Mellem tradition og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem tradition og innovation"

Transkript

1 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune Analyserapport NOVA-projekt delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond NOVA projektet er delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond Teknologisk Institut Arbejdsliv Februar 2000

2 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune - Analyserapport 1. udgave 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf.: Fax: ISBN Q:\SEKR\792\analyserapport\endelig-udgave.doc 2

3 Forord I efteråret 1998 vedtog Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg amt en beslutning om at iværksætte en undersøgelse af erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i Helsingør kommune. Baggrunden var et ledighedsniveau, der på daværende tidspunkt lå markant højere end i resten af regionen, og som også placerede sig et godt stykke over landsgennemsnittet. Med undersøgelsen var det først og fremmest målet at få belyst, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet var videre på dette grundlag at vurdere, hvilke arbejdsmarkedspolitiske og erhvervspolitiske initiativer, der kan bidrage til at øge vækst- og beskæftigelsespotentialet i et område, hvor industritraditionerne med værftskulturen i spidsen går langt tilbage. Teknologisk Institut, Arbejdsliv fik til opgave at udføre undersøgelsen. Det har samtidig betydet, at undersøgelsen i Helsingør indgår som analyseprojekt i et større EU-støttet udviklingsinitiativ under titlen NOVA, der står for Nyorientering Og Vitalisering i Arbejdsorganisering. Målet for dette udviklingsinitiativ er at fremme og inspirere udviklingen af arbejdsorganiseringen i danske virksomheder. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra april 1999 til januar Arbejdet afsluttes med den foreliggende analyserapport, der indeholder en mosaik over de muligheder og barrierer, der kendetegner erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingørområdet i dag. Det gælder især de potentialer og barrierer, der er for innovative processer i virksomhedernes jobstruktur og arbejdsorganisation. Undersøgelsens centrale konklusioner præsenteres sammen med anbefalinger fra analysen i en særskilt sammenfatningsrapport. Undersøgelsen og rapporten tegner ikke et udtømmende billede af alle udviklingstendenser i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked. Målet har tværtimod været at give et problemorienteret signalement af udviklingen, for herigennem at afdække, hvad der er årsagerne til nogle af byens centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemer, og hvilke faktorer der er med til at afgøre, om lokale virksomheder tager springet fra tradition til innovation. Derfor sætter vi med undersøgelsen fokus på de rammebetingelser, der i praksis danner grundlag for virksomhedernes handlemuligheder, adfærd og prioriteringer. Det gælder erhvervsøkonomiske rammebetingelser, såsom markedsudvikling, leverandørstatus, produktudvikling og teknologiudvikling. Det gælder endvidere de jobmæssige rammebetingelser, der omfatter konkrete jobfunktioner og arbejdsorganisering, medarbejderprofiler og kompetencekrav, rekruttering, brug af intern oplæring og ekstern efteruddannelse mv. Tilsvarende har undersøgelsen taget sigte på at belyse de kompetencer og værdier, der kendetegner forskellige målgrupper af ledige i den lokale arbejdsstyrke. Idegrundlaget er, at det er gennem afklaringen af faglige, personlige og sociokulturelle kompetencer og værdier, at vi kan skabe en nærmere forståelse for de barrierer, der både i dag og i morgen truer med at marginalisere en gruppe af såvel aktuelt ledige som aktuelt beskæftigede mere permanent fra arbejdsmarkedet. Arbejdet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af ressourcepersoner fra det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske, socialpolitiske og fagpolitiske område i 3

4 Helsingør. Følgegruppen har aktivt støttet med viden og erfaringer samt gode råd og kommentarer undervejs i analyseforløbet, og vi takker hermed for hjælpen. Det skal understreges, at følgegruppen ikke har været inddraget i den endelige afrapportering. Det betyder, at Teknologisk Institut er eneansvarlig for resultaterne i den foreliggende rapport, og at alle konklusioner og anbefalinger står for konsulentgruppens regning. Undersøgelsen er udført af konsulent Kim Sørensen, konsulent Marianne Forman, studentermedarbejder Mette Seebach og projektleder Margit Helle Thomsen, der har stået for den endelige afrapportering. 4

5 Indholdsfortegnelse LÆSEVEJLEDNING FORMÅL OG IDEGRUNDLAG FOR HELSINGØR UNDERSØGELSEN FORMÅL ET PROBLEM- OG HANDLINGSRETTET PERSPEKTIV DATAGRUNDLAG I DEN AKTØRBASEREDE ANALYSE Følgegruppe Udvælgelse af virksomheder Anden dataindsamling KØBSTAD MELLEM FORTID OG NUTID - ET KORT SIGNALEMENT AF BYENS ERHVERVSPROFIL HELSINGØR - ER FORTIDEN SYMBOL FOR DEN NUTIDIGE UDVIKLING? HELSINGØR - KØBSTAD MELLEM FLERE IDENTITETER OG SYMBOLVÆRDIER Værftsbyen som symbolværdi - en værftsby uden værft Grænse- og handelsbyens symbolværdi - fra udkantsområde til kosmopolitisk udkigspost Turisme- og kulturbyens symbolværdi - trækplaster eller transitby? Den blå-grønne bys symbolværdi - herlighed frem for vækst? Udpendlerbyens symbolværdi - rekreationsby frem for arbejdsby? Iværksætterbyens symbolværdi - giver underskoven vækst? SAMMENFATNING: BY I KRYDSFELT MELLEM FLERE ERHVERVSPOLITISKE STRATEGIER Skærpet behov for erhvervspolitiske prioriteringer FRA EN TOSTRENGET TIL EN FLERSTRENGET UDVIKLINGSSTRATEGI At skabe plads til alle symbolværdier Åbne grænser udadtil skærper behovet for sammenhængskraft indadtil VIRKSOMHEDSPROFILER I DET LOKALE ERHVERVSLIV - MELLEM LOKALE OG GLOBALE UDFORDRINGER INDLEDNING Enkelte nøgletal for erhvervsstrukturen Hvilke rammebetingelser er vigtige for virksomhedernes udviklingsprofil? LOKALFORANKRING GENNEM HISTORIE OG MEDARBEJDERE Lokalisering i Helsingør - hæmsko eller drivkraft for konkurrencedygtigheden? Lokale rekrutteringsbarrierer kan føre til udflytning STYRKELSE AF LOKALTILKNYTNING - KAN NETVÆRK OG SAMARBEJDE NYTTE? Videreudvikling af lokale netværk - behov for et højere deltagelsesniveau Behov for tydelig nytteværdi af netværket Behov for dialogisk sparring gennem et enstrenget rådgivningssystem Potentialer for strategiske samarbejdsnet mellem lokale virksomheder Serviceerhverv med stor lokaltilknytning Strategiske netværk på tværs af brancher VIRKSOMHEDER I ET VADESTED MELLEM SMALLE OG BREDE JOBPROFILER ET BREDT SPEKTRUM AF JOBTYPER OG ARBEJDSFORMER Produktionsvirksomheder mellem jobopsplitning og start-til-slut koncepter Kultur- og turismeerhvervene - løse job med stor spændvidde SNÆVRE JOBTYPER OG KOMPETENCEBEHOV DEKVALIFICERER ARBEJDSSTYRKEN BEHOV FOR OPKVALIFICERING AF JOBSIDEN Rekrutteringsbarrierer er også barrierer på jobsiden Dårlige job kan svække konkurrenceevnen KVALIFICERING SOM FORUDSÆTNING FOR INNOVATION MELLEM FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCEKRAV - OM VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERINGSKRITERIER KRAV TIL DEN FAGLIGE PROFIL HØRER IKKE KUN FORTIDEN TIL

6 5.2 UDDANNELSESPLANLÆGNING SOM LED I EN BREDERE KVALITETSSTYRING PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER ER OGSÅ EN FAGLIGHED PERMANENT UDVIKLINGSBEREDSKAB FREM FOR EGENTLIG UDDANNELSESPLANLÆGNING EN STÆRK LØNARBEJDER- OG LOKALITETSKULTUR - POTENTIALE ELLER BARRIERE FOR BYENS BESKÆFTIGELSESUDVIKLING? En rummelig rekrutteringskultur Bred faguddannelse - men snævre jobfunktioner For lidt efteruddannelse til de afskedigede værftsarbejdere Når ledigheden mestres i den lokale kultur Positiv eller negativ effekt af livsformen? TYPOLOGISERING AF LOKALE VIRKSOMHEDER EFTER LOKALISERING, REKRUTTERING OG KOMPETENCEPROFILER BYEN SOM ARBEJDSMARKED - ET MØDE OG SAMSPIL MELLEM FLERE AKTØRER INDLEDNING Fokus på risikofaktorer Aktiveringen - medspil eller modspil mellem flere aktører ARBEJDSMARKEDET I HELSINGØR - TYDELIGE SPOR AF OPSVINGET Er problemerne uddybet bag det generelle ledighedsfald? Barrierer for beskæftigelsen - hvem taber terræn på det lokale arbejdsmarked? FREMMED I DE ANDRES UNIVERS - OM ETNICITET SOM BESKÆFTIGELSESBARRIERE INDLEDNING SPROGET SOM SNUBLESTEN - MANGLENDE SPROGKOMPETENCE ER EN BESKÆFTIGELSESBARRIERE NÅR VIRKSOMHEDER REKRUTTERER EFTER GENKENDELIGHEDENS PRINCIP DEN NEGATIVE HOLDNINGSSPIRAL Behov for afklaring af etniske minoriteters faktisk kompetencer og kvalificeringsbehov KVINDER I KLEMME MELLEM FAMILIELIV OG ARBEJDSLIV OM ARBEJDSMARKEDETS LIGESTILLINGSBARRIERER INDLEDNING NÅR ORLOV IKKE LIGESTILLER - MEN UDELUKKER FARS KARRIERE KOMMER STADIG I FØRSTE RÆKKE INDVANDRERKVINDERS AKTIVERING TVANG ELLER VEJ TIL INTEGRATION Aktiveringspligten er samtidig en positiv aktiveringsret KVINDERS INTEGRATION STYRKER BØRNENES INTEGRATION KLART BEHOV FOR AT STYRKE LIGESTILLINGSPERSPEKTIVET I ARBEJDSMARKEDSINDSATSEN NÅR ALDER OG HELBRED FORHINDRER OM NEDSLIDNING PÅ ARBEJDSMARKEDET INDLEDNING ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET - MELLEM FANEFLUGT OG FASTHOLDELSE Når alder står i vejen for en ny start NÅR ALDRING GIVER STATUSTAB Er alder et objektivt eller subjektivt kriterium? BÅDE BARRIERER PÅ PERSONSIDEN OG VIRKSOMHEDSSIDEN Manglende respons fra virksomhederne slider på selvfølelsen Ikke nødvendigvis fastholdelse af alle SAMMENHÆNGEN MELLEM JOBSTRUKTUR OG ØGET UDSTØDNING Helbredsbetingede årsager til et højt lokalt pensionsniveau Ensidigt gentagne jobfunktioner skærper udstødningen i Helsingør Revalidering som trædesten til arbejdsmarkedet HVAD ER MANGLENDE ARBEJDSMARKEDSKOMPETENCE? Er der stadig tydelige forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige? Ledigheden skærper i sig selv opmærksomheden på fysisk og psykisk nedslidning BEHOV FOR MØNSTERBRYDNING MANGLENDE UDDANNELSE EN RISIKOFAKTOR - MYTER OG REALITETER INDLEDNING FØRER MANGLENDE UDDANNELSE AUTOMATISK TIL LOKALE FLASKEHALSE?

7 Behov for kvalitativ vurdering og differentiering af rekrutteringsproblemer efter virksomhedstyper Kvalificering af ledige til intern oplæring i virksomhederne Uddannelses- og kompetenceeffekten afhænger af læringsprocessen SAMMENFATNING: MÅLGRUPPEPROFILER SOM REDSKAB I BEHOVSORIENTERINGEN INDLEDNING Jobprofilen - at være aktivt jobsøgende Uddannelsesprofilen - at nyorientere sig Kvalificeringsprofilen Tilpasningsprofilen Marginaliseringsprofilen INDSATSEN I FORMIDLINGSSYSTEMERNE - BEHOV FOR VIDENDELING INDLEDNING NÅR LOVGIVNING STRAMMER OM DE VIDE RAMMER AKTIVERING I KLEMME MELLEM ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG ERHVERVSPOLITIK Behov for større inddragelse af virksomheder i den målrettede aktivering Lediges arbejde skal anerkendes og synliggøres INDSATSEN I FORMIDLINGSSYSTEMERNE - FRA PARALLELLØB TIL PARLØB Samarbejde i det virksomhedsopsøgende arbejde som kvalitetsforbedring Behov for bredt og kontinuerligt samarbejde med en klar rollefordeling HAR BYENS UDDANNELSESINSTITUTIONER DEN NØDVENDIGE UDBUDSPROFIL? Øget markedsstyring skærper tilbudsprofilen Nyt samarbejdsforum skal styrke byens uddannelsesprofil Lokalisering af uddannelsesudbuddet via mobile lærerkræfter SAMMENFATNING: SAMARBEJDE OM KVALITETSSIKRING PÅ TVÆRS AF SYSTEMER INDLEDNING FRA KVALITETSMÅLING TIL KVALITETSSIKRING AF INDSATSEN Er indsatsen relevant for brugerne? JO STØRRE FALD I LEDIGHEDEN - DESTO STØRRE BEHOV FOR KVALITETSSIKRING AF INDSATSEN INDIVIDUEL KOMPETENCEAFKLARING ET VIGTIGT KVALITETSMÆRKE Kompetenceafklaring af usynlige barrierer VIRKSOMHEDERNES ROLLE I AKTIVERINGEN - AKTIVE MEDSPILLERE ELLER USYNLIGE MAKKERE? INDLEDNING DET SOCIALE ANSVAR I LOKALSAMFUNDET - HVILKE INITIATIVER? Jobtræning på retræte Netværk fremmer ansvar og deltagelse SÆRBEHANDLING KAN SÆTTE I BÅS - MEN KAN OGSÅ VÆRE ET NØDVENDIGT SKRIDT TIL ARBEJDSMARKEDET DET SOCIALE ANSVAR I PRAKSIS - HVILKE BARRIERER? Er størrelsesstrukturen en barriere? Forskellige rammebetingelser - men ikke store forskelle i det sociale ansvar Det sociale ansvar er både et valg og en holdningssag Er virksomhedernes rekrutteringsformer en barriere? Er øgede tempokrav en barriere? Manglende informations- og vejledningsberedskab som barriere Job uden kontinuitet - kompetencetab for både ledige og virksomheder Nye veje i rekrutteringen SAMMENFATNING: DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED SOM LOKALT UDVIKLINGSPROJEKT INDLEDNING MÅLGRUPPER MED FORSKELLIGE TILKNYTNINGSFORMER KAN DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED UDDYBE MARGINALISERINGEN? BEHOV FOR TÆT SAMSPIL MELLEM OFFENTLIGE OVERGANGSORDNINGER OG PRIVATE INITIATIVER TIL 7

8 FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE BILAGSMATERIALE ANVENDT LITTERATUR

9 Læsevejledning Analyserapporten er opbygget i tre dele: 1. del - Byens erhvervsprofil I denne del giver vi for det første et kort signalement af erhvervsprofilen i Helsingør og vurderer, hvordan forskellige erhvervspolitiske strategier hver især har en symbolværdi for byens identitet og særpræg. Herefter følger analyse af de erhvervsøkonomiske og jobmæssige rammebetingelser, der spiller en aktiv rolle for virksomheders lokalisering i Helsingør og for deres vækst- og beskæftigelsespotentialer samt brug af medarbejder- og kompetenceprofiler. Analysen afsluttes med en virksomhedstypologi, der fremstiller sammenhængen mellem virksomhedernes rammebetingelser og kompetencebehov. 2. del - Byens arbejdsmarkedsprofil I denne del sætter vi fokus på de risikofaktorer og problemkomplekser, der præger den samlede målgruppe af forsikrede og ikke-forsikrede ledige i Helsingør i dag. Med analysen af de særlige risikogrupper trækker vi en forbindelseslinie til de rekrutterings- og kompetencekrav, som virksomheder i området lægger vægt på at belyse, hvor de største beskæftigelsesbarrierer findes på det lokale arbejdsmarked. Analysen munder ud i en række målgruppeprofiler, som samlet illustrerer sammenhængen mellem lediges forudsætninger og indsatsbehov. 3. del - Samarbejde om kvalitet i aktiveringen I denne sidste del af analysen vender vi blikket mod de aktører, der hver især spiller en aktiv rolle for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsatsen i Helsingør kommune. Det gælder det arbejdsmarkedspolitiske og kommunale formidlingssystem samt faglige organisationer, A- kasser og uddannelsesinstitutioner i byen. I centrum står en analyse af behovet for at udvide det tværgående samarbejde i en fælles satsning på at kvalitetssikre indsatsen over for både ledige og virksomheder og ikke mindst i en fælles indsats for at lægge grunden til et rummeligt arbejdsmarked i Helsingør. God læselyst! 9

10 10

11 1. Formål og idegrundlag for Helsingør undersøgelsen 1.1 Formål Formålet for Helsingør undersøgelsen har været at belyse, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet har desuden været at give en vurdering af, hvilke konkrete initiativer og prioriteringer, der skal til for at øge beskæftigelsen og dæmpe ledigheden i lokalsamfundet. Det være sig på det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og socialpolitiske indsatsområde. Undersøgelsen har derved haft et dobbeltsigte, idet den både har rettet sig mod virksomhedssiden og arbejdsstyrkesiden - med vægt på gruppen af ledige - i en samlet vurdering af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør. Ideen har været at belyse disse udviklingstræk ved at sætte fokus på de rammebetingelser og forudsætninger, der i praksis er med til at bestemme de holdninger og prioriteringer, der præger virksomhedernes adfærd, såvel som de lediges ønsker og handlingsplaner. 1.2 Et problem- og handlingsrettet perspektiv Med denne indfaldsvinkel har vi lagt vægt på at indkredse nogle af de problemområder, som kan være med til at forklare de udviklingstendenser, der er karakteristiske for byen og lokalsamfundet. Den problemorienterede fremgangsmåde giver mulighed for at pege på gode og dårlige erfaringer. Herved kan vi også afklare, hvor og hvorfor der er behov for ændringer i den hidtidige praksis - i virksomhedernes praksis, i lediges praksis og i den politiske praksis inden for de forskellige politikområder. Heri ligger samtidig grobunden for nye handlingsmønstre og løsningsmodeller. Helsingør undersøgelsen bygger derfor på et kvalitativt analysegrundlag, hvor vi har søgt at afdække:! om der kan tales om et kompetenceproblem på det lokale arbejdsmarked! hvordan problemet i givet fald kommer til udtryk! hvilken karakter problemet har! hvad der eventuelt skal til for at løse problemet. Den kvalitative undersøgelse er velegnet til at afklare og belyse karakteren af problemer - og til at pege på udviklingsbehov og anbefale mulige handlingsveje. Men den kan ikke i sig selv illustrere problemernes omfang og repræsentativitet. Den foreliggende analyse tegner derfor ikke et statistisk og repræsentativt billede af erhvervsog arbejdsmarkedssituationen i Helsingør kommune. Her må vi henvise til de fyldige dataindsamlinger, der løbende finder sted inden for både det arbejdsmarkedspolitiske og kommunale system lokalt og regionalt. 11

12 Helsingør analysen kan derimod bidrage med mere dybtgående vurderinger af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen - sådan som udviklingsperspektiverne opleves og bedømmes blandt virksomheder, ledige og politisk-administrative aktører i lokalsamfundet. 1.3 Datagrundlag i den aktørbaserede analyse Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview i en bred deltagerkreds med tæt tilknytning til lokalsamfundet. Nogle repræsentanter er interviewet flere gange i løbet af undersøgelsesperioden, der samlet har strakt sig fra maj 1999 til januar Interviewene er gennemført enten med enkeltpersoner eller med grupper. Med undtagelse af et enkelt tilfælde har der været tale om direkte samtaler med brug af målgrupperettede spørgeguides. Følgende aktørgrupper har medvirket: 28 ledelsesrepræsentanter fra 25 lokale virksomheder 3 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra den kommunale forvaltning 4 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra det kommunale aktiveringsområde 2 erhvervspolitiske repræsentanter 7 ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra AF-Helsingør og AF-Øresund 4 repræsentanter fra fagorganisationer og A-kasser 3 repræsentanter fra lokale og regionale uddannelsesinstitutioner 10 forsikrede ledige 11 ikke-forsikrede ledige Følgegruppe Interviewene er gennem hele forløbet blevet supplerede og udbyggede med faktuelle informationer og vurderinger fra den følgegruppe af ressourcepersoner, der samlet har stillet sig til rådighed som sparringspartnere og rådgivere i et indledende møde om undersøgelsens mål, problemstillinger og metoder samt i 3 opfølgende workshopper undervejs i perioden Udvælgelse af virksomheder I udvælgelsen af interviewvirksomheder er der lagt vægt på at skabe en bred branchemæssig repræsentation i pagt med den faktiske erhvervsstruktur i Helsingør kommune. Det skal dog understreges, at der ikke er tilstræbt en forholdsmæssig repræsentation af de enkelte brancheområder. Skema 1 viser den faktiske fordeling af sektor- og branchevirksomheder i interviewundersøgelsen Anden dataindsamling Sideløbende med interviewrunderne er der gennemført en omfattende research og dataindsamling af forskningsresultater, analyser og politiske udredninger mv. med relevans for undersøgelsens mål og emner. 12

13 Skema 1: Fordeling af sektor- og branchevirksomheder i interviewundersøgelsen Industri: Herunder: metal, plast, kemisk, galvano, medico, elektronik Håndværk: Turisme, kultur, hotel og restauration: Avanceret forretningsservice: Traditionel forretningsservice: Detailhandel: 14 virksomheder m/ ansatte 2 virksomheder m/ 7-20 ansatte 4 virksomheder m/ 9-45 ansatte 3 virksomheder m/ 2-10 ansatte 1 virksomhed m/ 8 ansatte 1 virksomhed m/ 6 ansatte 13

14 14

15 1. Del Byens erhvervsprofil. Muligheder og barrierer for den lokale erhvervsudvikling 15

16 16

17 2. Købstad mellem fortid og nutid - et kort signalement af byens erhvervsprofil 2.1 Helsingør - er fortiden symbol for den nutidige udvikling? Det historiske perspektiv har i vid udstrækning luret bag undersøgelsens målformulering og igangsættelse. Et væsentligt udgangspunkt har netop været, om den aktuelle erhvervs- og beskæftigelsesudvikling fortsat har dybe rødder i byens fortid. Byens fortid er på mange måder et produkt af dens strategiske beliggenhed som indgangsport til Øresund. Skal vi kaste et langt blik tilbage i historien, kan vi pege på, at byen med beherskelsen af dette knudepunkt i 1426 fik tildelt købstadsprivilegier. Umiddelbart efter begyndte opkrævningen af den berømte Sundtold. Disse begivenheder markerer et tydeligt vendepunkt for byen, der fra at være en mindre handelsby blev en vigtig brik i Danmarks udvikling. Sundtolden og den store skibshandel blev i det historiske perspektiv et startskud til en velhaverby, hvor milepæle som opførelsen af borgen Krogen - Kronborg - og den senere anlæggelse af havnen er nogle af de tydelige spor af en levende købstad med et bredt befolkningsgrundlag og årligt anløb af et mangfoldigt antal skibe. Selv om Englandskrigene giver byen et tilbageslag, forbliver netop havnen et stadigt vartegn på byens status og bevidsthed. Skønt Sundtolden ophæves i midten af forrige århundrede, opbygges der samtidigt en ny statshavn, der er fire gange den oprindelige havns størrelse. Herved er byen også beredt til industrialiseringen, som med stiftelsen og etableringen af det navnkundige værft i begyndelsen af 1880 erne slår relativt tidligt igennem i købstaden Helsingør. Alle med tilknytning til byen ved den dag i dag, at værftet får en altoverskyggende betydning for byen, selv om det i sin tid groede frem side om side med et væld af lokale industrielle initiativer, såsom dampmøller, klædefabrik, savværk, glasværk, teglværk, bryggeri mv Helsingør - købstad mellem flere identiteter og symbolværdier Alle købstæder og lokalsamfund har en historie og lægger som regel vægt på at fremhæve dens højdepunkter og særegenheder. Det hører med til dannelsen og fastholdelsen af en lokal identitet og forankring. Men spørgsmålet er for alle lokalsamfund, om udviklingen stadig knytter sig stærkt til den historiske æra, eller om nutiden og de fremtidige udviklingsmuligheder formes af nye strukturer og initiativer. Afgørende er det i denne forbindelse, om fortiden og historien har en symbolværdi, der i praksis udgør - eller kan udgøre - et aktiv i den fremadrettede udvikling af byen og lokalsamfundet. Et kort signalement af Helsingørs erhvervsprofil giver således anledning til at belyse, hvordan både fortidens og nutidens symbolværdier spiller en rolle for profilen og de udviklingsstrategier, der præger de erhvervspolitiske prioriteringer og mærkesager. 1 Jf. Mikkelsen, B.: Handel og samfund,

18 Følgende profiler er kommet tydeligt til syne igennem undersøgelsen: Værftsbyens symbolværdi Grænse- og handelsbyens symbolværdi Turisme- og kulturbyens symbolværdi Den blå-grønne bys symbolværdi Udpendlerbyens symbolværdi Iværksætterbyens symbolværdi Værftsbyen som symbolværdi - en værftsby uden værft I en undersøgelse af Helsingør kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsprofil er det vanskeligt at komme uden om værftets symbolværdi og identifikationsværdi. Alle i Helsingør kender værftet, og det kan forekomme bemærkelsesværdigt, at der mere end 15 år efter værftslukningen ikke er truffet endegyldig beslutning om den samlede udnyttelse af værftsarealet, der udgør en af byens mest attraktive områder med sin beliggenhed tæt ved bykernen - og først og fremmest tæt ved havet, og ved Kronborg - andre af byens klare symbolværdier. Set i historiens lys kan det ikke undre, at værftet har sat så dybe spor i byidentiteten. Da værftet var på sit højeste, beskæftigede det op mod medarbejdere - et antal, der formentlig har været to til tre gange større, når vi medregner den indirekte beskæftigelseseffekt blandt lokale leverandører og underleverandører. Værftet efterlod umiddelbart et tomrum i den lokale erhvervs- og arbejdsmarkedsstruktur. Som vi siden skal belyse nærmere, eksisterer der i dag, mere end 15 år efter lukningen, en reststruktur af værftets erhvervs- og beskæftigelsesmæssige dominans - materielt såvel som mentalt. I skyggen af værftets nedlæggelse er Helsingør blevet en værftsby uden værft. Det betyder også, at Helsingør bevidsthedsmæssigt er en by, der bærer præg af den arbejderkultur og lokalforankring, som både udspringer af værftsbyen og industribyen Helsingør. Hertil kommer de materielle spor, som værfts- og industriidentiteten har sat sig i de politiske prioriteringer - som for eksempel den høje andel af almennyttige boliger, der udgør et væsentligt træk i byens infrastrukturelle profil: at Helsingør er en rød by, og det er den stadig, uanset at et andet styre er kommet til. Det stammer tilbage fra værftets tid. Det er værftets ånd, der svæver over os. Det går i arv fra morfædre til sønner og igen til børnebørnene. Og det politiske apparat afspejler det (Virksomhedsrepræsentant). Det er en udbredt opfattelse, at der går en direkte linie fra de nutidige beskæftigelsesproblemer i Helsingør tilbage til værftets lukning i Men det er ikke længere de tabte arbejdspladser, der alene har opmærksomheden. Det er i lige så høj grad en forestilling om, at der i kølvandet af lukningen er sket en skævvridning af den lokale kvalifikationsstruktur Grænse- og handelsbyens symbolværdi - fra udkantsområde til kosmopolitisk udkigspost Helsingør er en grænseby, og den tætte udsigt til Sverige har gennem tiden også givet byen identitet som svenskerby. Det er en identitet, som i de kommende år skal stå sin positive 18

19 prøve, når Helsingør-Helsingborg området skal markere sig i den samlede Øresundsregion. HH-aksen er samtidig udgangspunkt for et mere internationalt perspektiv, som handler om at styrke den samlede erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling på tværs af Sundets nordlige kyster og gøre HH-området til en naturlig indfaldsvinkel i forhold til Kongernes Nordsjælland, såvel som til det sydlige Sverige. I kraft af sin beliggenhed som grænseby har Helsingør således særlige potentialer for også at udbygge sit ry og sin position som internationalt orienteret handelsby for en stadigt mere købedygtig lokalbefolkning, såvel som for tilrejsende fra Øresundsområdet og fra mere internationale kanter: Vi har mange muligheder for produktudvikling. Det gælder bl.a. kontakten og samarbejdet i forhold til Helsingborg, som netop er en by med et stærkt kulturliv. Vi skal som borgere her i området ikke til København for at se kultur. Her i byen bliver vi flere og flere - og vi bliver netop flere og flere rige tilflyttere. Det ses alene på skatteprovenuet. Det betyder et nyt og købedygtigt publikum. Det gamle byimage fra Wibroes og værftets tid er skiftet. Nu er det mere teknologi. Byen har en unik beliggenhed med tæthed til skov, natur, nærmiljø, gode trafikforbindelser og tæthed til hovedstaden. Helsingør er og kan mere end nogensinde være en kosmopolitisk grænseby med sin beliggenhed (Virksomhedsrepræsentant). Dette synspunkt bryder afgørende med den mere traditionelle geografiske opfattelse af Helsingør som et typisk udkantsområde, som flere aktører har gjort gældende i undersøgelsen. Udkantsteorien indebærer tværtimod, at Helsingør som udkantsområde har problemer med at skabe nye arbejdspladser - og herunder lokomotiver, der kan overtage den førerposition, som værftet og nogle få store industriarbejdspladser tidligere har indtaget. Det hævdes videre, at virksomheder angiveligt fravælger en lokalisering i Helsingørområdet som følge af afstanden til nærmarkeder i Hovedstadsregionen såvel som i det øvrige Danmark. Påstanden lader sig ikke umiddelbart bevise eller tilbagevise, fordi det ikke er muligt at efterspore, hvilke virksomheder der måske har overvejet at tilflytte kommunen, men har opgivet tanken på grund af beliggenheden. Men som det siden vil fremgå, tyder undersøgelsen ikke på, at virksomheder i byen oplever beliggenheden som en aktiv barriere for deres vækstvilkår. Derfor er der tværtimod grund til at hæfte sig ved de potentialer og vækstperspektiver, som knytter sig til den positive udgave af grænse- og handelsbyen. Det kræver imidlertid i højere grad end hidtil en systematisk og målrettet satsning på at videreudvikle og kvalificere et image som kosmopolitisk grænseby. Et af de strategiske satsningsområder vil være en fortsat udbygning af special- og kvalitetsvaresortimentet. Det kræver fælles fodslaw i forhold til den samlede lokal- og udbygningsplanlægning for kommunen. Det kræver givetvis også en strategisk satsning på at tegne en helhedsvision for byen - der bl.a. indeholder klare visioner for, hvordan der kan bygges bro og harmonisk helhed mellem den velbevarede fortid og et nyt fysisk og arkitektonisk byrum. Med sit Utzon-image har Helsingør muligvis alle potentialer for at være en grænseby, hvor man tør satse på grænseoverskridende løsninger, der på den ene side ikke gør vold på den velfungerende provinsidyl - 19

20 men hvor man på den anden side heller ikke lader provinsidyllen blive en spændetrøje for nutidige visioner. I denne forstand er der en tæt sammenhængskraft mellem grænse- og handelsbyen på den ene side - og turisme- og kulturbyen på den anden side Turisme- og kulturbyens symbolværdi - trækplaster eller transitby? Nogle virksomhedsrepræsentanter og aktører har udtalt sig temmelig kritisk om den forsigtighed, som efter deres vurdering har præget den hidtidige lokalpolitik, når det gælder udnyttelsen af byens oplagte turisme- og kulturpotentialer. Kritikken lyder, at kommunen i de senere år har fået flere chancer for at gøre springet mod en mere kosmopolitisk by, men at kommunen hver gang har ladet mulighederne løbe sig af hænde. Det gælder for eksempel den tidligere mulighed for at lokalisere Danmarks Designskole i området. Det gælder også tidligere overvejelser om at omdanne Montebello til Den danske Filmskole. I øjeblikket er der endvidere fare for, at Teknisk Museum må forlade byen og finde et nyt opholdssted: Sådanne nye uddannelses- og kulturinstitutioner kunne ellers udgøre en enestående lejlighed til at tiltrække unge, kreative mennesker til byen - og opnå den positive og fremadrettede afsmitningseffekt, som kulturdynamoer altid vil have på et lokalsamfund. Heri ligger også muligheden for en afledt arbejdspladseffekt - i form af specialbutikker, forlystelsesliv, kulturtilbud osv., osv. (Virksomhedsrepræsentant). Andre hævder endvidere, at Helsingør kommune trods sin særlige beliggenhed glimrer ved fraværet på kontinentale turistgæster og dermed også ved manglen på et internationalt miljø. Risikoen kan være, at byen i stigende grad kommer til at fungere som en ren transitby, fordi der bl.a. ikke er et tilstrækkeligt udbud af overnatnings- og bomuligheder til stede: Helsingør ligger strategisk set helt fornuftigt. Også med afstanden til Sverige og København. Beliggenheden kunne, alt andet lige, give det bedste udgangspunkt for turisme. Men skal man tænke innovativt, skal man altså have steder til folk at bo. Det gælder både i forhold til turisterne og i forhold til en fastboende befolkning, der skal leve og arbejde i området (Virksomhedsrepræsentant). Hvis Helsingør skal være trækplaster for besøgende frem for transitby - skal der iværksættes en koordineret og helhedsorienteret indsats for at fastholde og udbygge byens besøgspotentiale. Det kan bl.a. ske med udgangspunkt i byens absolutte kultur- og turistattraktion, slottet: Man kunne jo udnytte de nye slotsturister. Vi har også sagt, at vi er meget åbne over for, at Helsingør by bruger slotsgrunden aktivt til teater og lignende. Man skulle da udnytte de besøgende i forhold til byens andre attraktioner. Der ligger en ressource, som kommunen ikke udnytter tilstrækkeligt i dag - og endnu ikke har udviklet strategisk. Forhåbentligt bliver der mere gang i den, når kommunen kommer til at disponere over værftsgrunden. Men i dag er det sådan, at den smukke city med det helt exceptionelle kloster osv. - det er der ingen turister, 20

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Vilkår for udvikling - Sammenfatning

Vilkår for udvikling - Sammenfatning Vilkår for udvikling - Sammenfatning Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN: 87-90489-48-9

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Miljøministeriets HR-strategi

Miljøministeriets HR-strategi Miljøministeriets HR-strategi Miljøministeriet Ministeren Departementet Center for Koncernforvaltning Skov- og Naturstyrelsen Miljøstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Naturklagenævnet

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Virketrang i Danmark På jagt efter danske vækstkulturer er udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup

Virketrang i Danmark På jagt efter danske vækstkulturer er udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup Virketrang i Danmark På jagt efter danske vækstkulturer er udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup Kontakt: Chefkonsulent Leif Jakobsen Teknologisk Institut

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere