Energibranchens fremtidige kompetencebehov. En analyse af de fremtidige kompetencebehov i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibranchens fremtidige kompetencebehov. En analyse af de fremtidige kompetencebehov i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede"

Transkript

1 Energibranchens fremtidige kompetencebehov En analyse af de fremtidige kompetencebehov i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede Udarbejdet af Oxford Research A/S for Undervisningsministeriet Februar 2009 Forfatter: msl Sidst gemt: :15:00 Sidst udskrevet: :15:00 R:\Projekter\1 VELFÆRD & KOMPETENCE\2971 UVM Brancheanalyse energi\rapport\final Energibranchens fremtidige kompetencebehov.doc Revision: 17 Antal sider: 92

2 2

3 Forord...5 Sammenfatning...6 Anbefalinger... 9 Læsevejledning Kapitel 1. Kortlægning af energibranchen Udviklingen i den danske energibranche Liberaliseringen af den energisektor Overgangen til mere vedvarende energi Kapitel 2. Beskæftigelsen i energibranchen Definition af energibranchen Samlet beskæftigelse i energibranchen Erhvervsuddannede i energibranchen Generationsskifte på vej blandt de erhvervsuddannede Det regionale behov for erhvervsuddannede Fremtidens beskæftigelsesmønstre i energibranchen Kapitel 3. Scenarier for energibranchen Scenarier for energibranchen Grøn Revolutions-scenariet Business as usual-scenariet Stagnations-scenariet Evolutions scenariet Eksperters vurdering af scenarier Scenariebaseret fremskrivning Kapitel 4. Kompetencer i energibranchen Interviewede virksomheder Energibranchens udvikling frem til år Konsekvenser for det fremtidige kompetencebehov Behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft Kompetencekrav til erhvervsuddannelserne Overordnet tilfredshed med de fagtekniske kompetencer Krav til personlige kompetencer Forretningsforståelse og kundetække Case: DONG Energy efterspørger forretningsforståelse

4 4.5.4 Branchekendskab Sprog og kulturforståelse...53 Case: Grundfos sender lærlinge til udlandet i praktik...54 Kapitel 5. Udbud for energibranchen Organisering og udvikling af erhvervsuddannelserne Styring af erhvervsuddannelserne Seneste reformer af erhvervsuddannelserne Mange interesser og forventninger til erhvervsuddannelserne Kortlægning af eksisterende udbud Erhvervsuddannelser rettet imod energibranchen Søgning til og frafald på de relevante erhvervsuddannelser Eksisterende tiltag og initiativer på tegnebrættet Fremtidens kompetencebehov set ud fra et skoleperspektiv Fagtekniske kompetencer Personlige kompetencer Teamkoordinering, projektarbejde og samarbejde Forretningsforståelse og kundetække Branchekendskab Sprog og kulturforståelse...79 Kapitel 6. Metode Kortlægning af energibranchen Fremskrivninger og scenarier Fremskrivninger Scenarier Interview med eksperter på energiområdet Interview med virksomheder Casestudier Interview med eksperter og erhvervsskoler Interview med eksperter på erhvervsskoleområdet Interview med erhvervsskoler Udviklingsseminar Inddragelse af repræsentanter for de faglige udvalg...88 Litteratur

5 Forord Man bliver ansat på de fagtekniske kompetencer og fyret på de personlige. Således udtrykker en respondent i undersøgelsen betydningen af de erhvervsuddannedes personlige kompetencer. Energibranchen er i dag præget af flere samtidige udviklingstendenser, som betinger behovet for de personlige kompetencer. Centraliseringen inden for energisektoren betyder at fx flere og flere elektrikere i fremtiden vil blive ansat på store virksomheder. Her arbejdes der på tværs af faggrænser, og arbejdsprocesserne samt rollefordelingerne er ofte mere komplekse sammenlignet med de mindre elinstallatører. Udover behovet for nye kompetencer inden for energibranchen, bliver der ikke mindst brug for flere erhvervsuddannede. Danmark har en stor eksport af vindkraft til udlandet og med en stigende global bevidsthed om vigtigheden af vedvarende energi, vil der med al sandsynlig komme en stigning i antallet erhvervsuddannede inden for vindmølleindustrien. På baggrund af fremskrivninger og scenarier peger denne undersøgelse på, at der i 2015 vil være et behov for flere fuldtidsbeskæftigede inden for energiindustrien, hvor de erhvervsuddannede udgør en vigtig faggruppe. Energivirksomhederne efterspørger især flere elektrikere, smede, industriteknikere, automatikfagteknikere, datateknikere, IT-supportere og tekniske designere. Den nærværende rapport er en analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov foretaget for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er foretaget gennem litteraturstudier, registerdata, kvalitative interviews med eksperter, virksomheder og erhvervsskolerepræsentanter. I Oxford Research har analytikere Mette Slottved, Jakob Bom, Casper Thaning Thulstrup og Jakob Stoumann foretaget arbejdet med undersøgelsen, mens vicedirektør Henrik Mahncke har forestået projektledelsen. Der har været stor samarbejdsvillighed fra erhvervsskolerne, de faglige udvalg, brancheorganisationerne, de faglige organisationer, de interviewede eksperter og virksomhederne. Deres deltagelse har været et uundværligt bidrag til rapporten. Det faglige indhold af rapporten er fuldt og helt Oxford Researchs ansvar. Frederiksberg, februar 2009 Henrik Mahncke Vicedirektør 5

6 Sammenfatning Energiområdet ligger i disse år øverst på den politiske dagsorden. Det er specielt overgangen til vedvarende energi, som præger den politiske debat nationalt såvel som internationalt. Dette stiller store krav til en kvalificeret arbejdskraft, der er i stand til at indfri det vækstpotentiale, der er på energiområdet. Formålet med Oxford Researchs analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov har således været at undersøge, hvordan erhvervsuddannelserne kan fremtidssikres i forhold til den udvikling, som er i gang inden for branchen. Med henblik på at undersøge omfanget samt typen af energibranchens fremtidige kompetencebehov, har Oxford Research kombineret matematiske fremskrivninger med kvalitative scenarier for branchens udvikling. Yderligere er analyserne af den fremtidige kompetenceefterspørgsel blevet vurderet og kvalificeret af en række udvalgte eksperter på energiområdet. Foruden at vurdere det fremtidige kompetencebehov har et afgørende sigte med undersøgelsen været at kortlægge energibranchens nuværende efterspørgsel på kompetencer hos de erhvervsuddannede. Grundlaget for denne del af undersøgelsen baserer sig på interview med 19 store energivirksomheder fordelt over hele landet. Endvidere er der på baggrund af besøg hos de to store virksomheder: Dong Energy og Grundfos udarbejdet to cases, som går i dybden med virksomhedernes konkrete behov for kompetencer. Ud fra interview med eksperter og skolerepræsentanter inden for erhvervsuddannelsessystemet, har Oxford Research desuden foretaget en analyse af, hvordan udbudssiden modsvarer energibranchens efterspørgsel på kompetencer. Ekspertinterviewene med uddannelsesforskere, repræsentanter fra de faglige udvalg og relevante interesseorganisationer har ledt til en række gode eksempler på erhvervsskoler, som arbejder med nogle af de kompetencebehov, som er blevet nævnt af virksomhederne. Derved har Oxford Research analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov karakter af en 360-graders-undersøgelse, som bevæger sig hele vejen rundt om de relevante interessenter og aktører. Energibranchen en branche i vækst Fremskrivninger af antallet af beskæftigede inden for energiindustrien viser, at der i år 2015 formentlig vil være et behov for flere ansatte sammenlignet med i 2004, hvor antallet lå på fuldtidsbeskæftigede. Der er således også meget der tyder på, at behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft vil stige betydeligt i de kommende år. Danmark har i mange år været førende inden for vindkraft, hvilket kan aflæses i tallene på den danske eksport af energiteknologi. Væksten i eksporten af energiteknologi og udstyr har de sidste ti år været markant større sammenlignet med væksten i den samlede danske vareeksport. Ligeledes har antallet af beskæftigede inden for energiindustrien været stigende siden I år er Danmark vært for en global klimakonference, hvor hovedmålet er at indgå en global bindende aftale, der sikrer en nedbringelse af CO2-udslippet. Den globale 6

7 bevidsthed om klimaproblemer og ønsket om forsyningssikkerhed peger ifølge eksperter på et scenarie for energibranchen, hvor betydningen af vedvarende energikilder vil vokse globalt set. Som en konsekvens heraf er det sandsynligt, at der fortsat vil være en markant vækst i eksporten af dansk energiteknologi og dermed også i beskæftigelsen inden for energiindustrien. Der vil således blive brug for flere erhvervsuddannede for at de danske energivirksomheder kan følge med den store efterspørgsel, der vil komme på især vindkraft fra såvel ind og udland. Brug for flere erhvervsuddannede i energibranchen Energibranchen beskæftiger en bred vifte af erhvervsuddannede faggrupper lige fra elektrikere til IT-supportere og industriteknikere. Elektrikere og smede fremgår på baggrund af interviewene med de 19 energivirksomheder som de to største faglærte grupper. De fleste energivirksomheder svarer, at de i 2015 regner med at efterspørge de samme erhvervsuddannede faggrupper, som de har ansat i dag. Samtidig nævner flere af virksomhederne den voksende betydning af, at de erhvervsuddannede har kendskab til IT og automatisering. Udover overgangen til vedvarende energi og en øget dansk eksport af energiteknologi fremgår det af undersøgelsen, at behovet for flere erhvervsuddannede i energibranchen også er betinget af andre faktorer. Behovet for flere erhvervsuddannede understøttes ikke mindst af et kommende generationsskifte blandt de faglærte inden for forsyningssektoren. Ca. halvdelen af den faglærte arbejdskraft i denne del af branchen er over 50 år gamle, hvilket vil medføre et reelt rekrutteringsproblem om fem til ti år, når pensionsalderen indtræffer for den store andel af årige. Generationsskiftet er allerede begyndt at kunne mærkes af enkelte af de energivirksomheder, som er med i undersøgelsen. Flere af virksomhederne peger desuden på det højnede kompetenceniveau som en årsag til i fremtiden at efterspørge flere erhvervsuddannede. Det forudses således, at den faglærte arbejdskraft på sigt vil erstatte den ufaglærte, hvis kompetenceniveau er for lavt i forhold til den teknologiske udvikling inden for branchen. På baggrund af en kortlægning af den geografiske spredning af de danske energivirksomheder tyder meget på, at behovet for erhvervsuddannede vil være størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor mange af de store energivirksomheder er lokaliseret. Det gælder bl.a. Vestas, Siemens Wind Power, Danfoss, Grundfos og Mærsk Olie og Gas. Overordnet tilfredshed med de fagtekniske kompetencer Energibranchen er kendetegnet ved en markant teknologisk udvikling, der stiller krav til såvel de fagtekniske som de personlige kompetencer. Der er blandt virksomhederne bred enighed om, at udviklingen går imod mere automatisering, hvilket afføder øgede faglige kompetencebehov i forhold til omgangen med automatisk produktion. I denne forbindelse fremhæves bl.a. IT-kompetencer, kendskab til computerteknologi og programmering. På trods af den teknologiske udvikling udtrykker virksomhederne generelt set tilfredshed med de faglærtes fagtekniske kompetencer. De oplever, at de erhvervsuddannede kommer med et godt fagligt fundament, som virksomhederne igennem efter- og videreuddannelse selv kan bygge videre på. Flere af virksomhederne forklarer, at de kompetencer, de erhvervsuddannede mangler, er så specifikke i forhold til virksomhedens 7

8 drift, at de ikke kan imødekommes på erhvervsuddannelserne. Der er derfor en generel tendens til, at virksomhederne selv efteruddanner deres medarbejdere ud fra virksomhedens specifikke kompetencebehov. Stor efterspørgsel på sociale og personlige kompetencer Undersøgelsen viser, at energibranchens kompetencebehov er størst i forhold til de sociale og personlige kompetencer. Energibranchen efterlyser således en styrkelse af de bløde kompetencer såsom de faglærtes teamkundskaber, forretningsforståelse og kundetække samt sprogkundskaber og kulturforståelse. Det er specielt udviklingstendenser som liberalisering, centralisering og internationalisering, der er baggrunden for energibranchens vægtning af de erhvervsuddannedes personlige og sociale kompetencer. Den danske elforsyningssektor har igennem de sidste 10 år gennemgået en liberaliseringsproces, der stiller krav til de erhvervsuddannedes forretningsforståelse, økonomiske sans samt evne til at varetage kunderelationer. Herudover har en centralisering af energibranchen resulteret i et voksende antal af store virksomheder. Flere af de interviewede virksomheder påpeger, at det i en stor virksomhed er vigtigt at have helhedsforståelse samt evnen til at indgå i en virksomhedskultur og til at samarbejde med kollegaer på tværs af fagskel. Endelig øger internationaliseringen af den danske energisektor kompetencebehovet i forhold til de faglærtes sprogkundskaber og kulturforståelse. På trods af betegnelsen personlige kompetencer er der enighed blandt energivirksomhederne om, at disse kan trænes og opøves. Således sender flere af virksomhederne selv deres medarbejdere på kurser, som har til hensigt at styrke evnen til indgå i teams, videndele og forstå virksomhedskulturen. Erhvervsskoler bekræfter behovet for de personlige kompetencer Generelt udviser de interviewede skoler og eksperter på udbudssiden stor forståelse i forhold til nødvendigheden af de kompetencer, som virksomhederne efterlyser hos de erhvervsuddannede. Skolerne er overordnet set enige i, at det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne udover at styrke deres elevers fagtekniske kompetencer samtidig bidrager til en udvikling af de mere personlige og sociale kompetencer. Selvom de håndværkmæssige færdigheder stadig anses for at være en vigtig dyd på de tekniske erhvervsuddannelser, bliver det understreget, at de langt fra er tilstrækkelige til at ruste eleverne til den virkelighed, som de skal ud at møde på virksomhederne. I lighed med virksomhederne fremhæver erhvervsskolerne således, at den teknologiske udvikling og internationaliseringen gør kompetencer som omstillingsparathed, at lære at lære, teamtænkning og sprogkundskaber altafgørende. Endvidere understreges det, at det ikke er nok at være en specialist, idet de personlige kompetencer går hånd i hånd med de faglige, og at det derfor er problematisk, når der udelukkende er tid til at fokusere på fagfagligheden. Skolerne fremhæver, at der især på elektrikeruddannelsen er en meget stor fagtæthed, hvilket gør tiden knap i forhold til udviklingen af netop de personlige kompetencer. Flere af de sociale og personlige kompetencer, der efterspørges af energibranchen, er i forskellig grad implementeret på enkelte erhvervsskoler i forbindelse med pilotprojekter eller andre lokale uddannelsestiltag. I undersøgelsen uddrages derfor en række gode 8

9 eksempler på, hvordan erhvervsskolerne allerede tilfører deres elever kompetencer i eksempelvis at lære at lære, forretningsforståelse og teamtænkning. Selvom der således er skabt opmærksomhed på skolerne omkring de efterspurgte kompetencer, fremgår det af interviewene med både eksperter, virksomheder og skoler, at der stadig kan gøres mere ud af udviklingen af de bløde kompetencer på de energibrancherelaterede erhvervsuddannelser. Anbefalinger Oxford Research har i undersøgelsen af energibranchens fremtidige kompetencebehov været i dialog med en bred kreds af eksperter og interessenter på energiområdet såvel som erhvervsskoleområdet. Interviewene med disse interessenter danner sammen med kortlægningen af den danske energibranche baggrund for konsulentteamets anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelserne fremtidssikres i forhold til energibranchens fremtidige kompetencebehov. Anbefalingerne falder inden for tre hovedområder: 1. Behov for at sikre fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft 2. Fokus på de personlige og sociale kompetencer i de energirelaterede erhvervsuddannelser 3. Øget grad af implementering og evaluering af opfyldelsen af målpinde på erhvervsuddannelserne. Sikring af fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft Undersøgelsen viser, at der i fremtiden vil opstå et behov for flere erhvervsuddannede i energibranchen. Behovet er dels betinget af energibranchens vækst og teknologiske udvikling og dels af generationsskiftet blandt de faglærte i branchen. Hertil kommer, at det i undersøgelsen fremgår, at antallet af optagne på de energirelaterede erhvervsuddannelser er faldende samtidig med, at der er en stigning i frafaldsprocenten. Kombineret med energibranchens stigende efterspørgsel vil der derfor være et behov for at sikre fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft. Det anbefales: At styrke de energirelaterede erhvervsuddannelsers image ved at øge opmærksomheden på beskæftigelsesmulighederne i energibranchen Så vidt muligt at mindske frafaldet på de energirelaterede erhvervsuddannelser Ved frafald at styrke vejledningen om alternative uddannelser, der retter sig mod energibranchen At fastholde de faglærte inden for energibranchen ved at gøre det attraktivt for den store gruppe af årige at blive længere på arbejdsmarkedet. Fokus på de personlige kompetencer i erhvervsuddannelserne De gennemførte interview med energivirksomhederne viser, at der på trods af den teknologiske udvikling inden for energibranchen generelt set er tilfredshed med de faglærtes fagtekniske kompetencer. De erhvervsuddannedes fagfaglighed opfattes 9

10 således som et godt fundament at bygge videre på i forhold til virksomhedernes mere specifikke efter og videreuddannelsesbehov. Der er dermed ikke noget som tyder på et akut behov for nye erhvervsuddannelser inden for energibranchen. Til gengæld peger interview med både virksomheder og erhvervsskoler på et behov for at styrke de faglærtes personlige og sociale kompetencer. Det gælder især de erhvervsuddannedes kompetencer i forhold til teamtænkning, at lære at lære, forretningsforståelse og kundetække samt sprogkundskaber og kulturforståelse. Det anbefales: At sikre gode efter - og videreuddannelsesmuligheder for de erhvervsuddannede i energibranchen, så det fortsat er muligt at specialisere sig i forhold til virksomhedernes mere specifikke kompetencebehov At styrke fokusset på de erhvervsuddannedes personlige og sociale kompetencer, herunder forretningsforståelse og kundetække, sprogkundskaber og kulturforståelse, teamtænkning, branchekendskab og evnen til at lære at lære At styrke sammenhængen mellem de fagtekniske og personlige kompetencer på erhvervsuddannelserne, så de erhvervsuddannede opnår forståelse for de personlige og sociale kompetencer igennem tilegnelsen af de fagtekniske. Implementering og evaluering på erhvervsuddannelserne Undersøgelsen peger på at kompetencer, der efterspørges af energibranchen i forskellig grad er implementeret på enkelte erhvervsskoler i forbindelse med pilotprojekter eller andre lokale uddannelsestiltag. Øvrige kompetencer figurerer som målpinde for nogle uddannelser og ikke for andre, mens atter andre potentielt bliver styrket via den nye erhvervsuddannelseslov fra 1. august For at undersøge effekten af disse tiltag samt implementeringen af uddannelsesbekendtgørelsernes målpinde er det hensigtsmæssigt at øge brugen af evalueringer af de energirelaterede erhvervsuddannelser og derigennem få udbredt de gode eksempler: Det anbefales: At der sker en systematisk evaluering og udbredelse af gode eksempler på skoler eller uddannelser, som specifikt forsøger at målrette sig energibranchen kompetencebehov At samspillet mellem erhvervsskoler og energivirksomheder øges ved hjælp af tiltag som energiakademier og hospitanttjeneste. Læsevejledning Den nærværende rapport er overordnet opdelt i to dele. De tre første kapitler omhandler den fremtidige efterspørgsel på erhvervsuddannede i energibranchen, mens kapitel 4 og 5 ser nærmere på energibranchens kompetencebehov, og hvordan erhvervsuddannelsessystemet modsvarer disse behov. 10

11 I kapitel 1 kortlægges energibranchen med fokus på, hvordan den danske energibranche har udviklet sig siden oliekrisen og frem til i dag, hvor overgangen til den vedvarende energi er et højt politisk prioriteret tema. I kapitel 2 ses nærmere på energibranchens beskæftigelsesbehov ud fra registerdata på beskæftigede inden for branchen. Endvidere kortlægges den regionale efterspørgsel på erhvervsuddannede ud fra en kortlægning af energivirksomhederne regionale spredning. Kapitlet afsluttes med fremskrivninger for antallet af beskæftigede i energiindustrien. I Kapitel 3 udfoldes fire fremtidsscenarier for, hvordan energibranchen vil udvikle sig frem til år Scenarierne er bygget op ud fra usikkerheden om, hvorvidt der vil være høj/lav økonomisk vækst, og om der vil være et højt/lavt niveau af globalt bindende klimaaftaler. Der fokuseres på energibranchens kompetencebehov i kapitel 4, hvor der på baggrund af 19 virksomhedsinterviews bliver gået i dybden med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos de erhvervsuddannede. I kapitel 5, fremgår det, hvordan erhvervsskolerne forholder sig til de kompetencer, som energibranchen efterspørger. Kapitlet indledes med at se på strukturen af det danske erhvervsuddannelsessystem, som gennem de seneste reformer har været præget af en høj grad af individualisering og specialisering. Endelig bliver de metodiske valg og overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsen gennemgået i kapitel 6. 11

12 Kapitel 1. Kortlægning af energibranchen Energibranchen dækker over flere typer af virksomheder og industridele. Dette giver nogle udfordringer omkring kortlægningen af energibranchen, da der ikke findes en enkelt branchedefinition for energivirksomheder. Energiområdet har i de senere år fået en stadig vigtigere placering på den politiske dagsorden, og der er efterhånden opbygget politisk konsensus om, at der skal gøres en større indsats for at nedbringe det samlede energiforbrug. Den vedvarende energi skal samtidig udgøre en større andel af energiproduktionen. Reelt udgør den vedvarende energi nu en større andel af den samlede energiproduktion end tidligere, og det danske vindeventyr har været med til at forstærke den udvikling. Foruden overgangen til mere vedvarende energi har den danske energisektor været under en liberalisering, som har ført til en højere grad af centralisering i energisektoren. På baggrund af kapitlet kan der udledes følgende hovedkonklusioner: Den danske energibranche har de seneste 10 år gennemgået en liberaliseringsproces, som har øget konkurrencen mellem de danske forsyningsselskaber. De menneskelige ressourcer spiller en afgørende rolle i konkurrencen. Energibranchen har på baggrund af liberaliseringen gennemgået en centralisering, som skaber en øget koncentration af store virksomheder inden for branchen Energibranchen er en branche i betydelig vækst, hvilket ikke mindst skyldes den store eksport af energiteknologi. Vindkraft er den største kilde til stigningen i eksporten af dansk energiteknologi. 1.1 Udviklingen i den danske energibranche Nationale og internationale politiske rammebetingelser har en stor indflydelse på udviklingen i den danske energibranche. I Danmark er der bred politisk enighed om, at der for fremtiden skal satses på en nedbringelse af det samlede energiforbrug samt, at overgangen til mere vedvarende energi skal prioriteres. Det øgede fokus på vedvarende energi kan siges at være betinget af spørgsmålet om forsyningssikkerhed på den ene side og klimaforandringer på den anden. Der vil i dette afsnit blive gjort rede for, hvordan initiativer til liberalisering og en højere andel af vedvarende energi har spillet en afgørende rolle for den udvikling, som de danske energivirksomheder har gennemgået de seneste 10 år Liberaliseringen af den energisektor Liberaliseringen af den danske energisektor kom i kølvandet på den europæiske liberaliseringsproces af el- og gasmarked, som startede i midten af 1990`erne. På lige fod med den europæiske var tanken bag den danske liberalisering, at en øget konkurrence ville bidrage til lavere energipriser og være med til at sikre forsyningssikkerheden på kort og langt sigt (Økonomi- og erhvervsministeriet 2003) 12

13 Følgende tre elementer var de vigtigste i begge liberaliseringsprocesser: Priserne skulle ikke længere reguleres af myndighederne men følge markedssituationen. Forbrugerne skulle frit kunne vælge deres leverandør af el og gas Ejerskabet af netværkoperatører og generationsvirksomheder skulle delvis privatiseres. Den europæiske målsætning var, at alle europæiske forbrugere per 1. juli 2007 frit skulle kunne vælge deres elektricitets og gasleverandør (Oxford Research 2008). I Danmark tog liberaliseringen af energisektoren for alvor fart i forbindelse med regeringsskiftet i år 2001, og per 1. januar 2003 blev det muligt for alle danske elkunder at skifte leverandør. En del af liberaliseringen gik ud på at elselskaber skulle kunne købes og sælges som andre virksomheder. Konsekvensen har været, at flere af de kommunale forsyningsselskaber i dag er privatejede og fusioneret eller opkøbt af andre energiselskaber. Der er hermed kommet en højere grad af centralisering inden for branchen med få store spillere, hvilket ikke mindst DONG Energy er et eksempel på. Den øgede konkurrence har desuden fremmet rationaliseringer i energiproduktion- og distribution, der særligt inden for elforsyning har ført til et fald i antallet af ansatte. Figur 1.1: Antal firmaer og ansatte inden for produktionsdelen Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Kilde: Oxford Research 2009 Som det fremgår af figur 1.1, udgør elforsyning langt den største delbranche inden for energiforsyning. Figur 1.1 afspejler det fald af virksomheder og ansatte, som er sket igennem de sidste 10 år, hvor liberaliseringen har fundet sted. Inden for gasforsyning er der dog kommet en mindre stigning i antallet af firmaer. 13

14 At forbrugerne i dag selv kan vælge deres el-leverandør har gjort det vigtigere for virksomhederne at være kundeorienteret og kunne give en god service. I kampen om at tiltrække kunder har flere af virksomhederne desuden udvidet deres marked ved at gå ind i flere kommercielle aktiviteter. De ændrede vilkår og produkter har ikke mindst haft indflydelse på de kompetencer, som forsyningsselskaberne efterspørger hos deres ansatte, herunder de erhvervsuddannede. De menneskelige ressourcer spiller dermed en afgørende rolle i konkurrencen om kunder Overgangen til mere vedvarende energi Foruden liberaliseringen er overgangen til mere vedvarende energi en af de drivkræfter, so Foruden liberaliseringen er overgangen til mere vedvarende energi en af de drivkræfter, som har haft stor indflydelse på udviklingen af den danske energibranche. Den danske energipolitik har løbende siden oliekrisen i 70 erne udviklet sig til at have et større fokus på den vedvarende energi. Politisk er der i dag bred enighed i Folketinget om, at overgangen til mere vedvarende energi skal være et højt politisk prioriteret emne. Denne konsensus forstærkes endvidere af, at energipolitikken i dag har stor international bevågenhed. Oliekrisen gjorde den vedvarende energi vedkommende Oliekrisen i foranledigede voldsomme stigninger i energipriserne og gav stødet til en række energipolitiske aktiviteter i Danmark. I 1976 kom Danmarks første samlede energiplan Dansk Energipolitik 1976, hvis hovedformål var at opnå størst mulig reduktion i olieafhængigheden gennem besparelser i energiforbruget og gennem omlægninger fra olie til andre energiformer. Konkret var det målet, at disse omlægninger skulle resultere i, at olieandelen skulle falde fra ca. 87 pct. i 1975 til ca. 48 pct. i (Sidenius &Thomsen 2006) Af andre pejlemærker i Danmarks energipolitiske historie er Energiplan 81, som blev udsendt af regeringen i 1981 og hvis formål var, at vindkraft skulle udgøre 10 pct. af energiforbruget i Denne lagde også op til, at anvendelsen af atomkraft i den danske energi stadig var et reelt alternativ, men i 1985 blev det endelig besluttet af Folketinget at opgive atomkraft som et alternativ for dansk energiplanlægning. (Lund 2006) Ved Julepakken og Påskepakken i 1985 og 1986 forhøjedes energiafgifterne væsentligt som følge af et olieprisfald, og dermed blev forbrugspriserne på olie fastholdt. (Energistyrelsen 2006a) Op gennem 1990 erne blev der primært implementeret to energihandlingsplaner; Energi 2000 og Energi 21. Mens Energi 2000 satsede på, at naturgas kunne være en erstatning for kul og dermed nedbringe CO2-udledningen, fokuserede Energi 21 i højere grad på den vedvarende energi, og at den i 2030 skulle udgøre 35 pct. af energiforsyningen. (Lund 2006) 14

15 Figur 1.2: Dansk energipolitisk historie erne Oliekrisen Dansk Energipolitik Energiplan 81 Julepakken påskepakken Energi 2000 Energi 21 Ny energipolitisk aftale Kilde: Oxford Research 2009 Den nuværende energipolitiske situation I 2008 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance en aftale for den danske energipolitik i årene Den overordnede ramme for aftalen er at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler; kul, olie og gas. Derfor skal der igangsættes en række initiativer, der skal give energibesparelser og effektivisere energiforbruget. Bruttoenergiforbruget skal desuden nedsættes, og det skal falde med i alt 4 pct. frem til 2020 i forhold til niveauet i Frem til 2011 er målsætningen, at bruttoenergiforbruget skal falde med 2 pct. i forhold til 2006-niveau. Målet er, at den vedvarende energi skal udgøre 20 pct. af bruttoenergiforbruget i Dette gøres ved en lang række tiltag, hvor støtten til biomasse og affald i den centrale kraftvarme og støtten til nye vindmøller forøges. Derudover oprettes der puljer til understøttelse af varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr og puljer til de små VE-teknologier som solceller og bølgekraft. Desuden forlænges PSO-forskningsaftalen fra 2004 med 130 mio. kr. om året efter I 2025 er det målet, at den vedvarende energi skal stige til mindst 30 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Det helt langsigtede mål er, at den vedvarende energi skal udgøre 100 pct. af det samlede energiforbrug. I Danmark er VE-andelen af det samlede bruttoenergiforbrug gået fra 3 pct. i 1976 til en andel på 17 pct. i Figur 1.3. viser fordelingen på de energiressourcer, som indgik i Danmarks bruttoenergiforbrug i PSO står for Public Service Obligations - altså offentlige forpligtelser, og hentyder i denne sammenhæng til de offentlige forpligtelser m.h.t. forsknings- og udviklingsaktiviteter, som relaterer sig til el og el-distribution. Der findes to PSO-ordninger, som administreres efter regler fastlagt i bekendtgørelser i henhold til elforsyningsloven: PSO-ordningen for miljøvenlige elproduktionsteknologier og PSO-ordningen for effektiv elanvendelse. 15

16 Figur 1.3: Danmarks bruttoenergiforbrug i % 40% Olie Naturgas 23% Kul og Koks Vedvarende Energi 20% Kilde: Energistyrelsen Tabel 1.1. viser de faktiske produktioner af vedvarende energi i perioden 1994 til Som det fremgår af tabellen, er der sket en betydelig procentvis stigning i VE-andelen af det samlede bruttoelforbrug fra 6,4 pct. i 1994 til 27,7 pct. i Langt størstedelen af den vedvarende energi kommer fra vindkraft. Derudover har der været en voksende produktion af energi fra halm og træ samt affald. Tabel 1.1: De faktiske produktioner af vedvarende energi Enhed: GWh Vindkraft Vandkraft Halm og træ Biogas Affald Totalt fra VE Bruttoelforbrug Andel fra VE, pct. 6,4 11,7 16,6 17,1 20,0 23,7 27,7 Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2004 Internationalt fokus Fra 2012 bliver beslutningskompetencen omkring forureningskvoter flyttet fra Christiansborg til Bruxelles. Danmark kan dermed ikke længere selv bestemme hvor 16

17 mange gratis kvoter de vil tildele de kvotebelagte virksomheder. I stedet fastlægges en fælles europæisk mængde af kvoter til virksomheder. (Klima- og Energiministeriet 2008). I EU er der en tiltagende udvikling mod en stærkere realisering af et indre marked på energiområdet, som vil betyde, at det nationalt vil blive stadig sværere at benytte en række virkemidler og reguleringselementer i energipolitikken. Der ligger en stor udfordring for EU i at koordinere en fælles tværnational indsats på energiområdet, der kan modsvare den nationale regulering af energipolitikken. (IDA 2003) Både i Danmark og i resten af verden, er man i disse år optaget af at finde en erstatning for den dyre og forurenede olie. I EU har man sat et mål om, at 20 pct. af energiforbruget i alle EU-lande skal komme fra vedvarende energi i år For forsat at kunne have en økonomisk vækst i de vestlige lande, vurderes det, at det er altafgørende at sikre forsyningssikkerheden ved overgangen til alternative energikilder. Udover at forebygge klimaforandringer og forurening handler overgangen til vedvarende energi derfor også om, at man i EU ønsker at gøre sig uafhængig af energiressourcer fra bl.a. Rusland og Mellemøsten. Danmark har en enestående mulighed for at påvirke den internationale klimadagsorden, da Danmark skal varetage værtskabet for den internationale klimakonference i år (2009). Dette har medvirket til at styrke det offentlige fokus på betydningen af vedvarende energi, da det samtidig giver anledning til at få koordineret en stærk international indsats på klimaområdet. Danmarks Vindeventyr Overgangen til vedvarende energi har ført til en betydelig vækst i eksporten af dansk energiteknologi. Den store vækst i eksporten kan i særdeleshed tilskrives den danske vindmølleindustri, som i dag har lidt under en tredjedel af markedsandelen på det samlede verdensmarked. Danske vindmøllefabrikanter er således blandt de førende på verdensplan. Figur 1.4 viser, at eksporten af energiteknologi i perioden fra 1998 og frem til 2007 har været markant større end væksten i den samlede danske vareeksport. Figur 1.4: Samlet eksport af energiteknologi og udstyr Samlet vareeksport Energiteknologi og -udstyr Indeks, 1998= Kilde: DI Energibranchen 17

18 Den samlede danske eksport af energiteknologi udgjorde i mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport. Siden 1998 er væksten for energiteknologi næsten 3- doblet (DI Energibranchen: 2008). Vindkraft er, som nævnt, den største kilde til stigningen i eksport af dansk energiteknologi. Omkring 2/3 af den danske eksport af energiteknologi skønnes ifølge DI Energibranchen at vedrøre vindkraft. Figur 1.5: Markedsandel danske vindmøller ( ø 20,000 20,000 MW (Kun salg af vindmøller fra Siemens Wind Power og VESTAS Wind Systems) W 15,000 15,000 10,000 10,000 Danish supply 5,000 5, % 28.4% 40.4% 40.4% 33.1% 35.6% 29.8% Global supply Kilde: DI Energibranchen Figur 1.5 viser, at den danske markedsandel på salget af vindmøller har været helt oppe på 40, 4 pct. på verdensplan i 2004, mens den 3 år efter i 2007 er faldet til 29, 8 pct.. Faldet skyldes en kolossal vækst i den globale vindmølleindustri, som betyder at Danmark på trods af en betydelig vækst inden for branchen har tabt markedsandele. Danmarks forspring i forhold til vindmølleindustrien hænger sammen med landets aktive energipolitik op igennem 1990`erne, hvor resten af verden ikke i samme grad aktivt satsede på overgangen til vedvarende energi. De danske vindmølleproducenters store markedsandel betyder, at der vil være behov for erhvervsuddannede, der har gode fagtekniske kompetencer inden for dette område og, at de skal være i stand til at kunne omstille sig til en ny industri. 18

19 Kapitel 2. Beskæftigelsen i energibranchen Med udgangspunkt i energibranchens udvikling, vil der i dette kapitel fokuseres på beskæftigelsesstrukturen inden for energisektoren. Da der, som nævnt, ikke findes nogen samlet statistik for hele energibranchen, vil der blive skelnet mellem beskæftigelsen inden for industri, produktions- og råstofdelen. Kapitlet vil særligt lægge vægt på udviklingen af beskæftigede med en erhvervsuddannelsesbaggrund. Den stigende andel af vedvarende energi betyder, at efterspørgslen på erhvervsuddannede inden for energibranchen er stigende. Behovet for flere erhvervsuddannede inden for energibranchen understøttes desuden af et kommende generationsskifte blandt de faglærte. Ca. halvdelen af alle erhvervsuddannede inden for produktionsdelen er over 50 år. Der vil derfor være mange, som går på pension i de kommende fem til ti år. På baggrund af kapitlet kan der udledes følgende hovedkonklusioner: Væksten i eksporten af dansk energiteknologi vil medføre en stigning i antallet af erhvervsuddannede inden for energibranchen. Energibranchen står overfor et generationsskifte blandt de erhvervsuddannede, hvilket vil give et reelt rekrutteringsproblem om fem til ti år. Efterspørgslen på erhvervsuddannede vil være størst i Region Midtjylland og Region Syddanmark. 2.1 Definition af energibranchen Undersøgelsens definition af energibranchen tager udgangspunkt i alle virksomheder, der enten direkte eller indirekte har med energi at gøre. I overensstemmelse med DI Energibranchens definition af deres medlemmer bliver således alle led i værdikæden inddraget. Lige fra indvinding af energiressourcer, produktion og distribution samt fremstilling af teknologi. Figur 2.1 viser en oversigt over de forskellige led i værdikæden, som vil blive afdækket i undersøgelsen. 19

20 Figur 2.1: Energibranchens værdikæde Industridel Underleverandører af teknisk udstyr, ydelser o.l. Råstofdel Udvinding af olie, vind, kul og gas Råstofdel Forarbejdning og distribution Produktionsdel Produktion og transmission af energitjenester. (Forsyningssektoren) Kilde: Oxford Research 2009 Som figur 2.1 viser, dækker energibranchens værdikæde over forskellige funktioner. Energibranchen består af alt lige fra olieudvindingsselskaber til de lokale forsyningsvirksomheder rundt om i landet. For at imødekomme den brede variation af virksomheder i energibranchen, skelner undersøgelsen såvel metodisk som analytisk mellem tre dele; industridelen, råstofdelen og produktionsdelen. Industridelen er defineret ved den del af energibranchen, som fremstiller teknologi og udstyr til udvinding, forarbejdning og produktion af energitjenester og besparelser. Råstofdelen dækker over de virksomheder, som står for udvinding, forarbejdning og distribution af energiråstoffer som biomasse, kul, olie og naturgas. Mens produktionsdelen omfatter de virksomheder, der producerer og distribuerer el, varme og naturgas til forbrugerne. Definitionerne af de enkelte dele er hentet fra Energistyrelsen og DI Energibranchen, som i deres energierhvervsanalyse fra 2007 gik sammen om at udvikle et fælles grundlag for en statistisk beskrivelse af energierhvervene 2. Energierhvervene indgår i øjeblikket ikke som en samlet sektor i den nationale statistik. Den indtil nu publicerede statistik fra DI Energibranchen og Energistyrelsens energierhvervsanalyse omfatter alene industridelen. Foruden tallene for industridelen bygger kortlægningen af energibranchen i denne rapport på Danmarks Statistik, hvorfra det har været muligt at indhente tal om beskæftigelsen inden for energi- og vandforsyning. Energiforsyningsdelen indebærer produktion, transmission og distribution af el, gas og varme. Den statistiske kortlægning af energibranchen i denne rapport er således baseret på nøgletal for både industri- og produktionsdelen. De to dele dækker bredden i branchen, ikke mindst i forhold til deres markeder. Hvor industridelen er kendetegnet ved et stort antal af internationale virksomheder med et voksende 2 Foruden de tre skitserede dele, opererer Energistyrelsen og DI Energibranchen også med en rådgivningsdel, defineret ved de teknologiske rådgivningsydelser vedr. udvinding og forarbejdning af råstoffer, produktion af energitjenester og besparelser. Da denne del fortrinsvis beskæftiger ingeniører indgår den ikke i undersøgelsen. 20

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Faktaark om Klimakonsortiet

Faktaark om Klimakonsortiet Faktaark om Klimakonsortiet Konsortiets formål Formålet med Klimakonsortiets indsats er på kort sigt at sikre størst mulig opmærksomhed om klimaaktiviteterne i tilknytning til FN s Klimakonference i Danmark

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Grønne virksomheder har den bedste eksportevne

Grønne virksomheder har den bedste eksportevne Grønne virksomheder har den bedste eksportevne Danske virksomheder inden for energi- og klimateknologi har en markant stærkere eksportevne end gennemsnittet, lyder det overraskende budskab fra et nyt,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere