Aortahomograftoperationer ved svær endokarditis
|
|
- Bjørn Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1646 deltagerantal og metodologiske kvalitet har dog efter publiceringen været kritiseret [8]. De nyeste amerikanske retningslinjer for behandling af bronkiolitis [4] og anbefalinger fra et seminar fra The Lancet [2], som er i overensstemmelse med Cochrane-analysens resultat, to andre nye Cochrane-reviews [9, 10] og anbefalinger fra Praktisk Pædiatri [1] er beskrevet i Tabel 1. I det ene Cochrane-review analyseres effekten af inhalerede kortikosteroider under akut bronkiolitis som forebyggelse mod postbronkiolitisk hvæsen. Der blev ikke fundet effekt af kortikosteroidinhalationer i forebyggelsen af postbronkiolitisk hvæsen, associerede genindlæggelser eller behovet for bronkodilatorer eller steroider [9]. Det var således ikke muligt via den immunmodulerede effekt af kortikosteroider under den akutte fase af bronkiolitis at ændre den inflammatoriske proces, så associationen mellem bronkiolitis og vedvarende hvæsen blev brudt. I det andet Cochrane-review analyserede man fysioterapi i form af vibrations- og perkussionsteknikker i behandlingen af akut bronkiolitis hos spædbørn på 0-24 måneder. Der blev ikke fundet effekt i form af reduceret klinisk score af sværhedsgrad af sygdom eller indlæggelsesvarighed [10]. Konklusion Med den foreliggende viden anbefales det fortsat, at bronkiolitis ikke rutinemæssigt behandles med antibiotika, medmindre der er komplikationer i form af sekundær bakteriel infektion. Børn, som har behov for intensiv terapi, har oftere bakteriel superinfektion, og hos dem kan behandling med antibiotika være indiceret. Fremtidige perspektiver i behandlingen af bronkiolitis kan være via den immunmodulerende effekt af makrolider. Flere studier af dette er dog påkrævet, før de nuværende anbefalinger kan ændres. Korrespondance: Birthe Høgh, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. Birthe.Hoegh@hvh.regionh.dk Antaget: 17. september 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Schiøtz PO. Luftvejenes sygdomme. I: Schiøtz PO, Skovby F. Praktisk Pædiatri 2. udgave. København: Munksgaard, 2006: Smyth RL, Openshaw PJM. Bronchiolitis. Lancet 2006;368: Singh AM, Moore PE, Gern JE et al. Bronchiolitis to asthma. Am J Respir Crit Care Med 2007;175: American Academy of Pediatrics Subcommittee on diagnosis and management of bronchiolitis. Pediatrics 2006;118: Spurling GKP, Fonseka K, Doust J et al. Antibiotics for bronchiolitis in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 3: Art No CD DOI: / CD pub2. 6. Tahan F, Ozcan A, Koc N. Clarithromycin in the treatment of RSV bronchiolitis. Eur Respir J 2007;29: Ianaro A, Ialenti A, Maffia P et al. Anti-inflammatory activity of macrolide antibiotics. J Pharmacol Exp Ther 2000;292: Korppi M. Macrolides and bronchiolitis in infants. Eur Respir J 2007;29: ; author reply Blom D, Ermers M, Bont L et al. Inhaled corticosteroids during acute bronchiolitis in the prevention of post-bronchiolitic wheezing. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 1. Art No:CD DOI: / CD pub Perrotta C, Ortiz Z, Roque M. Chest physiotherapy for acute bronchiolitis in paediatric patients between 0 and 24 months old. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 1. Art No:CD DOI: / CD pub3. Aortahomograftoperationer ved svær endokarditis Originalartikel Reservelæge Signe Foghsgaard, overlæge Niels Eske Bruun & overlæge Henrik Kåre Kjærgård Gentofte Hospital, Thoraxkirurgisk Afdeling R og Kardiologisk Afdeling P Resume Introduktion: Svær endokarditis af den native aortaklap eller af en aortaklapprotese med destruktion af klappen, paravalvulær abscesdannelse og/eller fisteldannelse forårsaget af virulente bakterier er en livstruende tilstand med en mortalitet nær 100% uden operation. Formålet med denne undersøgelse er at evaluere resultaterne af homograftoperationer i kombination med antibiotika ved behandling af svær endokarditis. Patienter og metode: Fireogtyve patienter, 16 med aortaproteseendokarditis og otte med svær endokarditis af den native klap blev opereret på et dansk universitetshospital i perioden Stafylokokker var de hyppigste patogene bakterier fulgt af streptokokker. Behandling med intravenøs antibiotika blev påbegyndt inden operationen og fortsat i 4-6 uger. Patienterne blev fulgt i 1 / 2-10 år efter operationen (gennemsnitligt i fem år). Resultater: Tre patienter med proteseendokarditis døde i det første døgn efter operationen af hjertesvigt. To af patienterne fik tillige indsyet en mitralklapprotese. Yderligere fem patienter døde 1-7 år efter operationen af ikkekardiale årsager. I opfølgningsperioden var der kun en patient, en intravenøs stofmisbruger, der fik recidiv af endokarditis efter fire år. Konklusion: En aortahomograft i kombination med intravenøs antibiotka er en glimrende behandling af svær endokarditis i aortaklappen eller en aortaklapprotese.
2 1647 En aortahomograft er en aortaklap med tilhørende aortarod fra et menneske (Figur 1). Homograften er udtaget fra en donor og behandlet med antibiotika og opbevares nedfrosset i en homograftbank indtil brug. Der findes ingen vævsbanker, hvor man producerer homografter i Danmark. Aortahomografterne anvendes hovedsageligt ved akut endokarditis, hvor der er svær destruktion af aortaklappen med paravalvulær abscesdannelse og fistler eller proteseendokarditis, hvor en inficeret aortaklapprotese skal udskiftes. Ubehandlet er dødeligheden ved disse tilstande næsten 100% [1]. Disse operationer er teknisk vanskelige og foretages sjældent på de seks hjertekirurgiske centre i Danmark. Formålet med denne undersøgelse er at evaluere resultaterne af homograftoperationer i kombination med antibiotika ved behandling af svær endokarditis på et af hjertecentrene i Danmark og diskutere mulige tiltag for at forbedre resultaterne for patienterne og uddannelsen af kirurgerne, der foretager disse operationer. Patienter og metoder I alt 24 patienter (heraf seks kvinder) med en gennemsnitsalder på 61 år (variationsbredde: år) fik foretaget aortahomograftoperationer på Gentofte Hospital i perioden (Tabel 1). Alle patienterne havde svær endokarditis med paravalvulær abscesdannelse og vævsdestruktion, og seksten patienter havde proteseendokarditis. Den gennemsnitlige Euroscore var 15,4 hos de 12 patienter, der blev opereret efter, at Euroscore var indført på afdelingerne. Patienternes demografi og operationernes forløb er som anført i Tabel 1. Den mikrobiologiske ætiologi fandtes ved gentagne bloddyrkninger (Tabel 2). Intravenøs kombinationsterapi af 2-3 forskellige slags antibiotika blev påbegyndt umiddelbart før operationen og efterfølgende revideret i overensstemmelse med bakteriernes resistensmønster. Alle operationer blev udført som beskrevet af Yacoub [2]. Homografterne blev leveret nedfrosset fra homograftbanker i udlandet først og fremmest fra The Royal Brompton Hospital i London og fra homograftbanken i Lund. I en årrække havde Gentofte Hospital dog egen fryser med flydende nitrogen, der kunne holde homografterne nedfrosset ved 180 C. Homograftens størrelse er angivet ved den indvendige diameter i mm (udmåles med en Hegar). Den udvendige diameter er et par mm større og skal svare til patientens aortaannulus, der udmåles med ekko eller er kendt, hvis der allerede er indsyet en klapprotese med en kendt diameter [2]. Der blev ikke accepteret afvigelser på mere end 2-3 mm mellem aortaannulus og homograftens diameter. Det er vigtigt, at der foreligger en nøjagtig udmåling af aortaannulus med transøsofageal ekkokardiografi præoperativt, eller at man har kendskab til størrelsen af en indsyet klapprotese for at kunne bestille den rigtige størrelse homograft i homograftbanken [1-3]. Ved operationen blev der foretaget en radikal debridering af alt inficeret (nekrotisk og inflammeret) væv. Vævet og en Figur 1. En utilklippet aortahomograft før indsyning. Gengivet med tilladelse fra The Northwest Tissue Center, Puget Sound Blood Center, USA. eventuel eksplanteret aortaklapprotese blev sendt til akut mikrobiologisk undersøgelse med henblik på direkte mikroskopi og histologisk undersøgelse. Endvidere blev der dyrket bakterier fra det udtagne væv. Hvis der fandtes bakterier, som var forskellige fra bloddyrkningerne, blev den antibiotiske terapi justeret i samråd med mikrobiologerne. Der blev taget en vævsprøve fra homograften til mikrobiologisk undersøgelse. Homograften blev efter optøning inspiceret for defekter i klapfligene eller andre fejl og trimmet for overflødigt væv [3-5]. Homograften blev derefter indsyet anatomisk med enkeltsuturer af ethibond 4-0 begyndende midt i den højre kommissur. Suturerne blev sat udefra og ind i homograften og derefter i patientens venstre ventrikels udløbsdel. Patientens koronarostier blev reimplanteret i homograften med prolene 5-0. Anastomosen mellem homograften og aorta ascendens blev syet med fortløbende prolene 4-0 [6, 7]. Patienterne lå efter operationen på intensivafdelingen og blev derefter tilbageflyttet til kardiologisk afdeling til videre intravenøs antibiotisk behandling i alt 4-6 uger efter resistensbestemmelse. Patienterne fik målt temperatur og løbende taget blodprøver med måling af infektionsparametre. Ekkokardiografi blev udført efter behov. Der blev ikke givet blodfortynding med warfarin, men antitrombotisk behandling med acetylsalicylsyre dagligt efter operationen. Den gennemsnitlige opfølgningstid efter operationen var fem år (variationsbredde: 1 / 2-10 år), hvor patienterne blev fulgt klinisk og med ekkokardiografi. Dødstidspunkt og dødsårsager hos de otte afdøde patienter blev hentet fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, efter at der var indhentet tilladelse fra Datatilsynet. Resultater Den mikrobiologiske ætiologi til endokarditis fremgår af Tabel 2. Absces og pseudoaneurismedannelse fandtes ved den
3 1648 præoperative ekkokardiografi hos 22 patienter og peroperativt hos to patienter. En paravalvulær lækage fandtes hos ti af patienterne med proteseendokarditis. Alle homografter var intakte, og de mikrobiologiske dyrkninger fra homografterne var negative. Hos otte patienter fandtes bakterier ved den peroperative mikroskopi af det fjernede væv, og bakteriedyrkningerne var positive hos tre af disse patienter. Hos to patienter var der diskrepans mellem resultatet af den direkte mikroskopi og bloddyrkningerne, men ved den efterfølgende vævsdyrkning var bakteriefundene overensstemmende. Otte af de 24 patienter døde. Tre patienter døde inden for det første døgn efter operationen af hjertesvigt trods maksimal behandling med inotropika og aortaballonpumpe og i et tilfælde venstresidigt assist device. Fem patienter døde i et interval fra et år og to måneder til seks år og 11 måneder efter operationen af ikkekardiale årsager (Tabel 1). Ingen patienter havde relaps af endokarditis defineret som reinfektion med den samme bakterie inden for et halvt år. En patient, en stiknarkoman, fik rediciv af endokarditis efter fire år. Den første infektion hos denne patient var forårsaget af enterokokker, den anden af Staphylococcus albus. Det var nødvendigt at reoperere patienten. En anden patient måtte også reopereres efter syv år, fordi vedkommende var symptomatisk, og opfølgning med ekkokardiografi viste perforationer af flere af homograftens semilunære flige. Diskussion Et af de vigtigste aspekter i behandlingen af endokarditis er afgørelsen af, hvilke patienter der skal opereres, og hvilke der kan behandles med antibiotika alene. Endokarditis forårsaget Tabel 1. Aortahomograftoperationer Gentofte Hospital, Reope- Lever/interval til død efter Alder, år Køn År Diagnose ration Operation operationen + bemærkninger Dødsårsag 69 K 1997 PVE + Homograft + mitralring + CABG Død efter 3 år 7 mdr. Apoplexia cerebri 75 M 1998 PVE i composite graft + Homograft 28 Lever 44 M 1998 IE Homograft 24 Død efter 6 år 11 mdr. Gastrointestinal blødning 70 K 1998 PVE + Homograft 20 Lever 65 M 1999 IE + MI + TI Homograft 22 + mitral- + Lever tricuspidalring reopereret 2006 med mekanisk aortaklap + VSD 59 M 1999 IE Homograft 22 Død efter 1 år 2 mdr. Cancer recti 29 M 2000 PVE (stiknarkoman) + Homograft Lever 35 M 2000 IE Homograft 24 + mitralplastik Død efter 5 år 6 mdr. Haemorrhagia reopereret 2004 med subarachnoidalis mekanisk aortaklap + mitralplastik 34 M 2000 IE + svær AI Homograft 21 Lever 57 M 2001 PVE + Homograft 20 + IABP Lever 39 M 2002 IE (bicuspid klap) Homograft 25 Lever 66 M 2002 PVE composite graft + Homograft 26 + CABG Lever 76 M 2002 PVE + Homograft 24 + CABG Lever (38 l blod peroperativt) 71 K 2002 PVE + Homograft 20 Lever 65 M 2003 PVE + Homograft Død efter 2 år 6 mdr. Kronisk alkoholisme 66 M 2003 PVE + MS + Homograft 22 + mitralklap + Død inden for 1 døgn Hjertesvigt IABP + LVAD 57 K 2005 PVE + Homograft 20 Lever 67 M 2005 IE Homograft 23 Lever 67 M 2006 IE Homograft 22 + IABP Lever 64 K 2006 PVE + Homograft 20 + mitralklap + IABP Død inden for 1 døgn Hjertesvigt 57 M 2006 PVE + Homograft 20 + CABG Lever 79 M 2006 PVE + Homograft 24 Lever 74 K 2006 PVE + Homograft 22 + IABP Død inden for 1 døgn Hjertesvigt 76 M 2006 PVE + Homograft 22 + IABP Lever AI = aortainsufficiens; CABG = coronary artery bypass grafting (koronar bypassoperation); IE = infektiøs endokarditis; IABP = intraaortic balloon pump (aorta ballon pumpe); K = kvinde; LVAD = left ventricular assist device (hjælpepumpe til venstre ventrikel); M = mand; MI = mitralinsufficiens; MS = mitral - sten ose; PVE = pros thetic valve (proteseendokarditis); TI = tricuspidalendokarditis; VSD = ventrikelseptumdefekt.
4 1649 Tabel 2. Mikrobiologisk ætiologi til svær aortaklapendokarditis hos 24 patienter, der var opereret med en homograft. Bakterier n (%) Staphylococcus aureus (25,0) Koagulasenegative stafylokokker (12,5) Streptokokker (33,3) Enterokokker (8,2) Andre bakterier (4,1) Dyrkningsnegativ endokarditis (16,6) af meget virulente mikroorganismer (f.eks. Staphylococcus aureus) er ofte vanskelig at behandle med antibiotika alene på grund af den udtalte vævsdestruktion, som bakterierne forårsager. Afhængigt af mikroorganismernes virulens og patientens immunforsvar kan aortaklappen blive destrueret og infektionen sprede sig ud i det omgivende væv med dannelse af en absces, som kan rumpere til en hjertekavitet med fisteldannelse til følge eller sjældnere rumpere til perikardiet [1]. Tidlig operativ behandling skal overvejes hos patienter med hjerteinsufficiens, akut klapdestruktion, paravalvulær abscesdannelse og fistler, tilbagevendende systemiske embolier fra store vegetationer på aortaklappen og manglende kontrol af infektionen med sepsis trods antibiotisk behandling. Proteseendokarditis kræver i langt de fleste tilfælde operation, specielt hvis der er tale om infektion i en mekanisk aortaklapprotese [8-10]. Patienter, der skal opereres for endokarditis, er ofte meget syge af hjertesvigt og skal gennemgå langvarige, komplicerede hjerteoperationer. I denne serie med 16 patienter med proteseendokarditis og otte patienter med kompliceret nativ aortaklapendokarditis døde tre (12,5%) af patienterne med proteseendokarditis i det første døgn efter operationen af hjertesvigt. To af disse patienter behøvede i tillæg til homograften indsyning af en mitralklapprotese. I nylige serier af patienter opereret for aortaendokarditis var den operative mortalitet ca. 10% og 20-30% for patienter, der skulle reopereres for proteseendokarditis [1, 6, 8, 11]. Risikoen for reinfektion efter indsyning af en homograft er lav [5]. I litteraturen skelnes der mellem relaps, det vil sige recidiv af endokarditis med samme bakterie inden for et halvt år og rekurrente tilfælde, det vil sige tilbagefald efter et halvt år med samme eller en anden bakterie. I denne serie var der ingen patienter, der fik relaps, og der var kun et tilfælde af rekurrent endokarditis hos en stiknarkoman, der fik reinfektion i homograften efter fire år. Andre har også rapporteret om en lav risiko for recidiv af endokarditis hos 4% op til fire år postoperativt [11] og 79% recidivfrihed i homografter efter ti år [12]. Der foreligger imidlertid ikke klar evidens for, at en homograft er mere resistent mod bakterielle infektioner end kunstige hjerteklapper, og det vigtigste aspekt ved operationen er radikal debridering af alt inficeret væv, snarere end hvilken type klap der anvendes [1, 13]. Anvendelsen af homografter har sin begrænsning, når der er tale om meget store og små størrelser homografter, som der er mangel på, og her kan man med fordel anvende alternativer (composite graft (klap + rørprotese), aortarod fra en gris m.m.). I denne serie degenererede en af homografterne, hvilket nødvendiggjorde en reoperation med indsyning af en mekanisk aortaklapprotese efter syv år. Man regner med, at en homograft holder i år, så anvendelse af klapproteser med længere holdbarhed må overvejes hos yngre patienter, der har en forventet længere restlevetid [4, 5, 9]. En operation for endokarditis kompliceret med absces- og fisteldannelse er teknisk vanskelig. Vi og andre mener, at aortahomograften er ideel til rekonstruktion af aortaroden og venstre ventrikels udløbsdel, fordi homograften er eftergivelig og derfor bedre at fæstne i det møre, inflammerede væv end f.eks. en mekanisk klapprotese. Homograften har en excellent hæmodynamik og en meget lille risiko for tromboemboliske komplikationer [1, 6]. Før 1997 blev der kun foretaget enkelte homograftoperationer på Gentofte Hospital. Det blev derfor besluttet at opgradere homograftprogrammet for blandt andet at kunne operere patienter med svær endokarditis [1]. Tredjeforfatteren blev sendt på kursus hos professor Sir Magdi Yacoub ved The Royal Bromptom Hospital og Harefield Hospital i London. Afdelingen havde egen nitrogenfryser til homografter i nogle år, men nedfrysningen af homografter beløb sig til kr. pr. måned. Homografterne blev derefter indkøbt i homograftbanker i udlandet. Der er foretaget i alt 24 homograftoperationer for svær endokarditis i perioden på knap ni år, dvs. gennemsnitligt 2,7 operationer om året, men noget ulige fordelt over årene (0-6 operationer årligt) (Tabel 1). Antallet af homograftoperationer er ikke steget som forventet og er for lille til et enkelt center. Det er vanskeligt for den ansvarlige kirurg at opretholde kompetencen med så få operationer, og i praksis er det umuligt at uddanne nye kirurger til at foretage disse operationer, fordi man under indlæringsfasen har behov for endnu flere operationer [14]. På intet center i Danmark udfører man et stort antal homograftoperationer. I Region Hovedstaden, hvorunder Gentofte Hospital hører, foretages homograftoperationer også på Rigshospitalet. Det må ud fra rationelle betragtninger og Sundhedsstyrelsens rekommandationer anses for at være vigtigt at samle homograftoperationerne på et sted i Hovedstadsregionen, så ekspertisen bevares og udvikles. Hjertekirurgerne kan derved få flere operationer pr. år og en større rutine i homograftoperationer til gavn for patienterne. Prognosen for patienter med aortaklapendokarditis afhænger af, hvor tidligt diagnosen stilles, og dermed hvor hurtigt den rette antibiotiske og kirurgiske behandling iværksættes. Hos patienter med destruktion af aortaklappen og paravalvulær absces- og fisteldannelse og hos patienter med infektion i en aortaklapprotese er det indiceret at operere tidligt [10]. I denne serie af patienter, der havde svær endokar-
5 1650 VIDENSKAB OG PRAKSIS KASUISTIK ditis i en nativ aortaklap eller i en aortaklapprotese og blev opereret med en aortahomograft og fik langvarig intravenøs antibiotika, var de operative resultater tilfredsstillende. SummarySigne Foghsgaard, Niels Eske Bruun & Henrik Kåre Kjærgård:Outcome of aortic homograft implantation in severe :Ugeskr Læger 2007;169:0000Introduction: Severe of the native aortic valve or a prosthetic valve destruction of the cusps, paravalvular Materials abscess and formation methods: and/or 24 patients fistulas caused either by aortic aggressive prosthetic bacteria valve has a mortality of (n almost = 16) or 100% severe out aortic surgery. The objective (n = 8) were was operated to evaluate the implantation results of treatment of an aortic homograft an aortic homograft at a Danish in university combination hospital from antibiotics. followed by streptococcus. Intravenous antibiotic therapy was started before surgery and continued for 4-6 weeks. The patients were followed- up for Staphylococcus species were the most common pathogens /2-10 years (mean 5 years). had Results: relapse 3 patients of, prosthetic and only valve one episode of recurrence died in the first 24 hours in an intravenous from heart failure. drug abuser 2 of these was registered patients required after 4 years. in addition implantation of mitral valve prostheses. 5 patients died 1-7 years after the operation from non-cardiac causes. Within the follow-up period no patients Conclusion: An aortic homograft in combination intravenous antibiotics is an excellent treatment of severe in the aortic valve or an aortic valve prosthesis. Korrespondance: Henrik Kåre Kjærgård, Thoraxkirurgisk Afdeling R, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. henrik@dadlnet.dk Antaget: 13. juni 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. David TE. Surgical Treatment of Aortic Valve Endocarditis. I: Cohn LH, Edmunds LH Jr, red. Cardiac Surgery in the Adult. New York: McGraw-Hill, 2003: Greaves SC, Reimold SC, Lee RT et al. Preoperative prediction of prosthetic aortic valve annulus diameter by two-dimensional echocardiography. J Heart Valve Dis 1995;4: Hampton CR, Chong AJ, Verrier ED. Stentless Aortic Valve Replacement: Homograft/Autograft. I: Cohn LH, Edmunds LH Jr, red. Cardiac Surgery in the Adult. New York: McGraw-Hill, 2003: Fiane AE, Lindberg HL, Seem E et al. Homografts for right ventricular outflow reconstruction in congenital heart disease. Scand Cardiovasc J 1997; 31: Yap C-H, Yii M. Factors influencing late allograft valve failure. Scand Cardiovasc J 2004;38: Petrou M, Wong K, Albertucci M et al. Evaluation of unstented aortic homografts for the treatment of prosthetic aortic valve. Circulation 1994;90:II Yacoub MH, Rasmi NRH, Sundt TM et al. Fourteen-year experience homovital homografts for aortic valve replacement. J Thorac Cardiovasc Surg 1995;110: Yankah CA, Pasic M, Klose H et al. Homograft reconstruction of the aortic root for periannular abscess: a 17-year study. Eur J Cardiothorac Surg 2005;28: Kouchoukos NT, Blackstone EH, Doty DB et al. Aortic valve disease. I: Kirklin/Barratt-Boyes Cardiac Surgery. 3. udgave. Philadelphia: Churchill Livingstone, 2003: Kjærgård H, Thiis J, Bruun NE. Hjertekirurgisk behandling af. I: Infektiøs endokardit diagnose og behandling. København: Dansk Cardiologisk Selskab, Dearani JA, Orszulak TA, Schaff HV et al. Results of allograft aortic valve replacement for complex. J Thorac Cardiovasc Surg 1997;113: D'Udekem Y, David TE, Feindel CM et al. Long-term results of surgery for active infective. Eur J Cardio-Thorac Surgery 1997;11: Niwaya K, Knott-Craig CJ, Santangelo K et al. Advantage of autograft and homograft valve replacement for complex aortic valve. Ann Thorac Surg 1999;67: Dansk Medicinsk Selskabs udvalg. Den højtspecialiserede enhed i det danske sygehusvæsen. Ugeskr Læger 2000;162(suppl 13). Fuldstændig remission af hemiparese efter operation for akut proksimal aortadissektion Kasuistik Reservelæge Signe Foghsgaard & overlæge Henrik Kåre Kjærgård Gentofte Hospital, Thoraxkirurgisk Afdeling R Resume Neurologiske symptomer på grund af iskæmi af hjernen er ikke en kontraindikation mod operation for akut aortadissektion. En 37- årig mand blev indlagt ukontaktbar og med hemiparese. Patienten havde en akut proksimal aortadissektion (type A), der involverede arcus aortae og afgangen af karrene til hjernen, hvilket var årsag til de neurologiske symptomer. Patienten blev opereret akut med indsyning af en karprotese i aorta ascendens i dyb hypotermi og ved brug af antegrad hjerneperfusion. Patienten restituerede fuldstændigt neurologisk og var asymptomatisk og i arbejde to år efter. Halvdelen af de patienter, der har akut proksimal aortadissektion (type A), dør ubehandlet i løbet af de første to døgn. Mortaliteten er blevet beregnet til 1% i timen, og der er derfor indikation for akut operation. Kontraindikationerne mod operation er få: udbredt malign sygdom, svær demens eller hjernedød [1, 2]. Sygehistorie En 37-årig, tidligere rask mand, der havde klaget over brystsmerter i et par dage, faldt pludseligt om på sit arbejde, havde kramper og var ukontaktbar. Han blev hasteindlagt på det lokale sygehus, hvor han fortsat ikke vågnede op, men var motorisk urolig. Patienten havde en højresidig hemiparese og en central venstresidig facialisparese. Det var positivt Babinskys tåfænomen på højre side. Der var ingen følelig puls i venstre a. radialis. En akut computertomografi (CT) af hjernen viste intet abnormt, og væsken fra en spinalpunktur var klar. Ved stetoskopi af hjertet fandtes en mislyd, og ekkokardiografi viste en proksimal aortadissektion (type A) med aortainsufficiens. Patienten blev overflyttet til en thoraxkirurgisk afdeling, hvor han blev opereret akut. Højre a. femoralis communis blev kanyleret ved perfusionen. Dissektionen startede i aorta ascendens og fortsatte gennem arcus og op i halskarrene og fortsatte ned i aorta descendens. Der blev indsyet en karprotese i aorta ascendens under nedkøling af patienten til 25 C og 16 minutters cirkulationsstop. Hjernen blev herunder perfunderet antegradt gennem et ballonkateter i højre a. carotis communis med 16 C koldt blod. Lagene i arcus aortae blev limet sammen med syntetisk lim, hvorefter
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Redegørelse for regioners indkøb og brug af hjerteklappen
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereLægeforeningens forlag
ARTIKEL/ORDRE NR. UDFYLDES AF FORFATTER: KORREKTUR Bedes gennemlæst og evt. fejl rettet Afsendt den Ønskes retur den Godkendt Godkendt med rettelser Ny korrektur ønskes Bemærkninger: Lægeforeningens forlag
Læs mereKlapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal
Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereHjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet?
Årsmøde 2015 Middelfart Poul Erik Mortensen Afd. T OUH Perfusion og fremtiden! Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Hvad er databaser? Hvad er databaser? Journaler Laboratorieskemaer Anæstesiskemaer
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereBeskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen
Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereHjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling
Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereHeartMate 3 Left Ventricular Assist System Katalog nr INT HM3 LVAS-KIT
Vigtig meddelelse om medicinsk udstyr opdatering HeartMate 3 Left Ventricular Assist System Katalog nr. 106524INT HM3 LVAS-KIT 28. maj 2018 Kære læge, Vi leverer oplysninger i tillæg til det brev, vi udgav
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereVolumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK
Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereLangtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III
Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III Vejle Sygehus Region Syddanmark Linda Busk Linnebjerg, MD Peter Schousboe, MD, phd. Dansk Otokirurgisk Selskab Årsmøde Hotel Hesselet, 9-10.oktober 2014
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mere(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereHSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis
HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereNotat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow
Dato 23. oktober 2014 Sagsnr. 2014013160 Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow Region Nord, Midt og Syd har afholdt et fælles udbud om biologiske hjerteklapper. Hjertelæger fra Aarhus
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereRigshospitalet Hjertecentret TAVI and use of Local Anesthesia
TAVI and use of Local Anesthesia Barbara Wulff, RN Cath.lab / TAVI Program Coordinator Rigshospitalet Copenhagen University Hospital 1 How many of you do TAVI under Local Anesthesia?? 2 Why did it take
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereDCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereSarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereUdtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis
Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages
Læs mereHornhindetransplantation
Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereDeltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt
Deltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt Forekomsten af bicuspid aortaklap og associerede lidelser hos nyfødte og førstegradsslægtninge Vi vil spørge,
Læs mereOdense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital
THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereDatasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)
Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereÅrsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:
INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mere1) Clostridium difficile- definition
1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mere