Mellem tradition og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem tradition og innovation"

Transkript

1 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune Analyserapport NOVA-projekt delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond NOVA projektet er delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond Teknologisk Institut Arbejdsliv Februar 2000

2 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune - Analyserapport 1. udgave 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf.: Fax: ISBN Q:\SEKR\792\analyserapport\endelig-udgave.doc 2

3 Forord I efteråret 1998 vedtog Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg amt en beslutning om at iværksætte en undersøgelse af erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i Helsingør kommune. Baggrunden var et ledighedsniveau, der på daværende tidspunkt lå markant højere end i resten af regionen, og som også placerede sig et godt stykke over landsgennemsnittet. Med undersøgelsen var det først og fremmest målet at få belyst, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet var videre på dette grundlag at vurdere, hvilke arbejdsmarkedspolitiske og erhvervspolitiske initiativer, der kan bidrage til at øge vækst- og beskæftigelsespotentialet i et område, hvor industritraditionerne med værftskulturen i spidsen går langt tilbage. Teknologisk Institut, Arbejdsliv fik til opgave at udføre undersøgelsen. Det har samtidig betydet, at undersøgelsen i Helsingør indgår som analyseprojekt i et større EU-støttet udviklingsinitiativ under titlen NOVA, der står for Nyorientering Og Vitalisering i Arbejdsorganisering. Målet for dette udviklingsinitiativ er at fremme og inspirere udviklingen af arbejdsorganiseringen i danske virksomheder. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra april 1999 til januar Arbejdet afsluttes med den foreliggende analyserapport, der indeholder en mosaik over de muligheder og barrierer, der kendetegner erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingørområdet i dag. Det gælder især de potentialer og barrierer, der er for innovative processer i virksomhedernes jobstruktur og arbejdsorganisation. Undersøgelsens centrale konklusioner præsenteres sammen med anbefalinger fra analysen i en særskilt sammenfatningsrapport. Undersøgelsen og rapporten tegner ikke et udtømmende billede af alle udviklingstendenser i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked. Målet har tværtimod været at give et problemorienteret signalement af udviklingen, for herigennem at afdække, hvad der er årsagerne til nogle af byens centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemer, og hvilke faktorer der er med til at afgøre, om lokale virksomheder tager springet fra tradition til innovation. Derfor sætter vi med undersøgelsen fokus på de rammebetingelser, der i praksis danner grundlag for virksomhedernes handlemuligheder, adfærd og prioriteringer. Det gælder erhvervsøkonomiske rammebetingelser, såsom markedsudvikling, leverandørstatus, produktudvikling og teknologiudvikling. Det gælder endvidere de jobmæssige rammebetingelser, der omfatter konkrete jobfunktioner og arbejdsorganisering, medarbejderprofiler og kompetencekrav, rekruttering, brug af intern oplæring og ekstern efteruddannelse mv. Tilsvarende har undersøgelsen taget sigte på at belyse de kompetencer og værdier, der kendetegner forskellige målgrupper af ledige i den lokale arbejdsstyrke. Idegrundlaget er, at det er gennem afklaringen af faglige, personlige og sociokulturelle kompetencer og værdier, at vi kan skabe en nærmere forståelse for de barrierer, der både i dag og i morgen truer med at marginalisere en gruppe af såvel aktuelt ledige som aktuelt beskæftigede mere permanent fra arbejdsmarkedet. Arbejdet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af ressourcepersoner fra det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske, socialpolitiske og fagpolitiske område i 3

4 Helsingør. Følgegruppen har aktivt støttet med viden og erfaringer samt gode råd og kommentarer undervejs i analyseforløbet, og vi takker hermed for hjælpen. Det skal understreges, at følgegruppen ikke har været inddraget i den endelige afrapportering. Det betyder, at Teknologisk Institut er eneansvarlig for resultaterne i den foreliggende rapport, og at alle konklusioner og anbefalinger står for konsulentgruppens regning. Undersøgelsen er udført af konsulent Kim Sørensen, konsulent Marianne Forman, studentermedarbejder Mette Seebach og projektleder Margit Helle Thomsen, der har stået for den endelige afrapportering. 4

5 Indholdsfortegnelse LÆSEVEJLEDNING FORMÅL OG IDEGRUNDLAG FOR HELSINGØR UNDERSØGELSEN FORMÅL ET PROBLEM- OG HANDLINGSRETTET PERSPEKTIV DATAGRUNDLAG I DEN AKTØRBASEREDE ANALYSE Følgegruppe Udvælgelse af virksomheder Anden dataindsamling KØBSTAD MELLEM FORTID OG NUTID - ET KORT SIGNALEMENT AF BYENS ERHVERVSPROFIL HELSINGØR - ER FORTIDEN SYMBOL FOR DEN NUTIDIGE UDVIKLING? HELSINGØR - KØBSTAD MELLEM FLERE IDENTITETER OG SYMBOLVÆRDIER Værftsbyen som symbolværdi - en værftsby uden værft Grænse- og handelsbyens symbolværdi - fra udkantsområde til kosmopolitisk udkigspost Turisme- og kulturbyens symbolværdi - trækplaster eller transitby? Den blå-grønne bys symbolværdi - herlighed frem for vækst? Udpendlerbyens symbolværdi - rekreationsby frem for arbejdsby? Iværksætterbyens symbolværdi - giver underskoven vækst? SAMMENFATNING: BY I KRYDSFELT MELLEM FLERE ERHVERVSPOLITISKE STRATEGIER Skærpet behov for erhvervspolitiske prioriteringer FRA EN TOSTRENGET TIL EN FLERSTRENGET UDVIKLINGSSTRATEGI At skabe plads til alle symbolværdier Åbne grænser udadtil skærper behovet for sammenhængskraft indadtil VIRKSOMHEDSPROFILER I DET LOKALE ERHVERVSLIV - MELLEM LOKALE OG GLOBALE UDFORDRINGER INDLEDNING Enkelte nøgletal for erhvervsstrukturen Hvilke rammebetingelser er vigtige for virksomhedernes udviklingsprofil? LOKALFORANKRING GENNEM HISTORIE OG MEDARBEJDERE Lokalisering i Helsingør - hæmsko eller drivkraft for konkurrencedygtigheden? Lokale rekrutteringsbarrierer kan føre til udflytning STYRKELSE AF LOKALTILKNYTNING - KAN NETVÆRK OG SAMARBEJDE NYTTE? Videreudvikling af lokale netværk - behov for et højere deltagelsesniveau Behov for tydelig nytteværdi af netværket Behov for dialogisk sparring gennem et enstrenget rådgivningssystem Potentialer for strategiske samarbejdsnet mellem lokale virksomheder Serviceerhverv med stor lokaltilknytning Strategiske netværk på tværs af brancher VIRKSOMHEDER I ET VADESTED MELLEM SMALLE OG BREDE JOBPROFILER ET BREDT SPEKTRUM AF JOBTYPER OG ARBEJDSFORMER Produktionsvirksomheder mellem jobopsplitning og start-til-slut koncepter Kultur- og turismeerhvervene - løse job med stor spændvidde SNÆVRE JOBTYPER OG KOMPETENCEBEHOV DEKVALIFICERER ARBEJDSSTYRKEN BEHOV FOR OPKVALIFICERING AF JOBSIDEN Rekrutteringsbarrierer er også barrierer på jobsiden Dårlige job kan svække konkurrenceevnen KVALIFICERING SOM FORUDSÆTNING FOR INNOVATION MELLEM FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCEKRAV - OM VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERINGSKRITERIER KRAV TIL DEN FAGLIGE PROFIL HØRER IKKE KUN FORTIDEN TIL

6 5.2 UDDANNELSESPLANLÆGNING SOM LED I EN BREDERE KVALITETSSTYRING PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER ER OGSÅ EN FAGLIGHED PERMANENT UDVIKLINGSBEREDSKAB FREM FOR EGENTLIG UDDANNELSESPLANLÆGNING EN STÆRK LØNARBEJDER- OG LOKALITETSKULTUR - POTENTIALE ELLER BARRIERE FOR BYENS BESKÆFTIGELSESUDVIKLING? En rummelig rekrutteringskultur Bred faguddannelse - men snævre jobfunktioner For lidt efteruddannelse til de afskedigede værftsarbejdere Når ledigheden mestres i den lokale kultur Positiv eller negativ effekt af livsformen? TYPOLOGISERING AF LOKALE VIRKSOMHEDER EFTER LOKALISERING, REKRUTTERING OG KOMPETENCEPROFILER BYEN SOM ARBEJDSMARKED - ET MØDE OG SAMSPIL MELLEM FLERE AKTØRER INDLEDNING Fokus på risikofaktorer Aktiveringen - medspil eller modspil mellem flere aktører ARBEJDSMARKEDET I HELSINGØR - TYDELIGE SPOR AF OPSVINGET Er problemerne uddybet bag det generelle ledighedsfald? Barrierer for beskæftigelsen - hvem taber terræn på det lokale arbejdsmarked? FREMMED I DE ANDRES UNIVERS - OM ETNICITET SOM BESKÆFTIGELSESBARRIERE INDLEDNING SPROGET SOM SNUBLESTEN - MANGLENDE SPROGKOMPETENCE ER EN BESKÆFTIGELSESBARRIERE NÅR VIRKSOMHEDER REKRUTTERER EFTER GENKENDELIGHEDENS PRINCIP DEN NEGATIVE HOLDNINGSSPIRAL Behov for afklaring af etniske minoriteters faktisk kompetencer og kvalificeringsbehov KVINDER I KLEMME MELLEM FAMILIELIV OG ARBEJDSLIV OM ARBEJDSMARKEDETS LIGESTILLINGSBARRIERER INDLEDNING NÅR ORLOV IKKE LIGESTILLER - MEN UDELUKKER FARS KARRIERE KOMMER STADIG I FØRSTE RÆKKE INDVANDRERKVINDERS AKTIVERING TVANG ELLER VEJ TIL INTEGRATION Aktiveringspligten er samtidig en positiv aktiveringsret KVINDERS INTEGRATION STYRKER BØRNENES INTEGRATION KLART BEHOV FOR AT STYRKE LIGESTILLINGSPERSPEKTIVET I ARBEJDSMARKEDSINDSATSEN NÅR ALDER OG HELBRED FORHINDRER OM NEDSLIDNING PÅ ARBEJDSMARKEDET INDLEDNING ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET - MELLEM FANEFLUGT OG FASTHOLDELSE Når alder står i vejen for en ny start NÅR ALDRING GIVER STATUSTAB Er alder et objektivt eller subjektivt kriterium? BÅDE BARRIERER PÅ PERSONSIDEN OG VIRKSOMHEDSSIDEN Manglende respons fra virksomhederne slider på selvfølelsen Ikke nødvendigvis fastholdelse af alle SAMMENHÆNGEN MELLEM JOBSTRUKTUR OG ØGET UDSTØDNING Helbredsbetingede årsager til et højt lokalt pensionsniveau Ensidigt gentagne jobfunktioner skærper udstødningen i Helsingør Revalidering som trædesten til arbejdsmarkedet HVAD ER MANGLENDE ARBEJDSMARKEDSKOMPETENCE? Er der stadig tydelige forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige? Ledigheden skærper i sig selv opmærksomheden på fysisk og psykisk nedslidning BEHOV FOR MØNSTERBRYDNING MANGLENDE UDDANNELSE EN RISIKOFAKTOR - MYTER OG REALITETER INDLEDNING FØRER MANGLENDE UDDANNELSE AUTOMATISK TIL LOKALE FLASKEHALSE?

7 Behov for kvalitativ vurdering og differentiering af rekrutteringsproblemer efter virksomhedstyper Kvalificering af ledige til intern oplæring i virksomhederne Uddannelses- og kompetenceeffekten afhænger af læringsprocessen SAMMENFATNING: MÅLGRUPPEPROFILER SOM REDSKAB I BEHOVSORIENTERINGEN INDLEDNING Jobprofilen - at være aktivt jobsøgende Uddannelsesprofilen - at nyorientere sig Kvalificeringsprofilen Tilpasningsprofilen Marginaliseringsprofilen INDSATSEN I FORMIDLINGSSYSTEMERNE - BEHOV FOR VIDENDELING INDLEDNING NÅR LOVGIVNING STRAMMER OM DE VIDE RAMMER AKTIVERING I KLEMME MELLEM ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG ERHVERVSPOLITIK Behov for større inddragelse af virksomheder i den målrettede aktivering Lediges arbejde skal anerkendes og synliggøres INDSATSEN I FORMIDLINGSSYSTEMERNE - FRA PARALLELLØB TIL PARLØB Samarbejde i det virksomhedsopsøgende arbejde som kvalitetsforbedring Behov for bredt og kontinuerligt samarbejde med en klar rollefordeling HAR BYENS UDDANNELSESINSTITUTIONER DEN NØDVENDIGE UDBUDSPROFIL? Øget markedsstyring skærper tilbudsprofilen Nyt samarbejdsforum skal styrke byens uddannelsesprofil Lokalisering af uddannelsesudbuddet via mobile lærerkræfter SAMMENFATNING: SAMARBEJDE OM KVALITETSSIKRING PÅ TVÆRS AF SYSTEMER INDLEDNING FRA KVALITETSMÅLING TIL KVALITETSSIKRING AF INDSATSEN Er indsatsen relevant for brugerne? JO STØRRE FALD I LEDIGHEDEN - DESTO STØRRE BEHOV FOR KVALITETSSIKRING AF INDSATSEN INDIVIDUEL KOMPETENCEAFKLARING ET VIGTIGT KVALITETSMÆRKE Kompetenceafklaring af usynlige barrierer VIRKSOMHEDERNES ROLLE I AKTIVERINGEN - AKTIVE MEDSPILLERE ELLER USYNLIGE MAKKERE? INDLEDNING DET SOCIALE ANSVAR I LOKALSAMFUNDET - HVILKE INITIATIVER? Jobtræning på retræte Netværk fremmer ansvar og deltagelse SÆRBEHANDLING KAN SÆTTE I BÅS - MEN KAN OGSÅ VÆRE ET NØDVENDIGT SKRIDT TIL ARBEJDSMARKEDET DET SOCIALE ANSVAR I PRAKSIS - HVILKE BARRIERER? Er størrelsesstrukturen en barriere? Forskellige rammebetingelser - men ikke store forskelle i det sociale ansvar Det sociale ansvar er både et valg og en holdningssag Er virksomhedernes rekrutteringsformer en barriere? Er øgede tempokrav en barriere? Manglende informations- og vejledningsberedskab som barriere Job uden kontinuitet - kompetencetab for både ledige og virksomheder Nye veje i rekrutteringen SAMMENFATNING: DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED SOM LOKALT UDVIKLINGSPROJEKT INDLEDNING MÅLGRUPPER MED FORSKELLIGE TILKNYTNINGSFORMER KAN DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED UDDYBE MARGINALISERINGEN? BEHOV FOR TÆT SAMSPIL MELLEM OFFENTLIGE OVERGANGSORDNINGER OG PRIVATE INITIATIVER TIL 7

8 FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE BILAGSMATERIALE ANVENDT LITTERATUR

9 Læsevejledning Analyserapporten er opbygget i tre dele: 1. del - Byens erhvervsprofil I denne del giver vi for det første et kort signalement af erhvervsprofilen i Helsingør og vurderer, hvordan forskellige erhvervspolitiske strategier hver især har en symbolværdi for byens identitet og særpræg. Herefter følger analyse af de erhvervsøkonomiske og jobmæssige rammebetingelser, der spiller en aktiv rolle for virksomheders lokalisering i Helsingør og for deres vækst- og beskæftigelsespotentialer samt brug af medarbejder- og kompetenceprofiler. Analysen afsluttes med en virksomhedstypologi, der fremstiller sammenhængen mellem virksomhedernes rammebetingelser og kompetencebehov. 2. del - Byens arbejdsmarkedsprofil I denne del sætter vi fokus på de risikofaktorer og problemkomplekser, der præger den samlede målgruppe af forsikrede og ikke-forsikrede ledige i Helsingør i dag. Med analysen af de særlige risikogrupper trækker vi en forbindelseslinie til de rekrutterings- og kompetencekrav, som virksomheder i området lægger vægt på at belyse, hvor de største beskæftigelsesbarrierer findes på det lokale arbejdsmarked. Analysen munder ud i en række målgruppeprofiler, som samlet illustrerer sammenhængen mellem lediges forudsætninger og indsatsbehov. 3. del - Samarbejde om kvalitet i aktiveringen I denne sidste del af analysen vender vi blikket mod de aktører, der hver især spiller en aktiv rolle for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsatsen i Helsingør kommune. Det gælder det arbejdsmarkedspolitiske og kommunale formidlingssystem samt faglige organisationer, A- kasser og uddannelsesinstitutioner i byen. I centrum står en analyse af behovet for at udvide det tværgående samarbejde i en fælles satsning på at kvalitetssikre indsatsen over for både ledige og virksomheder og ikke mindst i en fælles indsats for at lægge grunden til et rummeligt arbejdsmarked i Helsingør. God læselyst! 9

10 10

11 1. Formål og idegrundlag for Helsingør undersøgelsen 1.1 Formål Formålet for Helsingør undersøgelsen har været at belyse, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet har desuden været at give en vurdering af, hvilke konkrete initiativer og prioriteringer, der skal til for at øge beskæftigelsen og dæmpe ledigheden i lokalsamfundet. Det være sig på det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og socialpolitiske indsatsområde. Undersøgelsen har derved haft et dobbeltsigte, idet den både har rettet sig mod virksomhedssiden og arbejdsstyrkesiden - med vægt på gruppen af ledige - i en samlet vurdering af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør. Ideen har været at belyse disse udviklingstræk ved at sætte fokus på de rammebetingelser og forudsætninger, der i praksis er med til at bestemme de holdninger og prioriteringer, der præger virksomhedernes adfærd, såvel som de lediges ønsker og handlingsplaner. 1.2 Et problem- og handlingsrettet perspektiv Med denne indfaldsvinkel har vi lagt vægt på at indkredse nogle af de problemområder, som kan være med til at forklare de udviklingstendenser, der er karakteristiske for byen og lokalsamfundet. Den problemorienterede fremgangsmåde giver mulighed for at pege på gode og dårlige erfaringer. Herved kan vi også afklare, hvor og hvorfor der er behov for ændringer i den hidtidige praksis - i virksomhedernes praksis, i lediges praksis og i den politiske praksis inden for de forskellige politikområder. Heri ligger samtidig grobunden for nye handlingsmønstre og løsningsmodeller. Helsingør undersøgelsen bygger derfor på et kvalitativt analysegrundlag, hvor vi har søgt at afdække:! om der kan tales om et kompetenceproblem på det lokale arbejdsmarked! hvordan problemet i givet fald kommer til udtryk! hvilken karakter problemet har! hvad der eventuelt skal til for at løse problemet. Den kvalitative undersøgelse er velegnet til at afklare og belyse karakteren af problemer - og til at pege på udviklingsbehov og anbefale mulige handlingsveje. Men den kan ikke i sig selv illustrere problemernes omfang og repræsentativitet. Den foreliggende analyse tegner derfor ikke et statistisk og repræsentativt billede af erhvervsog arbejdsmarkedssituationen i Helsingør kommune. Her må vi henvise til de fyldige dataindsamlinger, der løbende finder sted inden for både det arbejdsmarkedspolitiske og kommunale system lokalt og regionalt. 11

12 Helsingør analysen kan derimod bidrage med mere dybtgående vurderinger af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen - sådan som udviklingsperspektiverne opleves og bedømmes blandt virksomheder, ledige og politisk-administrative aktører i lokalsamfundet. 1.3 Datagrundlag i den aktørbaserede analyse Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview i en bred deltagerkreds med tæt tilknytning til lokalsamfundet. Nogle repræsentanter er interviewet flere gange i løbet af undersøgelsesperioden, der samlet har strakt sig fra maj 1999 til januar Interviewene er gennemført enten med enkeltpersoner eller med grupper. Med undtagelse af et enkelt tilfælde har der været tale om direkte samtaler med brug af målgrupperettede spørgeguides. Følgende aktørgrupper har medvirket: 28 ledelsesrepræsentanter fra 25 lokale virksomheder 3 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra den kommunale forvaltning 4 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra det kommunale aktiveringsområde 2 erhvervspolitiske repræsentanter 7 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra AF-Helsingør og AF-Øresund 4 repræsentanter fra fagorganisationer og A-kasser 3 repræsentanter fra lokale og regionale uddannelsesinstitutioner 10 forsikrede ledige 11 ikke-forsikrede ledige Følgegruppe Interviewene er gennem hele forløbet blevet supplerede og udbyggede med faktuelle informationer og vurderinger fra den følgegruppe af ressourcepersoner, der samlet har stillet sig til rådighed som sparringspartnere og rådgivere i et indledende møde om undersøgelsens mål, problemstillinger og metoder samt i 3 opfølgende workshopper undervejs i perioden Udvælgelse af virksomheder I udvælgelsen af interviewvirksomheder er der lagt vægt på at skabe en bred branchemæssig repræsentation i pagt med den faktiske erhvervsstruktur i Helsingør kommune. Det skal dog understreges, at der ikke er tilstræbt en forholdsmæssig repræsentation af de enkelte brancheområder. Skema 1 viser den faktiske fordeling af sektor- og branchevirksomheder i interviewundersøgelsen Anden dataindsamling Sideløbende med interviewrunderne er der gennemført en omfattende research og dataindsamling af forskningsresultater, analyser og politiske udredninger mv. med relevans for undersøgelsens mål og emner. 12

13 Skema 1: Fordeling af sektor- og branchevirksomheder i interviewundersøgelsen Industri: Herunder: metal, plast, kemisk, galvano, medico, elektronik Håndværk: Turisme, kultur, hotel og restauration: Avanceret forretningsservice: Traditionel forretningsservice: Detailhandel: 14 virksomheder m/ ansatte 2 virksomheder m/ 7-20 ansatte 4 virksomheder m/ 9-45 ansatte 3 virksomheder m/ 2-10 ansatte 1 virksomhed m/ 8 ansatte 1 virksomhed m/ 6 ansatte 13

14 14

15 1. Del Byens erhvervsprofil. Muligheder og barrierer for den lokale erhvervsudvikling 15

16 16

17 2. Købstad mellem fortid og nutid - et kort signalement af byens erhvervsprofil 2.1 Helsingør - er fortiden symbol for den nutidige udvikling? Det historiske perspektiv har i vid udstrækning luret bag undersøgelsens målformulering og igangsættelse. Et væsentligt udgangspunkt har netop været, om den aktuelle erhvervs- og beskæftigelsesudvikling fortsat har dybe rødder i byens fortid. Byens fortid er på mange måder et produkt af dens strategiske beliggenhed som indgangsport til Øresund. Skal vi kaste et langt blik tilbage i historien, kan vi pege på, at byen med beherskelsen af dette knudepunkt i 1426 fik tildelt købstadsprivilegier. Umiddelbart efter begyndte opkrævningen af den berømte Sundtold. Disse begivenheder markerer et tydeligt vendepunkt for byen, der fra at være en mindre handelsby blev en vigtig brik i Danmarks udvikling. Sundtolden og den store skibshandel blev i det historiske perspektiv et startskud til en velhaverby, hvor milepæle som opførelsen af borgen Krogen - Kronborg - og den senere anlæggelse af havnen er nogle af de tydelige spor af en levende købstad med et bredt befolkningsgrundlag og årligt anløb af et mangfoldigt antal skibe. Selv om Englandskrigene giver byen et tilbageslag, forbliver netop havnen et stadigt vartegn på byens status og bevidsthed. Skønt Sundtolden ophæves i midten af forrige århundrede, opbygges der samtidigt en ny statshavn, der er fire gange den oprindelige havns størrelse. Herved er byen også beredt til industrialiseringen, som med stiftelsen og etableringen af det navnkundige værft i begyndelsen af 1880 erne slår relativt tidligt igennem i købstaden Helsingør. Alle med tilknytning til byen ved den dag i dag, at værftet får en altoverskyggende betydning for byen, selv om det i sin tid groede frem side om side med et væld af lokale industrielle initiativer, såsom dampmøller, klædefabrik, savværk, glasværk, teglværk, bryggeri mv Helsingør - købstad mellem flere identiteter og symbolværdier Alle købstæder og lokalsamfund har en historie og lægger som regel vægt på at fremhæve dens højdepunkter og særegenheder. Det hører med til dannelsen og fastholdelsen af en lokal identitet og forankring. Men spørgsmålet er for alle lokalsamfund, om udviklingen stadig knytter sig stærkt til den historiske æra, eller om nutiden og de fremtidige udviklingsmuligheder formes af nye strukturer og initiativer. Afgørende er det i denne forbindelse, om fortiden og historien har en symbolværdi, der i praksis udgør - eller kan udgøre - et aktiv i den fremadrettede udvikling af byen og lokalsamfundet. Et kort signalement af Helsingørs erhvervsprofil giver således anledning til at belyse, hvordan både fortidens og nutidens symbolværdier spiller en rolle for profilen og de udviklingsstrategier, der præger de erhvervspolitiske prioriteringer og mærkesager. 1 Jf. Mikkelsen, B.: Handel og samfund,

18 Følgende profiler er kommet tydeligt til syne igennem undersøgelsen: Værftsbyens symbolværdi Grænse- og handelsbyens symbolværdi Turisme- og kulturbyens symbolværdi Den blå-grønne bys symbolværdi Udpendlerbyens symbolværdi Iværksætterbyens symbolværdi Værftsbyen som symbolværdi - en værftsby uden værft I en undersøgelse af Helsingør kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsprofil er det vanskeligt at komme uden om værftets symbolværdi og identifikationsværdi. Alle i Helsingør kender værftet, og det kan forekomme bemærkelsesværdigt, at der mere end 15 år efter værftslukningen ikke er truffet endegyldig beslutning om den samlede udnyttelse af værftsarealet, der udgør en af byens mest attraktive områder med sin beliggenhed tæt ved bykernen - og først og fremmest tæt ved havet, og ved Kronborg - andre af byens klare symbolværdier. Set i historiens lys kan det ikke undre, at værftet har sat så dybe spor i byidentiteten. Da værftet var på sit højeste, beskæftigede det op mod medarbejdere - et antal, der formentlig har været to til tre gange større, når vi medregner den indirekte beskæftigelseseffekt blandt lokale leverandører og underleverandører. Værftet efterlod umiddelbart et tomrum i den lokale erhvervs- og arbejdsmarkedsstruktur. Som vi siden skal belyse nærmere, eksisterer der i dag, mere end 15 år efter lukningen, en reststruktur af værftets erhvervs- og beskæftigelsesmæssige dominans - materielt såvel som mentalt. I skyggen af værftets nedlæggelse er Helsingør blevet en værftsby uden værft. Det betyder også, at Helsingør bevidsthedsmæssigt er en by, der bærer præg af den arbejderkultur og lokalforankring, som både udspringer af værftsbyen og industribyen Helsingør. Hertil kommer de materielle spor, som værfts- og industriidentiteten har sat sig i de politiske prioriteringer - som for eksempel den høje andel af almennyttige boliger, der udgør et væsentligt træk i byens infrastrukturelle profil: at Helsingør er en rød by, og det er den stadig, uanset at et andet styre er kommet til. Det stammer tilbage fra værftets tid. Det er værftets ånd, der svæver over os. Det går i arv fra morfædre til sønner og igen til børnebørnene. Og det politiske apparat afspejler det (Virksomhedsrepræsentant). Det er en udbredt opfattelse, at der går en direkte linie fra de nutidige beskæftigelsesproblemer i Helsingør tilbage til værftets lukning i Men det er ikke længere de tabte arbejdspladser, der alene har opmærksomheden. Det er i lige så høj grad en forestilling om, at der i kølvandet af lukningen er sket en skævvridning af den lokale kvalifikationsstruktur Grænse- og handelsbyens symbolværdi - fra udkantsområde til kosmopolitisk udkigspost Helsingør er en grænseby, og den tætte udsigt til Sverige har gennem tiden også givet byen identitet som svenskerby. Det er en identitet, som i de kommende år skal stå sin positive 18

19 prøve, når Helsingør-Helsingborg området skal markere sig i den samlede Øresundsregion. HH-aksen er samtidig udgangspunkt for et mere internationalt perspektiv, som handler om at styrke den samlede erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling på tværs af Sundets nordlige kyster og gøre HH-området til en naturlig indfaldsvinkel i forhold til Kongernes Nordsjælland, såvel som til det sydlige Sverige. I kraft af sin beliggenhed som grænseby har Helsingør således særlige potentialer for også at udbygge sit ry og sin position som internationalt orienteret handelsby for en stadigt mere købedygtig lokalbefolkning, såvel som for tilrejsende fra Øresundsområdet og fra mere internationale kanter: Vi har mange muligheder for produktudvikling. Det gælder bl.a. kontakten og samarbejdet i forhold til Helsingborg, som netop er en by med et stærkt kulturliv. Vi skal som borgere her i området ikke til København for at se kultur. Her i byen bliver vi flere og flere - og vi bliver netop flere og flere rige tilflyttere. Det ses alene på skatteprovenuet. Det betyder et nyt og købedygtigt publikum. Det gamle byimage fra Wibroes og værftets tid er skiftet. Nu er det mere teknologi. Byen har en unik beliggenhed med tæthed til skov, natur, nærmiljø, gode trafikforbindelser og tæthed til hovedstaden. Helsingør er og kan mere end nogensinde være en kosmopolitisk grænseby med sin beliggenhed (Virksomhedsrepræsentant). Dette synspunkt bryder afgørende med den mere traditionelle geografiske opfattelse af Helsingør som et typisk udkantsområde, som flere aktører har gjort gældende i undersøgelsen. Udkantsteorien indebærer tværtimod, at Helsingør som udkantsområde har problemer med at skabe nye arbejdspladser - og herunder lokomotiver, der kan overtage den førerposition, som værftet og nogle få store industriarbejdspladser tidligere har indtaget. Det hævdes videre, at virksomheder angiveligt fravælger en lokalisering i Helsingørområdet som følge af afstanden til nærmarkeder i Hovedstadsregionen såvel som i det øvrige Danmark. Påstanden lader sig ikke umiddelbart bevise eller tilbagevise, fordi det ikke er muligt at efterspore, hvilke virksomheder der måske har overvejet at tilflytte kommunen, men har opgivet tanken på grund af beliggenheden. Men som det siden vil fremgå, tyder undersøgelsen ikke på, at virksomheder i byen oplever beliggenheden som en aktiv barriere for deres vækstvilkår. Derfor er der tværtimod grund til at hæfte sig ved de potentialer og vækstperspektiver, som knytter sig til den positive udgave af grænse- og handelsbyen. Det kræver imidlertid i højere grad end hidtil en systematisk og målrettet satsning på at videreudvikle og kvalificere et image som kosmopolitisk grænseby. Et af de strategiske satsningsområder vil være en fortsat udbygning af special- og kvalitetsvaresortimentet. Det kræver fælles fodslaw i forhold til den samlede lokal- og udbygningsplanlægning for kommunen. Det kræver givetvis også en strategisk satsning på at tegne en helhedsvision for byen - der bl.a. indeholder klare visioner for, hvordan der kan bygges bro og harmonisk helhed mellem den velbevarede fortid og et nyt fysisk og arkitektonisk byrum. Med sit Utzon-image har Helsingør muligvis alle potentialer for at være en grænseby, hvor man tør satse på grænseoverskridende løsninger, der på den ene side ikke gør vold på den velfungerende provinsidyl - 19

20 men hvor man på den anden side heller ikke lader provinsidyllen blive en spændetrøje for nutidige visioner. I denne forstand er der en tæt sammenhængskraft mellem grænse- og handelsbyen på den ene side - og turisme- og kulturbyen på den anden side Turisme- og kulturbyens symbolværdi - trækplaster eller transitby? Nogle virksomhedsrepræsentanter og aktører har udtalt sig temmelig kritisk om den forsigtighed, som efter deres vurdering har præget den hidtidige lokalpolitik, når det gælder udnyttelsen af byens oplagte turisme- og kulturpotentialer. Kritikken lyder, at kommunen i de senere år har fået flere chancer for at gøre springet mod en mere kosmopolitisk by, men at kommunen hver gang har ladet mulighederne løbe sig af hænde. Det gælder for eksempel den tidligere mulighed for at lokalisere Danmarks Designskole i området. Det gælder også tidligere overvejelser om at omdanne Montebello til Den danske Filmskole. I øjeblikket er der endvidere fare for, at Teknisk Museum må forlade byen og finde et nyt opholdssted: Sådanne nye uddannelses- og kulturinstitutioner kunne ellers udgøre en enestående lejlighed til at tiltrække unge, kreative mennesker til byen - og opnå den positive og fremadrettede afsmitningseffekt, som kulturdynamoer altid vil have på et lokalsamfund. Heri ligger også muligheden for en afledt arbejdspladseffekt - i form af specialbutikker, forlystelsesliv, kulturtilbud osv., osv. (Virksomhedsrepræsentant). Andre hævder endvidere, at Helsingør kommune trods sin særlige beliggenhed glimrer ved fraværet på kontinentale turistgæster og dermed også ved manglen på et internationalt miljø. Risikoen kan være, at byen i stigende grad kommer til at fungere som en ren transitby, fordi der bl.a. ikke er et tilstrækkeligt udbud af overnatnings- og bomuligheder til stede: Helsingør ligger strategisk set helt fornuftigt. Også med afstanden til Sverige og København. Beliggenheden kunne, alt andet lige, give det bedste udgangspunkt for turisme. Men skal man tænke innovativt, skal man altså have steder til folk at bo. Det gælder både i forhold til turisterne og i forhold til en fastboende befolkning, der skal leve og arbejde i området (Virksomhedsrepræsentant). Hvis Helsingør skal være trækplaster for besøgende frem for transitby - skal der iværksættes en koordineret og helhedsorienteret indsats for at fastholde og udbygge byens besøgspotentiale. Det kan bl.a. ske med udgangspunkt i byens absolutte kultur- og turistattraktion, slottet: Man kunne jo udnytte de nye slotsturister. Vi har også sagt, at vi er meget åbne over for, at Helsingør by bruger slotsgrunden aktivt til teater og lignende. Man skulle da udnytte de besøgende i forhold til byens andre attraktioner. Der ligger en ressource, som kommunen ikke udnytter tilstrækkeligt i dag - og endnu ikke har udviklet strategisk. Forhåbentligt bliver der mere gang i den, når kommunen kommer til at disponere over værftsgrunden. Men i dag er det sådan, at den smukke city med det helt exceptionelle kloster osv. - det er der ingen turister, 20

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer: (A) Henrik Bolberg Formand (A) Ley Plum Næstformand (A) Dorris

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Mellem tradition og innovation

Mellem tradition og innovation Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune Sammenfatning NOVA-projekt delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER NOVA

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Erhvervspolitik. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet. Vi vil gøre det nemt. for virksomheder.

Erhvervspolitik. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet. Vi vil gøre det nemt. for virksomheder. Erhvervspolitik Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet Vi vil gøre det nemt for virksomheder at komme i gang og komme videre 1 Indholdsfortegnelse 2 I Ringsted er virksomhederne

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Uddybning af visionen

Uddybning af visionen Uddybning af visionen 26. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Mission... 1 Visionskerne... 2 Grupper i særligt fokus... 4 Familier... 4 Besøgende... 5 Kommunens særlige kendetegn... 6 Livslang

Læs mere