Den historiske drejning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den historiske drejning"

Transkript

1 politica, 37. årg. nr , 5-20 Mette Skak Den historiske drejning Politologien, ikke mindst disciplinen international politik, bygger for en stor del på historisk forsk ning. Blandt nyere bidrag til studiet af international politik finder man en del "verdenshistorier"- analyser af, hvordan interaktionen mellem de politiske systemer har udviklet sig op gennem historien. Den engelske skole er stærkt repræsenteret inden for denne "historiske drejning". Men også neorealismen gør sig gældende. Som nyorientering inden for international politik er den historiske drejning mere frugtbar end den stærkt opreklamerede sproglige drejning. Mange politologer ringeagter historikere og historie som et fag, der "ikke kan se skoven for bare træer". Megen historisk forskning og historieskrivning retter sig mod at rekonstruere begivenheder og hændelsesforløb i fortiden på grundlag af et minutiøst arbejde med kildematerialer og bruger ikke synderlig plads på generelle teori- og metodebetragtninger. For mange politologer er det ensbetydende med en rent deskriptiv, idiografisk1 blindgyde - historikere mikroanalyserer det enkelte træ, men får aldrig sanset skoven, siger politologerne. Derfor lægger politologer så megen vægt på teoridannelse. Deres videnskabsideal er den generaliserende, nomotetiske samfundsvidenskab, i sig selv en relevant faglig ambition. Men i den forbindelse glemmer mange politologer, at deres fag er storforbruger af historikeres empiriske forskning. Såvel komparativ politik som international politik, ja alle fagets discipliner ville være dybt enfoldige, hvis ikke historie videnskaben, herunder idehistorien, havde givet dem et historisk perspektiv på analysens genstand. Stat, klasser og magt kan ikke anskues løsrevet fra tid og rum. Mange af statskundskabens klassikere er makrohistoriske synteser- tag bare Barrington Moore (1966), hvad komparativ politik angår. Inden for sociologi fin des tilsvarende en historieorienteret makrosociologi, som nogle lærebøger i inter national politik inkluderer i disciplinen international politik (Smith, 1997; Mann, 1986, 1993; Tilly, 1992). De to sidstnævnte forfattere kan sammen med visse andre tages til indtægt for "en historisk drejning" inden for studiet af international politik parallelt til den "sproglige drejning",2 der er nok så opreklameret (Cox, Dunne og Booth, 2001). Der er kommet en ny underskov af diakrone3 analyser af, hvad der driver sam kvemmet mellem politiske systemer - historiske perspektiver på den internatio nale politiks aktører og på kernebegrebet det internationale system. Det er eksem pler på denne nyorientering, der er emnet for denne forskningsoversigt. Først gi ves en introduktion til den historiske drejning i lyset af faget international politiks metodedebatter og den såkaldte engelske skoles4 genkomst. Dernæst præsenteres nogle eksempler på nye verdenshistorier skrevet med faget international politik som pennefører. Med det menes fremstillinger, der ser på interaktionen mellem de højst forskelligartede politiske systemer, der har eksisteret op gennem historien, altså verdenshistorier, der anlægger et systemisk og politologisk fugleperspektiv på historien. Først drøftes Adam Watson (1992), derpå Buzan og Little (2000) 5

2 som eksempler på bidrag, der helt eller overvejende bygger på den engelske skoles syn på international politik. Som eksempler på alternative bidrag til den historiske drejning af lige så stor faglig vægt præsenteres Paul Kennedy (1988). Sluttelig gives eksempler på danske populariserende bidrag til den historiske drejning. Ar tiklen har som overordnet budskab, at der er flere vitaminer for faget international politik, ja for hele samfundsvidenskaben at hente i bølgen af historie, end der er i den sproglige drejning. Som appetitvækker kan det nævnes, at virkelighedens internationale politik, dvs. på den ene side globaliseringens verdensomspændende fragmentering af etab lerede strukturer og på den anden side magtkoncentrationen omkring USA som følge af den kolde krigs ophør har skabt en hel industri af litteratur om imperier. Såvel kritikere af USA som globaliseringskritikere søger hermed tilflugt i et af verdenshistoriens begreber for grænseoverskridende magt for at indkredse pro blemstillingen (Hårdt og Negri, 2004; Johnson, 2004). Nok så tankevækkende er der dem, der efterlyser mere imperium som svar på de problemer, som globalise ringen skaber, uden af den grund at give køb på kritikken af nutidens USA (Lal, 2004). Den historiske drejning i international politik før og nu Selv om de første lærebøger i international politik var præget af ikke-politologiske fag som jura, blev studiet af international politik ligesom resten af politolo gien på et tidligt tidspunkt domineret af amerikanske forskere og deres banebry dende dataindsamlingsmetoder og positivistiske holdninger, dengang kaldet behavioralisme.5 Det gav afsæt for faget international politiks såkaldte anden og efter manges mening vigtigste debat, nemlig debatten mellem behavioralister og traditionalister omkring 1970 (Jackson og Sørensen, 1999: 45-48, 55-56, ). Det var første gang, at den historie- og folkeretsinspirerede engelske skole i skikkelse af Hedley Bull (1969) gik i offensiven i et forsøg på at sætte dagsorde nen for studiet af international politik. Bull afviste (ligesom C.A.W. Manning) behavioralisternes vision om en rendyrket nomotetisk (se note 1) samfundsviden skab som håbløs givet den menneskeskabte og -orienterede genstand for studiet. Samfundsforskning indebærer videnskabelig dømmekraft (scholarly judgment), forståelse og indlevelse, ikke naturvidenskabelige årsagsforklaringer, insisterede Bull i debatten mellem ham og systemanalytikeren Morton Kapian. Bull udtalte sig på baggrund af den grundforskning, som han sammen med kollegerne i the British Committtee on the Theory ofinternational Relations havde indledt i folk som C.A.W. Manning, Martin Wight, Adam Watson. Deres videnskabsteoretiske standpunkt var at integrere filosofi, historie, folkeret og di plomatiske studier i faget international politik. Efterhånden udskrystalliseredes det i en selvstændig retning, der går under betegnelser som international society, historisk institutionalisme, grotianisme, rationalisme eller som her den engelske skole. Skolen anerkender, at der ikke er nogen verdensregering, hvorfor interna tional politik fungerer under anarkiske vilkår med krige som et væsentligt træk. Men det betyder ikke, at realismen med dens pessimistiske magt- og konfliktbetonede synsmåde holder stik. Tværtimod har samkvemmet mellem bystater, 6

3 imperier og i moderne tid stater fremelsket spilleregler, normer og elementer af orden. Følgelig er det mere dækkende at tale om et internationalt samfund end blot et internationalt system som begreb for det verdensomspændende politiske univers. Systembegrebet forudsætter nemlig ikke på samme måde som samfunds begrebet et islæt af fælles interesser og værdier (Bull, 1977: 9-14). I tillæg til den klassiske realismes fokus på (kortsigtet) statsræson som logik bag staters adfærd opererer Watson (1992: 9, 14, 240) derfor med systemræson, dvs. staternes langsigtede interesse i stabilitet og forudsigelighed som et ledemo tiv, der gør staterne mere hensyntagende og moderate i deres adfærd, end man skulle tro. Parallelt med det betoner Arnold Wolfers (1962: 72-73) såvel staters nationalegoistiske besiddelsesmål som deres mere fremsynede miljømål - dvs. bestræbelser på at skabe gunstige generelle vilkår for stater, for eksempel opret telse af internationale organisationer til at tage sig af opgaver, som overstiger den enkelte stats formåen. Hvor meget den enkelte stat i praksis lader sig styre af besiddelsesmål/statsræson eller miljømål/systemræson, er et empirisk spørgsmål (Skak, 2000). Der ligger heri en klar inspiration fra oplysningstidens rationalisme, eksempelvis John Locke samt hans forgænger Hugo Grotius, folkerettens grund lægger (Knutsen, 1997:254). Argumentet for systemræson/miljømål er det samme som de neoliberale teser om "absolutte gevinster", "fremtidens skygge" og lig nende samarbejdsbefordrende mekanismer i forholdet mellem stater. Faktisk understreger Bull, Wight og andre pionerer inden for den engelske skole, at man end ikke kan udelukke altruistiske træk i international politik. De mener, at der gør sig et universalistisk og humanistisk retfærdighedsaspekt gældende, og fører det tilbage til oplysningsfilosoffen Immanuel Kant i tillæg til ordens- samt konfliktaspektet af international politik. Forfattere som Robert Jackson (1995; Jackson og Sørensen, 1999: ) fremhæver derfor den enkelte statsmands udenrigspolitiske situation som et dilemma, en ofte vanskelig afvejning af tre fuldt ud legitime politiske hensyn: - varetagelsen af den nationale interesse på vegne af staten - varetagelsen af statssamfundets kollektive interesse i orden - varetagelsen af menneskerettigheder på vegne af individer. Ophøjet til teori om det samlede internationale system betyder denne treklang af modstridende hensyn, at der i virkeligheden er tre sfærer af international politik: dels en interstatslig systemisk sfære præget af statsræson, magtstræb og militær konflikt - alt det, som realismen med rette peger på; dels en samfundssfære præ get af folkeretlig regulering, diplomati og ikke-militære instrumenter; dels en ikkestatslig verdenssamfundssfære præget af hensynet til menneskeheden og i sidste instans individet, hvor miljø og økonomi kommer ind i billedet (Bull, 1977: 84ff.; Buzan og Little, 2000: 45-47, , 440). De enkelte sfærers indbyrdes vægt er et empirisk spørgsmål, der afhænger af tid og sted. Helt indlysende er den kantianske verdenssamfundssfære indtil videre den svageste dimension, når man betragter verden og historien som helhed, men tiden efter den kolde krig har ikke været uden fremskridt, eksempelvis humanitære interventioner (Knudsen, 1999). 7

4 På den baggrund er det ikke så overraskende, at den engelske skole havde svært ved at få fodfæste og nå bredere ud i den kolde krigs fase. International politiks anden debat endte med et nederlag til Bulls position til fordel for især den efterføl gende neorealisme, som Kenneth Waltz (1979) var ophavsmand til. Omvendt blev neorealismen bragt til tælling af den kolde krigs ophør og befinder sig nu i en fase af drastiske omformuleringer med teser om civilisationskonflikt, unipolaritet samt en tilbagevenden til udenrigspolitisk teori og deslige (Wivel, 2002). Den engelske skole, derimod, er inde i en renæssance som et magnetfelt for nordeuropæisk forsk ning i ikke bare historiens, men også nutidens internationale politiske praksis og folkeretlige problemstillinger (eksempelvis FN, Danmark og verden, 1999; Knud sen, 1999). Den engelske skoles inspiration fra hermeneutisk6 og idiografisk orienterede samfundsvidenskaber som historie betyder, at retningen kan fremstå noget uhånd gribelig som teori betragtet. Man leder forgæves efter falsificerbare hypoteser og klare operationaliseringer med henblik på årsagsforklaringer - hele den systema tik og stringens, som er kendetegnede for amerikansk inspireret politologi. Inden for den engelske skole "forklarer" man typisk ved at beskrive et givet fænomens - for eksempel statens eller suverænitetens-gradvise opståen og udvikling over tid. Med andre ord det, man inden for metodelæren kalder genetisk forklaring (Ras mussen, 1968: 26). Man kan kalde den engelske skole for induktiv og praksisorienteret, hvorimod dens modparter repræsenterer deduktiv (teoriafledt) polito logi. Som læser skal man derfor være forberedt på en ret diskret, kompleks og empirisk argumentation, hvor kun markører som begrebet det internationale sam fund afslører forfatterens ståsted. Nogle nyere bidrag har dog en mere direkte, amerikansk facon (Buzan og Litlle, 2000). I snæver forstand skal man ved denne artikels historiske drejning med afsæt i den engelske skole forstå bidrag som for eksempel Cox, Dunne og Booth (2001), Watson (1992), Knutsen (1997), Osiander (1994) og sidst, men ikke mindst Buzan og Little (2000). Udtrykket the "turn" to history finder man i antologien redigeret af Michael Cox, Tim Dunne og Ken Booth (2001). De lægger afstand til den ahistoriske amerikanske litteratur om international politik på grund af koblingen mellem historie og international politik som fag og som empirisk virkelighed. Hverken hegemonisk stabilitetsteori eller tesen om den demokratiske fred var mulige uden historisk forankring, og i Jugoslavien vakte ophøret af den kolde krig "histo rien" til live på grusom vis. I stedet for det vante pensum ser antologien på, hvor dan fortidens kulturer og ikke-europæiske kontinenter håndterede ordensproblemet og gør endvidere op med myten om den suveræne stat som produkt af den westfalske fred af 1648 (Cox, Dunne og Booth, 2001). Nordmanden Torbjørn L. Knutsen (1997) leverer en grundig gennemgang af tænkningen om international politik sammenholdt med udviklingen i virkelighedens internationale politik op gennem historien- sidstnævnte udgør en lille, ikke ueffen Europahistorie! Andreas Osiander (1994) begrænser sig til den westfalske epoke, 1640 til 1990, men hævder, at det ikke er konflikterne mellem staterne som sådan, men graden af konsensus om de bærende principper for deres indbyrdes forhold, der har præget international poli tik op gennem historien. Watson (1992) samt Buzan og Little (2000) er taget ud til 8

5 nærmere omtale nedenfor, fordi de er eksempler på hele verdenshistorier set med international politiks øjne. Adam Watsons verdenshistorie Watson (1992) bruger en del plads på tiden før 1648 for at demonstrere, at syste met med suveræne stater historisk set ikke har været den fremherskende struktur. Han indleder sin komparativt anlagte verdenshistorie med at præsentere mulige verdensordener spændende fra uafhængige stater- med magt over ikke kun indre, men også de ydre, sikkerhedspolitiske forhold - til imperiet, det direkte styre af geografisk forskellige politiske enheder fra et enkelt magtcentrum. Imellem de to yderpunkter opregner han nogle mellemformer, og allerede denne gradbøjning af suverænitet eller mangel på samme udfordrer neorealismens tænkning i absolut ter. Karakteristisk for den engelske skole lægger Watson vægt på immaterielle sider af international politik såsom legitimitet, et begreb han bruger til at ind kredse forskellen mellem eksempelvis Assyriens og Perserrigets praksis som im perier. For at vise dynamikken i fortidens internationale samfund springer han faraonernes Egypten over som et ret statisk imperium til fordel for Sumer (3.500 f.kr.). Sumererne ikke bare opfandt skriften, men foregreb også nutidens interna tionale samfund med deres interagerende bystater, hvoraf en, men ikke altid den samme, var lederen - en forløber for EU's roterende formandskaber! Over tid fin der man i oldtiden en generel tendens til hegemoni samt moderation fra de konso liderede imperiers side (Watson, 1992:123,126). Ofte overtog erobrerne fra rand områderne de erobredes institutioner og innovationer (Watson, 1992: 128f.). Stik modsat Waltz (1979) konkluderer Watson, at balancepunktet i international poli tik hverken er anarki eller hierarki, men den bløde mellemvare (Watson, 1992: 131). Watsons analyse af det europæiske internationale samfund begynder med mid delalderen og fremhæver Europas originalitet i forhold til den imperiale arv fra Rom, Byzans og det muslimske kalifat. Selve middelalderen var diffus og falder uden for Watsons begreber, men havde kristendommen som ramme (1992: 151, note 6). Jura var meget nærværende for den tids sekulære fyrster, da de var afskå ret fra at henvise til nationalinteressen som begrundelse for krig (1992: 146f.). Men stater og kongemagt begyndte at tage form og fik hjælp til konsolideringen fra Reformationen (1992:169). Ironisk nok blev det den katolske kardinal Richelieu, der personificerede statsræson, alliancen mellem Frankrig og de protestantiske magter Danmark og Sverige under Trediveårskrigen (1992: 184). Watsons pen dant til oldtidens rastløse randstater (marcher states/marcher communities) er Spanien og Portugal, som vendte energien udad, efterfulgt af andre ekspansionslystne stormagter samt den centraleuropæiske del af Habsburgriget (nutidens Østrig), oprindelig en stødpude i forhold til det dynamiske Osmannerrige (1992: 194f.). På det europæiske kontinent var det Frankrig, der trak det længste strå som ordensmagt indtil landet under Napoleon endte som hegemon - og taber. Det spændende er det kollektive hegemoni, som dette udfald skabte: den hun drede år lange europæiske koncert som Watson ser det - en periode præget af systemræson (Watson, 1992: ). Watsons empiriske analyse rum- 9

6 mer således mange flere lag end anarkiet og eksistenskampen mellem de suveræne stater. Den europæiske dynamik var ofte grusom mod de ikke-europæiske egne af verden, men Watson fastholder, at kolonialismen ligesom andre imperier havde sine positive sider (1992: 262). Slutstenen i udviklingen er det europæiske inter nationale samfunds udstrækning til resten af verden gennem afkolonisering samt FN-pagtens ligestilling af staterne (Generalforsamlingen) og institutionalisering af stormagtskoncerten (Sikkerhedsrådet). Bogen slutter med et spark til den her skende visdom på bjerget: "The gravitational pull towards hegemony, and the ubiquity of some hegemonial authority in societies of independent or quasi-independent states, stands out so clearly from the evidence that the question arises why studies of states systems and politicai theory underestimate or even ignore it. (...) Our vision is constricted by the assumption that the independent sovereign state is the basic or even the sole unit of a states system" (Watson, 1992: 314; cf. Kagan, 1998!). Watson går så vidt i sin internationale samfundsoptik som til at tale om det nedar vede præg af kontrakt (Watson, 1992: 318). Watsons fortolkning af verdenshisto rien blev modtaget med superlativer som mesterlig i sit opgør med nutids- og anarki fikseringen inden for faget international politik. Nogle finder dog den engelske skoles tavshed om eksempelvis Ruslands kvaler med at blive en del af det euro pæiske internationale samfund problematisk (Neumann, 1996). Rent stilistisk spø ger det indforståede og det uhåndgribelige - det er ikke just en begynderbog. Men den er en imponerende kombination af empirisk og analytisk overblik - ikke nær så omfangsrig, som man kunne frygte. Buzans og Littles verdenshistorie Der er mere politologisk murstensroman over Buzan og Little (2000) som følge af forfatternes socialisering ind i neorealismen (strukturrealismen, som de kalder den, cf. Buzan, Jones og Little, 1993). Bogens koncept fylder over en fjerdedel, og den empiriske verdenshistorie omfatter ikke alene antikken og moderniteten samt lidt nutid og fremtid, men sågar også forhistorien samtidig med, at forfatterne holder fast i international politiks kernebegreb, det internationale system, som omdrejnings punkt. Ligesom Watson (1992) er det en syntese af faglitteraturen, ikke historisk grundforskning, men Buzan og Little påtager sig her en totalentreprise: logikken i kollektiv menneskelig interaktion helt tilbage frajæger/samler-samfundene. Denne utrolige ambition indfrier bogen faktisk, så hvor Watson blev rost til skyerne, kappede anmelderne selv jordforbindelsen i deres hyldest af denne bog. Det siger sig selv, at der males med bred pensel, og gennemgående er det en ret uskøn prosa - ræsonnementer vedrørende enheder (: det enkelte politiske system), interaktions kapacitet, proces/procesformationer samt struktur inklusive sondringen mellem funktionel og strukturel differentiering. Alligevel har de studenter, som jeg har undervist i verdenshistorie og international politik, taget Buzan og Little (2000) til sig. De to yder en stor pædagogisk indsats ved at rubricere og konkretisere, hvad der politologisk set er væsentligt at forstå om forløbet og dynamikken i ver denshistorien. 10

7 Buzan og Little stopper imidlertid ikke ved den didaktiske ambition ("in a sense it is a textbook", 2000: 1). Forfatternes virkelige ærinde er at gøre begrebet det internationale system til omdrejningspunkt for al samfundsvidenskab såsom antropologi, geografi, statskundskab, ja selv historie - vel at mærke det interna tionale system frigjort fra den aldeles ahistoriske, eurocentriske, "anarkofile" og følgelig misvisende omgang med begrebet, man ser inden for faget international politik (2000:18-34). Hermed siger forfatterne endegyldigt farvel til neorealismen og tilslutter sig den engelske skoles nuancerede "treenighedslære" som ovenfor omtalt (2000: 43-47). Samtidig vedgår de, at den engelske skole overser interna tional politisk økonomi, fordi den er optaget af det immaterielle institutionelle spil mellem aktørerne. De deler neorealismens tro på stringens og systematik, og selv konstruktivismen er med. De store forventninger, de herved rejser til empirisk og faglig alsidighed, indfrier de ved at opdele den internationale politik i fem, ikke indbyrdes afsondrede sagområder: militær, politik, økonomi, samfund og miljø, som kan optræde på fem mulige analyseniveauer: system, subsystem, enhed, subenhed (indenrigsniveau) og individniveau niveauer, - som forfatterne bruger for at komme frem til deres pointer på det aggregerede, verdensomspændende systemniveau. Denne 25-feltstabel (!) for, hvor de henlægger deres empiriske analyse under vejs, kobler forfatterne til deres forklaringsfaktorer eller rettere kilder til forkla ring - henholdsvis interaktionskapacitet, proces og struktur, hvoraf navnlig proces analysen systematisk ser på sagområderne. Proces skal nemlig forstås som den faktiske interaktion mellem aktørerne, hvorimod interaktionskapacitet henviser til potentialet for interaktion på et givet tidspunkt af verdenshistorien. Interaktions kapacitet drejer sig om store gennembrud inden for transportteknologien (stigbøj len, bringeselen, jernbanen osv.) eller åndssfæren, eksempelvis skriften, diploma tiet, verdensreligionerne og de verdslige ideologier (Buzan og Little, 2000: 80-84). Buzan og Little vedgår frejdigt deres gæld til de gamle, delvis berygtede geopolitikere med deres sans for mobilitet og topografi (2000: 57-60). Enheds- og strukturbegreberne er kendte fra neorealismen, men bruges langt mere alsidigt her sådan, at den suveræne stat og anarkiet får en anderledes beskeden plads. Hvad angår nøglebegrebet, det internationale system, er forfatterne på det rene med, at det er lidt absurd at krænge det ned over forhistoriens delvis førsproglige, for slet ikke at tale om førstatslige virkelighed. Men på basis af den arkæologiske forskning og vor viden fra nutidige "lommer" af forhistorisk kultur insisterer Buzan og Little på, at interaktionen mellem forskellige jæger/samler-grupper (huntergatherer bands) udgør præ-internationale systemer. I det mindste udgør forhisto rien det kronologiske og udviklingsmæssige forspil til den gradvise fremvækst af landsbyer, byer og dermed oldtidens bystater og imperier. Derfor kan samfunds forskere ikke ignorere forhistoriens samfund, deres mulige organisering og udad vendte dynamik. Heller ikke hvad antikken angår, er det uproblematisk at tale om internationale systemer på grund af den begrænsede interaktionskapacitet. Man kan højst tale om økonomiske internationale systemer ud fra den samhandel, man kan påvise mellem oldtidens civilisationer og imperier - typisk kun i en lineær og ikke en multilateral struktur. I det ljerde århundrede f.kr. - under Athens storhedstid 11

8 - havde Rom megen kontakt med såvel karthagenienserae (fønikerne) og de græ ske bystater, men ikke med Perserriget længere mod øst; det havde primært de græske bystater (Buzan og Little, 2000: 99). Det moderne, nutidige og vitterlig verdensomspændende internationale system, foreslår Buzan og Little derfor at kalde fuldbyrdede internationale systemer (2000:96). Begrebet forudsætter, at interaktio nen omfatter alle sagområder og analyseniveauer på verdensplan, men ikke nødven digvis i en symmetrisk fordeling fra det enkelte geografiske område til det andet. Som man kan ane, er Buzan og Little enige med meget af den etablerede histo riske og makrosociologiske forskning og dens grundlæggende periodisering af verdenshistorien (Buzan og Little, 2000: 394, 386ff.). De opererer kun med tre, ret velkendte udviklingsafsnit: forhistoriens præ-internationale systemer fra år f.kr. frem til sumererne, antikkens gensidigt forbundne (økonomiske) interna tionale systemer fra f.kr. til 1500 e.kr. og endelig modernitetens globale internationale system fra 1500 e.kr. og frem. Ikke overraskende kommer der mest strukturhistorie og uendelig lidt begivenhedshistorie ud af den kronologiske ramme, heriblandt en sjusket omtale af bogtrykkerkunstens revolution (cf. 2000: 286 og 203). Ellers vrimler det med spændende betragtninger inklusive illustrative cases i grå bokse. Modsat Thomas Hobbes' skrækvision hedder det om forhistorien: "There has never been a presocial Hobbesian world of human beings in which life was just nasty, brutish, and short. We know that human beings have always lived in society, because they evolved from primates which are now all recognized to be innately social beings" (Buzan og Little, 2000: 111; cf. Poulsen, 2004). Det betyder ikke, at sikkerhedsproblemer, trusler og krig var ukendte i forhistoriens univers. Faktisk var drabsraten ("krigshyppigheden") blandt buskmændene i Kalahari-ørkenen fire gange højere end i USA i årene (Buzan og Little, 2000: ). Kritikken af neorealismen går blandt andet på, at det ikke er forandringer på strukturniveau, men forandringer indadtil i enhederne, der skaber de største trans formationer op gennem verdenshistorien (Buzan og Little, 2000: 374f., 7). Hvem kunne for eksempel i Middelalderen forudsige, at den tids vakkelvorne konge dømmer få århundreder senere ville ende som verdensbetvingende imperiale cen tre? Følgelig må analysen foldes ud og bringes væk fra neorealismens misvisende fokus på polaritet, dvs. antallet af stormagter i den globale magtbalance (2000: 384). Waltz' arrogance med hensyn til økonomi gør neorealismen yderligere ana kronistisk, fordi det økonomiske sagområde altid ligger milevidt forude for det militær-politiske i sin dynamik (2000: 385). Denne og de øvrige seks teoretiske hovedkonklusioner ser Buzan og Little som en "damning indictment of much IR [=international relations/ms] theory. [...] [L]inking IR and world history is notjust a marginal luxury that IR theorists can take or leave as they wish. It is an essential aet, without which IR theory can never hope to capture its subject. [...] [WJithout the link to world history, IR will never [...] develop its role as the integrating macrodiscipline of the social sciences" (Buzan og Little, 2000: 385). 12

9 På det punkt har de ikke alverden til overs for postpositivismen, altså det, jeg her benævner den sproglige drejning (cf. note 2). Nok kritiserer postpositivisterne neorealismen, men de bidrager ikke til analysen af verdenshistorien på faget inter national politiks grundlag (Buzan og Little, 2000: 391). Som før antydet, er det en anklage, jeg kan tilslutte mig, og som uddybes som konklusion. Paul Kennedys verdenshistorie Nu kunne man tro, at neorealismen hermed var ude af billedet som ramme for politologisk analyse af verdenshistorien, men sådan er det ikke. Ganske vist må man gøre det kunstgreb at se bort fra Waltz (1979) og rette blikket mod Robert Gilpin (1981) og hans anderledes dynamiske neorealisme samt den "verdenshi storie", der ligger i forlængelse af ham - Kennedy (1988) med andre ord. Såvel Buzan og Little som Watson omtaler Gilpin og Kennedy i respektfulde vendinger (Watson, 1992: 9; Buzan og Little, 2000: 53). Først lidt om Gilpins principielle syn på drivkræfterne bag den makropolitiske udvikling og parallellen til Kennedy, da han ikke just går i dybden med sit koncept - man er vel historiker! Gilpins neorealisme viser sig i hans konkurrenceoptik på international politik samt hans materialisme, hvor magt bliver et spørgsmål om militær, økonomisk og teknolo gisk formåen (Gilpin, 1981: 13). Modsat Waltz (1979) låser han sig ildce fast på staten som aktør og dermed den westfalske epoke, men henviser til både Pax Romana og Napoleon som udtryk for den hegemoniske logik bag historiens omskiftelighed. Med andre ord relativiserer Gilpin anarkitesens gyldighed og god tager indirekte Wights tese om verdenshistorien som en serie af hegemoniske til stande (cf. Watson, 1992: 3f.). Det karakteristiske for Gilpin er hans dynamiske, halvvejs marxistiske materialisme, hvor nøglebegrebet er de uens takter for mili tær, økonomisk og teknologisk vækst stormagterne imellem (Gilpin, 1981:12ff.). Den ulige vækst skaber ubalance og krise i det internationale system, da Gilpin forudsætter interessekonflikter mellem hegemonen og dens forstødte og nye riva ler. Dramatiske forskydninger i magtfordelingen vil bringe hegemonen til fald og skabe et nyt internationalt system. Altså en neorealisme, der stiller skarpt på for andring, men fastholder Waltz' pointe om, at aktørerne ser på deres relative ge vinster i den indbyrdes konkurrence. Samtidig er Gilpin i pagt med Buzan og Little i sin betoning af, at forandringer i international politik hidrører fra enhedernes indre dynamik. Kennedys (1988: xv) argument er tilsvarende bygget op omkring ulige vækst rater og udviklingen i den relative magtfordeling mellem stormagter og stormagtsaspiranter: "how a Great Power's position steadily alters in peacetime is as important to this study as how it fights in wartime". Hans omfangsrige empiriske klassiker om udviklingen fra 1500 e.kr. undersøger derfor samspillet mellem økonomisk formåen, samfundets bredere ressourcer og den militære effekt, det udmøntes på slagmarken i den direkte konfrontation mellem stormagterne. Kennedy er berømt for sin tese om imperial overbelastning (imperial overstretch): "... wealth is usually needed to underpin military power, and military power is usually needed to acquire and protect wealth. If, however, too large a proportion of the state's resources is 13

10 diverted from wealth creation and allocated instead to military purposes, then that is likely to lead to a weakening of national power over the longer term. In the same way, if a state overtextends itself strategically-by, say, the conquest ofextensive territories or the waging of costly wars - it runs the risk that the potential benefits from external expansion may be outweighed by the great expense of it all - a dilemma which becomes acute if the nation concerned has entered a period of relative economic decline" (Kennedy, 1988: xvi). Den betragtning gjorde Kennedys bog til en af de mest omdiskuterede i den in tense debat om USA's nedgang i årene lige før opløsningen af Sovjetunionen, hvor man bagefter med stor lettelse konkluderede, at Kennedy tog fejl - USA's position var alligevel ikke truet. Man overså ganske, hvor tesen om imperial over belastning holdt stik, nemlig som forklaring på, hvorfor Sovjetunionen tabte den kolde krig (cf. Kennedy, 1988: ). Kennedy tog kun fejl ved at forudsige, at Sovjetunionen ikke ville give op før den havde lidt nederlag i en varm krig, sådan som mønstret har været for andre hegemoner. Bogens normative budskab er såle des, at hegemonisk status forudsætter en balanceret og dynamisk politik på hjem mefronten og en fordomsfri analyse af de til enhver tid gældende internationale vilkår for magt samt politisk vilje til at omsætte indsigten i handling. Det er dårligt nyt for denne verdens lukkede samfund og autoritære politiske systemer; en pointe, Kennedy desværre undlader at præcisere. Hans forkærlighed for komparativ stati stik om stålproduktion og andre militære nøgletal skræmmer nok nogle læsere bort. Men reelt er han næppe uenig med neoliberale magtanalytikere som Joseph S. Nye (1988), der helt parallelt betoner behovet for at balancere mellem hard power (militærmagt mv.) og soft power (at være et politisk-kulturelt forbillede, præstere velfærdsformåen og have legitime institutioner osv.). Som verdenshistorier betragtet er der en perfekt arbejdsdeling mellem Kennedy (1988) og Watson (1992). Hvor Watson helliger sig det immaterielle spil mellem aktørerne "overbygningen" fristes - man til at sige med Karl Marx - kulegraver Kennedy storpolitikkens materielle basis hen over de sidste 500 års omskiftelige strategiske spil mellem stormagterne. Kennedy er blevet kritiseret for ikke at ind drage indenrigspolitiske faktorer som social og fysisk mobilitet, herunder indvan dring, et område hvor USA står stærkt. Trods bogens mangler lufter Kennedy dog visse nuancer og slår ned på kvalitative tiltag som de selvkritiske evalueringer af nederlag i Preussens generalstab (Kennedy, 1988: 185). Han erkender, at passive faktorer som landes geografiske beliggenhed og afsondring har spillet ind. Han lægger ikke skjul på analysens eurocentri og begrunder det med, at det langvarige fravær af stærke kontinentaleuropæiske hegemoner fra Roms fald og frem gav Europa ideelle betingelser - modsat situationen i Kina og andre steder - for en dynamisk, teknologisk betinget militær kappestrid mellem de fremvoksende auto nome politiske systemer. Herved blev Europa arena for de globalt set afgørende hegemoniske opgør. Først USA føjede en ny dimension til. Kennedys periodisering af hans udsnit af verdenshistorien følger materialismens princip og gør industrialiseringen til krumtap. Overordnet skelner han mellem den førindustrielle verdens strategi og økonomi (fra "det europæiske mirakel" o til 1815, hvor industrialiseringen endnu ikke var slået igennem i Europa som hel hed), den fuldbyrdede industrialiserings tidsalder ( , dvs. fra den euro- 14

11 pæiske koncert til slaget ved Stalingrad) og endelig strategi og økonomi i dag og i morgen ( ). Den essentielle neorealisme hos Kennedy er de relative gevinsters forrang, der ligger som præmis for hele analysen, et udslag af hans konfliktoptik. Det levner ikke plads til megen samfundsoptik, ej heller system ræson. Her kan den engelske skole med rette indvende, at der kommer noget tauto logisk ud af at definere problemstillingen som eksistenskampe mellem autonome politiske systemer. De har i verdenshistorisk perspektiv udgjort et provinsielt modernitetsanliggende. Men det faktum, at de har været skæbnesvangre for ver den som helhed og er udgangspunktet for nutiden og fremtiden, gør dem unægte lig mindre ligegyldige, og som nævnt i indledningen giver globaliseringen og USA's nuværende rolle i international politik stof til en ny runde i debatten om hegemoni. Danske populærvidenskabelige bidrag til den historiske vending Selv om der er et spring i stil og akademisk ambition fra de omtalte verdenshistorier inden for faget international politiks litterære kanon til det danske bogmarkeds tilsvarende udgivelser, er de alligevel relevante som lokale udslag af den historiske drejning. Det gælder Dansk Udenrigspolitiks Historie 1-6 (Due-Nielsen, Feldbæk og Petersen, ). Værket henviser ikke til den engelske skoles grundsyn på udenrigspolitikkens vilkår, men den engelske skoles alsidighed (dens "treenighedslære") er indirekte til stede. Pointen i Bo Lidegaards kontroversielle analyse af Erik Scavenius i bind 4 er netop denne statsmands placering i et voldsomt di lemma mellem flere uforenelige, men alle for så vidt legitime hensyn. Hvor han valgte at prioritere den kortsigtede statsræson, slog modstandsbevægelsen under besættelsen på den langsigtede systemræson og krævede, at Danmark bidrog til at bekæmpe den totalitære trussel mod verdensordenen og menneskeheden. Dilem maer er der også mange af i Danmarks EU-politik og var det givetvis også bagud i historien, som for eksempel da Christian d. 4. spillede højt spil i Trediveårs krigen. Hertil kommer hele værkets underliggende hovedtema om Danmarks egen transformation som aktør op gennem historien, en dynamik, der hovedsagelig er betinget af den omgivende internationale politiks skiftende vilkår (se Nikolaj Pe tersens artikel i dette nummer). Siden vikingetiden har Danmark gennemløbet hele spektret i Watsons (1992) kontinuum over politiske systemers autonomi og er i dag en småstat, om end en småstat i kategorien stærke stater. Skal man fremhæve en enkelt nulevende dansk analytiker, der indgående har beskæftiget sig med hele verdenshistorien og reflekteret over den i populariseret form, må det blive Erling Bjøl. I sin disputats (Bjøl, 1966: 14, 16) tilsluttede han sig C.A.W. Mannings og dermed den engelske skoles synspunkt, at det plausible snarere end videnskabelige love er, hvad politologer kan præstere. På det grundlag har han arbejdet meget med overordnede mekanismer i historie og international politik. Som hovedredaktør af Politikens Verdenshistorie 1-21 valgte han at ind lede værket med et meget rost essay om hovedlinjer i historien (Bjøl, 1982). Her anslog han adskillige af de tværgående temaer og pointer, som man ellers skal til Buzan og Little (2000) for at finde samlet. Når Bjøl udfolder sig om bringeseler, stigbøjler, "køl og hjul" osv. er det tydeligvis den forbedrede interaktionskapacitet i fortidens samfund, som det handler om. Meget sigende indleder han med skriften 15

12 og behandler sidenhen de sociale teknologier for interaktionskapacitet - organisa tion, verdensreligioner og videnskab (Bjøl, 1982). Under overskriften "Kræfter og bedrifter" afrunder han med samfundsvidenskabernes fælles aktør/struktur problematik og drager en balanceret konklusion (Bjøl, 1982: ). Dette livtag med verdenshistorien førte til endnu to monografier med sikkerheds politikken som omdrejningspunkt-hans "Krig og Fred" kan man sige (Bjøl, 1998; 2000). Krigsmonografien stiller spørgsmålet om kriges generelle årsager og be gynder med aktør/struktur-problemet. Som svar på de vanskeligheder, konflikt forskningen rummer, anbefaler han, at faget international politik tager den dia krone komparation (se note 3), altså den empiriske verdenshistorie til sig: "Hvis man kan iagttage de samme træk i beslutningssituationer, som ligger fjernt fra hinanden i tid og sted, må det sandsynliggøre, at der er tale om noget karakteristisk for afgørelser, der fører til krig eller fred. Hvis man f.eks. kan påvise fællestræk mellem Bismarcks og dronning Margretes politik eller i Frederik d. 3.s og Saddam Husseins beslutninger, eller i de hensyn, der indgik i Margaret Thatchers og Perikles' overvejelser. Om 'den tilstrækkelige lighed' er til stede, afhænger af abstraktionsniveauet" (Bjøl, 1998:16). Selv om Bjøl her afslører, at han hælder mod aktørniveauet, som det, der typisk rummer den udslaggivende faktor, går han ind på strukturelle forhold som geo grafi, teknologiske gennembrud efterfulgt af mere voluntaristiske momenter som nationalisme, ekspansionisme, magtbalance og ikke-militære formål med krigsfø relse samt utilsigtede krige ("lavinekrige"), noget første verdenskrig er et gruop vækkende eksempel på. Men beslutningssituationen får det sidste ord i slutkapitlet af samme navn, som i realiteten betoner faktorer som misperception (cf. Jervis, 1976). Man kan indvende, at Bjøl her og bogen igennem underspiller sine ræson nementer til fordel for den livlige, tematiserede beretning ud fra historiens arsenal af krige og krigsskabende hændelser. Resultatet er imidlertid et tankevækkende konfliktanalytisk executive summary af verdenshistorien og som sådan en stor populærvidenskabelig bedrift. Fredsmonografien (Bjøl, 2000) fungerer på samme måde med de samme for trin og svagheder. Bogen opererer med to idealtypiske institutionelle rammer for fred, rigsfreden og ligevægtsfreden, dvs. fred gennem hegemoni over for fred gen nem magtbalance mellem autonome politiske systemer. Rigsfreden hører især for tiden til, så denne del af bogen drejer sig om Romerriget og dets Pax Romana, samlingen af Kina som "den himmelske freds rige" og de mere skibbrudne forsøg på at skabe en Guds fred i Middelalderens Europa via kristenhedens republik. Bjøl ser paralleller til rigsfreden i det sikkerhedsfællesskab, der er skabt mellem demokratierne i Vesteuropa og nu udstrakt til Østeuropa (Bjøl, 2000: 312, 328). Ligevægtsfreden kommer til udtryk i de spilleregler og den magtbalance som gradvis voksede frem mellem de europæiske stater fra religionskrigene i 1500-tallet frem til den kolde krig og vel også videre at dømme efter den centrale balancerende rolle i Golfområdet, som Saddam Hussein blev tillagt. Hvad den kolde krig angår, siger Bjøl meget forfriskende, at USA lige fra starten praktiserede flexible response og aldrig andet over for den sovjetiske trussel; den gode nyhed var nemlig, at de sovjetiske ledere lod sig afskrække. Omvendt viste det sig fatalt, da man på et 16

13 falsk grundlag forsøgte at praktisere ligevægtsfred med Hitler gennem appeasement kan man tilføje. Både her og med hensyn til de andre fredsmekanismer - såsom kræmmere og kvinder der drøftes, - er det svært at udlede noget virkelig almengyldigt, blandt andet fordi krig og fred er langt mere relative fænomener, end man skulle tro, hvilket giver lidt overlapning mellem diskussionerne i de to monografier. Med tanke på nutidens netværksagtige aktører som Al Qaeda og en diffus, men grum verdensomspændende konflikt mellem islamisme og modernitet og hele nutidens generelle mønster af intrastatslige konflikter kan Bjøls overvejende interstatslige statsmandsunivers selvfølgelig forekomme bedaget. Men hverken de dårskaber eller de optioner, han peger på, er nødvendigvis irrelevante for fremtidens sikker hedspolitik. Selv om også fredsmonografien i passager fortaber sig i bred kronolo gisk beretning, tilgiver jeg gerne Bjøl. For herigennem bliver det klart, at det, der fascinerer ham ved historien, er den samme politologiske ordens-, dynamik- og organisationsproblematik, som optager Watson (1992) og Buzan og Little (2000). Påny ræsonnerer han snublende nær op ad Buzan og Littles begreb interaktions kapacitet: "Politisk, men især kulturelt var integrationsniveauet usædvanlig højt i Europa mellem 1713 og Kommunikationskapaciteten mellem de politiske og kulturelle eliter var høj. Evnen til at opfatte de nuancer, som ifølge Napoleon kunne gøre forskellen mellem krig og fred, var vel udviklet. De politiske systemer var vel forskellige (...). Men enhver regeringsform kunne være god nok, når bare det var duelige 'Regentere', som var ved magten. Samkvemmet mel lem eliterne var ubesværet. De havde et fælles omgangssprog i fransk" (Bjøl, 2000: ). Konklusion Den historiske drejning går ud på at fjerne det ahistoriske præg, som behavioralismen har påført studiet af international politik og har i den mere ambitiøse udgave til formål herved at gøre faget international politik til det holistiske omdrejnings punkt for samfundsvidenskaberne. Det typiske teoretiske afsæt er den engelske skoles pluralistiske tilgang til international politik, men visse dynamiske varianter af neorealismen gør sig også gældende. Konkret består den historiske drejning i den nye underskov af politologiske synteser af verdenshistoriens empiriske stof, dvs. analyser af logikken bag de forskelligartede politiske systemers opståen, de res indbyrdes samkvem, konflikthåndtering og udvikling op gennem historien. I praksis er der faktisk ikke tale om historisk grundforskning, kun om en nyvakt interesse for (litteraturen om) de førindustrielle epoker og de politologiske følge slutninger, man kan udlede af deres praksis. Men fordi den historiske drejning således står og falder med historikernes udforskning af den type problemstillinger, bør slutresultatet blive et mere balanceret og indbyrdes respektfuldt forhold mel lem statskundskab og historie. Set med statskundskabens øjne er der al mulig grund til at byde en sådan udvikling velkommen som en chance for at bryde med den fremherskende sproglige drejnings skævvridning af samfundsvidenskaben. For som det indirekte fremgår af Buzan og Littles (2000: 391) undsigelse af postpositivismen som irrelevant for bestræbelsen på at gøre international politik til den dagsordensættende samfundsfaglige disciplin, dækker den sproglige drej- 17

14 ning over en uholdbar metodisk ensidighed. Den anskuer virkeligheden som kon struktioner, fortællinger/diskurser - altså som "tekster" med den praktiske konse kvens, at datagrundlaget for dens samfundsforskning reduceres til tekster af for skellig beskaffenhed. Diskursanalyse bliver eneste anvendte metode, typisk med afsæt i åbne, publicerede kilder, publicistik eller sekundærlitteratur om identitet osv., hvorimod arkivalier og i det hele taget data i bredere forstand samt metodisk alsidighed glimrer ved sit fravær. Det er en hård anklage, men at der er noget om snakken finder jeg bekræftet i, at nogle fortalere for den sproglige drejning selv erkender, at tekstanalyser af international politik ofte bliver ren lænestolsforskning (armchair analysis-, Neumann, 2002: 628). I forhold til det er klassisk historisk forskning en oase af flid og alsidighed (cf. Clausen, 1963) - så alsidig faktisk, at man kan hævde, at historiefaget via hermeneutikken for længst har taget højde for mange af den sproglige drejnings indsigter. Det samme må gælde for netop den historieinspirerede engelske skole og strengt taget også for de mere tænksomme udgaver af neorealisme og neoliberalisme. Noter 1. Idiografisk betyder fokus på de individuelle, særegne træk ved det fænomen, der studeres, og er det stikord, historievidenskaben selv har taget til sig som karakteristik af faget. Det tyske fagud tryk Einmaligkeit bruges på samme måde. Modsætningen hertil er nomotetisk, dvs. orienteret mod at finde lovmæssigheder og almene træk. Parallelt med det tillægges historievidenskaben en slagside i retning af at forklare fænomener alene gennem forståelse og indlevelse, hvorimod politologi lægger vægt på at forklare kausalt og objektivt i betydningen set udefra. Max Weber anså forståelse for uvidenskabelig og forklaring som et umuligt ideal for samfundsvidenskab og konkluderede, at samfundsforskere må kombinere dem. Se i øvrigt H.P. Clausen (1963) som giver en god indføring i historisk videnskabsteori - mere nuanceret og tidssvarende end den egentlige guru på området, E.H. Carr (1960). 2. Den sproglige drejning henviser til den sprogvidenskabeligt inspirerede diskursanalyse, dvs. de seneste årtiers tekstanalytiske modebølge inden for international politik og samfundsvidenska berne mere bredt, inklusive historie. Den er synonym med postmodernisme, socialkonstruk tivisme, postpositivisme og lignende altså - strømninger, som mere eller mindre radikalt afviser, at der findes en objektivt eksisterende virkelighed og i stedet ser på konstruktionen af virkelighe den gennem sproglige og andre virkemidler. Se i øvrigt Smith, Diakron analyse indebærer, at fænomener analyseres i et historisk perspektiv, typisk med væg ten på fænomenernes oprindelse, udvikling og eventuelle ophør. Det modsatte princip kaldes synkron analyse og går ud på, at man fastfryser tidsfaktoren og i stedet lader den rumlige dimen sion variere ved at studere beslægtede fænomener andre steder. Begge principper er gyldige strategier for komparation, men politologer har det med kun at tænke i synkron komparation - studiet af flere samtidige cases. 4. Udtrykket "den engelske skole" bruges i det følgende ikke fordi det er en præcis og geografisk set holdbar term for retningen - tværtimod! - men fordi det kendes af mange. Indholdet i den engelske skole præsenteres senere. 5. Behavioralismen var, som navnet antyder, rettet mod at studere adfærd, ikke tankeprocesserne bag eller andre ikke-iagttagelige fænomener. Ligesom positivismen opfatter den sin metode som værdineutral og objektiv, studiet af "fakta" slet og ret. 6. Hermeneutik, dvs. fortolkningslære går ud på at leve sig ind i personen bag handlingen eller udsagnet for at få rede på den pågældendes forudsætninger, normer, hensigter og vidensgrundlag og er følgelig en integreret del af kildekritikken, historieforskningens kernemetode (cf. Clausen, 1963: 31, 62, 90-94). 18

15 7. Den meget nuancerede neorealist Robert Jervis (1982) deler Watsons begejstring for den euro pæiske koncert som noget så enestående som en sikkerhedspolitisk regimedannelse, men under streger, at koncerten kulminerede i tiden frem til Under alle omstændigheder var koncer ten ophævet under Krimkrigen ( ). Litteratur Bjøl, Erling (1966). La France devant l'europe. La politique europeenne de la IVe Republique, København: Munksgaard. Bjøl, Erling (1982). Politikens verdenshistorie bd. 1: Fra Urtid til Nutid, København: Politikens Forlag. Bjøl, Erling (1998). Hvorfor krig?, København: Gyldendal. Bjøl, Erling (2000). Hvordan fred?, København: Gyldendal. Bull, Hedley (1969). "International Theory: The Case for a Classical Approach", in Klaus Knorr and James N. Rosenau (eds.), Contending Approaches to International Politics, Princeton: Princeton University Press. Bull, Hedley (1977). The Anarchical Society. A Study oforder in World Politics, London: Macmillan. Buzan, Barry, Charles Jones and Richard Little (1993). The Logic of Anarchy: Neorealism to Structural Realism, New York: Columbia University Press. Buzan, Barry and Richard Little (2000). International Systems in World History. Remaking the Study ofinternational Relations, Oxford: Oxford University Press. Carr, Edward Hallett (1960). What is History?, New York: Vintage Books. Clausen, Hans Peter (1963). Hvad er Historie? Den historiske videnskabs metodiske grund spørgsmål og nyere synspunkter på historieforskningens teoretiske problemer, København: Berlingske Forlag. Cox, Michael, Timothy Dunne and Ken Booth (eds.) (2001). Empires, Systems and States. Great Transformations in International Politics, Cambridge: Cambridge University Press. Due-Nielsen, Carsten, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen (red.) ( ). Dansk Udenrigspolitiks Historie 1-6, København: Danmarks Nationalleksikon. FN, Danmark og verden (1999), København: DUPI. Gilpin, Robert (1981). War and Change in International Politics, Cambridge: Cambridge University Press. Hårdt, Michael og Antonio Negri (2004). Imperiet, København: Informations Forlag. Jackson, Robert (1995). "The Political Theory of International Society", pp i Ken Booth and Steve Smith (eds.), International Relations Today, University Park: Pennsylvania State University Press. Jackson, Robert and Georg Sørensen (1999). Introduction to International Relations, Oxford: Oxford University Press. Jervis, Robert (1976). Perception andmisperception in International Politics, Princeton, NJ: Prince ton University Press. Jervis, Robert (1982). "Security regimes", International Organization, Vol. 36, No. 2, pp Johnson, Chalmers (2004). The Sorrows ofempire. Militarism, Secrecy and the End ofthe Republic, New York: Metropolitan Books. Kagan, Robert (1998). "The Benevolent Empire", Foreign Policy, No. 111, pp Kennedy, Paul (1988). The Rise and Fall of the Great Powers: Economic Change and Military Conflictfrom 1500 to 2000, London: Unwin & Hyman. Knudsen, Tonny B. (1999). Humanitarian Intervention and International Society. Contemporary Manifestations of an Explosive Doctrine, PhD dissertation, Århus: Department of Political Science, University of Aarhus. Knutsen, Torbjørn L. (1997). A history ofinternational relations theory, 2nd ed., Manchester and New York: Manchester University Press. 19

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd Redaktion: Temaredaktører: Morten Valbjørn, Johanne Grøndahl Glavind og Tonny Brems Knudsen Intern redaktør: Mette Kjær Redaktion: Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Sune Welling Hansen, Mette Kjær, Robert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (11):

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere