Energibranchens fremtidige kompetencebehov. En analyse af de fremtidige kompetencebehov i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibranchens fremtidige kompetencebehov. En analyse af de fremtidige kompetencebehov i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede"

Transkript

1 Energibranchens fremtidige kompetencebehov En analyse af de fremtidige kompetencebehov i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede Udarbejdet af Oxford Research A/S for Undervisningsministeriet Februar 2009 Forfatter: msl Sidst gemt: :15:00 Sidst udskrevet: :15:00 R:\Projekter\1 VELFÆRD & KOMPETENCE\2971 UVM Brancheanalyse energi\rapport\final Energibranchens fremtidige kompetencebehov.doc Revision: 17 Antal sider: 92

2 2

3 Forord...5 Sammenfatning...6 Anbefalinger... 9 Læsevejledning Kapitel 1. Kortlægning af energibranchen Udviklingen i den danske energibranche Liberaliseringen af den energisektor Overgangen til mere vedvarende energi Kapitel 2. Beskæftigelsen i energibranchen Definition af energibranchen Samlet beskæftigelse i energibranchen Erhvervsuddannede i energibranchen Generationsskifte på vej blandt de erhvervsuddannede Det regionale behov for erhvervsuddannede Fremtidens beskæftigelsesmønstre i energibranchen Kapitel 3. Scenarier for energibranchen Scenarier for energibranchen Grøn Revolutions-scenariet Business as usual-scenariet Stagnations-scenariet Evolutions scenariet Eksperters vurdering af scenarier Scenariebaseret fremskrivning Kapitel 4. Kompetencer i energibranchen Interviewede virksomheder Energibranchens udvikling frem til år Konsekvenser for det fremtidige kompetencebehov Behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft Kompetencekrav til erhvervsuddannelserne Overordnet tilfredshed med de fagtekniske kompetencer Krav til personlige kompetencer Forretningsforståelse og kundetække Case: DONG Energy efterspørger forretningsforståelse

4 4.5.4 Branchekendskab Sprog og kulturforståelse...53 Case: Grundfos sender lærlinge til udlandet i praktik...54 Kapitel 5. Udbud for energibranchen Organisering og udvikling af erhvervsuddannelserne Styring af erhvervsuddannelserne Seneste reformer af erhvervsuddannelserne Mange interesser og forventninger til erhvervsuddannelserne Kortlægning af eksisterende udbud Erhvervsuddannelser rettet imod energibranchen Søgning til og frafald på de relevante erhvervsuddannelser Eksisterende tiltag og initiativer på tegnebrættet Fremtidens kompetencebehov set ud fra et skoleperspektiv Fagtekniske kompetencer Personlige kompetencer Teamkoordinering, projektarbejde og samarbejde Forretningsforståelse og kundetække Branchekendskab Sprog og kulturforståelse...79 Kapitel 6. Metode Kortlægning af energibranchen Fremskrivninger og scenarier Fremskrivninger Scenarier Interview med eksperter på energiområdet Interview med virksomheder Casestudier Interview med eksperter og erhvervsskoler Interview med eksperter på erhvervsskoleområdet Interview med erhvervsskoler Udviklingsseminar Inddragelse af repræsentanter for de faglige udvalg...88 Litteratur

5 Forord Man bliver ansat på de fagtekniske kompetencer og fyret på de personlige. Således udtrykker en respondent i undersøgelsen betydningen af de erhvervsuddannedes personlige kompetencer. Energibranchen er i dag præget af flere samtidige udviklingstendenser, som betinger behovet for de personlige kompetencer. Centraliseringen inden for energisektoren betyder at fx flere og flere elektrikere i fremtiden vil blive ansat på store virksomheder. Her arbejdes der på tværs af faggrænser, og arbejdsprocesserne samt rollefordelingerne er ofte mere komplekse sammenlignet med de mindre elinstallatører. Udover behovet for nye kompetencer inden for energibranchen, bliver der ikke mindst brug for flere erhvervsuddannede. Danmark har en stor eksport af vindkraft til udlandet og med en stigende global bevidsthed om vigtigheden af vedvarende energi, vil der med al sandsynlig komme en stigning i antallet erhvervsuddannede inden for vindmølleindustrien. På baggrund af fremskrivninger og scenarier peger denne undersøgelse på, at der i 2015 vil være et behov for flere fuldtidsbeskæftigede inden for energiindustrien, hvor de erhvervsuddannede udgør en vigtig faggruppe. Energivirksomhederne efterspørger især flere elektrikere, smede, industriteknikere, automatikfagteknikere, datateknikere, IT-supportere og tekniske designere. Den nærværende rapport er en analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov foretaget for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er foretaget gennem litteraturstudier, registerdata, kvalitative interviews med eksperter, virksomheder og erhvervsskolerepræsentanter. I Oxford Research har analytikere Mette Slottved, Jakob Bom, Casper Thaning Thulstrup og Jakob Stoumann foretaget arbejdet med undersøgelsen, mens vicedirektør Henrik Mahncke har forestået projektledelsen. Der har været stor samarbejdsvillighed fra erhvervsskolerne, de faglige udvalg, brancheorganisationerne, de faglige organisationer, de interviewede eksperter og virksomhederne. Deres deltagelse har været et uundværligt bidrag til rapporten. Det faglige indhold af rapporten er fuldt og helt Oxford Researchs ansvar. Frederiksberg, februar 2009 Henrik Mahncke Vicedirektør 5

6 Sammenfatning Energiområdet ligger i disse år øverst på den politiske dagsorden. Det er specielt overgangen til vedvarende energi, som præger den politiske debat nationalt såvel som internationalt. Dette stiller store krav til en kvalificeret arbejdskraft, der er i stand til at indfri det vækstpotentiale, der er på energiområdet. Formålet med Oxford Researchs analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov har således været at undersøge, hvordan erhvervsuddannelserne kan fremtidssikres i forhold til den udvikling, som er i gang inden for branchen. Med henblik på at undersøge omfanget samt typen af energibranchens fremtidige kompetencebehov, har Oxford Research kombineret matematiske fremskrivninger med kvalitative scenarier for branchens udvikling. Yderligere er analyserne af den fremtidige kompetenceefterspørgsel blevet vurderet og kvalificeret af en række udvalgte eksperter på energiområdet. Foruden at vurdere det fremtidige kompetencebehov har et afgørende sigte med undersøgelsen været at kortlægge energibranchens nuværende efterspørgsel på kompetencer hos de erhvervsuddannede. Grundlaget for denne del af undersøgelsen baserer sig på interview med 19 store energivirksomheder fordelt over hele landet. Endvidere er der på baggrund af besøg hos de to store virksomheder: Dong Energy og Grundfos udarbejdet to cases, som går i dybden med virksomhedernes konkrete behov for kompetencer. Ud fra interview med eksperter og skolerepræsentanter inden for erhvervsuddannelsessystemet, har Oxford Research desuden foretaget en analyse af, hvordan udbudssiden modsvarer energibranchens efterspørgsel på kompetencer. Ekspertinterviewene med uddannelsesforskere, repræsentanter fra de faglige udvalg og relevante interesseorganisationer har ledt til en række gode eksempler på erhvervsskoler, som arbejder med nogle af de kompetencebehov, som er blevet nævnt af virksomhederne. Derved har Oxford Research analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov karakter af en 360-graders-undersøgelse, som bevæger sig hele vejen rundt om de relevante interessenter og aktører. Energibranchen en branche i vækst Fremskrivninger af antallet af beskæftigede inden for energiindustrien viser, at der i år 2015 formentlig vil være et behov for flere ansatte sammenlignet med i 2004, hvor antallet lå på fuldtidsbeskæftigede. Der er således også meget der tyder på, at behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft vil stige betydeligt i de kommende år. Danmark har i mange år været førende inden for vindkraft, hvilket kan aflæses i tallene på den danske eksport af energiteknologi. Væksten i eksporten af energiteknologi og udstyr har de sidste ti år været markant større sammenlignet med væksten i den samlede danske vareeksport. Ligeledes har antallet af beskæftigede inden for energiindustrien været stigende siden I år er Danmark vært for en global klimakonference, hvor hovedmålet er at indgå en global bindende aftale, der sikrer en nedbringelse af CO2-udslippet. Den globale 6

7 bevidsthed om klimaproblemer og ønsket om forsyningssikkerhed peger ifølge eksperter på et scenarie for energibranchen, hvor betydningen af vedvarende energikilder vil vokse globalt set. Som en konsekvens heraf er det sandsynligt, at der fortsat vil være en markant vækst i eksporten af dansk energiteknologi og dermed også i beskæftigelsen inden for energiindustrien. Der vil således blive brug for flere erhvervsuddannede for at de danske energivirksomheder kan følge med den store efterspørgsel, der vil komme på især vindkraft fra såvel ind og udland. Brug for flere erhvervsuddannede i energibranchen Energibranchen beskæftiger en bred vifte af erhvervsuddannede faggrupper lige fra elektrikere til IT-supportere og industriteknikere. Elektrikere og smede fremgår på baggrund af interviewene med de 19 energivirksomheder som de to største faglærte grupper. De fleste energivirksomheder svarer, at de i 2015 regner med at efterspørge de samme erhvervsuddannede faggrupper, som de har ansat i dag. Samtidig nævner flere af virksomhederne den voksende betydning af, at de erhvervsuddannede har kendskab til IT og automatisering. Udover overgangen til vedvarende energi og en øget dansk eksport af energiteknologi fremgår det af undersøgelsen, at behovet for flere erhvervsuddannede i energibranchen også er betinget af andre faktorer. Behovet for flere erhvervsuddannede understøttes ikke mindst af et kommende generationsskifte blandt de faglærte inden for forsyningssektoren. Ca. halvdelen af den faglærte arbejdskraft i denne del af branchen er over 50 år gamle, hvilket vil medføre et reelt rekrutteringsproblem om fem til ti år, når pensionsalderen indtræffer for den store andel af årige. Generationsskiftet er allerede begyndt at kunne mærkes af enkelte af de energivirksomheder, som er med i undersøgelsen. Flere af virksomhederne peger desuden på det højnede kompetenceniveau som en årsag til i fremtiden at efterspørge flere erhvervsuddannede. Det forudses således, at den faglærte arbejdskraft på sigt vil erstatte den ufaglærte, hvis kompetenceniveau er for lavt i forhold til den teknologiske udvikling inden for branchen. På baggrund af en kortlægning af den geografiske spredning af de danske energivirksomheder tyder meget på, at behovet for erhvervsuddannede vil være størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor mange af de store energivirksomheder er lokaliseret. Det gælder bl.a. Vestas, Siemens Wind Power, Danfoss, Grundfos og Mærsk Olie og Gas. Overordnet tilfredshed med de fagtekniske kompetencer Energibranchen er kendetegnet ved en markant teknologisk udvikling, der stiller krav til såvel de fagtekniske som de personlige kompetencer. Der er blandt virksomhederne bred enighed om, at udviklingen går imod mere automatisering, hvilket afføder øgede faglige kompetencebehov i forhold til omgangen med automatisk produktion. I denne forbindelse fremhæves bl.a. IT-kompetencer, kendskab til computerteknologi og programmering. På trods af den teknologiske udvikling udtrykker virksomhederne generelt set tilfredshed med de faglærtes fagtekniske kompetencer. De oplever, at de erhvervsuddannede kommer med et godt fagligt fundament, som virksomhederne igennem efter- og videreuddannelse selv kan bygge videre på. Flere af virksomhederne forklarer, at de kompetencer, de erhvervsuddannede mangler, er så specifikke i forhold til virksomhedens 7

8 drift, at de ikke kan imødekommes på erhvervsuddannelserne. Der er derfor en generel tendens til, at virksomhederne selv efteruddanner deres medarbejdere ud fra virksomhedens specifikke kompetencebehov. Stor efterspørgsel på sociale og personlige kompetencer Undersøgelsen viser, at energibranchens kompetencebehov er størst i forhold til de sociale og personlige kompetencer. Energibranchen efterlyser således en styrkelse af de bløde kompetencer såsom de faglærtes teamkundskaber, forretningsforståelse og kundetække samt sprogkundskaber og kulturforståelse. Det er specielt udviklingstendenser som liberalisering, centralisering og internationalisering, der er baggrunden for energibranchens vægtning af de erhvervsuddannedes personlige og sociale kompetencer. Den danske elforsyningssektor har igennem de sidste 10 år gennemgået en liberaliseringsproces, der stiller krav til de erhvervsuddannedes forretningsforståelse, økonomiske sans samt evne til at varetage kunderelationer. Herudover har en centralisering af energibranchen resulteret i et voksende antal af store virksomheder. Flere af de interviewede virksomheder påpeger, at det i en stor virksomhed er vigtigt at have helhedsforståelse samt evnen til at indgå i en virksomhedskultur og til at samarbejde med kollegaer på tværs af fagskel. Endelig øger internationaliseringen af den danske energisektor kompetencebehovet i forhold til de faglærtes sprogkundskaber og kulturforståelse. På trods af betegnelsen personlige kompetencer er der enighed blandt energivirksomhederne om, at disse kan trænes og opøves. Således sender flere af virksomhederne selv deres medarbejdere på kurser, som har til hensigt at styrke evnen til indgå i teams, videndele og forstå virksomhedskulturen. Erhvervsskoler bekræfter behovet for de personlige kompetencer Generelt udviser de interviewede skoler og eksperter på udbudssiden stor forståelse i forhold til nødvendigheden af de kompetencer, som virksomhederne efterlyser hos de erhvervsuddannede. Skolerne er overordnet set enige i, at det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne udover at styrke deres elevers fagtekniske kompetencer samtidig bidrager til en udvikling af de mere personlige og sociale kompetencer. Selvom de håndværkmæssige færdigheder stadig anses for at være en vigtig dyd på de tekniske erhvervsuddannelser, bliver det understreget, at de langt fra er tilstrækkelige til at ruste eleverne til den virkelighed, som de skal ud at møde på virksomhederne. I lighed med virksomhederne fremhæver erhvervsskolerne således, at den teknologiske udvikling og internationaliseringen gør kompetencer som omstillingsparathed, at lære at lære, teamtænkning og sprogkundskaber altafgørende. Endvidere understreges det, at det ikke er nok at være en specialist, idet de personlige kompetencer går hånd i hånd med de faglige, og at det derfor er problematisk, når der udelukkende er tid til at fokusere på fagfagligheden. Skolerne fremhæver, at der især på elektrikeruddannelsen er en meget stor fagtæthed, hvilket gør tiden knap i forhold til udviklingen af netop de personlige kompetencer. Flere af de sociale og personlige kompetencer, der efterspørges af energibranchen, er i forskellig grad implementeret på enkelte erhvervsskoler i forbindelse med pilotprojekter eller andre lokale uddannelsestiltag. I undersøgelsen uddrages derfor en række gode 8

9 eksempler på, hvordan erhvervsskolerne allerede tilfører deres elever kompetencer i eksempelvis at lære at lære, forretningsforståelse og teamtænkning. Selvom der således er skabt opmærksomhed på skolerne omkring de efterspurgte kompetencer, fremgår det af interviewene med både eksperter, virksomheder og skoler, at der stadig kan gøres mere ud af udviklingen af de bløde kompetencer på de energibrancherelaterede erhvervsuddannelser. Anbefalinger Oxford Research har i undersøgelsen af energibranchens fremtidige kompetencebehov været i dialog med en bred kreds af eksperter og interessenter på energiområdet såvel som erhvervsskoleområdet. Interviewene med disse interessenter danner sammen med kortlægningen af den danske energibranche baggrund for konsulentteamets anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelserne fremtidssikres i forhold til energibranchens fremtidige kompetencebehov. Anbefalingerne falder inden for tre hovedområder: 1. Behov for at sikre fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft 2. Fokus på de personlige og sociale kompetencer i de energirelaterede erhvervsuddannelser 3. Øget grad af implementering og evaluering af opfyldelsen af målpinde på erhvervsuddannelserne. Sikring af fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft Undersøgelsen viser, at der i fremtiden vil opstå et behov for flere erhvervsuddannede i energibranchen. Behovet er dels betinget af energibranchens vækst og teknologiske udvikling og dels af generationsskiftet blandt de faglærte i branchen. Hertil kommer, at det i undersøgelsen fremgår, at antallet af optagne på de energirelaterede erhvervsuddannelser er faldende samtidig med, at der er en stigning i frafaldsprocenten. Kombineret med energibranchens stigende efterspørgsel vil der derfor være et behov for at sikre fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft. Det anbefales: At styrke de energirelaterede erhvervsuddannelsers image ved at øge opmærksomheden på beskæftigelsesmulighederne i energibranchen Så vidt muligt at mindske frafaldet på de energirelaterede erhvervsuddannelser Ved frafald at styrke vejledningen om alternative uddannelser, der retter sig mod energibranchen At fastholde de faglærte inden for energibranchen ved at gøre det attraktivt for den store gruppe af årige at blive længere på arbejdsmarkedet. Fokus på de personlige kompetencer i erhvervsuddannelserne De gennemførte interview med energivirksomhederne viser, at der på trods af den teknologiske udvikling inden for energibranchen generelt set er tilfredshed med de faglærtes fagtekniske kompetencer. De erhvervsuddannedes fagfaglighed opfattes 9

10 således som et godt fundament at bygge videre på i forhold til virksomhedernes mere specifikke efter og videreuddannelsesbehov. Der er dermed ikke noget som tyder på et akut behov for nye erhvervsuddannelser inden for energibranchen. Til gengæld peger interview med både virksomheder og erhvervsskoler på et behov for at styrke de faglærtes personlige og sociale kompetencer. Det gælder især de erhvervsuddannedes kompetencer i forhold til teamtænkning, at lære at lære, forretningsforståelse og kundetække samt sprogkundskaber og kulturforståelse. Det anbefales: At sikre gode efter - og videreuddannelsesmuligheder for de erhvervsuddannede i energibranchen, så det fortsat er muligt at specialisere sig i forhold til virksomhedernes mere specifikke kompetencebehov At styrke fokusset på de erhvervsuddannedes personlige og sociale kompetencer, herunder forretningsforståelse og kundetække, sprogkundskaber og kulturforståelse, teamtænkning, branchekendskab og evnen til at lære at lære At styrke sammenhængen mellem de fagtekniske og personlige kompetencer på erhvervsuddannelserne, så de erhvervsuddannede opnår forståelse for de personlige og sociale kompetencer igennem tilegnelsen af de fagtekniske. Implementering og evaluering på erhvervsuddannelserne Undersøgelsen peger på at kompetencer, der efterspørges af energibranchen i forskellig grad er implementeret på enkelte erhvervsskoler i forbindelse med pilotprojekter eller andre lokale uddannelsestiltag. Øvrige kompetencer figurerer som målpinde for nogle uddannelser og ikke for andre, mens atter andre potentielt bliver styrket via den nye erhvervsuddannelseslov fra 1. august For at undersøge effekten af disse tiltag samt implementeringen af uddannelsesbekendtgørelsernes målpinde er det hensigtsmæssigt at øge brugen af evalueringer af de energirelaterede erhvervsuddannelser og derigennem få udbredt de gode eksempler: Det anbefales: At der sker en systematisk evaluering og udbredelse af gode eksempler på skoler eller uddannelser, som specifikt forsøger at målrette sig energibranchen kompetencebehov At samspillet mellem erhvervsskoler og energivirksomheder øges ved hjælp af tiltag som energiakademier og hospitanttjeneste. Læsevejledning Den nærværende rapport er overordnet opdelt i to dele. De tre første kapitler omhandler den fremtidige efterspørgsel på erhvervsuddannede i energibranchen, mens kapitel 4 og 5 ser nærmere på energibranchens kompetencebehov, og hvordan erhvervsuddannelsessystemet modsvarer disse behov. 10

11 I kapitel 1 kortlægges energibranchen med fokus på, hvordan den danske energibranche har udviklet sig siden oliekrisen og frem til i dag, hvor overgangen til den vedvarende energi er et højt politisk prioriteret tema. I kapitel 2 ses nærmere på energibranchens beskæftigelsesbehov ud fra registerdata på beskæftigede inden for branchen. Endvidere kortlægges den regionale efterspørgsel på erhvervsuddannede ud fra en kortlægning af energivirksomhederne regionale spredning. Kapitlet afsluttes med fremskrivninger for antallet af beskæftigede i energiindustrien. I Kapitel 3 udfoldes fire fremtidsscenarier for, hvordan energibranchen vil udvikle sig frem til år Scenarierne er bygget op ud fra usikkerheden om, hvorvidt der vil være høj/lav økonomisk vækst, og om der vil være et højt/lavt niveau af globalt bindende klimaaftaler. Der fokuseres på energibranchens kompetencebehov i kapitel 4, hvor der på baggrund af 19 virksomhedsinterviews bliver gået i dybden med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos de erhvervsuddannede. I kapitel 5, fremgår det, hvordan erhvervsskolerne forholder sig til de kompetencer, som energibranchen efterspørger. Kapitlet indledes med at se på strukturen af det danske erhvervsuddannelsessystem, som gennem de seneste reformer har været præget af en høj grad af individualisering og specialisering. Endelig bliver de metodiske valg og overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsen gennemgået i kapitel 6. 11

12 Kapitel 1. Kortlægning af energibranchen Energibranchen dækker over flere typer af virksomheder og industridele. Dette giver nogle udfordringer omkring kortlægningen af energibranchen, da der ikke findes en enkelt branchedefinition for energivirksomheder. Energiområdet har i de senere år fået en stadig vigtigere placering på den politiske dagsorden, og der er efterhånden opbygget politisk konsensus om, at der skal gøres en større indsats for at nedbringe det samlede energiforbrug. Den vedvarende energi skal samtidig udgøre en større andel af energiproduktionen. Reelt udgør den vedvarende energi nu en større andel af den samlede energiproduktion end tidligere, og det danske vindeventyr har været med til at forstærke den udvikling. Foruden overgangen til mere vedvarende energi har den danske energisektor været under en liberalisering, som har ført til en højere grad af centralisering i energisektoren. På baggrund af kapitlet kan der udledes følgende hovedkonklusioner: Den danske energibranche har de seneste 10 år gennemgået en liberaliseringsproces, som har øget konkurrencen mellem de danske forsyningsselskaber. De menneskelige ressourcer spiller en afgørende rolle i konkurrencen. Energibranchen har på baggrund af liberaliseringen gennemgået en centralisering, som skaber en øget koncentration af store virksomheder inden for branchen Energibranchen er en branche i betydelig vækst, hvilket ikke mindst skyldes den store eksport af energiteknologi. Vindkraft er den største kilde til stigningen i eksporten af dansk energiteknologi. 1.1 Udviklingen i den danske energibranche Nationale og internationale politiske rammebetingelser har en stor indflydelse på udviklingen i den danske energibranche. I Danmark er der bred politisk enighed om, at der for fremtiden skal satses på en nedbringelse af det samlede energiforbrug samt, at overgangen til mere vedvarende energi skal prioriteres. Det øgede fokus på vedvarende energi kan siges at være betinget af spørgsmålet om forsyningssikkerhed på den ene side og klimaforandringer på den anden. Der vil i dette afsnit blive gjort rede for, hvordan initiativer til liberalisering og en højere andel af vedvarende energi har spillet en afgørende rolle for den udvikling, som de danske energivirksomheder har gennemgået de seneste 10 år Liberaliseringen af den energisektor Liberaliseringen af den danske energisektor kom i kølvandet på den europæiske liberaliseringsproces af el- og gasmarked, som startede i midten af 1990`erne. På lige fod med den europæiske var tanken bag den danske liberalisering, at en øget konkurrence ville bidrage til lavere energipriser og være med til at sikre forsyningssikkerheden på kort og langt sigt (Økonomi- og erhvervsministeriet 2003) 12

13 Følgende tre elementer var de vigtigste i begge liberaliseringsprocesser: Priserne skulle ikke længere reguleres af myndighederne men følge markedssituationen. Forbrugerne skulle frit kunne vælge deres leverandør af el og gas Ejerskabet af netværkoperatører og generationsvirksomheder skulle delvis privatiseres. Den europæiske målsætning var, at alle europæiske forbrugere per 1. juli 2007 frit skulle kunne vælge deres elektricitets og gasleverandør (Oxford Research 2008). I Danmark tog liberaliseringen af energisektoren for alvor fart i forbindelse med regeringsskiftet i år 2001, og per 1. januar 2003 blev det muligt for alle danske elkunder at skifte leverandør. En del af liberaliseringen gik ud på at elselskaber skulle kunne købes og sælges som andre virksomheder. Konsekvensen har været, at flere af de kommunale forsyningsselskaber i dag er privatejede og fusioneret eller opkøbt af andre energiselskaber. Der er hermed kommet en højere grad af centralisering inden for branchen med få store spillere, hvilket ikke mindst DONG Energy er et eksempel på. Den øgede konkurrence har desuden fremmet rationaliseringer i energiproduktion- og distribution, der særligt inden for elforsyning har ført til et fald i antallet af ansatte. Figur 1.1: Antal firmaer og ansatte inden for produktionsdelen Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Kilde: Oxford Research 2009 Som det fremgår af figur 1.1, udgør elforsyning langt den største delbranche inden for energiforsyning. Figur 1.1 afspejler det fald af virksomheder og ansatte, som er sket igennem de sidste 10 år, hvor liberaliseringen har fundet sted. Inden for gasforsyning er der dog kommet en mindre stigning i antallet af firmaer. 13

14 At forbrugerne i dag selv kan vælge deres el-leverandør har gjort det vigtigere for virksomhederne at være kundeorienteret og kunne give en god service. I kampen om at tiltrække kunder har flere af virksomhederne desuden udvidet deres marked ved at gå ind i flere kommercielle aktiviteter. De ændrede vilkår og produkter har ikke mindst haft indflydelse på de kompetencer, som forsyningsselskaberne efterspørger hos deres ansatte, herunder de erhvervsuddannede. De menneskelige ressourcer spiller dermed en afgørende rolle i konkurrencen om kunder Overgangen til mere vedvarende energi Foruden liberaliseringen er overgangen til mere vedvarende energi en af de drivkræfter, so Foruden liberaliseringen er overgangen til mere vedvarende energi en af de drivkræfter, som har haft stor indflydelse på udviklingen af den danske energibranche. Den danske energipolitik har løbende siden oliekrisen i 70 erne udviklet sig til at have et større fokus på den vedvarende energi. Politisk er der i dag bred enighed i Folketinget om, at overgangen til mere vedvarende energi skal være et højt politisk prioriteret emne. Denne konsensus forstærkes endvidere af, at energipolitikken i dag har stor international bevågenhed. Oliekrisen gjorde den vedvarende energi vedkommende Oliekrisen i foranledigede voldsomme stigninger i energipriserne og gav stødet til en række energipolitiske aktiviteter i Danmark. I 1976 kom Danmarks første samlede energiplan Dansk Energipolitik 1976, hvis hovedformål var at opnå størst mulig reduktion i olieafhængigheden gennem besparelser i energiforbruget og gennem omlægninger fra olie til andre energiformer. Konkret var det målet, at disse omlægninger skulle resultere i, at olieandelen skulle falde fra ca. 87 pct. i 1975 til ca. 48 pct. i (Sidenius &Thomsen 2006) Af andre pejlemærker i Danmarks energipolitiske historie er Energiplan 81, som blev udsendt af regeringen i 1981 og hvis formål var, at vindkraft skulle udgøre 10 pct. af energiforbruget i Denne lagde også op til, at anvendelsen af atomkraft i den danske energi stadig var et reelt alternativ, men i 1985 blev det endelig besluttet af Folketinget at opgive atomkraft som et alternativ for dansk energiplanlægning. (Lund 2006) Ved Julepakken og Påskepakken i 1985 og 1986 forhøjedes energiafgifterne væsentligt som følge af et olieprisfald, og dermed blev forbrugspriserne på olie fastholdt. (Energistyrelsen 2006a) Op gennem 1990 erne blev der primært implementeret to energihandlingsplaner; Energi 2000 og Energi 21. Mens Energi 2000 satsede på, at naturgas kunne være en erstatning for kul og dermed nedbringe CO2-udledningen, fokuserede Energi 21 i højere grad på den vedvarende energi, og at den i 2030 skulle udgøre 35 pct. af energiforsyningen. (Lund 2006) 14

15 Figur 1.2: Dansk energipolitisk historie erne Oliekrisen Dansk Energipolitik Energiplan 81 Julepakken påskepakken Energi 2000 Energi 21 Ny energipolitisk aftale Kilde: Oxford Research 2009 Den nuværende energipolitiske situation I 2008 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance en aftale for den danske energipolitik i årene Den overordnede ramme for aftalen er at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler; kul, olie og gas. Derfor skal der igangsættes en række initiativer, der skal give energibesparelser og effektivisere energiforbruget. Bruttoenergiforbruget skal desuden nedsættes, og det skal falde med i alt 4 pct. frem til 2020 i forhold til niveauet i Frem til 2011 er målsætningen, at bruttoenergiforbruget skal falde med 2 pct. i forhold til 2006-niveau. Målet er, at den vedvarende energi skal udgøre 20 pct. af bruttoenergiforbruget i Dette gøres ved en lang række tiltag, hvor støtten til biomasse og affald i den centrale kraftvarme og støtten til nye vindmøller forøges. Derudover oprettes der puljer til understøttelse af varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr og puljer til de små VE-teknologier som solceller og bølgekraft. Desuden forlænges PSO-forskningsaftalen fra 2004 med 130 mio. kr. om året efter I 2025 er det målet, at den vedvarende energi skal stige til mindst 30 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Det helt langsigtede mål er, at den vedvarende energi skal udgøre 100 pct. af det samlede energiforbrug. I Danmark er VE-andelen af det samlede bruttoenergiforbrug gået fra 3 pct. i 1976 til en andel på 17 pct. i Figur 1.3. viser fordelingen på de energiressourcer, som indgik i Danmarks bruttoenergiforbrug i PSO står for Public Service Obligations - altså offentlige forpligtelser, og hentyder i denne sammenhæng til de offentlige forpligtelser m.h.t. forsknings- og udviklingsaktiviteter, som relaterer sig til el og el-distribution. Der findes to PSO-ordninger, som administreres efter regler fastlagt i bekendtgørelser i henhold til elforsyningsloven: PSO-ordningen for miljøvenlige elproduktionsteknologier og PSO-ordningen for effektiv elanvendelse. 15

16 Figur 1.3: Danmarks bruttoenergiforbrug i % 40% Olie Naturgas 23% Kul og Koks Vedvarende Energi 20% Kilde: Energistyrelsen Tabel 1.1. viser de faktiske produktioner af vedvarende energi i perioden 1994 til Som det fremgår af tabellen, er der sket en betydelig procentvis stigning i VE-andelen af det samlede bruttoelforbrug fra 6,4 pct. i 1994 til 27,7 pct. i Langt størstedelen af den vedvarende energi kommer fra vindkraft. Derudover har der været en voksende produktion af energi fra halm og træ samt affald. Tabel 1.1: De faktiske produktioner af vedvarende energi Enhed: GWh Vindkraft Vandkraft Halm og træ Biogas Affald Totalt fra VE Bruttoelforbrug Andel fra VE, pct. 6,4 11,7 16,6 17,1 20,0 23,7 27,7 Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2004 Internationalt fokus Fra 2012 bliver beslutningskompetencen omkring forureningskvoter flyttet fra Christiansborg til Bruxelles. Danmark kan dermed ikke længere selv bestemme hvor 16

17 mange gratis kvoter de vil tildele de kvotebelagte virksomheder. I stedet fastlægges en fælles europæisk mængde af kvoter til virksomheder. (Klima- og Energiministeriet 2008). I EU er der en tiltagende udvikling mod en stærkere realisering af et indre marked på energiområdet, som vil betyde, at det nationalt vil blive stadig sværere at benytte en række virkemidler og reguleringselementer i energipolitikken. Der ligger en stor udfordring for EU i at koordinere en fælles tværnational indsats på energiområdet, der kan modsvare den nationale regulering af energipolitikken. (IDA 2003) Både i Danmark og i resten af verden, er man i disse år optaget af at finde en erstatning for den dyre og forurenede olie. I EU har man sat et mål om, at 20 pct. af energiforbruget i alle EU-lande skal komme fra vedvarende energi i år For forsat at kunne have en økonomisk vækst i de vestlige lande, vurderes det, at det er altafgørende at sikre forsyningssikkerheden ved overgangen til alternative energikilder. Udover at forebygge klimaforandringer og forurening handler overgangen til vedvarende energi derfor også om, at man i EU ønsker at gøre sig uafhængig af energiressourcer fra bl.a. Rusland og Mellemøsten. Danmark har en enestående mulighed for at påvirke den internationale klimadagsorden, da Danmark skal varetage værtskabet for den internationale klimakonference i år (2009). Dette har medvirket til at styrke det offentlige fokus på betydningen af vedvarende energi, da det samtidig giver anledning til at få koordineret en stærk international indsats på klimaområdet. Danmarks Vindeventyr Overgangen til vedvarende energi har ført til en betydelig vækst i eksporten af dansk energiteknologi. Den store vækst i eksporten kan i særdeleshed tilskrives den danske vindmølleindustri, som i dag har lidt under en tredjedel af markedsandelen på det samlede verdensmarked. Danske vindmøllefabrikanter er således blandt de førende på verdensplan. Figur 1.4 viser, at eksporten af energiteknologi i perioden fra 1998 og frem til 2007 har været markant større end væksten i den samlede danske vareeksport. Figur 1.4: Samlet eksport af energiteknologi og udstyr Samlet vareeksport Energiteknologi og -udstyr Indeks, 1998= Kilde: DI Energibranchen 17

18 Den samlede danske eksport af energiteknologi udgjorde i mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport. Siden 1998 er væksten for energiteknologi næsten 3- doblet (DI Energibranchen: 2008). Vindkraft er, som nævnt, den største kilde til stigningen i eksport af dansk energiteknologi. Omkring 2/3 af den danske eksport af energiteknologi skønnes ifølge DI Energibranchen at vedrøre vindkraft. Figur 1.5: Markedsandel danske vindmøller ( ø 20,000 20,000 MW (Kun salg af vindmøller fra Siemens Wind Power og VESTAS Wind Systems) W 15,000 15,000 10,000 10,000 Danish supply 5,000 5, % 28.4% 40.4% 40.4% 33.1% 35.6% 29.8% Global supply Kilde: DI Energibranchen Figur 1.5 viser, at den danske markedsandel på salget af vindmøller har været helt oppe på 40, 4 pct. på verdensplan i 2004, mens den 3 år efter i 2007 er faldet til 29, 8 pct.. Faldet skyldes en kolossal vækst i den globale vindmølleindustri, som betyder at Danmark på trods af en betydelig vækst inden for branchen har tabt markedsandele. Danmarks forspring i forhold til vindmølleindustrien hænger sammen med landets aktive energipolitik op igennem 1990`erne, hvor resten af verden ikke i samme grad aktivt satsede på overgangen til vedvarende energi. De danske vindmølleproducenters store markedsandel betyder, at der vil være behov for erhvervsuddannede, der har gode fagtekniske kompetencer inden for dette område og, at de skal være i stand til at kunne omstille sig til en ny industri. 18

19 Kapitel 2. Beskæftigelsen i energibranchen Med udgangspunkt i energibranchens udvikling, vil der i dette kapitel fokuseres på beskæftigelsesstrukturen inden for energisektoren. Da der, som nævnt, ikke findes nogen samlet statistik for hele energibranchen, vil der blive skelnet mellem beskæftigelsen inden for industri, produktions- og råstofdelen. Kapitlet vil særligt lægge vægt på udviklingen af beskæftigede med en erhvervsuddannelsesbaggrund. Den stigende andel af vedvarende energi betyder, at efterspørgslen på erhvervsuddannede inden for energibranchen er stigende. Behovet for flere erhvervsuddannede inden for energibranchen understøttes desuden af et kommende generationsskifte blandt de faglærte. Ca. halvdelen af alle erhvervsuddannede inden for produktionsdelen er over 50 år. Der vil derfor være mange, som går på pension i de kommende fem til ti år. På baggrund af kapitlet kan der udledes følgende hovedkonklusioner: Væksten i eksporten af dansk energiteknologi vil medføre en stigning i antallet af erhvervsuddannede inden for energibranchen. Energibranchen står overfor et generationsskifte blandt de erhvervsuddannede, hvilket vil give et reelt rekrutteringsproblem om fem til ti år. Efterspørgslen på erhvervsuddannede vil være størst i Region Midtjylland og Region Syddanmark. 2.1 Definition af energibranchen Undersøgelsens definition af energibranchen tager udgangspunkt i alle virksomheder, der enten direkte eller indirekte har med energi at gøre. I overensstemmelse med DI Energibranchens definition af deres medlemmer bliver således alle led i værdikæden inddraget. Lige fra indvinding af energiressourcer, produktion og distribution samt fremstilling af teknologi. Figur 2.1 viser en oversigt over de forskellige led i værdikæden, som vil blive afdækket i undersøgelsen. 19

20 Figur 2.1: Energibranchens værdikæde Industridel Underleverandører af teknisk udstyr, ydelser o.l. Råstofdel Udvinding af olie, vind, kul og gas Råstofdel Forarbejdning og distribution Produktionsdel Produktion og transmission af energitjenester. (Forsyningssektoren) Kilde: Oxford Research 2009 Som figur 2.1 viser, dækker energibranchens værdikæde over forskellige funktioner. Energibranchen består af alt lige fra olieudvindingsselskaber til de lokale forsyningsvirksomheder rundt om i landet. For at imødekomme den brede variation af virksomheder i energibranchen, skelner undersøgelsen såvel metodisk som analytisk mellem tre dele; industridelen, råstofdelen og produktionsdelen. Industridelen er defineret ved den del af energibranchen, som fremstiller teknologi og udstyr til udvinding, forarbejdning og produktion af energitjenester og besparelser. Råstofdelen dækker over de virksomheder, som står for udvinding, forarbejdning og distribution af energiråstoffer som biomasse, kul, olie og naturgas. Mens produktionsdelen omfatter de virksomheder, der producerer og distribuerer el, varme og naturgas til forbrugerne. Definitionerne af de enkelte dele er hentet fra Energistyrelsen og DI Energibranchen, som i deres energierhvervsanalyse fra 2007 gik sammen om at udvikle et fælles grundlag for en statistisk beskrivelse af energierhvervene 2. Energierhvervene indgår i øjeblikket ikke som en samlet sektor i den nationale statistik. Den indtil nu publicerede statistik fra DI Energibranchen og Energistyrelsens energierhvervsanalyse omfatter alene industridelen. Foruden tallene for industridelen bygger kortlægningen af energibranchen i denne rapport på Danmarks Statistik, hvorfra det har været muligt at indhente tal om beskæftigelsen inden for energi- og vandforsyning. Energiforsyningsdelen indebærer produktion, transmission og distribution af el, gas og varme. Den statistiske kortlægning af energibranchen i denne rapport er således baseret på nøgletal for både industri- og produktionsdelen. De to dele dækker bredden i branchen, ikke mindst i forhold til deres markeder. Hvor industridelen er kendetegnet ved et stort antal af internationale virksomheder med et voksende 2 Foruden de tre skitserede dele, opererer Energistyrelsen og DI Energibranchen også med en rådgivningsdel, defineret ved de teknologiske rådgivningsydelser vedr. udvinding og forarbejdning af råstoffer, produktion af energitjenester og besparelser. Da denne del fortrinsvis beskæftiger ingeniører indgår den ikke i undersøgelsen. 20

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Juni 2012 Analyse Danmark A/S - Frederiksberg Allé 17, baghuset - 1820 Frederiksberg C - Tlf.: 4333 1020 Om undersøgelsen Dataindsamlingsperiode: 31.5.2012-6.6.2012

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere