2001 og 2002 viser, at mange kursister kommer fra sygdomsog handicaporganisationer, men også selvhjælpsprojekter og frivilligcentraler er stærkt repræsenteret. Kursisterne kommer både fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer, lige som de også udfører meget forskellige funktioner i organisationerne. Efterspørgslen efter kurserne har, med undtagelse af få kurser, været høj i hele perioden. Det viser sig bl.a. ved, at der især til nogle af kurserne har været lange ventelister, og at belægningsprocenten generelt er høj. I perioden er der blevet udviklet en række nye kurser, hvoraf nogle har sigtet på at udvikle nye områder og tiltrække nye og/eller særlige målgrupper til kurserne. Erfaringerne hermed viser, at det oftest lykkes at udvikle nye kurser, der opnår god tilslutning også hvor de vedrører nye områder og målgrupper. Samtidig viser erfaringerne, at det er ressourcekrævende at markedsføre nye kurser, og at det er nødvendigt med en risikovillighed og en accept af nødvendigheden af til tider at måtte aflyse nogle kurser pga. manglende tilslutning. Der er også sket en udvikling i administrationen af kurserne. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer blev der i efteråret 2001 indført et afmeldingsgebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart. Det er Centrets indtryk, at gebyret i vidt omfang er blevet accepteret blandt kursisterne, og at der er bred forståelse for hensigten med gebyret. Hverken i 2001 eller 2002 kan der konstateres en betydelig effekt af afmeldingsgebyret på antallet af afbud. Centret har dog konstateret, at flere afbud til kurserne bliver modtaget tidligere i forhold til kursusstart. Fordelen ved dette er, at det giver mulighed for, at flere personer på venteliste kan blive tilbudt en kursusplads. 23

24 4 Støtteform C 4.1 Konsulentbistandens indhold Støtteformen fungerer som en dialogbaseret konsulentbistand, der har to særlige indsatsområder: For det første en planlægningsbistand til kursusaktiviteter for primært nystartede foreninger/projekter. For det andet en udviklingsstøtte, der skal fremme det pædagogiske udviklingsarbejde i forbindelse med kvalificeringsaktiviteter for frivillige. Det overordnede formål med støtteform C er således på flere niveauer at lave pædagogisk udviklingsarbejde i kompetenceudviklingen af frivillige medarbejdere i det frivillige sociale arbejde. Udviklingsarbejdet skal bl.a. fremme: Analyse af frivilliges forudsætninger, motivation og kvalifikationer for at deltage i kompetenceudvikling Afklaring af de frivilliges konkrete behov for ny viden, træning af færdigheder og holdningsdiskussioner Planlægning af afvekslende og udviklende undervisningsmetoder på kurserne og overvejelser om egnede kursusfaciliteter Afprøvning af nye pædagogiske ideer og læringsformer målrettet frivillige Kontakt til et netværk af undervisere og konsulenter, som kender til det frivillige arbejde Forankring af pædagogisk udviklingsarbejde og læringsmiljøer i foreningerne Tilbuddet om konsulentbistand til nye kursusaktiviteter har været meldt ud i det kursuskatalog, som Center for frivilligt socialt arbejde udsender, og på centrets hjemmeside Endvidere blev der gjort opmærksom på støtteform C i bladet Frivillig, i forskellige aviser og i brochuren om Uddannelsespuljen. 4.2 Organisationer og geografisk fordeling Der er en stor bredde i de foreninger, som henvender sig, og de aktiviteter, der søges konsulentbistand til. Fordelingsmæssigt er spredningen i typer af foreninger, som har henvendt sig, så stor, at der ikke tegner sig noget entydigt mønster - alle slags foreninger har modtaget støtte. Både mindre lokale og større landsdækkende frivillige sociale organisationer har indgået i forskellige aktiviteter i år 2002 under støtteform C - dog er der specielt i forbindelse med planlægningsstøtten ydet støtte til en del mindre og relativt nystartede foreninger. Et lille flertal af foreninger havde deres virke inden for sygdoms- og handicapområdet, men også bl.a. frivilligcentraler, selvhjælpsprojekter, rådgivninger, krisecentre og foreninger inden for det kirkelige/humanitære område har deltaget i aktiviteterne. Foreningerne er hjemmehørende i alle dele af landet - og flere af disse er også landsdækkende, således at der har været en meget bred geografisk spredning på målgrupperne og aktiviteternes afholdelse. Grundlæggende er den geografiske fordeling af støtteform C afhængig af, hvor de foreninger som henvender sig er hjemmehørende. I 2002 har størstedelen af aktiviteterne således fundet sted uden for Storkøbenhavn. 24

25 4.3 Aktiviteter Der har i 2002 overordnet set været gennemført færre men mere omfangsrige udviklingsaktiviteter med foreningerne (flere planlægningsmøder, længere forløb, aktiviteter opbygget over flere moduler o.l.), og der er tilstræbt et øget dybdeperspektiv m.h.t. strategiafklaring, metodeudvikling og organisatorisk forankring af aktiviteterne i foreningerne. Grundlæggende for udviklingsarbejdet under støtteform C er, at alle foreninger store som små og nye som gamle - involveres aktivt gennem dialog, samarbejde og medejerskab på de aktiviteter, der udvikles. Et andet hovedsigte med aktiviteterne er at sætte de respektive foreninger i stand til af egen kraft at foretage behovsanalyser, vurdere pædagogiske alternativer og undervisere, fremskaffe midler til kvalificering og selvstændigt afvikle nye kursusinitiativer. Planlægnings- og udviklingsstøtten sigter derfor også på organisatorisk styrkelse af foreningerne med hensyn til kvalificering af egne frivillige ved at klæde folk fra organisationerne på til at være igangsættere af uddannelsesaktiviteter. Endelig ydes udviklingsstøtten også med hensigt på at af fremme kvaliteten og et målrettet valg af metode i foreningernes brugerrettede arbejde. Ofte vil der forud for og i forlængelse af kursusforløbene ligge nogle centrale overvejelser hos foreningerne om målgruppen for de frivilliges indsats og målgruppens behov, som forsøges styrket gennem kompetenceudviklingen Aktiviteter iværksat efter forespørgsel fra foreningerne I 2002 har samlet 56 foreninger på eget initiativ henvendt sig med henblik på at få konsulentbistand og sparring til nye kursusaktiviteter. Hertil kommer 8 henvendelser fra foreningernes offentlige samarbejdspartnere. Støtteform C har endvidere modtaget en del henvendelser, som ligger helt uden for konsulentbistandens indholdsramme, og som derfor ikke er medtaget Planlægningsbistand Sparring til uddannelseskoordinatorer Udviklingsstøtte Dialog med offentlige institutioner 25

26 Planlægningsbistand Godt 40 foreninger har modtaget planlægningsbistand og sparring i form af behovsanalyse, drøftelse af kursusopbygning, rådgivning om pædagogiske metoder, input til budgetlægning, kontaktformidling til relevante undervisere m.v. til brug for foreningens videre arbejde med kursusudvikling. Generelt er der under støtteform C tilstræbt en mere indgående vejledning i forhold til den enkelte forening, som har følgende faser: Telefonisk vejledning og evt. videre visitation (ydes overfor alle henvendelser) Indledende møde om behovs- og strategiafklaring i forbindelse med kompetenceudvikling Udarbejdelse af projektbeskrivelse for kompetenceudviklingsforløb og dets elementer Planlægningsmøde med forskellige interne og eksterne interessenter Sparring på egentlig undervisning/konsulentarbejde Kontakten til foreningerne har varieret fra en enkelt samtale eller møde til løbende kontakt over en længere periode. Emnerne og målgrupperne for de godt 40 henvendelser har været forskellige, men er nogenlunde ligelig fordelt på organisatorisk foreningsarbejde (f.eks. samarbejde i bestyrelser, netværksudvikling, hvervning/fastholdelse af frivillige), brugerrettet omsorgs- og foreningsarbejde (f.eks. personlig rådgivning, konfliktløsning, bisidderfunktionen) og frivilliges personlige udvikling (f.eks. stress og trivsel, samarbejde i gruppen, egne grænser i arbejdet). Et par projekter har ønsket sparring om kursusaktiviteter om og for netværk på tværs af frivillige foreninger. Sparring til uddannelseskoordinatorer og offentlige institutioner Udover henvendelser fra foreningerne omkring konkrete kvalificeringsaktiviteter har der i 2002 også været gennemført 10 generelle sparringssamtaler om kompetenceudvikling af frivillige med nyansatte, projektmedarbejdere, uddannelseskoordinatorer, ph.d.-studerende m.v. tilknyttet frivillige sociale foreninger. Herudover har der været afholdt 8 samtaler om kompetenceudvikling af frivillige med andre offentlige institutioner, som de frivillige foreninger og støtteform C har samarbejdsflader til, f.eks. Center for selvmordsforskning, Støttecenter mod incest, et par formidlings- og udviklingscentre og frivilligkoordinatorer i forskellige kommuner og amter. Udviklingsstøtte Henvendelser fra 4 foreninger har resulteret i længerevarende udviklings- og kursusforløb, hvor støtteform C har spillet en aktiv rolle i udviklingen og brugen af nye pædagogiske arbejdsmetoder. Dette er sket ved f.eks. at analysere deltagerforudsætninger, foreslå brugen af bestemte pædagogiske retninger, udarbejde egentlige kursusoplæg, og at stille undervisere og kursusfaciliteter til rådighed. Fælles for de 4 udviklingsforløb er, at foreningerne har stået over for nogle særlige udfordringer i form af de frivilliges berørthed, tavse viden og sårbarhed i forhold til deres frivillige indsats (se afsnit 4.3.2). I udviklingsforløbene er der derfor arbejdet målrettet med at styrke transformationen fra uddannelsesaktiviteterne til organisationernes mere langsigtede behov. Det er sket ved at skabe sammenhængende kompetence-udviklingsforløb med mulighed for udvikling af netværk og 26