Et styrket EU i verden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et styrket EU i verden?"

Transkript

1 Et styrket EU i verden? - EU s udviklingssamarbejde i lyset af Lissabon-traktaten Foto: david Høgsholt

2 Indhold Introduktion 3 Et styrket EU i verden 4 Lissabon-traktaten 7 EU som udviklingsaktør 8 EU og Afrika 10 Cotonou-aftalen 12 European Consensus on Development 14 Policy Coherence for Development 16 Udviklingsaspekter af andre EU-politikker 18 Migration 18 Klima 18 Handel 19 Skat 19 Danmark og EU 20 EU-institutionerne og udviklingspolitikken 21 Det Europæiske Råd 21 Europa-kommissionen 21 Udenrigstjenesten 22 Ministerrådet 22 Europa-Parlamentet 22 Organiseringen af EU s udviklingspolitik 24 DG Devco 24 DG ECHO 24 Udenrigstjenesten 24 Udenrigsrepræsentanten 26 EU s delegationer 26 EU s beslutningsprocesser 27 Forhandlingerne om EU s budget 27 EU s udviklingsinstrumenter 28 Den Europæiske Udviklingsfond 28 Den Europæiske Investeringsbank 30 Development Cooperation Instrument 30 Øvrige instrumenter 30 Humanitær bistand 32 CONCORD 33 Oversigt over de danske medlemmer af Europa Parlamentet 35 Udgivet af Concord Danmark med støtte fra Europa-Nævnet. Udarbejdet af Morten Emil Hansen (ansvar), Marc Woodall og Laust Leth Gregersen Redaktionen er afsluttet i december Fotos udlånt af: Ulandsekretariatet/ Finn Brasen, Red Barnet/ Anna Kari og Louise Dyring, Folkekirkens Nødhjælp/ David Høgsholt, ADRA Danmark. Grafiske tilrettelæggelse: Koefoed/Ægir. Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S

3 Introduktion De sidste 10 år var kendetegnet af et stærkt og udviklingsorienteret Europa, som var hovedarkitekten bag Millennium-erklæringen (2000), Monterrey Consensus (2002) og Paris-erklæringen (2005), som har sat dagsordenen for det internationale udviklingssamarbejde. Men ved udgangen af 2010 står EU alligevel relativt alene på den internationale scene og har mistet sin position som den foretrukne samarbejdspartner for mange af verdens fattigste lande. Samtidig er samhandlen mellem Kina og Afrika nærmest eksploderet i de sidste 10 år og udgør i dag mere end 100 mia. USD om året. Kina har indgået bilaterale handelsaftaler med 45 afrikanske lande, som giver næsten toldfri adgang til de mindst udviklede lande. Kina har derfor siden 2009 overtaget EU s position som Afrikas største handelspartner. Det er tydeligt, at Afrika ikke længere er afhængig af Europa. Alligevel har EU s politiske beslutninger fortsat stor betydning for verdens fattigste. EU og medlemslandene står tilsammen for mere end halvdelen af den globale udviklingsbistand og er derfor en vigtig kilde til finansiering for mange udviklingslande. EU s handels- og landbrugspolitik har også vidtrækkende konsekvenser, for når EU øger eksportstøtten til de europæiske mælkeproducenter, kan det mærkes hos de lokale mælkebønder i Afrika. Den økonomiske krise har ramt Europa hårdt og mange EU lande er blevet tvunget til at stoppe op og føre en ny økonomisk politik. EU-kommissionen vurderer selv, at 90% den globale økonomiske vækst i fremtiden vil blive skabt uden for Europa. EU har derfor brug for samarbejdet med udviklingslandene og BRIKS landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) må bruges til at redefinere EU s udviklingspolitiske rolle, hvis Europa skal bevare en relevans i en ny global verdensorden. En ny europæisk udviklingspolitik må tage udgangspunkt i Lissabon-traktatens klare målsætninger om fattigdomsbekæmpelse og kohærens og undgå at EU s udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser står i vejen for et reelt partnerskab med verdens fattigste. De folkelige organisationer bør spille en afgørende rolle i fremtidens EU bistand. OECD har kritiseret EU-kommissionen for, at støtte en række mindre og enkeltstående ngo-aktiviteter - i stedet for en mere strategisk og langsigtet støtte. Samtidig forpligter Lissabon-traktaten EU til at styrke inddragelsen og involveringen af de folkelige organisationer i udviklingspolitikken. EUkommissionen bør derfor skabe en ny alliance med de folkelige organisationer i Europa med en fælles ambition om at skabe en ny progressiv udviklingsdagsorden med Europa helt i front. Et styrket EU i verden? 3

4 Et styrket EU i verden Den 1. december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft og introducerede dermed en række nyskabelser, som på sigt vil forandre EU s udenrigs- og udviklingspolitik. Et af Lissabon-traktatens hovedformål er, at gøre EU mere handlekraftig på den internationale scene. Det er derfor blevet traktatfæstet, at EU har status af en juridisk person, hvormed EU-kommissionen kan repræsentere og indgå bindende aftaler på vegne af medlemslandene i internationale forhandlinger. Samtidig har EU fået en Udenrigsrepræsentant, som i praksis skal fungere som EU s udenrigsminister og sikre større sammenhæng i EU s udenrigspolitik og styrke koordinationen mellem de enkelte medlemslandes politikker. EU s fælles udenrigstjeneste (EEAS) blev formelt etableret den 1. december 2010 med sit eget hovedkvarter i Bruxelles med ansvar for mere end 130 EU-delegationer rundt om i verden og på sigt omkring 6000 ansatte. Den øverste chef for EEAS er Baronesse Catherine Ashton, som samtidig er formand for Udenrigsrådet (FAC), der består af EU-landenes udenrigsministre. Ashton er herudover næstformand for EU-kommissionen med ansvar for udenrigspolitiske anliggender og har således både et ben i Rådet og i EU-kommissionen. Der foregik en lang og hård magtkamp mellem Ashton, det spanske EU-formandskab, EU-kommissionen og Europa-Parlamentet før man indgik et kompromis om EEAS i juli Aftalen samler for første gang udviklingsområdet under samme hat og giver på papiret den stærkeste udviklingskommissær nogensinde. Andris Piebalgs, EU s udviklingskommissær, har ansvaret for strategi, allokering og implementering af de to vigtigste instrumenter DCI (Development Cooperation Instrument) og EDF (European Development Fund) med et samlet 7-årigt budget på godt 40 mia. EUR. Dertil kommer, at Piebalgs skal lede EU s udviklingsindsats i alle EU s partnerlande, herunder udviklingsbistanden til Asien og Latinamerika. Ashton forsøgte ellers at begrænse udviklingskommissærens rolle til implementering men det vakte modstand i Europa-parlamentet. EEAS har dog ikke fået den bedste start og mange har kritiseret Asthon for manglen på udenrigspolitisk erfaring. Det blev f.eks. udstillet, da EU i september 2010 ansøgte om observatørstatus i FN. Ansøgningen blev indleveret aftenen før og de fleste lande, herunder stort set alle afrikanske lande, stemte imod. Udviklingsområdet har også haft vanskelige vilkår siden Ashtons tiltrædelse, idet hun suverænt bestemmer Udenrigsrådets dagsorden og endnu ikke har vist interesse for udviklingsområdet. Under det spanske og belgiske EU formandskab i 2010 lykkedes det derfor kun, at få udviklingspolitikken på dagsordenen i Udenrigsrådet én eneste gang. Men EU s udviklingspolitik er finansielt klart det største udenrigspolitiske instrument i EU-samarbejdet. Ashton har derfor en klar interesse i, at få indflydelse på udviklingspolitikken og der vil derfor med stor sandsynlighed forsat være magtkampe om den politiske dagsorden mellem Udenrigsrepræsentanten og EU s udviklingskommissær. 4 Et styrket EU i verden?

5 Hvem ringer til EU? Den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger, skulle ifølge den efterhånden klassiske anekdote have spurgt sine embedsmænd om hvem han skulle ringe til, hvis han ville have fat i EU. Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og ansættelsen af EUs såkaldte Udenrigsrepræsentant Catherine Ashton burde der være et klart svar på dette spørgsmål. Men i dag er der i stedet mange som stiller sig det vigtige spørgsmål, om amerikanerne overhovedet gider at ringe til Europa, når det brænder på ude i den store verden. Et styrket EU i verden? 5

6 Historie: fra Rom til Lissabon Den europæiske udviklingspolitik har udviklet sig gradvist i takt med forskellige EU traktater og specifikke aftaler og erklæringer på udviklingsområdet. Grundlaget for EU s fælles udviklingspolitik blev skabt med Rom-traktaten i 1957 og tog udgangspunkt i et økonomisk samarbejde med Europas tidligere kolonier, som fik deres selvstændighed i netop den periode hvor EU-samarbejdet blev grundlagt. Udviklingspolitikken har derfor altid været et centralt element i EU-samarbejdet. Hvad er en traktat? En traktat er en juridisk bindende aftale mellem stater og skal derfor godkendes i alle medlemslande i overensstemmelse med landenes forfatning, dvs. for Danmarks vedkommende grundloven. Lissabon-traktaten er en fortsættelse af Amsterdam- og Nice-traktaterne og præciserer de grundlæggende regler og principper for EU samarbejdet samt arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. Lissabon-traktaten fastslår at udviklingspolitikken og humanitær bistand er delte parallelle kompetencer, dvs. EU fører en selvstændig politik, men har også kompetence til at føre en fælles politik, som dog ikke må forhindre medlemslandene i at forfølge deres egne politikker. Lissabon-traktaten om udviklingssamarbejdet: Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. (Art. 208, stk. 1, TEUF). Lissabon-traktaten om humanitær bistand: Formålet med Unionens aktiviteter på området humanitær bistand er i specifikke situationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitære behov, der opstår i disse forskellige situationer. (Art. 214, stk. 1, TEUF). 6 Et styrket EU i verden?

7 Lissabon-traktaten Med Lissabon-traktaten er udviklingspolitikken for første gang traktatfæstet som et selvstændigt politikområde i EU s udenrigspolitik og det er blevet præciseret, at den overordnede målsætning med udviklingspolitikken er bekæmpelse og udryddelse af fattigdom. Dette betyder at udviklingspolitikken ikke blot skal tjene den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik men også at der skal tages hensyn, når EU gennemfører politikker som kan påvirke udviklingslandene. Lissabon-traktaten er desuden den første traktattekst, som beskriver principperne for EU s humanitære bistand, og forpligter EU til at involvere civilsamfundet i sine beslutninger. Endelig giver Lissabon-traktaten EU mandat til at indgå aftaler med tredjelande samt internationale organisationer på vegne af EU s medlemslande. Lissabon-traktaten fastslår, at udviklingspolitikken hører under rammerne af EU s samlede udenrigspolitik. Udviklingssamarbejdet beskrives også i et særskilt afsnit i den del af Lissabon-traktaten, der hedder Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I TEUF indføres den humanitære bistands mål og principper som noget nyt i EU s traktatgrundlag. Lissabon-traktaten indfører for første gang et specifikt retsgrundlag for humanitær bistand, som lægger vægt på områdets særlige karakter og anvendelsen af principperne i humanitær folkeret om upartiskhed og ikke-forskelsbehandling. Samtidig skabes der en række nye initiativer, herunder oprettelsen af et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand. Lissabon-traktaten indeholder et par institutionelle nyskabelser, som øger civilsamfundsorganisationers mulighed for at øve direkte indflydelse på EU s politik. Europa-Parlamentet styrkes væsentligt og bliver Ministerrådets medlovgiver på ca. 40 nye områder. Herudover får Parlamentet samme indflydelse som Rådet når EU s årlige budget skal vedtages. Desuden får Parlamentet større indflydelse på udnævnelsen af Kommissionens formand, idet Det Europæiske Råd skal tage hensyn til resultatet fra parlamentsvalget, når det indstiller en kandidat til formandsposten. Lissabon-traktaten fastslår en række åbenhedsprincipper for arbejdet i EU s institutioner: det traktatfæstes, at EU for at fremme gode styreformer og civilsamfundets deltagelse skal arbejde så åbent som muligt. Det gælder både i forbindelse med lovgivningsprocesser og i forvaltningens arbejde. det traktatfæstes, at alle unionsborgere har ret til aktindsigt i dokumenter fra EU s institutioner. det traktatfæstes, at møder i Rådet og Parlamentet skal være åbne for offentligheden, når ny lovgivning drøftes. Lissabon-traktaten indfører desuden det såkaldte borgerinitiativ, som giver unionsborgere fra mindst en fjerdedel af EU s medlemslande mulighed for at henvende sig direkte til EU-kommissionen og opfordre den til at fremsætte et lovforslag. Et styrket EU i verden? 7

8 Fattigdomsorientering af EU bistand 2009 Andre lavindkomstlande 7% Regionale Programmer og uallokerede Midler 22% Højere Mellemindkomstlande 13% Mindst Udviklede Lande 30% Lavere Mellemindkomstlande 28% EU som udviklingsaktør EU er verdens største bistandsdonor og står for omkring 56 procent eller EUR 49 mia. af den globale udviklingsbistand. I 2009 var Europas samlede udviklingsbistand på 0,42 procent af BNI, en procentvis stigning fra 0,40 procent i 2008 men den reelle (nominelle) værdi faldt som en konsekvens af den økonomiske krise. I sammenligning med andre multilaterale donorer er EU-kommissionen på størrelse med Verdensbankens bløde udlånsvindue (IDA) og flere gange større end FNs udviklingsprogram (UNDP). EU-kommissionens samlede udviklingsbudget udgjorde omkring EUR 12 mia. i hvoraf omkring 10 mia. EUR blev distribueret. Hovedprioriteten er social infrastruktur (uddannelse, sundhed, vand og civilsamfund) som modtager omkring 30 procent af EU-kommissionens udviklingsbistand svarende til omkring EUR 4 mia. Hovedmodtagerne er Afrika syd for Sahara (34 procent) og Europa (17 procent), mens de største enkeltmodtagere i 2009 Top Ti modtagere af EU Bistand 2009 (Mio. Euro) Tyrkiet Tanzania DRC De Besatte Områder (Palæstina) Haiti Afganistan Kosovo Kenya Pakistan Indonesien var Tyrkiet (533 mio. EUR), Tanzania (419 mio. EUR) DRC (418 mio. EUR), Palæstina (400 mio. EUR), Haiti (289 mio. EUR) Afghanistan (270 mio. EUR), Pakistan (200 mio. EUR) og Kosovo (219 mio. EUR). Ifølge OECD hører Tyrkiet til i gruppen af middelindkomstlande og bistanden til Tyrkiet kan derfor opgøres som bistand. Dette gør naturligvis ikke Tyrkiet, eller andre mellem- 8 Et styrket EU i verden?

9 Regional Fordeling af EU Bistand (mio. Euro) Multiateral Bistand 125 1% Uallokerede Bilaterale Midler % Oceaninen 89 1% Amerika 899 8% Europa % Afrika Nord for Sahara 618 5% Afrika Syd for Sahara % Asien % Mellemøsten 699 6% indkomstlande til udviklingslande - men det er indiskutabelt med til, at blæse EU s udviklingsbistand kraftigt i vejret. EU-kommissionen bliver ofte kritiseret for et manglende fattigdomsfokus, hvilket understreges af, at kun 30% af Kommissionens udviklingsbistand gik til mindst udviklede lande i Der er sket meget siden Englands tidligere udviklingsminister Clare Short i 2002 kaldte EU s manglende fattigdomsfokus for en skandale og en skamplet. Alligevel er der forsat store udfordringer ift. at reformere de administrative systemer og styrke EU-kommissionens kapacitet til både at have en selvstændig og koordinerende rolle på udviklingsområdet. Der er en klar risiko for, at EU-kommissionen og medlemslandene ikke koordinerer deres indsatser og OECD opfordrer derfor kraftigt til at der opnås enighed om en arbejdsdeling, som tager højde for de forskelliges aktørers komparative fordele og særlige kompetencer. En særlig udfordring er inddragelsen af EU s nye medlemslande, som kun har begrænset erfaring med udviklingsbistand. Faktisk er kun omkring halvdelen af EU s medlemslande med i det internationale donorsamarbejde i OECD DAC. EU-kommissionen er suverænt den førende donor i brugen af direkte budgetstøtte, som udgør hele 28,8 procent (2,32 mia. EUR) af alle udviklingsmidler fra EU s udviklingsbudget (inkl. EDF). Midlerne fordeles mellem 1/3 almen budgetstøtte som er støtte til et udviklingslandenes egne nationale udviklingsstrategier og derfor gives direkte til modtagerlandets statskasse og 2/3 sektorbudgetstøtte som støtter udviklingen eller specifikke mål i en udvalgt sektor. Det forventes at EUkommissionen fremover vil øge brugen af budgetstøtte således at den på sigt udgør halvdelen af Kommissionens samlede udviklingsbistand. Brugen af budgetstøtte har en positiv effekt i de sociale sektorer. EU-kommissionen vurderer selv at lande, som modtager budgetstøtte fra Kommissionen, klarer sig markant bedre indenfor væsentlige indikatorer som f.eks. indskrivning til grunduddannelse, ligestilling, adgang til vand m.m. En analyse af britiske Oxfam (2008) viser også at syv afrikanske lande, som er på top 10-listen over modtagere af EU s budgetstøtte, gennemsnitligt har øget deres investeringer i sundhedssektoren med 46 procent. Et styrket EU i verden? 9

10 EU og Afrika EU har traditionelt haft et omfattende bistands- og handelssamarbejde med Afrika. Men i de senere år har samarbejdet været præget af store udfordringer. En af de helt store knaster er EU s forhold til Zimbabwes præsident Robert Mugabe, som har indrejseforbud i EU men alligevel deltager i EU-Afrika topmøderne. En anden kæmpe udfordring er det europæiske ønske om at indgå økonomiske partnerskabsaftaler med AVSlandene. Men efter otte år og et utal af forhandlingsrunder er forhandlingerne brudt sammen og EU må med al sandsynlighed helt opgive at få aftalerne på plads i sin nuværende form. De afrikanske lande er utilfredse med EU-kommissionens alt for offensive forhandlingsstil og dens manglende vilje til at kompensere for tabet af toldindtægter. EU s aktuelle udfordringer i samarbejdet med Afrika har været længe undervejs. Den politiske dialog er organiseret i EU-Afrika topmøderne, som efter planen skal afholdes hvert tredje år. Men der skulle gå syv år mellem det første topmøde i Kairo (2000) og det næste i Lissabon (2007). Også det seneste topmøde, som fandt sted i Tripoli i november 2010 med Præsident Gaddafi som vært, var yderst kontroversielt og endte uden reelle resultater. Topmødet i Tripoli genbekræftede den fælles strategi for EU-Afrika samarbejdet (JAES) og den opdaterede handlingsplan for , som bl.a. fokuserer på klimaforandringer, konfliktforebyggelse, god regeringsførelse og migration. Men EU fik ikke afrikansk opbakning til et fælles klimaudspil, som skulle promoveres ifm. FN s klimatopmøde i Cancun i december Det blev hermed understreget, at EU ikke længere kan forvente opbakning fra Afrika til sine synspunkter i internationale forhandlinger i f.eks. FN Den afrikanske mistillid skyldes ikke mindst EU s manglende ærlighed. I Tripoli-erklæringen fra 2010 gentog EU-kommissionen løftet om øget udviklingsbistand, selvom alle ved at EU s medlemslande ikke kan levere varen pga. den økonomiske krise. Samtidig viser en ny EU-strategi for råmaterialer, at EU er parate til at købe adgang til minedrift i mineralrige afrikanske lande mod at investere i landenes infrastruktur gennem udviklingsbistand og lån fra EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB). 10 Et styrket EU i verden?

11 EU mister terræn i Afrika Det er tydeligt, at EU har mistet politisk og økonomisk terræn i Afrika. Den globale kamp mod terror har skærpet interessen for det afrikanske kontinent, som er blevet en central brik i mange vestlige landes sikkerhedspolitik bl.a. på grund af terrorceller, narkosmugling og pirateriet ud for Somalias kyst. Herudover har USA og Kina voksende interesser i afrikanske råstoffer og har derfor indgået omfattende handels- og bistandsaftaler, bl.a. med Angola, Nigeria og Sudan. Et styrket EU i verden? 11

12 Cotonou-aftalen Samarbejdet mellem EU og AVS-landene stammer helt tilbage fra 1957 ifm. underskrivelsen af Rom-traktaten, hvor Frankrig forlangte bistand og særlige handelspræferencer til sine oversøiske kolonier for at kunne underskrive traktaten. Dette skabte grundlaget for den første EDF, som havde det formål at levere teknisk og finansiel bistand til de afrikanske kolonier. I 1963 og frem til 1975 blev samarbejdet defineret af Yaoundekonventionerne og var finansieret af den anden ( ) og tredje ( ) EDF. Fra 1975 og frem til 2000 skabtes Lomé-konventionerne og dermed rammerne for samarbejdet med den gruppe lande der i dag kaldes AVS-landene (Afrikanske-, Vestindiske- og Stillehavslandene) og markerede samtidig udviklingen af verdens største Nord-Syd samarbejde. Dette skabte behovet for nye institutioner til at koordinere arbejdet, heriblandt det fælles EU AVS ministerråd og Joint Parliamentary Assembly hvor Europaparlamentarikere og parlamentarikere fra AVS landene mødes for at diskutere samarbejdsaftalerne. Den seneste Cotonou-aftale blev underskrevet i 2000 og gælder de næste 20 år. Den er dermed den længste og mest omfattende samarbejdsaftale mellem en gruppe rige og fattige lande. Cotonou-aftalen skaber rammerne for EU s samarbejde med de 79 AVS-lande De nordiske lande vil selv EU-kommissionen formidler omkring 20% af EU landenes samlede bistand, men medlemslandene ser meget forskelligt på fællesskabsbistanden. De nordiske lande vil helst selv administrere deres bistand, mens de sydeuropæiske lande i højere kanaliserer deres bistand via Bruxelles. Danmark og Sverige afsætter hhv. 10% og 7% af deres bistand gennem EU-kommissionen, mens 47% af Grækenlands og 55% af Italiens bistand går gennem Kommissionen. 12 Et styrket EU i verden?

13 og aftalen er siden blevet revideret, i 2005 og 2010 Den nuværende aftale har fokus på følgende områder: Regional integration Sikkerhed og skrøbelige stater Fødevaresikkerhed HIV/AIDS Fiskeri Klimaforandringer Handel Nationale parlamenter og aktørers rolle Bistandseffektivisering Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) er det primære finansieringsinstrument under Cotonou-aftalen og indeholder omfattende krav og forventninger til begge parter, hvilket gør aftalen unik. Men aftalens gensidige natur vanskeliggør også forhandlingerne og den seneste revision i 2010 var således præget af store uenigheder mellem EU og AVS-landene, særligt omkring artiklerne om migration, som blev udpeget til videre forhandling samt homoseksuelles rettigheder, som endte med en udvandet formulering i den endelige udgave. AVS-landene E t s t y r k e t E U i v e r d e n? 13

14 European Consensus on Development Den Europæiske Konsensus om Udvikling (ECD) fra 2005 definerer værdier og principper for EU s og medlemslandenes udviklingsindsats. Den Europæiske Konsensus består af to dele. Den første del definerer de overordnede mål, herunder 2015 målene, og understreger sammenhængen mellem udvikling, god regeringsførelse og menneskerettigheder. Ligeledes fokuseres der på komplementariteten af vækst, naturressourcebeskyttelse og menneskelig udvikling. Effektivt samarbejde mellem medlemslandene er også i centrum. Anden del fokuserer på implementering og opnåelse af de overordnede mål, herunder EU s komparative fordele, såsom muligheden for at koordinere og harmonisere udviklingsindsatsen, en global tilstedeværelse samt støtte til demokrati og menneskerettigheder. Den Europæiske Konsensus fokuserer på et bredere antal fokusområder end tidligere og EU-kommissionen er derfor blevet pålagt af medlemslandene, at fokusere på to af følgende områder i hvert partnerland for at sikre en fokusering af indsatsen: Handel og regional integration Miljø og bæredygtig udvikling infrastruktur vand og energi Landområder, landbrug og fødevaresikkerhed støtte til økonomiske og institutionelle reformer Forebyggelse af konflikter og skrøbelige stater Menneskelig udvikling, social samhørighed og arbejdsløshed Herudover fokuseres der på emner og principper som pga. af deres vigtighed og tværgående natur skal indarbejdes på tværs af alle områder: demokrati Menneskerettigheder god regeringsførelse Børn og Indfødte folks rettigheder Ligestilling Miljømæssig bæredygtighed Kampen mod hiv/aids Den Europæiske Konsensus om Udvikling er et progressivt dokument, som giver EU-kommissionen en selvstændig rolle i udviklingssamarbejdet. Fokusområderne er helt centrale i bestræbelserne for at nå 2015-målene og skaber derfor potentielt en solid platform for et stærkt EU i den globale udviklingspolitik. EU-kommissionens grønbog for udvikling fra november 2010, som potentielt er grundlag for en revision af den Europæiske Konsensus har fokus på jobskabelse og bæredygtig energi og lægger sig dermed tæt op af EU s egen 2020 strategi om vækst og beskæftigelse. Man kan derfor frygte at en eventuel revision af den Europæiske Konsensus midt i en økonomisk krise, vil skabe et svagere fundament for Europas udviklingspolitik, idet mange medlemslande vil være fristet til at slække på ambitionerne. 14 Et styrket EU i verden?

15 EU s udviklingsvision EU s vigtigste mål er bekæmpelse af verdens fattigdom med udgangspunkt i FN s millenniumerklæring, som i 2015 sigter mod at: nedbringe fattigdommen og sulten i verden sikre grundskoleundervisning til alle fremme kønnenes ligestilling nedbringe børnedødeligheden forbedre mødresundheden bekæmpe hiv/aids og andre sygdomme sikre et bæredygtigt miljø deltage i et globalt partnerskab for udvikling. Et styrket EU i verden? 15

16 Policy Coherence for Development Politik-kohærens for udvikling, også kaldet Policy Coherence for Development (PCD), har været en vigtig målsætning i EU-samarbejdet siden Maastricht-traktaten (1992), men i praksis har hverken EU-kommissionen eller medlemslandene formået at omsætte principperne om politikkohærens til praksis. Politikkohærens står centralt i Den Europæiske Konsensus om Udvikling og Lissabon-traktatens artikel 208 og anses derfor også som en vigtig brik i fremtidens udviklingspolitik. EU-kommissionen fremlagde i 2010 et PCD-arbejdsprogram for perioden , som fokuserer på fem specifikke indsatsområder: Handel og finans Klimaforandringer Fødevaresikkerhed Migration sikkerhed Arbejdsprogrammet indeholder et par vigtige nyskabelser, herunder mål og indikatorer for hvert af de fem fokusområder. Desuden vægter EU nu en proaktiv tilgang til politik-kohærens i modsætning til tidligere, hvor EU blot ville sikre, at udviklingspolitikken ikke blev undermineret af andre politikområder. Det er ambitionen, at EU-kommissionen og medlemslandene fremover skal bruge arbejdsprogrammet proaktivt og på et tidligt stadium som redskab til at orientere EU-beslutningstagning på områder der påvirker udviklingslande. Samtidig blev guidelines for EU s konsekvensanalyser revideret i 2009 hvilket betyder at hensyn til udvikling står stærkere, når EU foretager konsekvensanalyser af nye politiktiltag. Konsekvensanalyserne er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for nye lovforslag og danner dermed baggrund for forhandlingerne i både Rådet og Europa Parlamentet. Kohærenspolitikkens voksende betydning skyldes bl.a. OECD, som har udviklet en foreløbig metodisk tilgang der opstiller kriterier for målsætninger, koordinering og monitorering. Europa Parlamentet har desuden øget presset på EU-kommissionen ved at udpege en stående PCD-rapporteur, som skal sikre samarbejde på tværs af parlamentsudvalg, skrive rapporter om PCD samt fremme kohærens i udviklingspolitikken. EU-kommissionen har derfor besluttet at oprette en særlig kohærensenhed, som skal placeres i EEAS og have en koordinerende funktion ift. at koordinere kohærensindsatsen. EU-kommissionens seneste PCD arbejdsprogram er en klar anerkendelse af EU politikkernes potentielle skadevirkninger for verdens fattigste lande. Arbejdsprogrammet bør dog følges op af omstruktureringer i EU s institutioner for at sikre, at politik-kohærens for udvikling bliver et centralt element i formuleringen af alle elementer af EU s politikker. Den politiske gennemslagskraft af de nye EU initiativer afhænger ikke overraskende af hvordan den nye udenrigspolitiske struktur fordeler mandater, ansvarsområder i EU-kommissionen og Europa-parlament samt hvilken indflydelse udvik- 16 Et styrket EU i verden?

17 Danmark og politik-kohærens Danmarks ny udviklingsstrategi fra 2010 bakker kraftigt op om kohærensdagsordenen. Strategien understreger bl.a. at udviklingspolitik og bistand alene er ikke tilstrækkeligt for at bekæmpe fattigdom og fremme social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. (s.13). Danmark vil derfor bidrage til bestræbelserne på at styrke sammenhængen mellem EU s politikområder og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande. Danmark vil støtte EU s ambitiøse indsats på området og arbejde tæt sammen med Kommissionen og de øvrige medlemslande med udgangspunkt i allerede aftalte prioriteter for indsatsen (s. 14). lingsdagsordenen får på politikområder hvor EU har en stor egeninteresse, f.eks. landbrug og fiskeri som ikke er blandt de specifikke indsatsområder i det nuværende arbejdsprogram. Hvis ikke der tages fat på alle de relevante kohærensaspekter, vil principperne om politikkohærens blot blive anset for et instrument til at pacificere kritikerne og PCDs banebrydende potentiale vil gå tabt. Et styrket EU i verden? 17

18 Udviklingsaspekter af andre EU-politikker EU har længe haft fokus på konsekvenserne for verdens fattigste af forskellige EU politikområder. Det er særligt områder som handel, skat, migration og klima som har opmærksomhed i udviklingsdebatten. Migration Migration har i de senere år fået en mere central plads i den europæiske udviklingspolitik. Udover de traditionelle forbindelser mellem migration og udvikling (brain drain, remitter og diasporaer) bliver EU i stigende grad beskyldt for, at udlicitere håndteringen af emigranter til tredjelande, for at kunne omgå EU s egne regler om emigranters rettigheder. EU indgik en samarbejdsaftale med Libyen i 2010, der gav 50 mio. EUR over tre år i støtte til bl.a. grænsepatruljering. Individuelle EU lande som Italien har ligeledes indgået bilaterale aftaler med hhv. Mauretanien og Libyen om at begrænse indvandringen, hvilket i praksis har lukket væsentlige flygtningepassager og medført at antallet af folk der forsøgte at komme ind i Italien på ulovlig vis faldt fra i 2008 til i Klima Målet om at bekæmpe de globale klimaforandringer fremhæves både i European Consensus on Development og i den fælles strategi for EU-Afrika samarbejdet (JAES). Kampen mod klimaforandringerne er derfor et centralt element i EU s udviklingspolitik. I 2003 udarbejdede EU en strategi for klimaets rolle i udviklingsarbejdet, hvor der især blev fokuseret på tre områder: Indarbejdning af klima i udviklingslandenes landestrategier, udviklingslandenes muligheder for tilpasning og modvirkning af klimaforandringer samt øget støtte til UNFCCC og Kyoto-protokollen. I 2010 fik EU et nyt klimadirektorat (DG Climate Action), som har ansvaret for at koordinere implementeringen af EU s klimamålsætninger, repræsentere EU i internationale klimaforhandlinger samt udvikle og implementere EU s kvotehandelssystem (ETS). EU s første og nuværende klimakommissær er Connie Hedegaard. 18 Et styrket EU i verden?

19 Handel Handel spiller en afgørende rolle i EU s udviklingspolitik, da integration i verdensøkonomien er en af EU s hovedmålsætninger med udviklingssamarbejdet med verdens fattigste. EU bruger instrumenter som fordelagtig adgang til EU s markeder for udviklingslande (de såkalde General System of Preferences eller bare GSP og GSP+), told og kvotefrihed for mindst udviklede landes varer (alt undtagen våben initiativet) samt handelsrelateret bistand (Aid for Trade). Herudover forsøger EU at indgå regionale frihandelsaftaler, kaldet EPA er med AVS-landene, men beskyldes af civilsamfundsorganisationer for, at ville gennemtvinge adgang til afrikanske markeder for europæiske virksomheder og dermed underminerer målsætningen om fattigdomsbekæmpelse. Skat Skatteunddragelse har fået øget opmærksomhed under den finansielle og økonomiske krise pga. dens potentiale til at rejse nye midler til udvikling. Hvert år forsvinder milliarder af euro på ulovlig vis ud af udviklingslande hvilket underminerer udviklingsindsatsen. Hvis udviklingslandene skal kunne sikre et stabilt nationalt beskatningsgrundlag er det helt afgørende, at de får gavn af den profit som produceres af virksomheder, som får gavn af landenes menneskelige og naturlige ressourcer. Nogle eksperter vurderer at værdien af skatteflugt er hele syv gange større end den globale udviklingsbistand. Derfor står forbedring af nationale skattesystemer og bekæmpelse af skattely højt på EU s dagsorden, mens en skat på finansielle transaktioner forsat kun har opbakning fra en lille gruppe medlemslande med Frankrig i spidsen. Et styrket EU i verden? 19

20 Danmark og EU Dansk udviklingspolitik har formelt set haft en europæisk dimension siden Danmarks optagelse i EU i Danmark gav omkring 1,7 mia. kroner til EU s fællesskabsbistand i 2009, svarende til omkring 10% af den samlede danske udviklingsbistand. Men på trods af Danmarks store finansielle bidrag har det europæiske udviklingssamarbejde alligevel aldrig haft en specielt fremtrædende rolle. Antallet af embedsmænd i Bruxelles med ansvar for udviklingsområdet har været relativt begrænsede og de danske udviklingsstrategier har traditionelt ikke beskæftiget sig nævneværdigt med EU. Dette til trods for, at et aktivt engagement i EU med al sandsynlighed ville give Danmark markant indflydelse på udviklingspolitikken i Europa. Dette er f.eks. erfaringen fra Holland og Sverige, som oplever at et målrettet arbejde med politik-kohærens har givet de to lande væsentlig indflydelse på EU s politik på specifikke områder. Derfor er det også glædeligt, at EU samarbejdet har en høj prioritet i Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejde fra Strategien understreger, at EU skal styrke sin rolle som global udviklingspolitisk aktør. Danmark fokuserer hovedsageligt på et styrket forhold til EU s strategiske partnere, en styrkelse af EU s rolle i internationale organisationer og forhandlinger og en styrkelse af EU s evne til at reagere på sikkerhedsmæssige og humanitære krisesituationer. Danmark ønsker samtidig at styrke sammenhængen mellem EU s politikområder og instrumenter til fordel for verdens fattigste lande. Selvom Danmark ønsker et styrket EU på udviklingsområdet, er der intet som tyder på, at regeringen fremover vil øge sit bidrag til fællesskabsbistanden. Danmark overtager formandskabet for EU i første halvdel af 2012 og selvom EU-formandskabet bliver markant anderledes end udvidelsesformandskabet i 2002, er der forsat muligheder for at sætte danske fingeraftryk på den europæiske dagsorden. Regeringens formandskabsprioriteter var endnu ikke offentliggjort ved udgangen af 2010, men det er allerede sikkert, at forhandlingerne om EU s finansielle perspektiver ( ) og EU s fælles landbrugspolitik (CAP) skal afsluttes under det danske EU-formandskab. Herudover vil udviklingsområdet sandsynligvis blive dansk forhandlingskompetence, hvilket blandt andet vil omfatte reformen af EU s udviklingsinstrumenter, EU s fælles position ift. FN s topmøde om bæredygtig udvikling (RIO+20), opfølgning på handel og udvikling (aid for trade) og en mulig genforhandling af Den Europæiske Konsensus om Udvikling m.m. 20 Et styrket EU i verden?

21 EU-institutionerne og udviklingspolitikken Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet EU S INSTITUTIONER Det Europæiske Råd EU-NGO platform påvirker vigtige nationale og internationale beslutningstagere. Europa-Kommissionen Medlemslandene Rådet EU s øverste myndighed og består af medlemslandenes stats- og regeringsledere samt en fast formand, som pt. er belgieren Van Rompuy, som er udpeget for en fem-årig periode. Det Europæiske Råd beslutter de overordnede politiske mål og retningslinjer i EU, men har ingen lovgivende funktioner. Udviklingspolitikken kommer på dagsordenen i det Europæiske Råd ved særlige lejligheder som f.eks. underskrivelsen af den Europæiske Konsensus om Udvikling i 2005 eller vedtagelsen af EU s position på FN s topmøde om 2015-målene i EU-kommissionen EU s udøvende magt og er helt central i stort set alle dele af EU-samarbejdet. Kommissionen er både initiativtager og mægler i EU s beslutningsprocesser og skal sikre, at medlemslandene gennemfører og overholder EU s regler. Kommissionen har desuden ansvar for forvaltningen af EU s budget, herunder EU s udviklings- og nødhjælpsmidler. Sidstnævnte i samarbejde med Udenrigstjenesten. Kommissionen består af 27 kommissærer, én fra hvert medlemsland, der alle har et særskilt ansvarsområde og ledes af en formand, der udpeges for en fem-årig periode. Den nuværende formand er portugiseren Barroso. Syv kommissærer er ligeledes næstformænd heriblandt EU s Udenrigsrepræsentant, Catherine Asthon fra Storbritannien. Udviklingskommissæren er Andris Piebalgs fra Letland, mens kom- Et styrket EU i verden? 21

22 missæren for humanitær bistand er bulgaren Kristalina Georgieva. Udenrigstjenesten (EEAS) Har en tvetydig status i den institutionelle struktur. Den råder selv over sit administrative budget, men operationelt er den underlagt de samme regler for budgetkontrol som EU-kommissionen. EEAS er tiltænkt en helt central rolle i EU s optræden på den internationale scene. Tjenesten skal bistå Udenrigsrepræsentanten i hendes daglige arbejde og har som en af sine hovedopgaver at sikre at der er sammenhæng mellem EU s forskellige politikker udadtil. Udenrigstjenesten har også det øverste ansvar for EU s mere end 130 delegationer uden for Europa. Ministerrådet (Rådet) Den centrale politiske EU-institution og er medlemslandenes vigtigste kanal til indflydelse i EU. Rådet består af ministre fra medlemslandenes regeringer. Dets vigtigste opgaver er at vedtage EU-lovgivning (som regel med Europa-Parlamentet som medlovgiver) samt at formulere politik og træffe beslutning på EU-plan. EU s udviklingsministre mødes ca. hvert halve år i det uformelle udviklingsråd. Udviklingsrådet er en del af FAC (Foreign Affairs Council), som hovedsageligt fokuserer på EU s udenrigspolitik og derfor består af EU-landenes udenrigsministre. Formanden for FAC er Udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton. Europa-Parlamentet Består af direkte valgte medlemmer fra EU-landene. Parlamentets vigtigste opgaver er at vedtage EU-lovgivning sammen med Rådet samt at udføre løbende demokratisk kontrol med den udøvende magt i EU, særligt Kommissionen. Europa-Parlamentet godkender desuden EU s årlige budget sammen med Rådet, og når en ny Kommission udpeges, skal den godkendes af parlamentet. Lissabon-traktaten har givet parlamentet væsentlig større magt. 40 nye områder er kommet ind Organiseringen af EEAS Udenrigsrepræsentanten Generalsekretær Asien Afrika Rusland, Østnaboskab, Vestbalkan Mellemøsten, Sydnaboskab Nord-, Syd- og Mellemamerika Globale-, og Multilaterale emner 22 Et styrket EU i verden?

23 under den fælles beslutningsprocedure, hvor parlamentet er lovgiver sammen med Rådet. Som noget nyt skal parlamentet også godkende alle internationale aftaler, der indgås på unionens vegne. Dette kommer bl.a. til at gælde for EU s handelsaftaler med udviklingslandene, herunder EPA erne og i forhold til EU s deltagelse i de internationale klimaforhandlinger. Udviklingspolitikken Behandles i Europa-Parlamentets udviklingsudvalg. Udvalgets tre hovedfunktioner er behandling af ny lovgivning, demokratisk kontrol med implementering af denne lovgivning samt overvågning af anvendelsen af de dele af EU-budgettet som hører under udviklingsområdet. Desuden kan Europa-Parlamentet udarbejde selvstændige rapporter, der hvis de vedtages på plenarforsamlinger, udtrykker parlamentets holdning til bestemte sager og emner. I 2010 har parlamentet bl.a. vedtaget progressive rapporter om politik-kohærens samt skat og udvikling, som er blevet udarbejdet af medlemmer fra udviklingsudvalget. Parlamentet spiller desuden en vigtig rolle i samarbejdet med AVS-landene gennem den såkaldte Joint Parliamentary Assembly (JPA), hvor en særlig delegation fra Europa-Parlamentet mødes med parlamentarikere fra AVS-landene to gange årligt. JPA diskuterer hovedsagligt de EU-politikker, der defineres inden for rammerne af Cotonou-aftalen. Foto: david Høgsholt Et styrket EU i verden? 23

24 Organiseringen af EU s udviklingspolitik Formuleringen og administrationen af EU s udviklingspolitik er fordelt på en række aktører der hver har deres særskilte rolle. DG Development og DG Europeaid, som for nylig blev sammenlagt til DG Devco er sammen med EEAS de vigtigste institutioner under EU-kommissionen, mens Europa-Parlamentet spiller en vigtig monitorerende rolle, idet de skal godkende EU s budget. Mens DG Devco er ansvarlig for den overordnede politikformulering og implementering, har EEAS hovedansvaret for programmeringen, dvs. udarbejdelsen af nationale og regionale strategi-papirer. DG Devco DG Devco består af det tidligere DG Development og DG EuropeAid og hører under Udviklingskommissær Andres Piebalgs. DG Development havde ansvaret for formulering af udviklingspolitik på geografisk og sektorniveau, og for programmeringen dvs. den strategiske retning for udviklingssamarbejdet. Den politiske del af DevCo har ansvar for koblingen mellem handel og udvikling, regional samarbejde, lige adgang til offentlige goder/sociale ydelser, transport, fødevaresikkerhed, bæredygtig udvikling af landområder og institutionel kapacitetsopbygning. Herudover er der tværgående emner som menneskerettigheder, ligestilling, børns rettigheder og miljø. DevCo er samtidig ansvarlig for det politiske forhold til AVS-landene, den Afrikanske Union (AU) og det som kaldes Overseas Countries and Territories. Herudover koordinerer og monitorerer DevCo den praktiske implementering af EU s bistandsmidler i EDF og DCI. DG ECHO DG ECHO har ansvaret for EU s humanitære bistandsmidler. For at kunne modtage EU s humanitære bistandsmidler skal nødhjælpsorganisationer kvalificere sig til en partnerskabsaftale med DG ECHO. Rammerne for partnerskaberne mellem EU og nødhjælps-ngo er fastlægges i den såkaldte ramme-partnerskabsaftale (FPA). FPA vedtages for en femårig periode ad gangen, og den gældende FPA trådte i kraft 1. januar I forbindelse med projektansøgninger og gennemførelse af nødhjælpsindsatser er det vigtigste kontaktpunkt DG ECHOs specialistenheder (TA), som er placeret på kontorer over hele verden. Udenrigstjenesten EU s fælles udenrigstjeneste kaldet EEAS på dansk kaldet FUT en, er EU s nye udenrigstjeneste, som formelt trådte i kraft den 1. december EEAS har hovedansvaret for udarbejdelsen af nationale og regionale strategipapirer samt nationale og regionale Indicative Programmes som er de strategier og analyser som udgør grundlaget for EU s udviklingspolitiske engagement. Der vil ikke være nogen adskillelse af geografiske ansvarsområder mellem EEAS og Kommissionen, dvs. EEAS kan i praksis bidrage til programmering og allokeringen af de geografiske instrumenter. EEAS vil fremover få en afgørende rolle i allokeringen af midler på baggrund af de politiske og strategiske analyser samt de flerårige finansielle rammer. 24 Et styrket EU i verden?

25 Foto: Finn Brasen Udenrigsrepræsentanten Catherine Ashton Overordnet koordinering Udviklingskommissær Andres Piebagls Godkendelse DG DevCo Overordnet Politik External Action Service Programmering/Budgetallokering Udarbejdelse/Implementering DG DevCo Implementering Et styrket EU i verden? 25

26 Den Europæiske Udenrigstjeneste kan potentielt spille en helt afgørende rolle i koordineringen og udviklingen af EU s udviklingspolitik. Det er derfor afgørende at Udenrigstjenesten bliver besat af embedsmænd med udviklingsekspertise, for at sikre den nødvendige kapacitet i Bruxelles og på ambassaderne. Ifølge aftalen skal omkring 1/3 af EEAS besættes af embedsmænd fra EU-kommissionen og dermed også fra det gamle DG Development. Da udviklingsområdet har markant flere midler end udenrigs- og sikkerhedsområdet vil der være et stærkt pres for at bruge disse midler til at fremme sikkerheds- og geopolitiske interesser. Den må derfor have en stærk udviklingsekspertise, hvis Udenrigstjenesten skal kunne løfte udviklingspolitikken til mere end blot et instrument til at fremme EU s egne interesser i udenrigs og sikkerhedspolitikken. Udenrigsrepræsentanten Udenrigsrepræsentanten er en af Lissabon-traktatens væsentligste nyskabelser. Den nye repræsentant har ansvaret for at varetage EU s fælles udenrigspolitik samt skabe større sammenhæng i EU s samlede aktiviteter. Udenrigsrepræsentanten er fast formand for Udenrigsrådet (FAC) og næstformand for EU-kommissionen med ansvar for udenrigspolitiske anliggender. Udenrigsrepræsentanten står således med et ben i Rådet og et ben i Kommissionen på samme tid. For at kunne styrke sammenhængen mellem EU-kommissionen og medlemslandenes politikker har udenrigsrepræsentanten fået ansvaret for politik-kohærens for udvikling. Med hendes mange ansvarsområder og hatte er Udenrigsrepræsentanten godt placeret til at implementere principperne om politikkohærens. EU s delegationer EU s delegationer fungerer som en slags EU-ambassader i lande uden for EU. I løbet af de seneste år er der sket en decentralisering af udviklingssamarbejdet, der indebærer, at en stor del af administrationen er flyttet ud til EU s delegationer. Kontakten til EU-delegationerne er derfor blevet meget vigtig for NGO er i både Europa og udviklingslandene ikke mindst fordi næsten alle projektansøgninger nu behandles af EU s delegationer i de modtagerlande, hvor projekterne skal implementeres. Det øverste ansvar ved delegationerne varetages af EEAS, men de faste EU-teams har også udviklings- og handelseksperter, der refererer til deres respektive kommissærer i Bruxelles. 26 Et styrket EU i verden?

27 EU s beslutningsprocesser EU-lovgivning inden for udviklingssamarbejdet vedtages i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure. Ifølge den fælles beslutningsprocedure fremsætter Kommissionen et lovforslag, som skal godkendes af både Rådet og Europa-parlamentet, før det kan træde i kraft. Proceduren anvendes f.eks. når EU skal vedtage det politiske indhold i udviklingsinstrumenterne på EU s budget. Med Lissabon-traktaten vedtages EU s landbrugspolitik nu også efter den fælles beslutningsprocedure. Handelsområdet er forsat EU kompetence, hvilket betyder at EU forhandler på alle medlemslandes vegne i internationale handelsforhandlinger i f.eks. WTO. I denne sammenhæng styrkes Europa-parlamentet idet parlamentet nu skal godkende EU s internationale aftaler. EU s udviklingspolitik vedtages i FAC-rådet uden at parlamentet formelt godkender beslutningerne. Det sker i form af de såkaldte rådskonklusioner, der offentliggøres efter de enkelte FAC-møder. EU s udviklingspolitiske beslutninger bygger ofte på en såkaldt meddelelse, der er et officielt dokument Kommissionen udarbejder om et bestemt emne. Meddelelsen fremsendes til både parlament og medlemslande, der har mulighed for at kommentere inden der træffes en beslutning i FACrådet. Det sker ved, at beslutningen indgår i Rådets konklusioner fra det pågældende møde. Eksempelvis er EU s handlingsplan for 2015-målene en meddelelse, der er vedtaget som en del af konklusionerne på FACrådsmødet i juni Forhandlingerne om EU s budget EU s årlige budget fastlægges inden for den flerårige finansielle ramme, som har stor betydning for EU udviklings- og nødhjælpsindsats, idet den fastlægger finansieringsinstrumenterne for en periode på 5-7 år. Den nuværende finansielle ramme gælder for perioden efter aftale mellem parlamentet, Rådet og Kommissionen. Forhandlingerne om den nye finansielle ramme for er allerede i gang og forventes at kulminere under det danske EU-formandskab i EU s årlige budget vedtages på baggrund af et forslag fra Kommissionen, som skal godkendes af Rådet og Europa-parlamentet, før det kan træde i kraft. Med Lissabon-traktaten er Rådet og Europa-parlamentet blevet ligestillet i vedtagelsen af EU s budget. Parlamentet har dog i nogle tilfælde fået det afgørende ord og kan godkende budgettet selvom Rådet stemmer imod. Et styrket EU i verden? 27

28 EU s udviklingsinstrumenter EU-kommissionen er verdens største multilaterale donor med et samlet udenrigsbudget på 56 mia. EUR ( ) og samarbejdsaftaler med omkring 145 lande. DCI og EDF alene udgør 40 mia. EUR. Udviklingsbistanden udgør dermed mere end 70% af EU s udenrigspolitiske budget. Samtidig står medlemslandene og EU-kommissionen for 55% af den globale udviklingsbistand, hvilket gør EU til den absolut største globale bistandsaktør. Der er to hjørnesten i finansieringen af EU-udviklingssamarbejdet: - EU s budget til særlige tematisk bestemte indsatser over hele verden samt til EU s øvrige samarbejdslande udover AVS-landene (DCI) - den Europæiske Udviklingsfond (EDF) til EU s samarbejdslande i AVS. Udenrigsbudgettet svarer til omkring 6% af EU s totale budget. Efter en omfattende reform i 2006 reducerede EUkommissionen antallet af finansielle instrumenter fra 35 til 10, hvoraf hovedparten er koncentreret i Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) og Instrumentet for Udviklingssamarbejde (DCI). Herudover findes der bl.a. Instrumentet for det Europæiske Naboskabs Program (ENPI), Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), Instrumentet for nuklear sikkerhedssamarbejde (NSCI), Food Facility samt Instrumentet for Stabilitet (IfS). Alle instrumenter, med undtagelse af EDF, er samlet under EU as a Global Player, som udgør EU s udenrigspolitiske budget. EDF Den europæiske udviklingsfond (EDF) er øremærket til udviklingsbistand til AVS-landene. Midlerne fordeles på baggrund af lande- og regionsstrategier (de såkaldte Regional Strategy Papers og Country Strategy Papers) som udarbejdes i samarbejde mellem EU-kommissionen og AVS-landene. Fonden bliver genopfyldt cirka hvert femte år og består af bidrag fra medlemslandene, som bestemmes ud fra en historisk bestemt fordelingsnøgle. Den nuværende EDF på 22,682 mia. EUR er klart den største og løber til udgangen af Rammerne for EDFen bestemmes af Cotonou aftalen for AVS-landene, og af Overseas Association Decision for de lande som indgår i betegnelsen Overseas Countries and Territories. Men langt hovedparten, omkring 22 mia. EUR går til AVS-landene, hvoraf 17,7 mia. EUR går til de nationale og regionale indikative programmer (de såkaldt NIPs og RIPs), og 2,7 mia. EUR til intra-avs og intraregionalt samarbejde. EDF midlerne administreres af EUkommissionen, mens Den Europæiske Investeringsbank administrerer de dele af EDF en som bruges til koncessionelle lån og risikokapital (omkring 1,5 mia. EUR). I 2010 blev der foretaget en mid-term review af EDF ens landestrategier hvilket betød at strategi papirerne for udviklingslandene (CSPs) blev evalueret og tilpasset. 28 Et styrket EU i verden?

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

RETSGRUNDLAG POLITIK OG FINANSIEL RAMME

RETSGRUNDLAG POLITIK OG FINANSIEL RAMME GENERELT OVERBLIK OVER UDVIKLINGSPOLITIKKEN Udviklingspolitikken er en central del af Den Europæiske Unions eksterne politikker. EU har gradvist udvidet sit fokus fra det oprindelige fokus på staterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0473 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0473 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0473 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.7.2016 COM(2016) 473 final 2016/0228 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bevilling af midler, der er frigjort fra

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE Oktober 2013 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 5 EU KLÆDT PÅ TIL EN NY VERDENSORDEN 7 EN FÆLLES DAGSORDEN 10 EU

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3166 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3166 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3166 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Den 26. april 2012 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udviklingsdelen) den 14. maj 2012 SAMLENOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER RETSGRUNDLAG

MENNESKERETTIGHEDER RETSGRUNDLAG MENNESKERETTIGHEDER Den Europæiske Union er engageret i at støtte demokrati og menneskerettigheder i sine udenrigsanliggender i overensstemmelse med EU's grundprincipper om frihed, demokrati, respekt for

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 12.8.2011 2011/2120(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2010 (2011/2120(INI)) Udviklingsudvalget Ordfører:

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR)

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Esben Salling for Mellemfolkeligt Samvirke September 2011 Indhold Resumé... 2 1. Kort introduktion til EU s Flerårige Finansielle Ramme

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.2.2014 COM(2014) 96 final ANNEES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 26.8.2013 2013/2057(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om donorkoordination på EU-plan i forbindelse med udviklingsbistand (2013/2057(INI))

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

NGO-arbejdsprogram for det danske EU formandskab 2012

NGO-arbejdsprogram for det danske EU formandskab 2012 1.0 Koordination og organisering; NGO-arbejdsprogram for det danske EU formandskab 2012 Danmark overtager formandskabet for EU den 1. januar 2012 og Concord Danmark har fået mandat af NGOforum og 92-Gruppen

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 202 final 2015/0105 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0414 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0414 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0414 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2011 KOM(2011) 414 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Årsberetning 2011 om gennemførelsen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 29. april 2014 Europa-Parlamentet: Nationale parlamenter skal være medspillere

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.11.2014 COM(2014) 693 final 2014/0325 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere