Mellem tradition og innovation

Transkript

1 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune Analyserapport NOVA-projekt delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond NOVA projektet er delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond Teknologisk Institut Arbejdsliv Februar 2000

2 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune - Analyserapport 1. udgave 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf.: Fax: arbejdsliv@teknologisk.dk. ISBN Q:\SEKR\792\analyserapport\endelig-udgave.doc 2

3 Forord I efteråret 1998 vedtog Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg amt en beslutning om at iværksætte en undersøgelse af erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i Helsingør kommune. Baggrunden var et ledighedsniveau, der på daværende tidspunkt lå markant højere end i resten af regionen, og som også placerede sig et godt stykke over landsgennemsnittet. Med undersøgelsen var det først og fremmest målet at få belyst, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet var videre på dette grundlag at vurdere, hvilke arbejdsmarkedspolitiske og erhvervspolitiske initiativer, der kan bidrage til at øge vækst- og beskæftigelsespotentialet i et område, hvor industritraditionerne med værftskulturen i spidsen går langt tilbage. Teknologisk Institut, Arbejdsliv fik til opgave at udføre undersøgelsen. Det har samtidig betydet, at undersøgelsen i Helsingør indgår som analyseprojekt i et større EU-støttet udviklingsinitiativ under titlen NOVA, der står for Nyorientering Og Vitalisering i Arbejdsorganisering. Målet for dette udviklingsinitiativ er at fremme og inspirere udviklingen af arbejdsorganiseringen i danske virksomheder. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra april 1999 til januar Arbejdet afsluttes med den foreliggende analyserapport, der indeholder en mosaik over de muligheder og barrierer, der kendetegner erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingørområdet i dag. Det gælder især de potentialer og barrierer, der er for innovative processer i virksomhedernes jobstruktur og arbejdsorganisation. Undersøgelsens centrale konklusioner præsenteres sammen med anbefalinger fra analysen i en særskilt sammenfatningsrapport. Undersøgelsen og rapporten tegner ikke et udtømmende billede af alle udviklingstendenser i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked. Målet har tværtimod været at give et problemorienteret signalement af udviklingen, for herigennem at afdække, hvad der er årsagerne til nogle af byens centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemer, og hvilke faktorer der er med til at afgøre, om lokale virksomheder tager springet fra tradition til innovation. Derfor sætter vi med undersøgelsen fokus på de rammebetingelser, der i praksis danner grundlag for virksomhedernes handlemuligheder, adfærd og prioriteringer. Det gælder erhvervsøkonomiske rammebetingelser, såsom markedsudvikling, leverandørstatus, produktudvikling og teknologiudvikling. Det gælder endvidere de jobmæssige rammebetingelser, der omfatter konkrete jobfunktioner og arbejdsorganisering, medarbejderprofiler og kompetencekrav, rekruttering, brug af intern oplæring og ekstern efteruddannelse mv. Tilsvarende har undersøgelsen taget sigte på at belyse de kompetencer og værdier, der kendetegner forskellige målgrupper af ledige i den lokale arbejdsstyrke. Idegrundlaget er, at det er gennem afklaringen af faglige, personlige og sociokulturelle kompetencer og værdier, at vi kan skabe en nærmere forståelse for de barrierer, der både i dag og i morgen truer med at marginalisere en gruppe af såvel aktuelt ledige som aktuelt beskæftigede mere permanent fra arbejdsmarkedet. Arbejdet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af ressourcepersoner fra det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske, socialpolitiske og fagpolitiske område i 3

4 Helsingør. Følgegruppen har aktivt støttet med viden og erfaringer samt gode råd og kommentarer undervejs i analyseforløbet, og vi takker hermed for hjælpen. Det skal understreges, at følgegruppen ikke har været inddraget i den endelige afrapportering. Det betyder, at Teknologisk Institut er eneansvarlig for resultaterne i den foreliggende rapport, og at alle konklusioner og anbefalinger står for konsulentgruppens regning. Undersøgelsen er udført af konsulent Kim Sørensen, konsulent Marianne Forman, studentermedarbejder Mette Seebach og projektleder Margit Helle Thomsen, der har stået for den endelige afrapportering. 4

5 Indholdsfortegnelse LÆSEVEJLEDNING FORMÅL OG IDEGRUNDLAG FOR HELSINGØR UNDERSØGELSEN FORMÅL ET PROBLEM- OG HANDLINGSRETTET PERSPEKTIV DATAGRUNDLAG I DEN AKTØRBASEREDE ANALYSE Følgegruppe Udvælgelse af virksomheder Anden dataindsamling KØBSTAD MELLEM FORTID OG NUTID - ET KORT SIGNALEMENT AF BYENS ERHVERVSPROFIL HELSINGØR - ER FORTIDEN SYMBOL FOR DEN NUTIDIGE UDVIKLING? HELSINGØR - KØBSTAD MELLEM FLERE IDENTITETER OG SYMBOLVÆRDIER Værftsbyen som symbolværdi - en værftsby uden værft Grænse- og handelsbyens symbolværdi - fra udkantsområde til kosmopolitisk udkigspost Turisme- og kulturbyens symbolværdi - trækplaster eller transitby? Den blå-grønne bys symbolværdi - herlighed frem for vækst? Udpendlerbyens symbolværdi - rekreationsby frem for arbejdsby? Iværksætterbyens symbolværdi - giver underskoven vækst? SAMMENFATNING: BY I KRYDSFELT MELLEM FLERE ERHVERVSPOLITISKE STRATEGIER Skærpet behov for erhvervspolitiske prioriteringer FRA EN TOSTRENGET TIL EN FLERSTRENGET UDVIKLINGSSTRATEGI At skabe plads til alle symbolværdier Åbne grænser udadtil skærper behovet for sammenhængskraft indadtil VIRKSOMHEDSPROFILER I DET LOKALE ERHVERVSLIV - MELLEM LOKALE OG GLOBALE UDFORDRINGER INDLEDNING Enkelte nøgletal for erhvervsstrukturen Hvilke rammebetingelser er vigtige for virksomhedernes udviklingsprofil? LOKALFORANKRING GENNEM HISTORIE OG MEDARBEJDERE Lokalisering i Helsingør - hæmsko eller drivkraft for konkurrencedygtigheden? Lokale rekrutteringsbarrierer kan føre til udflytning STYRKELSE AF LOKALTILKNYTNING - KAN NETVÆRK OG SAMARBEJDE NYTTE? Videreudvikling af lokale netværk - behov for et højere deltagelsesniveau Behov for tydelig nytteværdi af netværket Behov for dialogisk sparring gennem et enstrenget rådgivningssystem Potentialer for strategiske samarbejdsnet mellem lokale virksomheder Serviceerhverv med stor lokaltilknytning Strategiske netværk på tværs af brancher VIRKSOMHEDER I ET VADESTED MELLEM SMALLE OG BREDE JOBPROFILER ET BREDT SPEKTRUM AF JOBTYPER OG ARBEJDSFORMER Produktionsvirksomheder mellem jobopsplitning og start-til-slut koncepter Kultur- og turismeerhvervene - løse job med stor spændvidde SNÆVRE JOBTYPER OG KOMPETENCEBEHOV DEKVALIFICERER ARBEJDSSTYRKEN BEHOV FOR OPKVALIFICERING AF JOBSIDEN Rekrutteringsbarrierer er også barrierer på jobsiden Dårlige job kan svække konkurrenceevnen KVALIFICERING SOM FORUDSÆTNING FOR INNOVATION MELLEM FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCEKRAV - OM VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERINGSKRITERIER KRAV TIL DEN FAGLIGE PROFIL HØRER IKKE KUN FORTIDEN TIL

6 5.2 UDDANNELSESPLANLÆGNING SOM LED I EN BREDERE KVALITETSSTYRING PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER ER OGSÅ EN FAGLIGHED PERMANENT UDVIKLINGSBEREDSKAB FREM FOR EGENTLIG UDDANNELSESPLANLÆGNING EN STÆRK LØNARBEJDER- OG LOKALITETSKULTUR - POTENTIALE ELLER BARRIERE FOR BYENS BESKÆFTIGELSESUDVIKLING? En rummelig rekrutteringskultur Bred faguddannelse - men snævre jobfunktioner For lidt efteruddannelse til de afskedigede værftsarbejdere Når ledigheden mestres i den lokale kultur Positiv eller negativ effekt af livsformen? TYPOLOGISERING AF LOKALE VIRKSOMHEDER EFTER LOKALISERING, REKRUTTERING OG KOMPETENCEPROFILER BYEN SOM ARBEJDSMARKED - ET MØDE OG SAMSPIL MELLEM FLERE AKTØRER INDLEDNING Fokus på risikofaktorer Aktiveringen - medspil eller modspil mellem flere aktører ARBEJDSMARKEDET I HELSINGØR - TYDELIGE SPOR AF OPSVINGET Er problemerne uddybet bag det generelle ledighedsfald? Barrierer for beskæftigelsen - hvem taber terræn på det lokale arbejdsmarked? FREMMED I DE ANDRES UNIVERS - OM ETNICITET SOM BESKÆFTIGELSESBARRIERE INDLEDNING SPROGET SOM SNUBLESTEN - MANGLENDE SPROGKOMPETENCE ER EN BESKÆFTIGELSESBARRIERE NÅR VIRKSOMHEDER REKRUTTERER EFTER GENKENDELIGHEDENS PRINCIP DEN NEGATIVE HOLDNINGSSPIRAL Behov for afklaring af etniske minoriteters faktisk kompetencer og kvalificeringsbehov KVINDER I KLEMME MELLEM FAMILIELIV OG ARBEJDSLIV OM ARBEJDSMARKEDETS LIGESTILLINGSBARRIERER INDLEDNING NÅR ORLOV IKKE LIGESTILLER - MEN UDELUKKER FARS KARRIERE KOMMER STADIG I FØRSTE RÆKKE INDVANDRERKVINDERS AKTIVERING TVANG ELLER VEJ TIL INTEGRATION Aktiveringspligten er samtidig en positiv aktiveringsret KVINDERS INTEGRATION STYRKER BØRNENES INTEGRATION KLART BEHOV FOR AT STYRKE LIGESTILLINGSPERSPEKTIVET I ARBEJDSMARKEDSINDSATSEN NÅR ALDER OG HELBRED FORHINDRER OM NEDSLIDNING PÅ ARBEJDSMARKEDET INDLEDNING ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET - MELLEM FANEFLUGT OG FASTHOLDELSE Når alder står i vejen for en ny start NÅR ALDRING GIVER STATUSTAB Er alder et objektivt eller subjektivt kriterium? BÅDE BARRIERER PÅ PERSONSIDEN OG VIRKSOMHEDSSIDEN Manglende respons fra virksomhederne slider på selvfølelsen Ikke nødvendigvis fastholdelse af alle SAMMENHÆNGEN MELLEM JOBSTRUKTUR OG ØGET UDSTØDNING Helbredsbetingede årsager til et højt lokalt pensionsniveau Ensidigt gentagne jobfunktioner skærper udstødningen i Helsingør Revalidering som trædesten til arbejdsmarkedet HVAD ER MANGLENDE ARBEJDSMARKEDSKOMPETENCE? Er der stadig tydelige forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige? Ledigheden skærper i sig selv opmærksomheden på fysisk og psykisk nedslidning BEHOV FOR MØNSTERBRYDNING MANGLENDE UDDANNELSE EN RISIKOFAKTOR - MYTER OG REALITETER INDLEDNING FØRER MANGLENDE UDDANNELSE AUTOMATISK TIL LOKALE FLASKEHALSE?

7 Behov for kvalitativ vurdering og differentiering af rekrutteringsproblemer efter virksomhedstyper Kvalificering af ledige til intern oplæring i virksomhederne Uddannelses- og kompetenceeffekten afhænger af læringsprocessen SAMMENFATNING: MÅLGRUPPEPROFILER SOM REDSKAB I BEHOVSORIENTERINGEN INDLEDNING Jobprofilen - at være aktivt jobsøgende Uddannelsesprofilen - at nyorientere sig Kvalificeringsprofilen Tilpasningsprofilen Marginaliseringsprofilen INDSATSEN I FORMIDLINGSSYSTEMERNE - BEHOV FOR VIDENDELING INDLEDNING NÅR LOVGIVNING STRAMMER OM DE VIDE RAMMER AKTIVERING I KLEMME MELLEM ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG ERHVERVSPOLITIK Behov for større inddragelse af virksomheder i den målrettede aktivering Lediges arbejde skal anerkendes og synliggøres INDSATSEN I FORMIDLINGSSYSTEMERNE - FRA PARALLELLØB TIL PARLØB Samarbejde i det virksomhedsopsøgende arbejde som kvalitetsforbedring Behov for bredt og kontinuerligt samarbejde med en klar rollefordeling HAR BYENS UDDANNELSESINSTITUTIONER DEN NØDVENDIGE UDBUDSPROFIL? Øget markedsstyring skærper tilbudsprofilen Nyt samarbejdsforum skal styrke byens uddannelsesprofil Lokalisering af uddannelsesudbuddet via mobile lærerkræfter SAMMENFATNING: SAMARBEJDE OM KVALITETSSIKRING PÅ TVÆRS AF SYSTEMER INDLEDNING FRA KVALITETSMÅLING TIL KVALITETSSIKRING AF INDSATSEN Er indsatsen relevant for brugerne? JO STØRRE FALD I LEDIGHEDEN - DESTO STØRRE BEHOV FOR KVALITETSSIKRING AF INDSATSEN INDIVIDUEL KOMPETENCEAFKLARING ET VIGTIGT KVALITETSMÆRKE Kompetenceafklaring af usynlige barrierer VIRKSOMHEDERNES ROLLE I AKTIVERINGEN - AKTIVE MEDSPILLERE ELLER USYNLIGE MAKKERE? INDLEDNING DET SOCIALE ANSVAR I LOKALSAMFUNDET - HVILKE INITIATIVER? Jobtræning på retræte Netværk fremmer ansvar og deltagelse SÆRBEHANDLING KAN SÆTTE I BÅS - MEN KAN OGSÅ VÆRE ET NØDVENDIGT SKRIDT TIL ARBEJDSMARKEDET DET SOCIALE ANSVAR I PRAKSIS - HVILKE BARRIERER? Er størrelsesstrukturen en barriere? Forskellige rammebetingelser - men ikke store forskelle i det sociale ansvar Det sociale ansvar er både et valg og en holdningssag Er virksomhedernes rekrutteringsformer en barriere? Er øgede tempokrav en barriere? Manglende informations- og vejledningsberedskab som barriere Job uden kontinuitet - kompetencetab for både ledige og virksomheder Nye veje i rekrutteringen SAMMENFATNING: DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED SOM LOKALT UDVIKLINGSPROJEKT INDLEDNING MÅLGRUPPER MED FORSKELLIGE TILKNYTNINGSFORMER KAN DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED UDDYBE MARGINALISERINGEN? BEHOV FOR TÆT SAMSPIL MELLEM OFFENTLIGE OVERGANGSORDNINGER OG PRIVATE INITIATIVER TIL 7

8 FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE BILAGSMATERIALE ANVENDT LITTERATUR

9 Læsevejledning Analyserapporten er opbygget i tre dele: 1. del - Byens erhvervsprofil I denne del giver vi for det første et kort signalement af erhvervsprofilen i Helsingør og vurderer, hvordan forskellige erhvervspolitiske strategier hver især har en symbolværdi for byens identitet og særpræg. Herefter følger analyse af de erhvervsøkonomiske og jobmæssige rammebetingelser, der spiller en aktiv rolle for virksomheders lokalisering i Helsingør og for deres vækst- og beskæftigelsespotentialer samt brug af medarbejder- og kompetenceprofiler. Analysen afsluttes med en virksomhedstypologi, der fremstiller sammenhængen mellem virksomhedernes rammebetingelser og kompetencebehov. 2. del - Byens arbejdsmarkedsprofil I denne del sætter vi fokus på de risikofaktorer og problemkomplekser, der præger den samlede målgruppe af forsikrede og ikke-forsikrede ledige i Helsingør i dag. Med analysen af de særlige risikogrupper trækker vi en forbindelseslinie til de rekrutterings- og kompetencekrav, som virksomheder i området lægger vægt på at belyse, hvor de største beskæftigelsesbarrierer findes på det lokale arbejdsmarked. Analysen munder ud i en række målgruppeprofiler, som samlet illustrerer sammenhængen mellem lediges forudsætninger og indsatsbehov. 3. del - Samarbejde om kvalitet i aktiveringen I denne sidste del af analysen vender vi blikket mod de aktører, der hver især spiller en aktiv rolle for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsatsen i Helsingør kommune. Det gælder det arbejdsmarkedspolitiske og kommunale formidlingssystem samt faglige organisationer, A- kasser og uddannelsesinstitutioner i byen. I centrum står en analyse af behovet for at udvide det tværgående samarbejde i en fælles satsning på at kvalitetssikre indsatsen over for både ledige og virksomheder og ikke mindst i en fælles indsats for at lægge grunden til et rummeligt arbejdsmarked i Helsingør. God læselyst! 9

10 10

11 1. Formål og idegrundlag for Helsingør undersøgelsen 1.1 Formål Formålet for Helsingør undersøgelsen har været at belyse, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet har desuden været at give en vurdering af, hvilke konkrete initiativer og prioriteringer, der skal til for at øge beskæftigelsen og dæmpe ledigheden i lokalsamfundet. Det være sig på det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og socialpolitiske indsatsområde. Undersøgelsen har derved haft et dobbeltsigte, idet den både har rettet sig mod virksomhedssiden og arbejdsstyrkesiden - med vægt på gruppen af ledige - i en samlet vurdering af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør. Ideen har været at belyse disse udviklingstræk ved at sætte fokus på de rammebetingelser og forudsætninger, der i praksis er med til at bestemme de holdninger og prioriteringer, der præger virksomhedernes adfærd, såvel som de lediges ønsker og handlingsplaner. 1.2 Et problem- og handlingsrettet perspektiv Med denne indfaldsvinkel har vi lagt vægt på at indkredse nogle af de problemområder, som kan være med til at forklare de udviklingstendenser, der er karakteristiske for byen og lokalsamfundet. Den problemorienterede fremgangsmåde giver mulighed for at pege på gode og dårlige erfaringer. Herved kan vi også afklare, hvor og hvorfor der er behov for ændringer i den hidtidige praksis - i virksomhedernes praksis, i lediges praksis og i den politiske praksis inden for de forskellige politikområder. Heri ligger samtidig grobunden for nye handlingsmønstre og løsningsmodeller. Helsingør undersøgelsen bygger derfor på et kvalitativt analysegrundlag, hvor vi har søgt at afdække:! om der kan tales om et kompetenceproblem på det lokale arbejdsmarked! hvordan problemet i givet fald kommer til udtryk! hvilken karakter problemet har! hvad der eventuelt skal til for at løse problemet. Den kvalitative undersøgelse er velegnet til at afklare og belyse karakteren af problemer - og til at pege på udviklingsbehov og anbefale mulige handlingsveje. Men den kan ikke i sig selv illustrere problemernes omfang og repræsentativitet. Den foreliggende analyse tegner derfor ikke et statistisk og repræsentativt billede af erhvervsog arbejdsmarkedssituationen i Helsingør kommune. Her må vi henvise til de fyldige dataindsamlinger, der løbende finder sted inden for både det arbejdsmarkedspolitiske og kommunale system lokalt og regionalt. 11

12 Helsingør analysen kan derimod bidrage med mere dybtgående vurderinger af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen - sådan som udviklingsperspektiverne opleves og bedømmes blandt virksomheder, ledige og politisk-administrative aktører i lokalsamfundet. 1.3 Datagrundlag i den aktørbaserede analyse Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview i en bred deltagerkreds med tæt tilknytning til lokalsamfundet. Nogle repræsentanter er interviewet flere gange i løbet af undersøgelsesperioden, der samlet har strakt sig fra maj 1999 til januar Interviewene er gennemført enten med enkeltpersoner eller med grupper. Med undtagelse af et enkelt tilfælde har der været tale om direkte samtaler med brug af målgrupperettede spørgeguides. Følgende aktørgrupper har medvirket: 28 ledelsesrepræsentanter fra 25 lokale virksomheder 3 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra den kommunale forvaltning 4 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra det kommunale aktiveringsområde 2 erhvervspolitiske repræsentanter 7 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra AF-Helsingør og AF-Øresund 4 repræsentanter fra fagorganisationer og A-kasser 3 repræsentanter fra lokale og regionale uddannelsesinstitutioner 10 forsikrede ledige 11 ikke-forsikrede ledige Følgegruppe Interviewene er gennem hele forløbet blevet supplerede og udbyggede med faktuelle informationer og vurderinger fra den følgegruppe af ressourcepersoner, der samlet har stillet sig til rådighed som sparringspartnere og rådgivere i et indledende møde om undersøgelsens mål, problemstillinger og metoder samt i 3 opfølgende workshopper undervejs i perioden Udvælgelse af virksomheder I udvælgelsen af interviewvirksomheder er der lagt vægt på at skabe en bred branchemæssig repræsentation i pagt med den faktiske erhvervsstruktur i Helsingør kommune. Det skal dog understreges, at der ikke er tilstræbt en forholdsmæssig repræsentation af de enkelte brancheområder. Skema 1 viser den faktiske fordeling af sektor- og branchevirksomheder i interviewundersøgelsen Anden dataindsamling Sideløbende med interviewrunderne er der gennemført en omfattende research og dataindsamling af forskningsresultater, analyser og politiske udredninger mv. med relevans for undersøgelsens mål og emner. 12

13 Skema 1: Fordeling af sektor- og branchevirksomheder i interviewundersøgelsen Industri: Herunder: metal, plast, kemisk, galvano, medico, elektronik Håndværk: Turisme, kultur, hotel og restauration: Avanceret forretningsservice: Traditionel forretningsservice: Detailhandel: 14 virksomheder m/ ansatte 2 virksomheder m/ 7-20 ansatte 4 virksomheder m/ 9-45 ansatte 3 virksomheder m/ 2-10 ansatte 1 virksomhed m/ 8 ansatte 1 virksomhed m/ 6 ansatte 13

14 14

15 1. Del Byens erhvervsprofil. Muligheder og barrierer for den lokale erhvervsudvikling 15

16 16

17 2. Købstad mellem fortid og nutid - et kort signalement af byens erhvervsprofil 2.1 Helsingør - er fortiden symbol for den nutidige udvikling? Det historiske perspektiv har i vid udstrækning luret bag undersøgelsens målformulering og igangsættelse. Et væsentligt udgangspunkt har netop været, om den aktuelle erhvervs- og beskæftigelsesudvikling fortsat har dybe rødder i byens fortid. Byens fortid er på mange måder et produkt af dens strategiske beliggenhed som indgangsport til Øresund. Skal vi kaste et langt blik tilbage i historien, kan vi pege på, at byen med beherskelsen af dette knudepunkt i 1426 fik tildelt købstadsprivilegier. Umiddelbart efter begyndte opkrævningen af den berømte Sundtold. Disse begivenheder markerer et tydeligt vendepunkt for byen, der fra at være en mindre handelsby blev en vigtig brik i Danmarks udvikling. Sundtolden og den store skibshandel blev i det historiske perspektiv et startskud til en velhaverby, hvor milepæle som opførelsen af borgen Krogen - Kronborg - og den senere anlæggelse af havnen er nogle af de tydelige spor af en levende købstad med et bredt befolkningsgrundlag og årligt anløb af et mangfoldigt antal skibe. Selv om Englandskrigene giver byen et tilbageslag, forbliver netop havnen et stadigt vartegn på byens status og bevidsthed. Skønt Sundtolden ophæves i midten af forrige århundrede, opbygges der samtidigt en ny statshavn, der er fire gange den oprindelige havns størrelse. Herved er byen også beredt til industrialiseringen, som med stiftelsen og etableringen af det navnkundige værft i begyndelsen af 1880 erne slår relativt tidligt igennem i købstaden Helsingør. Alle med tilknytning til byen ved den dag i dag, at værftet får en altoverskyggende betydning for byen, selv om det i sin tid groede frem side om side med et væld af lokale industrielle initiativer, såsom dampmøller, klædefabrik, savværk, glasværk, teglværk, bryggeri mv Helsingør - købstad mellem flere identiteter og symbolværdier Alle købstæder og lokalsamfund har en historie og lægger som regel vægt på at fremhæve dens højdepunkter og særegenheder. Det hører med til dannelsen og fastholdelsen af en lokal identitet og forankring. Men spørgsmålet er for alle lokalsamfund, om udviklingen stadig knytter sig stærkt til den historiske æra, eller om nutiden og de fremtidige udviklingsmuligheder formes af nye strukturer og initiativer. Afgørende er det i denne forbindelse, om fortiden og historien har en symbolværdi, der i praksis udgør - eller kan udgøre - et aktiv i den fremadrettede udvikling af byen og lokalsamfundet. Et kort signalement af Helsingørs erhvervsprofil giver således anledning til at belyse, hvordan både fortidens og nutidens symbolværdier spiller en rolle for profilen og de udviklingsstrategier, der præger de erhvervspolitiske prioriteringer og mærkesager. 1 Jf. Mikkelsen, B.: Handel og samfund,

18 Følgende profiler er kommet tydeligt til syne igennem undersøgelsen: Værftsbyens symbolværdi Grænse- og handelsbyens symbolværdi Turisme- og kulturbyens symbolværdi Den blå-grønne bys symbolværdi Udpendlerbyens symbolværdi Iværksætterbyens symbolværdi Værftsbyen som symbolværdi - en værftsby uden værft I en undersøgelse af Helsingør kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsprofil er det vanskeligt at komme uden om værftets symbolværdi og identifikationsværdi. Alle i Helsingør kender værftet, og det kan forekomme bemærkelsesværdigt, at der mere end 15 år efter værftslukningen ikke er truffet endegyldig beslutning om den samlede udnyttelse af værftsarealet, der udgør en af byens mest attraktive områder med sin beliggenhed tæt ved bykernen - og først og fremmest tæt ved havet, og ved Kronborg - andre af byens klare symbolværdier. Set i historiens lys kan det ikke undre, at værftet har sat så dybe spor i byidentiteten. Da værftet var på sit højeste, beskæftigede det op mod medarbejdere - et antal, der formentlig har været to til tre gange større, når vi medregner den indirekte beskæftigelseseffekt blandt lokale leverandører og underleverandører. Værftet efterlod umiddelbart et tomrum i den lokale erhvervs- og arbejdsmarkedsstruktur. Som vi siden skal belyse nærmere, eksisterer der i dag, mere end 15 år efter lukningen, en reststruktur af værftets erhvervs- og beskæftigelsesmæssige dominans - materielt såvel som mentalt. I skyggen af værftets nedlæggelse er Helsingør blevet en værftsby uden værft. Det betyder også, at Helsingør bevidsthedsmæssigt er en by, der bærer præg af den arbejderkultur og lokalforankring, som både udspringer af værftsbyen og industribyen Helsingør. Hertil kommer de materielle spor, som værfts- og industriidentiteten har sat sig i de politiske prioriteringer - som for eksempel den høje andel af almennyttige boliger, der udgør et væsentligt træk i byens infrastrukturelle profil: at Helsingør er en rød by, og det er den stadig, uanset at et andet styre er kommet til. Det stammer tilbage fra værftets tid. Det er værftets ånd, der svæver over os. Det går i arv fra morfædre til sønner og igen til børnebørnene. Og det politiske apparat afspejler det (Virksomhedsrepræsentant). Det er en udbredt opfattelse, at der går en direkte linie fra de nutidige beskæftigelsesproblemer i Helsingør tilbage til værftets lukning i Men det er ikke længere de tabte arbejdspladser, der alene har opmærksomheden. Det er i lige så høj grad en forestilling om, at der i kølvandet af lukningen er sket en skævvridning af den lokale kvalifikationsstruktur Grænse- og handelsbyens symbolværdi - fra udkantsområde til kosmopolitisk udkigspost Helsingør er en grænseby, og den tætte udsigt til Sverige har gennem tiden også givet byen identitet som svenskerby. Det er en identitet, som i de kommende år skal stå sin positive 18

19 prøve, når Helsingør-Helsingborg området skal markere sig i den samlede Øresundsregion. HH-aksen er samtidig udgangspunkt for et mere internationalt perspektiv, som handler om at styrke den samlede erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling på tværs af Sundets nordlige kyster og gøre HH-området til en naturlig indfaldsvinkel i forhold til Kongernes Nordsjælland, såvel som til det sydlige Sverige. I kraft af sin beliggenhed som grænseby har Helsingør således særlige potentialer for også at udbygge sit ry og sin position som internationalt orienteret handelsby for en stadigt mere købedygtig lokalbefolkning, såvel som for tilrejsende fra Øresundsområdet og fra mere internationale kanter: Vi har mange muligheder for produktudvikling. Det gælder bl.a. kontakten og samarbejdet i forhold til Helsingborg, som netop er en by med et stærkt kulturliv. Vi skal som borgere her i området ikke til København for at se kultur. Her i byen bliver vi flere og flere - og vi bliver netop flere og flere rige tilflyttere. Det ses alene på skatteprovenuet. Det betyder et nyt og købedygtigt publikum. Det gamle byimage fra Wibroes og værftets tid er skiftet. Nu er det mere teknologi. Byen har en unik beliggenhed med tæthed til skov, natur, nærmiljø, gode trafikforbindelser og tæthed til hovedstaden. Helsingør er og kan mere end nogensinde være en kosmopolitisk grænseby med sin beliggenhed (Virksomhedsrepræsentant). Dette synspunkt bryder afgørende med den mere traditionelle geografiske opfattelse af Helsingør som et typisk udkantsområde, som flere aktører har gjort gældende i undersøgelsen. Udkantsteorien indebærer tværtimod, at Helsingør som udkantsområde har problemer med at skabe nye arbejdspladser - og herunder lokomotiver, der kan overtage den førerposition, som værftet og nogle få store industriarbejdspladser tidligere har indtaget. Det hævdes videre, at virksomheder angiveligt fravælger en lokalisering i Helsingørområdet som følge af afstanden til nærmarkeder i Hovedstadsregionen såvel som i det øvrige Danmark. Påstanden lader sig ikke umiddelbart bevise eller tilbagevise, fordi det ikke er muligt at efterspore, hvilke virksomheder der måske har overvejet at tilflytte kommunen, men har opgivet tanken på grund af beliggenheden. Men som det siden vil fremgå, tyder undersøgelsen ikke på, at virksomheder i byen oplever beliggenheden som en aktiv barriere for deres vækstvilkår. Derfor er der tværtimod grund til at hæfte sig ved de potentialer og vækstperspektiver, som knytter sig til den positive udgave af grænse- og handelsbyen. Det kræver imidlertid i højere grad end hidtil en systematisk og målrettet satsning på at videreudvikle og kvalificere et image som kosmopolitisk grænseby. Et af de strategiske satsningsområder vil være en fortsat udbygning af special- og kvalitetsvaresortimentet. Det kræver fælles fodslaw i forhold til den samlede lokal- og udbygningsplanlægning for kommunen. Det kræver givetvis også en strategisk satsning på at tegne en helhedsvision for byen - der bl.a. indeholder klare visioner for, hvordan der kan bygges bro og harmonisk helhed mellem den velbevarede fortid og et nyt fysisk og arkitektonisk byrum. Med sit Utzon-image har Helsingør muligvis alle potentialer for at være en grænseby, hvor man tør satse på grænseoverskridende løsninger, der på den ene side ikke gør vold på den velfungerende provinsidyl - 19

20 men hvor man på den anden side heller ikke lader provinsidyllen blive en spændetrøje for nutidige visioner. I denne forstand er der en tæt sammenhængskraft mellem grænse- og handelsbyen på den ene side - og turisme- og kulturbyen på den anden side Turisme- og kulturbyens symbolværdi - trækplaster eller transitby? Nogle virksomhedsrepræsentanter og aktører har udtalt sig temmelig kritisk om den forsigtighed, som efter deres vurdering har præget den hidtidige lokalpolitik, når det gælder udnyttelsen af byens oplagte turisme- og kulturpotentialer. Kritikken lyder, at kommunen i de senere år har fået flere chancer for at gøre springet mod en mere kosmopolitisk by, men at kommunen hver gang har ladet mulighederne løbe sig af hænde. Det gælder for eksempel den tidligere mulighed for at lokalisere Danmarks Designskole i området. Det gælder også tidligere overvejelser om at omdanne Montebello til Den danske Filmskole. I øjeblikket er der endvidere fare for, at Teknisk Museum må forlade byen og finde et nyt opholdssted: Sådanne nye uddannelses- og kulturinstitutioner kunne ellers udgøre en enestående lejlighed til at tiltrække unge, kreative mennesker til byen - og opnå den positive og fremadrettede afsmitningseffekt, som kulturdynamoer altid vil have på et lokalsamfund. Heri ligger også muligheden for en afledt arbejdspladseffekt - i form af specialbutikker, forlystelsesliv, kulturtilbud osv., osv. (Virksomhedsrepræsentant). Andre hævder endvidere, at Helsingør kommune trods sin særlige beliggenhed glimrer ved fraværet på kontinentale turistgæster og dermed også ved manglen på et internationalt miljø. Risikoen kan være, at byen i stigende grad kommer til at fungere som en ren transitby, fordi der bl.a. ikke er et tilstrækkeligt udbud af overnatnings- og bomuligheder til stede: Helsingør ligger strategisk set helt fornuftigt. Også med afstanden til Sverige og København. Beliggenheden kunne, alt andet lige, give det bedste udgangspunkt for turisme. Men skal man tænke innovativt, skal man altså have steder til folk at bo. Det gælder både i forhold til turisterne og i forhold til en fastboende befolkning, der skal leve og arbejde i området (Virksomhedsrepræsentant). Hvis Helsingør skal være trækplaster for besøgende frem for transitby - skal der iværksættes en koordineret og helhedsorienteret indsats for at fastholde og udbygge byens besøgspotentiale. Det kan bl.a. ske med udgangspunkt i byens absolutte kultur- og turistattraktion, slottet: Man kunne jo udnytte de nye slotsturister. Vi har også sagt, at vi er meget åbne over for, at Helsingør by bruger slotsgrunden aktivt til teater og lignende. Man skulle da udnytte de besøgende i forhold til byens andre attraktioner. Der ligger en ressource, som kommunen ikke udnytter tilstrækkeligt i dag - og endnu ikke har udviklet strategisk. Forhåbentligt bliver der mere gang i den, når kommunen kommer til at disponere over værftsgrunden. Men i dag er det sådan, at den smukke city med det helt exceptionelle kloster osv. - det er der ingen turister, 20