Aortahomograftoperationer ved svær endokarditis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aortahomograftoperationer ved svær endokarditis"

Transkript

1 1646 deltagerantal og metodologiske kvalitet har dog efter publiceringen været kritiseret [8]. De nyeste amerikanske retningslinjer for behandling af bronkiolitis [4] og anbefalinger fra et seminar fra The Lancet [2], som er i overensstemmelse med Cochrane-analysens resultat, to andre nye Cochrane-reviews [9, 10] og anbefalinger fra Praktisk Pædiatri [1] er beskrevet i Tabel 1. I det ene Cochrane-review analyseres effekten af inhalerede kortikosteroider under akut bronkiolitis som forebyggelse mod postbronkiolitisk hvæsen. Der blev ikke fundet effekt af kortikosteroidinhalationer i forebyggelsen af postbronkiolitisk hvæsen, associerede genindlæggelser eller behovet for bronkodilatorer eller steroider [9]. Det var således ikke muligt via den immunmodulerede effekt af kortikosteroider under den akutte fase af bronkiolitis at ændre den inflammatoriske proces, så associationen mellem bronkiolitis og vedvarende hvæsen blev brudt. I det andet Cochrane-review analyserede man fysioterapi i form af vibrations- og perkussionsteknikker i behandlingen af akut bronkiolitis hos spædbørn på 0-24 måneder. Der blev ikke fundet effekt i form af reduceret klinisk score af sværhedsgrad af sygdom eller indlæggelsesvarighed [10]. Konklusion Med den foreliggende viden anbefales det fortsat, at bronkiolitis ikke rutinemæssigt behandles med antibiotika, medmindre der er komplikationer i form af sekundær bakteriel infektion. Børn, som har behov for intensiv terapi, har oftere bakteriel superinfektion, og hos dem kan behandling med antibiotika være indiceret. Fremtidige perspektiver i behandlingen af bronkiolitis kan være via den immunmodulerende effekt af makrolider. Flere studier af dette er dog påkrævet, før de nuværende anbefalinger kan ændres. Korrespondance: Birthe Høgh, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. Antaget: 17. september 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Schiøtz PO. Luftvejenes sygdomme. I: Schiøtz PO, Skovby F. Praktisk Pædiatri 2. udgave. København: Munksgaard, 2006: Smyth RL, Openshaw PJM. Bronchiolitis. Lancet 2006;368: Singh AM, Moore PE, Gern JE et al. Bronchiolitis to asthma. Am J Respir Crit Care Med 2007;175: American Academy of Pediatrics Subcommittee on diagnosis and management of bronchiolitis. Pediatrics 2006;118: Spurling GKP, Fonseka K, Doust J et al. Antibiotics for bronchiolitis in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 3: Art No CD DOI: / CD pub2. 6. Tahan F, Ozcan A, Koc N. Clarithromycin in the treatment of RSV bronchiolitis. Eur Respir J 2007;29: Ianaro A, Ialenti A, Maffia P et al. Anti-inflammatory activity of macrolide antibiotics. J Pharmacol Exp Ther 2000;292: Korppi M. Macrolides and bronchiolitis in infants. Eur Respir J 2007;29: ; author reply Blom D, Ermers M, Bont L et al. Inhaled corticosteroids during acute bronchiolitis in the prevention of post-bronchiolitic wheezing. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 1. Art No:CD DOI: / CD pub Perrotta C, Ortiz Z, Roque M. Chest physiotherapy for acute bronchiolitis in paediatric patients between 0 and 24 months old. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 1. Art No:CD DOI: / CD pub3. Aortahomograftoperationer ved svær endokarditis Originalartikel Reservelæge Signe Foghsgaard, overlæge Niels Eske Bruun & overlæge Henrik Kåre Kjærgård Gentofte Hospital, Thoraxkirurgisk Afdeling R og Kardiologisk Afdeling P Resume Introduktion: Svær endokarditis af den native aortaklap eller af en aortaklapprotese med destruktion af klappen, paravalvulær abscesdannelse og/eller fisteldannelse forårsaget af virulente bakterier er en livstruende tilstand med en mortalitet nær 100% uden operation. Formålet med denne undersøgelse er at evaluere resultaterne af homograftoperationer i kombination med antibiotika ved behandling af svær endokarditis. Patienter og metode: Fireogtyve patienter, 16 med aortaproteseendokarditis og otte med svær endokarditis af den native klap blev opereret på et dansk universitetshospital i perioden Stafylokokker var de hyppigste patogene bakterier fulgt af streptokokker. Behandling med intravenøs antibiotika blev påbegyndt inden operationen og fortsat i 4-6 uger. Patienterne blev fulgt i 1 / 2-10 år efter operationen (gennemsnitligt i fem år). Resultater: Tre patienter med proteseendokarditis døde i det første døgn efter operationen af hjertesvigt. To af patienterne fik tillige indsyet en mitralklapprotese. Yderligere fem patienter døde 1-7 år efter operationen af ikkekardiale årsager. I opfølgningsperioden var der kun en patient, en intravenøs stofmisbruger, der fik recidiv af endokarditis efter fire år. Konklusion: En aortahomograft i kombination med intravenøs antibiotka er en glimrende behandling af svær endokarditis i aortaklappen eller en aortaklapprotese.

2 1647 En aortahomograft er en aortaklap med tilhørende aortarod fra et menneske (Figur 1). Homograften er udtaget fra en donor og behandlet med antibiotika og opbevares nedfrosset i en homograftbank indtil brug. Der findes ingen vævsbanker, hvor man producerer homografter i Danmark. Aortahomografterne anvendes hovedsageligt ved akut endokarditis, hvor der er svær destruktion af aortaklappen med paravalvulær abscesdannelse og fistler eller proteseendokarditis, hvor en inficeret aortaklapprotese skal udskiftes. Ubehandlet er dødeligheden ved disse tilstande næsten 100% [1]. Disse operationer er teknisk vanskelige og foretages sjældent på de seks hjertekirurgiske centre i Danmark. Formålet med denne undersøgelse er at evaluere resultaterne af homograftoperationer i kombination med antibiotika ved behandling af svær endokarditis på et af hjertecentrene i Danmark og diskutere mulige tiltag for at forbedre resultaterne for patienterne og uddannelsen af kirurgerne, der foretager disse operationer. Patienter og metoder I alt 24 patienter (heraf seks kvinder) med en gennemsnitsalder på 61 år (variationsbredde: år) fik foretaget aortahomograftoperationer på Gentofte Hospital i perioden (Tabel 1). Alle patienterne havde svær endokarditis med paravalvulær abscesdannelse og vævsdestruktion, og seksten patienter havde proteseendokarditis. Den gennemsnitlige Euroscore var 15,4 hos de 12 patienter, der blev opereret efter, at Euroscore var indført på afdelingerne. Patienternes demografi og operationernes forløb er som anført i Tabel 1. Den mikrobiologiske ætiologi fandtes ved gentagne bloddyrkninger (Tabel 2). Intravenøs kombinationsterapi af 2-3 forskellige slags antibiotika blev påbegyndt umiddelbart før operationen og efterfølgende revideret i overensstemmelse med bakteriernes resistensmønster. Alle operationer blev udført som beskrevet af Yacoub [2]. Homografterne blev leveret nedfrosset fra homograftbanker i udlandet først og fremmest fra The Royal Brompton Hospital i London og fra homograftbanken i Lund. I en årrække havde Gentofte Hospital dog egen fryser med flydende nitrogen, der kunne holde homografterne nedfrosset ved 180 C. Homograftens størrelse er angivet ved den indvendige diameter i mm (udmåles med en Hegar). Den udvendige diameter er et par mm større og skal svare til patientens aortaannulus, der udmåles med ekko eller er kendt, hvis der allerede er indsyet en klapprotese med en kendt diameter [2]. Der blev ikke accepteret afvigelser på mere end 2-3 mm mellem aortaannulus og homograftens diameter. Det er vigtigt, at der foreligger en nøjagtig udmåling af aortaannulus med transøsofageal ekkokardiografi præoperativt, eller at man har kendskab til størrelsen af en indsyet klapprotese for at kunne bestille den rigtige størrelse homograft i homograftbanken [1-3]. Ved operationen blev der foretaget en radikal debridering af alt inficeret (nekrotisk og inflammeret) væv. Vævet og en Figur 1. En utilklippet aortahomograft før indsyning. Gengivet med tilladelse fra The Northwest Tissue Center, Puget Sound Blood Center, USA. eventuel eksplanteret aortaklapprotese blev sendt til akut mikrobiologisk undersøgelse med henblik på direkte mikroskopi og histologisk undersøgelse. Endvidere blev der dyrket bakterier fra det udtagne væv. Hvis der fandtes bakterier, som var forskellige fra bloddyrkningerne, blev den antibiotiske terapi justeret i samråd med mikrobiologerne. Der blev taget en vævsprøve fra homograften til mikrobiologisk undersøgelse. Homograften blev efter optøning inspiceret for defekter i klapfligene eller andre fejl og trimmet for overflødigt væv [3-5]. Homograften blev derefter indsyet anatomisk med enkeltsuturer af ethibond 4-0 begyndende midt i den højre kommissur. Suturerne blev sat udefra og ind i homograften og derefter i patientens venstre ventrikels udløbsdel. Patientens koronarostier blev reimplanteret i homograften med prolene 5-0. Anastomosen mellem homograften og aorta ascendens blev syet med fortløbende prolene 4-0 [6, 7]. Patienterne lå efter operationen på intensivafdelingen og blev derefter tilbageflyttet til kardiologisk afdeling til videre intravenøs antibiotisk behandling i alt 4-6 uger efter resistensbestemmelse. Patienterne fik målt temperatur og løbende taget blodprøver med måling af infektionsparametre. Ekkokardiografi blev udført efter behov. Der blev ikke givet blodfortynding med warfarin, men antitrombotisk behandling med acetylsalicylsyre dagligt efter operationen. Den gennemsnitlige opfølgningstid efter operationen var fem år (variationsbredde: 1 / 2-10 år), hvor patienterne blev fulgt klinisk og med ekkokardiografi. Dødstidspunkt og dødsårsager hos de otte afdøde patienter blev hentet fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, efter at der var indhentet tilladelse fra Datatilsynet. Resultater Den mikrobiologiske ætiologi til endokarditis fremgår af Tabel 2. Absces og pseudoaneurismedannelse fandtes ved den

3 1648 præoperative ekkokardiografi hos 22 patienter og peroperativt hos to patienter. En paravalvulær lækage fandtes hos ti af patienterne med proteseendokarditis. Alle homografter var intakte, og de mikrobiologiske dyrkninger fra homografterne var negative. Hos otte patienter fandtes bakterier ved den peroperative mikroskopi af det fjernede væv, og bakteriedyrkningerne var positive hos tre af disse patienter. Hos to patienter var der diskrepans mellem resultatet af den direkte mikroskopi og bloddyrkningerne, men ved den efterfølgende vævsdyrkning var bakteriefundene overensstemmende. Otte af de 24 patienter døde. Tre patienter døde inden for det første døgn efter operationen af hjertesvigt trods maksimal behandling med inotropika og aortaballonpumpe og i et tilfælde venstresidigt assist device. Fem patienter døde i et interval fra et år og to måneder til seks år og 11 måneder efter operationen af ikkekardiale årsager (Tabel 1). Ingen patienter havde relaps af endokarditis defineret som reinfektion med den samme bakterie inden for et halvt år. En patient, en stiknarkoman, fik rediciv af endokarditis efter fire år. Den første infektion hos denne patient var forårsaget af enterokokker, den anden af Staphylococcus albus. Det var nødvendigt at reoperere patienten. En anden patient måtte også reopereres efter syv år, fordi vedkommende var symptomatisk, og opfølgning med ekkokardiografi viste perforationer af flere af homograftens semilunære flige. Diskussion Et af de vigtigste aspekter i behandlingen af endokarditis er afgørelsen af, hvilke patienter der skal opereres, og hvilke der kan behandles med antibiotika alene. Endokarditis forårsaget Tabel 1. Aortahomograftoperationer Gentofte Hospital, Reope- Lever/interval til død efter Alder, år Køn År Diagnose ration Operation operationen + bemærkninger Dødsårsag 69 K 1997 PVE + Homograft + mitralring + CABG Død efter 3 år 7 mdr. Apoplexia cerebri 75 M 1998 PVE i composite graft + Homograft 28 Lever 44 M 1998 IE Homograft 24 Død efter 6 år 11 mdr. Gastrointestinal blødning 70 K 1998 PVE + Homograft 20 Lever 65 M 1999 IE + MI + TI Homograft 22 + mitral- + Lever tricuspidalring reopereret 2006 med mekanisk aortaklap + VSD 59 M 1999 IE Homograft 22 Død efter 1 år 2 mdr. Cancer recti 29 M 2000 PVE (stiknarkoman) + Homograft Lever 35 M 2000 IE Homograft 24 + mitralplastik Død efter 5 år 6 mdr. Haemorrhagia reopereret 2004 med subarachnoidalis mekanisk aortaklap + mitralplastik 34 M 2000 IE + svær AI Homograft 21 Lever 57 M 2001 PVE + Homograft 20 + IABP Lever 39 M 2002 IE (bicuspid klap) Homograft 25 Lever 66 M 2002 PVE composite graft + Homograft 26 + CABG Lever 76 M 2002 PVE + Homograft 24 + CABG Lever (38 l blod peroperativt) 71 K 2002 PVE + Homograft 20 Lever 65 M 2003 PVE + Homograft Død efter 2 år 6 mdr. Kronisk alkoholisme 66 M 2003 PVE + MS + Homograft 22 + mitralklap + Død inden for 1 døgn Hjertesvigt IABP + LVAD 57 K 2005 PVE + Homograft 20 Lever 67 M 2005 IE Homograft 23 Lever 67 M 2006 IE Homograft 22 + IABP Lever 64 K 2006 PVE + Homograft 20 + mitralklap + IABP Død inden for 1 døgn Hjertesvigt 57 M 2006 PVE + Homograft 20 + CABG Lever 79 M 2006 PVE + Homograft 24 Lever 74 K 2006 PVE + Homograft 22 + IABP Død inden for 1 døgn Hjertesvigt 76 M 2006 PVE + Homograft 22 + IABP Lever AI = aortainsufficiens; CABG = coronary artery bypass grafting (koronar bypassoperation); IE = infektiøs endokarditis; IABP = intraaortic balloon pump (aorta ballon pumpe); K = kvinde; LVAD = left ventricular assist device (hjælpepumpe til venstre ventrikel); M = mand; MI = mitralinsufficiens; MS = mitral - sten ose; PVE = pros thetic valve (proteseendokarditis); TI = tricuspidalendokarditis; VSD = ventrikelseptumdefekt.

4 1649 Tabel 2. Mikrobiologisk ætiologi til svær aortaklapendokarditis hos 24 patienter, der var opereret med en homograft. Bakterier n (%) Staphylococcus aureus (25,0) Koagulasenegative stafylokokker (12,5) Streptokokker (33,3) Enterokokker (8,2) Andre bakterier (4,1) Dyrkningsnegativ endokarditis (16,6) af meget virulente mikroorganismer (f.eks. Staphylococcus aureus) er ofte vanskelig at behandle med antibiotika alene på grund af den udtalte vævsdestruktion, som bakterierne forårsager. Afhængigt af mikroorganismernes virulens og patientens immunforsvar kan aortaklappen blive destrueret og infektionen sprede sig ud i det omgivende væv med dannelse af en absces, som kan rumpere til en hjertekavitet med fisteldannelse til følge eller sjældnere rumpere til perikardiet [1]. Tidlig operativ behandling skal overvejes hos patienter med hjerteinsufficiens, akut klapdestruktion, paravalvulær abscesdannelse og fistler, tilbagevendende systemiske embolier fra store vegetationer på aortaklappen og manglende kontrol af infektionen med sepsis trods antibiotisk behandling. Proteseendokarditis kræver i langt de fleste tilfælde operation, specielt hvis der er tale om infektion i en mekanisk aortaklapprotese [8-10]. Patienter, der skal opereres for endokarditis, er ofte meget syge af hjertesvigt og skal gennemgå langvarige, komplicerede hjerteoperationer. I denne serie med 16 patienter med proteseendokarditis og otte patienter med kompliceret nativ aortaklapendokarditis døde tre (12,5%) af patienterne med proteseendokarditis i det første døgn efter operationen af hjertesvigt. To af disse patienter behøvede i tillæg til homograften indsyning af en mitralklapprotese. I nylige serier af patienter opereret for aortaendokarditis var den operative mortalitet ca. 10% og 20-30% for patienter, der skulle reopereres for proteseendokarditis [1, 6, 8, 11]. Risikoen for reinfektion efter indsyning af en homograft er lav [5]. I litteraturen skelnes der mellem relaps, det vil sige recidiv af endokarditis med samme bakterie inden for et halvt år og rekurrente tilfælde, det vil sige tilbagefald efter et halvt år med samme eller en anden bakterie. I denne serie var der ingen patienter, der fik relaps, og der var kun et tilfælde af rekurrent endokarditis hos en stiknarkoman, der fik reinfektion i homograften efter fire år. Andre har også rapporteret om en lav risiko for recidiv af endokarditis hos 4% op til fire år postoperativt [11] og 79% recidivfrihed i homografter efter ti år [12]. Der foreligger imidlertid ikke klar evidens for, at en homograft er mere resistent mod bakterielle infektioner end kunstige hjerteklapper, og det vigtigste aspekt ved operationen er radikal debridering af alt inficeret væv, snarere end hvilken type klap der anvendes [1, 13]. Anvendelsen af homografter har sin begrænsning, når der er tale om meget store og små størrelser homografter, som der er mangel på, og her kan man med fordel anvende alternativer (composite graft (klap + rørprotese), aortarod fra en gris m.m.). I denne serie degenererede en af homografterne, hvilket nødvendiggjorde en reoperation med indsyning af en mekanisk aortaklapprotese efter syv år. Man regner med, at en homograft holder i år, så anvendelse af klapproteser med længere holdbarhed må overvejes hos yngre patienter, der har en forventet længere restlevetid [4, 5, 9]. En operation for endokarditis kompliceret med absces- og fisteldannelse er teknisk vanskelig. Vi og andre mener, at aortahomograften er ideel til rekonstruktion af aortaroden og venstre ventrikels udløbsdel, fordi homograften er eftergivelig og derfor bedre at fæstne i det møre, inflammerede væv end f.eks. en mekanisk klapprotese. Homograften har en excellent hæmodynamik og en meget lille risiko for tromboemboliske komplikationer [1, 6]. Før 1997 blev der kun foretaget enkelte homograftoperationer på Gentofte Hospital. Det blev derfor besluttet at opgradere homograftprogrammet for blandt andet at kunne operere patienter med svær endokarditis [1]. Tredjeforfatteren blev sendt på kursus hos professor Sir Magdi Yacoub ved The Royal Bromptom Hospital og Harefield Hospital i London. Afdelingen havde egen nitrogenfryser til homografter i nogle år, men nedfrysningen af homografter beløb sig til kr. pr. måned. Homografterne blev derefter indkøbt i homograftbanker i udlandet. Der er foretaget i alt 24 homograftoperationer for svær endokarditis i perioden på knap ni år, dvs. gennemsnitligt 2,7 operationer om året, men noget ulige fordelt over årene (0-6 operationer årligt) (Tabel 1). Antallet af homograftoperationer er ikke steget som forventet og er for lille til et enkelt center. Det er vanskeligt for den ansvarlige kirurg at opretholde kompetencen med så få operationer, og i praksis er det umuligt at uddanne nye kirurger til at foretage disse operationer, fordi man under indlæringsfasen har behov for endnu flere operationer [14]. På intet center i Danmark udfører man et stort antal homograftoperationer. I Region Hovedstaden, hvorunder Gentofte Hospital hører, foretages homograftoperationer også på Rigshospitalet. Det må ud fra rationelle betragtninger og Sundhedsstyrelsens rekommandationer anses for at være vigtigt at samle homograftoperationerne på et sted i Hovedstadsregionen, så ekspertisen bevares og udvikles. Hjertekirurgerne kan derved få flere operationer pr. år og en større rutine i homograftoperationer til gavn for patienterne. Prognosen for patienter med aortaklapendokarditis afhænger af, hvor tidligt diagnosen stilles, og dermed hvor hurtigt den rette antibiotiske og kirurgiske behandling iværksættes. Hos patienter med destruktion af aortaklappen og paravalvulær absces- og fisteldannelse og hos patienter med infektion i en aortaklapprotese er det indiceret at operere tidligt [10]. I denne serie af patienter, der havde svær endokar-

5 1650 VIDENSKAB OG PRAKSIS KASUISTIK ditis i en nativ aortaklap eller i en aortaklapprotese og blev opereret med en aortahomograft og fik langvarig intravenøs antibiotika, var de operative resultater tilfredsstillende. SummarySigne Foghsgaard, Niels Eske Bruun & Henrik Kåre Kjærgård:Outcome of aortic homograft implantation in severe :Ugeskr Læger 2007;169:0000Introduction: Severe of the native aortic valve or a prosthetic valve destruction of the cusps, paravalvular Materials abscess and formation methods: and/or 24 patients fistulas caused either by aortic aggressive prosthetic bacteria valve has a mortality of (n almost = 16) or 100% severe out aortic surgery. The objective (n = 8) were was operated to evaluate the implantation results of treatment of an aortic homograft an aortic homograft at a Danish in university combination hospital from antibiotics. followed by streptococcus. Intravenous antibiotic therapy was started before surgery and continued for 4-6 weeks. The patients were followed- up for Staphylococcus species were the most common pathogens /2-10 years (mean 5 years). had Results: relapse 3 patients of, prosthetic and only valve one episode of recurrence died in the first 24 hours in an intravenous from heart failure. drug abuser 2 of these was registered patients required after 4 years. in addition implantation of mitral valve prostheses. 5 patients died 1-7 years after the operation from non-cardiac causes. Within the follow-up period no patients Conclusion: An aortic homograft in combination intravenous antibiotics is an excellent treatment of severe in the aortic valve or an aortic valve prosthesis. Korrespondance: Henrik Kåre Kjærgård, Thoraxkirurgisk Afdeling R, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. Antaget: 13. juni 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. David TE. Surgical Treatment of Aortic Valve Endocarditis. I: Cohn LH, Edmunds LH Jr, red. Cardiac Surgery in the Adult. New York: McGraw-Hill, 2003: Greaves SC, Reimold SC, Lee RT et al. Preoperative prediction of prosthetic aortic valve annulus diameter by two-dimensional echocardiography. J Heart Valve Dis 1995;4: Hampton CR, Chong AJ, Verrier ED. Stentless Aortic Valve Replacement: Homograft/Autograft. I: Cohn LH, Edmunds LH Jr, red. Cardiac Surgery in the Adult. New York: McGraw-Hill, 2003: Fiane AE, Lindberg HL, Seem E et al. Homografts for right ventricular outflow reconstruction in congenital heart disease. Scand Cardiovasc J 1997; 31: Yap C-H, Yii M. Factors influencing late allograft valve failure. Scand Cardiovasc J 2004;38: Petrou M, Wong K, Albertucci M et al. Evaluation of unstented aortic homografts for the treatment of prosthetic aortic valve. Circulation 1994;90:II Yacoub MH, Rasmi NRH, Sundt TM et al. Fourteen-year experience homovital homografts for aortic valve replacement. J Thorac Cardiovasc Surg 1995;110: Yankah CA, Pasic M, Klose H et al. Homograft reconstruction of the aortic root for periannular abscess: a 17-year study. Eur J Cardiothorac Surg 2005;28: Kouchoukos NT, Blackstone EH, Doty DB et al. Aortic valve disease. I: Kirklin/Barratt-Boyes Cardiac Surgery. 3. udgave. Philadelphia: Churchill Livingstone, 2003: Kjærgård H, Thiis J, Bruun NE. Hjertekirurgisk behandling af. I: Infektiøs endokardit diagnose og behandling. København: Dansk Cardiologisk Selskab, Dearani JA, Orszulak TA, Schaff HV et al. Results of allograft aortic valve replacement for complex. J Thorac Cardiovasc Surg 1997;113: D'Udekem Y, David TE, Feindel CM et al. Long-term results of surgery for active infective. Eur J Cardio-Thorac Surgery 1997;11: Niwaya K, Knott-Craig CJ, Santangelo K et al. Advantage of autograft and homograft valve replacement for complex aortic valve. Ann Thorac Surg 1999;67: Dansk Medicinsk Selskabs udvalg. Den højtspecialiserede enhed i det danske sygehusvæsen. Ugeskr Læger 2000;162(suppl 13). Fuldstændig remission af hemiparese efter operation for akut proksimal aortadissektion Kasuistik Reservelæge Signe Foghsgaard & overlæge Henrik Kåre Kjærgård Gentofte Hospital, Thoraxkirurgisk Afdeling R Resume Neurologiske symptomer på grund af iskæmi af hjernen er ikke en kontraindikation mod operation for akut aortadissektion. En 37- årig mand blev indlagt ukontaktbar og med hemiparese. Patienten havde en akut proksimal aortadissektion (type A), der involverede arcus aortae og afgangen af karrene til hjernen, hvilket var årsag til de neurologiske symptomer. Patienten blev opereret akut med indsyning af en karprotese i aorta ascendens i dyb hypotermi og ved brug af antegrad hjerneperfusion. Patienten restituerede fuldstændigt neurologisk og var asymptomatisk og i arbejde to år efter. Halvdelen af de patienter, der har akut proksimal aortadissektion (type A), dør ubehandlet i løbet af de første to døgn. Mortaliteten er blevet beregnet til 1% i timen, og der er derfor indikation for akut operation. Kontraindikationerne mod operation er få: udbredt malign sygdom, svær demens eller hjernedød [1, 2]. Sygehistorie En 37-årig, tidligere rask mand, der havde klaget over brystsmerter i et par dage, faldt pludseligt om på sit arbejde, havde kramper og var ukontaktbar. Han blev hasteindlagt på det lokale sygehus, hvor han fortsat ikke vågnede op, men var motorisk urolig. Patienten havde en højresidig hemiparese og en central venstresidig facialisparese. Det var positivt Babinskys tåfænomen på højre side. Der var ingen følelig puls i venstre a. radialis. En akut computertomografi (CT) af hjernen viste intet abnormt, og væsken fra en spinalpunktur var klar. Ved stetoskopi af hjertet fandtes en mislyd, og ekkokardiografi viste en proksimal aortadissektion (type A) med aortainsufficiens. Patienten blev overflyttet til en thoraxkirurgisk afdeling, hvor han blev opereret akut. Højre a. femoralis communis blev kanyleret ved perfusionen. Dissektionen startede i aorta ascendens og fortsatte gennem arcus og op i halskarrene og fortsatte ned i aorta descendens. Der blev indsyet en karprotese i aorta ascendens under nedkøling af patienten til 25 C og 16 minutters cirkulationsstop. Hjernen blev herunder perfunderet antegradt gennem et ballonkateter i højre a. carotis communis med 16 C koldt blod. Lagene i arcus aortae blev limet sammen med syntetisk lim, hvorefter

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.

Læs mere

Lægeforeningens forlag

Lægeforeningens forlag ARTIKEL/ORDRE NR. UDFYLDES AF FORFATTER: KORREKTUR Bedes gennemlæst og evt. fejl rettet Afsendt den Ønskes retur den Godkendt Godkendt med rettelser Ny korrektur ønskes Bemærkninger: Lægeforeningens forlag

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Redegørelse for regioners indkøb og brug af hjerteklappen

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN

Læs mere

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet?

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Årsmøde 2015 Middelfart Poul Erik Mortensen Afd. T OUH Perfusion og fremtiden! Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Hvad er databaser? Hvad er databaser? Journaler Laboratorieskemaer Anæstesiskemaer

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle

Læs mere

Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III

Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III Vejle Sygehus Region Syddanmark Linda Busk Linnebjerg, MD Peter Schousboe, MD, phd. Dansk Otokirurgisk Selskab Årsmøde Hotel Hesselet, 9-10.oktober 2014

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow

Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow Dato 23. oktober 2014 Sagsnr. 2014013160 Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow Region Nord, Midt og Syd har afholdt et fælles udbud om biologiske hjerteklapper. Hjertelæger fra Aarhus

Læs mere

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Rigshospitalet Hjertecentret TAVI and use of Local Anesthesia

Rigshospitalet Hjertecentret TAVI and use of Local Anesthesia TAVI and use of Local Anesthesia Barbara Wulff, RN Cath.lab / TAVI Program Coordinator Rigshospitalet Copenhagen University Hospital 1 How many of you do TAVI under Local Anesthesia?? 2 Why did it take

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Hjertesygdom hos børn er typisk medfødte misdannelser Steno-Fallots Tetralogi beskrives første

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)

Læs mere

Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con

Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con DANSECT 2016 Dorthe Viemose Nielsen Overlæge Operation/Intensiv Øst Aarhus Universitetshospital CON Kan det bruges til noget? Det vigtige spørgsmål? Giver NIRS værdier

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

1) Clostridium difficile- definition

1) Clostridium difficile- definition 1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere